MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 145
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 6. december 2016

Sagsnummer: 2016-221

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering revideret samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-

13. december 2016 vedrørende dagsordenspunkt 1: Forslag til rådets forordning om fastsættelse for 2017 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-

fiskerfartøjer i visse andre farvande.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

EU og Internationalt

Den 6. december 2016

MFVM 196

___________________________________________________________________

REVIDERET SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. – 13. december 2016

____________________________________________________________________

Forslag til rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-

fiskerfartøjer i visse andre farvande

– Politisk enighed

KOM(2016) 698

side 2

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 12. – 13. december 2016

Forslag

til rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for

visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og

for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

KOM(2016) 698

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. december 2016.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for

visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse

andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-bestande,

dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang

til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2017 og fordele EU’s rådighedsmængder til

medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2017.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 698 af 27. oktober 2016 fremsat forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for

EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion

den 28. oktober 2016. Der er efterfølgende modtaget en række ”non-papers”, herunder med forslag til

kvotetilskrivning for en række bestande.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet den 12.-13. december 2016 med henblik på politisk enighed.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og dels

autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2017 og fordele

EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Internationale

Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af

Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2017 (Kommissionens politikerklæring -

KOM (2016) 396).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskerimulighederne for 2017 vil blive fastsat i henhold til

målsætningerne i den nye fælles fiskeripolitik, særligt målsætningen om at nå et maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY), jf. grundforordningen 1380/2013.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens forslag til

TAC/kvoter, medmindre planen er blevet uanvendelig, for eksempel som følge af ændringer i MSY-

målsætningen, i hvilket tilfælde Kommissionen vil foreslå TAC/kvoter med udgangspunkt i MSY.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på basis af

den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet for

bestandene.

Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtighedsprincippet på en

systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Grundforordningen 1380/2013 indeholder mulighed for en gradvis indfasning af landingsforpligtelsen.

Landingsforpligtelsen for en række demersale fiskerier i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og

de sydvestlige farvande blev indført fra 2016. Der er i regionale fora udarbejdet fælles henstillinger til

Kommissionen om, hvilke fiskerier der skal omfattes af landingsforpligtelsen i 2017. Det gælder bl.a. for

målrettet fiskeri efter torsk i Skagerrak og Nordsøen, idet det dog forudsættes i den fælles henstilling, at der

sker en fastsættelse af TAC´en for torsk, der tager hensyn til udsmidsraterne i de forskellige

forvaltningsområder. Henstillingerne er omsat til delegerede retsakter, som p.t. afventer, at Europa-

Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist på 2 måneder udløber.

Når landingsforpligtelsen for en fiskebestand indføres, skal fiskerimulighederne fastsættes under

hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Der er ligeledes indført

fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande. Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet,

arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage

disse mekanismer i betragtning i vurderingen af behovet for TAC-justeringer (”kvotetilskrivning”).

Kommissionen foreslår kvotetilskrivning for 2017 for bestande, som omfattes af landingsforpligtelsen i 2017.

For de tilfælde, hvor fangster fra en bestemt bestand skal landes, når de fanges i fiskerier, der bliver omfattet

af landingsforpligtelsen i 2017, mens andre fangster fra samme bestand stadig kan smides ud (når de fanges i

fiskerier, som først bliver omfattet af landingsforpligtelsen i perioden 2018-2019), vil Kommissionen på

grundlag af de bedste foreliggende videnskabelige data foreslå TAC-forhøjelser svarende til de mængder, som

skal landes. Kommissionen vil lægge vægt på, at kvotetilskrivninger skal være i overensstemmelse med MSY-

målet og ikke må forøge fiskeridødeligheden. Kommissionen har fremlagt ”non-paper” med forslag til

kvotetilskrivning for en række bestande, herunder for tunge i Skagerrak-Kattegat og rødspætte i Kattegat.

Endvidere er der inkluderet farvandsspecifik kvotetilskrivning for torsk i Skagerrak og Nordsøen som led i

EU-Norge forhandlingerne.

I oversigterne over biologisk rådgivning nedenfor er angivet informationer om både rådgivning for landinger

og fangster i det omfang disse oplysninger indgår i rådgivningen. Dermed indgår oplysninger om den mulige

kvotetilskrivning for så vidt angår de bestande, som omfattes af landingsforpligtelsen fra 1. januar 2017.

For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2017. Det skyldes dels, at man

afventer resultater af bilaterale forhandlinger med en række tredjelande og internationale forhandlinger, jf.

nedenfor, dels sent fremlagt rådgivning. Endelig er nogle tal udeladt på nuværende tidspunkt som følge af

yderligere forhandlinger/overvejelser.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2017 med en række tredjelande for så vidt

angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden de kvoter, som

vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav),

NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale Kommission

for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig

fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

EU-Norge

Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af de 7 fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller, sej,

hvilling, rødspætte, sild og makrel) og Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU

og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast

fordelingsnøgle. Der er for torsk, kuller, hvilling, sej og sild aftalt langsigtede forvaltningsstrategier eller

fælles forvaltningsprincipper, der løbende vil skulle tilpasses, blandt andet i lyset af EU's målsætning om en

fiskeridødelighed på MSY-niveau (maksimalt bæredygtigt udbytte) senest i 2020.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som sperling,

havtaske, jomfruhummer og rejer samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk sej og kuller, rødfisk i

Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Island og

Færøerne om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-skandisk) og makrel.

Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej, rejer og sild af betydning for Danmark.

Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har

hovedparten af EU’s kvote.

Der er den 2. december 2016 indgået aftale mellem EU og Norge om fiskeriet for 2017. De aftalte TAC’er

fremgår af nedenstående tabel.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2017

og den danske kvoteandel:

Art

Torsk

i Nordsøen,

Skagerrak og østlige

engelske kanal (VIId)

ICES’ rådgivning

39.651 tons i landinger/47.359 tons i fangster (-2 % i

forhold til 2016 landinger)

2016

= 0,37; F

MSY

= 0,33

Fiskeridødeligheden er faldet siden 2000. Bestanden er

steget fra et historisk lavt niveau i 2006, men er endnu lige

uden for sikre biologiske grænser (Gydebiomassen (SSB)

lidt under Bpa). Bestanden blev evalueret i 2015.

Referencepunkter i forvaltningsstrategien er blevet

revurderet, men ICES har endnu ikke vurderet om

forvaltningsstrategien er i overensstemmelse med

forsigtighedsprincippet. Derfor giver ICES rådgivningen

ud fra MSY tilgang (F

MSY

på 0,33) og ikke ifølge

forvaltningsplanen.

33.385 tons i landinger/39.461 tons i fangster (- 45 % i

forhold til 2016 i landinger).

2016

= 0,38; F

MSY

= 0,19

ICES rådgiver ud fra en MSY tilgang, da den eksisterende

EU-Norge plan ikke er blevet vurderet med de nye

referencepunkter. Den store reduktion i TAC skyldes

primært en ændring i F

MSY

fra tidligere 0,37 til nu 0,19.

