Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 166
Offentligt
1704154_0001.png
Kystbeskyttelse
Formand for Miljø- og Fødevareudvalget
Pia Adelsteen
[email protected]
Gribskov
Høring i Folketingets Miljøudvalg d. 23.11 2016
Undertegnede havde den fornøjelse at være tilhørere til Miljøudvalgets høring om
kystsikring i sidste uge.
Vi kunne konstatere en række vægtige, gode og engagerede indlæg, som belyste
en bred vifte af de problemstillinger, som vi - der er involverede i arbejdet med
Kysterne - har tæt inde på kroppen.
Vi hilser de foreslåede ændringer i klageadgang og høring i
kystbeskyttelseslovens Kapitel 1A velkomne.
Det er afgørende, at sagsbehandlingstiden nedbringes.
Vi har imidlertid oplevet andre store problemer - på tidligere tidspunkt i
projektforløbet, dvs. før Kap 1A processen er igangsat.
Når der tales om helhedsløsninger på erosionsproblemer, hvor sandfodring indgår
i større skala, giver Kystbeskyttelsesloven slet ikke tilstrækkeligt vejledning om,
hvorledes omkostningerne skal fordeles. Derfor er det indtil nu ikke lykkedes for
de lokale politikere
–
hverken i Frederiksborg Amt eller Gribskov kommune - at
igangsætte et større helhedsorienteret kystsikringsprojekt, trods flere storstilede
tiltag.
Det har den konsekvens, at erosionstruede grundejere er lus mellem to negle
–
Kystdirektoratet, der stiller krav om sandfodring og de lokale politikere, der ikke
kan få truffet beslutning om en betalingsmodel, der kan få fornøden tilslutning.
Vi er helt enige i den erkendelse, der også blev udtrykt på høringsmødet, nemlig
at sandfodring er en omkostningseffektiv metode. Men den kan ikke stå alene.
Der er ikke problemer med betaling af de faste anlæg
–
det skal betales af de
kystsikringslag eller kystgrundejere, der bliver beskyttet.
Problemet er betaling af sandfodringen, fordi sandet flytter sig, og det er mindre
synligt, hvorledes sandet beskytter kysten.
I det netop fremlagte skitseprojekt for Nordkystens Fremtid
1
konkluderer
rådgiverne, at den bedste beskyttelse mod kronisk og akut erosion på Nordkysten
er er kombination af strandfodring med en blanding af sand, grus og ral og
skråningsbeskyttelse opbygget af sten (side 17).
Den 'kroniske' erosion kan kun afhjælpes med sand/ralfodring, mens den akutte
erosion kan kun forhindres med hård beskyttelse.
Dato:
5. december 2016
Carl H. Nielsen
Rødkildevej 5
3210 Vejby
Mobil: 3141 0560
Email:
formand@raageleje-
udsholt.dk
1
http://www.gribskov.dk/media/2228/a084247-pd-001-nordkystens-fremtid-kystteknisk-
skitseprojekt-ver-30.pdf
www.KystbeskytGribskov.nu
er stiftet af
Raageleje Kystsikringslag Vest, Raageleje Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaardens Grundejerforening
Birgit Lund
Ved Skrænten 1
3210 Vejby
Mobil: 40305741
email
[email protected]
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Henvendelse af 5/12-16 fra Kystbeskyttelse Gribskov om kystbeskyttelse
1704154_0002.png
Rådgiverne foreslår endvidere, at de private står for de skråningsbeskyttel-
serne/faste anlæg. Det er vi helt enige i. Dette synspunkt deles af Samvirket af
de nordsjællandske Dige- og Kystlag.
Hermed er udfordringen afgrænset til fordeling af omkostningerne til sandfodring.
På høringsmødet stillede Trine Torp spørgsmål til advokat Henriette Soja, Horten
om det er muligt at have forskellig betalingsmodel ved forskellige typer af
kystbeskyttelsesmetode.
Henriette Soja undlod at besvare spørgsmålet.
Trine Torps spørgsmål er en meget central problemstilling!
