Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 172
Offentligt
1706822_0001.png
Dato: 15. december 2016
Vi efterspørger dansk politik for en effektiv indsats mod plastikforurening
Introduktion
FN konkluderer i sin nyeste rapport
1
(2016) at udfordringen med plastikforurening
2
i miljøet, er
”…
a common concern for humankind”.
Samtidig slår FN fast, at der er nok information om plastiks
skadelige effekter i miljøet til at påkalde sig forsigtighedsprincippet.
I 2015 vedtog FN de 17 globale mål for bæredygtig udvikling, og her er især målene 12 (Sikre at
forbrug og produktionssystemer er bæredygtige), 14 (Fremme bæredygtigt brug af havene og af
havressourcer for at bevare verdenshavene) og 15 (Beskytte og fremme økosystemer og naturres-
sourcer på en bæredygtig måde) vigtige ift. plastikproblematikken. Danmark har også tilsluttet sig
udviklingsmålene, og skal derfor arbejde for at løse dem.
I en rapport fra Miljøstyrelsen
3
(2015), fastslår styrelsen, at
”Kombinationen af fortsatte og måske
stigende udslip, at stofferne bliver i miljøet i århundreder og over tid fragmenteres til mindre styk-
ker, som kan have stigende effekter på miljøet, betyder at mikroplastik-problematikken har ele-
menter af en "tidsindstillet bombe", hvor effekterne af de udslip, der sker i dag, først ses om mange
år, hvor effekterne kan være umulige at begrænse. Om det faktisk forholder sig sådan, ved vi end-
nu ikke”
Der er inden for de seneste par år kommet stor fokus på plastikproblematikken, og især mikropla-
stik, da flere forskere har påvist, at især de marine organismer på alle niveauer, bliver negativt
påvirket af plastik
3
. Selvom man efterhånden har en rimelig viden om påvirkningen på de marine
organismer, ved man meget lidt/intet om påvirkningen på de organismer der lever i jorden og i de
ferske vande.
Hvis
vi
skal løse problemet med mikroplastik, er
vi
nødt til at se generelt på vores produktion og
forbrug af plastik. Plastik ender i naturen på mange måder - som små mikrofibre/perler fra vask af
tøj og brugen af plejeprodukter, slid fra dæk, sko og vejstriber, tab i forbindelse med omlastning
og fra tabt/smidt affald
3
. Når store stykke plastik ender i naturen, bliver det med tiden også til
mikroplastik. Særligt engangs-plastik og emballage udgør et problem i naturen idag
4
Problemet ift. plastik er både, at det tabes til miljøet/naturen, men også at plastik gennem hele
kæden af dets liv, ikke er gennemtænkt. Det er et problem, at producenten ikke tænker ind hvor-
dan plastikken kan genanvendes, når der designes produkter. Men det er også et problem, at de-
tailhandlen sender forbrugerne hjem med unødig meget plastik i form af overemballage.
1
2
UNEP (2016)
Marine Plastic Debris and Microplastic
I denne politik dækker ordet ”plast” over syntetiske kemiske forbindelser fra de mindste polymerer til de største
støbte plastprodukter. Plast kan indeholde kemikalier tilført ved produktionen som farvestoffer, stabilisatorer m.m. og
være flydende eller i fast form.
3
Miljøstyrelsen (2015)
Microplastics - Occurrence, effects and sources of releases to the environment in Denmark
4
http://www3.weforum.org/docs/WEF_The_New_Plastics_Economy.pdf
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 21/12-16 fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening om Dansk plastik politik efterspørges
1706822_0002.png
Når plastik ender i naturen, bliver den for mange organismer opfattet som et fødeemne (både de
små partikler og de store stykker plastik), og ender dermed i maverne på organismer i hele føde-
kæden – og dermed kan man frygte, at det ligeledes kan ende i os mennesker.
Plastik har en kedelig evne til at binde nogle af de særligt miljøskadelige og -fremmede stoffer til
sig
5
og dermed ender de også i de organismer der spiser dem. Dette har forskerne set kan give
bl.a. nedsat fødeoptag og reproduktionsevne samt øget dødelighed. En negativ effekt på organis-
mer i hele fødekæden, kan have en fatal konsekvens for økosystemer, og dermed også for menne-
sker.
Dagens plastikproduktion og tab til miljøet er et resultat af ”systemfejl” de kommende generatio-
ner kommer til at ”betale for” og må rette op på.
Der er derfor behov for en samlet plastikpolitik og handlingsplan både på dansk og internationalt
niveau. Handleplanen skal fastlægge klare mål for hvordan Danmark vil håndtere plastikproblema-
tikken indenfor de næste 5-10 år.
Der er også et stort behov for mange flere undersøgelser, men der er især behov for handling på
de områder, hvor vi ved det vil gøre en forskel, samt at man takler dette problem ved roden og
ikke som symptombehandling.
Plastic Change, Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd opfordrer hermed de
danske politikere til straks at sætte et omfattende arbejde i gang både på nationalt og internatio-
nalt plan, samt at udarbejde en plastikpolitik.