TAC i 2016

33.651 tons i

Nordsøen og

4.807 tons i

Skagerrak

TAC i 2017

39.220 tons i

Nordsøen

(Kvotetilskriv-

ning 3.886

tons)* (+ 16,5

%)** og 5.744

tons i

Skagerrak

(Kvotetilskriv-

ning 697

tons)* (+

19,5%)**

33.643 tons i

Nordsøen

(Fangstkvote)

*** ( -45 %)**,

2.069 tons i

Skagerrak

(Fangstkvote)

*** ( -47%)**

3.749 tons vest

for Skotland

(Fangstkvote)

*** ( -42%)**

DK andel af

EU's kvote

20 % i

Nordsøen og

83 % i

Skagerrak

Kuller

i Nordsøen,

Skagerrak og vest for

Skotland (VIa)

61.933 tons i

Nordsøen,

3.926 tons i

Skagerrak og

6.462 tons i

VIa

7 % i Nordsøen

og 84 % i

Skagerrak

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

Art

Mørksej

i Nordsøen

og Skagerrak /

Kattegat og vest for

Skotland (VI)

ICES’ rådgivning

134.792 tons i landinger/140.653 tons i fangster (+ 96 % i

forhold til 2016 i landinger)

2016

= 0,20; F

MSY

= 0,36

Sejbestanden blev vurderet i 2016, hvor referencepunkter

blev ændret. ICES rådgiver efter en MSY-tilgang.

Rådgivningen dækker både Nordsøen, Skagerrak/Kattegat

og området vest for Skotland. Bestanden er ifølge

rådgivningen inden for sikre biologiske grænser.

TAC i 2016

65.696 tons

i Nordsøen,

Skagerrak/K

attegat og

6.448 tons i

VI mm.

TAC i 2017

100.287 tons i

Nordsøen, og

Skagerrak/Katt

egat

(Kvotetilskriv-

ning 3.950

tons)* (+ 53

%)** og 10.404

tons i VI mm.

(Kvotetilskriv-

ning 410 tons)*

(+ 61%)**

16.003 tons i

Nordsøen

(Kvotetilskriv-

ning 2.325

tons)* (+ 17

%)**

DK andel af

EU's kvote

9 % i Nordsøen

og Skagerrak/

Kattegat

Hvilling

i Nordsøen

og østlige engelske

kanal

Hvilling

Skagerrak / Kattegat

12. 679 tons i landinger/23.527 tons i fangster for hele

rådgivningsområdet.

(-29 % i forhold til 2016 i landinger i Nordsøen.

2016

= 0,23; F

MSY

= 0,15

ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang for både Nordsøen og

den østlige Kanal. Landingsrådgivningen for Nordsøen er

på 9.744 tons. Bestanden er generelt gået tilbage gennem

de sidste 25 år på trods af et fald i F, men vurderes at være

over den sikre biologiske grænseværdi for bestanden (B

Bestanden er i flg. rådgivningen inden for sikre biologiske

grænser.

135 tons i landinger/500 tons i fangster (-87 % i forhold til

landinger (TAC) i 2016).

Data begrænset bestand = Ingen F-angivelser

ICES rådgivning dækker både 2016 og 2017. ICES

vurderer, at der ikke er tilstrækkelig information til at

bestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fra

forsigtighedsprincippet. Denne rådgivning er på det

samme niveau som rådgivningen for 2013-2015-, som lød

på 500 tons i fangster. Hvilling er delvist omfattet af

landingsforpligtelsen fra 2017.

13.678 tons

i Nordsøen

13 %

1.050 tons

Rødspætte

Nordsøen og

Skagerrak

121.523 tons i landinger/158.201 tons i fangster (-15 % i

forhold til 2016 i landinger)

2016

= 0,17; F

MSY

= 0,19

ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang. Reduktionen i

rådgivningen hænger sammen med, at man nu rådgiver

efter MSY-tilgangen i stedet for forvaltningsplanen.

Bestanden er i 2016 steget yderligere og er estimeret til at

være den højeste i mere end halvtreds år. F er historisk lav

og rekrutteringen er omkring middel.

131.714 tons i

Nordsøen,

11.766 tons i

Skagerrak

1.050 tons

(Bestand er

databegrænset,

og der er util-

strækkelig

information til

at beregne

kvote-

tilskrivning.

Imidlertid har

kvoten for en

forudgående

årrække været

holdt konstant

på et relativt

højt niveau for

at inkludere

forventet

udsmid).

(Uændret)

129.917 tons i

Nordsøen

(Kvotetilskriv-

ning 1.741

tons)* (-1,4

%)** og 17.639

tons i

Skagerrak

(Kvotetilskriv-

ning 464

tons)* ( + 50

%)**#

90 %

20 % i

Nordsøen og 79

% i Skagerrak

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

Art

Rejer

i Skagerrak og

Norske Rende

ICES’ rådgivning

ICES har ikke været i stand til at give en rådgivning for

2017. Det er endnu usikkert, hvornår denne rådgivning

foreligger.

TAC i 2016

10.987 tons i

Skagerrak og

512 tons til

EU i Norske

Rende.

TAC i 2017

7.000 tons i

Skagerrak og

205 tons til EU

i Norske Rende

(Fangstkvote)

***

(Foreløbig TAC

aftalt mellem

EU og Norge)

481.608 tons

(konsum) ( -

7%)

11.375 tons

(bifangst) (-

15%)

50.740 tons

(konsum)

(-0,7%)

6.659 tons

(bifangst)

(Uændret)

DK andel af

EU's kvote

65 % i

Skagerrak

100% i Norske

Rende

(Overførsel fra

Norge til EU)

Sild

i Nordsøen

(NSAS)

Konsum: 426.259tons (-18 % i forhold til 2016)/ Bifangst:

8.020 tons (-40% i forhold til 2016).

2016

= 0,32; F

MSY

= 0,33 ICES rådgiver ud fra EU-Norge-

forvaltningsstrategien. Bestanden er stor og ligger inden

for sikre biologiske grænser.

Konsum: 47.586 tons (-7 % i forhold til 2016)/bifangst:

6.659 tons (uændret i forhold til 2016)

NSAS: F

2016

= 0,32; F

MSY

= 0,33

WBSS: F

2016

= 0,27; F

MSY

= 0,32

ICES rådgiver separat for nordsøbestanden (NSAS) og

østersøbestanden (WBSS) (MSY-tilgang). Baseret på den af

EU og Norge aftalte model beregnes konsum-TAC med en

fast andel af hhv. NSAS og WBSS.

Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og Norge. ICES’

rådgivning lyder på uændret 6.659 tons.

9.773 tons (- 71 % i forhold til 2016)

Data begrænset bestand = Ingen F-angivelser

ICES rådgiver ud fra en forsigtigheds tilgang om en

stigning i rådgivningen på 20 % for ønskede fangster i

forhold til sidste års rådgivning. Dette hænger sammen

med en stigning på mere end 20 % i indekset for

bestandsstørrelsen.

518.242 tons

(konsum),

13.382 tons

(bifangst)

Variabel andel

af konsum-

kvoten og 96 %

bifangstkvoten

48 % af

konsumkvoten

og 85 % af

bifangstkvoten

Sild

i Skagerrak /

Kattegat

51.084 tons

(konsum),

6.659 tons

(bifangst)

Brisling

i Skagerrak

/ Kattegat

33.280 tons

(Uændret)

*Kvotetilskrivning som følge af landingsforpligtigelsen.

