Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 145
Offentligt
1698189_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 6. december 2016
Sagsnummer: 2016-221
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-
13. december 2016 vedrørende dagsordenspunkt 1: Forslag til rådets forordning om fastsættelse for 2017 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-
fiskerfartøjer i visse andre farvande.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1698189_0002.png
EU og Internationalt
Den 6. december 2016
MFVM 196
___________________________________________________________________
REVIDERET SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. – 13. december 2016
____________________________________________________________________
1.
Forslag til rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-
fiskerfartøjer i visse andre farvande
– Politisk enighed
KOM(2016) 698
side 2
2.
3.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1698189_0003.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 12. – 13. december 2016
1.
Forslag
til rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for
visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og
for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande
KOM(2016) 698
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. december 2016.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for
visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse
andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-bestande,
dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang
til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC
1
for 2017 og fordele EU’s rådighedsmængder til
medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2017.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 698 af 27. oktober 2016 fremsat forslag til Rådets forordning om
fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for
EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion
den 28. oktober 2016. Der er efterfølgende modtaget en række ”non-papers”, herunder med forslag til
kvotetilskrivning for en række bestande.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet den 12.-13. december 2016 med henblik på politisk enighed.
Formål og indhold
Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og dels
autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2017 og fordele
EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne.
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Internationale
Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af
Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2017 (Kommissionens politikerklæring -
KOM (2016) 396).
Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskerimulighederne for 2017 vil blive fastsat i henhold til
målsætningerne i den nye fælles fiskeripolitik, særligt målsætningen om at nå et maksimalt bæredygtigt
udbytte (MSY), jf. grundforordningen 1380/2013.
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1698189_0004.png
Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens forslag til
TAC/kvoter, medmindre planen er blevet uanvendelig, for eksempel som følge af ændringer i MSY-
målsætningen, i hvilket tilfælde Kommissionen vil foreslå TAC/kvoter med udgangspunkt i MSY.
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på basis af
den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet for
bestandene.
Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtighedsprincippet på en
systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.
Grundforordningen 1380/2013 indeholder mulighed for en gradvis indfasning af landingsforpligtelsen.
Landingsforpligtelsen for en række demersale fiskerier i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og
de sydvestlige farvande blev indført fra 2016. Der er i regionale fora udarbejdet fælles henstillinger til
Kommissionen om, hvilke fiskerier der skal omfattes af landingsforpligtelsen i 2017. Det gælder bl.a. for
målrettet fiskeri efter torsk i Skagerrak og Nordsøen, idet det dog forudsættes i den fælles henstilling, at der
sker en fastsættelse af TAC´en for torsk, der tager hensyn til udsmidsraterne i de forskellige
forvaltningsområder. Henstillingerne er omsat til delegerede retsakter, som p.t. afventer, at Europa-
Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist på 2 måneder udløber.
Når landingsforpligtelsen for en fiskebestand indføres, skal fiskerimulighederne fastsættes under
hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Der er ligeledes indført
fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande. Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet,
arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage
disse mekanismer i betragtning i vurderingen af behovet for TAC-justeringer (”kvotetilskrivning”).
Kommissionen foreslår kvotetilskrivning for 2017 for bestande, som omfattes af landingsforpligtelsen i 2017.
For de tilfælde, hvor fangster fra en bestemt bestand skal landes, når de fanges i fiskerier, der bliver omfattet
af landingsforpligtelsen i 2017, mens andre fangster fra samme bestand stadig kan smides ud (når de fanges i
fiskerier, som først bliver omfattet af landingsforpligtelsen i perioden 2018-2019), vil Kommissionen på
grundlag af de bedste foreliggende videnskabelige data foreslå TAC-forhøjelser svarende til de mængder, som
skal landes. Kommissionen vil lægge vægt på, at kvotetilskrivninger skal være i overensstemmelse med MSY-
målet og ikke må forøge fiskeridødeligheden. Kommissionen har fremlagt ”non-paper” med forslag til
kvotetilskrivning for en række bestande, herunder for tunge i Skagerrak-Kattegat og rødspætte i Kattegat.
Endvidere er der inkluderet farvandsspecifik kvotetilskrivning for torsk i Skagerrak og Nordsøen som led i
EU-Norge forhandlingerne.
I oversigterne over biologisk rådgivning nedenfor er angivet informationer om både rådgivning for landinger
og fangster i det omfang disse oplysninger indgår i rådgivningen. Dermed indgår oplysninger om den mulige
kvotetilskrivning for så vidt angår de bestande, som omfattes af landingsforpligtelsen fra 1. januar 2017.
For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2017. Det skyldes dels, at man
afventer resultater af bilaterale forhandlinger med en række tredjelande og internationale forhandlinger, jf.
nedenfor, dels sent fremlagt rådgivning. Endelig er nogle tal udeladt på nuværende tidspunkt som følge af
yderligere forhandlinger/overvejelser.
Aftaler med tredjelande
Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2017 med en række tredjelande for så vidt
angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden de kvoter, som
vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav),
NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale Kommission
for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk
4
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1698189_0005.png
Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig
fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.
EU-Norge
Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af de 7 fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller, sej,
hvilling, rødspætte, sild og makrel) og Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU
og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast
fordelingsnøgle. Der er for torsk, kuller, hvilling, sej og sild aftalt langsigtede forvaltningsstrategier eller
fælles forvaltningsprincipper, der løbende vil skulle tilpasses, blandt andet i lyset af EU's målsætning om en
fiskeridødelighed på MSY-niveau (maksimalt bæredygtigt udbytte) senest i 2020.
I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som sperling,
havtaske, jomfruhummer og rejer samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk sej og kuller, rødfisk i
Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.
Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Island og
Færøerne om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-skandisk) og makrel.
Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej, rejer og sild af betydning for Danmark.
Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har
hovedparten af EU’s kvote.
Der er den 2. december 2016 indgået aftale mellem EU og Norge om fiskeriet for 2017. De aftalte TAC’er
fremgår af nedenstående tabel.
Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2017
og den danske kvoteandel:
Art
Torsk
i Nordsøen,
Skagerrak og østlige
engelske kanal (VIId)
ICES’ rådgivning
39.651 tons i landinger/47.359 tons i fangster (-2 % i
forhold til 2016 landinger)
F
2016
= 0,37; F
MSY
= 0,33
Fiskeridødeligheden er faldet siden 2000. Bestanden er
steget fra et historisk lavt niveau i 2006, men er endnu lige
uden for sikre biologiske grænser (Gydebiomassen (SSB)
lidt under Bpa). Bestanden blev evalueret i 2015.
Referencepunkter i forvaltningsstrategien er blevet
revurderet, men ICES har endnu ikke vurderet om
forvaltningsstrategien er i overensstemmelse med
forsigtighedsprincippet. Derfor giver ICES rådgivningen
ud fra MSY tilgang (F
MSY
på 0,33) og ikke ifølge
forvaltningsplanen.
33.385 tons i landinger/39.461 tons i fangster (- 45 % i
forhold til 2016 i landinger).
F
2016
= 0,38; F
MSY
= 0,19
ICES rådgiver ud fra en MSY tilgang, da den eksisterende
EU-Norge plan ikke er blevet vurderet med de nye
referencepunkter. Den store reduktion i TAC skyldes
primært en ændring i F
MSY
fra tidligere 0,37 til nu 0,19.
