Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 12
Offentligt
1673359_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 7. oktober 2016
Sagsnummer: 2016-221
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat til Folketinget om afholdelse af 28. partsmøde under
Montrealprotokollen den 10.–14. oktober 2016 i Kigali, Rwanda.
Med venlig hilsen
Klaus Retoft
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Notat om partmøde under Montrealprotokollen vedr. indgåelse af aftale om HFC gasser
1673359_0002.png
NOTAT
Kemikalier
J.nr. 001-15254
Oktober 2016
MFVM 143
Notat til Folketinget om afholdelse af 28. partsmøde under
Montrealprotokollen den 10. – 14. oktober 2016 i Kigali, Rwanda.
Det 28. partsmøde under Montrealprotokollen afholdes den 10.-14. oktober 2016 i
Rwanda. Det vigtigste punkt på dagsordenen er forslag om international regulering
af HFC-gasser stillet af en række lande, herunder EU.
De udviklede lande, herunder Danmark, støtter generelt, at der bør vedtages en
ambitiøs plan for begrænsning af HFC-gasser i 2016 under Montrealprotokollen.
Der er i Danmark gode erfaringer med at begrænse anvendelsen af HFC-gasser
blandt andet grundet nationale regler på området siden 2002, der viser, at det kan
lade sig gøre. Danske virksomheder er førende i markedsføringen af alternative
teknologier, og regeringen indtager en aktiv rolle i at formidle mulighederne
internationalt.
Regeringen arbejder for, at der vedtages internationalt bindende regler for
begrænsning af produktion, anvendelse og salg af HFC-gasser.
Udover HFC’er er der en række mere rutineprægede punkter på dagsordenen.
Baggrund
Montrealprotokollen regulerer stoffer, der nedbryder ozonlaget. Den har eksisteret
siden 1987 og regnes for en af de mest vellykkede internationale miljøaftaler.
Det skyldes primært, at alle verdens stater har tilsluttet sig protokollen.
Montrealprotokollen regulerer 95 stoffer, hvor CFC’er, HCFC’er, haloner,
methylbromid og tetraklorkulstof er de væsentligste. Protokollen forpligter parterne til
specifikke begrænsninger og udfasninger af produktion og anvendelse af de enkelte
ozonlagsnedbrydende stoffer. I udviklingslandene er udfasningen koblet sammen med
finansiel støtte via den multilaterale fond. Stofferne, der er reguleret i protokollen, har
især været anvendt som kølemidler, i isolationsskum, i brandslukningsudstyr og som
pesticider. Visse særlige anvendelser er stadig tilladte.
Beskyttelsen af ozonlaget prioriteres højt i Danmark. Det gælder også den
internationale indsats, der gøres i Montrealprotokollen. Der afholdes ordinært
partsmøde under Montrealprotokollen hvert år.
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Notat om partmøde under Montrealprotokollen vedr. indgåelse af aftale om HFC gasser
1673359_0003.png
Dagsorden for partsmødet
Det vigtigste punkt på dagsordenen til partsmødet er forslag om en global regulering af
HFC-gasser. Emnet blev diskuteret på et forberedende møde i Genève i april 2016 og på
et ekstraordinært partsmøde i Wien i juli 2016, hvor det ikke lykkedes at opnå enighed
om en aftale.
På grund af udfasningen af ozonlagsnedbrydende stoffer har industrien udviklet
alternative stoffer, der kan bruges som erstatning herfor – blandt andet de såkaldte
HFC-gasser (f-gasser). HFC-gasser nedbryder ikke ozonlaget direkte, men de er meget
stærke drivhusgasser. De er omfattet af Kyotoprotokollen, der har som formål at
mindske emissionen af visse drivhusgasser, men Kyotoprotokollen forbyder hverken
salg eller anvendelse af gasserne. Brugen af HFC-gasser forventes derfor at stige
markant i de kommende årtier på grund af øget behov for køleanlæg, aircondition og
isoleringsskum i udviklingslandene. Til langt de fleste anvendelser findes der allerede
anvendelige klimavenlige alternativer.
Der er enighed om, at HFC-gasser skal reguleres under Montrealprotokollen, da den
har vist sig at være meget effektiv, og der er stor ekspertise med regulering af stoffer
indenfor samme anvendelsesområde. Der er dog endnu ikke enighed om omfanget og
udformningen af reguleringen, hvilket har været diskuteret siden 2009.
Andre punkter på dagsordenen er bl.a. særlige tilladelser til at bruge visse
ozonlagsnedbrydende stoffer, etablering af en ad hoc gruppe vedr. koordinering af
industrielle standarder, kommissorium for en ekspertgruppe der skal vurdere behovet
for genopfyldelse af Montrealprotokollens finansielle mekanisme i 2017 og budgettet
for protokollens sekretariat.
Kommissionen forhandler på medlemsstaternes vegne i konventionen, og Danmark
deltager i forhandlingerne som en del af den fælles EU-koordination. Kommissionens 2
årige mandat blev vedtaget ved rådsafgørelse (6757/15) i 2015. Folketinget blev
orienteret herom ved grund- og nærhedsnotat af 27. mart 2015.