**Ændringer i forhold til sidste års TAC, uanset om der i 2016 har været kvotetillskrivning eller ej.

***Ingen kvotetilskrivning – overgået til fangstkvote, da discardforbuddet er fuldt indfaset.

# Ny fordeling af kvoten imellem Nordsøen (78,2%) og Skagerrak (11,8%) som følge af aftalen mellem EU og Norge.

Kyststatsbestande

Makrel

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2016 forhandlingsmøde om en TAC for makrel

og fordelingen af denne for 2017. Grønland blev på mødet accepteret som ny kyststat, idet bestanden

vurderes nu også at befinde sig grønlandsk farvand. I forhold til fordelingen af TAC’en indgik EU, Norge og

Færøerne i 2014 en 5-årig aftale om fordelingen mellem de tre aftaleparter, og der blev afsat en reserve til

andre stater, herunder Island, Grønland og Rusland. Island kræver stadig en betydelig forøgelse af

kvoteandelen. EU, Norge og Færøerne besluttede at fastholde trepartsaftalen, dvs. uden Island og nu også

Grønland. Man nåede til enighed om en forøget TAC for 2017 på 1.020.996 tons i henhold til den i 2015

aftalte forvaltningsstrategi for makrel, svarende til en stigning på 14 % i forhold til TAC for 2016. Inden for

denne TAC er der i henhold til tre-partsaftalen afsat en reserve på 15,6 % til fordeling mellem andre parter

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2016 forhandlingsmøde om en TAC for

blåhvilling og fordelingen af denne for 2017. Parterne enedes om fastlæggelsen af en ny forvaltningsstrategi

med anvendelse af F

MSY

og fastsatte i henhold til ICES’ rådgivning TAC på 1.342.330 tons, svarende til en

stigning på 73 % i forhold til den TAC for 2016, som EU lagde til grund for sin kvotefastsættelse. Parterne

indgik ikke aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote

for 2017.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober 2016 forhandlingsmøde om en TAC

for atlanto-skandisk sild og fordelingen af denne for 2017. Grønland anmodede på mødet om at blive

accepteret som ny kyststat, idet bestanden vurderes nu også at befinde sig i grønlandsk farvand. Ikke alle

’gamle’ kyststater kunne acceptere anmodningen, hvorfor Grønland fortsat deltog som observatør. Der var

enighed om at fastsætte en TAC for 2017 på 646.075 tons i henhold til ICES’ rådgivning baseret på

forvaltningsplanen, svarende til en stigning på 104 % i forhold til TAC for 2016. Færøerne fastholdt sit krav

om en højere andel af kvoten for 2017 med henvisning til rapporten fra en arbejdsgruppe under NEAFC om

den geografiske udbredelse af atlanto-skandisk sild. Parterne indgik ikke aftale om en ny fordeling af

bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote for 2017.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome bestande i

Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2017 samt TAC i 2016 og den danske kvoteandel:

Art

Rådgivning

TAC i 2016 i

tons

370 tons

Kommissionens

TAC forslag for

2017 i tons

370 tons

DK andel af

EU´s kvote

62 %

Torsk

i Kattegat

Tobis

i Nordsøen,

Skagerrak og Kattegat

129 tons i landinger/643 tons i fangster

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser

Rådgivningen bygger på trends i gydebio-

massen, der viser en stærk stigning i

bestanden. Der rådgives ud fra forsigtigheds-

princippet om en stigning på maksimalt 20

% i forhold til det seneste års fangster

(2015).

Rådgivning foreligger februar 2017

TAC søges fastsat i forlængelse af modtagelse

af den biologiske rådgivning med henblik på

start af fiskeri efter tobis i april måned.

Rådgivningen dækker en række tobis-

forvaltningsområder.

Tunge

i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

Tunge

i Nordsøen

Sperling

i Nordsøen,

Skagerrak og Kattegat

534 tons i landinger/555 tons i fangster

2016

= 0,23; F

MSY

= 0,23,

ICES rådgiver ud fra MSY-tilgangen.

Gydebiomassen ligger over Blim og under

Bpa. Fiskeridødeligheden er under Fmsy.

14.187 tons i landinger/15.251 tons i fangster

2016

= 0,16; F

MSY

= 0,2

ICES rådgiver ifølge EU-forvaltningsplanen

(andet trin) med en maksimal stigning i TAC

på 15 %. Fiskeridødeligheden har været

faldende i en årrække og vurderes at være på

MSY

. Ved anvendelse af MSY-tilgangen vil

landinger iflg. den biologiske rådgivning

kunne fastsættes til 16.800 tons.

358.471 tons.

F under F-loft på 0,62 og bestand over

sikkerhedsværdi (Bpa).

ICES rådgiver om hele Nordsøen og

Skagerrak-Kattegat ud fra en MSY tilgang for

perioden november 2016 til oktober 2017.

79.219 tons

Fordelt på

følgende tobis

områder:

1: 13.000 tons

2: 5.000 tons

3: 55.000 tons

4: 6.000 tons

5: 0 tons

6: 219 tons

7: 0 tons

391 tons

Fremsættes først i

marts 2017 med

udgangspunkt i

rådgivning fra februar.

94 %

551 tons

(+41 %)

(Inklusiv

kvotetilskrivning)

Afventer forhandlinger

med Norge, idet

mængder kan indgå i

udveksling af fisk

mellem EU og Norge.

84 %

13.262 tons

129.000 tons

(EU-TAC) 1/1-

31/10

Afventer forhandlinger

med Norge, idet

mængder kan indgå i

udveksling af fisk

mellem EU og Norge.

99,9 %

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

Art

Rådgivning

TAC i 2016 i

tons

245.000 tons

Brisling

i Nordsøen

Brisling

i den engelske

kanal

Kulmule

Skagerrak/Kattegat/Øs

tersøen

Kulmule

i Nordsøen

Jomfruhummer

i EU-

farvande i Nordsøen

Jomfruhummer

Skagerrak/ Kattegat

Rødspætte

i Kattegat,

Sundet og Bælthavet

125.541 tons.

2015

1,27; F-loft på 0,7. Bestand over

sikkerhedsniveau (Bpa). ICES rådgiver ud

fra en MSY tilgang for perioden juli 2016 til

juni 2017.

3.678 tons.

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser

ICES rådgiver ud fra en forsigtighedstilgang

om en reduktion på 20 % i forhold til sidste

års rådgivning (tendens i

bestandsudvikling).

111.865 tons i landinger/123.777 tons i

fangster for den samlede nordlige bestand.

2016

=0,23; F

MSY

0,28,

ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om den

samlede nordlige bestand. Den store forskel

mellem rådgivning og TAC er således, at

ICES rådgivningen omfatter et betydeligt

større område end det foreliggende

forvaltningsområde. Fiskeridødeligheden

ligger lidt under F

MSY

. ICES vurderer, at

bestanden har været voksende siden 1998 og

stadig er stor, og gydebiomassen ligger langt

over B

111.865 tons i landinger/123.777 tons i

fangster for den samlede nordlige bestand.

2016

=0,23; F

MSY

0,28,

ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om den

samlede nordlige bestand. Den store forskel

mellem rådgivning og TAC er således, at

ICES rådgivningen omfatter et betydeligt

større område end det foreliggende

forvaltningsområde. Fiskeridødeligheden

ligger lidt under F

MSY

. ICES vurderer, at

bestanden har været voksende siden 1998 og

stadig er stor, og gydebiomassen ligger langt

over B

Ingen samlet F-værdi for hele Nordsøen.