Sandfodring har langt større rekreativ værdi
–
gode strande er en forudsætning
for det store antal af sommerhuse og turister, som er et væsentlig fundament for
en kommune som Gribskov.
Der bør
udarbejdes kriterier for, hvorledes sådanne omkostninger ’objektivt’ kan
fordeles
–
det gælder såvel grundejerne som kommunerne.
Der skal måske stilles analyseværktøjer til rådighed for kommunerne
–
så der på
et sagligt grundlag kan findes løsning på, hvad den enkelte kommune skal bidrage
med
2
.
Efter hvilke kriterier skal omkostningerne fordeles
- mellem kommunerne og grundejerne
- mellem grundejerne indbyrdes
Om staten skal bidrage skal vi undlade at bringe i spil i denne sammenhæng.
Men der er også andre problemer i den nuværende kystbeskyttelseslov.
Hvis et ’privat’ kystsikringslag ønsker, at kommunen skal
opkræve grundejernes
bidrag til kystsikringen sammen med ejendomsskatterne og bidragene få samme
pante- og fortrinsret, kræver det, at der gennemføres en Kap 1A proces. Det skal
igennem de samme faser, som et helt nyt kystsikringsanlæg
–
dvs. meget tung
proces, der endvidere giver kommunen mulighed for at træffe beslutning om
fordeling af bidragene mellem grundejerne, hvilket de typisk allerede har en aftale
om, og som de under ingen omstændigheder ønsker at kommunen ændrer hen
over hovedet på dem.
Dette har Klitgårdens Grundejerforening i 2016 forsøgt at få gennemført, men
måtte trække anmodningen tilbage pga. misforståelser om, hvad anmodningen
handlede om.
Kim Valentins forslag om Kystsikringsfonde.
Hvis der kommer meget store omkostninger til beskyttelse mod oversvømmelse
2
Vi har f.eks. foreslået, at kommunerne skulle udarbejde cost benefit analyse til
belysning af hvilken økonomisk værdi genopretning af strandene ville have for
kommunerne. Det vil formentlig vise sig at være en investering der giver et
attraktivt afkast. Men det vil kommunerne ikke.
www.KystbeskytGribskov.nu
er stiftet af
Raageleje Kystsikringslag Vest, Raageleje Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaardens Grundejerforening
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Henvendelse af 5/12-16 fra Kystbeskyttelse Gribskov om kystbeskyttelse
1704154_0003.png
eller erosion, kan det være en godt idé at åbne for nogle langsigtede
finansieringsmuligheder
–
det nuværende renteniveau gør det muligt. Det skal
være frivilligt. Men det må ikke blive et skalkeskjul for at gennemføre en urimelig
fordeling af omkostningerne.
Vi repræsentere en forening i Gribskov kommune, Kystbeskyttelse Gribskov,
ligesom vi også sidder i bestyrelserne for de 2 Grundejerforbund der dækker
sommerhusejerne i Gribskov Kommune og Birgit sidder i bestyrelsen for
Samvirket, der omfatter kystsikringslagene fra Hundested til Helsingør.
Vi har de sidste mange år arbejder for en helhedsorienteret kystsikring på hele
kommunens kyst. Efter stormen Bodil har vi arrangeret konferencer med
deltagelse af politikere, teknikere og embedsmænd, som har været medvirkende
til at få søsat det store nordkystprojekt mellem de 3 kommuner på Nordkysten.
Ud fra vores erfaringer med at få et helhedsorienteret syn på kystbeskyttelsen
kan vi konstatere, at et af de vigtigste spørgsmål i processen med at gennemføre
projekterne er (som sædvanlig) spørgsmålet om hvem der skal betale.
Vi vil gerne præsenterer Miljø- og Fødevareudvalget for de erkendelser vi er nået
frem til om, hvorledes man kan opbygge betalingsmodeller, når projektet drejer
sig om sandfodring.
Venlig hilsen
Carl H. Nielsen
Birgit Lund
www.KystbeskytGribskov.nu
er stiftet af
Raageleje Kystsikringslag Vest, Raageleje Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaardens Grundejerforening