TAC i 2016
33.651 tons i
Nordsøen og
4.807 tons i
Skagerrak
TAC i 2017
39.220 tons i
Nordsøen
(Kvotetilskriv-
ning 3.886
tons)* (+ 16,5
%)** og 5.744
tons i
Skagerrak
(Kvotetilskriv-
ning 697
tons)* (+
19,5%)**
33.643 tons i
Nordsøen
(Fangstkvote)
*** ( -45 %)**,
2.069 tons i
Skagerrak
(Fangstkvote)
*** ( -47%)**
og
3.749 tons vest
for Skotland
(Fangstkvote)
*** ( -42%)**
DK andel af
EU's kvote
20 % i
Nordsøen og
83 % i
Skagerrak
Kuller
i Nordsøen,
Skagerrak og vest for
Skotland (VIa)
61.933 tons i
Nordsøen,
3.926 tons i
Skagerrak og
6.462 tons i
VIa
7 % i Nordsøen
og 84 % i
Skagerrak
5
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1698189_0006.png
Art
Mørksej
i Nordsøen
og Skagerrak /
Kattegat og vest for
Skotland (VI)
ICES’ rådgivning
134.792 tons i landinger/140.653 tons i fangster (+ 96 % i
forhold til 2016 i landinger)
F
2016
= 0,20; F
MSY
= 0,36
Sejbestanden blev vurderet i 2016, hvor referencepunkter
blev ændret. ICES rådgiver efter en MSY-tilgang.
Rådgivningen dækker både Nordsøen, Skagerrak/Kattegat
og området vest for Skotland. Bestanden er ifølge
rådgivningen inden for sikre biologiske grænser.
TAC i 2016
65.696 tons
i Nordsøen,
og
Skagerrak/K
attegat og
6.448 tons i
VI mm.
TAC i 2017
100.287 tons i
Nordsøen, og
Skagerrak/Katt
egat
(Kvotetilskriv-
ning 3.950
tons)* (+ 53
%)** og 10.404
tons i VI mm.
(Kvotetilskriv-
ning 410 tons)*
(+ 61%)**
16.003 tons i
Nordsøen
(Kvotetilskriv-
ning 2.325
tons)* (+ 17
%)**
DK andel af
EU's kvote
9 % i Nordsøen
og Skagerrak/
Kattegat
Hvilling
i Nordsøen
og østlige engelske
kanal
Hvilling
i
Skagerrak / Kattegat
12. 679 tons i landinger/23.527 tons i fangster for hele
rådgivningsområdet.
(-29 % i forhold til 2016 i landinger i Nordsøen.
F
2016
= 0,23; F
MSY
= 0,15
ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang for både Nordsøen og
den østlige Kanal. Landingsrådgivningen for Nordsøen er
på 9.744 tons. Bestanden er generelt gået tilbage gennem
de sidste 25 år på trods af et fald i F, men vurderes at være
over den sikre biologiske grænseværdi for bestanden (B
PA
).
Bestanden er i flg. rådgivningen inden for sikre biologiske
grænser.
135 tons i landinger/500 tons i fangster (-87 % i forhold til
landinger (TAC) i 2016).
Data begrænset bestand = Ingen F-angivelser
ICES rådgivning dækker både 2016 og 2017. ICES
vurderer, at der ikke er tilstrækkelig information til at
bestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fra
forsigtighedsprincippet. Denne rådgivning er på det
samme niveau som rådgivningen for 2013-2015-, som lød
på 500 tons i fangster. Hvilling er delvist omfattet af
landingsforpligtelsen fra 2017.
13.678 tons
i Nordsøen
13 %
1.050 tons
Rødspætte
i
Nordsøen og
Skagerrak
121.523 tons i landinger/158.201 tons i fangster (-15 % i
forhold til 2016 i landinger)
F
2016
= 0,17; F
MSY
= 0,19
ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang. Reduktionen i
rådgivningen hænger sammen med, at man nu rådgiver
efter MSY-tilgangen i stedet for forvaltningsplanen.
Bestanden er i 2016 steget yderligere og er estimeret til at
være den højeste i mere end halvtreds år. F er historisk lav
og rekrutteringen er omkring middel.
131.714 tons i
Nordsøen,
11.766 tons i
Skagerrak
1.050 tons
(Bestand er
databegrænset,
og der er util-
strækkelig
information til
at beregne
kvote-
tilskrivning.
Imidlertid har
kvoten for en
forudgående
årrække været
holdt konstant
på et relativt
højt niveau for
at inkludere
forventet
udsmid).
(Uændret)
129.917 tons i
Nordsøen
(Kvotetilskriv-
ning 1.741
tons)* (-1,4
%)** og 17.639
tons i
Skagerrak
(Kvotetilskriv-
ning 464
tons)* ( + 50
%)**#
90 %
20 % i
Nordsøen og 79
% i Skagerrak
6
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1698189_0007.png
Art
Rejer
i Skagerrak og
Norske Rende
ICES’ rådgivning
ICES har ikke været i stand til at give en rådgivning for
2017. Det er endnu usikkert, hvornår denne rådgivning
foreligger.
TAC i 2016
10.987 tons i
Skagerrak og
512 tons til
EU i Norske
Rende.
TAC i 2017
7.000 tons i
Skagerrak og
205 tons til EU
i Norske Rende
(Fangstkvote)
***
(Foreløbig TAC
aftalt mellem
EU og Norge)
481.608 tons
(konsum) ( -
7%)
11.375 tons
(bifangst) (-
15%)
50.740 tons
(konsum)
(-0,7%)
6.659 tons
(bifangst)
(Uændret)
DK andel af
EU's kvote
65 % i
Skagerrak
100% i Norske
Rende
(Overførsel fra
Norge til EU)
Sild
i Nordsøen
(NSAS)
Konsum: 426.259tons (-18 % i forhold til 2016)/ Bifangst:
8.020 tons (-40% i forhold til 2016).
F
2016
= 0,32; F
MSY
= 0,33 ICES rådgiver ud fra EU-Norge-
forvaltningsstrategien. Bestanden er stor og ligger inden
for sikre biologiske grænser.
Konsum: 47.586 tons (-7 % i forhold til 2016)/bifangst:
6.659 tons (uændret i forhold til 2016)
NSAS: F
2016
= 0,32; F
MSY
= 0,33
WBSS: F
2016
= 0,27; F
MSY
= 0,32
ICES rådgiver separat for nordsøbestanden (NSAS) og
østersøbestanden (WBSS) (MSY-tilgang). Baseret på den af
EU og Norge aftalte model beregnes konsum-TAC med en
fast andel af hhv. NSAS og WBSS.
Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og Norge. ICES’
rådgivning lyder på uændret 6.659 tons.
9.773 tons (- 71 % i forhold til 2016)
Data begrænset bestand = Ingen F-angivelser
ICES rådgiver ud fra en forsigtigheds tilgang om en
stigning i rådgivningen på 20 % for ønskede fangster i
forhold til sidste års rådgivning. Dette hænger sammen
med en stigning på mere end 20 % i indekset for
bestandsstørrelsen.
518.242 tons
(konsum),
13.382 tons
(bifangst)
Variabel andel
af konsum-
kvoten og 96 %
af
bifangstkvoten
48 % af
konsumkvoten
og 85 % af
bifangstkvoten
Sild
i Skagerrak /
Kattegat
51.084 tons
(konsum),
6.659 tons
(bifangst)
Brisling
i Skagerrak
/ Kattegat
33.280 tons
33.280 tons
(Uændret)
72
%
*Kvotetilskrivning som følge af landingsforpligtigelsen.