De danske politikere opfordres til nationalt at arbejde for:
National politik for håndteringen af plastik i Danmark – kommuner, regioner og staten.
Fastsætte miljøkvalitetskrav for antal mikroplastik- og plastikpolymer-partikler pr liter hav-
vand, i sedimenter og i levende organismer (biota), fersk overfladevand og grundvand, baseret
på forsigtighedsprincippet. Samt fastsætte kvalitetskrav til spildevandsslam og jord for mikro-
plastik og plastikpolymerer.
Overvågningsprogrammer som skal fastlægge det nuværende forureningsniveau, således at
det er muligt at følge effekten af de implementerede tiltag.
Overvågningsprogrammer bør inddrage alle plastikstørrelser og både vand-, jord- og luftmiljø-
et, samt fødevarer. Programmet skal omfatte marine-, terrestriske-, og ferskvandsorganismer.
Gennemføre totalt forbud mod tilsætning af mikroplastik til forbrugerprodukter. Herunder
plejeprodukter.
Danske Havne skal fritages for den affaldsafgift de i dag pålægges, når fiskerne og andre frivil-
ligt indleverer marint affald som fx plastik indsamlet til havs og på strandene.
Høj pant på de mest brugte plastikprodukter, der dermed fremmer genanvendelsen.
Ikke-genanvendelige plastiktyper skal udfases. Alle plastikprodukter genanvendes – dog med
undtagelse af produkter, der indeholder skadelige kemikalier – plast der indeholder skadelige
kemikalier skal udfases.
Afsætte midler til at forske i skæbnen for flydende mikroplastik, som bl.a. bruges i kosmetik
og plejeprodukter. Hvad er de miljø- og sundhedsmæssige effekter?
5
https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/5854Marine%20Litter%20-%20Microplastics.pdf
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 21/12-16 fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening om Dansk plastik politik efterspørges
De danske politikere opfordres til på EU-niveau at arbejde for:
Skabe enighed om en definition for mikroplastik, som kan gælde horisontalt i alle lovgivninger.
Mængden af havaffald i form af plastik nedbringes væsentligt. Dette sker bl.a. ved at bidrage
aktivt til en indsats for at begrænse mængden af havaffald i forbindelse med gennemførelse
af 2030-målene for bæredygtig udvikling.
Nedbringe mængden af havaffald i form af plastik fra skibe. Det skal være gratis for
fiskerrierhvervet o.lign. at indlevere marint affald, da praksis i dag er at dumpe det.
EU sætter barren højt for ambitiøse mål for genanvendelse af plastikemballage. EU skal have
så høje overordnede reduktionsmål og mål for genanvendelse af plastikaffald som muligt.
Derudover skal en mere udstrakt brug af økonomiske instrumenter under den pågående
revission af EU’s affaldsdirektiver fremmes.
EU skal på linje med USA forbyde alt mikro/nanoplastik i plejeprodukter.
Danmark genoptager og styrker indsatsen i EU, FN og de regionale havmiljøkonventioner,
herunder OSPAR, HELCOM.
Udvikle EU-standarder for hvilke plastiktyper der må introduceres på markedet, så der kun
findes genanvendelige typer.
Fastsætte en maks. udledningsgrænse for de største kilder af mikroplastik til miljøet .
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 21/12-16 fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening om Dansk plastik politik efterspørges
1706822_0004.png
Apendix
En række internationale konventioner og reguleringer er udgangspunktet for denne politik på pla-
stikforureningen af verdens have, herunder:
-
FN’s globale bæredygtighedsmål
(SDG 2015)
-
FN’s (UNEP) Global Programme of Action:
Global Partnership on Marine Litter
-
FN’s lov om regulering af verdens have:
The United Nations Convention on the Law of the Sea
-
IMO’s regulering af affald fra skibe:
Prevention of Pollution by Garbage from Ships
-
London (IMO) konventionen om dumpning i havet:
Convention on the Prevention of Marine
Pollution by Dumping of Wastes and Other Matter
-
FAO - Code of Conduct for Responsible Fisheries
-
FN’s biodiversitets konvention:
Convention on Biological Diversity
-
FN’s konvention om migration af arter:
CMS - Migratory Species, Marine Debris and its Man-
agement
-
Stockholm konventionen om regulering af svært nedbrydelige stoffer:
The Stockholm Conven-
tion on Persistent Organic Pollutants
-
Basel konventionen om grænseoverskridende transport af affald m.m.:
The Basel Convention
on the Control of Transboundary Movements of Hazardous Wastes and their Disposal
-
OSPAR konventionen for det norøstlige Atlanterhav:
Convention for the Protection of the Ma-
rine Environment of the North-East Atlantic
-
HELCOM konventionen for beskyttelse af det baltiske hav:
CONVENTION ON THE PROTECTION
OF THE MARINE
-
EUs Vandrammedirektiv (2000)
-
EU’s ’Green Paper’ for en strategi for plastikaffald i miljøet:
European Strategy on Plastic Wa-
ste in the Environment (2013)
4