ICES rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtig-

hedsprincippet. ICES vurderer bestanden og

fiskeritrykket for jomfruhummer i Nordsøen

for en række separate delområder i EU-far-

vande. TAC fastsættes dog for hele området

samlet. ICES har den 11. november 2016

opdateret rådgivningen i opadgående

retning. Kommissionen har fremlagt et

revideret forslag til TAC.

12.715 tons i landinger/13.098 tons i fangster

(ved antagelse af udsmid kun under mindste

bevaringsmæssige referencestørrelse). ICES

rådgiver efter MSY-tilgang.

Fiskeridødelighed angives som fangstrater.

Fangstrate Fmsy= 7,9 %.

6.199 tons i landinger/8.333 tons i fangster

2016

= 0,17; F

MSY

= 0,37,

Bestanden er inden for sikre biologiske

grænser.

ICES rådgiver i henhold til F

MSY

. Inkluderer

en andel i Sundet og Bælterne (subdivision

22-23).

5.150 tons

Kommissionens

TAC forslag for

2017 i tons

Afventer forhandlinger

med Norge, idet

mængder kan indgå i

udveksling af fisk

mellem EU og Norge.

4.120 (- 20 %)

(Omfattet af erklæring

om uændret TAC).

DK andel af

EU´s kvote

91 %

33 %

2.997 tons

3.371 tons

(+ 12 %)

92 %

3.492 tons

3.928 tons

(+ 12 %)

58 %

13.700 tons

20.034 tons

(+ 46 %)

(Inklusiv

kvotetilskrivning)

11.001 tons

12.715 tons

(+ 16 %)

73 %

2.347 tons

i Kattegat

2.343 tons

(-0,1 %)

(Inklusiv

kvotetilskrivning)

89 %

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

Art

Rådgivning

TAC i 2016 i

tons

2.912 tons i

Nordsøen

Lange

i Nordsøen

Lange

i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

Hestemakrel

Nordsøen og Kanalen

Hestemakrel

i de

vestlige områder

Havgalt

i det

nordøstlige Atlanterhav

14.746 tons

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser

ICES rådgiver efter en forsigtighedstilgang.

ICES’ rådgivning dækker en række områder.

Rådgivningen dækker 2016 og 2017. ICES

vurderer, at bestandens tilstand er stigende.

Udsmid vurderes at være ubetydeligt.

14.746 tons

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser.

ICES rådgiver efter en forsigtighedstilgang.

Grunden til den store forskel mellem

rådgivning og i forhold til TAC en, at ICES’

rådgivning dækker en række flere områder

end forvaltningsområdet. Rådgivningen

dækker 2016 og 2017. ICES vurderer, at

bestandens tilstand er stigende. Udsmid

vurderes at være ubetydeligt.

18.247 tons

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser.

ICES rådgiver efter forsigtighedstilgang.

Udsmid vurderes at være ubetydeligt.

69.186 tons

2016

= 0,16; F

MSY

= 0,13

ICES rådgiver efter MSY-tilgang.

Rådgivningen dækker et større område end

TAC. Udsmid vurderes at være ubetydeligt.

27.288 tons

Data begrænset bestand = Ingen F-

angivelser.

ICES rådgiver efter en forsigtighedstilgang.

Udsmid vurderes at være ubetydeligt.

Kommissionens

TAC forslag for

2017 i tons

Afventer forhandlinger

med Norge idet

mængder kan indgå i

udveksling af fisk

mellem EU og Norge.

DK andel af

EU´s kvote

10 %

87 tons

(Omfattet af erklæring

om uændret TAC)

56 %

15.200 tons

Afventer

48 %

108.868 tons

Afventer

42.637 tons

27.288 tons

(- 36%)

25 %

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder ising/skrubbe,

rødtunge/skærising og pighvar/slethvar.

Dertil kommer, at Kommissionen – som i tidligere år – foreslår forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.

Listen fra 2016 videreføres. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes.

Pighaj fremgår på nuværende tidspunkt med ”pm” i forslaget for fiskerimuligheder i 2017. I en årrække har

pighaj haft en 0-TAC i kvoteforordningen for fiskerimuligheder. Kommissionen har under de indledende

drøftelser af forslaget for fiskerimuligheder for 2017 fremført, at man er bevidst om, at en 0-TAC for pighaj

(og andre arter) ikke er hensigtsmæssig i sammenhæng med indførelse af landingsforpligtelsen for disse

arter, og at man i Kommissionen overvejer forskellige modeller. For pighaj forventes landingsforpligtelsen

indført senest i 2019. Den biologiske rådgivning for pighaj er, at fangsterne ikke bør stige, og at eventuelle

landinger af bifangster bør følges af en monitering og forvaltning af bestanden og fiskeriet.

Fiskeriindsatsregulering

I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andet Nordsøen,

Skagerrak og Kattegat, jf. rådsforordning 1342/2008. Forordningen forventes erstattet af en revideret

midlertidig torskeplan fra 1. januar 2017, som der blev opnået enighed om mellem Rådet, Kommissionen og

Europa-Parlamentet i juni 2016. Med ændringen af torskegenopretningsplanen afskaffes

fiskeriindsatsreguleringen, dog fastholdes ordningen med særlige fiskeritilladelser vedrørende

motoreffektbegrænsning (kW) som et samlet loft for kapacitet i de geografiske områder (i Danmark

henholdsvis Kattegat og Nordsøen/Skagerrak).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler om

år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den

mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforordning. Grundforordningens

bestemmelser om år-til-år fleksibilitet, kan alene anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen.

9 % artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforpligtelsen,

og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter, kan

afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end 9 %.

Dette forudsætter dog at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen har i forslaget

– som i 2016 - anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på hovedarten i

visse pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2016 i det omfang de associerede bifangster

ikke er inden for sikre biologiske grænser. I det omfang de associerede bifangster er inden for sikre biologiske

grænser kan reglen om 9 % artsfleksibilitet anvendes, jf. ovenfor.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

I lighed med sidste år foreslås restriktioner for fiskeri efter havbars, herunder rekreativt fiskeri efter denne

bestand i flere havområder blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område IVb). Kommissionen

anfører, at der fortsat kan konstateres en faldende tendens i bestanden, at der har været et betydeligt fald i

landingerne, men at der fortsat er et behov for at foranstaltningerne videreføres og styrkes. Konkret foreslås i

en række områder et generelt forbud mod at fiske efter havbars (herunder i Nordsøen syd for Hanstholm),

idet der dog er en undtagelse for EU-fiskerfartøjer, der fisker med bundtrawl og not så længe fangsten ikke

overstiger 1 % af de samlede fangster – dog maksimalt 1 ton pr. måned. Desuden kan EU-fiskerfartøjer, der

fisker med kroge og liner i januar 2017 og i perioden 1. april – 31. december 2017, og som har registreret

fangster af havbars i en given periode fange op til 10 tons havbars. I det rekreative fiskeri er der et forbud

mod at fiske havbars i februar og marts 2017. I januar 2017 og i perioden fra 1. april til 31. december 2017 må

man beholde op til 10 fisk pr. fisker pr. måned.