**Ændringer i forhold til sidste års TAC, uanset om der i 2016 har været kvotetillskrivning eller ej.
***Ingen kvotetilskrivning – overgået til fangstkvote, da discardforbuddet er fuldt indfaset.
# Ny fordeling af kvoten imellem Nordsøen (78,2%) og Skagerrak (11,8%) som følge af aftalen mellem EU og Norge.
Kyststatsbestande
Makrel
Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2016 forhandlingsmøde om en TAC for makrel
og fordelingen af denne for 2017. Grønland blev på mødet accepteret som ny kyststat, idet bestanden
vurderes nu også at befinde sig grønlandsk farvand. I forhold til fordelingen af TAC’en indgik EU, Norge og
Færøerne i 2014 en 5-årig aftale om fordelingen mellem de tre aftaleparter, og der blev afsat en reserve til
andre stater, herunder Island, Grønland og Rusland. Island kræver stadig en betydelig forøgelse af
kvoteandelen. EU, Norge og Færøerne besluttede at fastholde trepartsaftalen, dvs. uden Island og nu også
Grønland. Man nåede til enighed om en forøget TAC for 2017 på 1.020.996 tons i henhold til den i 2015
aftalte forvaltningsstrategi for makrel, svarende til en stigning på 14 % i forhold til TAC for 2016. Inden for
denne TAC er der i henhold til tre-partsaftalen afsat en reserve på 15,6 % til fordeling mellem andre parter
Blåhvilling
Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2016 forhandlingsmøde om en TAC for
blåhvilling og fordelingen af denne for 2017. Parterne enedes om fastlæggelsen af en ny forvaltningsstrategi
med anvendelse af F
MSY
og fastsatte i henhold til ICES’ rådgivning TAC på 1.342.330 tons, svarende til en
stigning på 73 % i forhold til den TAC for 2016, som EU lagde til grund for sin kvotefastsættelse. Parterne
indgik ikke aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote
for 2017.
7
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1698189_0008.png
Atlanto-skandisk sild
Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober 2016 forhandlingsmøde om en TAC
for atlanto-skandisk sild og fordelingen af denne for 2017. Grønland anmodede på mødet om at blive
accepteret som ny kyststat, idet bestanden vurderes nu også at befinde sig i grønlandsk farvand. Ikke alle
’gamle’ kyststater kunne acceptere anmodningen, hvorfor Grønland fortsat deltog som observatør. Der var
enighed om at fastsætte en TAC for 2017 på 646.075 tons i henhold til ICES’ rådgivning baseret på
forvaltningsplanen, svarende til en stigning på 104 % i forhold til TAC for 2016. Færøerne fastholdt sit krav
om en højere andel af kvoten for 2017 med henvisning til rapporten fra en arbejdsgruppe under NEAFC om
den geografiske udbredelse af atlanto-skandisk sild. Parterne indgik ikke aftale om en ny fordeling af
bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote for 2017.
EU-bestande
Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome bestande i
Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2017 samt TAC i 2016 og den danske kvoteandel:
Art
Rådgivning
TAC i 2016 i
tons
370 tons
Kommissionens
TAC forslag for
2017 i tons
370 tons
DK andel af
EU´s kvote
62 %
Torsk
i Kattegat
Tobis
i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat
129 tons i landinger/643 tons i fangster
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
Rådgivningen bygger på trends i gydebio-
massen, der viser en stærk stigning i
bestanden. Der rådgives ud fra forsigtigheds-
princippet om en stigning på maksimalt 20
% i forhold til det seneste års fangster
(2015).
Rådgivning foreligger februar 2017
TAC søges fastsat i forlængelse af modtagelse
af den biologiske rådgivning med henblik på
start af fiskeri efter tobis i april måned.
Rådgivningen dækker en række tobis-
forvaltningsområder.
Tunge
i Skagerrak/
Kattegat/Østersøen
Tunge
i Nordsøen
Sperling
i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat
534 tons i landinger/555 tons i fangster
F
2016
= 0,23; F
MSY
= 0,23,
ICES rådgiver ud fra MSY-tilgangen.
Gydebiomassen ligger over Blim og under
Bpa. Fiskeridødeligheden er under Fmsy.
14.187 tons i landinger/15.251 tons i fangster
F
2016
= 0,16; F
MSY
= 0,2
ICES rådgiver ifølge EU-forvaltningsplanen
(andet trin) med en maksimal stigning i TAC
på 15 %. Fiskeridødeligheden har været
faldende i en årrække og vurderes at være på
F
MSY
. Ved anvendelse af MSY-tilgangen vil
landinger iflg. den biologiske rådgivning
kunne fastsættes til 16.800 tons.
358.471 tons.
F under F-loft på 0,62 og bestand over
sikkerhedsværdi (Bpa).
ICES rådgiver om hele Nordsøen og
Skagerrak-Kattegat ud fra en MSY tilgang for
perioden november 2016 til oktober 2017.
79.219 tons
Fordelt på
følgende tobis
områder:
1: 13.000 tons
2: 5.000 tons
3: 55.000 tons
4: 6.000 tons
5: 0 tons
6: 219 tons
7: 0 tons
391 tons
Fremsættes først i
marts 2017 med
udgangspunkt i
rådgivning fra februar.
94 %
551 tons
(+41 %)
(Inklusiv
kvotetilskrivning)
Afventer forhandlinger
med Norge, idet
mængder kan indgå i
udveksling af fisk
mellem EU og Norge.
84 %
13.262 tons
4%
129.000 tons
(EU-TAC) 1/1-
31/10
Afventer forhandlinger
med Norge, idet
mængder kan indgå i
udveksling af fisk
mellem EU og Norge.
99,9 %
8
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1698189_0009.png
Art
Rådgivning
TAC i 2016 i
tons
245.000 tons
Brisling
i Nordsøen
Brisling
i den engelske
kanal
Kulmule
i
Skagerrak/Kattegat/Øs
tersøen
Kulmule
i Nordsøen
Jomfruhummer
i EU-
farvande i Nordsøen
Jomfruhummer
i
Skagerrak/ Kattegat
Rødspætte
i Kattegat,
Sundet og Bælthavet
125.541 tons.
F
2015
1,27; F-loft på 0,7. Bestand over
sikkerhedsniveau (Bpa). ICES rådgiver ud
fra en MSY tilgang for perioden juli 2016 til
juni 2017.
3.678 tons.
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
ICES rådgiver ud fra en forsigtighedstilgang
om en reduktion på 20 % i forhold til sidste
års rådgivning (tendens i
bestandsudvikling).
111.865 tons i landinger/123.777 tons i
fangster for den samlede nordlige bestand.
F
2016
=0,23; F
MSY
0,28,
ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om den
samlede nordlige bestand. Den store forskel
mellem rådgivning og TAC er således, at
ICES rådgivningen omfatter et betydeligt
større område end det foreliggende
forvaltningsområde. Fiskeridødeligheden
ligger lidt under F
MSY
. ICES vurderer, at
bestanden har været voksende siden 1998 og
stadig er stor, og gydebiomassen ligger langt
over B
pa
.
111.865 tons i landinger/123.777 tons i
fangster for den samlede nordlige bestand.
