Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 143
Offentligt
1695806_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 1. december 2016
Sagsnummer: 2016-221
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13.
december 2016.
Med venlig hilsen
Hanne Lauger
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0002.png
EU og Internationalt
Den 30. november 2016
MFVM 194
___________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. – 13. december 2016
____________________________________________________________________
1.
Forslag til rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-
fiskerfartøjer i visse andre farvande
– Politisk enighed
KOM(2016) 698
side 3
Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimulighederne for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet
– Politisk enighed/vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
side 18
Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra
medlemsstaterne fra 2021 til 2030 (byrdefordelingsforslaget)
- Udveksling af synspunkter
KOM(2016) 482
side 19
1.
4.
Forslag om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse,
ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030
(LULUCF)
– Udveksling af synspunkter
KOM(2016) 479
side 29
1.
5.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og
mærkning af økologiske produkter
KOM(2014) 180
– Politisk drøftelse/fremskridtsrapport
KOM(2014) 180
side 36
Fødevareforsyningskæden – rådskonklusioner om styrkelse af landmændenes position
i fødevareforsyningskæden og illoyal handelspraksis
KOM-dokument foreligger ikke
– Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
2.
3.
1.
2.
1.
3.
2.
3.
2.
6.
1
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
side 55
7.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler om
tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsprodukter og om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009
– Tidlig forelæggelse
KOM(2016) 157
side 62
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0004.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 12. – 13. december 2016
1.
Forslag
til rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for
visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og
for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande
KOM(2016) 698
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. november 2016.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for
visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse
andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-bestande,
dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang
til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC
1
for 2017 og fordele EU’s rådighedsmængder til
medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2017.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 698 af 27. oktober 2016 fremsat forslag til Rådets forordning om
fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for
EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion
den 28. oktober 2016. Der er efterfølgende modtaget en række ”non-papers”, herunder med forslag til
kvotetilskrivning for en række bestande.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet den 12.-13. december 2016 med henblik på politisk enighed.
Formål og indhold
Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og dels
autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2017 og fordele
EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne.
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Internationale
Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af
Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2017 (Kommissionens politikerklæring -
KOM (2016) 396).
Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskerimulighederne for 2017 vil blive fastsat i henhold til
målsætningerne i den nye fælles fiskeripolitik, særligt målsætningen om at nå et maksimalt bæredygtigt
udbytte (MSY), jf. grundforordningen 1380/2013.
Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens forslag til
TAC/kvoter, medmindre planen er blevet uanvendelig, for eksempel som følge af ændringer i MSY-
målsætningen, i hvilket tilfælde Kommissionen vil foreslå TAC/kvoter med udgangspunkt i MSY.
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0005.png
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på basis af
den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet for
bestandene.
Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtighedsprincippet på en
systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.
Grundforordningen 1380/2013 indeholder mulighed for en gradvis indfasning af landingsforpligtelsen.
Landingsforpligtelsen for en række demersale fiskerier i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og
de sydvestlige farvande blev indført fra 2016. Der er i regionale fora udarbejdet fælles henstillinger til
Kommissionen om, hvilke fiskerier der skal omfattes af landingsforpligtelsen i 2017. Det gælder bl.a. for
målrettet fiskeri efter torsk i Skagerrak og Nordsøen, idet det dog forudsættes i den fælles henstilling, at der
sker en fastsættelse af TAC´en for torsk, der tager hensyn til udsmidsraterne i de forskellige
forvaltningsområder. Henstillingerne er omsat til delegerede retsakter, som p.t. afventer, at Europa-
Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist på 2 måneder udløber.
Når landingsforpligtelsen for en fiskebestand indføres, skal fiskerimulighederne fastsættes under
hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Der er ligeledes indført
fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande. Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet,
arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage
disse mekanismer i betragtning i vurderingen af behovet for TAC-justeringer (”kvotetilskrivning”).
Kommissionen forventes at foreslå kvotetilskrivning for 2017 for bestande, som omfattes af
landingsforpligtelsen i 2017. Kvotetilskrivningen er ikke medtaget i Kommissionens forslag for alle bestande
på nuværende tidspunkt. For de tilfælde, hvor fangster fra en bestemt bestand skal landes, når de fanges i
fiskerier, der bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2017, mens andre fangster fra samme bestand stadig
kan smides ud (når de fanges i fiskerier, som først bliver omfattet af landingsforpligtelsen i perioden 2018-
2019), vil Kommissionen på grundlag af de bedste foreliggende videnskabelige data foreslå TAC-forhøjelser
svarende til de mængder, som skal landes. Kommissionen vil lægge vægt på, at kvotetilskrivninger skal være i
overensstemmelse med MSY-målet og ikke må forøge fiskeridødeligheden. Kommissionen har fremlagt et
”non-paper” med forslag til kvotetilskrivning for en række bestande, herunder for tunge i Skagerrak-Kattegat
og rødspætte i Kattegat.
I oversigterne over biologisk rådgivning nedenfor er angivet informationer om både rådgivning for landinger
og fangster i det omfang disse oplysninger indgår i rådgivningen. Dermed indgår oplysninger om den mulige
kvotetilskrivning for så vidt angår de bestande, som omfattes af landingsforpligtelsen fra 1. januar 2017.
For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2017. Det skyldes dels, at man
afventer resultater af bilaterale forhandlinger med en række tredjelande og internationale forhandlinger, jf.
nedenfor, dels sent fremlagt rådgivning. Endelig er nogle tal udeladt på nuværende tidspunkt som følge af
yderligere forhandlinger/overvejelser.
Aftaler med tredjelande
Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2017 med en række tredjelande for så vidt
angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden de kvoter, som
vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav),
NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale Kommission
for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk
Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig
fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.
4
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0006.png
EU-Norge
Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af de 7 fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller, sej,
hvilling, rødspætte, sild og makrel) og Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU
og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast
fordelingsnøgle. Der er for torsk, kuller, hvilling, sej og sild aftalt langsigtede forvaltningsstrategier eller
fælles forvaltningsprincipper, der løbende vil skulle tilpasses, blandt andet i lyset af EU's målsætning om en
fiskeridødelighed på MSY-niveau (maksimalt bæredygtigt udbytte) senest i 2020.
I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som sperling,
havtaske, jomfruhummer og rejer samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk sej og kuller, rødfisk i
Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.
Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Island og
Færøerne om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-skandisk) og makrel.
Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej, rejer og sild af betydning for Danmark.
Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har
hovedparten af EU’s kvote.
Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge fandt sted den 8.-10. november 2016 i København,
mens anden runde er fastsat til den 28. november-2. december 2016 i Bergen.
Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2017
og den danske kvoteandel:
Art
Torsk
i Nordsøen,
Skagerrak og
østlige engelske
kanal (VIId)
ICES’ rådgivning
39.651 tons i landinger/47.359 tons i fangster (-2 % i forhold
til 2016 landinger)
F
2016
= 0,37; F
MSY
= 0,33
Fiskeridødeligheden er faldet siden 2000. Bestanden er
steget fra et historisk lavt niveau i 2006, men er endnu lige
uden for sikre biologiske grænser (Gydebiomassen (SSB) lidt
under Bpa). Bestanden blev evalueret i 2015.
Referencepunkter i forvaltningsstrategien er blevet
revurderet, men ICES har endnu ikke vurderet om
forvaltningsstrategien er i overensstemmelse med
forsigtighedsprincippet. Derfor giver ICES rådgivningen ud
fra MSY tilgang (F
MSY
på 0,33) og ikke ifølge
forvaltningsplanen.
33.385 tons i landinger/39.461 tons i fangster (- 45 % i
forhold til 2016 i landinger).
F
2016
= 0,38; F
MSY
= 0,19
ICES rådgiver ud fra en MSY tilgang, da den eksisterende
EU-Norge plan ikke er blevet vurderet med de nye
referencepunkter. Den store reduktion i TAC skyldes
primært en ændring i F
MSY
fra tidligere 0,37 til nu 0,19.
134.792 tons i landinger/140.653 tons i fangster (+ 96 % i
forhold til 2016 i landinger)
F
2016
= 0,20; F
MSY
= 0,36
Sejbestanden blev vurderet i 2016, hvor referencepunkter
blev ændret. ICES rådgiver efter en MSY-tilgang.
Rådgivningen dækker både Nordsøen, Skagerrak/Kattegat
og området vest for Skotland. Bestanden er ifølge
rådgivningen inden for sikre biologiske grænser.
TAC i 2016
33.651 tons i
Nordsøen, 4.807 tons i
Skagerrak og
1.961 tons i østlige
engelske kanal
DK andel af EU's
kvote
20 % i Nordsøen og
83 % i Skagerrak
Kuller
i Nordsøen,
Skagerrak og vest
for Skotland (VIa)
61.933 tons i
Nordsøen, 3.926 tons i
Skagerrak og 6.462
tons i VIa og Vb
7 % i Nordsøen og 84
% i Skagerrak
Mørksej
i
Nordsøen og
Skagerrak /
Kattegat og vest for
Skotland (VI)
65.696 tons
i Nordsøen, og
Skagerrak/Kattegat og
6.448 tons i VI mm.
9 % i Nordsøen og
Skagerrak/
Kattegat
5
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0007.png
Art
Hvilling
i
Nordsøen og østlige
engelske kanal
ICES’ rådgivning
12. 679 tons i landinger/23.527 tons i fangster for hele
rådgivningsområdet.
(-29 % i forhold til 2016 i landinger i Nordsøen.
F
2016
= 0,23; F
MSY
= 0,15
ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang for både Nordsøen og
den østlige Kanal. Landingsrådgivningen for Nordsøen er på
9.744 tons. Bestanden er generelt gået tilbage gennem de
sidste 25 år på trods af et fald i F, men vurderes at være over
den sikre biologiske grænseværdi for bestanden (B
PA
).
Bestanden er i flg. rådgivningen inden for sikre biologiske
grænser.
135 tons i landinger/500 tons i fangster (-87 % i forhold til
landinger (TAC) i 2016).
Data begrænset bestand = Ingen F-angivelser
ICES rådgivning dækker både 2016 og 2017. ICES vurderer,
at der ikke er tilstrækkelig information til at bestemme
bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fra
forsigtighedsprincippet. Denne rådgivning er på det samme
niveau som rådgivningen for 2013-2015-, som lød på 500
tons i fangster. Hvilling er delvist omfattet af
landingsforpligtelsen fra 2017.
121.523 tons i landinger/158.201 tons i fangster (-15 % i
forhold til 2016 i landinger)
F
2016
= 0,17; F
MSY
= 0,19
ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang. Reduktionen i
rådgivningen hænger sammen med, at man nu rådgiver efter
MSY-tilgangen i stedet for forvaltningsplanen. Bestanden er i
2016 steget yderligere og er estimeret til at være den højeste i
mere end halvtreds år. F er historisk lav og rekrutteringen er
omkring middel.
ICES har ikke været i stand til at give en rådgivning for 2017.
Det er endnu usikkert, hvornår denne rådgivning foreligger.
Konsum: 426.259tons (-18 % i forhold til 2016)/ Bifangst:
8.020 tons (-40% i forhold til 2016).
F
2016
= 0,32; F
MSY
= 0,33 ICES rådgiver ud fra EU-Norge-
forvaltningsstrategien. Bestanden er stor og ligger inden for
sikre biologiske grænser.
Konsum: 47.586 tons (-7 % i forhold til 2016)/bifangst:
6.659 tons (uændret i forhold til 2016)
NSAS: F
2016
= 0,32; F
MSY
= 0,33
WBSS: F
2016
= 0,27; F
MSY
= 0,32
ICES rådgiver separat for nordsøbestanden (NSAS) og
østersøbestanden (WBSS) (MSY-tilgang). Baseret på den af
EU og Norge aftalte model beregnes konsum-TAC med en
fast andel af hhv. NSAS og WBSS.
Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og Norge. ICES’
rådgivning lyder på uændret 6.659 tons.
9.773 tons (- 71 % i forhold til 2016)
Data begrænset bestand = Ingen F-angivelser
ICES rådgiver ud fra en forsigtigheds tilgang om en stigning i
rådgivningen på 20 % for ønskede fangster i forhold til sidste
års rådgivning. Dette hænger sammen med en stigning på
mere end 20 % i indekset for bestandsstørrelsen.
TAC i 2016
13.678 tons
i Nordsøen
DK andel af EU's
kvote
13 %
Hvilling
i
Skagerrak /
Kattegat
1.050 tons
90 %
Rødspætte
i
Nordsøen og
Skagerrak
131.714 tons i
Nordsøen,
11.766 tons i Skagerrak
20 % i Nordsøen og 79
% i Skagerrak
Rejer
i Skagerrak
og Norske Rende
Sild
i Nordsøen
(NSAS)
10.987 i Skagerrak og
512 i Norske Rende.
518.242 tons
(konsum),
13.382 tons (bifangst)
65 % i Skagerrak
Variabel andel af
konsum-kvoten og 96
% af bifangstkvoten
Sild
i Skagerrak /
Kattegat
51.084 tons
(konsum),
6.659 tons
(bifangst)
48 % af
konsumkvoten og 85
% af bifangstkvoten
Brisling
i
Skagerrak /
Kattegat
33.280 tons
72 %
Kyststatsbestande
Makrel
Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2016 forhandlingsmøde om en TAC for makrel
og fordelingen af denne for 2017. Grønland blev på mødet accepteret som ny kyststat, idet bestanden
vurderes nu også at befinde sig grønlandsk farvand. I forhold til fordelingen af TAC’en indgik EU, Norge og
Færøerne i 2014 en 5-årig aftale om fordelingen mellem de tre aftaleparter, og der blev afsat en reserve til
6
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0008.png
andre stater, herunder Island, Grønland og Rusland. Island kræver stadig en betydelig forøgelse af
kvoteandelen. EU, Norge og Færøerne besluttede at fastholde trepartsaftalen, dvs. uden Island og nu også
Grønland. Man nåede til enighed om en forøget TAC for 2017 på 1.020.996 tons i henhold til den i 2015
aftalte forvaltningsstrategi for makrel, svarende til en stigning på 14 % i forhold til TAC for 2016. Inden for
denne TAC er der i henhold til tre-partsaftalen afsat en reserve på 15,6 % til fordeling mellem andre parter.
Blåhvilling
Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2016 forhandlingsmøde om en TAC for
blåhvilling og fordelingen af denne for 2017. Parterne enedes om fastlæggelsen af en ny forvaltningsstrategi
med anvendelse af F
MSY
og fastsatte i henhold til ICES’ rådgivning TAC på 1.342.330 tons, svarende til en
stigning på 73 % i forhold til den TAC for 2016, som EU lagde til grund for sin kvotefastsættelse. Parterne
indgik ikke aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote
for 2017.
Atlanto-skandisk sild
Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober 2016 forhandlingsmøde om en TAC
for atlanto-skandisk sild og fordelingen af denne for 2017. Grønland anmodede på mødet om at blive
accepteret som ny kyststat, idet bestanden vurderes nu også at befinde sig i grønlandsk farvand. Ikke alle
’gamle’ kyststater kunne acceptere anmodningen, hvorfor Grønland fortsat deltog som observatør. Der var
enighed om at fastsætte en TAC for 2017 på 646.075 tons i henhold til ICES’ rådgivning baseret på
forvaltningsplanen, svarende til en stigning på 104 % i forhold til TAC for 2016. Færøerne fastholdt sit krav
om en højere andel af kvoten for 2017 med henvisning til rapporten fra en arbejdsgruppe under NEAFC om
den geografiske udbredelse af atlanto-skandisk sild. Parterne indgik ikke aftale om en ny fordeling af
bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote for 2017.
EU-bestande
Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome bestande i
Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2017 samt TAC i 2016 og den danske kvoteandel:
Art
Rådgivning
TAC i 2016 i
tons
370 tons
Kommissionens
TAC forslag for
2017 i tons
370 tons
DK andel af
EU´s kvote
62 %
Torsk
i Kattegat
Tobis
i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat
129 tons i landinger/643 tons i fangster
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
Rådgivningen bygger på trends i gydebio-
massen, der viser en stærk stigning i
bestanden. Der rådgives ud fra forsigtigheds-
princippet om en stigning på maksimalt 20
% i forhold til det seneste års fangster
(2015).
Rådgivning foreligger februar 2017
TAC søges fastsat i forlængelse af modtagelse
af den biologiske rådgivning med henblik på
start af fiskeri efter tobis i april måned.
Rådgivningen dækker en række tobis-
forvaltningsområder.
Tunge
i Skagerrak/
Kattegat/Østersøen
534 tons i landinger/555 tons i fangster
F
2016
= 0,23; F
MSY
= 0,23,
ICES rådgiver ud fra MSY-tilgangen.
Gydebiomassen ligger over Blim og under
Bpa. Fiskeridødeligheden er under Fmsy.
79.219 tons
Fordelt på
følgende tobis
områder:
1: 13.000 tons
2: 5.000 tons
3: 55.000 tons
4: 6.000 tons
5: 0 tons
6: 219 tons
7: 0 tons
391 tons
Fremsættes først i
marts 2017 med
udgangspunkt i
rådgivning fra februar.
94 %
551 tons
(+41 %)
(Inklusiv
kvotetilskrivning)
84 %
7
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0009.png
Art
Rådgivning
TAC i 2016 i
tons
13.262 tons
Tunge
i Nordsøen
Sperling
i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat
Brisling
i Nordsøen
Brisling
i den engelske
kanal
Kulmule
i
Skagerrak/Kattegat/Øs
tersøen
Kulmule
i Nordsøen
14.187 tons i landinger/15.251 tons i fangster
F
2016
= 0,16; F
MSY
= 0,2
ICES rådgiver ifølge EU-forvaltningsplanen
(andet trin) med en maksimal stigning i TAC
på 15 %. Fiskeridødeligheden har været
faldende i en årrække og vurderes at være på
F
MSY
. Ved anvendelse af MSY-tilgangen vil
landinger iflg. den biologiske rådgivning
kunne fastsættes til 16.800 tons.
358.471 tons.
F under F-loft på 0,62 og bestand over
sikkerhedsværdi (Bpa).
ICES rådgiver om hele Nordsøen og
Skagerrak-Kattegat ud fra en MSY tilgang for
perioden november 2016 til oktober 2017.
125.541 tons.
F
2015
1,27; F-loft på 0,7. Bestand over
sikkerhedsniveau (Bpa). ICES rådgiver ud
fra en MSY tilgang for perioden juli 2016 til
juni 2017.
3.678 tons.
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
ICES rådgiver ud fra en forsigtighedstilgang
om en reduktion på 20 % i forhold til sidste
års rådgivning (tendens i
bestandsudvikling).
111.865 tons i landinger/123.777 tons i
fangster for den samlede nordlige bestand.
F
2016
=0,23; F
MSY
0,28,
ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om den
samlede nordlige bestand. Den store forskel
mellem rådgivning og TAC er således, at
ICES rådgivningen omfatter et betydeligt
større område end det foreliggende
forvaltningsområde. Fiskeridødeligheden
ligger lidt under F
MSY
. ICES vurderer, at
bestanden har været voksende siden 1998 og
stadig er stor, og gydebiomassen ligger langt
over B
pa
.
111.865 tons i landinger/123.777 tons i
fangster for den samlede nordlige bestand.
F
2016
=0,23; F
MSY
0,28,
ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om den
samlede nordlige bestand. Den store forskel
mellem rådgivning og TAC er således, at
ICES rådgivningen omfatter et betydeligt
større område end det foreliggende
forvaltningsområde. Fiskeridødeligheden
ligger lidt under F
MSY
. ICES vurderer, at
bestanden har været voksende siden 1998 og
stadig er stor, og gydebiomassen ligger langt
over B
pa
.
Kommissionens
TAC forslag for
2017 i tons
Afventer forhandlinger
med Norge, idet
mængder kan indgå i
udveksling af fisk
mellem EU og Norge.
DK andel af
EU´s kvote
4%
129.000 tons
(EU-TAC) 1/1-
31/10
Afventer forhandlinger
med Norge, idet
mængder kan indgå i
udveksling af fisk
mellem EU og Norge.
Afventer forhandlinger
med Norge, idet
mængder kan indgå i
udveksling af fisk
mellem EU og Norge.
4.120 (- 20 %)
(Omfattet af erklæring
om uændret TAC).
99,9 %
245.000 tons
91 %
5.150 tons
33 %
2.997 tons
3.371 tons
(+ 12 %)
92 %
3.492 tons
3.928 tons
(+ 12 %)
58 %
8
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0010.png
Art
Rådgivning
TAC i 2016 i
tons
13.700 tons
Jomfruhummer
i EU-
farvande i Nordsøen
Jomfruhummer
i
Skagerrak/ Kattegat
Rødspætte
i Kattegat,
Sundet og Bælthavet
Lange
i Nordsøen
Lange
i Skagerrak/
Kattegat/Østersøen
Hestemakrel
i
Nordsøen og Kanalen
Hestemakrel
i de
vestlige områder
Havgalt
i det
nordøstlige Atlanterhav
Ingen samlet F-værdi for hele Nordsøen.
ICES rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtig-
hedsprincippet. ICES vurderer bestanden og
fiskeritrykket for jomfruhummer i Nordsøen
for en række separate delområder i EU-far-
vande. TAC fastsættes dog for hele området
samlet. ICES har den 11. november 2016
opdateret rådgivningen i opadgående
retning. Kommissionen har fremlagt et
revideret forslag til TAC.
12.715 tons i landinger/13.098 tons i fangster
(ved antagelse af udsmid kun under mindste
bevaringsmæssige referencestørrelse). ICES
rådgiver efter MSY-tilgang.
Fiskeridødelighed angives som fangstrater.
Fangstrate Fmsy= 7,9 %.
6.199 tons i landinger/8.333 tons i fangster
F
2016
= 0,17; F
MSY
= 0,37,
Bestanden er inden for sikre biologiske
grænser.
ICES rådgiver i henhold til F
MSY
. Inkluderer
en andel i Sundet og Bælterne (subdivision
22-23).
14.746 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
ICES rådgiver efter en forsigtighedstilgang.
ICES’ rådgivning dækker en række områder.
Rådgivningen dækker 2016 og 2017. ICES
vurderer, at bestandens tilstand er stigende.
Udsmid vurderes at være ubetydeligt.
14.746 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
ICES rådgiver efter en forsigtighedstilgang.
Grunden til den store forskel mellem
rådgivning og i forhold til TAC en, at ICES’
rådgivning dækker en række flere områder
end forvaltningsområdet. Rådgivningen
dækker 2016 og 2017. ICES vurderer, at
bestandens tilstand er stigende. Udsmid
vurderes at være ubetydeligt.
18.247 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
ICES rådgiver efter forsigtighedstilgang.
Udsmid vurderes at være ubetydeligt.
69.186 tons
F
2016
= 0,16; F
MSY
= 0,13
ICES rådgiver efter MSY-tilgang.
Rådgivningen dækker et større område end
TAC. Udsmid vurderes at være ubetydeligt.
27.288 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
ICES rådgiver efter en forsigtighedstilgang.
Udsmid vurderes at være ubetydeligt.
Kommissionens
TAC forslag for
2017 i tons
20.034 tons
(+ 46 %)
(Inklusiv
kvotetilskrivning)
DK andel af
EU´s kvote
5%
11.001 tons
12.715 tons
(+ 16 %)
73 %
2.347 tons
i Kattegat
2.343 tons
(-0,1 %)
(Inklusiv
kvotetilskrivning)
89 %
2.912 tons i
Nordsøen
Afventer forhandlinger
med Norge idet
mængder kan indgå i
udveksling af fisk
mellem EU og Norge.
10 %
87 tons
87 tons
(Omfattet af erklæring
om uændret TAC)
56 %
15.200 tons
Afventer
48 %
108.868 tons
Afventer
9%
42.637 tons
27.288 tons
(- 36%)
25 %
Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder ising/skrubbe,
rødtunge/skærising og pighvar/slethvar.
9
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
Dertil kommer, at Kommissionen – som i tidligere år – foreslår forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.
Listen fra 2016 videreføres. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes.
Pighaj fremgår på nuværende tidspunkt med ”pm” i forslaget for fiskerimuligheder i 2017. I en årrække har
pighaj haft en 0-TAC i kvoteforordningen for fiskerimuligheder. Kommissionen har under de indledende
drøftelser af forslaget for fiskerimuligheder for 2017 fremført, at man er bevidst om, at en 0-TAC for pighaj
(og andre arter) ikke er hensigtsmæssig i sammenhæng med indførelse af landingsforpligtelsen for disse
arter, og at man i Kommissionen overvejer forskellige modeller. For pighaj forventes landingsforpligtelsen
indført senest i 2019. Den biologiske rådgivning for pighaj er, at fangsterne ikke bør stige, og at eventuelle
landinger af bifangster bør følges af en monitering og forvaltning af bestanden og fiskeriet.
Fiskeriindsatsregulering
I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andet Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat, jf. rådsforordning 1342/2008. Forordningen forventes erstattet af en revideret
midlertidig torskeplan fra 1. januar 2017, som der blev opnået enighed om mellem Rådet, Kommissionen og
Europa-Parlamentet i juni 2016. Med ændringen af torskegenopretningsplanen afskaffes
fiskeriindsatsreguleringen, dog fastholdes ordningen med særlige fiskeritilladelser vedrørende
motoreffektbegrænsning (kW) som et samlet loft for kapacitet i de geografiske områder (i Danmark
henholdsvis Kattegat og Nordsøen/Skagerrak).
Andre bestemmelser
År-til-år fleksibilitet
Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler om
år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den
mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforordning. Grundforordningens
bestemmelser om år-til-år fleksibilitet, kan alene anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen.
9 % artsfleksibilitet
Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforpligtelsen,
og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter, kan
afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end 9 %.
Dette forudsætter dog at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen har i forslaget
– som i 2016 - anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.
Fodnoter
Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på hovedarten i
visse pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2016 i det omfang de associerede bifangster
ikke er inden for sikre biologiske grænser. I det omfang de associerede bifangster er inden for sikre biologiske
grænser kan reglen om 9 % artsfleksibilitet anvendes, jf. ovenfor.
Havbars i det nordøstlige Atlanterhav
I lighed med sidste år foreslås restriktioner for fiskeri efter havbars, herunder rekreativt fiskeri efter denne
bestand i flere havområder blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område IVb). Kommissionen
anfører, at der fortsat kan konstateres en faldende tendens i bestanden, at der har været et betydeligt fald i
landingerne, men at der fortsat er et behov for at foranstaltningerne videreføres og styrkes. Konkret foreslås i
en række områder et generelt forbud mod at fiske efter havbars (herunder i Nordsøen syd for Hanstholm),
idet der dog er en undtagelse for EU-fiskerfartøjer, der fisker med bundtrawl og not så længe fangsten ikke
overstiger 1 % af de samlede fangster – dog maksimalt 1 ton pr. måned. Desuden kan EU-fiskerfartøjer, der
fisker med kroge og liner i januar 2017 og i perioden 1. april – 31. december 2017, og som har registreret
fangster af havbars i en given periode fange op til 10 tons havbars. I det rekreative fiskeri er der et forbud
mod at fiske havbars i februar og marts 2017. I januar 2017 og i perioden fra 1. april til 31. december 2017 må
man beholde op til 10 fisk pr. fisker pr. måned.
10
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0012.png
TAC for visse kortlivede arter ved gennemførelsesretsakt uden komiteprocedure
Kommissionen foreslår som noget nyt, at TAC for tobis, lodde og brisling kan fastsættes ved hjælp af
gennemførelsesretsakter uden komiteprocedure. Kommissionen anfører, at dette er nødvendigt, da den
videnskabelige rådgivning for disse arter først foreligger, kort tid før fiskeriet påbegyndes, hvilket giver meget
kort tid til vedtagelse. I 2016 sker vedtagelse af TAC for disse bestande i Rådet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser
for EU’s budget.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og
faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som
nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2017 for bestande af interesse for Danmark. Konsekvenserne for
bruttoindtjeningen vil blandt andet afhænge af udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger,
herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte
erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
Høring
§5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri) er blevet hørt, og der er indkommet følgende
bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) anfører indledningsvist, at ICES’ rådgivning
viser, at den generelle udvikling i Nordsøen og Skagerrak for bestandene er positiv, og at det også er det
billede, som danske fiskere har af bestandenes udvikling i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Foreningen
anfører, at der er bestande, hvor ICES anbefaler en reduktion af fiskerimulighederne, men at det er sådan,
det er, når der arbejdes med havets ressourcer. Det anføres i den sammenhæng, at sådanne anbefalinger om
reduktioner i visse tilfælde i højere grad skyldes ændrede beregningsmetoder end den faktiske
bestandsudvikling.
DFPO anfører, at målsætningerne om at fiske med en fiskeridødelighed på eller under Fmsy giver nogle
konkrete udfordringer. Foreningen anfører, at for det første bliver enhver estimeret fiskeridødelighed større
end Fmsy på et tilfældigt tidspunkt både af beslutningstagere, NGO’er og medier fejlagtigt udlagt som
overfiskeri, og for det andet indebærer forvaltning efter Fmsy meget store udsving i anbefalingerne til
fiskerimuligheder - i størrelsesordenen +/-0-100 pct., hvilket foreningen finder helt uholdbart, hvis man
ønsker at opretholde et erhvervsfiskeri. Foreningen finder derfor, at der er et stort behov for fortsat at
arbejde med Fmsy som et forvaltningsbegreb – bl.a. så der kan findes en eller anden form for
stabilitetsmekanisme i fiskerimulighederne. Foreningen mener, at der også skal være plads til, at man fra
politisk side kan tage ansvar og finde alternative tilgange, når rådgivningen er helt ekstrem. Foreningen
mener, at det bør være muligt, at man kan fastholde TAC, når det også indebærer en mærkbar reduktion i
fiskeridødeligheden – uden at man så derved automatisk bliver anklaget for overfiskeri.
Foreningen anfører, at man forholder sig kritisk til den biologiske rådgivning i forhold til flere konkrete
bestande, ikke mindst i forhold til de antagelser og principper, der ligger til grund for rådgivningen. Blandt
andet nævnes rødspætte i Kattegat, som er omfattet af den samme rådgivning som Østersøen. Derudover
11
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
henvises bl.a. til ICES metode ved databegrænsede bestande, hvor man forholder sig til gennemsnittet af
registrerede fangster og ikke i forhold til fiskerimulighederne (TAC).
Generelt anbefaler DFPO, at fiskerimulighederne ikke skal ændres fra år til år, hvor rådgivningen kun
anbefaler små og ubetydelige justeringer af fiskerimulighederne. Foreningen anfører, at alene den
usikkerhed, som der er forbundet med bestandsvurderingen gør, at det ikke giver mening år efter år at
foretage små og ubetydelige justeringer i TAC’er.
I forbindelse med landingsforpligtelsen i det demersale fiskeri finder foreningen, at det er beklageligt, at der
på trods af gode intentioner i år som sidste år på nuværende tidspunkt ingen afklaring er om den
kvotetilskrivning, der sker for de bestande, som i 2017 omfattes af landingsforpligtelsen. Det anføres, at der
absolut ikke er noget til hinder for, at man gennemfører de beregninger i god tid, så arbejdet kan ske på et
seriøst grundlag. Det fremføres, at det må være et mål i de kommende år at sikre en afklaring om
kvotetilskrivningen på et meget tidligere tidspunkt i årets løb – så har fiskerierne større vished om, hvad de
går ind til.
Foreningen nævner, at en betydelig udfordring, når alle kvoterede arter omfattes af landingsforpligtelsen
forventeligt i 2019, er de såkaldte ”choke species” – dvs. de arter, som kan stoppe fiskeriet pga. manglende
kvote uanset, at der resterer fiskerimuligheder for andre arter. Det anføres, at det derfor både i forhold til
dansk fiskeri – og øvrige landes fiskeri i øvrigt – er nødvendigt, at der i de næste par år gøres en betydelig
indsats for at minimere choke species problematikken, for eksempel ved at samle TAC’er i færre TAC’er;
reducere antallet af TAC’er; styrke den biologiske rådgivning og se på større grad af fleksibilitet i
forvaltningen.
Blandt foreningens anbefalinger til konkrete TAC’er og kvoter kan følgende særligt fremhæves:
For
torsk i Nordsøen og Skagerrak
anfører foreningen, at udviklingen er særdeles positiv. Gydebiomassen er
vokset siden 2006, man skal helt tilbage til 1982 for at finde en større gydebestand, og fiskeridødeligheden er
den laveste, der nogensinde er registreret (data går tilbage til 1963). På denne baggrund finder foreningen
det grundlæggende meningsløst som anbefalet af ICES at reducere TAC. Man finder, at det også må være
åbenlyst, at det vil være et forkert signal at sende til erhvervet, hvis man nu siger, at målet er nået, og at man
nu skal fiske efter MSY, og derfor skal sætte TAC ned med de 2 %, som ICES har beregnet vil være en
konsekvens af at fiske efter MSY. DFPO anbefaler derfor – i overensstemmelse med foreningens generelle
politik om, at målsætningen om MSY – hvor det er muligt – skal opnås ved en vækst i biomassen, snarere
end ved en reduktion i fangstmulighederne – at TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak øges med 10%.
Foreningen bemærker øvrigt, at fastsættes TAC i overensstemmelse med den mellem EU og Norge aftalte
forvaltningsstrategi med hensyntagen til den seneste biologiske viden, vil dette kunne give en forøgelse af
TAC med 16 pct. Foreningen anfører i øvrigt, at samtidig skal der for torsk i forbindelse med indførelse af
landingsforpligtelsen ske en passende kvotetilskrivning på et solidt videnskabeligt grundlag, idet der i
kvotetilskrivningen skal differentieres mellem farvandsområderne Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for at
afspejle de faktiske discardniveauer.
For
kuller i Nordsøen og Skagerrak
forholder DFPO sig kritisk til rådgivningen. DFPO anfører, at der er tale
om en ganske dramatisk ændring i rådgivningen – uden der er tale om særlige ændringer i
bestandsstørrelsen. Det anføres endvidere, at man har fundet ud af, at målsætningen for dødeligheden bør
være det halve af, hvad man hidtil har gået og sagt (0,19 mod tidligere 0,37) – og at sikkerhedsgrænsen for
biomassen bør være 50% større (132.000 tons mod tidligere 88.000). Det bemærkes, at DFPO ikke skal
vurdere, om de nye referenceværdier er mere ”rigtige” eller ”forkerte” end de gamle, men foreningen afviser
skarpt, at dette skal give anledning til nogen form for panikreaktion. DFPO finder, at det vil være fuldt
forsvarligt at fastholde TAC for kuller i 2017 på samme niveau som i 2016. Man anfører, at den resulterende
gydebiomasse i 2018 fortsat vil ligge et godt stykke over referenceniveauet MSY Btrigger, og at man kan håbe
12
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0014.png
på, at forskerne har fået bedre styr på såvel computerprogrammer som tabeller og referencepunkter i
mellemtiden.
For
torsk i Kattegat
anfører foreningen, at det på dansk initiativ lykkedes ved fastsættelsen af TAC for 2016,
at finde en beregning, der - med udgangspunkt i den mangelfulde biologiske rådgivning fra ICES - inddrog
fiskernes erfaringer på en konstruktiv måde. Det anføres, at en tilsvarende løsning for 2017 forhåbentligt vil
medvirke til at genskabe tilliden til rapportering af data og således også til, at biologerne kan blive enige om
at gennemføre en analytisk bestandsvurdering i foråret 2017.
For
rødspætte i Nordsøen og Skagerrak
anfører foreningen, at vurderingen fortsat er meget positiv. Det
anføres, at efter at ICES ikke mindst på initiativ af DFPO har slået bestandsvurderingen for Skagerrak
sammen med vurdering for Nordsøen, så skal det afklares med hvilken fordelingsnøgle, fiskerimulighederne
for rødspætte skal fordeles mellem Skagerrak og Nordsøen. Her bakker DFPO op om anbefalingerne i
rapporten fra EU-Norge arbejdsgruppen om forvaltningen af rødspætter i Nordsøen og Skagerrak (dateret 1.
juni 2016), hvor det anbefales, at TAC for Skagerrak bør fastsættes til 11,8% af det samlede fiskeri på
bestanden.
For
loftet for bifangster af sild i Nordsøen
finder DFPO, at TAC’en bør videreføres uændret af hensyn til
industrifiskeriet. DFPO finder det uacceptabelt, at loftet for bifangstsild fastsættes på grundlag af en arbitrær
opfattelse af, hvad årgangsstørrelsen på 0- og 1-årige sild er. Det anføres, at systemet gentagne gange har
dokumenteret sine mangler, grundlæggende fordi vurderingen af 0-årgange efter foreningens opfattelse er
det rene gætværk. DFPO anbefaler derfor et uændret bifangstloft for sild i Nordsøen; samtidig med, at der
igangsættes et arbejde for at sikre en troværdig rådgivning om rekrutteringen af sild og derved, at
bifangstloftet kan fastsættes på en hensigtsmæssig måde.
Endelig finder foreningen, at det som i de senere år må sikres, at den bilaterale aftale med Norge om
fastlæggelse af fiskerimulighederne er på plads, så der kan fiskes fra dag ét i det nye år.
DFPO var åben overfor i 2017 at anvende den foreslåede model for fastlæggelsen af fiskerimuligheder for
kortlivede arter.
DFPO finder endvidere, at mørksej i Østersøen og Bælterne bør udgå af det TAC-område, som i dag omfatter
Nordsøen, Skagerrak/Kattegat, Østersøen og Bælterne.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker indledningsvist i forhold til rådgivningen
generelt, at det er afgørende, at MSY fastholdes som det gennemgående princip for Kommissionens og
medlemsstaternes tilgang til TAC-fastsættelse.
Det anføres, at for blandt andet sild i Nordsøen har ICES revideret de referencepunkter, som understøtter
rådgivningen, men at ICES alligevel i rådgivningen for 2017 tager udgangspunkt i en forældet
forvaltningsplan aftalt imellem EU og Norge på et nu forældet videnskabeligt grundlag. Der henvises til, at
sild er den vigtigste pelagiske fiskeart i dansk fiskeri; det gælder for flåden, det gælder for
forarbejdningsindustrien, og det gælder dansk madkultur. I henhold til den forældede forvaltningsplan for
Nordsøsild skal TAC i 2017 reduceres med 18%. På grund af den særlige fordelingsmekanisme i EU, vil
Danmarks kvote blive reduceret med 25%. Det svarer ifølge DPPO til en forventet reduktion i landingsværdi
på ca. 130 mio. kr. for danske fiskere og betydelige udfordringer med hensyn til råvaretilførsler til de danske
sildeproducenter.
For så vidt angår sild i Nordsøen anbefaler DPPO således at følge MSY princippet i overensstemmelse med
den seneste videnskabelige rådgivning, hvilket indebærer en reduktion på 7 % i TAC-niveauet. (-10%) for
Danmark). Det indebærer en opdatering af den forældede langsigtede forvaltningsplan, således at den flugter
med den biologiske rådgivning og den seneste bestandsvurdering. Denne anbefaling er i tråd med
13
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
anbefalingerne fra Det Rådgivende Råd for pelagiske bestande. DPPO anbefaler således at sætte TAC for A-
flåden (konsum) til 481.608 t.
For fastsættelsen af sildebifangstkvoten i Nordsøen anbefaler DPPO at følge principperne i den eksisterende
forvaltningsplan, og at det mellem EU og Norge aftales at iværksættes særlige tiltag, der kan medvirke til at
styrke den videnskabelige rådgivning for ungsild. Det bemærkes, at implementeringen af landingsforplig-
telsen fra 2015 fremadrettet vil betyde, at en lav bifangstkvote vil medføre en overhængende risiko for et stop
i industrifiskeriet. DPPO anbefaler derfor: 1) At bifangstkvoten uddeles på fartøjsniveau, 2) At den såkaldte
9% regel bringes i anvendelse når det gælder sildebifangster i industrifiskeriet, og at det på den måde sikres
at industrifiskeriet ikke stoppes i utide og 3) At der indføres fleksibilitet for sildebifangstkvoten imellem
Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.
For sild i Skagerrak/Kattegat anbefaler DPPO for 2017, at man følger den langsigtede forvaltningsplan, der
blev indgået i 2016. Det er væsentligt, at der i den endelige TAC-beregning tages udgangspunkt i MSY-
rådgivningen for sild i Nordsøen og ikke den forældede forvaltningsplan som ICES-rådgivningen
umiddelbart er baseret på. For sildebifangstkvoten anbefaler DPPO, at der indføres fleksibilitet (50%) til
Nordsøen i overensstemmelse med principperne for konsumsild.
I forhold til brisling i Skagerrak/Kattegat finder DPPO, at TAC bør fastsættes uændret. Der henvises til, at
fangsterne i Skagerrak/Kattegat primært er bestemt af, hvorvidt brisling kan fiskes rent, og i mindre grad
tilgængeligheden af brisling, hvorfor det ikke vil give mening af forvalte på basis af de officielle landinger.
Med hensyn til brisling i Nordsøen bemærkes det, at ICES i juni 2016 anbefalede, at der straks skete en
reduktion af TAC’en, hvilket blev gennemført i juli 2016. Det anføres, at fiskeriet efter brisling i Nordsøen i de
senere år også har kunnet finde sted i januar måned samt i juni måned, dels pga. gode forekomster af brisling
og dels (i juni måned) som følge af manglende alternative fangstmuligheder efter tobis. Det er derfor ifølge
DPPO vigtigt, at der også for 2017 sikres en tilstrækkelig TAC til, at brisling-fiskeriet kan finde sted i både
januar og juni måned.
ICES forventes at komme med ny rådgivning for brisling i Nordsøen i løbet af sommeren 2017. Det er ifølge
DPPO helt afgørende, at EU’s beslutningsproces for kvotefastsættelse ikke forhindrer, at fiskeriet kan foregå
uhindret. Det bør derfor sikres, at ICES rådgivning for brisling fremskyndes, så det faktisk er muligt at få
fastsat en TAC for et kvoteår fra 1. juli til 30. juni, som ICES har anbefalet i de senere år. DPPO anbefaler, at
der fastlægges en foreløbig TAC for brisling, som giver mulighed for at videreføre fiskeriet i 1. halvår som de
foregående år, og at der sikres en ”reserve-TAC”, som først må anvendes, når rådgivningen offentliggøres i
2017 og indtil en endelig TAC-fastsættelse for 2017 har fundet sted.
I forhold til sperling anbefaler DPPO, at der for 2017 fastlægges en TAC på 150.000 t inklusiv eventuelt
byttemængder med Norge og Færøerne. EU vil derved holde sig under de 75 pct. at ICES rådgivningen.
Samtidig anbefaler DPPO, at arbejdet mellem EU og Norge om fastlæggelse af fælles forvaltning for sperling
genoptages.
For så vidt angår hestemakrel i Nordsøen anbefaler DPPO en uændret TAC på 15.200 t for 2017 i
overensstemmelse med Det Pelagiske Rådgivende Råds anbefaling. For vestlig hestemakrel anbefaler DPPO,
at kvoten som led i en gradvis reduktion mod MSY-niveau sættes til 69.186 t. For havgalt anbefaler DPPO, at
kvoten fastsættes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning til 27.288 t. Med hensyn til makrel
anbefaler DPPO, at TAC sættes i overensstemmelse med kyststatsaftalen mellem EU, Norge og Færøerne.
DPPO anbefaler samtidig, at man fra dansk side tager initiativ til at styrke den videnskabelige indsats i
forhold til makrel i Nordsøen. I forhold til atlanto-skandisk sild anbefaler DPPO at følge den gældende
forvaltningsplan og den aftalte TAC i kyststatsregi, og at det er af højeste prioritet, at EU fastholder den
nuværende andel af TAC’en, og at adgangen til norsk farvand som minimum fastholdes på de nuværende 90
14
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0016.png
%. Endelig for blåhvilling anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse med kyststatsaftalen for
2017, og at EU som minimum bør fastholde den nuværende andel af TAC på 41 %.
I forhold til balancen med Norge og Færøerne er det DPPO’s grundholdning, at udvekslingen af
fiskerimuligheder under fiskeriaftalen med Norge og Færøerne skal være både balanceret og proportionel.
Pelagiske fiskerimuligheder i EU farvand, som tilbydes Norge, må og skal ifølge DPPO i størst muligt omfang
balanceres af pelagiske fiskerimuligheder til EU i norsk farvand. I udvekslingen skal den relative stabilitet i
størst mulige omfang respekteres. Set i lyset af de foreliggende videnskabelige rådgivning for brisling i
Nordsøen og lodde ved Grønland, kan DPPO ikke anbefale, at EU tilbyder Norge og Færøerne disse arter.
For blåhvilling bør den sydlige komponent af EU's kvote anvendes proportionelt med den nordlige i
udvekslingen af fiskerimuligheder med Norge og Færøerne. Det anføres, at fiskeriaftalen med Færøerne
tidligere har været til fordel for danske fiskere, men at der i de seneste år er sket et skred i balancen. Der
henvises til, at danske pelagiske fiskere i 2016 betalte for, at fiskere fra UK med videre kunne fange hvidfisk i
færøsk farvand. Den oprindelige balance bør efter DPPO’s opfattelse genetableres.
Med hensyn til indførelsen af landingsforpligtelsen i det pelagiske fiskeri og i industrifiskeriet er det ifølge
DPPO en væsentlig udfordring for fiskerne at håndtere uundgåelige bifangster af blandt andet demersale
arter. DPPO bemærker, at uden regler og foranstaltninger til at sikre smidig håndtering af uundgåelige
bifangster af for eksempel sej og makrel i sildefiskeriet, kan der potentielt opstå situationer, hvor fiskerier må
lukke eller konflikter imellem de to segmenter i fiskeriet. DPPO nævner, at man med anvendelse af
muligheden for at afskrive bifangster på hovedarten i en række fiskerier blandt andet hestemakrel og tobis
hidtil har kunnet undgå denne type problemstillinger. DPPO anbefaler, at man for 2017 udvider de
eksisterende afskrivningsmuligheder til også at omfatte uundgåelige bifangster i blandt andet sildefiskeriet
og på den måde, balanceret, løser en række eksisterende og potentielle udfordringer i tråd med formålet med
reformen af EU's fiskeripolitik.
Marine Ingredients Denmark (MID) finder, at i forhold til brisling i Nordsøen bør ICES fra dansk side og
Kommissionen anmodes om at fremskynde deres rådgivning, så man sikrer, at det er muligt at fastsætte en
ny TAC for perioden 1. juli 2017 - 30. juni 2018, da rådgivningen på 125.541 tons dækker perioden juli 2016
juni 2017. Foreningen anbefaler, at der fastsættes en foreløbig TAC på mindst 80.000 tons for første halvår
af 2017. Heraf kan afsættes en reserve, som kan fiskes, når den nye rådgivning fra ICES er fremlagt.
Foreningen finder også, at der bør sikres en hurtig sagsgang i EU´s kvotefastsættelse, når den nye rådgivning
fremlægges, så fiskeriet ikke forsinkes. Foreningen kan ikke støtte, at der indgår overførsler af brisling fra EU
til Norge i den bilaterale aftale for 2017.
For brisling i Skagerrak/Kattegat anbefaler foreningen en uændret TAC på 33.280 tons for 2017 og en
mulighed for fleksibilitet mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen. Der henvises til, at mulighederne for at
fange brisling i Skagerrak/Kattegat rent, og at landinger derfor ikke er repræsentative for bestandsstørrelsen.
Der bør således ikke i forvaltningen eftr foreningens opfattelse tages udgangspunkt i de historiske fangster.
For sild i Nordsøen deler foreningen anbefalingen fra Det pelagiske Rådgivende Råd om, at
forvaltningsplanen bør tilpasses de reviderede Fmsy referencepunkter i den seneste ICES rådgivning. TAC
for direkte konsum bør således fastsættes på 481.608 tons. Såvel for sild i Nordsøen som i
Skagerrak/Kattegat finder foreningen, at bifangstkvoterne bør afspejle bestandssituationen for
industriarterne og understøtte fiskeriet efter indirekte konsum. Det anføres, at bifangstmængden af sild i
Nordsøen i 2016 udgør ca. 3% af de samlede TAC´er for industriarterne, og udnyttelsen af disse er helt
afhængig af en passende bifangstmængde for sild. Foreningen finder, at det er uholdbart at havne i en
situation, hvor beskedne mængder sild kan lukke fiskeriet efter andre arter, der repræsenterer en samlet
landingsværdi på op mod 1 mia. kr.
Foreningen er enig med DFPO i, at der bør igangsættes et arbejde for at sikre en troværdig rådgivning om
rekrutteringen af sild og derved sikre, at bifangstmængderne fremover kan fastsættes på en velunderbygget
15
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
metode. Som DFPO anbefaler foreningen derfor et uændret bifangstloft for sild i Nordsøen for 2017.
Alternativt en reduktion på 15 % i overensstemmelse med den eksisterende forvaltningsstrategi. Foreningen
finder, at der desuden bør være mulighed for fleksibilitet for bifangstkvoterne i Skagerrak/Kattegat og
Nordsøen. Foreningen deler anbefalingen fra Det pelagiske Rådgivende Råd om, at TAC for sild i
Skagerrak/Kattegat fastsættes efter den mellem EU og Norge aftalte forvaltningsstrategi, idet der bør tages
hensyn til (den forventede) justering af forvaltningsplanen med nye Fmsy referencepunkter for sild i
Nordsøen. Bifangstkvoten bør som de foregående år videreføres uændret.
For sperling i Nordsøen, finder foreningen, at rådgivningen på 358.471 tons giver mulighed for at fastsætte
en TAC for perioden november 2016 – oktober 2017 på 268.000 tons, og der henvises til, at EU traditionelt
har taget udgangspunkt i en TAC på 75 % af ICES rådgivning. Da mængderne fisket i perioden
november/december 2016 skal fratrækkes den samlede TAC, anbefaler foreningen, at der sættes en TAC på
minimum 200.000 tons for perioden november 2016 - oktober 2017. Foreningen er enig med
fiskerierhvervet i, at der bør etableres en fælles forvaltning med Norge om denne bestand.
For blåhvilling er foreningen positiv over for, at kyststaterne er enige om en TAC for 2017 på 1.342.330 tons
fastsat i overensstemmelse med MSY og på baggrund af en revideret forvaltningsplan. EU´s unilaterale
fastsættelse af kvoten for blåhvilling bør ifølge foreningen fastsættes i overensstemmelse hermed. Der
henvises til, at blåhvilling er en meget vigtig bestand for de danske producenter af fiskemel og fiskeolie og at
der landes væsentlige mængder fra udenlandske fartøjer i Danmark, hvilket indbringer en betydelig
merværdi og er med til at sikre en dansk produktion.
For havgalt anbefaler foreningen, at TAC fastsættes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning, og at
der arbejdes på at sikre, at bestanden ikke er data-svag, herunder anses det for centralt, at bestanden
fremover bliver omfattet af EU´s dataindsamlingsprogram.
Foreningen bemærker i forhold til landingsforpligtelsen, at det er helt centralt, at de gældende fodnoter, der
definerer mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på hovedarten i visse pelagiske fiskerier
og industrifiskerier, videreføres uændret og kan anvendes for bifangster, der ikke er inden for sikre
biologiske grænser. For bifangster, der er inden for sikre biologiske grænser, bør reglen om 9 %
artsfleksibilitet anvendes.
Endelig finder foreningen, at det var et væsentligt element i reformen af den fælles fiskeripolitik, at
fiskerimulighederne skulle øges med mængder svarende til den tidligere discard – såkaldte ”kvote top up”.
Foreningen støtter, at denne kvoteforøgelse nu afspejles i fiskerimulighederne for 2017.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.
Regeringens generelle holdning
Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2017 fastsættes på grundlag af videnskabelig
rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles
fiskeripolitik samt fastsatte forvaltningsplaner/-strategier.
Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning (opjustering af kvoterne), svarende til
udsmidet fra den del af fiskerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2017, og at man i den
forbindelse tager højde for forskelle i udsmidsrater mellem farvandsområderne, således at disse forskelle
afspejles i kvotetilskrivningen for de respektive forvaltningsområder.
Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2017.
Regeringen arbejder for en mindre stigning i TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak.
16
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0018.png
Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning fortsat
fastsættes som en bifangstkvote, idet den bør fastsættes på et niveau, der tager hensyn til den positive
udvikling for bestanden, således at udsmid af torsk over den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse
begrænses.
Regeringen arbejder for, at der ved fordelingen af den nye TAC for rødspætte mellem Nordsøen og Skagerrak
tages passende hensyn til, at kvoten i Skagerrak i de senere år relativt set ikke er steget i samme omfang som
kvoten i Nordsøen.
Regeringen lægger overordentlig stor vægt på, at TAC for kortlivede arter som tobis, brisling, sperling og
lodde fastsættes hurtigt efter at videnskabelig rådgivning foreligger, så man sikrer, at fiskeriet kan
påbegyndes, når sæsonen starter/at der undgås stop i en igangværende sæson. I den sammenhæng vil
regeringen positivt overveje muligheder for en hurtigere proces, idet det forudsætter en afvejning af fordele
og ulemper ved Kommissionens konkrete forslag om anvendelse af gennemførelsesbestemmelser uden
undersøgelsesprocedure.
Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes, og at det derfor er
vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstmuligheder for sild. Regeringen finder, at det er vigtigt at
fiskeriet efter brisling i Nordsøen kan fortsætte i starten af 2017, og vil derfor arbejde for, at der afsættes en
passende foreløbig TAC for brisling ind til en ny rådgivning for brisling foreligger medio 2017.
Regeringen finder, at mørksej i Østersøen og Bælterne bør udgå af det TAC-område, som i dag omfatter
Nordsøen, Skagerrak/Kattegat, Østersøen og Bælterne. Den biologiske rådgivning omfatter ikke mørksej i
Østersøen, og der tages således ikke højde for fangster i dette område i rådgivningen. Mørksej forekommer i
visse tilfælde som bifangst i Østersøen, og flere medlemsstater i Østersøen har slet ingen kvote for mørksej.
Kommissionen har ved tidligere lejlighed fremført, at man overvejer at fjerne TAC for ising og eventuelt også
skrubbe, som er en kombineret TAC for de to bestande i Nordsøen. Som begrundelse fremføres af
Kommissionen blandt andet, at TAC´en for ising ikke har haft betydning for bestanden. Kommissionens
forslag for TAC på ising og skrubbe i Nordsøen afventer stadig. Regeringen afventer Kommissionens forslag,
og kan støtte et eventuelt forslag fra Kommissionen om at fjerne TAC for ising og eventuelt skrubbe i
Nordsøen.
Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er
manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC fastsættes efter en konkret vurdering med
udgangspunkt i ICES rådgivning, hvor der samtidig inddrages øvrige relevante informationer med henblik på
at undgå automatiske reduktioner med henvisning til forsigtighedsprincippet. Dette er især relevant for arter,
der primært er bifangster i andre fiskerier og for arter med meget små TAC´er, og skal ses i sammenhæng
med den gradvise indførelse af landingsforpligtelsen frem mod 2019.
Regeringen vil derfor arbejde for, at der skabes mulighed for, at der i forbindelse med moniteringsforsøg i
lighed med igangsat forsøg i de vestlige farvande, kan landes begrænsede mængder af pighaj med henblik på
at få bedre videnskabelige oplysninger om bestanden og fangsterne i dansk fiskeri.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 24. november 2016.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
17
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0019.png
2.
Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimulighederne for
visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder
for 2017 med samme fiskerimuligheder (for pighvar, brisling og pighaj) i Sortehavet som i 2016.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremsende forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af
fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet.
Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages i Rådet med kvalificeret
flertal.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmøde den 12.-13. december 2016 med henblik på politisk
enighed/vedtagelse.
Formål og indhold
Der foreligger ikke en regional aftale om samlet fangstmængde (TAC) mellem EU og ikke-EU-stater, og EU
fastsætter derfor årligt unilaterale kvoter for fiskeriet i Sortehavet. Fastsættelsen af fiskerimuligheder i
Sortehavet for pighvar, brisling og pighaj baseres på rådgivning fra Den Videnskabelige, Tekniske og
Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for
2017.
Forslaget har alene virkninger for Bulgariens og Rumæniens fiskeri i Sortehavet. Tre bestande forventes
omfattet af forslaget: pighvar, brisling og pighaj.
Rådgivning for 2017 foreligger ikke. For pighvar rådgav STECF for 2016 på basis af en forsigtighedstilgang, at
der ikke burde være noget direkte fiskeri efter pighvar i 2016. Det anførtes, at fiskeridødeligheden (F) var
vurderet til 1.40, hvilket er mere end fem gange så meget som målet for maksimal bæredygtig udnyttelse i
forhold til fiskeridødelighed (F
msy
), som er 0,26.
For 2017 forventes Kommissionen at foreslå en EU-kvote for pighvar på 0 tons, dvs. intet fiskeri.
For brisling rådgav STECF for 2016, at der ikke burde fanges mere end 75.960 tons, hvilket svarer til
maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og en fiskeridødelighed (F
msy
) på 0,64. Kommissionen forventes at
foreslå en EU-kvote i lighed med 2016, dvs. på 11.475 fordelt på 8.032,5 til Bulgarien og 3.442,5 til
Rumænien.
Pighajbestanden vurderedes for 2016 at være overudnyttet og på grænsen til kollaps. I maj 2015 vedtog man i
Den Generelle Komité for Middelhavet en anbefaling om forvaltning af pighaj. STECF rådgav for 2016 for
pighaj, at der baseret på forsigtighedsprincippet ikke burde være et direkte fiskeri efter pighaj i Sortehavet og
alle bifangster skulle minimeres i 2016. Kommissionen forventes at foreslå en EU-kvote på 0 tons.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
18
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0020.png
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.
Forslaget har ligeledes ingen konsekvenser for EU’s budget.
Høring
Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri), hvor der ikke er indkommet bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.
Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder for et bæredygtigt fiskeri og finder generelt, at fastsættelsen af kvoterne for 2017 bør ske
på grundlag af den videnskabelige rådgivning samt målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte i
henhold til reformen om den fælles fiskeripolitik.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3.
Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra
medlemsstaterne fra 2021 til 2030 (byrdefordelingsforslaget)
KOM(2016) 482
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 2016.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionens byrdefordelingsforslag sigter mod implementering af Det Europæiske Råds beslutning fra
oktober 2014 om en reduktion af EU’s ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning i 2030 på 30 pct. i forhold til
2005. De ikke-kvotebelagte drivhusgasudledninger stammer i Danmark primært fra transport og
landbrug. Ifølge forslaget pålægges hvert enkelt medlemsstat nationale drivhusgasreduktionsmål for de
ikke-kvotebelagte udledninger i 2030 indenfor spændet 0–40 pct. i forhold til 2005. Det foreslås, at
Danmark får et reduktionsmål på 39 pct. i 2030 i forhold til 2005. Forslaget lægger op til at videreføre to
eksisterende fleksibilitetsmekanismer i form af ubegrænset adgang til at købe andre medlemsstaters
overskydende udledningsrettigheder samt ubegrænset adgang til at købe EU-interne projektkreditter.
Herudover indføres to nye fleksibilitetsmekanismer i form af hhv. en adgang til at anvende kvoter fra EU’s
kvotehandelssystem samt en adgang til at medregnesåkaldte ”LULUCF-kreditter” fra forbedret
kulstofbalance i jord og skov. Danmark får med forslaget adgang til begge nye fleksibilitetsmekanismer.
Regeringen er kritisk overfor, at Europa-Kommissionen ikke har sikret tilstrækkeligt hensyn til Danmarks
begrænsede omkostningseffektive potentialer og tidlige indsats gennem en større nedjustering af det
danske drivhusgasreduktionsmål, men ser positivt på de forbedrede muligheder for fleksibilitet.
Regeringen vil analysere forslaget nærmere, inden de økonomiske konsekvenser kan vurderes. Forslaget er
på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016 med henblik på udveksling
af synspunkter.
Baggrund
Kommissionen har den 20. juli 2016 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en
modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering
af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer
(byrdefordelingsforslag), KOM(2016) 482. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 2.
august 2016.
19
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Frem til 2020 er medlemsstaterne pålagt at reducere den ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at
reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere
drivhusgasemissionerne frem til 2020. Kommissionen har den 20. juli 2016 offentliggjort en rapport med en
evaluering af virkemåden af beslutning 406/2009/EF.
Med forordningsforslaget fremlægger Kommissionen forslag til medlemsstaternes fortsatte
reduktionsforpligtelser i perioden 2021-30.
Baggrunden for forslaget er beslutningen fra Det Europæiske Råd i oktober 2014 om, at EU i 2030 skal
reducere sin samlede interne drivhusgasudledning med mindst 40 pct. i forhold til 1990. Herunder skal
kvotesektoren (el-producenter, store industrianlæg, offshore olie- og gasplatforme samt luftfartsoperatører)
reducere udledningen med 43 pct., og de ikke-kvotebelagte sektorer (transport, landbrug, bygninger
(primært udledninger fra opvarmning med olie- og gasfyr), F-gasser, affald og spildevand mv) skal reducere
udledningen med 30 pct. Nærværende forslag sigter mod implementering af dette mål for ikke-
kvotesektoren.
Kommissionens forslag tager desuden udgangspunkt i en række yderligere anvisninger fra Det Europæiske
Råds konklusioner, herunder blandt andet:
1. EU’s reduktionsmål skal opnås uden anvendelse af klimakreditter fra tredjelande.
2. Medlemsstaternes individuelle nationale reduktionsmål skal ligge indenfor spændet 0–40 pct. i 2030 i
forhold til 2005, primært baseret på medlemsstaternes bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger.
3. Reduktionsmålene for medlemsstater med et BNP pr. indbygger, der ligger over EU-gennemsnittet, skal
justeres for at afspejle landenes omkostningseffektive reduktionspotentialer på en retfærdig og
afbalanceret måde.
4. Tilgængeligheden og anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsmekanismer (handel med
udledningsrettigheder mellem medlemsstaterne samt medlemsstaternes mulighed for at overføre
udledningsrettigheder mellem år i forpligtelsesperioden) skal øges.
5. Der vil blive indført ny fleksibilitet for medlemsstater med nationale reduktionsmål, der ligger betydeligt
over både EU-gennemsnittet og de pågældende landes omkostningseffektive reduktionspotentialer, ved
en begrænset brug af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem, der skal besluttes inden 2020.
6. Der skal udarbejdes en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug
kan medtages i EU’s klimaregulering.
Tæt forbundet med forslaget har Kommissionen den 20. juli 2016 fremsat forslag om Integration af
udledning og optag af drivhusgas i jord og skov, såkaldt LULUCF (Land-Use, Land-Use Change and
Forestry), i EU´s klimaregulering. Forslaget lægger bl.a. op til opgørelsesregler samt en ny
fleksibilitetsmekanisme, som vil tillade medlemsstater, der ud fra nærmere specificerede regnskabsregler
opnår en positiv udvikling i kulstofbalancen i jord og skov, i begrænset omfang at modregne LULUCF-
kreditter ved opfyldelse af deres reduktionsmål for drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i
perioden 2021-30. Dette forslag er nærmere beskrevet i dette notats punkt 2.
I sommeren 2015 fremsatte Kommissionen tillige et forslag til revision af kvotehandelsdirektivet, som er
under behandling i Rådet.
Derudover har Kommissionen den 20. juli 2016 offentliggjort to meddelelser om hhv. EU’s klimapolitik og en
strategi for lav-emissions mobilitet i EU. Kommissionen oplyser i disse meddelelser, at Kommissionen agter
at komme med nye initiativer på transportområdet. Kommissionen vil tillige inden udgangen af året ligeledes
fremlægge de resterende initiativer, der skal afrunde EU's strategi for Energiunionen.
20
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0022.png
Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016 med henblik på
udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Forordningsforslaget omfatter alle drivhusgasudledninger, der ikke er omfattet af EU’s kvotehandelssystem,
med undtagelse af international skibsfart samt den meget begrænsede andel af luftfartens udledninger, der
falder inden for de ikke-kvotebelagte sektorer. Desuden omfattes udledning og optag af drivhusgas i jord og
skov ikke, idet dette område håndteres i et forslag til et særskilt forordningsforslag. I alt er ca. 55 pct. af EU’s
drivhusgasudledning omfattet.
Med henblik på at sikre, at EU’s ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning reduceres med 30 pct. i 2030 i
forhold til 2005 pålægges hver enkelt medlemsstat nationale reduktionsmål for 2030. Medlemsstaternes
individuelle reduktionsmål ligger indenfor det af Det Europæiske Råd aftalte spænd på 0–40 pct. i forhold til
2005 og er primært baseret på BNP pr. indbygger. Danmark, som ifølge Eurostat har EU’s næsthøjeste BNP
pr. indbygger, pålægges et reduktionsmål på 39 pct. i 2030 i forhold til 2005, jf. kolonne 3 i tabel 1.
Kommissionen har offentliggjort en konsekvensanalyse af forslaget (SWD(2016) 248 final). Kommissionen
har opstillet et referencescenarie for EU’s og de enkelte medlemsstaters forventede fremtidige
drivhusgasudledning, hvori udledningen samlet set forventes reduceret med 24 pct. i 2030 i forhold til 2005.
Ifølge Kommissionen er det derfor nødvendigt at vedtage supplerende politikker og virkemidler, som kan
bidrage til at reducere udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer med yderligere 6 procentpoint i 2030 for
at indfri målet på 30 pct. reduktion. Kommissionen har desuden udviklet forskellige scenarier for, hvordan
disse yderligere 6 procentpoint reduktion kan fordeles omkostningseffektivt på sektorer og medlemsstater.
Heraf udleder Kommissionen estimater for de enkelte medlemsstaters omkostningseffektive
reduktionspotentialer, der i forslaget anvendes til at fastlægge justeringen af de nationale reduktionsmål for
omkostningseffektivitet for medlemsstater med et BNP pr. indbygger over EU-gennemsnittet.
Kommission har anvendt en beregningsmetode, hvor Danmarks BNP-baserede reduktionsmål ville have
været 42 pct. Kommissionen har efterfølgende på baggrund af en vurdering af høj-BNP medlemsstaters
omkostningseffektive reduktionspotentialer nedjusteret Danmarks reduktionsmål fra 42 pct. til 39 pct. De
enkelte medlemsstaters BNP-baserede 2030-reduktionsmål, de justerede (og endeligt foreslåede) 2030-
reduktionsmål samt gældende reduktionsmål i 2020 fremgår af tabel 1 nedenfor. Det kan bemærkes, at Det
Europæiske Råd har vedtaget, at medlemsstaternes mål skal ligge indenfor intervallet 0–40 pct.
Yderpunkterne udgøres af hhv. Sverige og Luxembourg, hvis reduktionsmål fastsættes til 40 pct., og
Bulgarien, hvis reduktionsmål fastsættes til 0 pct.
Medlemsstaternes reduktionsmål indfases gradvist over årene i perioden 2021-30. Hver enkelt medlemsstat
tildeles hvert år i perioden 2021-30 et antal udledningsrettigheder svarende til reduktionsmålene.
Udledningsrettighederne udgør medlemsstaternes ”udledningsloft”. Disse udledningsrettigheder kan
anvendes i hele perioden 2021-30. Medlemsstaterne tillades at anvende op til 5 pct. af næstkommende års
udledningsret i året forud for udstedelsen. Overskydende udledningsrettigheder fra de enkelte år kan
ubegrænset overføres til kommende år indtil 2030.
Startpunktet for udledningsretten i 2021 baseres på medlemsstaternes udledning i 2016-18. Dette skyldes, at
EU samlet set i 2016-18 ifølge Kommissionens referencefremskrivning forventes at reducere
drivhusgasudledningen til et niveau under 2020-målet.
Medlemsstaternes tildeling af udledningsrettigheder skal fastlægges efterfølgende i en implementerende
retsakt, når forudsætningerne herfor er til stede. Udledningsretten i årene 2021-30 skal beregnes på
baggrund af opdaterede estimater for medlemsstaternes ikke-kvotebelagte udledning i 2005, baseret på
medlemsstaternes indberetninger til Kommissionen om emissionskilder, der er omfattet af EU’s
kvotehandelssystem, idet kvotehandelssystemets dækningsområde har ændret sig siden 2005.
Udledningsretten i 2030 skal fastlægges på baggrund af medlemsstaternes reduktionsmål i 2030, jf. kolonne
3 i tabel 1, der er fastsat i forhold til denne reviderede 2005-udledning. Hver enkelt medlemsstats
21
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
udledningsret henover årene 2021-30 skal indfases lineært faldende fra 2020 med udgangspunkt i
medlemsstaternes udledningsniveau i årene 2016-18. Medlemsstaternes udledningsret kan således først
fastlægges endeligt, når udledningsniveauet i årene 2016-18 kendes, og når det reviderede estimat for 2005-
udledningen er foretaget.
12 medlemsstater, som med den gældende lovgivning for perioden 2013-2020 har fået tilladelse til at øge
drivhusgasudledningen i 2020 i forhold til 2005, får, tildelt i alt 39 mio. ekstra udledningsrettigheder i år
2021, jf. kolonne 4 i tabel 1. Dette sker for at kompensere disse medlemsstater for, at deres udledning lovligt
kan stige frem mod 2020, samtidig med at deres udledningsret i 2021 strammes set i forhold til deres 2020-
mål, idet der tages udgangspunkt i 2016-18-udledningen, som forventes at være lavere end deres 2020-mål.
Forslaget lægger op til at videreføre to eksisterende fleksibilitetsmekanismer samt at indføre to nye, mens
muligheden for at anvende klimakreditter fra tredjelande bortfalder. Medlemsstaterne kan ved
målopfyldelsen således supplere nationale reduktioner af drivhusgasudledningen med disse
fleksibilitetsmekanismer:
Køb af andre medlemsstaters udledningsrettigheder
Alle medlemsstater kan i ubegrænset omfang købe andre medlemsstaters overskydende
udledningsrettigheder. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmekanisme, der indgår i den gældende
lovgivning i perioden 2013-20.
Køb af kreditter fra klimaprojekter i andre medlemsstater
Alle medlemsstater kan i ubegrænset omfang købe kreditter fra klimaprojekter i andre medlemsstater. Dette
er en fortsættelse af en fleksibilitetsmekanisme, der indgår i den gældende lovgivning i perioden 2013-20, jf.
kvotehandelsdirektivets artikel 24a, som dog indtil nu ikke har været aktiveret.
Anvendelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem
Ni medlemsstater kan vælge at anvende op til samlet set 100 mio. kvoter fra EU's kvotehandelssystem (ETS)
til at opfylde reduktionsforpligtelser i de ikke-kvotebelagte sektorer. Medlemsstaterne skal i 2019 træffe
endelig og uigenkaldelig beslutning om, hvor mange ETS-kvoter, der i alt ønskes anvendt i perioden 2021-30
til indfrielse af reduktionsmålet i de ikke-kvotebelagte sektorer (op til det for medlemsstaten angivne
maksimale nationale loft). Kvoterne fratrækkes medlemsstaternes auktionskvoter i EU, ligeligt fordelt over
årene 2021-30. De enkelte medlemsstaters maksimale årlige adgang (i procent af 2005-udledningen) til
denne fleksibilitetsmekanisme i perioden 2021-30 kan ses i kolonne 5 i tabel 1 nedenfor. Samlet skønner
Kommissionen, at 9 medlemsstater vil kunne anvende ca. 97 mio. kvoter, heraf ca. 7 mio. i Danmark. Den
præcise mængde vil dog kunne ændre sig, når medlemsstaternes reviderede estimerede udledning i 2005
opgøres, ligesom adgangen kan blive justeret dog således, at medlemsstaternes adgang samlet set ikke
overstiger 100 mio. kvoter. Kommissionen skal vedtage medlemsstaternes præcise brug af
fleksibilitetsmekanismen i en implementerende retsakt.
Anvendelse af LULUCF-kreditter
Alle medlemsstaterne kan vælge at anvende såkaldte LULUCF-kreditter fra forbedret kulstofbalance i jord og
skov. Adgangen hertil begrænses til 280 mio. kreditter på EU-niveau i perioden 2021-30, som er fordelt på
de enkelte medlemsstater ud fra, hvor stor en andel udledninger af metan og lattergas fra landbruget udgør
af medlemsstaternes samlede ikke-kvotebelagte udledninger. Begrundelsen herfor angives at være, at det kan
være udfordrende for medlemsstaterne at reducere landbrugets udledning. Fire medlemsstater, herunder
Danmark, med en landbrugsudledningsandel over 25 pct. af ikke-kvoteudledningerne får adgang til at
anvende LULUCF-kreditter svarende til 15 pct. af landbrugsudledningen. 13 medlemsstater med en
landbrugsudledningsandel over 15 pct. kan anvende 7,5 pct. 11 medlemsstater med en andel under 15 pct. kan
anvende 3,75 pct.
