MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Sammendrag af rapportenVarslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand – moniteringsresultater med fokus på juli 2013–juni 2015, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 167
Offentligt

Varslingssystemet for udvaskning

af pesticider til grundvand

Sammendrag af moniteringsresultater

med fokus på juli 2013-juni 2015

Annette E. Rosenbom (red), Nora Badawi, Lasse Gudmundsson, Frants von Platten-

Hallermund, Carl H. Hansen, Eline Bojsen Haarder, Carsten B. Nielsen, Finn Plauborg og Preben

Olsen

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Institut for Agroøkologi (AGRO)

Aarhus Universitet

Institut for Bioscience (BIOS)

Aarhus Universitet

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Sammendrag af rapportenVarslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand – moniteringsresultater med fokus på juli 2013–juni 2015, fra miljø- og fødevareministeren

Redaktør:

Annette E. Rosenbom

Forsidefoto:

www.undergroundchannel.dk

Udgravning i opsprækket moræneler ved den nye VAP mark i Lund på Stevns

Forside:

Henrik Klinge Pedersen

Layout og grafisk produktion:

Forfattere og Helle Winther

Trykt:

December 2016

ISBN 978-87-7871-449-7

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark

Telefon: +45 3814 2000

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.geus.dk

Rapporten er også tilgængelig i pdf format på www.pesticidvarsling.dk

Indhold

Formål .................................................................................................................................................. 3

Rammer ................................................................................................................................................ 5

Resultater fra moniteringsperioden juli 2013-juni 2015 ..................................................................... 7

1,2,4-triazol ...................................................................................................................................... 9

CGA108906....................................................................................................................................... 9

CyPM ................................................................................................................................................ 9

Glyphosat ....................................................................................................................................... 10

Bentazon ........................................................................................................................................ 10

Resultater fra hele moniteringsperioden maj 1999-juni 2015 .......................................................... 11

Alle moniterings resultater er detaljeret beskrevet i de årlige engelske VAP rapporter, som kan findes på

hjemmesiden: www.pesticidvarsling.dk.

Forfattergruppen bag det danske sammendrag, den engelske rapport og indsamlingen af data er: Annette

E. Rosenbom (ed), Nora Badawi, Lasse Gudmundsson, Frants von Platten-Hallermund, Carl H. Hansen, Eline

Bojsen Haarder, Carsten B. Nielsen, Finn Plauborg og Preben Olsen.

Formål

For at sikre at grundvandet ikke forurenes grundet landbrugets anvendelse af godkendte

pesticider blev ”Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til grundvand” (VAP) initieret i

1998, og har været i drift lige siden. VAP er et tidligt-varsling moniteringsprogram, der ved

hjælp af forsøgsmarker har følgende formål:



At undersøge hvorvidt regelret anvendelse af godkendte pesticider i maksimalt tilladte

doseringer, under reelle, danske markforhold (Figur 1) kan resultere i udvaskning af

pesticiderne og/eller deres nedbrydningsprodukter til grundvandet i koncentrationer

over grænseværdien på 0,1 µg/L. Testperioden er typisk 2 år efter udbringning. En

vurdering af den direkte relation mellem den specifikke pesticidanvendelse på

forsøgsmarken, og fund i grundvandet, opnås ved analyse af vandprøver fra 1 meters

dybde (indhentet via dræn og sugeceller) samt fra grundvandet både nedstrøms og

opstrøms for forsøgsmarken.

At forbedre det videnskabelige grundlag for de danske myndigheders godkendelses-

og reguleringsprocedurer af pesticider (Miljøstyrelsen) på baggrund af de indsamlede

moniteringsdata om afgrøder, dyrkningspraksis, klima, jordens vandbalance og

koncentrationer af pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter i vand indsamlet

fra grundvandsfiltre, dræn og sugeceller.



Figur 1.

VAP-markernes placering

i forhold til nettonedbør - andel

af nedbør, som når grundvandet.

De marker, der indgår i VAP-

arbejdet, repræsenterer de mest

udbredte danske klima- og

jordtyper. På Figur 1 ses at

forsøgsmarkerne repræsenterer

både sandjorde, opsprækkede

lerjorde samt de forskellige

nedbørsforhold på tværs af

Danmark.

(http://www2.mst.dk/Udgiv/-

publikationer/1992/87-503-

9581-5/pdf/87-503-9581-5.pdf).

Lund-marken etableres i 2016 på

en lokalitet med et relativt tyndt

opsprækket lerlag ovenpå

opsprækket kalk. Denne jordtype

er ikke repræsenteret af de fem

andre marker.