TAC for visse kortlivede arter ved gennemførelsesretsakt uden komiteprocedure

Kommissionen foreslår som noget nyt, at TAC for tobis, lodde og brisling kan fastsættes ved hjælp af

gennemførelsesretsakter uden komiteprocedure. Kommissionen anfører, at dette er nødvendigt, da den

videnskabelige rådgivning for disse arter først foreligger, kort tid før fiskeriet påbegyndes, hvilket giver meget

kort tid til vedtagelse. I 2016 sker vedtagelse af TAC for disse bestande i Rådet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser

for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og

faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2017 for bestande af interesse for Danmark. Konsekvenserne for

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

bruttoindtjeningen vil blandt andet afhænge af udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger,

herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte

erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri) er blevet hørt, og der er indkommet følgende

bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) anfører indledningsvist, at ICES’ rådgivning

viser, at den generelle udvikling i Nordsøen og Skagerrak for bestandene er positiv, og at det også er det

billede, som danske fiskere har af bestandenes udvikling i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Foreningen

anfører, at der er bestande, hvor ICES anbefaler en reduktion af fiskerimulighederne, men at det er sådan,

det er, når der arbejdes med havets ressourcer. Det anføres i den sammenhæng, at sådanne anbefalinger om

reduktioner i visse tilfælde i højere grad skyldes ændrede beregningsmetoder end den faktiske

bestandsudvikling.

DFPO anfører, at målsætningerne om at fiske med en fiskeridødelighed på eller under Fmsy giver nogle

konkrete udfordringer. Foreningen anfører, at for det første bliver enhver estimeret fiskeridødelighed større

end Fmsy på et tilfældigt tidspunkt både af beslutningstagere, NGO’er og medier fejlagtigt udlagt som

overfiskeri, og for det andet indebærer forvaltning efter Fmsy meget store udsving i anbefalingerne til

fiskerimuligheder - i størrelsesordenen +/-0-100 pct., hvilket foreningen finder helt uholdbart, hvis man

ønsker at opretholde et erhvervsfiskeri. Foreningen finder derfor, at der er et stort behov for fortsat at

arbejde med Fmsy som et forvaltningsbegreb – bl.a. så der kan findes en eller anden form for

stabilitetsmekanisme i fiskerimulighederne. Foreningen mener, at der også skal være plads til, at man fra

politisk side kan tage ansvar og finde alternative tilgange, når rådgivningen er helt ekstrem. Foreningen

mener, at det bør være muligt, at man kan fastholde TAC, når det også indebærer en mærkbar reduktion i

fiskeridødeligheden – uden at man så derved automatisk bliver anklaget for overfiskeri.

Foreningen anfører, at man forholder sig kritisk til den biologiske rådgivning i forhold til flere konkrete

bestande, ikke mindst i forhold til de antagelser og principper, der ligger til grund for rådgivningen. Blandt

andet nævnes rødspætte i Kattegat, som er omfattet af den samme rådgivning som Østersøen. Derudover

henvises bl.a. til ICES metode ved databegrænsede bestande, hvor man forholder sig til gennemsnittet af

registrerede fangster og ikke i forhold til fiskerimulighederne (TAC).

Generelt anbefaler DFPO, at fiskerimulighederne ikke skal ændres fra år til år, hvor rådgivningen kun

anbefaler små og ubetydelige justeringer af fiskerimulighederne. Foreningen anfører, at alene den

usikkerhed, som der er forbundet med bestandsvurderingen gør, at det ikke giver mening år efter år at

foretage små og ubetydelige justeringer i TAC’er.

I forbindelse med landingsforpligtelsen i det demersale fiskeri finder foreningen, at det er beklageligt, at der

på trods af gode intentioner i år som sidste år på nuværende tidspunkt ingen afklaring er om den

kvotetilskrivning, der sker for de bestande, som i 2017 omfattes af landingsforpligtelsen. Det anføres, at der

absolut ikke er noget til hinder for, at man gennemfører de beregninger i god tid, så arbejdet kan ske på et

seriøst grundlag. Det fremføres, at det må være et mål i de kommende år at sikre en afklaring om

kvotetilskrivningen på et meget tidligere tidspunkt i årets løb – så har fiskerierne større vished om, hvad de

går ind til.

Foreningen nævner, at en betydelig udfordring, når alle kvoterede arter omfattes af landingsforpligtelsen

forventeligt i 2019, er de såkaldte ”choke species” – dvs. de arter, som kan stoppe fiskeriet pga. manglende

kvote uanset, at der resterer fiskerimuligheder for andre arter. Det anføres, at det derfor både i forhold til

dansk fiskeri – og øvrige landes fiskeri i øvrigt – er nødvendigt, at der i de næste par år gøres en betydelig

indsats for at minimere choke species problematikken, for eksempel ved at samle TAC’er i færre TAC’er;

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

reducere antallet af TAC’er; styrke den biologiske rådgivning og se på større grad af fleksibilitet i

forvaltningen.

Blandt foreningens anbefalinger til konkrete TAC’er og kvoter kan følgende særligt fremhæves:

For

torsk i Nordsøen og Skagerrak

anfører foreningen, at udviklingen er særdeles positiv. Gydebiomassen er

vokset siden 2006, man skal helt tilbage til 1982 for at finde en større gydebestand, og fiskeridødeligheden er

den laveste, der nogensinde er registreret (data går tilbage til 1963). På denne baggrund finder foreningen

det grundlæggende meningsløst som anbefalet af ICES at reducere TAC. Man finder, at det også må være

åbenlyst, at det vil være et forkert signal at sende til erhvervet, hvis man nu siger, at målet er nået, og at man

nu skal fiske efter MSY, og derfor skal sætte TAC ned med de 2 %, som ICES har beregnet vil være en

konsekvens af at fiske efter MSY. DFPO anbefaler derfor – i overensstemmelse med foreningens generelle

politik om, at målsætningen om MSY – hvor det er muligt – skal opnås ved en vækst i biomassen, snarere

end ved en reduktion i fangstmulighederne – at TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak øges med 10%.

Foreningen bemærker øvrigt, at fastsættes TAC i overensstemmelse med den mellem EU og Norge aftalte

forvaltningsstrategi med hensyntagen til den seneste biologiske viden, vil dette kunne give en forøgelse af

TAC med 16 pct. Foreningen anfører i øvrigt, at samtidig skal der for torsk i forbindelse med indførelse af

landingsforpligtelsen ske en passende kvotetilskrivning på et solidt videnskabeligt grundlag, idet der i

kvotetilskrivningen skal differentieres mellem farvandsområderne Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for at

afspejle de faktiske discardniveauer.