F
2016
=0,23; F
MSY
0,28,
ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om den
samlede nordlige bestand. Den store forskel
mellem rådgivning og TAC er således, at
ICES rådgivningen omfatter et betydeligt
større område end det foreliggende
forvaltningsområde. Fiskeridødeligheden
ligger lidt under F
MSY
. ICES vurderer, at
bestanden har været voksende siden 1998 og
stadig er stor, og gydebiomassen ligger langt
over B
pa
.
Ingen samlet F-værdi for hele Nordsøen.
ICES rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtig-
hedsprincippet. ICES vurderer bestanden og
fiskeritrykket for jomfruhummer i Nordsøen
for en række separate delområder i EU-far-
vande. TAC fastsættes dog for hele området
samlet. ICES har den 11. november 2016
opdateret rådgivningen i opadgående
retning. Kommissionen har fremlagt et
revideret forslag til TAC.
12.715 tons i landinger/13.098 tons i fangster
(ved antagelse af udsmid kun under mindste
bevaringsmæssige referencestørrelse). ICES
rådgiver efter MSY-tilgang.
Fiskeridødelighed angives som fangstrater.
Fangstrate Fmsy= 7,9 %.
6.199 tons i landinger/8.333 tons i fangster
F
2016
= 0,17; F
MSY
= 0,37,
Bestanden er inden for sikre biologiske
grænser.
ICES rådgiver i henhold til F
MSY
. Inkluderer
en andel i Sundet og Bælterne (subdivision
22-23).
5.150 tons
Kommissionens
TAC forslag for
2017 i tons
Afventer forhandlinger
med Norge, idet
mængder kan indgå i
udveksling af fisk
mellem EU og Norge.
4.120 (- 20 %)
(Omfattet af erklæring
om uændret TAC).
DK andel af
EU´s kvote
91 %
33 %
2.997 tons
3.371 tons
(+ 12 %)
92 %
3.492 tons
3.928 tons
(+ 12 %)
58 %
13.700 tons
20.034 tons
(+ 46 %)
(Inklusiv
kvotetilskrivning)
5%
11.001 tons
12.715 tons
(+ 16 %)
73 %
2.347 tons
i Kattegat
2.343 tons
(-0,1 %)
(Inklusiv
kvotetilskrivning)
89 %
9
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1698189_0010.png
Art
Rådgivning
TAC i 2016 i
tons
2.912 tons i
Nordsøen
Lange
i Nordsøen
Lange
i Skagerrak/
Kattegat/Østersøen
Hestemakrel
i
Nordsøen og Kanalen
Hestemakrel
i de
vestlige områder
Havgalt
i det
nordøstlige Atlanterhav
14.746 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
ICES rådgiver efter en forsigtighedstilgang.
ICES’ rådgivning dækker en række områder.
Rådgivningen dækker 2016 og 2017. ICES
vurderer, at bestandens tilstand er stigende.
Udsmid vurderes at være ubetydeligt.
14.746 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
ICES rådgiver efter en forsigtighedstilgang.
Grunden til den store forskel mellem
rådgivning og i forhold til TAC en, at ICES’
rådgivning dækker en række flere områder
end forvaltningsområdet. Rådgivningen
dækker 2016 og 2017. ICES vurderer, at
bestandens tilstand er stigende. Udsmid
vurderes at være ubetydeligt.
18.247 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
ICES rådgiver efter forsigtighedstilgang.
Udsmid vurderes at være ubetydeligt.
69.186 tons
F
2016
= 0,16; F
MSY
= 0,13
ICES rådgiver efter MSY-tilgang.
Rådgivningen dækker et større område end
TAC. Udsmid vurderes at være ubetydeligt.
27.288 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
ICES rådgiver efter en forsigtighedstilgang.
Udsmid vurderes at være ubetydeligt.
Kommissionens
TAC forslag for
2017 i tons
Afventer forhandlinger
med Norge idet
mængder kan indgå i
udveksling af fisk
mellem EU og Norge.
DK andel af
EU´s kvote
10 %
87 tons
87 tons
(Omfattet af erklæring
om uændret TAC)
56 %
15.200 tons
Afventer
48 %
108.868 tons
Afventer
9%
42.637 tons
27.288 tons
(- 36%)
25 %
Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder ising/skrubbe,
rødtunge/skærising og pighvar/slethvar.
Dertil kommer, at Kommissionen – som i tidligere år – foreslår forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.
Listen fra 2016 videreføres. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes.
Pighaj fremgår på nuværende tidspunkt med ”pm” i forslaget for fiskerimuligheder i 2017. I en årrække har
pighaj haft en 0-TAC i kvoteforordningen for fiskerimuligheder. Kommissionen har under de indledende
drøftelser af forslaget for fiskerimuligheder for 2017 fremført, at man er bevidst om, at en 0-TAC for pighaj
(og andre arter) ikke er hensigtsmæssig i sammenhæng med indførelse af landingsforpligtelsen for disse
arter, og at man i Kommissionen overvejer forskellige modeller. For pighaj forventes landingsforpligtelsen
indført senest i 2019. Den biologiske rådgivning for pighaj er, at fangsterne ikke bør stige, og at eventuelle
landinger af bifangster bør følges af en monitering og forvaltning af bestanden og fiskeriet.
Fiskeriindsatsregulering
I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andet Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat, jf. rådsforordning 1342/2008. Forordningen forventes erstattet af en revideret
midlertidig torskeplan fra 1. januar 2017, som der blev opnået enighed om mellem Rådet, Kommissionen og
Europa-Parlamentet i juni 2016. Med ændringen af torskegenopretningsplanen afskaffes
fiskeriindsatsreguleringen, dog fastholdes ordningen med særlige fiskeritilladelser vedrørende
motoreffektbegrænsning (kW) som et samlet loft for kapacitet i de geografiske områder (i Danmark
henholdsvis Kattegat og Nordsøen/Skagerrak).
10
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
Andre bestemmelser
År-til-år fleksibilitet
Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler om
år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den
mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforordning. Grundforordningens
bestemmelser om år-til-år fleksibilitet, kan alene anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen.
9 % artsfleksibilitet
Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforpligtelsen,
og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter, kan
afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end 9 %.
Dette forudsætter dog at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen har i forslaget
– som i 2016 - anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.
Fodnoter
Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på hovedarten i
visse pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2016 i det omfang de associerede bifangster
ikke er inden for sikre biologiske grænser. I det omfang de associerede bifangster er inden for sikre biologiske
grænser kan reglen om 9 % artsfleksibilitet anvendes, jf. ovenfor.
Havbars i det nordøstlige Atlanterhav
I lighed med sidste år foreslås restriktioner for fiskeri efter havbars, herunder rekreativt fiskeri efter denne
bestand i flere havområder blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område IVb). Kommissionen
anfører, at der fortsat kan konstateres en faldende tendens i bestanden, at der har været et betydeligt fald i
landingerne, men at der fortsat er et behov for at foranstaltningerne videreføres og styrkes. Konkret foreslås i
en række områder et generelt forbud mod at fiske efter havbars (herunder i Nordsøen syd for Hanstholm),
idet der dog er en undtagelse for EU-fiskerfartøjer, der fisker med bundtrawl og not så længe fangsten ikke
overstiger 1 % af de samlede fangster – dog maksimalt 1 ton pr. måned. Desuden kan EU-fiskerfartøjer, der
fisker med kroge og liner i januar 2017 og i perioden 1. april – 31. december 2017, og som har registreret
fangster af havbars i en given periode fange op til 10 tons havbars. I det rekreative fiskeri er der et forbud
mod at fiske havbars i februar og marts 2017. I januar 2017 og i perioden fra 1. april til 31. december 2017 må
man beholde op til 10 fisk pr. fisker pr. måned.