Rammer

VAP-projektet blev iværksat af Folketinget i 1998, og er ledet af en styregruppe bestående af

Miljøstyrelsen (formand), GEUS (projektledelse) samt Aarhus Universitet. Projektet er

finansieret af Sprøjtemiddelstrategien.

For at øge repræsentativiteten af VAP - set i forhold til geologi - blev der i juni 2015 indgået en

tillægskontrakt til VAP med finansiering frem til 2018 til etablering og drift af en ny VAP-mark

med et relativt tyndt lag af opsprækket ler ovenpå opsprækket kalk. Denne lagdelte jordtype

forekommer stedvist især i de sydøstlige dele af Danmark og det nordlige Jylland. Den

forventes at være relativ gennemtrængelig for pesticider og deres nedbrydningsprodukter

grundet sprækkerne, og den er ikke repræsenteret af de fem andre marker (Figur 2). Denne

mark (Lund) er under etablering og forventes sat i drift fra foråret 2017.

Figur 2.

Markante sprækker i

lerjorden ved Lund-marken

Disse sprækker muliggør

transport af iltet vand fra

jordoverfladen ned i stor

dybde. Dette forhold ses især i

den dybe del af udgravningen

(4-6 m under terræn), hvor

den ellers grå, ilt-fri lerjord

omkring disse sprækker

fremstår okkerfarvet (iltet).

Den sorte pil markerer en af

de markante tektoniske

sprækker.

Foto: Eline Bojsen Haarder.

QR-kode: Film om den nye

VAP-mark fra http://

www.undergroundchannel.dk

/a-farmers-dilemma

Resultater fra moniteringsperioden

juli 2013-juni 2015

I perioden fra juli 2013 til juni 2015 er 19 pesticider blevet testet i VAP. Fire af disse er

medtaget alene for at teste forekomsten af deres nedbrydningsprodukter. Prøverne er således

analyseret for 15 pesticider og 22 nedbrydningsprodukter, i alt 37 stoffer (Tabel 1). Ud af disse

37 stoffer, er 6 pesticider og 7 nedbrydningsprodukter (13 stoffer) detekteret i prøver fra

grundvandet. Af disse er 2 pesticider og 4 nedbrydningsprodukter (6 stoffer) i nogle tilfælde

detekteret i koncentrationer over grænseværdien på 0,1 µg/L.

Pesticiderne diflufenican og foramsulfuron samt nedbrydningsproduktet AMBA af mesotrion (3

stoffer) er fundet i prøver fra dræn eller sugeceller, men ikke fra grundvandsfiltre. 21 stoffer er

hverken fundet i grundvand, drænvand eller i vand fra sugeceller fra 1 meters dybde. De 37

stoffer omfatter 7 stoffer (2 pesticider og 5 nedbrydningsprodukter), der ikke er evalueret i

tidligere VAP-rapporter.

De resterede 30 stoffer er stadigvæk under evaluering i VAP, idet stofferne (i) ikke har været

testet i en 2-årig periode endnu, (ii) testes under andre forhold, f.eks. anden afgrøde, jordtype

eller andet vejrlig et efterfølgende år eller (iii) følges i en længere periode end 2 år grundet

detektioner i vandprøver.

Flertallet af de 19 testede pesticider er anvendt i forbindelse med dyrkning af de sidste tre års

afgrøder på VAP-markerne (Tabel 2). Oversigter med hvilke pesticider, der er anvendt på hvilke

afgrøder i hele perioden fra 1999 til juni 2015, kan findes i dette års engelsksprogede rapport.

Tabel 1.

15 pesticider og 22 nedbrydningsprodukter har været inkluderet i VAP’s analyseprogram i perioden juli

2013-juni 2015, af hvilke 7 ikke var inkluderet i den sidste VAP-afrapportering (markeret med rødt). Antallet af

vandprøver indsamlet fra 1 meters dybde (dræn og sugeceller), fra grundvandsfiltre og fra vandingsvand (oppumpet

fra boringer udenfor de sandede VAP-marker) er præsenteret sammen med resultater af analyser af prøverne i form

af antal detektioner (Det.), detektioner >0,1 µg/L og den maksimale koncentration detekteret (Maks. konc.). For

vandingsvandet er analyseresultater angivet i parenteser (Konc. angivet i µg/L; ingen detektioner angives som ”-”).