Medlemsstaterne kan dog kun anvende deres individuelt tildelte adgang til LULUCF-kreditter, såfremt
udledningen ligger over deres tilladte udledningsret. Derudover forudsættes det bl.a., at kulstofbalancen i
jord og skov i den enkelte medlemsstat forbedres, før medlemsstaten kan komme i betragtning til at anvende
22
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0024.png
LULUCF-kreditter til målopfyldelse. Opgørelsen af kreditmængder skal ske i overensstemmelse med de
foreslåede LULUCF-opgørelsesregler, jf. en nærmere beskrivelse herom i dette notats punkt 2. De enkelte
medlemsstaters maksimale adgang til denne fleksibilitetsmekanisme kan ses i kolonne 6 i tabellen nedenfor.
Indtil videre vil der ikke kunne genereres LULUCF-kreditter fra forbedret kulstofbalance i kategorien
”skovforvaltning”. Kommissionen kan senere i en delegeret retsakt foreslå at inkludere denne kategori,
såfremt opgørelsesmetoderne vurderes at være tilstrækkeligt valide. Danmark tillades anvendelse svarende
til 4 pct. af 2005-udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i hvert år i perioden 2021-30, hvilket ifølge
forslaget modsvarer 14,6 mio. LULUCF-kreditter i perioden 2021-30 samlet set.
Tabel 1: Oversigt over medlemsstaternes reduktionsmål samt adgang til fleksibilitetsmekanismer.
Kolonne
1
2020-
reduktion
smål
2
2030-
reduktion
smål
baseret
på BNP
3
Justeret og
endeligt
2030-
reduktions
mål
4
Ekstra
udledningsr
et 2021 i
mio. t
5
Årlig ETS
fleksibilitet i
perioden 2021-
30 i
% af 2005 (og i
mio. t over hele
perioden)*
4 % (4 Mt)
2 % (9 Mt)
2 % (7 Mt)
2 % (7 Mt)
6
LULUCF-
fleksibilitet i mio.
t over hele
perioden 2021-30
(og årlig adgang i
% af 2005)**
0,25 Mt (0,2%)
4,9 Mt (1,1 %)
14,6 Mt (4,0 %)
4,5 Mt (1,3 %)
22,3 Mt (0,5 %)
58,2 Mt (1,5 %)
17,8 Mt (0,4 %)
13,4 Mt (1,1 %)
2,5 Mt (0,4 %)
3,8 Mt (0,5 %)
11,5 Mt (0,3 %)
26,8 Mt (5,6 %)
29,1 Mt (1,3 %)
0,6 Mt (1,3 %)
0,03 Mt (0,3 %)
5,2 Mt (1 %)
6,7 Mt (1,1 %)
1,3 Mt (1,1 %)
2,6 Mt (0,4 %)
0,9 Mt (1,7 %)
1,2 Mt (0,5 %)
6,5 Mt (5 %)
21,7 Mt (1,2 %)
0,9 Mt (0,5 %)
2,1 Mt (0,5 %)
3,1 Mt (3,8 %)
13,2 Mt (1,7 %)
4,1 Mt (1,5 %)
280 Mt
Luxembourg
Sverige
Danmark
Finland
Tyskland
Frankrig
Storbritannien
Holland
Østrig
Belgien
Italien
Irland
Spanien
Cypern
Malta
Portugal
Grækenland
Slovenien
Tjekkiet
Estland
Slovakiet
Litauen
Polen
Kroatien
Ungarn
Letland
Rumænien
Bulgarien
EU28 total
-20 %
-17 %
-20 %
-16 %
-14 %
-14 %
-16 %
-16 %
-16 %
-15 %
-13 %
-20 %
-10 %
-5 %
+5 %
+1 %
-4 %
+4 %
+9 %
+11 %
+4 %
+15 %
+14 %
+11 %
+10 %
+17 %
+19 %
+20 %
<-10 %
-61 %
-42 %
-42 %
-39 %
-37 %
-36 %
-36 %
-39 %
-39 %
-38 %
-33 %
-39 %
-26 %
-24 %
-19 %
-17 %
-16 %
-15 %
-14 %
-13 %
-12 %
-9 %
-7 %
-7 %
-7 %
-6 %
-2 %
+1 %
-40 %
-40 %
-39 %
-39 %
-38 %
-37 %
-37 %
-36 %
-36 %
-35 %
-33 %
-30 %
-26 %
-24 %
-19 %
-17 %
-16 %
-15 %
-14 %
-13 %
-12 %
-9 %
-7 %
-7 %
-7 %
-6 %
-2 %
0%
-30 %
2 % (24 Mt)
2 % (12 MT)
2 %(16 Mt)
4 % (19 Mt)
2 % (0,2 Mt)
1,6 Mt
0,2 Mt
4,4 Mt
0,1 Mt
2,2 Mt
2,2 Mt
7,5 Mt
1,1 Mt
6,7 Mt
0,5 Mt
10,9 Mt
1,6 Mt
39 Mt
97 Mt
*Forslaget fastsætter adgangen til at anvende kvoter fra EU’s kvotehandelssystem (ETS) som procentdel af den
reviderede 2005-udledning hvert år i perioden 2021-30. Tallene i parentes angiver Kommissionens estimat for hvor
mange i mio. kvoter dette ca. kan svare til i perioden 2021-30.
23
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
**Forslaget fastsætter adgangen til at anvende LULUCF-kreditter i mio. t. over hele perioden 2021-30. Tallene i parentes
angiver Kommissionens estimat for hvor stor en andel af 2005-udledningen dette kan svare til årligt i hele perioden
2021-30.
Medlemsstaterne skal fortsat årligt rapportere drivhusgasudledningen som fastlagt i EU’s forordning nr.
525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger og
rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan.
Kommissionen skal overvåge medlemsstaternes årlige drivhusgasudledning. Såfremt medlemsstaternes
udledning ikke reduceres tilstrækkeligt, er medlemsstaterne forpligtede til at fremsende en handlingsplan
for, hvordan de vil rette op herpå. Kommissionen skal med assistance fra EU’s Miljøagentur vurdere disse
handlingsplaner. Dette element forventes indarbejdet i et kommende forslag fra Kommissionen om
Energiunionens forvaltningssystem.
Medlemsstaterne skal hvert år overholde deres nationale reduktionsmål. Hvis det årlige udledningsloft
overskrides reduceres antallet af udledningsrettigheder for det følgende kalenderår med overskridelsen plus
en ”straf” på 8 pct. af overskridelsen. Kommissionen vil hvert femte år, i 2027 og 2032 udføre kontrol af, om
medlemsstaterne har overholdt de årlige udledningslofter. Kommissionen bemyndiges desuden til at
overvåge, at der foregår en korrekt afregning i EU’s kvoteregister.
Muligheden i den gældende lovgivning for, at medlemsstaterne unilateralt kan overflytte udledninger fra de
ikke-kvotebelagte til kvotesektoren bevares. De nærmere betingelser for en sådan overflytning er dog ikke
beskrevet nærmere i nærværende forslag og vil givet fald skulle forhandles på plads i EU. Samtidig
opretholdes forpligtelsen til at implementere politikker for at reducere emissioner fra anlæg som unilateralt
undtages fra EU’s kvotehandelssystem.
Forordningen skal evalueres i 2024 og hvert femte år herefter. En evaluering i 2024 åbner bl.a. mulighed for
at tilpasse forordningen i lyset af Parisaftalens globale statusopgørelse (om globale reduktioner af
drivhusgasudledningen og parternes bidrag hertil). Kommissionen skal i den forbindelse fremsende en
rapport til Europa-Parlamentet og kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, fremsætte forslag om at ændre
forordningen.
Endelig indeholder forslaget en række ændringer til Rådets og Europa-Parlamentets forordning 525/2013
om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre
oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan. Det indebærer bl.a., at
medlemsstaterne skal indberette den historiske drivhusgasudledning samt den forventede fremtidige
udledning i kvote- og ikke-kvotebelagte sektorer frem til 2030. Medlemsstaterne skal tillige indberette,
hvilke nationale politikker og tiltag der er vedtaget med henblik på at reducere drivhusgasudledningen, og i
hvilken grad medlemsstaterne forventer at anvende fleksibilitetsmekanismer i målopfyldelsen.
En række bestemmelser skal vedtages efterfølgende af Kommissionen via gennemførselsretsakter og
delegerede retsakter. Kommissionen assisteres i denne sammenhæng af EU’s klimakomite.
Medlemsstaternes udledningsret og medlemsstaternes ønskede anvendelse af kvoter fra EU’s
kvotehandelssystem vedtages ved gennemførelsesretsakter. Regler angående kvoteregisteret samt den
samlede regnskabsføring i forhold til dette forordningsforslag samt LULUCF-forordningsforslaget, forslaget
om ændring af EU’s kvotehandelsdirektiv samt dette forslags ændringer til forordning 525/2013 om en
mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner skal vedtages ved implementerende
retsakter. Kommissionen kan tillige tillade anvendelse af LULUCF-kreditter fra ”skovforvaltning” i en
delegeret retsakt.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294) medlovgiver.
Forslaget skal behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
(ENVI). Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
24
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0026.png
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da EU samlet set bedre kan håndtere de globale
klimaproblemer end medlemsstaterne hver for sig. Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.
Gældende dansk ret
Den nuværende byrdefordelingsaftale for perioden 2013-20 er ikke omsat direkte til dansk lovgivning,
hvilket heller ikke er påkrævet ifølge EU-retten, da der juridisk set er tale om en såkaldt aftale mellem
medlemsstaterne. Da ikke-kvotesektoren omfatter en række forskellige sektorer og drivhusgasser, er
Danmarks reduktionsmål i 2020 søgt opfyldt ved en række initiativer i relevante delsektorer – herunder
f.eks. Energiaftalen fra 2012 og deraf følgende lovgivning, brancheaftaler mv.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget til den reviderede byrdefordelingsaftale er juridisk set en forordning med direkte retsvirkning, som
derfor i udgangspunktet ikke skal implementeres i dansk lovgivning. Det er endnu for tidligt at sige, om det
vil kræve lovgivning at indfri forslagets reduktionsmål.
Økonomiske konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Kommissionens forslag blev fremsat den 20. juli 2016. Regeringen er i gang med at analysere
hele forslaget, herunder de økonomiske konsekvenser for Danmark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet, idet forslaget må antages at øge
medlemsstaternes indsats for at reducere drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer.
Høring
Forslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug)
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er
indkommet følgende høringssvar:
Økologisk Landsforening anser det for væsentligt at landbruget bidrager til at reducere udledningen af
klimagasser. Økologisk Landsforening kan ikke vurdere det konkrete krav, der er stillet til Danmark.
Økologisk Landsforening lægger særligt vægt på følgende:
Opbygning af C binding i jorden skal kunne medregnes og kunne bruges aktivt. Der kan både være tale om
dyrkning af afgrøder og sædskifter med en positiv C bindingsbalance og om at ophøre med opdyrkning af
lavbundsjorde. Økologisk Landsforening mener det er ødelæggende for arbejdet med et sundt
landbrugssystem, der værner om den frugtbare landbrugsjord, der kan drives uden brug af kunstgødning,
og som holder på vandet, hvis C binding først kan anvendes, når landet har forbedret sin kulstofbalance.
Indkøbt foder fra andre lande og fra lande uden for EU indgår i det enkelte lands opgørelse.
Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at medlemslandene kan imødekomme kravet ved at købe
kreditter uanset karakteren.
Økologisk Landsforening finder det grundlæggende sundt, hvis indsatsen medvirker til at reducere den
samlede animalske produktion i Danmark, og foreningen mener ikke, der er grundlag for at sige, at denne i
givet fald vil flytte ud af Danmark, idet det i så fald vil bidrage negativt til det pågældende lands
målopfyldelse.
DI støtter op om EU’s 2030-klimaramme og ser samtidig Kommissionens forslag om et dansk ikke-kvotemål
i 2030 på 39 pct. som en stor udfordring. DI opfordrer regeringen til en aktiv dialog med EU-Kommissionen
om at optimere mulighederne for fleksibilitet og omkostningseffektivitet. Samtidig opfordrer DI regeringen
til at igangsætte en udredning af de praktiske, økonomiske og konkurrencemæssige effekter for erhvervslivet
25
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0027.png
og de økonomiske, realistiske muligheder og risici i de enkelte sektorer i Danmark. DI opfordrer endvidere
regeringen til at se på mulighederne for en fælles EU-indsats på eksempelvis bygningsområdet,
transportområdet, VE i transport og energieffektivisering mv., idet disse emner vil komme på bordet i
ventede udspil fra Kommissionen som led i udmøntning af EU's Energiunion.
Dansk Erhverv mener, at Danmarks forpligtelser skal være balancerede i forhold til andre landes, og at såvel
den europæiske og nationale opfyldelse af klima-forpligtelser skal ske på en omkostningseffektiv og så vidt
muligt teknologineutral måde. Dansk Erhverv finder, at det foreslåede danske reduktionsmål er relativt højt
og ligger noget over gennemsnittet for EU-landene. Dansk Erhverv mener, at den danske regering i de
forestående forhandlinger om byrdefordelingen skal bestræbe sig på at opnå en mere jævn fordeling af
forpligtelserne blandt landene end Kommissionen har lagt op til.
Landbrug & Fødevarer har fremsendt et længere og foreløbigt høringssvar, hvoraf følgende kan fremhæves
som nogle af hovedpointerne. Landbrug & Fødevarer er skeptisk i forhold til fastsættelse af et højt dansk
drivhusgasreduktionsmål på 39 pct. ift. 2005. Landbrug & Fødevarer finder, at differentierede nationale
reduktionsmål bryder med princippet i EU om lige konkurrencevilkår mellem medlemslandene, hvorfor
landbrugets drivhusgasudledning bedst reguleres ved oprettelse af en landsøjle-regulering for landbrugets
drivhusgasudledning med ensartede drivhusgasreduktionskrav og vilkår på tværs af EU. Et højt nationalt
reduktionsmål risikerer at medføre forringede konkurrencevilkår for dansk landbrug og udflytning af
produktionen til andre lande. I fravær af en fælles landbrugssøjle anerkender Landbrug & Fødevarer, at
Kommissionen har givet Danmark adgang til to nye fleksibilitetsmekanismer i form af køb af kvoter og
medregning af LULUCF-kreditter. Men Landbrug & Fødevarer konstaterer, at de af Kommissionen
foreslåede fleksibilitetsmekanismer ikke i tilstrækkeligt omfang løser skævvridningen af konkurrenceevnen
mellem EU’s medlemsstater, som byrdefordelingen medfører. Herunder nævnes bl.a., at 14 medlemslande
ifølge Kommissionens konsekvensanalyse vil kunne opfylde deres reduktionskrav uden at foretage yderligere
klimatiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker derfor, at Danmark får større adgang til anvendelse af kvoter end
foreslået af Kommissionen. Endelig foreslår Landbrug & Fødevarer etablering af en forsøgsordning med
’tillægsfleksibilitet for særlig klimavenlig landbrugsproduktion’ som bør være tilgængelig for alle EU-lande.
Efter Kommissionens fremlæggelse af forslaget den 20. juli 2016 har Landbrug & Fødevarer tilføjet en række
bemærkninger. For det første efterspørger Landbrug & Fødevarer en begrundelse for regeringens støtte til
2016-2018 som startpunkt for udledningsrettigheden og en analyse af, om elementer fra det såkaldte
scenario S2 i Kommissionens konsekvensanalyse ville være bedre for Danmark. For det andet opfordrer
Landbrug & Fødevarer til, at Danmarks reduktionsforpligtelser og adgang til fleksibilitet kommer til at
afspejle, at Danmark er et af de EU-lande, der per indbygger bidrager mest til overholdelse af internationale
klimaforpligtelser, herunder Paris-aftalen og klimafinansiering. For det tredje understreger Landbrug &
Fødevarer vigtigheden af at udvide – og som minimum fastholde – de af Kommissionen foreslåede
eksisterende såvel som nye fleksibilitetsmekanismer.
Dansk Byggeri ser en risiko for, at Kommissionens forslag til fleksibilitetsmekanismer udvander EU-
reduktionsmålet om at opnå en reduktion af drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer på 30
pct. i 2030. Dansk Byggeri opfordrer regeringen til at se kritisk på bl.a. forslaget om modregning af
reduktioner ved brug af LULUCF-kreditter, muligheden for at overføre reduktioner fra år til år samt
medlemsstaternes mulighed for at handle med udledningsrettigheder. Dansk Byggeri ser Kommissionens
forslag om, at Danmark skal reducere udledningen med 39 % frem til 2030 som et vigtigt skridt på vejen
mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050. Dansk Byggeri mener derfor også, at Danmark bør prioritere
sin indsats nationalt for at nå klimakravet, ellers er der en risiko for, at omstillingen til et fossilt uafhængigt
Danmark forsinkes og fordyres. Dansk Byggeri ser mange potentialer for varmebesparelser især ved
energirenovering af bygninger fra før 1980, og opfordrer regeringen til også at fokusere reduktionsindsatsen
på dette område. Udskydes indsatsen er der en risiko for, at den fordyres, hvis energiforbedringer ikke
foretages samtidig med, at bygningerne alligevel løbende renoveres.
Dansk Energi finder, at Kommissionens forslag på rimelig vis afspejler de mål og kriterier, som Det
Europæiske Råd opsatte for forslaget i oktober 2014 og bekræftede i marts 2016. Dansk Energi bakker op om
26
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0028.png
fortsættelse af modellen med årlige reduktionsmål, som vil understøtte tidlig indfasning af de nødvendige
initiativer for at nå målet i 2030, men ønsker at Kommissionen allerede i 2024 skal foretage kontrol af,
hvorvidt medlemslandene overholder deres årlige forpligtelser. Køb af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem
eller medregning af LULUCF-kreditter kan være fornuftigt i et begrænset omfang, men ift. både Danmarks
og EU’s langsigtede målsætninger om dekarbonisering, vil anvendelse af disse fleksibilitetsmekanismer blot
udskyde de nødvendige investeringer i de ikke-kvotebelagte sektorer til efter 2030. Endelig understreges
vigtigheden af at vælge en opgørelsesmetode for LULUCF udledninger, der bevarer den miljømæssige
integritet af systemet.
92-Gruppen har indsendt et længere høringssvar på vegne af CARE, Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Klimabevægelsen,
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden. 92-Gruppen
efterspørger en opjustering af EU’s reduktionsmål i de ikke-kvotebelagte sektorer i 2030 fra 30 pct. til 45
pct., således at målet flugter bedre med den høje ende af EU’s målsætning om at reducere
drivhusgasudledningen med 80 – 95 pct. i 2050. 92 Gruppen ønsker, at medlemslandenes reduktionsstier
(udledningsretten i perioden 2021-30) skal fastlægges, så de ikke favoriserer lande, som ikke har opfyldt
deres 2020 forpligtelse. 92-Gruppen ønsker ikke at tillade anvendelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem,
bl.a. fordi det vil reducere reduktionsindsatsen i de ikke-kvotebelagte sektorer. Der er opstået et stort
kvoteoverskud i EU’s kvotehandelssystem, hvorfor kvotesystemet ikke vil sikre begrænsning af de
kvotebelagte udledninger. 92 Gruppen påpeger store usikkerheder ved LULUCF-opgørelser og ønsker ikke
anvendelse af reduktioner fra LULUCF (LULUCF kreditter) til modregning af udledninger fra afbrænding af
fossile brændsler i de ikke-kvotebelagte sektorer. 92-Gruppen ønsker desuden årlig kontrol af
medlemslandenes målopfyldelse fremfor blot hvert femte år.
Det Økologiske Råd (DØR) tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og har herudover fremsendt et
længere høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer kort kan opsummeres som følger. DØR ønsker ikke
anvendelse af projektmekanismerne fra kvotehandelsdirektivet i ikke-kvotebelagte sektorer. DØR ønsker
heller ikke at medlemsstaterne gives mulighed for at ”låne” reduktioner (udledningsrettigheder) fra
kommende år. DØR ønsker, at medlemslandenes salg af reduktioner (udledningsrettigheder) til et andet land
kun må finde sted, hvis landet overopfylder i forhold til egen reduktionssti og højst må udgøre 5 pct. DØR
efterspørger desuden, at der skal foretages rapportering og grundig kontrol hvert år for at sikre reel
overholdelse af reduktionskrav samt at der indføres sanktioner for lande, som ikke overholder deres fastlagte
reduktionsstier.
NOAH tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og har herudover fremsendt et længere
høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer kort kan opsummeres som følger. NOAH finder
Kommissionens forslag helt utilstrækkeligt og efterspørger bl.a. fastlæggelse af et eksponentielt (fremfor
lineært) aftagende årligt drivhusgasbudget og herunder strammere mål i form af en væsentligt reduceret
udledningsret i perioden 2021-30 samt afskaffelse af forslagets fleksibilitetsmekanismer i form af handel
mellem medlemslandene med udledningsrettigheder samt benyttelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem
og LULUCF-kreditter til målopfyldelse i ikke-kvotebelagte sektorer. Endelig stiller NOAH en række
spørgsmålstegn ved LULUCF-opgørelser, herunder ift. CO2-udledning fra afbrænding af biomasse, og
opfordrer bl.a. til at adressere ”importerede udledninger”, eksempelvis i form af importeret biomasse og
foder fra tredjelande.
VedvarendeEnergi tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og har herudover fremsendt et
høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer kort kan opsummeres som følger. VedvarendeEnergi mener, at
forslagets muligheder for at øge klimaambitionerne er for svage, at fleksibilitetsmekanismerne bør begrænses
og at evalueringen bør fremrykkes til første halvdel af 2023, da den så kan bruges til det internationale
review og ”stocktake” i 2023, som er aftalt med Paris-aftalen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens forslag har været genstand for en første politisk drøftelse på rådsmødet (miljø) den 17.
oktober 2016. En stor gruppe medlemsstater har tilkendegivet, at Kommissionens forslag udgør et godt og
27
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0029.png
balanceret udgangspunkt for forhandlinger om og vedtagelse af lovgivning, der skal implementere EU’s
bidrag til Parisaftalen.
Samtidig har mange medlemsstater udtrykt utilfredshed i forhold til enkelte elementer i forslaget. Dette
angår særligt fastsættelsen af startpunktet for udledningsretten, hvor mange medlemsstater kritiserer, at
Kommissionens valg af udgangspunkt i medlemsstaternes faktiske udledninger i perioden 2016-2018 frem
for deres gældende 2020-mål ikke anerkender indsatsen fra medlemsstater, som forventes at overopfylde
deres 2020-mål.
Endvidere er en række medlemsstater utilfredse med udformningen af LULUCF-fleksibilitetsmekanismen.
Flere medlemsstater mener, at loftet for modregning af LULUCF-kreditter i ikke-kvoteudledninger bør
hæves, mens andre er imod. En række medlemsstater kræver, at der straks fra 2021 bør gives adgang til
modregning af LULUCF-kreditter fra forvaltning af eksisterende skove (’forest management’) mens andre er
skeptiske over for dette. Desuden har en række medlemsstater givet udtryk for, at der bør gives en mere
ligelig adgang til LULUCF-fleksibiliten, der i mindre grad end Kommissionens forslag tilgodeser
medlemsstater med store andele udledninger fra landbrugssektoren.
En række medlemsstater har kritiseret, at der ikke i tilstrækkelig grad blev taget højde for medlemsstaternes
omkostningseffektive reduktionspotentialer eller andre særlige nationale omstændigheder. Flere
medlemsstater har efterspurgt yderligere styrkelse og optimering af fleksibilitetsmekanismerne, herunder
ETS-fleksibilitetsmekanismen og den eksisterende mulighed for handel med udledningsrettigheder
medlemsstaterne imellem.
Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser det velkomment, at forslaget samlet set sikrer opnåelsen af det klimamål for 2030 for de
ikke-kvotebelagte sektorer, som Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014. Forslaget udgør en væsentlig del
af implementeringen af EU’s samlede reduktionsbidrag på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990 til den
globale klimaaftale indgået i Paris 2015.
Regeringen er kritisk overfor, at Kommissionen ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til Danmarks
begrænsede omkostningseffektive reduktionspotentialer og tidlige indsats gennem en større nedjustering af
det danske drivhusgasreduktionsmål. Danmark har gjort mere for at begrænse udledningerne i ikke-
kvotesektoren end de fleste andre medlemsstater, og der resterer kun et begrænset omkostningseffektivt
reduktionspotentiale.
Regeringen finder det positivt, at forslaget indeholder forbedrede muligheder for fleksibilitet, der kan
bidrage til en mere omkostningseffektiv indfrielse af reduktionsforpligtelsen, herunder særligt, at danske
forslag om anvendelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem og LULUCF-kreditter til at indfri
reduktionsmålet for de ikke-kvotebelagte sektorer indgår i Kommissionens forslag. En vurdering af
fleksibilitetsmulighedernes konkrete betydning kræver dog nærmere analyse.
Regeringen finder det ligeledes positivt, at startpunktet for udledningsretten i 2021 tager udgangspunkt i
medlemsstaternes udledning i 2016-18, idet man herved undgår overallokering af udledningsrettigheder på
EU-niveau, hvilket kunne svække reguleringens miljømæssige integritet.
Regeringen er i gang med at analysere hele forslaget og herunder de økonomiske konsekvenser for Danmark.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2016 forud for rådsmøde (miljø) den
17.oktober 2016, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 2016.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Energi-, Forsynings og Klimaudvalg.
28
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0030.png
4.
Forslag om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse,
ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030
(LULUCF)
KOM(2016) 479
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 2016.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionens LULUCF-forslag sigter mod implementering af Det Europæiske Råds beslutning fra
oktober 2014 om, at der skal udarbejdes en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug kan medtages i EU’s klimaregulering. Kommissionen foreslår, at
medlemsstaterne i perioden 2021-30 skal sikre, at kulstofbalancen i jord og skov i hver enkelt medlemsstat
ikke forringes med forøgede udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge. Samtidig lægges der op til, at
medlemsstater, som ud fra nærmere specificerede regnskabsregler opnår en positiv udvikling i
kulstofbalancen, i begrænset omfang får mulighed for at modregne LULUCF-kreditter ved målopfyldelse af
deres reduktionsmål for drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30.
Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet i EU. Regeringen finder det
positivt, at forslaget lægger op til en ny fleksibilitetsmekanisme, som vil tillade medlemsstater, der ud fra
nærmere specificerede regnskabsregler opnår en positiv udvikling i kulstofbalancen i jord og skov, i
begrænset omfang at modregne LULUCF-kreditter ved opfyldelse af deres reduktionsmål for
drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30. Regeringen vil analysere
forslaget nærmere, inden de økonomiske konsekvenser kan vurderes. Forslaget er på dagsordenen for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016 med henblik på udveksling af synspunkter.
Baggrund
Kommissionen fremsatte den 20. juli 2016 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i
klima- og energirammen for 2030 (LULUCF-forslag), KOM(2016) 479. Forslaget er fremsendt til Rådet i
dansk sprogversion den 2. august 2016.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget lægger op til at inkludere udledninger og optag af drivhusgasser fra arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug, såkaldt LULUCF (Land-Use, Land-Use Change and Forestry) i EU’s
klimaregulering fra 2021.
Frem til 2020 vil EU efter ratifikation og ikrafttrædelse af Doha-ændringen til Kyoto-Protokollen være
forpligtet til at sikre, at EU’s samlede drivhusgasreduktionsmål opfyldes i perioden 2013-2020. Denne
forpligtelse gælder også for LULUCF-sektorerne, idet regnskabet for kulstofbalancen i jord og skov ud fra
nærmere specificerede regnskabsregler indgår i EU’s samlede forpligtelse.
Regler for opgørelse af kulstofbalancen fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse
med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om
handlingsplaner, som vedrører disse aktiviteter.
Medlemsstaterne er i medfør af Rådets og Europa-Parlamentets forordning 525/2013 om en mekanisme til
overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende
klimaændringer på nationalt plan og EU-plan forpligtet til at rapportere udledning og optag i LULUCF-
sektorerne.
Udledninger og optag af drivhusgasser fra LULUCF-sektorerne er ikke inkluderet i de
drivhusgasreduktionsmålsætninger, som medlemsstaterne er pålagt i Europa-Parlamentets og Rådets
29
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0031.png
beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres
drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere
drivhusgasemissionerne frem til 2020.
Baggrunden for forslaget er beslutningen i Det Europæiske Råd i oktober 2014 om, at EU inden 2020 skal
udarbejde en politik for, hvordan LULUCF kan medtages i EU’s klimaregulering i perioden efter 2020, hvor
Kyoto-Protokollen udløber. Desuden skal forslaget ses på baggrund af Parisaftalen, som bl.a. efterspørger en
balance mellem menneskeskabte udledninger og optag af drivhusgasser i anden halvdel af dette århundrede,
og som inviterer parterne til at foretage handlinger, som kan medvirke til at forbedre kulstofbalancen,
inklusive optag af CO2 i skove.
Tæt forbundet med forslaget har Kommissionen den 20. juli 2016 fremsat forslag om medlemsstaternes
bindende årlige drivhusgasreduktioner fra 2021 til 2030. Dette forslag er beskrevet nærmere under punkt 1. I
sommeren 2015 fremsatte Kommissionen tillige et forslag til revision af kvotehandelsdirektivet, som er
under behandling i Rådet og Europa-Parlamentet.
Derudover har Kommissionen den 20. juli 2016 offentliggjort to meddelelser om hhv. EU’s klimapolitik og en
strategi for lav-emissions mobilitet i EU. Kommissionen oplyser i disse meddelelser, at Kommissionen agter
at komme med nye initiativer på transportområdet. Kommissionen vil tillige inden udgangen af året ligeledes
fremlægge de resterende initiativer som led i EU's strategi for Energiunionen.
Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016 med henblik på
udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Forordningsforslaget omfatter udledning og optag af drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og
lattergas (N2O) i jord og skov.
Forslaget lægger op til at inkludere udledninger og optag af drivhusgasser fra arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug, såkaldt LULUCF (Land-Use, Land-Use Change and Forestry) i EU’s
klimaregulering fra 2021.
Kommissionen foreslår en separat LULUCF-regulering fremfor andre mulige optioner såsom eksempelvis
inkludering af LULUCF i enten reguleringen af drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer eller
oprettelsen af en ny separat landsøjle (hvor LULUCF integreres med landbrugets udledning af metan og
lattergas).
Medlemsstaterne skal i perioden 2021-30 sikre, at kulstofbalancen i jord og skov i hver enkelt medlemsstat
ud fra nærmere specificerede regnskabsregler ikke forringes med forøgede udslip af drivhusgasser til
atmosfæren til følge.
Samtidig videreføres en regel om, at medlemsstaterne kan udelade emissioner som skyldes ikke-
kontrollerbare naturlige forstyrrelser i form af skovbrande, skadedyrsinvasion, ekstreme vejrbegivenheder,
geologiske forstyrrelser mv. fra opgørelsen af kulstofbalancen. Forslagets bilag udstikker detaljerede
retningslinjer for definitioner heraf samt opgørelsesmetoder.
Medlemsstaterne skal sikre, at kulstofbalancen i jord og skov i hver enkelt medlemsstat ud fra nærmere
specificerede regnskabsregler ikke samlet set forringes indenfor følgende områder: Skovrejsning, afskovning,
landbrugsjord, græsarealer og forvaltede skovområder, som indtil nu har omfattet skove plantet før 1990.
Medlemsstaterne kan desuden vælge at omfatte vådområder. Medlemsstaterne kan undlade at medregne
kulstoflagre bortset fra biomasse over jorden samt høstede træprodukter fra skovforvaltede arealer.
Medlemsstaterne skal opgøre et regnskab for den nationale kulstofbalance. Opgørelsen skal ifølge forslaget
ske i overensstemmelse med nye opgørelsesregler. De foreslåede opgørelsesregler tager udgangspunkt i
30
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
regelsættet for opgørelse af kulstofbalancen i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af
21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med LULUCF-
aktiviteter, men ændrer også opgørelsesreglerne på væsentlige punkter. Forslaget lægger op til at undlade at
videreføre Kyoto-Protokollens opgørelses- og rapporteringsmetoder efter Kyoto-Protokollens udløb i 2020. I
stedet overgås til at tage udgangspunkt i Klimakonventionens opgørelses- og rapporteringsmetoder. Hidtil
har EU-landene været forpligtet til at rapportere både efter Kyoto-Protokollens og efter Klimakonventionens
indbyrdes forskellige regler. Forslaget vil dermed afskaffe et dobbelt bogføringsregnskab.
Hvis medlemsstaternes samlede regnskab for kulstofbalancen går i plus, kan der genereres såkaldte
LULUCF-kreditter. Hver enkelt medlemsstat kan opspare disse kreditter til anvendelse indtil 2030.
Kreditterne kan enten anvendes til 1) at sikre, at medlemsstatens samlede LULUCF-regnskab ikke går i
minus i perioden 2021-30, 2) sælges til andre medlemsstater, som ubegrænset vil kunne anvende disse til at
modregne debets i deres samlede LULUCF-regnskaber eller 3) i nærmere begrænset omfang og under visse
forudsætninger anvender LULUCF-kreditter fra kategorierne skovrejsning, -rydning, landbrugsjord og
græsarealer til målopfyldelse af medlemsstatens forpligtelser til at indfri foreslåede reduktionsmål for
drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i medfør af Kommissionens forslag til byrdefordeling
KOM(2016) 482, jf. beskrivelse under dette notats punkt 1.
Adgangen til at anvende LULUCF-kreditter fra skovrejsning og -rydning, landbrugsjord og græsarealer til
målopfyldelse i Ikke-kvotesektoren er betinget af, at følgende er overholdt: 1) Medlemsstatens samlede
LULUCF-regnskab omfattende alle kategorier og uden nettoimport af LULUCF-kreditter må ikke gå i minus,
jf. ovenfor. 2) Man kan kun anvende den del af et eventuelt netto-overskud af kreditter fra de nævnte
kategorier, der overstiger eventuelle debets fra forvaltning af eksisterende skov. 3) Medlemsstaten skal
overholde øvrige bestemmelser i LULUCF-forslaget.
Tilladelsen til en vis begrænset fleksibilitet for medlemsstaterne til at anvende LULUCF-kreditter til
målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer foreslås på EU-niveau begrænset til samlet set 280 mio.
LULUCF-kreditter over hele perioden 2021-2030 for at sikre, at der derudover skal ske en yderligere
reduktion af den ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning i eksempelvis transportsektoren, husholdninger og
landbrug. Denne nye fleksibilitetsmekanisme, fordelingen heraf på medlemsstaterne samt de nærmere
kriterier for anvendelsen beskrives nærmere under dette notats punkt 1.
Kommissionen konstaterer, at medlemsstaternes hidtidigt fastsatte referenceniveauer for forventet optag og
udledning fra skovforvaltede områder har afveget betydeligt fra udledning og optag i 2013-14 ved at
overestimere skovfældningen, hvormed der principielt ville kunne genereres et betydeligt antal LULUCF-
kreditter. For at undgå at underminere markedet med LULUCF-kreditter kan der derfor ifølge
Kommissionens forslag indtil videre ikke genereres LULUCF-kreditter fra forbedret kulstofbalance i
kategorien ”skovforvaltning” til brug for målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer. Kommissionen kan
senere i en delegeret retsakt foreslå at inkludere denne kategori, såfremt opgørelsesmetoderne vurderes at
være tilstrækkeligt valide, og såfremt medlemsstaternes opgørelse af kulstofbalancen bl.a. reflekterer
udledningen af CO
2
som følge af afbrænding af biomasse til energiformål. Hvis der opstår et plus på
medlemsstatens opgørelse af kategorien skovforvaltning, kan dette plus derfor indtil videre kun anvendes i
medlemsstaten samlede LULUCF-regnskab til at modregne eventuelle debets i andre LULUCF-kategorier
(skovrydning, landbrugsjord, græsarealer mv) eller frasælges til brug i andre medlemsstaters LULUCF-
opgørelser.
Hvis en medlemsstats regnskab for kulstofbalancen går i minus, skal medlemsstaten enten købe LULUCF-
kreditter af andre medlemsstater eller annullere udledningsrettigheder, der foreslås tildelt medlemsstaterne i
de ikke-kvotebelagte sektorer. Sidstnævnte option vil betyde, at medlemsstatens udledningsret i de ikke-
kvotebelagte sektorer mindskes.
Som nævnt vil medlemsstaterne kunne modregne debets i en LULUCF-kategori med kreditter fra andre
LULUCF-kategorier.