TAC for visse kortlivede arter ved gennemførelsesretsakt uden komiteprocedure
Kommissionen foreslår som noget nyt, at TAC for tobis, lodde og brisling kan fastsættes ved hjælp af
gennemførelsesretsakter uden komiteprocedure. Kommissionen anfører, at dette er nødvendigt, da den
videnskabelige rådgivning for disse arter først foreligger, kort tid før fiskeriet påbegyndes, hvilket giver meget
kort tid til vedtagelse. I 2016 sker vedtagelse af TAC for disse bestande i Rådet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser
for EU’s budget.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og
faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som
nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2017 for bestande af interesse for Danmark. Konsekvenserne for
11
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1698189_0012.png
bruttoindtjeningen vil blandt andet afhænge af udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger,
herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte
erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
Høring
§5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri) er blevet hørt, og der er indkommet følgende
bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) anfører indledningsvist, at ICES’ rådgivning
viser, at den generelle udvikling i Nordsøen og Skagerrak for bestandene er positiv, og at det også er det
billede, som danske fiskere har af bestandenes udvikling i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Foreningen
anfører, at der er bestande, hvor ICES anbefaler en reduktion af fiskerimulighederne, men at det er sådan,
det er, når der arbejdes med havets ressourcer. Det anføres i den sammenhæng, at sådanne anbefalinger om
reduktioner i visse tilfælde i højere grad skyldes ændrede beregningsmetoder end den faktiske
bestandsudvikling.
DFPO anfører, at målsætningerne om at fiske med en fiskeridødelighed på eller under Fmsy giver nogle
konkrete udfordringer. Foreningen anfører, at for det første bliver enhver estimeret fiskeridødelighed større
end Fmsy på et tilfældigt tidspunkt både af beslutningstagere, NGO’er og medier fejlagtigt udlagt som
overfiskeri, og for det andet indebærer forvaltning efter Fmsy meget store udsving i anbefalingerne til
fiskerimuligheder - i størrelsesordenen +/-0-100 pct., hvilket foreningen finder helt uholdbart, hvis man
ønsker at opretholde et erhvervsfiskeri. Foreningen finder derfor, at der er et stort behov for fortsat at
arbejde med Fmsy som et forvaltningsbegreb – bl.a. så der kan findes en eller anden form for
stabilitetsmekanisme i fiskerimulighederne. Foreningen mener, at der også skal være plads til, at man fra
politisk side kan tage ansvar og finde alternative tilgange, når rådgivningen er helt ekstrem. Foreningen
mener, at det bør være muligt, at man kan fastholde TAC, når det også indebærer en mærkbar reduktion i
fiskeridødeligheden – uden at man så derved automatisk bliver anklaget for overfiskeri.
Foreningen anfører, at man forholder sig kritisk til den biologiske rådgivning i forhold til flere konkrete
bestande, ikke mindst i forhold til de antagelser og principper, der ligger til grund for rådgivningen. Blandt
andet nævnes rødspætte i Kattegat, som er omfattet af den samme rådgivning som Østersøen. Derudover
henvises bl.a. til ICES metode ved databegrænsede bestande, hvor man forholder sig til gennemsnittet af
registrerede fangster og ikke i forhold til fiskerimulighederne (TAC).
Generelt anbefaler DFPO, at fiskerimulighederne ikke skal ændres fra år til år, hvor rådgivningen kun
anbefaler små og ubetydelige justeringer af fiskerimulighederne. Foreningen anfører, at alene den
usikkerhed, som der er forbundet med bestandsvurderingen gør, at det ikke giver mening år efter år at
foretage små og ubetydelige justeringer i TAC’er.
I forbindelse med landingsforpligtelsen i det demersale fiskeri finder foreningen, at det er beklageligt, at der
på trods af gode intentioner i år som sidste år på nuværende tidspunkt ingen afklaring er om den
kvotetilskrivning, der sker for de bestande, som i 2017 omfattes af landingsforpligtelsen. Det anføres, at der
absolut ikke er noget til hinder for, at man gennemfører de beregninger i god tid, så arbejdet kan ske på et
seriøst grundlag. Det fremføres, at det må være et mål i de kommende år at sikre en afklaring om
kvotetilskrivningen på et meget tidligere tidspunkt i årets løb – så har fiskerierne større vished om, hvad de
går ind til.
Foreningen nævner, at en betydelig udfordring, når alle kvoterede arter omfattes af landingsforpligtelsen
forventeligt i 2019, er de såkaldte ”choke species” – dvs. de arter, som kan stoppe fiskeriet pga. manglende
kvote uanset, at der resterer fiskerimuligheder for andre arter. Det anføres, at det derfor både i forhold til
dansk fiskeri – og øvrige landes fiskeri i øvrigt – er nødvendigt, at der i de næste par år gøres en betydelig
indsats for at minimere choke species problematikken, for eksempel ved at samle TAC’er i færre TAC’er;
12
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
reducere antallet af TAC’er; styrke den biologiske rådgivning og se på større grad af fleksibilitet i
forvaltningen.
Blandt foreningens anbefalinger til konkrete TAC’er og kvoter kan følgende særligt fremhæves:
For
torsk i Nordsøen og Skagerrak
anfører foreningen, at udviklingen er særdeles positiv. Gydebiomassen er
vokset siden 2006, man skal helt tilbage til 1982 for at finde en større gydebestand, og fiskeridødeligheden er
den laveste, der nogensinde er registreret (data går tilbage til 1963). På denne baggrund finder foreningen
det grundlæggende meningsløst som anbefalet af ICES at reducere TAC. Man finder, at det også må være
åbenlyst, at det vil være et forkert signal at sende til erhvervet, hvis man nu siger, at målet er nået, og at man
nu skal fiske efter MSY, og derfor skal sætte TAC ned med de 2 %, som ICES har beregnet vil være en
konsekvens af at fiske efter MSY. DFPO anbefaler derfor – i overensstemmelse med foreningens generelle
politik om, at målsætningen om MSY – hvor det er muligt – skal opnås ved en vækst i biomassen, snarere
end ved en reduktion i fangstmulighederne – at TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak øges med 10%.
Foreningen bemærker øvrigt, at fastsættes TAC i overensstemmelse med den mellem EU og Norge aftalte
forvaltningsstrategi med hensyntagen til den seneste biologiske viden, vil dette kunne give en forøgelse af
TAC med 16 pct. Foreningen anfører i øvrigt, at samtidig skal der for torsk i forbindelse med indførelse af
landingsforpligtelsen ske en passende kvotetilskrivning på et solidt videnskabeligt grundlag, idet der i
kvotetilskrivningen skal differentieres mellem farvandsområderne Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for at
afspejle de faktiske discardniveauer.
