Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 29. november 2016
Sagsnummer: 2016-221
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens forslag
til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af trichlorethylen (TCE) til formulering og i embal-
lage i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag).
Forslaget er sat til mulig afstemning på REACH-komiteens møde den 7.-8. december 2016.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der
ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. Den konkrete ansøgning omfat-
ter blanding og pakning, inden stoffet overdrages til en downstream-bruger, hvorfor vurderingen af alterna-
tiver er irrelevant. Kemikalieagenturet har konkluderet, at der er usikkerhed relateret til, om risikohåndte-
ringsforanstaltningerne og anvendelsesforholdene er passende og effektive i forhold til beskyttelse af arbejds-
tagere. Den beregnede maksimale koncentration i arbejdsmiljøet er dog lavere end Arbejdstilsynets gældende
grænseværdi. Ansøgeren har desuden demonstreret, at forbrugerne ikke vil blive udsat for stoffet hverken
direkte eller gennem miljøet.
Regeringen agter derfor at stemme for forslaget, idet der arbejdes for, at det i forslaget tydeliggøres, at risiko-
en for arbejdstagere skal reduceres, og idet der arbejdes for vedtagelse af en frist for fornyet vurdering på
maksimalt 7 år.
Med venlig hilsen
Henrik Hedeman Olsen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
ww.mfvm.dk