For

kuller i Nordsøen og Skagerrak

forholder DFPO sig kritisk til rådgivningen. DFPO anfører, at der er tale

om en ganske dramatisk ændring i rådgivningen – uden der er tale om særlige ændringer i

bestandsstørrelsen. Det anføres endvidere, at man har fundet ud af, at målsætningen for dødeligheden bør

være det halve af, hvad man hidtil har gået og sagt (0,19 mod tidligere 0,37) – og at sikkerhedsgrænsen for

biomassen bør være 50% større (132.000 tons mod tidligere 88.000). Det bemærkes, at DFPO ikke skal

vurdere, om de nye referenceværdier er mere ”rigtige” eller ”forkerte” end de gamle, men foreningen afviser

skarpt, at dette skal give anledning til nogen form for panikreaktion. DFPO finder, at det vil være fuldt

forsvarligt at fastholde TAC for kuller i 2017 på samme niveau som i 2016. Man anfører, at den resulterende

gydebiomasse i 2018 fortsat vil ligge et godt stykke over referenceniveauet MSY Btrigger, og at man kan håbe

på, at forskerne har fået bedre styr på såvel computerprogrammer som tabeller og referencepunkter i

mellemtiden.

For

torsk i Kattegat

anfører foreningen, at det på dansk initiativ lykkedes ved fastsættelsen af TAC for 2016,

at finde en beregning, der - med udgangspunkt i den mangelfulde biologiske rådgivning fra ICES - inddrog

fiskernes erfaringer på en konstruktiv måde. Det anføres, at en tilsvarende løsning for 2017 forhåbentligt vil

medvirke til at genskabe tilliden til rapportering af data og således også til, at biologerne kan blive enige om

at gennemføre en analytisk bestandsvurdering i foråret 2017.

For

rødspætte i Nordsøen og Skagerrak

anfører foreningen, at vurderingen fortsat er meget positiv. Det

anføres, at efter at ICES ikke mindst på initiativ af DFPO har slået bestandsvurderingen for Skagerrak

sammen med vurdering for Nordsøen, så skal det afklares med hvilken fordelingsnøgle, fiskerimulighederne

for rødspætte skal fordeles mellem Skagerrak og Nordsøen. Her bakker DFPO op om anbefalingerne i

rapporten fra EU-Norge arbejdsgruppen om forvaltningen af rødspætter i Nordsøen og Skagerrak (dateret 1.

juni 2016), hvor det anbefales, at TAC for Skagerrak bør fastsættes til 11,8% af det samlede fiskeri på

bestanden.

For

loftet for bifangster af sild i Nordsøen

finder DFPO, at TAC’en bør videreføres uændret af hensyn til

industrifiskeriet. DFPO finder det uacceptabelt, at loftet for bifangstsild fastsættes på grundlag af en arbitrær

opfattelse af, hvad årgangsstørrelsen på 0- og 1-årige sild er. Det anføres, at systemet gentagne gange har

dokumenteret sine mangler, grundlæggende fordi vurderingen af 0-årgange efter foreningens opfattelse er

det rene gætværk. DFPO anbefaler derfor et uændret bifangstloft for sild i Nordsøen; samtidig med, at der

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

igangsættes et arbejde for at sikre en troværdig rådgivning om rekrutteringen af sild og derved, at

bifangstloftet kan fastsættes på en hensigtsmæssig måde.

Endelig finder foreningen, at det som i de senere år må sikres, at den bilaterale aftale med Norge om

fastlæggelse af fiskerimulighederne er på plads, så der kan fiskes fra dag ét i det nye år.

DFPO var åben overfor i 2017 at anvende den foreslåede model for fastlæggelsen af fiskerimuligheder for

kortlivede arter.

DFPO finder endvidere, at mørksej i Østersøen og Bælterne bør udgå af det TAC-område, som i dag omfatter

Nordsøen, Skagerrak/Kattegat, Østersøen og Bælterne.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker indledningsvist i forhold til rådgivningen

generelt, at det er afgørende, at MSY fastholdes som det gennemgående princip for Kommissionens og

medlemsstaternes tilgang til TAC-fastsættelse.

Det anføres, at for blandt andet sild i Nordsøen har ICES revideret de referencepunkter, som understøtter

rådgivningen, men at ICES alligevel i rådgivningen for 2017 tager udgangspunkt i en forældet

forvaltningsplan aftalt imellem EU og Norge på et nu forældet videnskabeligt grundlag. Der henvises til, at

sild er den vigtigste pelagiske fiskeart i dansk fiskeri; det gælder for flåden, det gælder for

forarbejdningsindustrien, og det gælder dansk madkultur. I henhold til den forældede forvaltningsplan for

Nordsøsild skal TAC i 2017 reduceres med 18%. På grund af den særlige fordelingsmekanisme i EU, vil

Danmarks kvote blive reduceret med 25%. Det svarer ifølge DPPO til en forventet reduktion i landingsværdi

på ca. 130 mio. kr. for danske fiskere og betydelige udfordringer med hensyn til råvaretilførsler til de danske

sildeproducenter.

For så vidt angår sild i Nordsøen anbefaler DPPO således at følge MSY princippet i overensstemmelse med

den seneste videnskabelige rådgivning, hvilket indebærer en reduktion på 7 % i TAC-niveauet. (-10%) for

Danmark). Det indebærer en opdatering af den forældede langsigtede forvaltningsplan, således at den flugter

med den biologiske rådgivning og den seneste bestandsvurdering. Denne anbefaling er i tråd med

anbefalingerne fra Det Rådgivende Råd for pelagiske bestande. DPPO anbefaler således at sætte TAC for A-

flåden (konsum) til 481.608 t.

For fastsættelsen af sildebifangstkvoten i Nordsøen anbefaler DPPO at følge principperne i den eksisterende

forvaltningsplan, og at det mellem EU og Norge aftales at iværksættes særlige tiltag, der kan medvirke til at

styrke den videnskabelige rådgivning for ungsild. Det bemærkes, at implementeringen af landingsforplig-

telsen fra 2015 fremadrettet vil betyde, at en lav bifangstkvote vil medføre en overhængende risiko for et stop

i industrifiskeriet. DPPO anbefaler derfor: 1) At bifangstkvoten uddeles på fartøjsniveau, 2) At den såkaldte

9% regel bringes i anvendelse når det gælder sildebifangster i industrifiskeriet, og at det på den måde sikres

at industrifiskeriet ikke stoppes i utide og 3) At der indføres fleksibilitet for sildebifangstkvoten imellem

Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.

For sild i Skagerrak/Kattegat anbefaler DPPO for 2017, at man følger den langsigtede forvaltningsplan, der

blev indgået i 2016. Det er væsentligt, at der i den endelige TAC-beregning tages udgangspunkt i MSY-

rådgivningen for sild i Nordsøen og ikke den forældede forvaltningsplan som ICES-rådgivningen

umiddelbart er baseret på. For sildebifangstkvoten anbefaler DPPO, at der indføres fleksibilitet (50%) til

Nordsøen i overensstemmelse med principperne for konsumsild.

I forhold til brisling i Skagerrak/Kattegat finder DPPO, at TAC bør fastsættes uændret. Der henvises til, at

fangsterne i Skagerrak/Kattegat primært er bestemt af, hvorvidt brisling kan fiskes rent, og i mindre grad

tilgængeligheden af brisling, hvorfor det ikke vil give mening af forvalte på basis af de officielle landinger.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

Med hensyn til brisling i Nordsøen bemærkes det, at ICES i juni 2016 anbefalede, at der straks skete en

reduktion af TAC’en, hvilket blev gennemført i juli 2016. Det anføres, at fiskeriet efter brisling i Nordsøen i de

senere år også har kunnet finde sted i januar måned samt i juni måned, dels pga. gode forekomster af brisling

og dels (i juni måned) som følge af manglende alternative fangstmuligheder efter tobis. Det er derfor ifølge

DPPO vigtigt, at der også for 2017 sikres en tilstrækkelig TAC til, at brisling-fiskeriet kan finde sted i både

januar og juni måned.