Pesticid

Analyt

Antal prøver

Analyseresultater

fra

1 m’s dybde

Grundvandsfiltre

1 m’s

Grund- Vandings- Det. Maks. Det. >0,1 Maks.

dybde vandsfiltre

vand

konc.

µg/L

konc.

Aminopyralid

115

219

1 (0,05)

0,06

Azoxystrobin

115

268

0,11

0,03

CyPM

115

268

112

1,00

81 16

0,52

Bentazon

146

395

1 (-)

2,8

0,05

Bromoxynil

129

Clomazon

184

1 (-)

FMC 65317

184

1 (-)

Diflufenican

200

0,49

AE-05422291

200

AE-B107137

218

0,088

0,03

Fluazifop-P-buthyl

TFMP

224

0,022

Fludioxonil

CGA 192155

254

3 (-)

CGA 339833

243

3 (-)

Flupyrsulfron-methyl Flupyrsulfron-methyl

148

1 (-)

IN-JV460

148

1 (-)

IN-KC576

148

1 (-)

IN-KY374

148

1 (-)

Foramsulfuron

0,03

AE-F092944

AE-F130619

Glyphosat

232

267

0,32

0,05

AMPA

116

266

0,21

0,055

Ioxynil

129

Mancozeb

EBIS

177

2 (-)

Mesotrion

203

1 (-)

3,30

0,13

AMBA

203

1 (-)

0,02

MNBA

203

1 (-)

0,46

0,02

Metalaxyl-M

314

2 (-)

0,014 53

0,11

CGA 108906

314

2 (0,029; -) 61

0,20 208 24

0,34

CGA 62826

314

2 (0,071; -) 29

0,12

0,15

Metrofenon

Metrafenon

175

Propyzamid

101

RH-24580

101

RH-24644

101

RH-24655

101

Prosulfocarb

128

1 (-)

0,03

0,032

Tebuconazol

1,2,4-triazol

313

1 (-)

0,43 149 25

0,26

Subtotal

2.490

7.105

618

684 68

Total

9.622

Tabel 2.

Afgrøder på de fem VAP marker i 2013, 2014 og 2015.

Tylstrup

Jyndevad

Silstrup

Estrup

2013 Vinterrug

Ærter

Vinterhvede/vårbyg* Ærter

2014 Kartofler

Kartofler

Vinterhvede

2015 Vinterhvede

Vinterhvede

Majs

*Vårbyg erstattede vinterhveden, som blev alvorligt skadet p.g.a. af frost og tørke.

Fårdrup

Hvidkløver

Vinterhvede

I det følgende gennemgås resultaterne af VAP-undersøgelsen for de tre nedbrydnings-

produkter, der er påvist i højeste koncentrationer i prøver fra grundvandet i perioden fra juli

2013–juni 2015 (Tabel 1) samt for glyphosat og bentazon:

1,2,4-triazol

Udvaskning af nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol blev undersøgt i forbindelse med

anvendelse af tebuconazol mod svamp i vinterhvede på de to sandede marker Tylstrup og

Jyndevad, samt de to opsprækkede lermarker Estrup og Fårdrup. Undersøgelserne viser, at

1,2,4-triazol i en række tilfælde kan påvises i grundvandet i koncentrationer på op til 0,26 µg/L

(Tabel 1). Med undtagelse af Fårdrup, hvor det ikke lykkedes at måle

baggrundskoncentrationen i drænvand før sprøjtningen, blev der detekteret 1,2,4-triazol i

vandprøver fra 1 meters dybde og/eller grundvandet før eller i forbindelse med selve

sprøjtningen med tebuconazol. I Estrup blev der detekteret baggrundskoncentrationer over

grænseværdien på 0,1 µg/L. Af denne årsag kan detektionerne på de to sandede marker og

Estrup ikke direkte eller alene relateres til den specifikke udbringning af tebuconazol i VAP.

Umiddelbart indikerer fundene en overfladenær kilde. Vurderingen af 1,2,4-triazol, der også

inddrager andre kilder, herunder tidligere anvendelse af tebuconazol og andre nært

beslægtede svampemidler (de såkaldte azol-midler), er endnu ikke afsluttet. Miljøstyrelsen

lagde i sommeren 2014 restriktioner på anvendelsen af azol-midlerne ved at nedsætte den

samlede dosering af midlerne pr. vækstsæson for at beskytte grundvandet mod udvaskning af

nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol. Testresultaterne i VAP gælder den tidligere tilladte

anvendelse.

