UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om hold af heste
(Ændring af indretningsmæssige krav, ændring af krav om fold og adgang til fold samt indførelse af
undtagelse fra krav om håndtering af visse heste)
§1
I lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 472 af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1.
§ 6
affattes således:
Ȥ 6.
Loftshøjden i stalden skal være mindst hestens stangmål plus 75 cm i frihøjde over eventuel
strøelse. For heste med et stangmål på 1,85 m og derover kan loftshøjden dog være 2,60 m i frihøjde over
eventuel strøelse.
Stk. 2.
Kravet i stk. 1, kan fraviges i op til 15 pct. af stalden, hvor loftshøjden er lavere på grund af
spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, forudsat at hestene ikke derved kan
komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Arealet med lavere loftshøjde, som beskrevet i 1.
pkt., må ikke overstige 15 pct. af den enkelte hests minimums areal, jf. §§ 7-9.
Stk. 3.
I stalde med taghældning kan kravet i stk. 1 fraviges i op til 30 pct. af stalden, forudsat at
fravigelsen skyldes taghældningen, og der ikke er spærfødder, tværgående bjælker eller lignende
konstruktioner, der begrunder en fravigelse, jf. stk. 2. Det er en forudsætning for fravigelse af kravet til
loftshøjde i stk. 1, at hestene ikke derved kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Arealet
med lavere loftshøjde, som beskrevet i 1. pkt., må ikke overstige 30 pct. af den enkelte hests minimums
areal, jf. §§ 7-9.
Stk. 4.
Uanset bestemmelserne i stk. 1-3, må loftshøjden i stalden ikke være lavere end 2,10 m i frihøjde
over eventuel strøelse.«
2.
I
§ 7
ændres »(2 x hestens stangmål)²« til: »(1,7 x hestens stangmål)
2
«.
3.
§ 9, stk. 2-3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Gulvarealet i folingsboksen skal være mindst (2,0 x hoppens stangmål)², og den korteste side af
boksen skal være mindst 1,7 x hoppensstangmål.
Stk. 3.
Når hoppe og føl er på stald, skal de indtil tidspunktet for fravænning, dog maksimalt 6 måneder,
opholde sig i folingsboksen eller en boks af tilsvarende størrelse, jf. stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis
hoppe og føl opstaldes efter reglerne om gruppeopstaldning, jf. § 8.«
4.
§ 13
affattes således:
Ȥ
13.
Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af luftarter skal
holdes på et niveau, som ikke udsætter hesten for væsentlig ulempe. Stalden skal have mekanisk eller
naturlig ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt luftskifte.«
1