For
kuller i Nordsøen og Skagerrak
forholder DFPO sig kritisk til rådgivningen. DFPO anfører, at der er tale
om en ganske dramatisk ændring i rådgivningen – uden der er tale om særlige ændringer i
bestandsstørrelsen. Det anføres endvidere, at man har fundet ud af, at målsætningen for dødeligheden bør
være det halve af, hvad man hidtil har gået og sagt (0,19 mod tidligere 0,37) – og at sikkerhedsgrænsen for
biomassen bør være 50% større (132.000 tons mod tidligere 88.000). Det bemærkes, at DFPO ikke skal
vurdere, om de nye referenceværdier er mere ”rigtige” eller ”forkerte” end de gamle, men foreningen afviser
skarpt, at dette skal give anledning til nogen form for panikreaktion. DFPO finder, at det vil være fuldt
forsvarligt at fastholde TAC for kuller i 2017 på samme niveau som i 2016. Man anfører, at den resulterende
gydebiomasse i 2018 fortsat vil ligge et godt stykke over referenceniveauet MSY Btrigger, og at man kan håbe
på, at forskerne har fået bedre styr på såvel computerprogrammer som tabeller og referencepunkter i
mellemtiden.
For
torsk i Kattegat
anfører foreningen, at det på dansk initiativ lykkedes ved fastsættelsen af TAC for 2016,
at finde en beregning, der - med udgangspunkt i den mangelfulde biologiske rådgivning fra ICES - inddrog
fiskernes erfaringer på en konstruktiv måde. Det anføres, at en tilsvarende løsning for 2017 forhåbentligt vil
medvirke til at genskabe tilliden til rapportering af data og således også til, at biologerne kan blive enige om
at gennemføre en analytisk bestandsvurdering i foråret 2017.
For
rødspætte i Nordsøen og Skagerrak
anfører foreningen, at vurderingen fortsat er meget positiv. Det
anføres, at efter at ICES ikke mindst på initiativ af DFPO har slået bestandsvurderingen for Skagerrak
sammen med vurdering for Nordsøen, så skal det afklares med hvilken fordelingsnøgle, fiskerimulighederne
for rødspætte skal fordeles mellem Skagerrak og Nordsøen. Her bakker DFPO op om anbefalingerne i
rapporten fra EU-Norge arbejdsgruppen om forvaltningen af rødspætter i Nordsøen og Skagerrak (dateret 1.
juni 2016), hvor det anbefales, at TAC for Skagerrak bør fastsættes til 11,8% af det samlede fiskeri på
bestanden.
For
loftet for bifangster af sild i Nordsøen
finder DFPO, at TAC’en bør videreføres uændret af hensyn til
industrifiskeriet. DFPO finder det uacceptabelt, at loftet for bifangstsild fastsættes på grundlag af en arbitrær
opfattelse af, hvad årgangsstørrelsen på 0- og 1-årige sild er. Det anføres, at systemet gentagne gange har
dokumenteret sine mangler, grundlæggende fordi vurderingen af 0-årgange efter foreningens opfattelse er
det rene gætværk. DFPO anbefaler derfor et uændret bifangstloft for sild i Nordsøen; samtidig med, at der
13
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1698189_0014.png
igangsættes et arbejde for at sikre en troværdig rådgivning om rekrutteringen af sild og derved, at
bifangstloftet kan fastsættes på en hensigtsmæssig måde.
Endelig finder foreningen, at det som i de senere år må sikres, at den bilaterale aftale med Norge om
fastlæggelse af fiskerimulighederne er på plads, så der kan fiskes fra dag ét i det nye år.
DFPO var åben overfor i 2017 at anvende den foreslåede model for fastlæggelsen af fiskerimuligheder for
kortlivede arter.
DFPO finder endvidere, at mørksej i Østersøen og Bælterne bør udgå af det TAC-område, som i dag omfatter
Nordsøen, Skagerrak/Kattegat, Østersøen og Bælterne.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker indledningsvist i forhold til rådgivningen
generelt, at det er afgørende, at MSY fastholdes som det gennemgående princip for Kommissionens og
medlemsstaternes tilgang til TAC-fastsættelse.
Det anføres, at for blandt andet sild i Nordsøen har ICES revideret de referencepunkter, som understøtter
rådgivningen, men at ICES alligevel i rådgivningen for 2017 tager udgangspunkt i en forældet
forvaltningsplan aftalt imellem EU og Norge på et nu forældet videnskabeligt grundlag. Der henvises til, at
sild er den vigtigste pelagiske fiskeart i dansk fiskeri; det gælder for flåden, det gælder for
forarbejdningsindustrien, og det gælder dansk madkultur. I henhold til den forældede forvaltningsplan for
Nordsøsild skal TAC i 2017 reduceres med 18%. På grund af den særlige fordelingsmekanisme i EU, vil
Danmarks kvote blive reduceret med 25%. Det svarer ifølge DPPO til en forventet reduktion i landingsværdi
på ca. 130 mio. kr. for danske fiskere og betydelige udfordringer med hensyn til råvaretilførsler til de danske
sildeproducenter.
For så vidt angår sild i Nordsøen anbefaler DPPO således at følge MSY princippet i overensstemmelse med
den seneste videnskabelige rådgivning, hvilket indebærer en reduktion på 7 % i TAC-niveauet. (-10%) for
Danmark). Det indebærer en opdatering af den forældede langsigtede forvaltningsplan, således at den flugter
med den biologiske rådgivning og den seneste bestandsvurdering. Denne anbefaling er i tråd med
anbefalingerne fra Det Rådgivende Råd for pelagiske bestande. DPPO anbefaler således at sætte TAC for A-
flåden (konsum) til 481.608 t.
For fastsættelsen af sildebifangstkvoten i Nordsøen anbefaler DPPO at følge principperne i den eksisterende
forvaltningsplan, og at det mellem EU og Norge aftales at iværksættes særlige tiltag, der kan medvirke til at
styrke den videnskabelige rådgivning for ungsild. Det bemærkes, at implementeringen af landingsforplig-
telsen fra 2015 fremadrettet vil betyde, at en lav bifangstkvote vil medføre en overhængende risiko for et stop
i industrifiskeriet. DPPO anbefaler derfor: 1) At bifangstkvoten uddeles på fartøjsniveau, 2) At den såkaldte
9% regel bringes i anvendelse når det gælder sildebifangster i industrifiskeriet, og at det på den måde sikres
at industrifiskeriet ikke stoppes i utide og 3) At der indføres fleksibilitet for sildebifangstkvoten imellem
Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.
For sild i Skagerrak/Kattegat anbefaler DPPO for 2017, at man følger den langsigtede forvaltningsplan, der
blev indgået i 2016. Det er væsentligt, at der i den endelige TAC-beregning tages udgangspunkt i MSY-
rådgivningen for sild i Nordsøen og ikke den forældede forvaltningsplan som ICES-rådgivningen
umiddelbart er baseret på. For sildebifangstkvoten anbefaler DPPO, at der indføres fleksibilitet (50%) til
Nordsøen i overensstemmelse med principperne for konsumsild.
I forhold til brisling i Skagerrak/Kattegat finder DPPO, at TAC bør fastsættes uændret. Der henvises til, at
fangsterne i Skagerrak/Kattegat primært er bestemt af, hvorvidt brisling kan fiskes rent, og i mindre grad
tilgængeligheden af brisling, hvorfor det ikke vil give mening af forvalte på basis af de officielle landinger.
14
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
Med hensyn til brisling i Nordsøen bemærkes det, at ICES i juni 2016 anbefalede, at der straks skete en
reduktion af TAC’en, hvilket blev gennemført i juli 2016. Det anføres, at fiskeriet efter brisling i Nordsøen i de
senere år også har kunnet finde sted i januar måned samt i juni måned, dels pga. gode forekomster af brisling
og dels (i juni måned) som følge af manglende alternative fangstmuligheder efter tobis. Det er derfor ifølge
DPPO vigtigt, at der også for 2017 sikres en tilstrækkelig TAC til, at brisling-fiskeriet kan finde sted i både
januar og juni måned.
ICES forventes at komme med ny rådgivning for brisling i Nordsøen i løbet af sommeren 2017. Det er ifølge
DPPO helt afgørende, at EU’s beslutningsproces for kvotefastsættelse ikke forhindrer, at fiskeriet kan foregå
uhindret. Det bør derfor sikres, at ICES rådgivning for brisling fremskyndes, så det faktisk er muligt at få
fastsat en TAC for et kvoteår fra 1. juli til 30. juni, som ICES har anbefalet i de senere år. DPPO anbefaler, at
der fastlægges en foreløbig TAC for brisling, som giver mulighed for at videreføre fiskeriet i 1. halvår som de
foregående år, og at der sikres en ”reserve-TAC”, som først må anvendes, når rådgivningen offentliggøres i
2017 og indtil en endelig TAC-fastsættelse for 2017 har fundet sted.
I forhold til sperling anbefaler DPPO, at der for 2017 fastlægges en TAC på 150.000 t inklusiv eventuelt
byttemængder med Norge og Færøerne. EU vil derved holde sig under de 75 pct. at ICES rådgivningen.
Samtidig anbefaler DPPO, at arbejdet mellem EU og Norge om fastlæggelse af fælles forvaltning for sperling
genoptages.
For så vidt angår hestemakrel i Nordsøen anbefaler DPPO en uændret TAC på 15.200 t for 2017 i
overensstemmelse med Det Pelagiske Rådgivende Råds anbefaling. For vestlig hestemakrel anbefaler DPPO,
at kvoten som led i en gradvis reduktion mod MSY-niveau sættes til 69.186 t. For havgalt anbefaler DPPO, at
kvoten fastsættes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning til 27.288 t. Med hensyn til makrel
anbefaler DPPO, at TAC sættes i overensstemmelse med kyststatsaftalen mellem EU, Norge og Færøerne.
DPPO anbefaler samtidig, at man fra dansk side tager initiativ til at styrke den videnskabelige indsats i
forhold til makrel i Nordsøen. I forhold til atlanto-skandisk sild anbefaler DPPO at følge den gældende
forvaltningsplan og den aftalte TAC i kyststatsregi, og at det er af højeste prioritet, at EU fastholder den
nuværende andel af TAC’en, og at adgangen til norsk farvand som minimum fastholdes på de nuværende 90
%. Endelig for blåhvilling anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse med kyststatsaftalen for
2017, og at EU som minimum bør fastholde den nuværende andel af TAC på 41 %.
I forhold til balancen med Norge og Færøerne er det DPPO’s grundholdning, at udvekslingen af
fiskerimuligheder under fiskeriaftalen med Norge og Færøerne skal være både balanceret og proportionel.
Pelagiske fiskerimuligheder i EU farvand, som tilbydes Norge, må og skal ifølge DPPO i størst muligt omfang
balanceres af pelagiske fiskerimuligheder til EU i norsk farvand. I udvekslingen skal den relative stabilitet i
størst mulige omfang respekteres. Set i lyset af de foreliggende videnskabelige rådgivning for brisling i
Nordsøen og lodde ved Grønland, kan DPPO ikke anbefale, at EU tilbyder Norge og Færøerne disse arter.
For blåhvilling bør den sydlige komponent af EU's kvote anvendes proportionelt med den nordlige i
udvekslingen af fiskerimuligheder med Norge og Færøerne. Det anføres, at fiskeriaftalen med Færøerne
tidligere har været til fordel for danske fiskere, men at der i de seneste år er sket et skred i balancen. Der
henvises til, at danske pelagiske fiskere i 2016 betalte for, at fiskere fra UK med videre kunne fange hvidfisk i
færøsk farvand. Den oprindelige balance bør efter DPPO’s opfattelse genetableres.
Med hensyn til indførelsen af landingsforpligtelsen i det pelagiske fiskeri og i industrifiskeriet er det ifølge
DPPO en væsentlig udfordring for fiskerne at håndtere uundgåelige bifangster af blandt andet demersale
arter. DPPO bemærker, at uden regler og foranstaltninger til at sikre smidig håndtering af uundgåelige
bifangster af for eksempel sej og makrel i sildefiskeriet, kan der potentielt opstå situationer, hvor fiskerier må
lukke eller konflikter imellem de to segmenter i fiskeriet. DPPO nævner, at man med anvendelse af
muligheden for at afskrive bifangster på hovedarten i en række fiskerier blandt andet hestemakrel og tobis
hidtil har kunnet undgå denne type problemstillinger. DPPO anbefaler, at man for 2017 udvider de
eksisterende afskrivningsmuligheder til også at omfatte uundgåelige bifangster i blandt andet sildefiskeriet
15
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1698189_0016.png
og på den måde, balanceret, løser en række eksisterende og potentielle udfordringer i tråd med formålet med
reformen af EU's fiskeripolitik.
Marine Ingredients Denmark (MID) finder, at i forhold til brisling i Nordsøen bør ICES fra dansk side og
Kommissionen anmodes om at fremskynde deres rådgivning, så man sikrer, at det er muligt at fastsætte en
ny TAC for perioden 1. juli 2017 - 30. juni 2018, da rådgivningen på 125.541 tons dækker perioden juli 2016
juni 2017. Foreningen anbefaler, at der fastsættes en foreløbig TAC på mindst 80.000 tons for første halvår
af 2017. Heraf kan afsættes en reserve, som kan fiskes, når den nye rådgivning fra ICES er fremlagt.
Foreningen finder også, at der bør sikres en hurtig sagsgang i EU´s kvotefastsættelse, når den nye rådgivning
fremlægges, så fiskeriet ikke forsinkes. Foreningen kan ikke støtte, at der indgår overførsler af brisling fra EU
til Norge i den bilaterale aftale for 2017.
For brisling i Skagerrak/Kattegat anbefaler foreningen en uændret TAC på 33.280 tons for 2017 og en
mulighed for fleksibilitet mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen. Der henvises til, at mulighederne for at
fange brisling i Skagerrak/Kattegat rent, og at landinger derfor ikke er repræsentative for bestandsstørrelsen.
Der bør således ikke i forvaltningen eftr foreningens opfattelse tages udgangspunkt i de historiske fangster.
For sild i Nordsøen deler foreningen anbefalingen fra Det pelagiske Rådgivende Råd om, at
forvaltningsplanen bør tilpasses de reviderede Fmsy referencepunkter i den seneste ICES rådgivning. TAC
for direkte konsum bør således fastsættes på 481.608 tons. Såvel for sild i Nordsøen som i
Skagerrak/Kattegat finder foreningen, at bifangstkvoterne bør afspejle bestandssituationen for
industriarterne og understøtte fiskeriet efter indirekte konsum. Det anføres, at bifangstmængden af sild i
Nordsøen i 2016 udgør ca. 3% af de samlede TAC´er for industriarterne, og udnyttelsen af disse er helt
afhængig af en passende bifangstmængde for sild. Foreningen finder, at det er uholdbart at havne i en
situation, hvor beskedne mængder sild kan lukke fiskeriet efter andre arter, der repræsenterer en samlet
landingsværdi på op mod 1 mia. kr.