CGA108906

CGA108906 er et nedbrydningsprodukt af metalaxyl-M, som blev anvendt mod svamp

(kartoffelskimmel) i kartofler i 2010 på de to sandede VAP-marker. CGA108906 detekteres

fortsat i grundvandsprøver fra disse marker i koncentrationer op til 0,34 µg/L (Tabel 1).

Metalaxyl-M, samt dets to nedbrydningsprodukter CGA62826 og CGA108906, blev inkluderet i

VAP, idet der i optagelsesdirektivet for metalaxyl-M i EU i 2002 blev fremlagt materiale, som

viste markant udvaskning af de to nedbrydningsprodukter. Efter de første års detektioner i

VAP blev metalaxyl-M forbudt i Danmark i december 2013, og er for nyligt inkluderet i det

reviderede analyseprogram for Det nationale grundvandsovervågningsprogram (GRUMO), og

for drikkevandsboringer i Vandværkernes Boringskontrol. I afrapporteringen af sidstnævnte

har CGA108906 allerede vist sig at være det næst hyppigst fundne stof.

CyPM

CyPM er et nedbrydningsprodukt af azoxystrobin, der blev anvendt mod svamp i vinterhvede i

Silstrup i både 2013 og 2014 samt i Estrup i 2014. I denne sammenhæng er CyPM fundet i

koncentrationer på op til 1,0 µg/L i 112 ud af 115 vandprøver udtaget fra drænvandet på de to

lokaliteter (Tabel 1). I modsætning til alle tidligere undersøgelser i VAP, hvor der i 1.800

analyser af grundvandsprøver kun er konstateret ét fund over 0,1 µg/L, kan der for

ovennævnte anvendelser af azoxystrobin påvises CyPM i grundvandet overskridende

grænseværdien på 0,1 µg/L i tre tilfælde efter anvendelsen i 2013, og i 13 tilfælde efter

anvendelsen i 2014. Ni af de 13 detektioner er på vand fra Silstrup. Cirka halvdelen af de 13

detektioner var på vandprøver fra nye horisontale boringer i 2 meters dybde, hvilke blev taget i

brug primo 2012. Der følges nu op med en vurdering af mulige årsagssammenhænge til de

nævnte fund.

Glyphosat

I juli 2014 blev glyphosat anvendt på de opsprækkede lermarker Silstrup og Estrup før høst af

vinterhvede. I lighed med tidligere anvendelser af glyphosat blev såvel stoffet som dets

nedbrydningsprodukt AMPA ofte fundet i drænvand i forholdsvis høje koncentrationer. Begge

stoffer blev kun sjældent påvist i grundvandet og kun i koncentrationer under 0,1 µg/L.

Bentazon

I maj 2013 blev bentazon anvendt på den sandede mark Jyndevad og den opsprækkede

lermark Estrup til ukrudtsbekæmpelse i ærter. Stoffet blev som ved tidligere anvendelser

påvist hyppigt og i relativt høje koncentrationer i vandprøver fra 1 meters dybde (henholdsvis i

sugeceller og dræn), men blev kun påvist i grundvandet ved Estrup. Her blev det fundet i 27

vandprøver, hvoraf de 26 vandprøver stammede fra de horisontale boringer beliggende

direkte under marken. Ingen af koncentrationerne i grundvandet var over 0,1 µg/L.

Resultater fra hele moniteringsperioden

maj 1999-juni 2015

I hele perioden fra 1999 til juni 2015 er risikoen for udvaskning til grundvandet af i alt 110

stoffer blevet undersøgt i VAP. Af disse var 48 selve pesticidet, medens 62 var

nedbrydningsprodukter. De 62 nedbrydningsprodukter hidrørte fra 35 pesticider, hvoraf tre

pesticider (fludioxonil, mancozeb og tribenuron-methyl) ikke er inkluderet i VAP-

analyseprogrammet, idet de nedbrydes hurtigt.

Ud af de i alt 51 pesticider (48 plus 3), var der fund i grundvandet af 15 pesticider og/eller

deres nedbrydningsprodukter, hvor koncentrationerne i nogle tilfælde overskred

grænseværdien på 0,1 µg/L (Tabel 3). 13 af de 15 pesticider blev tillige fundet i 1 meters dybde

med en årlig gennemsnitskoncentration efter udbringningen på over 0,1 µg/L (Tabel 4). På

opsprækkede lerjorde resulterede brugen af 11 af de 15 pesticider til tider i fund over

grænseværdien, mens dette kun var tilfældet for fire af de 15 pesticider på sandjorde. Brugen

af 11 andre godkendte pesticider resulterede hverken i detektioner i vandprøver fra dræn og

sugeceller eller fra grundvandsfiltre.