ICES forventes at komme med ny rådgivning for brisling i Nordsøen i løbet af sommeren 2017. Det er ifølge

DPPO helt afgørende, at EU’s beslutningsproces for kvotefastsættelse ikke forhindrer, at fiskeriet kan foregå

uhindret. Det bør derfor sikres, at ICES rådgivning for brisling fremskyndes, så det faktisk er muligt at få

fastsat en TAC for et kvoteår fra 1. juli til 30. juni, som ICES har anbefalet i de senere år. DPPO anbefaler, at

der fastlægges en foreløbig TAC for brisling, som giver mulighed for at videreføre fiskeriet i 1. halvår som de

foregående år, og at der sikres en ”reserve-TAC”, som først må anvendes, når rådgivningen offentliggøres i

2017 og indtil en endelig TAC-fastsættelse for 2017 har fundet sted.

I forhold til sperling anbefaler DPPO, at der for 2017 fastlægges en TAC på 150.000 t inklusiv eventuelt

byttemængder med Norge og Færøerne. EU vil derved holde sig under de 75 pct. at ICES rådgivningen.

Samtidig anbefaler DPPO, at arbejdet mellem EU og Norge om fastlæggelse af fælles forvaltning for sperling

genoptages.

For så vidt angår hestemakrel i Nordsøen anbefaler DPPO en uændret TAC på 15.200 t for 2017 i

overensstemmelse med Det Pelagiske Rådgivende Råds anbefaling. For vestlig hestemakrel anbefaler DPPO,

at kvoten som led i en gradvis reduktion mod MSY-niveau sættes til 69.186 t. For havgalt anbefaler DPPO, at

kvoten fastsættes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning til 27.288 t. Med hensyn til makrel

anbefaler DPPO, at TAC sættes i overensstemmelse med kyststatsaftalen mellem EU, Norge og Færøerne.

DPPO anbefaler samtidig, at man fra dansk side tager initiativ til at styrke den videnskabelige indsats i

forhold til makrel i Nordsøen. I forhold til atlanto-skandisk sild anbefaler DPPO at følge den gældende

forvaltningsplan og den aftalte TAC i kyststatsregi, og at det er af højeste prioritet, at EU fastholder den

nuværende andel af TAC’en, og at adgangen til norsk farvand som minimum fastholdes på de nuværende 90

%. Endelig for blåhvilling anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse med kyststatsaftalen for

2017, og at EU som minimum bør fastholde den nuværende andel af TAC på 41 %.

I forhold til balancen med Norge og Færøerne er det DPPO’s grundholdning, at udvekslingen af

fiskerimuligheder under fiskeriaftalen med Norge og Færøerne skal være både balanceret og proportionel.

Pelagiske fiskerimuligheder i EU farvand, som tilbydes Norge, må og skal ifølge DPPO i størst muligt omfang

balanceres af pelagiske fiskerimuligheder til EU i norsk farvand. I udvekslingen skal den relative stabilitet i

størst mulige omfang respekteres. Set i lyset af de foreliggende videnskabelige rådgivning for brisling i

Nordsøen og lodde ved Grønland, kan DPPO ikke anbefale, at EU tilbyder Norge og Færøerne disse arter.

For blåhvilling bør den sydlige komponent af EU's kvote anvendes proportionelt med den nordlige i

udvekslingen af fiskerimuligheder med Norge og Færøerne. Det anføres, at fiskeriaftalen med Færøerne

tidligere har været til fordel for danske fiskere, men at der i de seneste år er sket et skred i balancen. Der

henvises til, at danske pelagiske fiskere i 2016 betalte for, at fiskere fra UK med videre kunne fange hvidfisk i

færøsk farvand. Den oprindelige balance bør efter DPPO’s opfattelse genetableres.

Med hensyn til indførelsen af landingsforpligtelsen i det pelagiske fiskeri og i industrifiskeriet er det ifølge

DPPO en væsentlig udfordring for fiskerne at håndtere uundgåelige bifangster af blandt andet demersale

arter. DPPO bemærker, at uden regler og foranstaltninger til at sikre smidig håndtering af uundgåelige

bifangster af for eksempel sej og makrel i sildefiskeriet, kan der potentielt opstå situationer, hvor fiskerier må

lukke eller konflikter imellem de to segmenter i fiskeriet. DPPO nævner, at man med anvendelse af

muligheden for at afskrive bifangster på hovedarten i en række fiskerier blandt andet hestemakrel og tobis

hidtil har kunnet undgå denne type problemstillinger. DPPO anbefaler, at man for 2017 udvider de

eksisterende afskrivningsmuligheder til også at omfatte uundgåelige bifangster i blandt andet sildefiskeriet

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

og på den måde, balanceret, løser en række eksisterende og potentielle udfordringer i tråd med formålet med

reformen af EU's fiskeripolitik.

Marine Ingredients Denmark (MID) finder, at i forhold til brisling i Nordsøen bør ICES fra dansk side og

Kommissionen anmodes om at fremskynde deres rådgivning, så man sikrer, at det er muligt at fastsætte en

ny TAC for perioden 1. juli 2017 - 30. juni 2018, da rådgivningen på 125.541 tons dækker perioden juli 2016

juni 2017. Foreningen anbefaler, at der fastsættes en foreløbig TAC på mindst 80.000 tons for første halvår

af 2017. Heraf kan afsættes en reserve, som kan fiskes, når den nye rådgivning fra ICES er fremlagt.

Foreningen finder også, at der bør sikres en hurtig sagsgang i EU´s kvotefastsættelse, når den nye rådgivning

fremlægges, så fiskeriet ikke forsinkes. Foreningen kan ikke støtte, at der indgår overførsler af brisling fra EU

til Norge i den bilaterale aftale for 2017.

For brisling i Skagerrak/Kattegat anbefaler foreningen en uændret TAC på 33.280 tons for 2017 og en

mulighed for fleksibilitet mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen. Der henvises til, at mulighederne for at

fange brisling i Skagerrak/Kattegat rent, og at landinger derfor ikke er repræsentative for bestandsstørrelsen.

Der bør således ikke i forvaltningen eftr foreningens opfattelse tages udgangspunkt i de historiske fangster.

For sild i Nordsøen deler foreningen anbefalingen fra Det pelagiske Rådgivende Råd om, at

forvaltningsplanen bør tilpasses de reviderede Fmsy referencepunkter i den seneste ICES rådgivning. TAC

for direkte konsum bør således fastsættes på 481.608 tons. Såvel for sild i Nordsøen som i

Skagerrak/Kattegat finder foreningen, at bifangstkvoterne bør afspejle bestandssituationen for

industriarterne og understøtte fiskeriet efter indirekte konsum. Det anføres, at bifangstmængden af sild i

Nordsøen i 2016 udgør ca. 3% af de samlede TAC´er for industriarterne, og udnyttelsen af disse er helt

afhængig af en passende bifangstmængde for sild. Foreningen finder, at det er uholdbart at havne i en

situation, hvor beskedne mængder sild kan lukke fiskeriet efter andre arter, der repræsenterer en samlet

landingsværdi på op mod 1 mia. kr.