31
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
Medlemsstaterne forpligtes til at fremsende nationale skovopgørelser til Kommissionen. Disse planer skal i
offentlig høring. Senest den 18. december 2018 og den 30. juni 2023 skal sådanne planer fremsendes, og de
skal bl.a. indeholde forslag til fremskrevne forventede referenceniveauer for optag og udledninger fra
skovforvaltede områder i perioderne 2021-25 og 2026-30. Forslagets bilag indeholder detaljerede
anvisninger for indholdet af disse planer. Idet den relevante forvaltningsstruktur under Kyoto-Protokollen
ikke gælder efter 2020, bemyndiges Kommissionen til at kunne ændre medlemsstaternes foreslåede
referenceniveauer i en delegeret retsakt. Medlemsstaterne kan senest i slutningen af perioderne 2021-25 og
2026-30 fremsende forslag til tekniske korrektioner af referenceniveauerne til Kommissionen.
Medlemsstaterne skal fortsat årligt overvåge og rapportere drivhusgasudledningen som fastlagt forordning
nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og
rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan. Hvis
medlemsstaterne forsømmer overvågningsforpligtelsen bortfalder deres ret til at generere, opspare eller
overføre kreditter. Forslaget indeholder en række ændringer til forordning nr. 525/2013.
Ændringsforslagene indebærer bl.a., at kravene til monitorering af udledninger og optag styrkes.
Medlemsstaterne skal tillige indberette, hvilke nationale politikker og tiltag, der er vedtaget med henblik på
at forbedre kulstofbalancen.
Medlemsstaterne skal i 2027 og 2032 fremsende rapporter til Kommissionen, som redegør for det samlede
LULUCF-regnskab i perioderne 2021-25 og 2026-30. Kommissionen skal i samarbejde med Det Europæiske
Miljøagentur vurdere disse rapporter.
Rent praktisk skal Kommissionen overvåge udstedelsen af LULUCF-kreditter og overførsler heraf i EU´s
kvoteregister, og Kommissionen kan udstede regler for kvoteregisteret i delegerede retsakter.
Forordningen skal evalueres i 2024 og hvert femte år herefter. En evaluering i 2024 åbner bl.a. mulighed for
at tilpasse forordningen i lyset af Parisaftalens (om globale reduktioner af drivhusgasudledningen og
parternes bidrag hertil) statusopgørelse. Kommissionen skal i den forbindelse fremsende en rapport til
Europa-Parlamentet og kan - hvis det vurderes hensigtsmæssigt - fremsætte forslag om at ændre
forordningen.
En række bestemmelser skal vedtages efterfølgende af Kommissionen via delegerede retsakter. Det drejer sig
om regler angående:
1) kvoteregisteret,
2) den samlede regnskabsføring i forhold til dette forordningsforslag samt øvrige forslag om
medlemsstaternes bindende årlige drivhusgasreduktioner fra 2021 til 2030, forslag om ændring af EU´s
kvotehandelsdirektiv samt dette forslags ændringer til forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til
overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner,
3) regler om forskellige tekniske aspekter,
4) fastsættelse af referenceniveauer for medlemsstaternes forventede fremtidige udledninger og optag fra
skovforvaltning,
5) ændringer til forslagets bilag omfattede drivhusgasser og LULUCF-kategorier samt regler relateret til
definitioner og beregninger af ikke-kontrollerbare naturlige forstyrrelser, såfremt IPCC´s guidelines
herom ændres, og
6) tilladelse til anvendelse af LULUCF-kreditter fra ”skovforvaltning” til modregning ved medlemsstaternes
målopfyldelse af deres foreslåede reduktionsmål for drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte
sektorer i perioden 2021-30 i medfør af Kommissionens forslag til forordning, KOM(2016)482.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294) medlovgiver.
Forslaget skal behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
(ENVI). Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
32
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0034.png
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da EU samlet set bedre kan håndtere de globale
klimaproblemer end medlemsstaterne hver for sig. Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.
Gældende dansk ret
Regler for opgørelse af kulstofbalancen fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse
med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om
handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter.
Medlemsstaterne er i medfør af Rådets og Europa-Parlamentets forordning 525/2013 om en mekanisme til
overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende
klimaændringer på nationalt plan og EU-plan forpligtet til at rapportere udledning og optag i LULUCF-
sektorerne.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er juridisk set en forordning med direkte retsvirkning, som derfor i udgangspunktet ikke skal
implementeres i dansk lovgivning. Det er endnu for tidligt at sige, om det vil kræve lovgivning at indfri
forslagets mål om at kulstofbalancen i jord og skov i Danmark som minimum opretholdes eller forbedres.
Økonomiske konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Kommissionens forslag blev fremsat den 20. juli 2016. Regeringen er i gang med at analysere
hele forslaget, herunder de økonomiske konsekvenser for Danmark.
Det bemærkes i den forbindelse, at monitorering af udledninger og optag fra LULUCF samt opgørelsesregler
for LULUCF-debets og -kreditter er teknisk kompliceret. De foreslåede ændringer af LULUCF-
opgørelsesreglerne vil have konsekvenser for Danmarks mulighed for at medregne LULUCF-kreditter i
klimaregnskabet, som vil skulle være nærmere udboret, førend det er muligt at foretage en vurdering af de
økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet i EU, idet forslaget må antages
at øge medlemsstaternes indsats for at sikre, at kulstofbalancen i jord og skov i hver enkelt medlemsstat som
minimum opretholdes eller forbedres.
Høring
Forslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug).
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er
indkommet følgende høringssvar:
Økologisk Landsforening mener, det er helt relevant og vigtigt at anvende LULUCF som en indsats til at
reducere landbrugets bidrag til klimaforandringerne. Opbygning af C binding i jorden skal medregnes og
bruges aktivt. Der kan både være tale om dyrkning af afgrøder og sædskifter med en positiv C
bindingsbalance og om at ophøre med opdyrkning af lavbundsjorde. Indkøbt foder fra andre lande og fra
lande uden for EU bør indgå i det enkelte lands opgørelse. Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at
medlemslandene kan imødekomme kravet ved at købe LULUCF kreditter.
Dansk Skovforening vil gerne pege på, hvordan de foreslåede regnskabsregler for skovbrug kan påvirke ikke-
kvote-sektoren. Af LULUCF-forslaget fremgår det, at der genereres kulstofkreditter, hvis det samlede
regnskab for LULUCF-kulstofbalancen går i plus. CO2-kreditter, der indtil et vist niveau, kan bruges i ikke-
kvotesektoren. Er det samlede LULUCF kulstofregnskab negativt, så kræver det overførsler af CO2-kreditter
33
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0035.png
fra ikke-kvotesektoren jævnfør the-no-debit-rule. I den forbindelse er LULUCF-regnskabsreglerne meget
vigtige. LULUCF-regnskabet for skovbruget opererer med et referenceniveau for CO2. Niveauet kan være
positivt (optag) eller negativt (udledninger). Hovedsagen er, at det er udtryk for en forventelig skovdrift.
Referenceniveauet skal opfange de naturlige fluktuationer, der er i drevet skov (Forest Management), således
at perioder med emissioner (hugstmodne bevoksninger) eller optag (almindelig tilvækst) ikke automatisk
bliver til CO2-gæld eller CO2-kreditter. Skovbruget måles på om skovdriftens CO2-værdi er bedre eller værre
end forudsagt i referenceniveauet.
I nærværende forslag fra Kommissionen til at inkluderer LULUCF i EU´s CO2 regnskab, skal skovbrugets
referenceniveau konstrueres på baggrund af dokumenteret skovbrugspraksis og -intensitet i perioden 1990-
2009. Den måde at konstruere referenceniveau finder Dansk Skovforening problematisk. Europæisk og
dansk skovbrug har generelt opsparet vedmasse igennem de sidste 50 år (som følge af at træprodukter i
stadig stigende grad er blevet udkonkurreret af fossil-baserede produkter). Et EU baseret på vedvarende
energi og biobaserede produkter har brug for, at kunne mobilisere de betydelige vedmasseressourcer, der er
opsparet gennem årtier og for at give incitament til at øge træproduktionen pr. arealenhed. Dansk
Skovforening finder det derfor vigtigt, at skovbrugets referenceniveau afspejler medlemslandets
(bæredygtige) skovpolitikker og udviklingsplaner. Referenceniveauet skal ikke fastfryse europæisk skovbrug i
en periode (den fossile tidsalder), hvor der har været historisk lav efterspørgsel på træ.Fastholdes det, at
skovbrugets referenceniveau skal beregnes på baggrund af data fra perioden 1990-2009, kan det føre til CO2-
gæld, selvom skovbruget forsat drives bæredygtigt og selvom skovbruget forsat høster mindre end den årlige
tilvækst. Det ville være en meget uheldig udvikling, som potentielt også kan komme til at belaste ikke-
kvotesektoren.
Hugsten i Danmark stiger i disse år. Den øgede hugst er primært energitræ. Dansk energitræ afsættes til
danske energiproducenter, og er dermed med til at reducere CO2-udledningerne i energisektoren og
understøtte omlægningen til VE. Den stadig stigende hugst skal afspejles i referenceniveauet, ellers bliver
mobiliseringen af træ regnskabsteknisk til CO2-gæld på trods af, at der forsat kun hugges �½ af tilvæksten.
På den lidt længere bane, er det vigtigt at en eventuel fremtidig inklusion af Forest Management-kreditter i
fleksibilitetsmekanismen er med til at øge incitamentet til at dyrke skoven. En eventuel fremtidig inklusion af
Forest Management i fleksibilitetsmekanismen skal således understøtte at skovbruget investerer i højere
træproduktion per arealenhed og skovbrugets produktion af tømmer, fibre og bioenergi, både fordi EU har
brug for biomasseresurserne og fordi det giver det bedste CO2-regnskab i det lange løb.
Dansk Skovforening bakker op om, at LULUCF holdes i en separat søjle med afgrænset fleksibilitet til at
overføre LULUCF-kreditter både mellem medlemslandene og til brug for målopfyldelse af medlemslandenes
reduktionsmål i ikke-kvotebelagte sektorer. Dansk skovforening henviser til, at skovrejsning har begrænset
potentiale for at optage CO
2
, mens potentialet er større ved forvaltning af bæredygtigt drevet skovbrug. Der
henvises til, at medlemsstaterne bør gives incitament til bæredygtigt skovbrug med forøget optag af CO2
samt bidrag til omstillingen til et biobaseret samfund, hvor skoven leverer tømmer, fibre og bioenergi, der
kan erstatte fossile og energitunge materialer. På den baggrund finder Dansk Skovforening det vigtigt, at
regnskabsreglerne understøtter aktivt skovbrug med lange omdriftstider. Dansk Skovforening efterspørger
endvidere, at der etableres en fælles global LULUCF-bogføring, således at biomasse, der importeres fra lande
udenfor EU, også indgår i et forpligtende klimaregnskab. Skovforeningen finder det vigtigt, at
medlemslandene fastsætter retvisende referenceniveauer for skovens udvikling. Dansk Skovforening
opfordrer til, at EU’s klima- og energipolitik understøtter europæiske skovejeres forsatte investeringer ved at
skabe tiltro til at omstillingen til et biobasseret samfund er på vej, bl.a. ved at indtænke lokale og regionale
biomasseressourcer i råvareforsyningen.
Landbrug & Fødevarer har fremsendt et længere og foreløbigt høringssvar, hvoraf følgende kan fremhæves
som hovedpointer. I fravær af en fælles landbrugssøjle anerkender Landbrug & Fødevarer, at Kommissionen
i sin udformning af LULUCF-forslaget har været lydhør overfor bekymringer fra lande som Danmark og
Irland, hvor landbruget udgør en relativt stor del af CO2 udledningerne uden for kvotesektoren. Dette er i
LULUCF-forslaget kommet til udtryk i etableringen af en ’hybridform’ hvor LULUCF-kreditter indenfor faste
34
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0036.png
rammer kan benyttes til målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer. Denne fleksibilitetsmekanisme byder
Landbrug & Fødevarer velkommen og finder det endvidere positivt, at fordelingsnøglen lægger op til en
progressiv model, hvor lande, hvor landbrugets udledninger udgør en stor andel af udledningen, får en høj
adgang til fleksibilitetsmekanismen, som Landbrug & Fødevarer mener bør benyttes fuldt ud. Overordnet
finder Landbrug & Fødevarer, at dansk landbrug før 2005 har gennemført store CO2 reduktioner, hvorfor
2005-2007 som baseline udgør en udfordring som samlet set bør imødegås gennem opnåelse af tilstrækkelig
adgang til fleksibilitetsmekanismer for Danmark mhp. at imødegå negative effekter af den overordnede
byrdefordeling, samt medvirke til at opfylde art. 2 1b i Parisaftalen. Endelig fremhæver Landbrug &
Fødevarer behovet for at klarlægge metodologier for overvågning, rapportering samt regnskabsregler for ens
opgørelse af medlemslandenes kulstofbalance med henblik på at undgå evt. under/over-implementering i
EU-landene.
I øvrigt kan henvises til en række høringssvar på en parallel høring om Kommissionens forslag til bindende
årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 (KOM (2016) 482). En
række af disse høringssvar omhandler forslaget om at give medlemslandene mulighed for at anvende
LULUCF-kreditter til målopfyldelse i ikke-kvotebelagte sektorer. Disse høringssvar beskrives i et separat
grund- og nærhedsnotat om forslaget.
Efter Kommissionens fremlæggelse af forslaget den 20. juli 2016 har Landbrug & Fødevarer tilføjet en
række bemærkninger. For det første ønsker Landbrug & Fødevarer, at regeringen arbejder for, at
LULUCF-kreditter ikke blot vil kunne bruges til at opfylde betingelsen om ”no -debit” inden for de
enkelte lande, men også til afskrivning af reduktionsforpligtelser på tværs af lande. For det andet
finder Landbrug & Fødevarer, at den eksisterende godskrivning af biomassens bidrag til reduktioner i
ETS er urimelig og ikke motiverer til, at landbruget skal investere yderliger e i at øge
biomasseproduktionen. Landbrug & Fødevarer henviser til analysen ’+ 10 mio. tons planen –
muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier’
2
.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens forslag har været genstand for en første politisk drøftelse på rådsmødet (miljø) den 17.
oktober 2016. Drøftelserne har særligt været fokuseret på opgørelsesreglerne for skovforvaltning, hvor en
række medlemsstater stiller sig kritisk overfor at give Kommissionen kompetence til at evaluere og ændre
medlemsstaternes foreslåede referenceniveauer med henvisning til, at skovforvaltning er en national
kompetence. En gruppe medlemsstater har fremført, at referenceniveauerne bør være mere fremadrettede og
ikke kun baseres på historisk praksis fra perioden 1990-2009. Flere medlemsstater har omvendt udtrykt, at
det er vigtigt at sikre at forvaltningssystemet for opgørelse af skovforvaltning er tilstrækkeligt robust før der
træffes beslutning om muligheden for at modregne kreditter fra skovforvaltning i indfrielsen af
medlemsstaternes reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sektorer.
Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser det velkomment, at forslaget sigter mod implementering af Det Europæiske Råds
beslutning fra oktober 2014 om, at der skal udarbejdes en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug kan medtages i EU’s klimaregulering.
Regeringen finder, at EU’s klimaregulering skal understøtte landbrugets muligheder og incitamenter til at
bidrage til EU’s reduktionsindsats under hensyn til landbrugets konkurrenceudsathed, og at dette bedst ville
være sikret gennem en landsøjle for landbruget og landbrugsrelateret LULUCF med et fælles EU-
reduktionsmål og -tiltag. I fraværet af en egentlig landsøjle, finder regeringen det dog positivt, at forslaget
lægger op til en ny fleksibilitetsmekanisme, som vil tillade Danmark i nærmere bestemt omfang at modregne
LULUCF-kreditter ved målopfyldelse af det nationale reduktionsmål for drivhusgasudledningen i de ikke-
kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30 som forventes fastsat i EU.
Morten Gylling, Uffe Jørgensen og Niclas Scott Bentsen (2012): + 10 mio. tons planen – muligheder for en øget dansk
produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier, Frederiksberg, 2012. 32 s. ill.
2
35
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0037.png
Regeringen er i gang med at analysere hele forslaget, herunder de potentielle økonomiske konsekvenser for
Danmark.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2016 forud for rådsmøde (miljø) den
17.oktober 2016, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 2016.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Energi-, Forsynings og Klimaudvalg.
5.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og
mærkning af økologiske produkter
KOM(2014) 180
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. juni 2016. Ændringer er
markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en ny økologiforordning. Forslaget lægger op til at fjerne en stor del
af de undtagelsesmuligheder, der er i dag, og til øget harmonisering. Der lægges samtidig op til, at
kontrollen skal være mere produktorienteret og risikobaseret end i dag bortset fra, at detailbutikker ikke
længere skal kunne undtages fra økologikontrol. Der indføres krav om indførelse af et
miljøforvaltningssystem på større fødevare- og fodervirksomheder. Muligheden for at kunne anvende
nationale logoer og nationale storkøkkenregler opretholdes. Som et led i tilpasningen til Lissabontraktaten
får Kommissionen tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemførelsesretsakter med
komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter. Forslaget strammer kravene til økologiske produkter,
som er importeret fra tredjelande. Produkterne skal med forslaget fremover opfylde bestemmelser, som er
identiske med nærværende forslag om en ny økologiforordning. Dog kan der indgås egentlige
handelsaftaler med tredjelande, der er baseret på ækvivalente regler. Forordningsforslaget ledsages af en
handlingsplan og et oplæg til at give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler med
tredjelande. Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelses-niveauet i Danmark eller resten af EU. Rådet
vedtog den 16. juni 2015 en generel indstilling på baggrund af et kompromisforslag fra det lettiske
formandskab. Europa-Parlamentet har den 13. oktober 2015 vedtaget deres ændringsforslag. Forslaget er
på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. - 13. december 2016 med henblik på politisk
drøftelse/fremskridtsrapport.
Baggrund
Kommissionen har den 24. marts 2014 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, handlingsplan for økologi samt henstilling om
økologiaftaler med tredjelande. Forordningsforslaget er modtaget i en dansk sprogudgave fra
Rådssekretariatet den 25. marts 2014.
Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren
for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. - 13. december 2016 med henblik på
politisk drøftelse/fremskridtsrapport.
Formål og indhold
Forslaget fokuserer på øget brug af de økologiske principper. Dette udmøntes ved, at produktionen i højere
grad skal baseres på økologiske råstoffer og hjælpestoffer, og ved at mange af de nuværende
undtagelsesmuligheder fjernes. Det vil blandt andet berøre områder som brugen af ikke-økologiske frø,
indsættelse af ikke-økologiske dyr, anvendelsen af ikke-økologisk foder og nationalt udstedte tilladelser til at
bruge op til 5 % ikke-økologiske landbrugsingredienser i fødevarer, og muligheden for at have samtidig drift
36
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
og for at få nedsat omlægningstiden i særlige tilfælde. Forslaget giver endvidere adgang til at lade kvæg
opstalde i bindestalde, når der er tale om mikrovirksomheder. Overgangsordninger forventes fastsat af
Kommissionen.
Forslaget indebærer, at der indføres grænseværdier for utilsigtede pesticidrester i økologiske produkter.
Overskrides disse grænseværdier, kan produktet ikke markedsføres som økologisk. Dermed vil kontrollen
bevæge sig fra at være procesorienteret (kontrol af forhold, der indgår i den samlede produktionskæde) til at
være mere produktorienteret (kemiske analyser).
Med forslaget udvides forordningens anvendelsesområde fra alene at omfatte varer på Traktatens bilag I,
herunder fødevarer, til yderligere at omfatte visse andre relaterede fødevare- og landbrugsprodukter, som for
eksempel havsalt og pollen. Desuden får Kommissionen beføjelser til via delegerede retsakter at supplere og
udvide forordningens anvendelsesområde.
Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale storkøkkenregler opretholdes.
Kontrolbestemmelserne bliver flyttet til kontrolforordningen (rådsforordning 882/2004), hvorefter
Kommissionen bemyndiges til at fastlægge særlige kontrolfrekvenser, som differentieres ud fra en
risikovurdering. Forslaget giver ikke, som i den nuværende forordning, medlemsstaterne mulighed for
nationalt at fritage detailbutikker, der alene forhandler, men ikke tilbereder økologiske fødevarer, fra
kontrol. Virksomheder, der distribuerer økologiske produkter anmeldes særskilt og omfattes af særskilt
økologikontrol. Kravet om kontrol af input/output-balance (dokumentationen af, at der er balance mellem
indgående og udgående mængder af økologiske varer på virksomhederne) fjernes. Det samme gælder
muligheden for at foretage en stikprøvevis krydskontrol af overensstemmelse af mængderegistreringerne hos
leverandører og aftagere.
Med forslaget indføres krav om udarbejdelse af et miljøforvaltningssystem på større fødevare- og
fodervirksomheder.
Forslaget strammer kravene til økologiske produkter, som er importeret fra tredjelande. Produkterne skal
med forslaget fremover opfylde bestemmelser, som er identiske med nærværende forslag om en ny
økologiforordning. Størstedelen af importen baseres i dag på krav om ækvivalens med EU-reglerne.
Fremadrettet forventes ækvivalensbetingelser på import kun anvendt for de tredjelande, som EU indgår
økologi-handelsaftaler med.
For små primærproducenter bliver der mulighed for at blive gruppeautoriseret. Forslaget indebærer, at
Kommissionen får tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemførelses-retsakter med
komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.
Formandskabets ændringsforslag
Det italienske formandskab fremlagde i december 2014 et kompromisforslag for forslagets artikel 1-19, der
trækker i retning af bestemmelserne i den eksisterende rådsforordning 834/2007, idet muligheden for
samtidig drift tillades og mange af de nugældende undtagelses- og fleksibilitetsregler opretholdes. Derved
lægger kompromisforslaget op til, at det fortsat er muligt at anvende ikke-økologiske frø og avlsdyr, at få
nedsættelse af omlægningstiden, og opretholde den nuværende mulighed for at anvende ikke-økologisk
foder. Endvidere opretholdes de nuværende krav til selvforsyningsgrad for foder og omlægningsfoder.
Herudover indeholder kompromisforslaget den nuværende mulighed for nationalt at udstede tilladelser til at
bruge op til 5 % ikke-økologiske landbrugsingredienser i fødevarer. Kompromisteksten lægger op til en
skærpelse, idet kun bedrifter med mindre end 50 kvæg kan anvende bindestalde. Med kompromisteksten
udgår kravet om udarbejdelse af miljøforvaltningssystemer for større fødevare- og fodervirksomheder.
Det lettiske formandskab har i foråret 2015 fremlagt yderligere kompromisforslag.
37
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
Anvendelsesområdet foreslås fastholdt som nuværende produktkategorier i økologiforordningen, dog
suppleret med enkelte produkter, som for eksempel gær, kork, vinblade, palmehjerter, humleskud,
uforarbejdede huder samt silke, rå uld og - bomuld. Havsalt fjernes samtidigt fra listen. Desuden delegeres
det til Kommissionen at supplere anvendelsesområdet, dog alene med produkter, der har en tæt forbindelse
til landbrugsmæssige produkter.
I forhold til at afgrænse, hvilke primærproducenter, der vil kunne blive gruppeautoriseret foreslås, at
medlemsstaterne kan vælge mellem en omsætningsgrænse på 25.000 €, et standardudbytte på 15.000 €,
eller en hektargrænse på 5 hektar, eller en kombination af disse. Kommissionen skal ved
gennemførelsesbestemmelser fastsætte yderligere specifikke krav for blandt andet produktkategorier og
afstandskrav. Gruppecertificering dækker også alge- og akvakultur-brug.
En specifik grænseværdi for utilsigtede pesticidrester i økologiske produkter erstattes af, at en sådan
tilstedeværelse skal undersøges i forhold til at fastslå kilden til tilstedeværelsen og for at tage stilling til, om
produktet fortsat kan mærkes som økologisk. Samtidigt udvides det til at dække forekomst af utilsigtede
produkter/stoffer og ikke kun pesticidrester. Der lægges desuden op til, at der skal udarbejdes fælles krav til
både analysemetoden og vurderingen af den konstaterede forekomst. Herunder de kriterier, der skal lægges
til grund for, hvornår et produkt med en utilsigtet forekomst skal nedklassificeres eller kan bevare den
økologiske status. Herudover skal medlemsstaterne årligt indberette om fundne kontamineringer og
tilhørende sagsopfølgning med henblik på, at Kommissionen med udgangen af 2020 skal udarbejde en
rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om disse fund samt, hvis relevant, forslag til specifikke
grænseværdier. Den oprindeligt foreslåede kompensationsordning udgår af forslaget.
Der lægges endvidere op til en opblødning i forhold til, at for eksempel uddannelsesinstitutioner,
forskningsvirksomheder, planteskoler og frøformeringsvirksomheder dels kan dyrke samme plantesorter, og
at der for fiskeyngel og avlscentre ikke er krav om forskellige dyrearter på samme enhed (blandet
produktion).
Det er foreslået præciseret, at det fortsat kan tillades, at der foretages operative indgreb på dyr, når det sker
af hensyn til dyrevelfærd eller personalets sikkerhed. Halekupering, næbtrimming og afhorning anføres.
Kompromisteksten viderefører status quo i forhold til, at ikke-økologiske dyr under visse forudsætninger og i
en begrænset del af året kan afgræsse økologiske arealer.
I forhold til importspørgsmålet ændres der ikke på, at importsystemet hovedsageligt skal baseres på identisk
regelefterlevelse (compliance). Dog kan Kommissionen tage hensyn til særlige klimatiske og lokale forhold
ved udarbejdelse af reglerne for indholdet af importcertifikaterne.
Det lettiske formandskab lægger op til, at kontrolbestemmelserne flyttes fra kontrolforordningen til øko-
logiforordningen. Der lægges endvidere op til flere ændringer af kontrolbestemmelserne, heriblandt skal
kontrollens fokus og tilsynsfrekvensen fastlægges ud fra en risikobaseret tilgang. Det vil sige baseret på
parametre som; virksomhedsstørrelse, virksomhedstype- og struktur, sammenblandingsfare og tidligere
overtrædelser. Der foreslås ligeledes retningslinjer for, hvornår økologiske produkter skal nedklassificeres.
Der introduceres en årlig verifikation af overholdelsen af økologireglerne. Denne verifikation skal som
hovedregel foretages på et fysisk kontrolbesøg, men kan også være en dokumentkontrol på
lavrisikovirksomheder. Alle virksomheder skal dog kontrolleres fysisk mindst hver 30. måned.
Kompromisteksten introducerer gennemførelsesbestemmelser på langt flere områder end det oprindelige
forslag fra Kommission, der i vidt omfang indeholdt beføjelser til Kommissionen i form af delegerede
retsakter. Kommissionen har dog fortsat en delegation til at fastsætte detaljerede produktionsregler på
områder, hvor der endnu ikke er fastlagt økologiske detailregler på fællesskabsniveau. Der sikres mulighed
for, at nationale regler kan anvendes i en overgangsperiode.
38
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0040.png
Rådets generelle indstilling
Rådet vedtog på baggrund af kompromisforslaget fra det lettiske formandskab den 16. juni 2015 en generel
indstilling. Kompromisforslaget blev i den forbindelse justeret i forhold til spørgsmålet om årlig kontrol, hvor
det blev præciseret, at kontrolfrekvensen for aflæggelse af fysiske kontrolbesøg mindst skal ske hver 30.
måned. Under forudsætning af, at det krav overholdes, kan medlemsstater, for lavrisikooperatører, fravælge
at gennemføre en årlig fysisk kontrol. Kompromisforslaget blev suppleret med en fælles definition af
lavrisikooperatører.
Endvidere blev kompromisteksten fra det lettiske formandskab korrigeret i forhold til, at der ikke indføres en
særlig grænseværdi for pesticidrester og ikke-tilladte stoffer i økologiske produkter. Justeringen medfører, at
der blev adgang for medlemsstater, der har indført en sådan grænseværdi, til at opretholde den indtil 31.
december 2020. Endeligt skal der foreligge en rapport om håndteringen af fund af pesticidrester og ikke-
tilladte stoffer senest i 2020. Herudover blev kompromisforslaget vedtaget som Rådets generelle indstilling.
Trilogforhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen
På basis af Rådets generelle indstilling gav medlemsstaterne den 9. november 2015 formandskabet mandat
til at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissionen. Trilogforhandlingerne er på
nuværende tidspunkt ikke afsluttet. Der arbejdes særligt på at finde løsninger på spørgsmålet om import,
indførelse af en grænseværdi, kontrol og strukturen i lovgivningen.
Det nederlandske formandskab fremlagde i marts 2016 et konkret ændringsforslag på import, som giver en
smule mere smidighed i forhold til både Kommissionens forslag og til Rådets generelle indstilling. Import vil
dog fortsat bygge på principperne i Kommissionens oprindelige forslag. Det vil sige, at import skal ske via
identisk regelopfyldelse, dog suppleret med særlige handelsaftaler indgået for de vigtigste af EU's
handelspartnere baseret på ækvivalensprincipper. De kontrolorganer som er godkendt under
ækvivalenssystemet i dag vil blive udfaset over 5 år. Ændringsforslaget giver også Kommissionen adgang til i
en 2-årig periode at tillade visse økologiske produkter og stoffer i produktionen i tredjelande, der ikke kan
opfylde kravet om identisk regelopfyldelse.
Hverken Rådet eller Europa-Parlamentet ønsker at indføre en særlig pesticidgrænseværdi for økologiske
produkter. Kommissionen ønsker, at der i det mindste bliver indført en aktionsgrænseværdi, som udløser, at
en given sag skal undersøges nærmere.
Vedrørende kontrol er forhandlingerne om kontrolforordningen afsluttet med det resultat, at
økologikontrolkravet bevares i økologiforordningen og med en kortfattet artikel om økologikontrol i
kontrolforordningen, som dog ikke omhandler selve frekvensen af kontrollen.
I forhold til spørgsmålet om årlig kontrol, var der i Rådets generelle indstilling lagt op til en der højest måtte
gå 30 måneder mellem et fysisk kontrolbesøg, men hvor medlemsstaterne kan vælge at opretholde årlig
kontrol for alle producenter. I det nyeste kompromisforslag fra det nederlandske formandskab foreslås som
udgangspunkt en årlig kontrol. Producenter der opfylder visse risikokriterier, blandt andet opnår tre på
hinanden følgende kontrolbesøg uden anmærkninger, får status som lavrisikoproducenter, hvor der ikke må
gå mere end 24 måneder mellem et fysisk kontrolbesøg.
Med hensyn til kontrol af detailbutikkerne lægges der på nuværende tidspunkt op til, at kun handel med
færdigpakkede fødevarer undtages for økologikontrol. I modsætning til i dag, hvor detailbutikker der
forhandler ikke færdigpakkede økologiske produkter, for eksempel uemballeret frugt og grønt, også kan
undtages for økologikontrol.
Diskussionen om strukturen i forslaget har under slovakisk formandskab udviklet sig i en retning, der peger
mere i retning af at lade flere bestemmelser være formuleret direkte i basisforordningen. Det vil medføre, at
antallet af delegationer til Kommissionen reduceres. Der vil fortsat være detailregler, som skal fastlægges via
gennemførelsesbestemmelser (delegation til Kommissionen eller som gennemførelsesretsakt).
39
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0041.png
Specifikt for akvakultur lægges der nu op til, at muligheden for at bruge op til 50 % ikke-økologisk yngel
forlænges 3 år til 31. december 2019. Myndighederne skal dog autorisere anvendelsen, der er betinget af at de
nationale databaser for økologisk yngel er afsøgt. Derudover er der også en række andre tekniske spørgsmål,
primært foranlediget af Europa-Parlamentets interesser, som har været diskuteret i løbet af det slovakiske
formandskab. Se her afsnit under Europa-Parlamentets udtalelser.
Det nederlandske formandskab lykkedes ikke med at afslutte forhandlingerne inden den 1. juli 2016. Det
nuværende slovakiske formandskab håber på, at kunne afslutte forhandlingen inden udgangen af 2016.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 13. oktober 2015 vedtaget deres ændringsforslag.
Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder forslag om at opretholde en årlig fysisk kontrol. Deres
forslag indeholder ikke krav om at indføre en særlig grænseværdi for pesticidrester i økologiske produkter,
men lægger op til en harmonisering af undersøgelsesproceduren.
Europa-Parlamentets forslag ændrer ikke væsentligt i forhold til spørgsmålet om import, der i lighed med
både Kommissionens og Rådets generelle indstilling, grundlæggende baseres på identisk regelopfyldelse
(compliance), og kun ved særlige handelsaftaler opretholder import efter ækvivalensprincippet. Dog
indeholder Europa-Parlamentets mulighed for en yderligere 2-årig forlængelse for særlige produkter, der
ikke kan opfylde en identisk regelopfyldelse og vil kunne blive en mangelvare på markedet.
Europa-Parlamentet lægger op til, at anvendelsesområde fastlægges i basisretsakten, men med mulighed for,
at Kommissionen via delegerede retsakter kan supplere anvendelsesområdet med landbrugsrelaterede
produkter. Europa-Parlamentet lægger også op til, at storkøkkener skal omfattes af anvendelsesområdet og
dermed harmoniseres.
Europa-Parlamentet lægger desuden generelt op til at videreføre fleksibilitet i forhold til
produktionsreglerne. De lægger dog op til, at der fastsættes detailregler på husdyrområdet direkte i
basisretsakten og via delegation til Kommissionen.
Europa-Parlamentet forslår blandt andet at stramme mulighederne for operative indgreb i forhold til
gældende regler. Derved vil kun afhorning af kvæg og halekupering af får tillades. Det ser det ud til, at der
muligvis kan opnås enighed om en sådan opstramning. Det vil i givet fald betyde, at der ikke længere kan
klippes haler på svin eller næbtrimmes høner.
I forhold til bindestalde foreslår Europa-Parlamentet som et kompromis, at der alene tillades opstaldning af
kvæg i bindestalde, hvis dyreantallet er maksimalt 50 dyr inklusiv opdræt. Dette er en opstramning i forhold
til Rådets generelle indstilling.
Europa-Parlamentet foreslår, at der skal indføres et loft over besætningsstørrelser for svin og fjerkræ, der har
indtil videre ikke været opbakning til dette i Rådet. Europa-Parlamentet har også haft ønsker til at fastsætte
maksimumskrav til tilvækst for dyr til kødproduktion og for mælkeydelse (eksempelvis for kvæg). Dette har
der ikke været opbakning til i Rådet eller Kommissionen.
Europa-Parlamentet har også foreslået, at økologisk væksthusproduktion skal foregå i bundjord. Europa-
Parlamentet lægger endvidere op til, at der skal være lempeligere krav for brug af heterogent plantemateriale.
Der sås eller plantes på økologisk dyrkede arealer. Der er på nuværende tidspunkt ikke opnået enighed på
området. Det samme gælder diskussionen af, om væksthusproduktion skal foregå i bundjord, eller om
dyrkning i afgrænsede bede fortsat kan accepteres.
Herudover foreslår Europa-Parlamentet, at der skal indføres mål for miljøforbedrende tiltag for større
virksomheder.
40
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0042.png
Europa-Parlamentet foreslår, at kontrolkravene skal fremgå af økologiforordningen og, at der oprettes et
europæisk agentur for kontrol og svindel med økologiske produkter for at styrke det mellemstatslige
kontrolsystem.
I forhold til kravet om selvforsyning med foder fra egen bedrift eller region er Europa-Parlamentet fortaler
for at fastsætte en harmoniseret definition af regionsbegrebet samt for at hæve procentsatser i forhold til de
nuværende krav om selvforsyning (på nuværende tidspunkt 20 procent for svin/fjerkræ og 60 procent for
andre dyr). Det tyder på, at der kan opnås enighed om ikke at definere regionsbegrebet, men alternativt hæve
procentsatserne for selvforsyning med 10 procentpoint, muligvis som en trinvis indfasning efter 2 år.
Endvidere ønsker Europa-Parlamentet at etablere databaser over tilgængeligheden af økologiske husdyr for
at opnå en større grad af anvendelse af økologisk opdrættede dyr. Kommissionen støtter ikke en fælles EU-
database og Rådet har hidtil ikke støttet nationale databaser for økologisk opdrættede dyr.
