Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 167
Offentligt
1705654_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. december 2016
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed et sammendrag af rapporten
”Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand –
moniteringsresultater med fokus på juli 2013–juni 2015”.
Den årlige rapport om Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand
viser kort fortalt, at der ikke er problemer med brugen af de testede godkendte
sprøjtemidler, f.eks. bentazon og glyphosat. Men ét nedbrydningsstof fra
svampemidler skal undersøges nærmere. Det er nedbrydningsproduktet 1,2,4-
triazol, som er et nedbrydningsprodukt fra forskellige svampemidler. Stoffet er
fundet over grænseværdien i grundvand. 1,2,4-triazol gennemgår i øjeblikket en
sundhedsmæssig vurdering i EU, og Miljøstyrelsen følger denne vurdering nøje.
Allerede i 2014 har Miljøstyrelsen strammet reglerne for brug af de relevante
svampemidler. Man må ikke længere sprøjte så store doser ud af de midler, der
nedbrydes til 1,2,4-triazol. Miljøstyrelsen og GEUS er nu sammen med Aarhus
Universitet i gang med at teste, om der skulle være problemer med brugen af
svampemidlerne, efter de nye restriktioner er blevet indført.
Den bagvedliggende årsrapport ”The Danish Pesticide Leaching Assessment
Programme - Monitoring results May 1999–June 2015” kan ses på
www.pesticidvarsling.dk.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • web