Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 155
Offentligt
1699980_0001.png
Ensidig efterforskning af årsager til
fugleinfluenza
Oversat fra tysk
​
https://www.nabu.de/news/2016/11/21592.html
Mange indicier omkring fugleinfluenza peger på fjerkræindustrien som
hovedinfektionskilde
Den aktuelle fugleinfluenza-virus fandt formentlig vej til Europa gennem fjerkræindustriens
handel i Kina – uden hjælp fra de vilde fugle. Den ansvarlige myndighed Friedrich-Loeffler
Institutet ignorerer imidlertid indicierne.
30. november, 2016 - I lyset af en ny kritisk analyse af den aktuelle forekomst af aviær
influenza og dens udbredelse, fornyer NABU [Tysk Naturbeskyttelsesforening] sin kritik af
den hidtidigt ensidige efterforskning af årsager til spredningen af fugleinfluenza. En gruppe
af eksperter fra det tyske videnskabelige forum for aviær influenza (WAI) har dokumenteret
det nuværende udbrud i Europa i detaljer. Opgørelsen går langt videre end den nuværende
risikoanalyse fra Friedrich-Loeffler-Institutet (FLI) [Tysk nationalt institut for dyresundhed]. På
grundlag af de opstillede indicier bliver der stillet spørgsmålstegn ved hypotesen fra FLI om,
at fugleinfluenza-virussen H5N8 udelukkende spredes af vilde fugle. Talrige indicier peger
frem for alt på, at spredningen af virus er forårsaget af fjerkræindustrien selv. NABU
opfordrer FLI til at tage disse oplysninger alvorligt og efterprøve dem med alle de midler, der
står dem til rådighed som ansvarlig myndighed.
Kontroler dyretransporterne
"FLI ignorerer indtil videre alle indikationer, der taler for, at fjerkræbedrifter først og fremmest
bliver inficeret med fugleinfluenza-virussen H5N8 gennem materialestrømme fra selve
fjerkræindustrien. Resultaterne gør det nærliggende at analysere dyretransporternes
rejsebøger og GPS-data for at undersøge, om disse ruter falder sammen med de
besætninger, hvor der har været sygdomsudbrud", siger NABUs forretningsordfører Leif
Miller. I stedet refererer instituttet udelukkende til vilde fugle som smittebærere. "Denne
skyklap-mentalitet forklarer, hvorfor der 10 år efter det første store udbrud af fugleinfluenza i
Tyskland, aldrig er blevet identificeret egentlige smittekilder, og hvorfor efterfølgende udbrud
ikke har kunnet forhindres."
Således viser en grundig genetisk analyse ganske vist, - og som FLI også påpeger - , at der
er stor lighed mellem den aktuelle og omsiggribende virus og en virus som man har fundet
blandt vilde fugle ved en sibirisk sø i juni 2016. Men samtidigt afviser analysen påstanden
om, at virussen gennem disse vilde fugle og deres videre efterfølgere kunne have nået
Europa, da virussen i de sibiriske vilde fugle ikke er en forløber for den nuværende virus i
Europa, men snarere opstod et par måneder tidligere ud fra en fælles forløber-virus, som
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 155: Henvendelse af 7/12-16 fra Finn Jensen, Ulstrup, om fugleinfluenza, ensidig fokus på smitteveje
blev opdaget i et kinesisk slagteri. Desuden blev de pågældende vilde fugle ifølge den
foreliggende russiske originalkilde fundet døde, og ikke, som FlI hævder, "nedskudt i rask
tilstand”. FLI's udsagn om, at vilde fugle bærer virussen i sig i lang tid og dermed kan smitte
uden selv at udvikle sygdommen, mangler bevis. Uden denne hjælpe-tese er det utænkeligt,
at virussen kan transporteres tværs over kontinenterne via de vilde fugle.
Hvilken vej tog virussen ud af Kina?
"Derfor er det meget sandsynligt, at den aktuelle virus har fundet sin vej til Europa direkte fra
fjerkræindustrien i Kina - uden hjælp fra vilde fugle, som aldrig trækker direkte fra Kina til
Europa", siger NABUs fuglebeskyttelsesekspert Lars Lachmann. Da de pågældende vira
tydeligvis ikke importeres dagligt fra Kina, hvor de til stadighed findes i fjerkræindustrien, vil
det være værd at søge efter en tilfældig begivenhed, for eksempel utilstrækkeligt
desinficerede transportkasser i forbindelse med handelen med fjerkræ.
Formodentligt cirkulerede virussen allerede fra midten af oktober 2016 i fjerkræbedrifter i
Øst-Ungarn, men den blev først opdaget i besætninger i begyndelsen af november 2016.
99% af al ungarsk fjerkræeksport går til blot tre lande: Polen, Østrig og Tyskland. Netop her
blev de første vilde fugle, der døde af H5N8, fundet i begyndelsen af november, mest
troldænder. Det faktum, at disse udbrudsfund ofte ligger tæt op af store slagterier eller
formodede ruter og rastepladser for levende transporter af fjerkræ, kalder indtrængende på
en grundig gennemgang af al transport mellem de berørte bedrifter og slagterier i disse
lande.
Det at der gentagne gange er startet en række udbrud i begyndelsen af november, støtter
ifølge FLI tesen om, at det er overvintrende sibiriske trækfugle, der hvert år indfører
virussen. Dertil konstaterer NABU, at de sibiriske svømmefugle allerede ankommer til
Europa i august, og helt sikkert ikke først fra begyndelsen af november. Det er snarere
plausibelt, at der er en sammenhæng med det øgede antal af Mortensaften- og julegæs eller
Thanksgiving-kalkuner, der på denne tid af året transporteres til de få store slagterier.
Er smittekilden de vilde fugle eller kød- og benmelsfabrikken?
Der er også plads til eftertanke, hvad angår H5N8-sagen fra et stort tysk industrielt dyrehold:
I en kalkunbedrift i Barßel i Landskreds Cloppenburg (Niedersachsen, Tyskland) måtte
16.000 kalkuner og dertil 92.000 kyllinger i nabobedrifter aflives. Hidtil er der ikke blevet
fundet inficerede vilde fugle i området. Det er påfaldende, at denne bedrift også under det
seneste udbrud i 2014 var berørt. Derudover ligger den blot et par kilometer væk fra en stor
kød- og benmelsfabrik. Hvor sandsynligt er det ud fra disse indicier, at det aflukkede
massedyrehold er blevet inficeret af ekskrementer af vilde fugle?
NABU opfordrer forbunds- og delstaterne til hurtigst muligt at udvide eftersøgningen af
hovedsmitteveje til også at omfatte transportveje og materialestrømme fra fjerkræindustrien.
Ved blot med et skuldertræk at henvise til trækfugle som formodet og uundgåelig smittekilde,
ødelægger man chancen, ikke kun for at sætte en endelig stopper for fremtidige udbrud og
dermed undgå den uforholdsmæssige store byrde, som den tilbagevendende staldpligt er for
bedrifter med fritgående fjerkræ, men også for at afværge smittefaren for de vilde fugle.