For akvakultur foreslår Europa-Parlamentet, at medlemsstaterne skal lave nationale databaser over
tilgængeligt økologisk fiskeyngel. Derudover ønsker Europa-Parlamentet, at vilde fisk skal kunne anvendes i
økologisk produktion efter 3 måneders i økologisk drift.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en revision af allerede vedtaget EU-lovgivning, og det er derfor regeringens opfattelse, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Økologiloven, jf. LBK nr. 416 af 03/05/2011. Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion mv. jf. BEK
nr. 716 af 27/06/2012. Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur mv. jf. BEK nr. 49 af
22/01/2013.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget forventes at kunne medføre behov for mindre tilpasning af dansk lovgivning til den
endelige forordning. Delegation til Kommissionen til at fastsætte detaljerede produktionsregler på områder,
hvor der endnu ikke er udarbejdet detaljerede produktionsregler på fællesskabsniveau, kan være bremsende
for den nationale udvikling, hvis medlemsstaterne ikke samtidigt får mulighed for at fastsætte nationale
regler i den mellemliggende periode. Denne mulighed er givet i Rådets generelle indstilling.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget ventes at kunne få mindre statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser.
Det var oprindeligt foreslået af Kommissionen, at undtagelsesbestemmelserne skulle udfases, men der
lægges nu op til, at undtagelserne videreføres. Derfor kan der ikke forventes, at der skal bruges væsentligt
færre ressourcer til udarbejdelse af dispensationer i primærproduktionen.
Der lægges ikke op til generelle forenklinger for producenterne. Den principdrevne linje i Kommissionens
oprindelige forslag ville kunne indskrænke fleksibiliteten for de økologiske producenter og begrænse
udviklingsmulighederne for økologien. Men i Rådets generelle indstilling lægges der ikke længere op til
væsentlige begrænsninger i fleksibiliteten, hvilket grundlæggende støttes af Europa-Parlamentets
ændringsforslag. Dog kan enkeltstående forslag stillet af Europa-Parlamentet medføre produktionsmæssige
begrænsninger. Det gælder blandt andet forslaget om loft på besætningsstørrelser og indførelse af
maksimums vækst- og produktionsrater i forhold til produktionsdyr.
En delegation til Kommissionen til at fastsætte detaljerede produktionsregler på områder, hvor der endnu
ikke er udarbejdet detailregler på fællesskabsniveau, kan indebære øgede omkostninger for myndighederne
og erhvervet i Danmark. Der indføres lettelser for små primærproducenter, der ventes at få mulighed for at
blive gruppeautoriseret, hvilket forventes at reducere byrder for meget små landbrug. Ordningen forventes
ikke at få nogen videre betydning i Danmark, idet de fleste økologiske landbrug er af en vis størrelse.
41
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0043.png
I Kommissionens oprindelige forslag var der krav om udarbejdelse af et miljøforvaltnings-system for de
større fødevare- og fodervirksomheder. Kravet om udarbejdelse af et miljøforvaltningssystem opretholdes
ikke i Rådets generelle indstilling, men figurerer i Europa-Parlamentets ændringsforslag. Dette kan få
mindre administrative konsekvenser for større virksomheder.
Kommissionens oprindelige forslag om at indføre særlige pesticidgrænseværdier i økologiske produkter er i
Rådets generelle indstilling ændret til, at der skal sikres en mere ensartet håndtering af analyseresultat og
sporing. Dog skal medlemsstaterne som noget nyt årligt indrapportere omfang og årsag til
kontamineringsfund. Kommissionen skal på den baggrund udarbejde en rapport til Parlamentet og Rådet
inden udgangen af 2020 med forslag til særlige grænseværdier, såfremt dette viser sig relevant. Tilgangen i
Rådets generelle indstilling støttes grundlæggende af Europa-Parlamentets ændringsforslag. Dette kan få
mindre administrative konsekvenser for myndighederne.
Det præcise omfang af de administrative konsekvenser for virksomheder og myndigheder vil generelt
afhænge af de regler, som kommer til at indgå i den endelige tekst i basisforordningen, og som efterfølgende
kan fastsættes via gennemførelsesbestemmelser. Eksempelvis vil en eventuel beslutning om, at der i øget
omfang skal indføres nationale databaser få administrative konsekvenser for erhverv og myndigheder.
Et eventuelt krav om, at alle detailbutikker skal omfattes af kontrollen samt indførelsen af en mere
risikobaseret kontrol, kan influere på udgifterne for myndigheder og erhverv. Såfremt alle detailbutikker skal
omfattes af økologikontrol vil det medføre øgede kontroludgifter samt administration for butikkerne, der vil
begrænse villigheden til at forhandle økologiske produkter. Indførelse af krav om, at distribution skal
anmeldes særskilt og omfattes af økologikontrol kan ligeledes influere på udgifterne for myndigheder og
erhverv. De økonomiske konsekvenser skal i begge tilfælde generelt analyseres nærmere. Der lægges nu op
til, at detailbutikkerne skal undtages for kontrol, hvis de udelukkende forhandler færdigpakkede produkter.
Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller resten af EU.
Høring
Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), § 5-udvalget (fiskeri), Det Rådgivende Fødevareudvalgs
EU-underudvalg, Det Økologiske Fødevareråd og på høringsportalen.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at nedenstående tre forhold på nuværende tidspunkt er særlig vigtige.
Drøftelserne om særlige grænseværdier. Cirkulerede forslag har opereret med såkaldte ”action-levels” der
principielt minder om den danske praksis i forhold til håndtering af sager hvor økologiske produkter er
blevet forurenet med uønskede stoffer. Det er væsentligt for økologien, at den fremtidige regulering ikke
inkluderer ”de facto” nedklassificeringsniveauer, der ligger langt under de kendte grænseværdier (MRL).
Landbrug & Fødevarer ønsker ikke særlige grænseværdier for uønskede stoffer i økologien, men bakker op
om en harmoniseret kontroltilgang, når der konstateres uønsket forurening.
Forhandlingerne om væksthusproduktionen synes at gå meget trægt, og endnu har ingen af Europa-
Parlamentets kompromisforslag tilladt dyrkning i afgrænsede bede i hele Danmark. Det er væsentligt, at vi
kan opretholde og udvikle vores eksisterende økologiske væksthusproduktion. Både i bundjord og i
afgrænsede bede. Landbrug & Fødevarer vil gerne endnu en gang gøre opmærksom på det forslag som det
daværende Fødevareministerium, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab
udviklede i 2011 og 2012. Alternativt bakker Landbrug & Fødevarer op om undtagelsesmuligheder der også
inkluderer hele Danmark, eksempelvis ved brug af den zoneinddeling der kendes fra pesticidområdet.
På en lang række områder ved detailreguleringen er Europa-Parlamentets ændringsforslag mere
omfattende end både Rådets og Kommissionens. Landbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i det
omfang og den snitflade der er fremlagt i Rådets forslag. Landbrug & Fødevarer støtter op om, at tekniske
ændringsforslag der går ud over omfanget i Rådets forslag fastsættes via retsakter og dermed behandles i
efterfølgende drøftelser.
42
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0044.png
Landbrug & Fødevarer har givet udtryk for et klart ønske om at fastholde den årlige økologikontrol for
bedrifter med afsætning, og kan således ikke bakke op om forslaget om en risikobaseret tilgang til
fastlæggelse af kontrolfrekvens for økologikontrollen.
Landbrug & Fødevarer mener, at den årlige kontrol er en meget stærk og tydelig salgsparameter i forbindelse
med økologi. Netop den årlige kontrolindsats er en af de stærkeste og letteste kommunikerbare indsatser, og
den kan dermed understøtte økologiens troværdighed og fastholde den høje forbrugertillid. Dette gælder på
hjemmemarkedet såvel som på eksportmarkederne i både EU og tredjelande. Landbrug & Fødevarer
vurderer således ikke, at overgangen til risikobaseret kontrol vil understøtte erhvervets mulighed for at øge
det økologiske salg.
Landbrug & Fødevarer bakker dog op om, at der i forbindelse med den årlige økologikontrol arbejdes med en
risikobaseret tilgang på det specifikke kontrolbesøg, således at kontrolindsatsen på den enkelte bedrift kan
variere afhængigt af en vurderet risiko i forhold til eventuel uoverensstemmelse med økologireglerne.
Landbrug & Fødevarer kan støtte, at der fokuseres på de økologiske principper, men er uenig i, at det skyldes
en manglende forbrugertillid til økologiske produkter, og at det skal være begrundelsen for at fjerne en række
af de nuværende undtagelser. Landbrug & Fødevarer mener, at Kommissionen i den forbindelse har lagt alt
for stor vægt på resultatet af den offentlige spørgeundersøgelse.
Landbrug & Fødevarer finder, at der fortsat skal sikres gode vilkår for at opretholde den økologiske
produktion og for at fremme omlægningen til økologisk produktion. Derfor skal muligheden for at have
samtidig drift af en økologisk enhed og en ikke-økologisk enhed opretholdes, ligesom muligheden for at få
nedsat omlægningstid skal bevares. Reglerne for brug af omlægningsfoder og krav til foder fra egen bedrift
bør heller ikke skærpes. Stramningerne er unødvendige og vil være en barriere for udvidelse og vækst inden
for det økologisk dyrkede areal.
Indførelsen af et miljøforvaltningssystem for økologisk erhvervsdrivende må ikke skabe
uhensigtsmæssige udfordringer og omkostninger for virksomhederne. Økologierhvervet skal desuden have
indflydelse på de krav, der lægges ind i systemet.
Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at det er undtagelsesmulighederne, der generelt skaber ulige
konkurrencevilkår. Dog er håndteringen på plantematerialeområdet for uens, og at der skal være en særlig
indsats og strategi for gradvist at øge andelen af økologisk plantemateriale på EU-niveau. Der ses især ulige
konkurrencevilkår, hvor det er de enkelte medlemsstater, der fastsætter kriterierne, for eksempel
langsomvoksende fjerkræracer og krav til udearealer til æglæggende høner.
Samme betragtning gælder i forhold til en overgang til brug af 100 % økologiske dyr til indsættelse i
økologiske besætninger. Mulighederne skal vurderes inden for de enkelte sektorer, og der skal tages stilling
til strategi og overgangsperiode. Kravet er særligt problematisk for svin, hvor det vil være en udfordring at få
adgang til en tilstrækkelig genetisk variation, hvis ikke der kan suppleres med ikke-økologiske hundyr.
Landbrug & Fødevarer ønsker at bevare økologikontrollen som en procesorienteret kontrol. Foreningen er
skeptisk i forhold til at fjerne kravet om et årligt kontrolbesøg, og kan ikke støtte, at der indføres en særlig
grænseværdi for utilsigtede pesticidrester. Foreningen mener desuden, at det fortsat skal være muligt for
medlemsstaterne at fritage detailbutikker fra økologikontrol, og at økologikontrollen med
fødevarevirksomhederne fortsat kan gennemføres smidigt som en integreret del af den offentlige
fødevarekontrol.
I forhold til delegering af beføjelser til Kommissionen er Landbrug & Fødevarer særligt skeptisk over for, at
delegation i relation til produktions- og kontrolregler, da det kan få væsentlig betydning for producenter og
virksomheder – og derfor kan anses for at være centrale dele i den lovgivningsmæssige retsakt. Det er i øvrigt
uklart i hvor høj grad medlemsstater og interessenter vil blive inddraget, jf. forslagets artikel 36. Landbrug &
Fødevarer peger særligt på, at artikel 2, 7,10, 11, 12, 13, 16 og artikel 19 har dansk interesse.
43
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
Landbrug & Fødevarer finder desuden, at tryneringning af søer fortsat skal være muligt, og at der ikke
specifikt skal være krav om rodemateriale i løbegårde til svin. Specifikt i forhold til den danske ægproduktion
skal daggamle kyllinger fortsat kunne omlægges. Kravet om, at der i økologisk rugeægsproduktion skal være
adgang til udearealer, vil være vanskelig af hensyn til den danske salmonellastatus. Kravet til udeareal og
flokstørrelse bør ikke strammes i forhold til de gældende danske regler for økologisk opdræt.
Belægningsgraden i etagesystemer ønskes opretholdt som nuværende dansk praksis.
Der bør ikke indføres et forbud mod afhorning af kvæg. Foreningen kan heller ikke støtte, at muligheden for
samgræsning med økologiske og ikke-økologiske dyr bliver tidsbegrænset og, at de ikke-økologiske
besætninger skal leve op til særlige miljøkrav.
I forhold til akvakultur ønskes den nuværende mulighed for at anvende farve fra naturlige kilder til
indfarvning af fisk inden for grænserne af deres fysiologiske behov, opretholdt.
Under medicinreglerne bør der gives mulighed for at bruge særlige produkter og hjælpestoffer, som for
eksempel fysiske midler som Orbesealer til forebyggelse af yverbetændelse. Desuden skal de biodynamiske
præparater fortsat kunne anvendes.
Landbrug & Fødevarer savner målsætninger for den økologiske produktion i EU i Kommissionens
handlingsplan. En målsætning kunne være, at øge andelen af økologisk areal i EU fra de nuværende ca. 6 %
til 12 % til 2024. Handlingsplanen bør desuden have klare mål for at udbrede kendskab til EU- logoet,
ligesom den skal forholde sig yderligere til udfordringerne med overgang til brug af 100 % økologiske dyr og
økologisk plantemateriale.
Import baseret på identisk regelopfyldelse støttes, idet der dog skal sikres gode muligheder for samhandel
med 3. lande, der understøtter høj troværdighed bag produkterne. Tilstrækkelige overgangsperioder (4-5 år),
skal sikre, at ændringerne ikke får negativ indflydelse på importen fra disse lande (pt. ækvivalens). Det bør
undgås, at eksporten ud af EU gøres besværlig, fordi EU opbygger for stramme og administrativt besværlige
regler ved import (identisk regelopfyldelse).
Landbrug & Fødevarer bakker derfor også op om, at der fremover sker en forbedring af sporbarheden ved
import af økologiske varer, da dette også er afgørende for økologiens troværdighed. Udveksling af data og
administrative procedurer kan være en måde at øge sporbarheden på, men det må dog ikke blive så
administrativt besværligt, at det kan få karakter af teknisk handelshindring overfor tredjelandene.
Landbrug & Fødevarer savner klima og naturindsatser i Kommissionen forslag. Det ligger implicit i
økologiens principper, at natur og klima i særlig grad skal varetages i den økologiske produktionsform, men i
de eksisterende reguleringer og i Kommissionens nye forslag, er indsatser mod konkrete handlinger undladt.
Landbrug & Fødevarer havde derfor gerne set, at der i den kommende forordning blev taget de første
bevægelser mod reguleringer der sikrer øget fokus på klima- og naturindsatser i økologien.
Angående det italienske kompromisforslag anfører Landbrug & Fødevarer, at det indeholder mulighed for at
have samtidig drift af en økologisk og en ikke-økologisk enhed, men det muliggør ikke samtidig drift, som det
ifølge foreningen kendes fra Danmark. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer væsentligt, at retten til samtidig
drift ikke begrænses til særlige produktioner eller til mindre landbrug. Samtidig drift er en god mulighed,
også for store bedrifter, at omlægge bedriften i etaper. Foreningen bemærker, at det for eksempel kan være
nødvendigt, hvis eksisterende husdyr og staldsystemer endnu ikke kan tages ud af konventionel produktion,
eller hvis der er længerevarende kontrakter på konventionel produktion.
Landbrug & Fødevarer mener, at havsalt bør fjernes fra forordningens anvendelsesområde. Havsalt er et
mineral og bør ikke kategoriseres som et landbrugsprodukt. Der foreligger ikke retningslinjer for produktion
af økologisk havsalt, og foreningen påpeger, at det vil skabe forvirring, hvis havsalt underlægges
anvendelsesområdet, mens stensalt og sydesalt holdes udenfor. Grundlæggende forventer foreningen, at
44
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0046.png
kategorisering af økologisk salt, vil gøre det unødvendigt kostbart og administrativt besværligt for
fødevarevirksomheder, der anvender salt i deres økologiske produkter.
I forhold til særlige grænseværdier for utilsigtede stoffer i økologiske produkter, er det ifølge Landbrug &
Fødevarer væsentligt at fastholde, at der ikke ønskes særlige grænseværdier for de økologiske produkter.
Landbrug & Fødevarer er enige i, at uønskede stoffer som udgangspunkt ikke bør forekomme, men mindre
baggrundsforurening vil ifølge foreningen være uundgåeligt i visse tilfælde, og en nul-forekomst vil være
utænkelig. Landbrug & Fødevarer bakker op om, at der arbejdes for fælles krav til både analysemetoden og
vurderingen af den konstaterede forekomst, men som udgangspunkt ønsker foreningen at fastholde den
procesorienterede kontrol af den økologiske producents handlinger, og i mindre grad fokusere på kontrollen
af slutproduktet.
I kompromisforslaget fra det italienske formandskab er holdningen til årlig kontrol uafklaret. Landbrug &
Fødevarer vil gerne endnu engang pointere vigtigheden af at fastholde den årlige kontrolfrekvens, men
samtidig indføre øgede muligheder for en risikobaseret tilgang på de enkelte kontroller. Økologikontrollen er
ifølge Landbrug & Fødevarer blandt de stærkeste kort i forhold til at opretholde økologiens troværdighed,
både herhjemme og på fjerne markeder.
I forhold til særlige danske forhold, vil Landbrug & Fødevarer gerne opfordre til øget fokus på de områder,
hvor der på grund af nationale fortolkningsmuligheder opleves manglede harmonisering og potentiel
konkurrenceforvridning. Det er eksempelvis i forhold til definitionen af langsomt voksende fjerkræracer,
krav til udearealer til æglæggende høner og muligheder for økologisk honningproduktion. Her er det ifølge
Landbrug & Fødevarer i vid udstrækning danske producenter, der er udfordret, og det kan derfor ikke
forventes, at øvrige medlemsstater vil sætte særligt fokus på disse områder. Det samme gør sig ifølge
Landbrug & Fødevarer gældende for de foreslåede regler for opdræt af økologiske hønniker, hvor den danske
produktion vil blive alvorligt klemt, hvis de foreslåede regler i den kommende forordning træder i stedet for
de eksisterende regler i den danske bekendtgørelse. Da Danmark ifølge Landbrug & Fødevarer stort set er det
eneste land, der indtil nu har produceret økologiske hønniker, er det væsentligt med et særligt dansk fokus
på udfordringerne.
Økologisk Landsforening har følgende supplerende kommentarer til de bemærkninger.
For så vidt angår introduktion af grænseværdier og nedklassificeringstærskler finder Økologisk
Landsforening, at det er afgørende, at en eventuelt revideret forordningstekst ikke indeholder nogen
nedklassificeringsgrænseværdi eller grænseværdi for aktion. Ethvert fund af pesticider skal udløse en
vurdering af, om der er grundlag for at undersøge fundet nærmere. Enhver afgørelse, der påvirker produktets
status, skal meddeles de andre medlemslande, så det ikke kan sættes på markedet via andre lande eller som
ingrediens i andre produkter. Det er relevant at forholde sig til, hvis der forekommer at være særlige
problemer med produkter fra givne områder. Det er imidlertid grundlæggende forkert at indføre en
grænseværdi, der flytter fokus fra systemkontrol til produktkontrol. Der foreligger ikke data, der giver
indtryk af, at udeladelsen af anvendelsen af pesticider i økologien ikke også kommer til udtryk i, at de
økologiske produkter i langt de fleste tilfælde ikke indeholder pesticidrester, og at en eventuelt forekomst
ligger under det, der gennemsnitligt findes i konventionelle produkter. Der er derfor ikke grundlag for at
ændre tilgang, taget i betragtning af, hvad det kan betyde af usikkerhed og ekstra byrder for de økologiske
producenter. Introduktion af aktionsværdier, der angiver hvornår et fund skal udløse en undersøgelse, vil
kunne have den forkerte effekt, at fund under værdien ikke giver anledning til stillingtagen. Såfremt der i dag
optræder situationer, som har karakter af omgåelse af regler, som ikke fanges med det nuværende system,
må der handles målrettet på dette. Det kan og skal ikke løses via bestemmelser, der gør det omgivende
samfunds anvendelse af pesticider til økologiens problem. Økologisk Landsforening mener endvidere, at
enhver forestilling om, at der til gengæld indføres erstatningsordninger må tilbagevises, idet det er
omkostningstungt at køre en erstatningssag, og det er vanskeligt at kræve erstatning fra nogen, som man
enten ikke kan udpege og/eller som har anvendt det pågældende middel i overensstemmelse med gældende
regler. Økologisk Landsforening mener ikke, at det er miljøpenge i den fælles landbrugspolitik, der skal
45
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0047.png
finansiere, at det konventionelle landbrug bruger pesticider. Det vil være umuligt at vide, hvor mange penge,
der skal reserveres til erstatning.
For så vidt angår væksthusproduktion, så gør Økologisk Landsforening opmærksom på, at det kun er en
mindre del af dansk økologisk væksthusproduktion, der foregår i afgrænsede bede. Økologisk Landsforening
kan ikke støtte en produktion i afgrænsede bede. Det er i direkte konflikt med principperne for økologien,
som siger, at planterne hovedsageligt skal ernæres via jorden ved langsomt omsættelige næringsstoffer i
modsætning til flydende direkte tilgængelige næringsstoffer, og at det økologiske system skal opdyrke
jordens frugtbarhed. Det er vanskeligt at forsvare et system, der ikke er i overensstemmelse med mål og
principper i økologiforordningen. Der er ikke særlige arbejdsmiljøproblemer relateret til dyrkning i jord.
Også i disse systemer er der indført hjælperedskaber, der sikrer gode arbejdsstillinger. Økologisk
Landsforening lægger derfor vægt på, at reviderede regler ikke åbner op for, at flere gartnere i Danmark kan
etablere sig med dyrkning i afgrænsede bede. Der er absolut ingen argumenter for disse, som kan forsvare
det overfor øvrige lande i EU. Såfremt det bevæger sig i den retning, at afgrænsede bede accepteres, så vil
foreningen henvise til et forslag fremsat af Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhvervsgartneri og Økologisk
Landsforening tilbage i 2011, der tager afsæt i økologiens principper. Økologisk Landsforening finder det dog
acceptabelt, at jorden i væksthuset kan omlægges ved at blive overdækket, således at der kan dyrkes oven på
jorden i de to omlægningsår. Det er en forudsætning for at kunne omlægge væksthuse, alternativt kan der
kun etableres økologisk væksthusproduktion som barmarksprojekter. Kulturer som stiklinger,
udplantningsplanter, krydderurter og prydplanter må nødvendigvis kunne dyrkes i potte, hvor vækstmediet
består af de bestanddele, der er listet på bilag 1. Det er ikke realistisk at dyrke dem direkte i jorden og sælge
dem med denne jord.
Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der indføres et loft på svine og fjerkræbedrifter. Økologisk
Landsforening finder, at uanset hvad man måtte synes om det, så vil det alene være et bureaukratisk loft, idet
bedrifterne blot vil blive delt op i selvstændige CVR og CHR numre.
Når det kommer til databaser og anvendelse af økologisk opdræt og plantemateriale finder Økologisk
Landsforening det helt relevant at fokusere på, hvad der kan gøres for, at økologien i stigende grad bliver
uafhængigt af det konventionelle landbrug. For så vidt angår fisk, bør der etableres en EU-database over
opdræt og opdrætskapacitet. Der bør ikke gives tilladelse til at anvende ikke økologisk opdræt, hvis der er
materiale på denne database. Det er vigtigt, der er tale om en EU-database, da fiskeyngel som produkt
handles over grænser. For så vidt angår planteformeringsmateriale og såsæd, så kan der med fordel etableres
en fælles indgangsportal via EU til nationale databaser. Det er væsentligt, at plantematerialet er egnet til
produktion i det pågældende medlemsland, det vil variere med klimaet. Såsæd fra omlægningsmarker skal i
øvrigt permanent kunne anvendes på økologiske bedrifter, ligesom der permanent skal være mulighed for at
bruge omlægningsfoder For så vidt angår husdyr, så finder Økologisk Landsforening det mindre oplagt at
kræve, at der etableres databaser. Der er i den sammenhæng større behov for at udpege EU og nationale
initiativer, der kan fremme etableringen af økologiske avlsprogrammer. Forskellen på avlsdyr og fiskeyngel
og planteformeringsmateriale og såsæd er, at avlsdyr kun indsættes i et begrænset omfang, mens fiskeyngel
og plantematerialet udskiftes hele tiden og dermed er en løbende fast bestanddel af selve produktionen.
Indsættelse af fjerkræ har lighed med fiskeyngel. Økologisk Landsforening ser dog ikke grund til at etablere
en database. Hvis det er muligt at lave slagtekyllinger, så er det også muligt at lave hønniker. Adgangen til at
indsætte ikke økologiske hønniker bør derfor helt ophøre. Det vil sætte produktionen af økologiske hønniker
i gang.
I forhold til importforordningen finder Økologisk Landsforening det vanskeligt at acceptere, at der skal
kræves direkte overholdelse af EUs økologiregler i tredjelande. Et meget stort antal af produkterne i disse
lande produceres ikke i EU. I det tilfælde at de produceres i EU, så vil der ikke være tale om ækvivalens, hvis
der er grundlæggende forskelle f.eks. adgang til at bruge hjælpestoffer, som ikke er tilladt i EU.
Økologisk Landsforening gør endvidere opmærksom på, at det kan begrænse udbuddet af økologi væsentligt,
hvis detailleddet ikke kan undtages økologikontrol som i dag. En opstramning af den karakter må
nødvendigvis berettiges ud fra erfaring.
46
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0048.png
I forhold til strukturen finder Økologisk Landsforening det principielt korrekt ikke at lægge mere end højst
nødvendigt i basisretsakten eftersom, det er en meget tung proces at ændre denne. Det bør derfor kun være
de forhold, som er meget entydige for økologien, der bør udspecificeres i basisretsakten.
Det er fortsat foreningens holdning, at forslaget bør kasseres. Der er reelt ikke indført væsentlige
forbedringer. Derimod er der alvorlige problemer og mange tekniske detaljer, som efter Økologisk
Landsforenings vurdering kan få utilsigtede effekter.
Økologisk Landsforening er positiv over for, at Kommissionen med sit forslag fastslår, at de økologiske mål
og principper skal have en fremtrædende placering i reguleringen af det økologiske landbrug. Økologisk
Landsforening finder dog ikke, at det afspejler sig tilstrækkeligt i forslaget, der kun i begrænset omfang
rykker økologien tættere på målsætningerne. Forslaget indeholder tiltag, der kan gøre det vanskeligt at
opretholde den eksisterende produktion. Ud fra en samlet betragtning mener foreningen, at der er basis for
at overveje en afvisning af forslaget, idet det vil kræve mange ressourcer at tilpasse det, så der ikke opstår
utilsigtede skadelige effekter i forhold til erhvervet, og fordi forslaget ikke i tilstrækkelig grad giver økologien
et løft.
Foreningen er positiv overfor, at der skal iværksættes et målrettet avlsarbejde inden for både
husdyrproduktion og planteavl. EU bør dog medvirke med midler og politik, som støtter op om initiativet.
Foreningen mener, at det er væsentligt, at der ikke foretages ændringer, der gør det sværere at lægge om, og
kan ikke støtte indskrænkningen for, hvornår der kan gives nedsat omlægningstid. Omlægningstiden for
udearealer til enmavede dyr skal fortsat kunne nedsættes til 6 måneder. Omlægningsfoder skal kunne
anvendes som i dag, dog gerne med den stramning, at foder fra førsteårs omlægning kun kan bruges med op
til 20 % pr. dag. Foreningen peger på at indførelsen af skrappe restriktioner på anvendelsen af eget
omlægningsfoder i øvrigt står i kontrast til, at der samtidigt med foreslås høje selvforsyningskrav.
Foreningen er positiv overfor, at der skal udarbejdes en miljøredegørelse for firmaer, der fremstiller og
forhandler økologiske produkter. Definitionen betyder dog at størsteparten af virksomhederne ikke omfattes
af kravet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Økologisk Landsforening ser gerne, at der også formuleres
egentlige energi- eller klimakrav, eller krav om en klima- og energihandlingsplaner, på primærbedrifterne og
på akvakulturbrugene.
Økologisk Landsforening er som udgangspunkt enig i, at hele bedriften skal drives økologisk, så længe der er
tale om den erhvervsmæssige del af bedriften. Landbrugsskolers mulighed for at have en økologisk
produktion må ikke indskrænkes. Ligeledes er det vigtigt, at forskningsinstitutioner både kan have en
økologisk og en konventionel produktion. Foreningen kan dog acceptere at kravet falder helt bort, da et krav
vil medvirke til at bedrifterne splittes op i en økologisk og en ikke økologisk enhed, og det i virkeligheden gør
det sværere at kontrollere, at der ikke finder svindel sted.
Foreningen kan støtte, at der er krav om, at der skal operettes en såsædsdatabase og at der i øvrigt er
initiativer, der understøtte anvendelsen af økologisk såsæd. Foreningen bakker også op om, at der indføres
en form for gruppekontrol.
Det er positivt, at slutfedning af drøvtyggere ikke længere må foregå på stald. Økologisk Landsforening kan
ikke bakke op om, at mikrovirksomheder kan holde dyr i bindestalde – da definitionen er for bred.
Muligheden bør kun være til rådighed for meget små dyrehold eller særlige regionale forhold, der forhindrer,
at staldene bygges om til løsdrift. Økologisk Landsforening finder det desuden ud fra en
sikkerhedsbetragtning meget diskutabelt, at afhorning forbydes.
Økologisk Landsforening foreslår, at der indarbejdes en bestemmelse om at vurdere behovet for kastration af
pattegrise inden 2020 med henblik på at undersøge, om der kan indføres et forbud mod kastration i
økologisk produktion.
47
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
Økologisk Landsforening finder, at fleksibilitetsmulighederne i højere grad skal forholde sig til, at EU udgør
et meget heterogent billede. Det er nødvendigt at finde en intelligent løsning, der sikrer et højt
minimumsniveau samtidigt med, at der sker en fortsat udvikling på vilkår, der sikrer, at økologien kan vokse
i alle lande. Foreningen forslår konkrete overgangsordninger, der muliggør, at nogle lande på fastlagte
betingelser skal kunne få længere tid til at tilpasse sig nye strammere krav. Forslaget skal imødegå, at der
skabes og næres behov for supplerende private regler. Økologisk Landsforening finder det uheldigt, hvis EU’s
regler lægger op til, at der skal være private regler i supplement til EU’s regler. Det er foreningens ønske, hvis
det ikke kan komme med i denne ombæring, at det indskrives i Kommissionens handlingsplan for økologi,
hvordan behovet for en fleksibel tilgang skal håndteres.
Økologisk Landsforening er ikke gået detaljeret ind i kontrolbestemmelserne, men finder, at detailbutikker
fortsat skal kunne undtages fra kontrol. Landsforeningen ser åbent på, om kravet om et årligt kontrolbesøg
skal opretholdes eller erstattes af en risikobaseret kontrol. De nærmere krav skal dog i givet fald undersøges
nærmere. Foreningen ønsker at bevare en proces-orienteret kontrol fremfor en produktorienteret kontrol.
Foreningen kan ikke bakke op om, at der indføres særlige grænseværdier for pesticidrester, der skal udelukke
produkter fra at blive markedsført som økologiske. Økologien skal alene tage ansvar for ikke at anvende
pesticider, og ikke for det øvrige landbrugs anvendelse af pesticider. Forekomst af pesticidrester skal
foranledige en afdækning af, om det kan skyldes overtrædelse af forbuddet mod anvendelse af pesticider,
men ikke til automatisk nedklassificering af det økologiske produkt. Foreningen er endvidere skeptisk
overfor den foreslåede erstatningsordning.
Foreningen støtter, at Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der dækker de produktioner, som
allerede ligger i det foreliggende forslag. Foreningen har hæftet sig ved, at beføjelsen skal ske under
inddragelse af eksperter og med høringer af medlemsstater undervejs.
Det er vigtigt, at medlemsstaterne fortsat kan vedtage regler for produktioner, der ikke er direkte omfattet af
fælles EU regler. De danske regler for levekyllinger og flodkrebs er eksempler på områder, hvor Danmark i
mangel af fælles EU regler har fastsat nationale bestemmelser. De danske regler skal selvfølgelig kunne
fastholdes ind til der vedtages fælles EU regler på disse områder, men der kan være andre områder, der
endnu ikke er dækket af EU regler, og her skal det ligeledes være muligt at fastsætte nationale bestemmelser.
Økologisk Landsforening kan ikke støtte den del af forslaget, der kræver, at tredjelande skal overholde EU’s
regler for økologisk produktion identisk og ønsker at opretholde systemet med ækvivalensvurdering i
forbindelse med import. Udviklingslande vil ikke have mulighed for at skulle overholde alle regler i EU's
økologiforordning, da landenes klima og struktur m.m. er helt forskelligt i forhold til Europas. Økologisk
Landsforening finder det urealistisk, at EU formår at etablere bilaterale ækvivalensaftaler med alle de lande,
hvorfra der i dag foregår import inden for en rimelig tidshorisont, og forventer, at det samlet fører til en
betydelig reduktion af det økologiske vareudbud i EU. Incitamentet for at videreudvikle kravene i det
økologiske regelsæt svækkes, da introduktion af nye krav i EU, direkte vil kunne ramme muligheden for at
fortsætte en import etableret, inden de nye krav blev indført. Økologisk Landsforening mener derfor, at fokus
skal rettes mod eventuelle opstramninger i forbindelse med godkendelse af kontrolorganerne og udveksling
af oplysninger med disse.
Foreningen mener, der er behov for at finde en mere dynamisk og smidig proces for vedligeholdelse af
bilagene over tilladte input, hjælpestoffer og ikke økologiske ingredienser. Foreningen foreslår, at det kan ske
ved at medlemsstaterne ud fra fastlagte kriterier kan beslutte, hvilke produkter de vil tillade. Beslutningen
skal notificeres i de øvrige lande, og en tilladelse vil være gældende i alle lande. Produktet kan kun opføres på
listen, hvis der er opbakning fra alle lande. Såfremt der er indvendinger kan forslaget følger den nuværende
procedure med behandling af EGTOP. Der er endvidere behov for, at der tages aktivt stilling til anvendelsen
af nanoteknologi i økologien.
Af hensyn til sygdomsrisiko og forsyningssikkerhed er der behov for at overveje, om verandaer
– skal kunne erstatte egentlige udearealer, når der er tale om avlsproduktioner. Økologisk
48
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
Landsforening henviser i øvrigt til den danske indstilling til EU fjerkræregler, som blev udarbejdet af
Plantedirektoratet under inddragelse af erhvervet i Danmark, idet foreningen mener, at denne indstilling
skal ligge til grund for den danske holdning til det fremlagte forslag.
Økologisk Landsforening finder det meget problematisk, at der er stillet vidtgående krav til størrelsen på
udearealet til hønniker. Det bør ikke være større, end det man i dag kræver i Danmark, og arealkravet til
slagtekyllinger bør tilsvarende sættes ned, så det følger arealkravet til hønniker.
Forslaget indeholder et afstandskrav til nærmeste udgangshul i huset. Økologisk Landsforening vil gerne
stille spørgsmålstegn ved, om dette er nødvendigt. Hvis kravet til udgangshuller stilles i forhold til
nyttearealet, vil denne relation lægge begrænsninger på udformningen af huset. I den forbindelse skal det
bemærkes, at der er inkonsekvens i formuleringen af krav til udgangshuller, idet der både står ”poultry house
available to the birds” og bare ”house”.
Økologisk Landsforening noterer sig, at kravet til selvforsyning med foder er hævet væsentligt fra 20 – 60 %,
når der er tale om enmavede dyr, men såfremt Danmark kan fastholde sin nuværende definition på
opfyldelse af selvforsyningskravet har Økologisk Landsforening ikke nogen indvendinger mod dette.
Økologisk Landsforening mener, at kravet til materialer, der anvendes til bistader, skal beholdes, som det er
nu, det vil sige, at de hovedsageligt skal være lavet af naturlige materialer.
Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der sættes begrænsning på antal antiparasitære behandlinger hos
fisk. Parasitære behandlinger er netop holdt ude af behandlingsregnskabet,
når det handler om landbrugsdyr, det samme må gøre sig gældende inden for akvakultur. Foreningen mener
at den nuværende mulighed for at anvende naturligt astaxanthin bør genindsættes.
De biodynamiske præparater skal fortsat kunne bruges. Der skal endvidere også fremadrettet skal være
mulighed for fælles afgræsning. Foreningen ønsker endvidere at opretholde nuværende håndtering af GMO-
forbud, der er fortsat behov for en form for dokumentation for GM-frihed.