Foreningen er enig med DFPO i, at der bør igangsættes et arbejde for at sikre en troværdig rådgivning om

rekrutteringen af sild og derved sikre, at bifangstmængderne fremover kan fastsættes på en velunderbygget

metode. Som DFPO anbefaler foreningen derfor et uændret bifangstloft for sild i Nordsøen for 2017.

Alternativt en reduktion på 15 % i overensstemmelse med den eksisterende forvaltningsstrategi. Foreningen

finder, at der desuden bør være mulighed for fleksibilitet for bifangstkvoterne i Skagerrak/Kattegat og

Nordsøen. Foreningen deler anbefalingen fra Det pelagiske Rådgivende Råd om, at TAC for sild i

Skagerrak/Kattegat fastsættes efter den mellem EU og Norge aftalte forvaltningsstrategi, idet der bør tages

hensyn til (den forventede) justering af forvaltningsplanen med nye Fmsy referencepunkter for sild i

Nordsøen. Bifangstkvoten bør som de foregående år videreføres uændret.

For sperling i Nordsøen, finder foreningen, at rådgivningen på 358.471 tons giver mulighed for at fastsætte

en TAC for perioden november 2016 – oktober 2017 på 268.000 tons, og der henvises til, at EU traditionelt

har taget udgangspunkt i en TAC på 75 % af ICES rådgivning. Da mængderne fisket i perioden

november/december 2016 skal fratrækkes den samlede TAC, anbefaler foreningen, at der sættes en TAC på

minimum 200.000 tons for perioden november 2016 - oktober 2017. Foreningen er enig med

fiskerierhvervet i, at der bør etableres en fælles forvaltning med Norge om denne bestand.

For blåhvilling er foreningen positiv over for, at kyststaterne er enige om en TAC for 2017 på 1.342.330 tons

fastsat i overensstemmelse med MSY og på baggrund af en revideret forvaltningsplan. EU´s unilaterale

fastsættelse af kvoten for blåhvilling bør ifølge foreningen fastsættes i overensstemmelse hermed. Der

henvises til, at blåhvilling er en meget vigtig bestand for de danske producenter af fiskemel og fiskeolie og at

der landes væsentlige mængder fra udenlandske fartøjer i Danmark, hvilket indbringer en betydelig

merværdi og er med til at sikre en dansk produktion.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

For havgalt anbefaler foreningen, at TAC fastsættes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning, og at

der arbejdes på at sikre, at bestanden ikke er data-svag, herunder anses det for centralt, at bestanden

fremover bliver omfattet af EU´s dataindsamlingsprogram.

Foreningen bemærker i forhold til landingsforpligtelsen, at det er helt centralt, at de gældende fodnoter, der

definerer mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på hovedarten i visse pelagiske fiskerier

og industrifiskerier, videreføres uændret og kan anvendes for bifangster, der ikke er inden for sikre

biologiske grænser. For bifangster, der er inden for sikre biologiske grænser, bør reglen om 9 %

artsfleksibilitet anvendes.

Endelig finder foreningen, at det var et væsentligt element i reformen af den fælles fiskeripolitik, at

fiskerimulighederne skulle øges med mængder svarende til den tidligere discard – såkaldte ”kvote top up”.

Foreningen støtter, at denne kvoteforøgelse nu afspejles i fiskerimulighederne for 2017.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.

Regeringens generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2017 fastsættes på grundlag af videnskabelig

rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles

fiskeripolitik samt fastsatte forvaltningsplaner/-strategier.

Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning (opjustering af kvoterne), svarende til

udsmidet fra den del af fiskerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2017, og at man i den

forbindelse tager højde for forskelle i udsmidsrater mellem farvandsområderne, således at disse forskelle

afspejles i kvotetilskrivningen for de respektive forvaltningsområder.

Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2017.

Regeringen arbejder for en mindre stigning i TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning fortsat

fastsættes som en bifangstkvote, idet den bør fastsættes på et niveau, der tager hensyn til den positive

udvikling for bestanden, således at udsmid af torsk over den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse

begrænses.

Regeringen arbejder for, at der ved fordelingen af den nye TAC for rødspætte mellem Nordsøen og Skagerrak

tages passende hensyn til, at kvoten i Skagerrak i de senere år relativt set ikke er steget i samme omfang som

kvoten i Nordsøen.

Regeringen lægger overordentlig stor vægt på, at TAC for kortlivede arter som tobis, brisling, sperling og

lodde fastsættes hurtigt efter at videnskabelig rådgivning foreligger, så man sikrer, at fiskeriet kan

påbegyndes, når sæsonen starter/at der undgås stop i en igangværende sæson. I den sammenhæng vil

regeringen positivt overveje muligheder for en hurtigere proces, idet det forudsætter en afvejning af fordele

og ulemper ved Kommissionens konkrete forslag om anvendelse af gennemførelsesbestemmelser uden

undersøgelsesprocedure.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes, og at det derfor er

vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstmuligheder for sild. Regeringen finder, at det er vigtigt at

fiskeriet efter brisling i Nordsøen kan fortsætte i starten af 2017, og vil derfor arbejde for, at der afsættes en

passende foreløbig TAC for brisling ind til en ny rådgivning for brisling foreligger medio 2017.

Regeringen finder, at mørksej i Østersøen og Bælterne bør udgå af det TAC-område, som i dag omfatter

Nordsøen, Skagerrak/Kattegat, Østersøen og Bælterne. Den biologiske rådgivning omfatter ikke mørksej i

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Revideret samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016

Østersøen, og der tages således ikke højde for fangster i dette område i rådgivningen. Mørksej forekommer i

visse tilfælde som bifangst i Østersøen, og flere medlemsstater i Østersøen har slet ingen kvote for mørksej.

Kommissionen har ved tidligere lejlighed fremført, at man overvejer at fjerne TAC for ising og eventuelt også

skrubbe, som er en kombineret TAC for de to bestande i Nordsøen. Som begrundelse fremføres af

Kommissionen blandt andet, at TAC´en for ising ikke har haft betydning for bestanden. Kommissionens

forslag for TAC på ising og skrubbe i Nordsøen afventer stadig. Regeringen afventer Kommissionens forslag,

og kan støtte et eventuelt forslag fra Kommissionen om at fjerne TAC for ising og eventuelt skrubbe i

Nordsøen.

Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er

manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC fastsættes efter en konkret vurdering med

udgangspunkt i ICES rådgivning, hvor der samtidig inddrages øvrige relevante informationer med henblik på

at undgå automatiske reduktioner med henvisning til forsigtighedsprincippet. Dette er især relevant for arter,

der primært er bifangster i andre fiskerier og for arter med meget små TAC´er, og skal ses i sammenhæng

med den gradvise indførelse af landingsforpligtelsen frem mod 2019.

Regeringen vil derfor arbejde for, at der skabes mulighed for, at der i forbindelse med moniteringsforsøg i

lighed med igangsat forsøg i de vestlige farvande, kan landes begrænsede mængder af pighaj med henblik på

at få bedre videnskabelige oplysninger om bestanden og fangsterne i dansk fiskeri.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt samlenotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 1.december 2016.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 24. november 2016.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.