Resultaterne af VAP-moniteringen i perioden fra maj 1999 til juni 2015 har bidraget med input

til reguleringsarbejdet på forskellig vis:



Der er påvist flere pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter i grundvandet

under de opsprækkede lermarker end under de sandede marker.

Antallet af røde felter i Tabel 3 viser, at der er flere pesticider og/eller deres

nedbrydningsprodukter påvist mindst én gang i grundvandet i en koncentration

overskridende grænseværdien på 0,1 µg/L under de opsprækkede lermarker end

under de sandede marker. På sandjordene afspejler de røde felter primært

langtidsudvaskning af nedbrydningsprodukter i koncentrationer over 0,1 µg/L,

hvorimod både pesticider og deres nedbrydningsprodukter udvaskes mere

dynamisk/momentant på de opsprækkede lerjorde grundet tilstedeværelsen af

bioporer og sprækker (Figur 2). Det er formålet med den nye opsprækkede lermark

(Lund) i VAP at bidrage til en øget forståelse af opsprækkede lerjordes sårbarhed, så

muligheden for tidlig varsling i forhold til udvaskning fra disse forbedres.



Visse nedbrydningsprodukter såsom diketo-metribuzin kan detekteres i koncen-

trationer over 0,1 µg/L i flere år efter udbringning af pesticidet.

Moniteringsresultaterne indikerer, at pesticidet metribuzin anvendt på kartofler bliver

tilbageholdt i pløjelaget, hvorfra det langsomt frigives og nedbrydes til diketo-

metribuzin. Dette stof udvaskes herefter over lang tid til grundvandet, hvor det i flere

tilfælde kan findes i koncentrationer over 0,1 µg/L i op til 5 år efter udbringningen.

Metribuzin blev forbudt i Danmark i 2005 som følge af udvaskning af to

nedbrydningsprodukter til grundvandet. Det lange udvaskningsforløb af

nedbrydningsproduktet diketo-metribuzin har ved et detaljeret studium vist sig ikke at

kunne forudsiges med den eksisterende beskrivelse af binding i jord, som bruges i

modellerne. Ved den særligt konservative danske modellering blev det andet

nedbrydningsprodukt dog fanget, så den uacceptable udvaskning kunne vises.



Nedbrydningsprodukter såsom TFMP er ofte mere vandopløselige end selve

pesticidet, og kan derfor have et relativt højt udvaskningspotentiale især i

forbindelse med kraftige nedbørshændelser kort efter udbringningen af pesticidet.

Efter fire udbringninger af fluazifop-P-butyl, hvor dosen var blevet nedreguleret ved de

to sidste udbringninger, synes vejrliget indenfor den første uge efter udbringning at

spille en væsentlig rolle for antallet af detektioner af TFMP. For at sikre en god

vurdering af risikoen for udvaskning er det vigtigt at anvende opdaterede og relevante

klimadata i grundvandsmodellerne på EU-niveau, hvilket bl.a. Danmark arbejder for.



Det meget toksiske nedbrydningsprodukt nitrofen kunne imod forventning dannes i

jorden efter brug af bifenox.

Fund af nitrofen i drænvand på Silstrup og Fårdrup i koncentrationer op til 0,34 µg/L

medførte, at moderstoffet bifenox blev forbudt i 2013 i Danmark. Nitrofen, der selv er

et pesticid, har været forbudt at anvende i EU siden 1996, da stoffet har

kræftfremkaldende egenskaber.



Nedbrydningspotentialet i pløjelaget er altafgørende for både pesticiders og deres

nedbrydningsprodukters udvaskningsrisiko.

Et eksempel herpå er MCPA, som ikke udvaskes grundet markant mikrobiologisk

nedbrydning i pløjelaget. Kun en enkelt gang blev MCPA detekteret i en vandprøve fra

grundvandszonen, og dette i forbindelse med en markant nedbørshændelse.

Alle resultater fra VAP fremgår af de årlige, engelsksprogede VAP rapporter, som kan findes på

hjemmesiden: www.pesticidvarsling.dk.

Tabel 3.

Udvaskning til

grundvandet

for pesticidet og/eller dets nedbrydningsprodukter.

