Aktstykke nr.
22
Folketinget 2016-17
Afgjort den 8. december 2016
22
Miljø- og Fødevareministeriet.
Miljø- og Fødevareministeriet, den 22. november 2016.
a.
Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at der ydes et tilskud på
10,0 mio. kr. til Fiskeafgiftsfonden, samt at der ved tekstanmærkning etableres hjemmel til, at fonden
anvender midlerne til at administrere en ny ordning vedrørende tilskud til etableringsstøtte til yngre
fiskeres køb af fartøjer.
Udgiften i 2016 finansieres af de på § 24.26.30. Tilskud inden for fiskerisektoren med EU-medfi-
nansiering opførte midler.
b.
Som led i det igangværende servicetjek af fiskeriområdet oprettes en ny, midlertidig tilskudsord-
ning, der skal yde etableringsstøtte til yngre fiskeres køb af første professionelle fartøj. Tilskudsord-
ningen søges oprettet i regi af Fiskeafgiftsfonden, hvis anvendelsesområde bl.a. rummer mulighed
for at støtte ”forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturer”. Fiskeafgiftsfonden er op-
rettet og yder tilskud med hjemmel i fiskeriloven, jf. LB nr. 568 af 21. maj 2014 om fiskeri og fiske-
opdræt. Fondens tilskudsmidler kommer fra en produktionsafgift, der skal betales for fisk, der landes
af danske fiskerfartøjer, men herudover kan ministeren tillade, at fonden modtager andre indtægter,
jf. § 102, stk. 4 i fiskeriloven.
Ordningen skal omfatte etableringsstøtte, som vil blive ydet til fiskere under 40 år, når de første
gang erhverver eget fartøj til erhvervsmæssig brug. Støtten kan højest udgøre 25 pct. af anskaffelses-
prisen, dog maksimalt 0,5 mio. kr. Der vil endvidere blive knyttet følgende betingelser for at opnå
etableringsstøtten:
• Fiskeren skal have arbejdet mindst 5 år som erhvervsfisker eller have gennemført en erhvervsfi-
skeruddannelse for mindst 5 år siden.
• Fartøjet skal være mellem 5 og 30 år gammelt.
• Fartøjet skal være under 24 m langt.
• Fartøjet skal tilhøre et flådesegment, hvor der ikke er overkapacitet.
Tilskuddet ydes efter ansøgning, og det forudsættes, at der kan gives ca. 6 tilsagn årligt. I en treårig
periode vil der dermed være tale om samlet ca. 20 tilsagn, hvilket forventes at ville kunne imøde-
CK000963
Miljø- og Fødevaremin, j.nr. 2016-397