Foreningen er enig med DFPO i, at der bør igangsættes et arbejde for at sikre en troværdig rådgivning om
rekrutteringen af sild og derved sikre, at bifangstmængderne fremover kan fastsættes på en velunderbygget
metode. Som DFPO anbefaler foreningen derfor et uændret bifangstloft for sild i Nordsøen for 2017.
Alternativt en reduktion på 15 % i overensstemmelse med den eksisterende forvaltningsstrategi. Foreningen
finder, at der desuden bør være mulighed for fleksibilitet for bifangstkvoterne i Skagerrak/Kattegat og
Nordsøen. Foreningen deler anbefalingen fra Det pelagiske Rådgivende Råd om, at TAC for sild i
Skagerrak/Kattegat fastsættes efter den mellem EU og Norge aftalte forvaltningsstrategi, idet der bør tages
hensyn til (den forventede) justering af forvaltningsplanen med nye Fmsy referencepunkter for sild i
Nordsøen. Bifangstkvoten bør som de foregående år videreføres uændret.
For sperling i Nordsøen, finder foreningen, at rådgivningen på 358.471 tons giver mulighed for at fastsætte
en TAC for perioden november 2016 – oktober 2017 på 268.000 tons, og der henvises til, at EU traditionelt
har taget udgangspunkt i en TAC på 75 % af ICES rådgivning. Da mængderne fisket i perioden
november/december 2016 skal fratrækkes den samlede TAC, anbefaler foreningen, at der sættes en TAC på
minimum 200.000 tons for perioden november 2016 - oktober 2017. Foreningen er enig med
fiskerierhvervet i, at der bør etableres en fælles forvaltning med Norge om denne bestand.
For blåhvilling er foreningen positiv over for, at kyststaterne er enige om en TAC for 2017 på 1.342.330 tons
fastsat i overensstemmelse med MSY og på baggrund af en revideret forvaltningsplan. EU´s unilaterale
fastsættelse af kvoten for blåhvilling bør ifølge foreningen fastsættes i overensstemmelse hermed. Der
henvises til, at blåhvilling er en meget vigtig bestand for de danske producenter af fiskemel og fiskeolie og at
der landes væsentlige mængder fra udenlandske fartøjer i Danmark, hvilket indbringer en betydelig
merværdi og er med til at sikre en dansk produktion.
16
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
For havgalt anbefaler foreningen, at TAC fastsættes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning, og at
der arbejdes på at sikre, at bestanden ikke er data-svag, herunder anses det for centralt, at bestanden
fremover bliver omfattet af EU´s dataindsamlingsprogram.
Foreningen bemærker i forhold til landingsforpligtelsen, at det er helt centralt, at de gældende fodnoter, der
definerer mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på hovedarten i visse pelagiske fiskerier
og industrifiskerier, videreføres uændret og kan anvendes for bifangster, der ikke er inden for sikre
biologiske grænser. For bifangster, der er inden for sikre biologiske grænser, bør reglen om 9 %
artsfleksibilitet anvendes.
Endelig finder foreningen, at det var et væsentligt element i reformen af den fælles fiskeripolitik, at
fiskerimulighederne skulle øges med mængder svarende til den tidligere discard – såkaldte ”kvote top up”.
Foreningen støtter, at denne kvoteforøgelse nu afspejles i fiskerimulighederne for 2017.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.
Regeringens generelle holdning
Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2017 fastsættes på grundlag af videnskabelig
rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles
fiskeripolitik samt fastsatte forvaltningsplaner/-strategier.
Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning (opjustering af kvoterne), svarende til
udsmidet fra den del af fiskerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2017, og at man i den
forbindelse tager højde for forskelle i udsmidsrater mellem farvandsområderne, således at disse forskelle
afspejles i kvotetilskrivningen for de respektive forvaltningsområder.
Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2017.
Regeringen arbejder for en mindre stigning i TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak.
Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning fortsat
fastsættes som en bifangstkvote, idet den bør fastsættes på et niveau, der tager hensyn til den positive
udvikling for bestanden, således at udsmid af torsk over den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse
begrænses.
Regeringen arbejder for, at der ved fordelingen af den nye TAC for rødspætte mellem Nordsøen og Skagerrak
tages passende hensyn til, at kvoten i Skagerrak i de senere år relativt set ikke er steget i samme omfang som
kvoten i Nordsøen.
Regeringen lægger overordentlig stor vægt på, at TAC for kortlivede arter som tobis, brisling, sperling og
lodde fastsættes hurtigt efter at videnskabelig rådgivning foreligger, så man sikrer, at fiskeriet kan
påbegyndes, når sæsonen starter/at der undgås stop i en igangværende sæson. I den sammenhæng vil
regeringen positivt overveje muligheder for en hurtigere proces, idet det forudsætter en afvejning af fordele
og ulemper ved Kommissionens konkrete forslag om anvendelse af gennemførelsesbestemmelser uden
undersøgelsesprocedure.
Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes, og at det derfor er
vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstmuligheder for sild. Regeringen finder, at det er vigtigt at
fiskeriet efter brisling i Nordsøen kan fortsætte i starten af 2017, og vil derfor arbejde for, at der afsættes en
passende foreløbig TAC for brisling ind til en ny rådgivning for brisling foreligger medio 2017.
Regeringen finder, at mørksej i Østersøen og Bælterne bør udgå af det TAC-område, som i dag omfatter
Nordsøen, Skagerrak/Kattegat, Østersøen og Bælterne. Den biologiske rådgivning omfatter ikke mørksej i
17
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1698189_0018.png
Østersøen, og der tages således ikke højde for fangster i dette område i rådgivningen. Mørksej forekommer i
visse tilfælde som bifangst i Østersøen, og flere medlemsstater i Østersøen har slet ingen kvote for mørksej.
Kommissionen har ved tidligere lejlighed fremført, at man overvejer at fjerne TAC for ising og eventuelt også
skrubbe, som er en kombineret TAC for de to bestande i Nordsøen. Som begrundelse fremføres af
Kommissionen blandt andet, at TAC´en for ising ikke har haft betydning for bestanden. Kommissionens
forslag for TAC på ising og skrubbe i Nordsøen afventer stadig. Regeringen afventer Kommissionens forslag,
og kan støtte et eventuelt forslag fra Kommissionen om at fjerne TAC for ising og eventuelt skrubbe i
Nordsøen.
Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er
manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC fastsættes efter en konkret vurdering med
udgangspunkt i ICES rådgivning, hvor der samtidig inddrages øvrige relevante informationer med henblik på
at undgå automatiske reduktioner med henvisning til forsigtighedsprincippet. Dette er især relevant for arter,
der primært er bifangster i andre fiskerier og for arter med meget små TAC´er, og skal ses i sammenhæng
med den gradvise indførelse af landingsforpligtelsen frem mod 2019.
Regeringen vil derfor arbejde for, at der skabes mulighed for, at der i forbindelse med moniteringsforsøg i
lighed med igangsat forsøg i de vestlige farvande, kan landes begrænsede mængder af pighaj med henblik på
at få bedre videnskabelige oplysninger om bestanden og fangsterne i dansk fiskeri.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt samlenotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 1.december 2016.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 24. november 2016.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
18