Økologisk Landsforening har suppleret og justeret nogle af de tidligere afgivne høringskommen-tarer.
Økologisk Landsforening ser gerne, at der laves en undtagelse for så vidt angår anvendelse af visse
allopatiske lægemidler, således at disse kan anvendes forebyggende. Det drejer sig om midler, der alene har
en fysisk virkning som for eksempel orbesealer, der skal forebygge yverbetændelse. Visse diætiske
fodermidler bør tillades til økologisk husdyrhold. Økologisk Landsforening mener, at der skal udarbejdes
krav til emballager, der vil kunne være problematiske i forhold til sundhed og eller miljø mm. Der bør
indsættes krav om, at der etableres EU forsyningsdatabaser på såvel frø- som planteformeringsmateriale og
på fiskeyngel.
Økologisk Landsforening ser gerne, at kravet om årligt kontrolbesøg opretholdes. Foreningen er dog positiv
over for, at omfanget af besøget planlægges ud fra historikken og karakteren af bedriften og eller
virksomheden.
Økologisk Landsforening finder, at delegerede beføjelser til Kommissionen som udgangspunkt bør omfatte
redigering af positivlisterne og ikke kontrol- og produktionsreglerne, da disse bestemmelser menes at have
væsentlig betydning for økologien.
Samlet set mener Økologisk Landsforening, at forslaget som det er fremlagt, er skadeligt for økologien.
Derudover indeholder forslaget ingen initiativer på de områder, som burde løftes, hvis økologien skal
udvikles. Økologisk Landsforening henviser i den forbindelse til klima-, natur- og emballagekrav, fleksibilitet
via regler for ikrafttrædelse af nye krav i lande med begrænset økologi, og indarbejdelse af en smidigere
model for opdatering af positivlisterne i økologiforord-ingen.
49
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0051.png
Hvad angår det italienske formandskabs kompromisforslag vurderer Økologisk Landsforening at det fortsat
indeholder problemer på centrale områder.
Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om forslaget fra det italienske formandskab om at fastholde de
nuværende krav til selvforsyning med foder. Det er et grundlæggende princip i økologien, at det skal
indrettes i lokalt tilrettelagte systemer, at anvendelsen af eksterne ressourcer skal begrænses, og at
husdyrproduktionen skal baseres på en nøje sammenhæng mellem denne produktion og jordarealerne og
fodring af dyrene med økologiske afgrøder, der er produceret på samme bedrift eller på nærliggende
økologiske bedrifter. På den baggrund stiller foreningen sig uforstående over for et forslag om at fastholde
bestemmelser, der ikke stemmer overens med principperne. Økologisk Landsforening mener derfor, at
Kommissionens forslag i forhold til selvforsyning med foder skal fastholdes.
Økologisk Landsforening mener, at det er vigtigt, at det reviderede forslag forpligter medlemsstaterne til at
fastsætte krav, der giver garanti for, at det økologiske landbrug forholder sig aktivt til, hvordan det kan styrke
eller bevare naturindholdet på økologiske bedrifter, og at medlemslandene forholder sig til, hvordan de
økologiske bedrifter kan bidrage til et reducere klimaforandringerne. Foreningen mener ikke, at det er muligt
at stille de samme krav i alle lande, da der er tale om forhold, som vekselvirker med forskel på geografi og
klima med mere. Dette bør fremgå af notatet, da et forslag om enslydende krav vil kunne forhindre, at
forslaget kan tiltrædes.
Økologisk Landsforenings vurderer, at formandskabets kompromisforslag i slutningen af 2014 fortsat
indeholder problemer på centrale områder. Flere af de områder, som formandskabet har foreslået ændringer
på, vil fortsat skulle justeres, for at foreningen finder det tilfredsstillende.
Økologisk Landsforening mener fortsat, at forslaget til en revideret økologiforordning har en karakter, så det
bør trækkes tilbage. Det indeholder ikke initiativer, der berettiger, at det skal gennemføres. Økologisk
Landsforening finder, at der er små forbedringer i kompromis-forslagene, men fortsat for mange alvorlige
problemer. Det er fortsat Økologisk Landsforenings opfattelse at de ressourcer, der skal anvendes, til at
ændre det problematiske forslag ikke står mål med resultatet. Forslaget bør ifølge Økologisk Landsforening
erstattes af et fokuseret forslag, der samtidigt indeholder initiativer, der stiller økologien stærkere som
garanti for initiativer inden for natur og klima og som forholder sig til emballering af økologiske fødevarer
samt næringsstofforsyning til økologien med tanke på at sikre gode muligheder for, at økologi kan indgå i en
genanvendelse af organiske restprodukter.
Økologisk Landsforening mener, at målet om at harmonisere reaktioner på fund af Pesticid-rester bør
håndteres under kontrolbestemmelserne, og at det er vigtigt, at dette udtrykkes meget tydeligt under
forhandlingerne om forslaget.
Økologisk Landsforening finder det er hensigtsmæssig at erstatte bedriftsstørrelsen på bedrifter, der kan
indgå i gruppekontrol med loft på omsætningen, men det er uklart, om det er muligt at finde et meningsfyldt
loft, der kan anvendes på tværs af medlemsstaterne. Økologisk Landsforening mener, at loftet på omsætning
eventuelt kan kombineres med et krav om, at der bedriftens produkter afsættes gennem direkte salg.
Økologisk Landsforening stiller sig uforstående over for den store fokus på risiko for problemer med
forbrugertilliden. Økologisk Landsforening mener, at den største trussel for forbrugeropbakningen er, at
regelsættet forhindrer dynamisk udvikling, da det er vanskeligt at tage initiativer i retning af at styrke
indsatser, der ligger i direkte forlængelse med de økologiske principper, såsom natur, klima, genanvendelse
af organiske restprodukter, emballagekrav. Foreningen mener, at man i den sammenhæng bør forholde sig til
behovet for at styrke de økologiske principper i EU, og samtidig med, at der tages hensyn til, at der hele tiden
optages nye medlemsstater, som skal kunne starte en økologisk produktion.
Biodynamisk Forbrugersamfund og Foreningen for biodynamisk jordbrug bemærker, at anvendelsen af
biodynamiske præparater ikke er nævnt i forslaget. Biodynamisk Forbrugersamfund finder det vigtigt, at
præparaterne fortsat kan anvendes.
50
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0052.png
De Samvirkende Købmænd har tidligere afgivet et omfattende høringssvar og henviser til dette. De
Samvirkende Købmænd havde håbet, at nogle af de bekymringer, som både De Samvirkende Købmænd og
flere andre organisationer har givet udtryk for, havde resulteret i, at forslaget måske var blevet ændret. Det
ser ud til, at det er sket på nogle punkter, men med de mange ændringer der er sket de sidste år, er det svært
at overskue præcis hvad status er nu. Det er eksempelvis ikke klart, hvad der er sket med hensyn til krav om,
at alle virksomheder, der sælger økologiske fødevarer, herunder også detailvirksomheder, skal være
underlagt økologikontrol. Som tidligere påpeget er det meget vigtigt, at der ikke pålægges detailbutikkerne
flere administrative byrder end i dag, Hidtil har både butikker med færdigpakkede fødevarer samt butikker
med ”simpel tilberedning” været undtaget. Det lyder ikke, som om forslaget sikrer, at dette kan fortsætte.
Det virker helt absurd, at der netop for tiden i Danmark gøres så meget for at fremme økologien, samtidig
med at forslaget om en ny økologiforordning truer med at bremse. Der er ingen tvivl om, at hvis
besværlighederne ved at forhandle og/eller tilberede økologiske produkter i detailledet bliver større end i
dag, vil salget ikke blive fremmet. De Samvirkende Købmænd arbejder med at hjælpe flere detailbutikker
med at gøre reglerne overskuelige, og vi har brug for lempelser, ikke stramninger.
Med hensyn til grænseværdier for pesticider finder De Samvirkende Købmænd det også vigtigt, at man ikke
uden videre kan kassere et økologisk produkt, som er dyrket efter de økologiske regler, blot fordi der er en
utilsigtet forurening med et pesticid, der måske er kommet flyvende gennem luften fra en nærliggende mark.
Det vil føre til et uacceptabelt spild og i værste fald gøre produktion a økologiske afgrøder så risikabel, at det
vil demotivere producenterne og føre til færre økologiske grøntsager.
Hvis forslaget helt overordnet ser ud til at medføre flere ulemper end fordele, mener De Samvirkende
Købmænd, at Danmark skal stemme imod.
De Samvirkende Købmænd finder, at kravet om, at alle butikker, der forhandler økologiske fødevarer, skal
omfattes af økologikontrol, er særdeles uhensigtsmæssigt. Kravet vil betyde, at butikker eventuelt fravælger
forhandling af økologiske fødevarer grundet den ekstra administrative byrde. Hvis der indføres gebyrer for
økologikontrollen, så vil dette efter foreningens opfattelse have samme uheldige effekt.
De Samvirkende Købmænd mener, at økologikontrollen adskiller sig væsentligt fra kontrollen med
fødevaresikkerhedsmæssige aspekter, og at det derfor forekommer logisk, at økologikontrollen reguleres dér,
hvor økologi-ekspertisen ligger. Foreningen er således ikke overbevist om, at reguleringen af
økologikontrollen bør flyttes til kontrolforordningen.
De Samvirkende Købmænd finder, at det fortsat bør være muligt at foretage en national vurdering af risikoen
for overtrædelser og dermed af behovet for kontrol og fastlæggelse af kontrolfrekvenser på økologiområdet.
Foreningen finder desuden, at kontrollen skal fastholdes som en procesorienteret kontrol fremfor at gå i
retningen af en produktkontrol baseret på analyser; Det afgørende er, at de økologiske produktionsregler
følges, og ikke om der sker en eventuel uundgåelig forurening af de økologiske fødevarer fra det omgivende
miljø.
Foreningen finder, at alle produkter, der lever op til forordningens krav, bør kunne markedsføres som
økologiske – ikke kun produkter listet i Traktatens bilag I samt forordningsudkastets bilag 1.
De Samvirkende Købmænd finder, at forslaget om at gøre det muligt at markedsføre økologisk havsalt er
uhensigtsmæssigt; Det vil give praktiske problemer, hvis salt af én oprindelse er økologisk, og salt, der er
udvundet på en anden måde, ikke er det. Foreningen sætter endvidere spørgsmålstegn ved, om muligheden
er forenelig med forordningsbestemmelsen om, at økologiske fødevarer hovedsagelig skal være fremstillet af
landbrugsingredienser, når der ses bort fra vand og kogesalt.
De Samvirkende Købmænd peger på, at de foreslåede delegerede retsakter til Kommissionen kan betyde, at
medlemsstaterne mister indflydelse - hvilket foreningen finder potentielt bekymrende.
51
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0053.png
Foreningen har herudover en række bemærkninger af indholdsmæssig og redaktionel karakter samt
forståelsesmæssige spørgsmål til de specifikke krav i forordningsudkastets bilag. Særligt finder foreningen, at
der ikke bør være krav om adskilt opbevaring af økologiske og konventionelle produkter, når der er tale om
færdigpakkede varer, og at det fortsat skal være muligt at producere økologiske og konventionelle produkter i
samme virksomhed.
Dansk Akvakultur har bemærkninger til anvendelsen af økologisk yngel i økologisk akvakulturproduktion og
oprettelse af en database med viden om tilgængelighed af økologisk yngel til akvakulturproduktion. Dansk
Akvakultur ønsker blandt andet at;
Økologisk yngel bør benyttes, når denne er tilgængelig,
Mindst to-tredjedele af varigheden af produktionscyklussen skal ske efter de økologiske principper,
Støtter oprettelsen af en database, som inkluderer viden om tilgængelighed af økologisk yngel i hver
medlemsstat.
Dansk Akvakultur ønsker at fastholde og udvikle den økologiske akvakulturproduktion i Danmark og EU.
Dansk Akvakultur kan ikke støtte et forslag om anvendelse af maksimalt 50% konventionel yngel til
økologisk akvakultur.
Derudover henviser Dansk Akvakultur til den Europæiske Økologiorganisation IFOAM’s høringssvar, som
foreningen støtter.
Dansk Akvakultur finder, at muligheden for at anvende astaxanthin fra naturlige kilder som fiskefoder bør
genindsættes som nu.
Dansk Akvakultur støtter kravet om, at al fiskeyngel skal være økologisk, og påpeger samtidig vigtigheden af
at tidspunktet for hvornår dette skal gælde ikke løbende rykkes, som det er sket indtil nu, da den slags
udskydelser er ødelæggende for udviklingen og økonomien hos de omlagte avlsdambrug.
Dansk Akvakultur kan ikke støtte begrænsning af antiparasitære behandlinger af fisk. Der er ikke samme
begrænsninger ved landdyr. Der savnes begrundelse for forskellen.
Dansk Akvakultur ønsker flest mulige af de særlige forhold vedrørende økologisk akvakulturbrug, som findes
i de danske bekendtgørelser om akvakultur overført til den kommende økologiforordning. Det gælder:
- Tilladte vandbehandlingsmidler
- Mulighed for at forkorte omlægningsperioden i særlige tilfælde
- Afstandskrav til andre anlæg.
Hertil kommer, at Dansk Akvakultur gerne ønsker de særlige danske regler for produktion af økologiske
flodkrebs indarbejdet i EU-reglerne.
Dansk Akvakultur stiller i forslag om krav om årlig stikprøveanalyse på de enkelte anlæg for indhold af dioxin
og udvalgte tungmetaller i økologiske muslinger og tang. Begrundelsen er, at disse dyrkes i havet og derfor
har risiko for at overskride EU grænseværdier, hvilket ses af, at flere af de vilde fisk ikke overholder
grænseværdierne.
Dansk Gartneri bemærker, at den nordiske zone har økologisk væksthusproduktion i afgrænsede bede været
praktiseret den seneste 10-15 år med myndighedernes godkendelse. Europa-Parlamentets ændringsforslag
om, at økologisk væksthusproduktion skal foregå i bundjorden, vil betyde stop for en væsentlig del af den
danske produktion af økologiske væksthusgrøntsager mv. og gøre det vanskeligt/umuligt for de
konventionelle producenter at omstille produktionen til økologi i takt med den stigende efterspørgsel efter
økologiske produkter. Dansk Gartneri vil indtrængende opfordre til, at dyrkningen i afgrænsede bede fortsat
kan praktiseres i Danmark, og at der ikke stilles hindringer i vejen for de danske væksthusgartneriers
muligheder for fortsat udvikling af den økologiske produktion. Dansk Gartneri gør i den forbindelse
52
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0054.png
opmærksom på, at der knytter sig en række både miljø- og arbejdsmiljømæssige fordele til dyrkningen i
afgrænsede bede sammenlignet med dyrkning i bundjorden.
Dansk Gartneri fremfører, at forbuddet mod samtidig drift vil få afgørende indflydelse på mulighederne for
at opretholde eller udvide det økologiske areal i Danmark, og at muligheden for at have samtidig drift derfor
skal opretholdes. Foreningen ser også udfasningen af muligheden for at bruge ikke-økologisk udsæd som en
barriere for økologiens udvikling. Muligheden skal derfor ikke udfases fuldt ud.
Dansk Erhverv finder det uhensigtsmæssigt, at kontrollen bevæger sig fra at være procesorienteret til at være
mere produktorienteret, da sidstnævnte er langt mere omkostningstung og nødvendigvis ikke mere effektiv,
så længe virksomhederne kan dokumentere en korrekt og forsvarlig proces i forhold til de økologiske regler.
Dansk Erhverv er dog tilfreds med, at medlemsstater kan, for lavrisikooperatører, fravælge at gennemføre en
årlig fysisk kontrol.
Dansk Erhverv konstaterer med stor beklagelse, at forslaget fortsat ikke giver medlemsstaterne mulighed for
nationalt at fritage detailbutikker, der alene forhandler, men ikke tilbereder økologiske fødevarer, fra
kontrol. Der lægges dog op til, at handel med færdigpakkede fødevarer kan undtages for økologikontrol. I
modsætning til i dag, hvor detailbutikker der forhandler ikke færdigpakkede økologiske produkter, for
eksempel uemballeret frugt og grønt, også kan undtages for økologikontrol. Dette opstiller unødige barriere
for det økologisk salg i detailleddet, og flugter ej heller med regeringens økologiske vækstteam og nye
regeringens grundlag. Dansk Erhverv mener, at økologikontrollen altid sikres bedst ved kilden, det vil sige
der hvor varen produceres.
Dansk Erhverv er bekymret for, at kravet om at virksomheder, der distribuerer økologiske produkter,
anmeldes særskilt og omfattes af særskilt økologikontrol, risikerer at blive unødigt byrdefulgt, såfremt
virksomheden blot transporterer varerne fra et sted til et andet uden eksempelvis ompakning eller lignende.
Så længe der er tilstrækkelig dokumentkontrol, vil troværdigheden ikke blive kompromitteret.
Dansk Erhverv fremfører at det stadig er helt afgørende betydning for Dansk Erhverv, at en eventuel ny
økologiforordning tager højde for følgende:
Kontrollen fastholdes som en procesorienteret kontrol, og ikke går i retningen af en produktorienteret
tilgang som foreslået.
Kontrollen skal ikke øges i detailleddet, da økologi bør kontrolleres i det led i værdikæden, hvor effekten er
størst.
Antallet af delegerede retsakter begrænses betydeligt.
Derudover henviser Dansk Erhverv til tidligere afgivet høringssvar.
Dansk Erhverv er generelt positivt stemt over for ønsket om at skabe klarere regulering, øget harmonisering
og bedre forbrugerforståelse, som vil have en positiv effekt på udbuddet og efterspørgslen af økologiske
produkter i Europa. Dansk Erhverv er enig i, at udgangspunktet for kontrol skal være risikobaseret, men
ønsker, at økologikontrollen fortsat skal være baseret på en procesorienteret tilgang frem for en
produktorienteret tilgang, som alt andet lige primært vil være baseret på analyser.
Ligeledes er Dansk Erhverv skeptisk overfor kravet om miljøforvaltningssystemer på større fødevare- og
fodervirksomheder i alle led af værdikæden, da det med sikkerhed vil medføre betydelige administrative
omkostninger, men hvor effekten i forhold til miljøforbedringer er uklar.
Forslaget lægger op til, at Kommissionen efterfølgende vil vedtage en lang række delegerede retsakter,
hvilket Dansk Erhverv er meget skeptisk overfor, idet de relevante interessenter ikke inddrages og da
mængden af administrative byrder er central for, hvorvidt økologiforordningen samlet set får en positiv
effekt på udbredelse og forbrug af økologiske varer eller ej.
Dansk Erhverv mener, at det fortsat skal være muligt for medlemsstaterne at fritage detailleddet fra
økologikontrol, da økologikontrol primært bør ske ved kilden. Øget økologikontrol i detailleddet kan have en
begrænsende effekt på det økologiske varesortiment i eksempelvis butikker med efterfølgende negativ
påvirkning af forbruget af økologiske varer.
53
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0055.png
COOP fremfører, at man arbejder målrettet og intenst på at øge udbud og salg af økologiske varer og
herunder også uindpakkede varer samt eksempelvis bake off brød. Forslaget om at alle butikker, der
forhandler økologiske fødevarer, skal omfattes af økologikontrol, er særdeles begrænsende for udbredelsen af
økologien. Kravet vil betyde, at butikker fravælger forhandling af økologiske fødevarer grundet den ekstra
administrative byrde. COOP mener, at økologikontrol primært bør ske ved kilden – altså i
primærproduktionen. Øget økologikontrol i detailleddet kan have en begrænsende effekt på det økologiske
varesortiment med efterfølgende negativ påvirkning af udbud og forbrug af økologiske varer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådet vedtog med kvalificeret flertal en generel indstilling den 16. juni 2015. Der forventes at være
opbakning fra et kvalificeret flertal i Rådet til et kompromisforslag.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter et højt ambitionsniveau i økologireglerne, idet økologien både skal udvikles og udbredes.
Regeringen lægger afgørende vægt på udbredelse af økologi, da det tjener til at udbygge det økologisk
dyrkede areal, løfte dyrevelfærden, forbedre miljøet og øge afsætningen af højværdiprodukter.
Det skal ikke gøres vanskeligere at omlægge til økologisk produktion samt at vedblive at drive økologisk
landbrug. Udfasning af undtagelser bør endvidere ske i et realistisk tempo og uden mulighed for yderligere
forlængelser.
Regeringen kan ikke støtte, at der indføres særlige grænseværdier for pesticidrester i økologiske produkter,
som stammer fra en utilsigtet forurening, herunder pesticidrester, der for eksempel overføres med vinden.
Regeringen finder, at reguleringen af kontrolkravene bør fastholdes i økologiforordningen dels for bedst at
sikre en procesbaseret kontrol. Regeringen finder, at det skal fastholdes, at medlemsstaterne skal
gennemføre en årlig fysisk kontrol, men er positiv overfor en øget mulighed for en risikobaseret tilgang med
hensyn til indholdet af kontrollen. Regeringen finder, at det samlede kontroltryk ikke bør stige og vil arbejde
for at sikre, at økologikontrollen med fødevarevirksomhederne fortsat kan gennemføres som en integreret
del af den offentlige fødevarekontrol. Regeringen finder endvidere, at kontrolomfanget af detailleddet samt
distributionsleddet (transportører) ikke bør øges. Regeringen arbejder derimod for en fastholdelse af kravet
til virksomhederne om at kunne dokumentere balance mellem input og output, og at der udelukkende
fraviges fra dette, når risiko- og væsentlighedsbetragtninger taler for det.
Regeringen lægger vægt på, at der gives mulighed for, at nationale regler kan anvendes i den mellemliggende
periode, hvor der endnu ikke er fastlagt økologiske detailregler på EU-niveau.
Regeringen finder, at brugen af delegerede retsakter og gennemførselsretsakter skal indrettes, så
medlemsstaterne får tilstrækkelig indflydelse på beslutninger, der har betydning for nationale ressourcer og
for udbredelse af økologien.
Regeringen støtter op om, at der indføres natur- og klimakrav. Regeringen ser positivt på, at der kan indføres
kriterier for brug af emballage.
Regeringen finder, at det overordnede princip om høje dyrevelfærdsstandarder skal afspejles bedre i
forslaget i forhold til, at der lægges op til, at bindestalde fortsat skal kunne bruges til opstaldning af kvæg.
Regeringen ønsker endvidere et forbud mod næbtrimming af høner.
Regeringen finder, at de langsigtede implikationer af et ændret importsystem ikke må begrænse
markedsadgangen for økologiske produkter fra tredjelande til EU på et urimeligt grundlag, herunder særligt
for udviklingslande.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. juni 2016 forud for rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 27. – 28. juni 2016, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. juni 2016.
54
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0056.png
Sagen har været forelagt skriftligt for Folketingets Europaudvalg ved notat oversendt den 9. juni 2015 forud
for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 2. juni 2015.
Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 8. maj 2015 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. april
2015.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2015 forud for rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 16. marts 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar 2015.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 15.-16. december 2014, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4.
december 2014.
Forordningsforslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 9. juli 2014 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2014, jf. samlenotat oversendt den 3. juli 2014.
Der er oversendt revideret grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2014.
Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 11. april 2014.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2014, jf. samlenotat oversendt den 13.
marts 2014.
Henstillingen til forhandling af aftaler med tredjelande har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12.
juni 2014, jf. samlenotat oversendt den 4. juni 2014.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
6.
Fødevareforsyningskæden – rådskonklusioner om styrkelse af landmændenes
position i fødevareforsyningskæden og illoyal handelspraksis
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. november 2016.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen nedsatte i begyndelsen af 2016 en task force for landbrugsmarkederne, der skulle
undersøge, hvordan primærlandbrugets position i værdikæden samt på globale markeder kan styrkes.
Gruppen, der blev ledt af en tidligere nederlandsk landbrugsminister, har beskæftiget sig med
markedstransparens, muligheden for at anvende futures og kontrakter for at inddæmme risiko for
prisudsving hos landmanden, organisatoriske tiltag for sammenslutninger af landmænd, udfordringer i
forhold til klimaændringer og mælkesektoren samt innovation i landbrugssektoren. Task forcens rapport
med anbefalinger blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15.
november 2016. Formandskabet har efterfølgende fremlagt udkast til rådskonklusioner om styrkelse af
landmændenes position i fødevareforsyningskæden og illoyal handelspraksis med henblik på vedtagelse
ved rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016. I udkastet lægges blandt andet op til at
fremme samarbejde mellem landmænd i regi af producentorganisationer, skabe øget markedstransparens
samt øget klarhed om de undtagelser for konkurrencereglerne, der findes i landbrugssektoren. Derudover
betones behovet for et regelsæt på EU-niveau, der adresserer illoyal handelspraksis.
55
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0057.png
Baggrund
Task forcen for landbrugsmarkederne fremlagde på rådsmødet den 14.-15. november 2016 sin rapport med
anbefalinger til videre initiativer.
Sagen er på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016 med henblik på
vedtagelse af rådskonklusioner.
Formål og indhold
På det ekstraordinære rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 5. september 2015 oplyste Kommissionen, at man
ville nedsætte en task force for landbrugsmarkederne med det overordnede formål at se på måder, hvorpå
primærlandbrugets position i værdikæden samt på globale markeder kan styrkes. Kommissionen nedsatte
derfor i begyndelsen af 2016 "Agricultural Markets Task Force" med den tidligere nederlandske
landbrugsminister Cees Vermann som formand. Cees Vermann er landmand og har en PhD i økonomi. Han
har tidligere været ansat ved forskellige universiteter i Nederlandene og er nu adjungeret professor i
bæredygtig økonomi i landdistrikter i europæisk perspektiv ved universiteterne i Wageningen og Tilburg.
Task forcen består af 12 medlemmer (ingen danske) med særlig ekspertise på et eller flere områder inden for
fødevareforsyningskæden. Ingen repræsentanter for medlemsstater sidder i task forcen. Udover task forcen
er der endvidere i Kommissionen nedsat et højniveau forum om fødevareforsyningskæden, hvor næste møde
afholdes 15. december 2016.
Task forcen har afholdt 7 møder samt et møde om mælk med højniveau repræsentanter fra medlemsstaterne.
På møder i Task forcen er blandt andet drøftet markedstransparens, adgang for landmænd til finansielle
instrumenter i form af futures (det vil sige kontrakter med levering frem i tiden), kontrakter og
handelspraksis i fødevareforsyningskæden og mulige organisatoriske tiltag i form af sammenslutninger af
landmænd (producentorganisationer/afsætningskooperativer), udfordringer som følge af klimaændringer
samt specifikke anbefalinger for mælkesektoren. Desuden har task forcen set på risikostyringsværktøjer, og
hvordan finansiel støtte fra den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (”Juncker-planen”) kan
finansiere innovation og udvikling i landbrugssektoren.
Task forcen har udarbejdet en rapport med tilhørende anbefalinger til tiltag, som kan forbedre landmandens
stilling i fødevareforsyningskæden. Anbefalingerne er overgivet til Kommissionen, som efter drøftelsen i
Rådet vil beslutte hvorvidt og i hvilket omfang man vil følge op på anbefalingerne – eventuelt i form af
lovgivning.
Anbefalingerne vedrører forslag til øget markedstransparens for eksempel ved nemmere og øget adgang til
informationer om markedsudvikling og priser. I forhold til futures fokuseres på elementer, som har
betydning for, hvorledes markeder for futures af forskellige produkter eventuelt kan øges. I forhold til
anvendelsen af kontrakter i fødevareforsyningskæden er fokus på at udveksle og udvikle ”best practise” med
henblik på de forskellige elementer, som kontrakter kan indeholde, og som kan være af betydning også for
relationerne mellem de forskellige aktører i fødevareforsyningskæden og opnåelsen af fair handelspraksis.
Der er ligeledes anbefalinger om at øge klarheden af de konkurrenceretlige regler for begrænsninger i
landmændenes muligheder for samarbejde, fælles afsætning og forarbejdning af produkter med henblik på,
at dette i øget omfang kan lade sig gøre for at forbedre landmændenes position i fødevareforsyningskæden.
Formandskabet har som opfølgning på anbefalingerne fra task forcen udarbejdet udkast til rådskonklusioner
om fødevareforsyningskæden. I udkastet fastslås det, at forudsætningen for at opnå en velfungerende
fødevareforsyningskæde samt øget vækst og beskæftigelse er en fair fordeling af værditilvæksten mellem alle
aktørerne i forsyningskæden. Med hensyn til styrkelse af landmændenes position foreslås at fremme
producentorganisationer samt at skabe øget klarhed om de konkurrenceretlige regler for så vidt angår
landbrugsspecifikke dispensationer i konkurrencelovgivning der eksisterer. Det pointeres også at
markedsovervågning og dataindsamling kan skabe mere transparens om udviklingen på markederne, hvilket
kan gøre det lettere for landmænd at reagere direkte på markedsudviklingen. Hvad angår illoyal
handelspraksis i fødevarekæden anføres i udkastet, at dette løses mest effektivt igennem regulering på EU-
niveau.
56
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0058.png
Kommissionen har endvidere fremrykket en evaluering af den såkaldte mælkepakke fra 2012. Mælkepakken
indeholdt blandt andet mulighed for, at medlemsstaterne kan gøre brugen af kontrakter mellem landmand
og mejeri obligatorisk, ligesom der blev videre muligheder for, at landmændene kunne foretage fælles
afsætning. Mælkepakken udløber medio 2020, og Kommissionen har tidligere udarbejdet en evaluering i
2014 og i den seneste evaluering fremgår, at man vil overveje en forlængelse af bestemmelserne.
Kommissionen har i sit arbejdsprogram for 2017 – KOM(2016)710 endvidere anført, at Kommissionen vil
overveje foranstaltninger i forhold til landmændenes position i fødevareforsyningskæden. Det vil ske i lyset
af resultatet af det igangværende arbejde i Task Force for landbrugsmarkederne og højniveau forummet om
fødevareforsyningskæden.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen. Europa-Parlamentet vedtog i juni 2016 en resolution,
hvori Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag mod illoyal handelspraksis i
fødevareforsyningskæden.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete forslag.
Gældende dansk ret
Fødevareforsyningskæden er ikke reguleret særskilt i Danmark. Konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug
af dominerende stilling er reguleret i Konkurrenceloven.
Konsekvenser
Task forcens anbefalinger og Rådskonklusionerne vil ikke medføre statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller
administrative konsekvenser. Kommissionen har ikke fremlagt konkrete forslag på nuværende tidspunkt,
Kommissionen har tilkendegivet, at task forcens anbefalinger kan blive fulgt op af politiske og
lovgivningsmæssige initiativer.
Høring
Sagen har været i høring §-2 udvalget (landbrug), hvor der er modtaget følgende høringssvar:
Dansk Erhverv mener, at det er altafgørende, at EU’s indre marked fungerer så effektivt som muligt med et
minimum af barrierer. Det indre marked og øget konkurrenceevne er en forudsætning for vækst og
jobskabelse i EU, og dette initiativ trækker EU i en forkert retning mod mere protektionisme og nationale
barrierer, og dermed mindre samhandel. Kommissionen har da også tidligere konkluderet, at det vil være
endog yderst vanskeligt at indføre obligatorisk lovgivning på EU-niveau på dette område. Dansk Erhverv
støtter ikke ny lovgivning på området for de såkaldte UTPs (urimelig handelspraksis i
fødevareforsyningskæden), fordi:
For det første vil en sådan lovgivning underminere den aftalefrihed, som er et grundlæggende princip i en
fungerende markedsøkonomi.
For det andet er der allerede betydelig relevant lovgivning, som adresserer kontrakter - primært
konkurrenceret, aftaleret og hertil en række nationale love og regler i medlemsstater. Disse bør udnyttes
fuldt ud, før man overvejer at indføre ny regulering.
For det tredje er det ikke påvist, om de nationale tiltag, som en række medlemsstater allerede har indført,
har haft den positive effekt på landmændene, som tiltænkt.
For det fjerde er det ikke klart, om der er behov for EU-foranstaltninger, da det ikke er påvist, at den
nuværende situation faktisk påvirker det indre marked. Det vil sige, at Dansk Erhverv tvivler på, om
initiativet vil bestå en test af nærhedsprincippet.
For det femte er det bemærkelsesværdigt, at reguleringen ikke adresserer hele værdikæden, men tydeligt
har udvalgt enkelte led i værdikæden. Meget få detailhandlere køber produkter direkte fra landmænd, og
57
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0059.png
det ville derfor være en fejl ikke at lade hele værdikæden indgå i vurderingen af eventuelle forvridninger på
markedet.
Når det er sagt, så støtter Dansk Erhverv enhver indsats, som kan belyse, hvordan hele værdikæden fungerer
i praksis, og hvordan forvridninger kan behandles på en måde, der vil være effektive, proportionale og ikke
vil underminere den grundlæggende aftalefrihed.
Landbrug & fødevarer har følgende supplerende kommentarer til den netop offentliggjorte rapport fra task
forcen for landbrugsmarkederne samt evalueringen af mælkepakken. Fokus for task-forcen er på at styrke og
fremme sammenslutninger af landmænd, og i det lys ønsker man blandt andet at få klarhed over rammerne
for producentorganisationer og andelsselskaber. Landbrug & Fødevarer ønsker, at andelsorganiseringen
understreges som den helt centrale løsning, hvor landmændene i fællesskab gennem forarbejdning,
forædling, innovation, marketing mv. styrker deres markedsposition. Konkret er der i rapporten meget fokus
på at modvirke urimelig handelspraksis og sikre markedsgennemsigtighed, blandt andet gennem
anbefalinger om at indføre obligatorisk regler mod urimelig handelspraksis, større indberetningskrav til
virksomhederne mv.
Landbrug & Fødevarer har forståelse for, at landmænd forskellige steder i Europa er klemte i forhandlinger
og ønsker tiltag på EU-niveau. Af hensyn til det indre marked og varernes frie bevægelighed fastholder
Landbrug & Fødevarer dog, at man fremadrettet skal have fokus på at undgå bureaukratiske
lovgivningstiltag.
Rapporten og anbefalingerne forholder sig også til risikostyring, futures og adgang til finansiering.
Landbrug & Fødevarer finder, at dette er vigtige områder, men Landbrug & Fødevarer er bekymret over, at
finansieringen foreslås fundet indenfor landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer finder det derfor vigtigt,
at det er frivilligt for det enkelte medlemsland. Det skyldes, at det skal vejes op imod, at finansieringen vil
skulle findes gennem en reduktion af de direkte betalinger til landmændene.
Etablering af eksport til mange af vækstmarkederne i Asien, Afrika mv. er forbundet med risiko. Landbrug &
Fødevarer finder det derfor meget positivt, at der er fokus på en europæisk eksportkreditordning.
For så vidt angår evalueringen af mælkepakken anbefaler Kommissionen i sin evaluering af mælkepakken en
forlængelse af reglerne efter 2020, samt vil fremme producentorganisationer gennem blandt andet best
practice, informationskampagner, nemmere administrativ oprettelse af producentorganisationer, støtte til
producentorganisationer enten via national støtte/lempelser eller landdistriktsmidler mv.
Landbrug & Fødevarer kan rent principielt støtte, at man vil fremme producentorganisationer, og at
mælkepakken forlænges. Frem for at give særligt national støtte til oprettelsen af producentorganisationer i
mælkesektoren bør medlemslandene først og fremmest benytte sig af de nuværende muligheder indenfor
landdistriktspolitikken. Andelsorganiseringen af landmænd i Danmark er på ca. 95 % i den danske
mælkesektor, og af den grund er der ikke interesse for oprettelsen producentorganisationer i Danmark. Af
den grund fastholder Landbrug & Fødevarer også altid sideløbende, at der ikke må komme krav, der er i
modstrid med andesvedtægterne og andelsprincipperne.
Landbrug & Fødevarer anerkender, at mange landmænd i Europa befinder sig i en ugunstig position i deres
forhandlinger med større købere. Gennem fremme af samarbejde mellem producenterne – enten i
andelsselskaber eller producent-organisationer -, kan landmændene blive mere konkurrencedygtig ved at
nedbringe deres omkostninger og styrke deres forhandlingsposition i fødekæden. Den europæiske - såvel
som den danske - landbrugssektor er overvejende organiseret i andelsselskaber. Det er derfor ifølge
Landbrug & Fødevarer afgørende, at de eksisterende producentkooperativer respekteres og ikke hindres af
indførelsen af nye lovgivningsinitiativer. Alle politiske initiativer inden for fødevarekæden bør derfor ifølge
Landbrug & Fødevarer være på frivillig basis.