Røde felter angiver detektioner over grænseværdien i grundvandsprøver udtaget fra horisontale og vertikale filtre i

boringer. Blanke felter angiver at udvaskningen ikke er undersøgt. Pesticider anvendt efter juni 2014 er ikke

medtaget. ”Høj udvaskning” betyder, at der har været mindst ét fund over grænseværdien.

Udvaskning Pesticid

Sand

Opsprækket ler

Tylstrup

Jyndevad

Silstrup

Estrup

Fårdrup

Azoxystrobin

Høj

Bentazon

Bifenox

Ethofumesate

Fluazifop-P-butyl

Glyphosat

Metalaxyl-M

Mesotrione

Metamitron

Metribuzin

Propyzamid

Pyridate

Rimsulfuron

Tebuconazole

Terbuthylazine

Aminopyralid

Clopyralid

Desmedipham

Diflufenican**

Dimethoate

Epoxiconazole

Fenpropimorph

Flamprop-M-isopropyl

Fluroxypyr

Ioxynil

MCPA

Mancozeb

Metrafenone

Phenmedipham

Pirimicarb

Propiconazole

Prosulfocarb

Triasulfuron

Triflusulfuron-methyl

Aclonifen

Amidosulfuron

Boscalid

Bromoxynil

Chlormequat

Clomazone

Cyazofamid

Florasulam

Fludioxonil

Iodosulfuron-methyl

Linuron

Mesosulfuron-methyl

Pendimethalin

Picolinafen

Thiacloprid

Thiamethoxam

Tribenuron-methyl

Pesticid og/eller nedbrydningsprodukter detekteret i vandprøver fra grundvandsfiltre i koncentrationer, der

overskrider 0,1 µg/L.

Pesticid og/eller nedbrydningsprodukter detekteret i vandprøver fra grundvandsfiltre i koncentrationer, der ikke

overskrider 0,1µg/L. **Diflufenican er fundet i én vandprøve over 0,1 µg/L, men er her markeret med blåt.

Pesticid og/eller nedbrydningsprodukter ikke detekteret i vandprøver fra grundvandsfiltre.

Lav

Ingen

De foreløbige resultater af monitering initieret efter juni 2014 indikerer et farveskift.

Tabel 4.

Udvaskning til dræn og sugeceller i

1 meters dybde

for pesticidet og/eller dets nedbrydningsprodukter.

Røde felter angiver en udvaskning med detektioner i vandprøver fra sugeceller på sandjorde og i drænprøver på

opsprækkede lerjorde gennemsnitlig overskridende 0,1 µg/L indenfor det første år efter udbringning. Blanke felter

angiver at udvaskningen ikke er undersøgt. Pesticider anvendt efter juni 2014 er ikke medtaget.

Udvaskning Pesticid

Sand

Opsprækket ler

Tylstrup

Høj

Azoxystrobin

Bentazon

Bifenox

Diflufenican

Ethofumesat

Fluazifop-P-butyl

Fluroxypyr

Glyphosat

Metalaxyl-M

Metamitron

Metribuzin

Picolinafen

Pirimicarb

Propyzamid

Rimsulfuron

Tebuconazol

Terbuthylazin

Amidosulfuron

Bromoxynil

Clomazon

Dimethoat

Epoxiconazol

Flamprop-M-isopropyl

Ioxynil

MCPA

Mancozeb

Mesosulfuron-methyl

Mesotrione

Metrafenon

Pendimethalin

Phenmedipham

Propiconazol

Prosulfocarb

Pyridat

Triflusulfuron-methyl

Aclonifen

Aminopyralid

Boscalid

Chlormequat

Clopyralid

Cyazofamid

Desmedipham

Fenpropimorph

Florasulam

Fludioxonil

Iodosulfuron-methyl-natrium

Linuron

Thiacloprid

Thiamethoxam

Triasulfuron

Tribenuron-methyl

Jyndevad

Silstrup

Estrup

Fårdrup

Lav

Ingen

Pesticidet og/eller dets nedbrydningsprodukter er detekteret i 1 meters dybde med en gennemsnitskoncentration overskridende 0,1

µg/l indenfor det første år efter udbringning.

Pesticidet og/eller dets nedbrydningsprodukt blev detekteret i mindre end tre prøver udtaget efter hinanden, eller i en prøve over 0,1

µg/l, samt at den årlig gennemsnitskoncentration er mindre end 0,1 µg/l i det første år efter udbringningen.

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukt er ikke detekteret eller kun detekteret i meget få prøver under 0,1 µg/l.

De foreløbige resultater af monitering initieret efter juni 2014 indikerer et farveskift fra grå til blå eller rød.