Landbrug & Fødevarer noterer, at mange medlemsstater, interessenter mv. er fortalere for behovet for
obligatorisk lovgivning for at forhindre urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden. Komplekse
initiativer og obligatorisk EU-lovgivning risikerer imidlertid ifølge Landbrug & Fødevarer at føre til øgede
58
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
administrative byrder for landbrugssektoren, der står over for stigende konkurrence fra nye vækstlande med
lave produktionsomkostninger. En række frivillige initiativer er blevet indført af High Level Forum. Den
frivillige kodeks støttes af Landbrug & Fødevarer som en rettesnor for urimelig handelspraksis, såsom
pludselige og retrospektive ændringer af aftalevilkår, betalingsfrister, nye gebyrer mv.
Landbrug & Fødevarers tilgang til risikostyring er, at dette bør ske på EU-niveau og igennem EU-
finansiering. De eksisterende markedsforvaltningsværktøjer såsom intervention og støtte til privat oplagring
samt de direkte betalinger i den fælles landbrugspolitik har stadig en rolle at spille i at reducere risikoen for
landbruget i hele Europa. Dette understreges af, at brugen af risikostyringsordninger i
landdistriktsprogrammet er begrænset. Landbrug & Fødevarer anser ikke udbudsstyring af
mælkeproduktionen for at være et effektivt instrument markedskriser. Krisefonden - med sine nuværende
budgetmæssige begrænsninger - bør ifølge Landbrug & Fødevarer afskaffes, da det ikke giver megen mening
at finansiere en krisefond gennem nedsættelse af de direkte betalinger. Der bør ifølge Landbrug & Fødevarer
oprettes en uafhængig krisefond.
Landbrug & Fødevarer foreslår et øget fokus på brugen af private finansielle instrumenter, blandt andet
futures. Det bør ifølge Landbrug & Fødevarer undersøges, hvordan man kan øge brugen af sådanne
instrumenter indenfor den animalske sektor. En indsats på EU-niveau kunne spille en rolle i at fremme mere
momentum på private muligheder indenfor finansiel risikostyring – eksempelvis gennem en let tilgængelig
platform for landmænd og virksomheder, der ønsker at sikre sig mod udsving i markedet.
Landbrug & Fødevarer påpeger, at udbrud af dyresygdomme har en alvorlig og skadelig indvirkning på
landbrugs- og fødevaresektoren i hele EU, idet en enkelt forekomst af dyresygdomme potentielt betyder, at
andre medlemsstater forhindres i at eksportere. Derfor understreger Landbrug & Fødevarer vigtigheden af at
fastholde muligheden for at yde EU-støtte i denne sammenhæng.
Landbrug & Fødevarer finder, at der bør etableres en fælles europæisk eksportkreditordning for at fremme
den europæiske eksport til tredjelande. Nye markeder for den europæiske eksport omfatter vækstmarkeder i
Asien, Afrika og Sydamerika, hvor der er større risiko for handel og dermed større behov for eksportkreditter.
Merværdien ved en fælles europæisk eksportkreditordning vil ifølge landbrug & Fødevarer være, at
europæiske eksportører får hjælp til at etablere eksport til nye markeder, samt at der sikres lige vilkår for
europæiske eksportører i forhold til tredjelande. Inspiration kan findes i Export-Import Bank of USA (Ex-Im-
Bank).
Landbrug & Fødevarer understreger, at offentliggørelsen af eksisterende markedsdata bør være mere rettidig
og tilgængelig for alle interessenter. Landmænd har brug for kvalitative oplysninger marked på en enkel og
nem måde. Milk Market Observatory (MMO) har vist sig at være et godt tiltag. Andre løsninger kan være
brugen af apps mv. En mere dybdegående forståelse af dynamikken på de internationale markeder vil være af
værdi for erhvervet. Landbrug & Fødevarer understreger derfor, at det er bydende nødvendigt, at data og
analyser fortsat er fri for politisk pres.
Det er ifølge Landbrug & Fødevarer altafgørende, at det indre marked fungerer så smidigt og effektivt som
muligt, da det er en forudsætning for vækst i EU. Landbrug & Fødevarer anbefaler derfor et stærkere EU-
fokus på, hvordan medlemsstaterne vælger at gennemføre EU-regler i national ret for at sikre en fair
konkurrence. For eksempel bør Kommissionen holde den faktiske gennemførelse af EU-lovgivning i national
ret (herunder medlemsstater, der går ud over minimumskravene) under detaljeret overvågning og giver
klarere instrukser. Landbrug & Fødevarer er også bekymret over den stigende bevægelse mod øget brug af
statsstøtte, nationale mærkningsordninger og lignende i hele EU. Det er den forkerte vej at gå, fordi det vil
forvride konkurrencen mellem de forskellige medlemsstater og vil føre til en renationalisering af den fælles
landbrugspolitik. Landbrug & Fødevarer er ligeledes bekymret for at yderligere magt til
brancheorganisationerne (interprofessionelle organisationer) kan føre til konkurrencebegrænsende adfærd
og begrænser den frie bevægelighed for varer i EU. Dette vil ifølge Landbrug & Fødevarer være i strid med
bestræbelserne på at skabe en mere markedsorienteret politik på landbrugsområdet, potentielt føre til en
59
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0061.png
renationalisering af politikken og endnu værre - potentielt være i strid med traktatens bestemmelser om det
indre marked.
Landbrug & Fødevarer anfører, at arbejdet med fødevareforsyningskædens virkemåde og landmændenes
forhandlingsposition er højt på Kommissionens dagsorden. Fra Landbrug & Fødevarers synspunkt er der
naturligvis stor fokus på at sikre en rimelig indtjening for landmændene.
Den europæiske - såvel som det danske - landbrugssektor er overvejende organiseret i kooperativer. Det er
derfor afgørende, at de eksisterende producentkooperativer respekteres og ikke påvirkes negativt af nye
lovgivningsinitiativer. Alle politiske initiativer inden for fødevarekæden bør være på frivillig basis.
Landbrug & Fødevarer mener, at tilpasning og konsolidering af landbrugs- og fødevaresektoren bør ske
gennem fremme af stærke kooperativer og andre former for producentsammenslutninger. Gennem fremme
og oprettelsen af kooperativer og andre effektivitetsfremmende former for samarbejde mellem
producenterne, kan landmændene blive mere konkurrencedygtige ved at reducere deres omkostninger,
styrke deres forhandlingsposition i fødevarekæden og sikre en bedre markedsføring af deres produkter
(innovation af nye produkter, brands mv.).
I de situationer, hvor en konsolidering ikke har fundet sted endnu, bør sådanne former for samarbejde
fremmes på frivillig basis. Med den seneste reform af EU’s landbrugspolitik er mulighederne for oprettelsen
af producentorganisationer bl.a. blevet styrket.
Landbrug & Fødevarer foreslår et øget fokus på brugen af private finansielle risikostyringsinstrumenter. EU
kan spille en rolle i at skabe mere momentum på private muligheder for finansiel risikostyring, f.eks. gennem
en let tilgængelig platform for landmænd og virksomheder, der ønsker at sikre sig mod udsving i markedet.
De eksisterende markedsforvaltningsinstrumenter såsom intervention og privat oplagring - samt de direkte
betalinger - har stadig en rolle at spille i forhold til effektiv markedsforvaltning. Dette understreges af, at
brugen af risikostyringsordninger i landdistriktsprogrammet er begrænset.
Intervention er et hurtig værktøj til at reagere på kriser i markedet, men der er behov for en opdatering af
referencepriserne for at ordningen bliver mere effektiv. En justering af referencepriserne må til gengæld ikke
føre til permanent lagerophobning og skal om muligt anvendes omkostningsneutral for EU-budgettet på lang
sigt. Udbudsregulering af mælkeproduktionen anses ikke for effektivt med hensyn til at reagere på kriser i
markedet (tid og omkostninger) og på grund af konvergensen mellem det europæiske marked og
verdensmarkedet.
Den europæiske krisefond - med sine nuværende budgetmæssige begrænsninger - bør afskaffes. Det giver
ikke mening at finansiere en kriseordning i landbrugssektoren, når finansieringen i sidste ende sker gennem
en reduktion af de direkte betalinger til landmændene. Der bør oprettes en uafhængig krisefond.
Et udbrud af dyresygdomme har en alvorlig og skadelig indvirkning på fødevareerhvervet i hele EU, fordi én
enkelt forekomst af dyresygdomme potentielt betyder, at andre lande forhindres i at eksportere. Det er meget
vigtigt at beholde den ekstraordinære støtteforanstaltning i art. 220 af den fælles markedsordning.
En europæisk eksportkreditordning har været et emne i Rådets drøftelser som et kriseinstrument, fordi
eksportørerne er særligt forsigtige med at tage risici i krisetider. En fælles europæisk eksportkredit ordning
bør etableres til at sætte skub i den europæiske fødevareeksport til tredjelande. Nye markeder for europæisk
eksport er vækstmarkederne i Asien, Afrika og Sydamerika, hvor der er en større risiko for handel og dermed
større behov for eksportkreditter.
Merværdien ved at skabe en fælles europæisk eksportkredit ordning ville være en højere risikotærskel og
sikre lige vilkår for europæiske eksportører af fødevarer. Inspiration kan findes hos Export-Import Bank of
USA (Ex-Im-Bank).
60
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
Det er nødvendigt at gøre offentliggørelse af eksisterende oplysninger mere rettidig og tilgængelig for alle
interessenter i forsyningskæden. Landmænd har brug for kvalitative oplysninger marked på en enkel og nem
måde. Den hurtigere formidling af data gennem Market Observatory Milk (MMO) har vist sig som værende
effektiv. Andre løsninger kunne være brugen af apps mv.
En mere dybdegående forståelse af dynamikken på de internationale markeder vil være af værdi for
landbruget og er et område, hvor der bør gives flere markedsdata. Det er dog bydende nødvendigt, at
markedsdata og analyser er fri for politisk pres.
Danmark har et velfungerende realkreditsystem. I Danmark er realkreditudlånet til private og
erhvervskunder mere end dobbelt så stor som bankernes udlån, og for landbruget alene er realkreditudlån 4
gange større end udlån af banker.
Landbrug & Fødevarer støtter Europa-Kommissionens og Basel-komitéens bestræbelser på at opnå et bedre
fungerende marked for realkreditobligationer i EU til gavn for virksomheder og investorer, og dermed for
den økonomiske vækst. Dog må en fælles regulering ikke diskriminere mod den danske model, f.eks. i form
af højere omkostninger for at opnå lån, strengere likviditetsregler mv.
På europæisk plan har der været snak om behovet for obligatorisk lovgivning for at forhindre urimelig
handelspraksis i fødevareforsyningskæden. Problemet er, at mange aktører i EU ønsker at indføre lovgivning
fra EU’s side for at sikre fair forhandlingsforhold. Meget sjældent er der blevet redegjort for, hvad en
regulering eller lovgivning i så fald skulle indeholde, samt for forholdet til eksisterende konkurrenceregler
mv.
Fra erhvervets synspunkt er der ikke behov for mere EU-lovgivning, ny komplekse tiltag mv., da en "one fits
all" tilgang ikke kan tilpasses til de forskelligartede fødevarekæder i de enkelte medlemslande. Nye
komplekse EU-initiativer og EU-lovgivning vil kun føre til øgede administrative byrder for sektoren og
bremse markedsorienteringen af sektoren, som står overfor voksende konkurrence fra nye lande med lave
produktionsomkostninger. Hvis markedsorienteringen af landbrugs- og fødevaresektoren bremses, vil det
bringe målsætningen om øget produktivitet i den europæiske fødevaresektor i fare.
Selv Kommissionen har konkluderet, at det bliver yderst vanskeligt at indføre obligatorisk lovgivning på EU-
plan, idet medlemslandene selv har eller indfører tiltag i deres respektive fødevarekæder
En række frivillige initiativer er blevet indført af High Level Forum, bl.a. det såkaldte ”supply chain
initiative”, der angiver retningslinjer for god handelspraksis. Kommissionen har konkluderet, at der er et
stigende optag af aktører i ”supply chain initiative”. Det frivillige ”supply chain initiaitve” støttes af erhvervet
som en rettesnor for urimelig handelspraksis.
Det er alt afgørende, at EUs indre marked fungerer så smidigt og effektivt som muligt. Det indre marked og
øget konkurrenceevne er en forudsætning for vækst i EU. Landbrug & Fødevarer er bekymret over det
stigende momentum i EU, hvor flere og flere lande beder om statsstøtte, obligatoriske mærkningsordning på
nationalt plan, samt indfører EU-lovgivning uensartet mv. Det er den forkerte vej at gå ned, fordi det vil
forvride konkurrencen mellem landmændene i forskellige medlemsstater, og vil føre til en renationalisering
af den fælles landbrugspolitik.
Landbrug & Fødevarer anbefaler et stærkere EU fokus på, hvordan medlemslandene vælger at gennemføre
EU-regler i national ret for at sikre en fair konkurrence. For eksempel bør Kommissionen holde den faktiske
gennemførelse af EU-lovgivning i national ret (herunder medlemsstater, der går ud over minimumskravene)
under detaljeret overvågning og giver klarere instrukser.
Landbrug & Fødevarer er bekymret for, at IPO’ers virke kan føre konkurrencebegrænsende adfærd og
begrænser den frie bevægelighed for varer i EU. Dette ville være i strid med bestræbelserne på at skabe en
61
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0063.png
mere markedsorienteret politik på landbrugsområdet, potentielt en renationalisering af politikken og endnu
værre - potentielt være i strid med det indre markeds virke. IPO’ers virke bør i højere grad overvåges af de
kompetente myndigheder.
Dansk Erhverv er enig i, at det er positivt at fremme en bedre forståelse af processerne i hele
fødevareforsyningskæden. Det er dog vigtigt at slå fast, at detailhandlens direkte køb hos landmænd er meget
begrænsede, og at det derfor er svært at skabe en direkte sammenhæng mellem råvarepriser og detailpriserne
på fødevarer. Det vil derfor kræve, at alle relevante led i værdikæden, herunder forarbejdnings- og
fremstillingssektoren inddrages i og bidrager til arbejdet.
At sammenligne fødevarepriser på tværs af landene i Europa er en meget kompliceret opgave, idet der er
meget forskellige strukturelle forskelle, eksempelvis som følge af forskellige omkostningsstrukturer og -
niveauer og forskellige præferencer for produkter og indkøbsvaner i de forskellige lande. Dansk Erhverv
foreslår derfor, at det undersøges, om det er muligt at udnytte og forbedre de eksisterende data fra de
allerede etablerede statistiske organer i EU og i medlemsstaterne.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne bakker generelt op om task forcens arbejde og flertallet finder, at frivillige initiativer på
området ikke er tilstrækkelige, og vil opfordre Kommissionen til at lade anbefalingerne følge af konkrete
forslag.
Regeringens generelle holdning
Regeringen anerkender, at der kan forekomme uhensigtsmæssige praksisser i fødevareforsyningskæden.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at der tages hensyn til de strukturer og den andelsorganisering, der
allerede findes i medlemsstaterne. Regeringen lægger endvidere vægt på, at eventuelle nye tiltag bør være
frivillige og skal tage hensyn til de seneste års markedsorientering af den fælles landbrugspolitik og til
principperne for et frit og åbent indre marked. Endelig arbejder regeringen for, at det i videst muligt omfang
undgås, at eventuelle nye tiltag resulterer i øget bureaukrati og administrative byrder.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2016 forud for rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 14.-15. november 2016, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. november
2016.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. juni 2016 forud for rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 27.–28. juni 2016, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. juni 2016.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
7.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler om
tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsprodukter og om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009
KOM(2016) 157
Revideret genoptryk af revideret grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2016.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har som led i sin gennemførelse af Pakken om den cirkulære økonomi, fremsat forslag om
fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsprodukter og om
ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 (forordningen om animalske biprodukter) og (EF) nr.
1107/2009 (markedsføring af plantebeskyttelsesmidler på EU-markedet). Der er med den gældende
62
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0064.png
forordning en række begrænsninger i forhold til produktion af innovative gødninger. Det er vanskeligt at
få harmoniseret kravene til gødningsprodukter, fremstillet på basis af organiske eller sekundære råvarer,
idet medlemsstaterne har nationale regler for disse produkter. Ikke-harmoniserede gødningsprodukter har
derfor ikke nemt ved at få adgang til det indre marked. Dette søges løst med en reguleringsmæssig ramme,
der gør det nemmere for sådanne gødninger at få adgang til det indre marked, hvorved
konkurrencevilkårene bliver de samme som for gødninger, der er udvundet eller kemisk fremstillet. Det
bemærkes, at forslaget kun omhandler krav til CE-mærkede produkter, som herigennem kan markedsføres
frit i EU. Medlemsstaterne kan fortsat frit fastsætte regler for gødningsprodukter, som ikke er CE-
mærkede. Det andet formål med forslaget er, at håndtere, at den eksisterende gødningsforordning ikke
regulerer EF-gødningers forurening af jord, indvande og havvand og i sidste ende fødevarer, via fælles
EU-grænseværdier. Dette søges løst med at etablere harmoniserede grænseværdier for forureninger,
såsom tungmetaller mm. i CE-mærkede gødninger. En vedtagelse af forslaget skønnes generelt at medføre
en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Formandskabet har fremsat
kompromisforslag, og der er opnået enighed om mindre ændringer. Der er fortsat en række åbne
problemstillinger på vigtige områder som blandt andet fælles grænseværdi for tungmetaller.
Formandskabet forventes at sigte efter et samlet kompromis i løbet af december 2016.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 157 af den 17. marts 2016 fremsendt forslag om fastsættelse af regler om
tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsprodukter og om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009.
Forslaget er oversendt til Rådet den 17. marts 2016 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter proceduren for den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Formål og indhold
Forslaget er en vigtig del af Kommissionens gennemførelse af Pakken om den cirkulære økonomi. Målet med
den cirkulære økonomi er at bevare produkters og materialers værdi i økonomien så lang tid som muligt,
samtidig med at ressourceanvendelsen og affaldsmængden minimeres. Kommissionen ønsker med forslaget
at skabe incitamenter for gødningsproduktion i stor målestok i EU ud fra organiske eller sekundære råvarer
fra EU. Råfosfat er de bjergarter, oftest af sedimentær oprindelse, som er råstof for fremstilling af fosfat til
handelsgødning såvel som for fremstilling af fosfor og fosforsyre. Råfosfat er en endelig og begrænset
ressource, og er af Kommissionen udpeget som en kritisk råvare, og EU er i øjeblikket afhængig af import af
råfosfat fra tredjelande. Der er et uudnyttet investeringspotentiale i genanvendelse af fosfor, som potentielt
kan dække 20-30 % af EU’s efterspørgsel (navnlig spildevandsslam, som dog ikke er inkluderet i forslaget).
Forslaget vil ifølge Kommissionen derfor som en afledt effekt fremme investeringer i genanvendelse af fosfor,
og samtidig mindske afhængigheden af tredjelande.
Den eksisterende gødningsforordnings regler gælder kun for uorganisk gødning og agronomiske
tilsætningsstoffer, og indeholder ikke fælles EU-grænseværdier i forhold til EF-gødningers forurening af jord,
indvande og havvand og i sidste ende fødevarer. Agronomiske tilsætningsstoffer forbedrer frigivelsen af
næringsstoffer i et gødningsprodukt.
Kommissionen foreslår derfor at ophæve den eksisterende gødningsforordning (EF) nr. 2003/2003. Den nye
forordning har til hensigt at lette adgangen for salg af nye innovative gødningsprodukter baseret på
organiske produkter og affald på det indre marked. Dette skal ske gennem en ordning, hvor
gødningsprodukterne bliver CE-mærket. Når en producent CE-mærker et produkt, erklærer producenten på
eget ansvar, at produktet er i overensstemmelse med alle lovkrav for CE-mærkning, og producenten
63
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0065.png
garanterer, at det pågældende produkt må sælges i EU, EFTA
3
, og EØS
4
. CE - mærkningen angiver , at
producenten har sikret sig, at produktet opfylder alle relevante væsentlige krav i det eller de pågældende
direktiv(er)/forordning(er) - eller at det er blevet undersøgt af et dertil bemyndiget organ til vurdering af
overensstemmelse, hvis dette kræves ifølge direktivet/direktiverne eller forordningen/forordningerne. Den
nye forordning inkluderer blandt andet biostimulanter og sikrer, at animalske biprodukter vil kunne indgå i
CE-mærkede gødningsprodukter. Animalske biprodukter er hele kroppe eller dele af dyr, animalske
produkter eller andre produkter fra dyr, som ikke er bestemt til konsum. Det andet hovedformål med
forslaget er at etablere harmoniserede grænseværdier for forurenende stoffer og materialer, såsom
tungmetaller mm. i de CE-mærkede gødninger.
Fælles reguleringsgrundlag for gødningsprodukter, herunder innovative gødninger
Andelen af gødninger fremstillet af organisk materiale, som er omfattet af den gældende forordnings
anvendelsesområde, er minimal. Ikke harmoniserede gødningsprodukter har derfor ikke let adgang til det
indre marked. Dette skaber ifølge Kommissionen en konkurrenceforvridning, som blandt andet hæmmer
investeringer i den cirkulære økonomi. For det andet er typegodkendelsesproceduren af selv nye uorganiske
gødninger langvarig og kan ikke holde trit med innovationen i gødningssektoren.
Derfor foreslår Kommissionen en grundlæggende revision og modernisering af reguleringsteknikken for at
øge fleksibiliteten med hensyn til produktkrav, samtidig med at beskyttelsesniveauet fastholdes.
Forslaget indebærer ændringer af de gældende EU-regler indenfor:
Fastsættelse af kvalitetskrav til CE-mærkede gødningsprodukter, både hvad angår gødningsværdi og
indhold af forurenende stoffer og materialer, især tungmetaller.
CE-mærkede gødningsprodukters frie bevægelighed, omsættelighed samt produktkrav, herunder
inklusion af organisk-mineralsk baserede gødninger, biostimulanter med videre.
De forpligtelser, der påhviler de erhvervsdrivende, der er involveret i at gøre CE-mærkede
gødningsprodukter tilgængelige på det indre marked, i forhold til erklæringer fra den erhvervsdrivende
om overensstemmelsesvurderingsprocedurer
5
og EU overensstemmelseserklæringer
6
før et produkt
må cirkulere på det indre marked. CE - mærkning af gødningsprodukter vil som udgangspunkt være
producentens ansvar. Når en producent CE-mærker et produkt, erklærer producenten på eget ansvar, at
produktet er i overensstemmelse med alle lovkrav for CE-mærkning.
Bestemmelser om markedsovervågning og bemyndigede organer, der godkender og overvåger CE-
mærkede gødningsprodukter på nationalt og EU niveau. Der stilles krav om, at medlemsstaterne skal
udpege en bemyndigende myndighed, der er ansvarlig for at indføre og gennemføre de nødvendige
procedurer for vurdering og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer
7
. Der stilles ligeledes
EFTA er en international frihandelsorganisation bestående af Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.
EØS er et økonomisk samarbejde mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein.
5
Et produkt der skal opnå CE mærkning skal igennem en overensstemmelsesvurdering. Overensstemmelsesvurderingen
er beskrevet i forordningen. En producent kan kun placere et produkt på EU-markedet, når det opfylder alle de gældende
krav. Proceduren for overensstemmelsesvurdering foretages før produktet kan sælges. Det foreslås i forordningen, at CE-
mærkningen er underlagt de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008 og bilag IV i forslaget til
forordningen, der nøje beskriver de overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der gælder for CE-mærkede
gødningsprodukter, afhængigt af deres komponentmaterialekategorier og deres produktfunktionskategorier.
6
Fabrikanten eller den bemyndigede repræsentant, som er etableret i EU, skal udarbejde og undertegne en EU-
overensstemmelseserklæring som en del af den overensstemmelsesvurderingsprocedure, der er fastsat i EU-
harmoniseringslovgivningen. EU overensstemmelseserklæring er det dokument, der angiver, at produktet opfylder de
væsentlige krav i den gældende lovgivning. Ved at udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen står fabrikanten inde
for, at produktet opfylder de gældende krav.
7 Et overensstemmelsesvurderingsorgan er et organ, der varetager en eller flere dele af overensstemmelsesvurderingen,
herunder en eller flere af følgende aktiviteter: kalibrering, prøvning, certificering og kontrol. Bemyndigede organer er
overensstemmelsesvurderingsorganer, der er udpeget officielt af deres nationale myndighed til at gennemføre
procedurerne for overensstemmelsesvurdering som fastlagt i den gældende EU-harmoniseringsretsakt, når der kræves
en tredjepart. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal indgive en ansøgning om notifikation til den bemyndigende
myndighed i den medlemsstat, hvor det er etableret.
3
4
64
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0066.png
krav om ny markedsovervågning af CE-mærkede gødningsprodukter og af importerede CE-mærkede
gødningsprodukter. Medlemsstaterne skal tilrettelægge og gennemføre et program for
markedsovervågning, herunder i passende omfang kontrollere produkternes egenskaber og basere
kontrollen på dokumentation og om nødvendigt på fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser af
passende stikprøver. Med forslaget indføres der nye procedurer til at håndtere CE-mærkede
gødningsprodukter, der udgør en uacceptabel risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, for
sikkerheden eller for miljøet. Derudover stilles der forslag om, at de nationale myndigheder igennem
forordningen får mulighed for at vurdere, om et gødningsprodukt udgør en uacceptabel risiko og i givet
fald kræve, at fabrikanten skal sikre, at produktet ikke udgør en risiko, eller fabrikanten skal trække
produktet tilbage fra markedet eller fjerne CE-mærkningen. Kommissionen og de øvrige medlemsstater
skal informeres om tiltagene, og Kommissionen kan efterfølgende bekræfte eller afvise tiltagene
gennem en gennemførelsesretsakt.
Endelig foreslås Kommissionen at få delegerede beføjelser i forhold til at ændre de krav, der stilles til
CE-mærkede produkter både i forhold til at inkludere nye produkter på det indre marked og ny
videnskabelig viden om et produkts effekter for mennesker, planter, dyr eller miljøet samt andre
tekniske krav.
Det bemærkes, at forslaget kun omhandler krav til CE-mærkede produkter, som efter opnåelse af CE-
mærkning kan markedsføres frit i EU. Forslaget lægger op til, at når et produkt er CE mærket, må
medlemsstaterne ikke hindre tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsprodukter
8
.
Medlemsstaterne kan fortsat frit fastsætte regler for gødningsprodukter, som ikke er CE-mærkede.
CE-mærkning af gødningsprodukter
Reglerne for CE-mærkning vedrører primært producenter og importører af gødningsprodukter.
Forslaget skal sikre, at der er klare regler for CE-mærkning af alle relevante gødningsprodukter, når en
producent eller importør vil tilgængeliggøre et produkt på det indre marked. Konkret foreslås CE-
mærkningen inddelt, således at gødningsprodukter inddeles i forskellige kategorier ud fra deres påtænkte
anvendelsesområde. Disse funktionskategorier foreslås underlagt forskellige sikkerheds- og kvalitetskrav.
Endvidere ønskes det, at forskellige komponentmaterialer i gødningsproduktet også inddeles i kategorier
med særlige proceskrav og kontrolmekanismer. Forurenende stoffer som for eksempel cadmium og
urenheder fra organisk affald ønskes begrænset.
Specifikke krav til organiske gødningsprodukter, der CE – mærkes
Der lægges i forslaget op til, at organiske gødningsprodukter skal undersøges for tungmetaller,
mikrobiologiske parametre (Salmonella spp., E. coli og enterokokker) samt for polycykliske aromatiske
kulbrinter (PAH). Der er for de organiske jordforbedringsmidler og vækstmedier angivet forskellige
grænseværdier for tungmetaller. Der er for kompost og digestat (afgassede biomasser) fastsat krav til den
hygiejniske behandling af det organiske affald samt krav til urenheder (5 g/kg.tørstof) og en grænseværdi for
PAH.
Spildevandsslam, industrislam og kildesorteret organisk husholdningsaffald må, ifølge forslaget, ikke
anvendes i organisk baserede gødningstyper, og energiafgrøder må ikke anvendes sammen med det
organiske affald i biogasanlæg.
Generelle krav til indhold af tungmetaller og andre stoffer i CE – mærkede gødningsprodukter
Forslaget introducerer også EU-grænseværdier for en række tungmetaller og andre forureninger i CE-
mærkede gødningsprodukter og i de komponenter, der indgår i produkterne. Kommissionens foreslåede
grænseværdier for de enkelte gødningsprodukter er baseret på indholdet af miljøfremmede stoffer i typiske
gødningsprodukter. Forordningens regler om tilpasning af reglerne angiver, at fremtidige ændringer skal
Det fremstår ikke i forslaget, hvorvidt medlemsstater i indførelsesperioden kan opretholde nationalt fastsatte
grænseværdier, såfremt de er notificerede og godkendte af Kommissionen.
8
65
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0067.png
være baseret på en risikovurdering af gødningsprodukternes effekt på menneskers, dyr eller planters
sundhed, for sikkerheden eller for miljøet. I den gældende gødningsforordning findes ingen fælles krav til
indhold af tungmetaller eller andre miljøfremmede stoffer. Danmark har, i lighed med flere andre
medlemslande, nationale regler for maksimalt indhold af cadmium i uorganisk fosfatgødning. Den danske
grænseværdi ligger på 110 mg cadmium / kg fosfor (P) svarende til ca. 48 mg cadmium / kg fosforpentoxid
(P
2
O
5
).
Uorganisk fosfatgødning indeholder større eller mindre mængder af cadmium, der forurener jord, ferskvand
og hav, og dermed også fødevarer, med negative konsekvenser for miljøet og menneskers sundhed. Forslaget
indeholder derfor en gradvis stramning af grænseværdierne for cadmiumindholdet i CE-mærkede
gødningsprodukter over en 12 årig periode.
Tid
Ved ikrafttræden
3 år efter ikrafttræden
12 år efter ikrafttræden
Grænseværdi cadmium
60 mg/kg P
2
O
5
40 mg/kg P
2
O
5
20 mg/kg P
2
O
5
Foruden cadmium foreslås der fastsat grænseværdier for CE-mærkede gødningsprodukter for en række
andre tungmetaller og andre stoffer, der kan udgøre en risiko for miljø eller sundhed. Grænseværdierne
varierer efter produkttypen.
Cd
mg/kg
DM
1,5
3
3
200
Cd
mg/kg
P
2
O
5
60
60
Cr (VI)
mg/kg
DM
2
2
2
Hg
mg/kg
DM
1
1
2
100
Ni
mg/kg
DM
50
50
120
2000
Pb
mg/kg
DM
120
120
150
600
60
1000
12
50
As
mg/kg
DM
Biuret
mg/kg
DM
12
Per-
chlorat
mg/kg
DM
Organisk gødning
Organisk-mineralsk gødning
Uorganisk gødning
Uorganisk
mikronæringsstofgødning
(pr. kg mikronæringsstof)
Kalkningsmiddel
Organisk
jordforbedringsmiddel
Uorganisk
jordforbedringsmiddel
Vækstmedium
Agronomisk additiv
Plant biostimulant
Mikrobiel biostimulans til
planter
Ikkemikrobiel biostimulans
til planter
Uorganisk ikkemikrobiel
biostimulans til planter
3
3
1,5
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
90
50
100
100
200
120
150
150
120
120
1
1
2
50
50
120
60
Danske regler
Handelsgødning
Affald, der anvendes som
gødning i henhold til
bekendtgørelse om anvendelse
≈ 48
0,8
≈ 44
100
(total)
0,8
30
120
25 (gælder
kun for
66
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0068.png
af affald til jordbrugsformål
(slambekendtgørelsen.)
private
havebrug)
*) Tørstof (dry matter)
Foruden kravene der fremgår af tabellen, stilles der i forslaget endvidere krav til materialer, der indgår i CE-
mærkede gødningsprodukter. Således må kompost og digestat (afgasset biomasse) ikke indeholde mere end
6 mg PAH per kg tørstof eller 5 g plastik, glas eller metal per kg tørstof. Der er ligeledes krav til
opløseligheden i varmt vand og formaldehydindhold i polymerer i gødningsprodukter, og til
omsætningshastigheden for organisk kulstof til CO
2
samt til økotoksikologisk testning af andre polymerer.
Krav til CE-mærkede agronomiske tilsætningsstoffer og andre CE-mærkede indholdsstoffer
Forslaget supplerer ligeledes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) og
stiller for agronomiske tilsætningsstoffer i gødningsprodukter (hæmmere, chelatdannere, kompleksdannere)
og komponenter (jomfrueligt materiale, andet afgasningsprodukt og biprodukter fra fødevareindustrien)
skrappere krav til registrering under REACH, end denne forordning gør for andre stoffer, i mængder under
100 tons/år. Det sker ved, at der for alle stoffer
uanset mængde
stilles krav om registrering under REACH
med de oplysninger om stoffernes farlighed, som REACH forordningen stiller til stoffer, der produceres i
mængder op til 100 tons/år, og ved krav om udformning af kemikalie-sikkerhedsrapport, der dækker
anvendelsen af det pågældende stof som gødning. For stoffer i mængder over 100 tons/år er
informationskravene identiske med kravene under REACH.
Krav til CE- mærket gødning baseret på organisk affald
Forslaget stiller, foruden kravene til tungmetaller, også krav til mikrobiologiske parametre.
CE mærkning af biostimulanter til planter
Med forslaget inkluderes produkter, der er beregnet til at forbedre planters næringsstofudnyttelse, tolerance
overfor abiotisk stress eller afgrødekvalitetsegenskaber, og de vil blive omfattet af harmoniseringen og vil
skulle opfylde betingelserne i forordningen for at opnå CE-mærkning. Begrundelsen er, at de minder mere
om gødningsprodukter end om plantebeskyttelsesmidler. Disse produkter kan begrænse mængden af
anvendte gødninger og dermed mindske miljøbelastningen som følge af brug af gødninger. For yderligere at
sikre en klar afgrænsning mellem Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009
anvendelsesområde og gødningsforordningen indeholder forslaget en ændring af pesticidforordningens
definition i artikel 2, stk. 1, litra b. Herefter vil det fremgå af pesticidforordningen, at biostimulanter til
planter ikke falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. Der er i forslagets bilag II fremsat
regler for CE-mærkning af biostimulanter, dels i form af en række sikkerheds- og kvalitetskrav til selve
produktet, og dels en komponent-materialebeskrivelse.
Affald og animalske biprodukter
Med forslaget ønskes ligeledes en klarere sammenhæng til den eksisterende lovgivning om kontrol med
animalske biprodukter, om håndtering af affald, og om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
Forslaget indeholder en ændring af forordningen om animalske biprodukter, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1069/2009, som giver EU-Kommissionen mulighed for at fastlægge et slutpunkt i
fremstillingskæden for organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler efter de procedurer, der er fastsat
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009. Med slutpunkt menes, at produktet ikke
længere er omfattet af reglerne om animalske biprodukter, men i stedet kan anvendes som
komponentmateriale i et CE-mærket gødningsprodukt, som indeholder animalske biprodukter.
Hvis en fremstillingsproces af et gødningsprodukt allerede begynder, inden et slutpunkt er nået, skal
proceskravene både i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 og i
gødningsforordningen finde anvendelse kumulativt for CE-mærkede gødningsprodukter. Det betyder, at det
strengeste krav anvendes, når begge forordninger regulerer det samme parameter.
67
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0069.png
I tilfælde af risici for folke- eller dyresundheden i forbindelse med CE-mærkede gødningsprodukter, der er
afledt af animalske biprodukter, finder Kommissionen, at der bør kunne træffes beskyttelsesforanstaltninger
i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, således som det er
tilfældet for andre kategorier af produkter, der er afledt af animalske biprodukter.
Hvis et eller flere af et CE-mærket gødningsprodukts komponentmaterialer falder ind under
anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009, og ikke har nået
slutpunktet i fremstillingskæden, vil det være misvisende at foreskrive CE-mærkning af produktet i henhold
til gødningsforordningen, idet tilgængeliggørelsen på markedet af et sådant produkt fortsat er underlagt
kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009. Derfor finder Kommissionen, at
sådanne produkter ikke bør være omfattet af gødningsforordningens anvendelsesområde.
Forslaget indeholder også en tilføjelse vedrørende affaldsfasens ophør og gødning. Et CE-mærket
gødningsprodukt, der har gennemgået en nyttiggørelsesproces og opfylder kravene i den foreslåede
forordning, anses for at opfylde betingelserne i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF og anses derfor ikke
længere for at være affald.
Sikkerhedsregler for ammoniumnitrat
For at sikre, at CE-mærkede ammoniumnitratgødninger med højt nitrogenindhold ikke frembyder nogen
risiko for sikkerheden, og at sådanne gødninger ikke anvendes til andet formål end det, som de er beregnet
til, for eksempel som sprængstof, er sådanne gødninger fortsat underlagt særlige krav vedrørende
detonerbarhedsprøver og sporbarhed.
Sanktioner
Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner ved overtrædelse af denne forordning. Sanktionerne
skal være effektive, proportionale og afskrækkende.
Gennemførelsesbestemmelser
Kommissionen får med forslaget beføjelse til at ændre bilagene til forslaget (I til IV) ved delegerede retsakter
(TEUF artikel 290). Bilagene til forslaget indeholder produktfunktionskategorier af CE-mærkede
gødningsprodukter (bilag I), komponentmaterialekategorier (bilag II), mærkningskrav (bilag III), procedurer
for vurdering af overensstemmelse (bilag IV) og en erklæring om EU-overensstemmelse (bilag V).
Tilsvarende forslår Kommissionen anvendelse af gennemførelsesretsakter (TEUF artikel 291) på en række
områder med anvendelse af både undersøgelsesprocedure og rådgivende procedure.
Formandskabets kompromisforslag
Der er endnu ikke nået til enighed om større ændringer men der har været opbakning til følgende væsentlige
ændringsforslag:
- Fabrikantens opbevarings forpligtigelse af produkt dokumentation nedsættes fra 10 til 5 år.
- Der er indsat en præcisering af definitionen af ’præsenterer en risiko’ i forhold til produktets
anvendelsesformål.
- Der er indsat præciseringer af anvendelsesområderne for det som er defineret som et ’gødningsprodukt’.
- Forordningens artikler og bilag træder i kraft over to år, efter forordningens ikrafttrædelsesdato, således
at erhverv og administration har mulighed for at ændre set-up.
- Fabrikanter skal sende deres testrapporter til det notificerede organ, og ikke til
Myndighedsovervågningsorganet i den medlemsstat hvor gødningsproduktet når slutbrugeren.
- Det er præciseret indenfor hvilket område som Kommissionen med delegerede retsakter kan foretage
ændringer af forordningens bilag.
- Kommissionen skal før vedtagelse af en delegeret retsakt konsultere eksperter på de relevante områder,
som er udpeget af hver medlemsstat.
- Det er præciseret hvor store dele næringsstoffer et organisk produkt som minimum skal indeholde, både
individuelle og samlet sum i procenter.
68
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0070.png
Formandskabet har indsat fælles grænseværdier for kobber, zink og chrom total, der ikke fremgik a
Kommissionens forslag.
Foreslåede grænseværdier for kobber, zink og krom total:
Produkt funktions
kategori
1 (a) Organisk gødning
1 (b) Organisk-
mineralsk gødning
1(c) Uorganisk
gødning
2 Kalkningsmateriale
3(a) Organisk
jordforbedringsmiddel
3 (b) Uorganisk
jordforbedringsmiddel
4 Vækstmedie
6 Plante biostimulant
Kobber
mg/kg
300
600
600
300
300
300
200
600
Zink mg/kg
800
1500
1500
800
800
800
500
1500
Krom total
mg/kg
100
100
100
100
100
100
100
100
Derudover har formandskabet foreslået følgende ændringer til Kommissionens grænseværdier for
tungmetaller og andre stoffer.
Cd
mg/kg
DM
1,5
3
3
200
Cd
mg/kg
P
2
O
5
60
60
Cr (VI)
mg/kg
DM
2
2
2
Hg
mg/kg
DM
1
1
1
100
Ni
mg/kg
DM
50
50
100
2000
Pb
mg/kg
DM
120
120
120
600
As
mg/kg
DM
40
40
40
1000
Biuret
mg/kg
DM
0
12
12
50
Per-
chlorat
mg/kg
DM
Organisk gødning
Organisk-mineralsk
gødning
Uorganisk gødning
Uorganisk
mikronæringsstofgødning
(pr. kg mikronæringsstof)
Kalkningsmiddel
Organisk
jordforbedringsmiddel
Uorganisk
jordforbedringsmiddel
Vækstmedium
Agronomisk additiv
Plant biostimulant
2
2
1,5
1,5
1,5
2
2
2
2
2
1
1
1
1
90
50
100
50
120
120
120
120
120
40
40
40
40
40
69
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0071.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for
Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, der er ledende udvalg. Europa-Parlamentets Udvalg for Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse forventes at vedtage sine ændringsforslag i maj 2017, hvorefter
ændringsforslagene forventes sat på Europa-Parlamentets plenarforsamling til vedtagelse i juni 2017.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget søger at løse problemet med divergerende nationale reguleringsmæssige
rammer om godkendelse af innovative gødningsprodukter baseret på organiske eller sekundære råvarer. Som
beskrevet falder hovedparten af disse gødningstyper i dag uden for den gældende gødningsforordnings
anvendelsesområde og forbliver dermed ikke-harmoniserede. Mange medlemsstater har indført detaljerede
nationale regler og standarder for disse ikke-harmoniserede gødninger med miljøkrav, der ikke gælder for
EU-gødninger. Det har vist sig særdeles vanskeligt at sikre fri bevægelighed mellem medlemsstaterne
gennem gensidig anerkendelse, hvilket gør det særdeles vanskeligt og økonomisk byrdefuldt for
gødningsproducenter at ekspandere til flere markeder. Disse barrierer kan ikke fjernes ved hjælp af tiltag i de
enkelte medlemsstater, men kræver indgriben på EU-niveau. Tiltag på EU-niveau kan sikre den fri
bevægelighed for disse gødninger ved at fastsætte harmoniserede kriterier af høj kvalitet, både miljømæssigt
og sikkerhedsmæssigt.
Forslagets anden målsætning er at forsøge at løse problemet med den cadmiumforurening af jord og
fødevarer, der finder sted i forbindelse med anvendelse af gødning. Da de fleste af de gødninger, som giver
anledning til bekymring (det vil sige uorganiske fosfatgødninger), allerede er harmoniserede, kan
medlemsstaterne ikke alene opfylde denne målsætning. EU-grænseværdier kan til gengæld effektivt mindske
indholdet af forurenende stoffer i harmoniserede gødninger til sikrere niveauer.
Da formålene med forslaget bedst kan håndteres via regulering på EU-niveau, vurderes det, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Gødningsloven
I medfør af gødningsloven (Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 3.
maj 2011.) er udstedt bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler (bekendtgørelse nr. 862 af 27.
august 2008) samt bekendtgørelse om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler
(bekendtgørelse nr. 1156 af 7. december 2011).
Gældende dansk lovgivning skal ses i sammenhæng med den eksisterende gødningsforordning, som kun
dækker uorganiske gødninger og indeholder tekniske bestemmelser om mærkning, typebetegnelse og
mindsteindhold af næringsstoffer i gødning, krav til sikkerhed i forbindelse med ammoniumnitratgødninger
og generelt krav til gødningers sundheds- og miljøpåvirkning.
Gødningsloven regulerer den nationale administration og kontrol af alle gødninger og jordforbedringsmidler
(kalkningsmidler, tørveprodukter og kompost), voksemedier, komposteringspræparater og podekulturer.
Miljøbeskyttelsesloven
Der er i medfør af miljøbeskyttelsesloven udstedt bekendtgørelse om anvendelse af affald til
jordbrugsformål
9
. Denne bekendtgørelse regulerer anvendelse af affald til jordbrugsformål, blandt andet
organisk affald, spildevandsslam, spildevand mv., herunder til anvendelse i biogasanlæg eller til
kompostering. Der er i denne bekendtgørelse angivet, at inden anvendelse i biogasanlæg eller til
kompostering eller til jordbrugsformål, skal grænseværdierne for en række tungmetaller og miljøfremmede
stoffer være overholdt.
9
Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 –(”slambekendtgørelsen”).
70
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0072.png
Herudover er der i slambekendtgørelsen også fastsat grænseværdier for cadmium på 0,8 mg/kg tørstof, for
zink på 4.000 mg/kg tørstof og for kobber på 1.000 mg/kg tørstof. Der er ikke fastsat nogen grænseværdi for
fysiske urenheder for de affaldstyper, der er omfattet af slambekendtgørelsen. Endvidere er der fastsat krav
til LAS (linære alkylbenzensulfonater) på 1.300 mg/kg tørstof; til summen af PAH (polycykliske aromatiske
kulbrinter) på 3 mg/kg tørstof; til NPE (nonylphenol) på 10 mg/kg tørstof og til DEHP (di(2-ethylhexylftalat)
på 50 mg/kg tørstof.
Affaldsbekendtgørelsen
10
omfatter bl.a. håndtering af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning og
klassificering af affald mv. I denne bekendtgørelse er det angivet, at et stof eller en genstand, som opfylder en
række kriterier, kan ophøre med at være affald (End of Waste kriterier). I forslaget til den nye
gødningsforordning vil affaldstyper ophøre med at være affald, når de bliver CE-mærkede produkter.
Kemikalieloven
Med hjemmel i kemikalieloven
11
er udstedt bekendtgørelse om indhold af cadmium i fosforholdig gødning.
12
Anvendelsesområdet for bekendtgørelsen er handelsgødninger baseret på råfosfat med et totalt fosforindhold
på 1 % eller derover udregnet på vægtbasis i foreliggende tilstand. I bekendtgørelsen fastsættes det
maksimalt tilladte indhold af cadmium i fosforholdige handelsgødninger til 110 mg cadmium pr. kg fosfor
svarende til ca. 48 mg cadmium/kg fosforpentoxid (P2O5))
13
.
Supplerende nationale bestemmelser i henhold til biproduktforordningen
Efter forordningen om animalske biprodukter, artikel 32 kan medlemsstaterne vedtage eller opretholde
nationale bestemmelser, der foreskriver supplerende betingelser eller restriktioner for anvendelsen af
organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold, forudsat at sådanne
bestemmelser er begrundet ud fra hensynet til beskyttelsen af folke- og dyresundheden.
Danmark har tidligere benyttet sig af muligheden for at have supplerende nationale bestemmelser, og det har
derfor i en periode fra 2006 til 2011 ikke været muligt at anvende organiske gødningsstoffer og
jordforbedringsmidler i landbruget. En af begrundelserne for at indføre strengere nationale bestemmelser i
2006 var at sikre mod spredning af sygdommen kogalskab (BSE). På baggrund af ændring af EU's
forebyggende indsats samt kontrolforanstaltninger på BSE-området, er det besluttet at lempe de nationale
bestemmelser og igen tillade brug af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk
indhold i dansk landbrug. Der findes dog stadig nationale restriktioner for anvendelsen af organiske
gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold på dansk jord for at undgå spredning af
andre smitsomme husdyrsygdomme. Dette gøres med bekendtgørelse nr. 302 af 14. april 2011 om
anvendelse af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold.
Forslaget berører ikke Danmarks mulighed for at vedtage overstående supplerende nationale bestemmelser
for animalske biprodukter, som ikke har fået fastlagt et slutpunkt, og dermed stadig vil være omfattet af
reglerne om animalske biprodukter.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder:
Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 3. maj 2011.
Bekendtgørelse nr. 862 af 27. august 2008 om gødning og jordforbedringsmidler.
Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 (”affaldsbekendtgørelsen”).
11 Lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014 (”Kemikalieloven”).
12
Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989.
13
Danmark informerede i et brev EU-Kommissionen om de danske regler i 1989. Dette blev dog ikke godkendt af
Kommissionen som en notifikation. Kommissionen har imidlertid ikke siden fulgt op på sagen.
10
71
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0073.png
Bekendtgørelse nr. 1156 af 7. december 2011 om betaling for kontrol med gødning og
jordforbedringsmidler
Bekendtgørelse nr. 302 af 14. april 2011 om anvendelse af organiske gødningsstoffer og
jordforbedringsmidler med animalsk indhold.
Bekendtgørelse nr. 623 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om indhold af cadmium i fosforholdig gødning. Det vil især skulle
præciseres, at bekendtgørelsen ikke omfatter CE-mærket handelsgødning.
Konsekvenser for EU’s budget
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for EU’s budget.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser i form af tilpasningerne af den nuværende administration.
Derudover udestår en afklaring af, hvorvidt den nuværende gebyrfinansiering kan opretholdes.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det forventes, at ændringer på gødningsmarkedet som følge af den ny regulering kan have
erhvervsøkonomiske konsekvenser for både aftagerne af gødning - dvs. landmændene – samt producenterne
af gødning. Det vurderes således, at en øget konkurrence på gødningsmarkedet som følge af harmonisering af
gødningsreguleringen i EU vil presse priserne på gødningsprodukter nedad. Omvendt må det forventes, at
ændrede krav til gødningssammensætning (f.eks. krav til reduceret cadmium-indhold) kan være med til at
presse priserne på gødning opad på grund af øgede produktionsomkostninger for producenterne. Det er ikke
muligt på nuværende grundlag at foretage en nærmere kvantificering af de resulterende effekter af disse
forhold.
Kommissionens forslag vil desuden potentielt skabe et marked for forskellige nye biobaserede gødninger,
samt for biostimulanter, hvilket kan give mulighed for, at danske virksomheder kan producere og eksportere
disse typer produkter. Det er dog på nuværende grundlag ikke muligt at foretage en kvantificering af det
eksportpotentiale, som lovgivningen vil skabe.
Kommissionens forslag lægger op til, at agronomiske tilsætningsstoffer skal være registreret under REACH-
forordningen med udvidede datakrav (ift. de generelt gældende krav), hvis stofferne anvendes i mængder på
mindre end 10 tons om året. Generelt er gødningssektoren dog karakteriseret ved meget store volumener, så
mange af de agronomiske tilsætningsstoffer formodentlig vil skulle bruges i relativt store mængder i EU, og
vil i givet fald under alle omstændigheder skulle registreres i tonnager på mere end 10 tons om året. Det
vurderes derfor umiddelbart, at kravet ikke vil medføre væsentlige meromkostninger for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser
Overensstemmelsesvurderingen af et CE-mærket produkt er i forslaget til forordningen som udgangspunkt
producentens forpligtelse. Når en producent CE-mærker et produkt, erklærer han på eget ansvar, at
produktet er i overensstemmelse med alle lovkrav for CE-mærkning.
Da der er tale om delvis harmonisering, skal ikke-CE-mærkede produkter stadig godkendes til det danske
marked og kontrolleres. Langt hovedparten af gødningsprodukterne, som importeres i dag, er EF-mærkede
og vil, hvis de overholder de nye indholdskrav, leve op til det nye regelgrundlag.
Der vil på EU-niveau blive registreret, hvilke overensstemmelsesvurderingsorganer der er godkendt af
medlemsstaternes bemyndigede myndigheder.
Forslaget vil betyde en ændring i den danske administration. Det danske gødningsregister udgør sammen
med leverandørregistret grundlaget for landmændenes indberetninger af kvælstofforbrug i
gødningsregnskabet. Der er brug for at undersøge videre, hvordan man fortsat kan indhente alle relevante
oplysninger til brug i landbrugserhvervets gødningsregnskaber.
72
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0074.png
Herudover skal Danmark på gødningsområdet have et aktivt markedsovervågningssystem.
Handelsgødningskontrollen koster i dag erhvervet (forhandlerne af gødning) omkring 4,0 mio. kr. om året.
Kontrollen er for den største del af udgiften en kvalitetskontrol, mens den resterende del er et
registreringsgebyr for at distribuere et produkt. Denne omkostning vil, afhængig af valg af administrativt set-
up, potentielt kunne reduceres, eller helt bortfalde med den nye forordning, da CE-mærkningen af et produkt
garanterer, at gødningsproduktet overholder kravene fastsat i forordningen.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet hele sigtet med den cirkulære
økonomi er større genanvendelse og begrænsning i ressourceanvendelsen.
Beskyttelsesniveauet i Danmark og andre konsekvenser
Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet selve etableringen af
fælles grænseværdier for CE-mærkede gødningsprodukter vil udgøre en væsentlig forbedring af
beskyttelsesniveauet i forhold til i dag, hvor der ikke stilles nogen fælles krav til tungmetalindhold i gødning i
EU. Særligt vurderes stramningen af kravet til indhold af cadmium fra tre år efter ikrafttræden at medføre en
væsentlig forbedring af beskyttelsesniveauet for forbrugerne og for miljøet ved at begrænse ophobning af
cadmium i dyrkningsjorden og afgrøderne.
Høring
Forslaget har været på høringsportalen, hvor der umiddelbart var en generel positiv modtagelse af
Kommissionens forslag.
Generelt bemærker flere høringsparter dog, at forslaget er svært at gennemskue i detaljen, og flere steder er
uklar i forhold til definitioner og indhold.
Økologisk Landsforening finder det er i sit udgangspunkt positivt at gøre affald til ressourcer og arbejde for
en recirkuleringsøkonomi. Økologisk Landsforening kan ikke vurdere, om det bidrager afgørende at
tilvejebringe en CE mærkningsordning for organiske gødningsprodukter. Det må forudses, at der er
omkostninger forbundet med at lade sit produkt CE mærke. Det er Økologisk Landsforenings forståelse, at
initiativet primært er taget for at gøre det nemmere at handle over grænserne. Der er ikke tydelige
indikationer af, at det vil fremme anvendelsen af organiske restprodukter inden for de enkelte landegrænser,
da forslaget ikke handler om at godkende flere produkter til anvendelse i landbruget. Økologisk
Landsforening finder det derfor også vigtigt, at det er frivilligt at vælge om et produkt skal markedsføres som
et CE mærket organisk gødningsprodukt for ikke utilsigtet at gøre det bureaukratisk tungt at genanvende
gode ressourcer.
Økologisk Landsforening noterer sig, at forslaget kan betyde at visse produkter får en højere renhed
sammenholdt med i dag, for eksempel en reduceret cadmium tolerance, hvilket er positivt.
Økologisk Landsforening finder det vigtigt, at forslaget ikke utilsigtet begrænser genanvendelse af organiske
ressourcer. Økologisk Landsforening ser en risiko for, at det kan være sværere at genanvende
spildevandslam, som indeholder en vigtig P ressource som følge af restriktioner på, hvilke
indgangsprodukter, der må indgå i udgangsmaterialet for CE mærkede produkter. Hvis et biogasanlæg vil
kunne levere CE mærkede gødningsprodukter, så kan det betyder, at de vil afvise potentielle organiske
restprodukter, produkter, som de måske anvender i dag, hvilket i den samlede betragtning måske er
uhensigtsmæssigt i en recirkuleringsøkonomi.
Økologisk Landsforening peger på, at det er vigtigt at indgangsmaterialet er fuldt deklareret. Økologisk
Landsforening mener, at det kan være vigtigt, at indgangsmaterialet også kan være restprodukter fra
produktion af mikroorganismeprodukter som for eksempel mælkesyrebakterier eller andre starterkulturer
etc., der anvendes i fødevareindustrien. Tilsvarende forekommer det også relevant at tillade anvendelse af
73
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0075.png
restprodukt fra farmaindustrien under forudsætning af, at der ikke forefindes intakt DNA fra de GM
bakterier og GM enzymer, som evemtuelt er anvendt i fremstillingen af den pågældende medicin.
Begrebet ”organisk” gødning kan på visse sprog forlede brugerne til at tro, at der er tale om økologiske
produkter og eller produkter, der er godkendt til økologisk produktion. Som udgangspunkt, så ser Økologisk
Landsforening gerne, at alle organiske restprodukter, der lever op til grænseværdier for miljøfremmede
stoffer af diverse katarakter i økologiforordningen, kan anvendes i økologien. Men det er vigtigt, at der ikke
er risiko for, at nogen forveksler gødningsprodukterne med økologiske produkter og antager, at de frit kan
anvendes i økologien, hvis dette ikke er tilfældet.
Landbrug & Fødevarer er enige i de overordnede formål, herunder fælles reguleringsramme, inklusion af
gødninger baseret på organiske eller sekundære råvarer, samt fælles grænseværdi for cadmium i
fosfatgødninger. Landbrug & Fødevarer støtter således harmonisering med henblik på fri handel på det indre
marked. Landbrug & Fødevarer understreger dog samtidig, at det er et krav at gødningerne og især de nye
gødningstyper, der er fremstillet af affaldsprodukter ikke indeholder stoffer der kan være skadelige for
landbrugsjorden på kort eller lang sigt, at der er tillid hos forbrugerne til, at der ikke er sundhedsrisiko ved
brug af de producerede afgrøder, og at deklarationen klart indeholder oplysninger om plantetilgængelige
næringsstoffer.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at der gennemføres en nærmere analyse af de foreslåede grænseværdier samt
samspil med anden lovgivning. Det bør overvejes, at alle CE-mærkede gødningsprodukter kun er underlagt
gødningslovgivning og f.eks. ikke regler for anvendelse af husdyrgødning og affald til jordbrugsformål.
Landbrug & Fødevarer finder i den sammenhæng, at der ikke skal kunne gives CE-mærkning til produkter
med dyrknings og anvendelsesrestriktioner. Landbrug & Fødevarer foreslår bl.a. i den sammenhæng, at den
foreslåede grænse for synlig plast bliver på 0,25% fra forordningens ikrafttrædelse og ikke først efter 5 år.
Derudover finder de, at krav til renhed skal gælde alle råvarer, der tilføres et biogasanlæg, således at der ikke
er mulighed for at fortynde sig ud af problemet.
Landbrug & Fødevarer finder videre, at sammenhæng til nitratdirektivet er uklar, herunder især om
anvendelse af CE-mærket gødning med indhold af husdyrgødning stadig tæller som husdyrgødning i forhold
til nitratdirektivets krav om maks. 170 kg/ha. Hvis dette er tilfældet, vil det være en barriere for at anvende
husdyrgødning som kvælstofkilde i CE-mærkede gødninger, og nitratdirektivet bør i givet fald ændres, så der
indføres ”end of manure” kriterier i lighed med ”end-of-waste” kriterier.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at oparbejdede affaldsråvarer som kaliumsulfat og askeprodukter ikke er
nævnt, og de finder, at det bør være en mulighed, at de kan indgå. Ligeledes bør det være muligt at anvende
fosfor, der er udvundet fra aske eller struvit mv. Derudover bemærker Landbrug & Fødevarer, at det ikke er
tydeligt om f.eks. kaliumsulfat, som opstår som biprodukt ved biodieselfremstilling, kan indgå i en CE-
gødning, hvilket de finder vil være en fordel. Tilsvarende finder de, at det er meget uklart, hvilke animalske
biprodukter der kan anvendes i CE-mærkede gødninger.
Brancheforeningen for genanvendelse af organiske ressourcer til jordbrugsformål (BGORJ)
Foreningen støtter fuldt ud op om forslaget, herunder især inklusion af organiske gødningsprodukter, men
har væsentlige ønsker om tilføjelser til bilagsdelen. Først og fremmest ønsker de at medtage spildevandsslam
som inputmateriale, med henvisning til, at der her er væsentlige kilder til næringsstoffer.
BGORJ finder, at der skal stilles samme krav til uønskede stoffer uanset gødningstype, og finder i den
sammenhæng, at 0,5 % plast i afgasset gylle er for højt, og at den lavere grænseværdi på 0,25 % bør
introduceres fra start.
BGORJ påpeger de samme mangler ved forslaget som Landbrug & Fødevarer, herunder at der er brug for at
præcisere brugen af animalske biprodukter i CE-mærkede gødninger, og at det skal være muligt at tilsætte
animalske biprodukter, da der anvendes fosfor udvundet af forskellige former for aske eller struvit. Der er
74
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0076.png
store fosforressourcer i aske fra biomasse, der anvendes til energiproduktion og kategori 1 kød- og benmel.
Tilsvarende bemærker de, at oparbejdede affaldsråvarer som f.eks. kaliumsulfat og askeprodukter ikke er
nævnt.
De finder, at det vil være en fordel, om disse biprodukter ved biodieselfremstilling kan indgå i en CE-
gødning. BGORJ bakker op om forslag til harmoniserede cadmiumgrænser, dog under forudsætning af at det
er muligt at fastholde de danske grænseværdier med henvisning til at de danske grænseværdier er opnåelige.
Afslutningsvis bemærker BGORJ, at Kommissionens forslag mangler anprisning af lavteknologiske
løsninger, og at mere højteknologiske løsninger ikke er en forudsætning for recirkulation.
Dansk Affaldsforening mener, at det ikke er tvingende nødvendigt med fællesskabsregler for organiske
gødninger, som følge af de forskellige jordbunds- og klimaforhold, hvor ikke mindst grundvandsudnyttelsen
er meget forskellig. De finder ligeledes ikke, at der vil blive den store grænseoverskridende handel pga. den
høje vægt pr. næringsenhed. På den baggrund bifalder Dansk Affaldsforening muligheden for fortsat handel
med ikke CE-mærkede gødninger.
Dansk Affaldsforening mener, at grænseværdierne for uønskede stoffer skal være ens uanset gødningstype
for at sikre ens konkurrence mellem de uorganiske og organiske gødninger. Dansk Affaldsforening finder
videre, at der bør fastsættes særskilte krav for plast, der er strengere end de 0,5 % synlige urenheder, der
lægges op til i forslaget, da plast vil syne af meget på marken og udgøre en trussel for fugle og andre dyr. De
forslår, at man ser på tilsvarende tyske og svenske krav.
Dansk Affaldsforening finder, at det er problematisk, at der ikke må anvendes energiafgrøder sammen med
organisk affald, da det er praksis at blande disse i biogasanlæg.
Brancheforeningen for Biogas anerkender nødvendigheden af fælles regler af hensyn til produkternes
sikkerhed og effekt og for at sikre lige konkurrencevilkår og gennemskuelighed i markedet. Foreningen finder
dog samtidig, at der er behov for at præcisere, at Kommissionens forslag udelukkende vedrører CE-mærkede
gødninger, men ikke national afsætning af organiske gødningsprodukter, herunder afgasset biomasse fra
biogasanlæg. Tilsvarende mener foreningen, at det skal præciseres, at afgasset biomasse, hvor der indgår
husholdningsaffald, vil kunne opnå CE-mærkning, ligesom spildevandsslam ikke automatisk bør være
udelukket som råvare i biogasanlæg. Desuden bemærker foreningen, at det er helt afgørende, at multiple
biomasser, som danske biogasanlæg er baseret på, også kan omfattes af CE-mærkningen, og dermed kan
afsættes i EU.
Endelig foreslår Brancheforeningen for Biogas foreslår, at Miljø- og Fødevareministeriet inviterer til en
nærmere drøftelse af forslagets indhold og konsekvenser med de involverede aktører, da der er tale om et
meget kompliceret forslag.
DONG Energy er enig i, at der er behov for en harmonisering på området for CE-mærkede
gødningsprodukter. DONG Energy ønsker dog, at det gøres klart, at såkaldte ”rene” gødningsprodukter, det
vil sige gødningsprodukter uden uønskede stoffer, kan blive CE-mærket uanset råvaregrundlaget. Dette
ønske er begrundet i, at DONG Energy er i besiddelse af en teknologi (Renescience), hvor det er muligt at
oparbejde ren ammoniak fra blandet affald via bioforgasning.
Dansk Vand- og spildevandsforening (DANVA) finder Kommissionens forslag særdeles positivt, idet de
tilslutter sig principperne i den cirkulære økonomi. DANVA er især positive over for muligheden for at
anvende struvit fra spildevandsslam i gødningsfremstilling med henvisning til at danske vandselskaber som
Aarhus Vand og Herning Vand er i det internationale førerfelt for så vidt angår udnyttelsen af struvit.
75
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0077.png
Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation (DAKOFO) er tilhængere af en
harmonisering af gødningsmarkedet, herunder at der sikres klare regler for CE-mærkning af gødningsstoffer,
herunder kvalitets- og grænseværdikrav for råvaregrundlaget. DAKOFO tilslutter sig fælles grænseværdier
for cadmium for uorganiske fosfatgødninger ligesom det er logisk med fælles grænseværdier for cadmium for
gødningsstoffer af organisk oprindelse. DAKOFO ser dog en problemstilling i, at der i dele af den europæiske
levnedsmiddelindustri ikke er en accept af anvendelse af organisk baserede gødningstyper, som f.eks. slam.
Der vil derfor være hensigtsmæssigt at der samtidig inddrages en grad af accept for anvendelse af disse
gødningstyper i blandt andet levnedsmiddelindustrien.
Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab finder, at Kommissionens forslag er det bedst
mulige for at fremme udviklingen af en mere cirkulær økonomi, der inkluderer recirkulering af
næringsstoffer i rest- og affaldsprodukter. Universitet finder videre, at det er et stort fremskridt med fælles
grænseværdier for cadmium. Universitetet finder dog samtidig, at det er beklageligt at forslaget kun
inkluderer struvit og ikke affaldsstrømmen af spildevand og slam fra rensning af spildevand, da disse har et
væsentligt indhold af næringsstoffer.
Dansk Industri (DI) og Affalds- og Ressourceindustrien (ARI) fremlægger høringssvar for både organiske
inputmaterialer samt tørv og vækstmedier. DI og ARI finder det overordnet godt, at der udarbejdes end-of-
waste kriterier for affaldsprodukter, der indgår i CE-mærkede gødninger men ser flere problematikker i
forslaget. For det første, anser DI og ARI det som problematisk at det kun er kildesorteret organisk affald fra
husholdninger der inkluderes i forordningen, idet de ikke mener, at der er analytisk belæg for, at kvaliteten
er bedre end bioaffald fra erhverv. De er af den opfattelse, at det handler mere om et teknologivalg frem for
inputmaterialets værdi. Hertil anbefaler DI og ARI, at der i forslaget skal opstilles kvalitative
kvalitetskriterier frem for indsamlingskriterier/-procedurer. For det andet, skal det sikres, at der er samspil
mellem nuværende danske regler, således at der ikke forekommer flere udgifter for erhvervslivet i form af
analyseomkostninger. For det tredje, er DI og ARI enige med LF, at oparbejdede affaldsråvarer som
kaliumsulfat og askeprodukter bør kunne indgå i CE godkendte gødninger. DI og ARI mener, at der mangler
en forståelse for Tørv og vækstmedie erhvervets forhold. Dette er både i forhold til at produkter vil falde
inden for flere forskellige komponentmaterialekategorier og at der sættes en grænseværdi for E-coli, da tørv
og vækstmedier, som et naturligt produkt, indeholder bakterier, heraf uskadelige E-coli stammer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke et fuldt kendskab til andre medlemsstaters holdninger. Der er generelt udtrykt tilfredshed
med forslagets overordnede formål. Der er i forhold til de mere væsentlige problemstillinger som for
eksempel grænseværdi for tungmetallet cadmium og en gradvis nedsættelse af niveauet over 12 år, større
uenighed blandt medlemsstaterne. Der er blandt nogle medlemsstater et ønske om, at grænseværdien skal
fastsættes højere end de foreslåede 60 mg/kg P
2
O
5,
hvorimod en række medlemsstater kan acceptere den
foreslåede grænseværdi men ikke den gradvise nedsættelse over 12 år. Herudover er der store forskelle i,
hvorvidt medlemsstater anser det for nødvendigt at have grænseværdier og mål for henholdsvis kobber, zink
og krom total.
Regeringens generelle holdning
Forslaget bidrager til realiseringen af en cirkulær økonomi i EU og medfører, at gødningsprodukter, der ikke
før havde adgang til det indre marked, nu frivilligt kan opnå adgang. Regeringen er derfor positiv overfor
forslaget, da det kan resultere i en øget samhandel med innovative gødningstyper (blandt andet på grundlag
af organisk affald), hvilket kan øge udbuddet af de typer gødninger, den enkelte landmand kan anvende. Det
forventes ligeledes, at de harmoniserede krav til gødningsprodukter, der sammen med et potentielt større
incitament for at kunne afsætte innovative gødningsprodukter, kan skabe et større udbud på det indre
marked og på sigt reducere afhængigheden af import af gødningsstoffer til fordel for det danske
landbrugserhverv. Dette vil være i overensstemmelse med Kommissionens bioøkonomistrategi. Ligeledes vil
øget genanvendelse af fosfor ligge i god forlængelse af affaldshåndteringsplanen ”Danmark uden affald”.
Regeringen arbejder ligeledes for, at reglerne vedrørende CE–mærkning bør være enkle, kontrollerbare og
76
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0078.png
omkostningseffektive, herunder at forslaget ikke får negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, jf.
regeringens byrdestop.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at det fortsat sikres, at CE-mærkede ammoniumnitratgødninger med
højt nitrogenindhold ikke frembyder nogen risiko for sikkerheden.
Regeringen arbejder generelt for fælles ensartede grænseværdier for CE-mærkede produkter for tungmetaller
og krav til indholdet af miljøfremmede stoffer, idet der er behov for at sikre, at koncentrationen af
tungmetaller i dyrkningsjorden ikke øges, således at indholdet af sundhedsskadelige tungmetaller i afgrøder
og fødevarer ikke stiger. Således vil forslagets foreslåede grænseværdier forbedre sikkerhed for miljø og
sundhed væsentligt i forhold til i dag, da der i dag kun findes få nationale grænseværdier, især for cadmium.
Regeringen vil lægge afgørende vægt på, at der sker en gradvis stramning af grænseværdien for cadmium i
EU, subsidiært at de nuværende danske regler kan fastholdes også for CE-mærkede produkter indtil EU
reglerne er strammere. Det vil sige indtil kravene nedsættes til 40 mg/kg P
2
O
5
.
Regeringen vil arbejde for, at det præciseres, at det generelt er producentens ansvar at sikre, at
gødningsprodukter ikke udgør en risiko for sundhed og miljø, og at producenter og importører af
agronomiske tilsætningsstoffer og komponenter specifikt skal følge REACH-forordningens krav herom.
Regeringen vil arbejde for, at grænseværdien for indhold af synlige urenheder (glas, metal og plast) i
kompost og digestat bliver væsentligt lavere end de foreslåede 5 g/kg tørstof, som vurderes at være
uacceptabelt højt og som ikke er begrundet i forslaget.
Regeringen vil ligeledes arbejde for alle relevante mikroorganismer, der kan anvendes i biostimulanter,
indgår i reguleringen, når et solidt fagligt grundlag dokumenterer, at deres anvendelse er til gavn for en
effektiv, miljø- og klimavenlig produktion, uden at der opstår uacceptable miljø- og sundhedsrisici, og at der
er klar afgrænsning til tilsvarende produkter, som reguleres i pesticidforordningen. Biostimulanter er en ny
produktkategori, som kan fremme en mere miljø- og klimavenlig planteproduktion (herunder reduktion af
lattergas). Disse produkter har der ikke tidligere været taget højde for i gødningsforordningen eller andre
steder, og regeringen arbejder derfor for harmoniserede godkendelsesprocedurer for at fremme et indre
marked for denne type produkter.
Regeringen vil endvidere arbejde for at spildevandsslam, industrislam og kildesorteret organisk affald kan
anvendes i organisk baserede gødningstyper, hvis kvaliteten opfylder krav fastsat i direktiv 86/278 og
nationale krav til anvendelse til jordbrugsformål. De tre affaldsfraktioner rummer betydelige mængder
fosfor, som med det nuværende forslag ikke vil kunne nyttiggøres optimalt.
Regeringen vil arbejde for, at der på sigt ikke skabes unødige barrierer for anvendelse af et gødningsprodukt,
der er fremstillet baseret på husdyrgødning, herunder barrierer i form af rammer i nitratdirektivet. I det
omfang, der eksisterer et marked for gødningsprodukter baseret på en videre forarbejdning af
husdyrgødning, vurderes det at være en fordel at sikre, at der er tale om ensartede og stabile produkter, som
er harmoniseret på tværs af medlemsstaterne og dermed større bedre mulighed for at eksportere sådanne
gødningsformer.
Regeringen arbejder for, at Kommissionen pålægges at gennemføre en samlet vurdering af klima- og
miljøeffekter samt samlede erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter ved eventuelt krav om iblanding af
nitrifikationshæmmere til gødning.
77
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
1695806_0079.png
Regeringen arbejder generelt for, at regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i den
almindelige lovgivningsprocedure, og at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissionens
udøvelse af beføjelser, samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forberedende arbejde med
gennemførelsesbestemmelser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt et revideret grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2016.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. april 2016.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Miljø- og Fødevareudvalget.
78