Forslag om international regulering af HFC-gasser
Der er til mødet fremsat tre forslag om regulering af HFC-gasser under
Montrealprotokollen. Flere af forslagene har også været fremsat tidligere år.
De er fremsat af hhv.
1) Mauritius og en række Stillehavs-stater,
2) Europæiske Union og USA, Canada og Mexico,
3) Indien.
Alle forslagene indeholder planer for en gradvis udfasning af produktion og anvendelse
af HFC-gasser. Udfasningstakten fastsættes i forhold til et basisår. Da der på nogle få
områder endnu ikke findes egnede alternativer til HFC-gasser, indebærer ingen af
forslagene en fuldstændig udfasning. Det er ligeledes fælles for alle forslagene, at
udviklingslandene får en længere periode til at gennemføre udfasningen end de
udviklede lande. Forslag 1 og 2 adskiller sig ikke væsentligt, når man ser på deres effekt
på klimaet. Det sidste forslag, fremsat af Indien, er væsentligt mindre ambitiøst og
opfattes mest som et led i en forhalingstaktik. Alle forslagsstillerne ser deres forslag
som konsistent med og i forlængelse af Klimakonventionen (UNFCCC) og
Kyotoprotokollen.
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Notat om partmøde under Montrealprotokollen vedr. indgåelse af aftale om HFC gasser
1673359_0004.png
På grund af den forventede kraftige stigning i forbruget af HFC-gasser uden en
regulering har den amerikanske miljøstyrelse vurderet, at en vedtagelse af USA’s
forslag kan reducere den globale opvarmning med op til 0,5 grader indtil 2100.
Tilladelser til særlige anvendelser af ozonlagsnedbrydende stoffer
På en række områder er der mulighed for at ansøge om lov til fortsat at bruge
ozonlagsnedbrydende stoffer, hvor der ikke findes let tilgængelige alternativer. En
særlig ekspertgruppe har vurderet de indkomne ansøgninger og fremsat anbefalinger.
De ansøgte mængder er generelt faldende i forhold til tidligere år.
Etablering af en ad hoc gruppe vedr. koordinering af industrielle standarder
I mange tilfælde kan meget restriktive industrielle standarder udgøre en barriere for
udnyttelsen af alternativer til ozonlagsnedbrydende stoffer eller kraftige drivhusgasser.
Kina har derfor foreslået, at der nedsættes en ekspertgruppe, der bl.a. informerer mere
om barriererne, og opfordret UNEP-sekretariatet til at arrangere en workshop om
emnet.
Kommissorium for en ekspertgruppe, der skal vurdere behovet for genopfyldelse af den
Multilaterale Fond (MLF)
Montrealprotokollens finansielle mekanisme, som yder støtte til udviklingslandenes
opfyldelse af deres forpligtelser under protokollen, genopfyldes hvert tredje år. Næste
genopfyldning er for perioden 2018-2020. Beslutningen om genopfyldelsen størrelse
skal træffes i 2017. For at vurdere behovet for genopfyldningen nedsættes der
sædvanligvis en særlig ekspertgruppe, der skal fremlægge sine anbefalinger forud for
næste års beslutning. Kommissoriet (TOR) for denne gruppe skal beslutte på
partsmødet. Bidragene til den Multilaterale Fond betales over Udenrigsministeriets
bistandsmidler.
Budget for protokollens sekretariat
Der fremlægges forslag til revideret budget for Protokollens sekretariat. Landenes
bidrag er ikke steget i en årrække, og reserverne er opbrugte. Samtidigt har der specielt
i år været et ekstraordinært højt aktivitetsniveau. Der vil derfor være behov for at øge
landenes bidrag næste år, selv om udgifterne forventes at falde. Danmarks bidrag
dækkes af Miljøstyrelsen driftsbevilling.
Gældende dansk ret
HFC-gasser er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 517/2014
om visse fluorholdige drivhusgasser (f-gas forordningen) og i bekendtgørelse nr. 9 af 7.
januar 2016 om regulering af visse industrielle drivhusgasser. Forordningen indeholder
en kvoteordning, som betyder, at anvendelsen i EU vil være reduceret med mere end ¾
i 2030 i forhold til i dag. Bekendtgørelsen forbyder stort set alle anvendelser af HFC-
gasser i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslagene indebærer generelt en tilnærmelse af de globale regler til de regler, der
allerede gælder i Danmark og EU, og ligger inden for rammerne af den gældende EU-
forordning på området. Det vurderes derfor, at uanset hvilket forslag (eller
kombination af forslag), der vedtages, vil der ikke være nogen lovgivningsmæssige
konsekvenser for Danmark.
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Notat om partmøde under Montrealprotokollen vedr. indgåelse af aftale om HFC gasser
1673359_0005.png
De øvrige forslag, som ikke er relateret til HFC-gasser, har ingen lovgivningsmæssige
konsekvenser for Danmark
Økonomiske konsekvenser
De statsfinansielle konsekvenser: Hvis forslagene gennemføres, vil der været et øget
behov for støtte til udviklingslandenes gennemførsel af begrænsninger i form af øget
bidrag til Montrealprotokollens Multilaterale Fond. Stigningens størrelse og
tidspunktet for, hvornår det øgede behov opstår, afhænger af forhandlingernes udfald.
En foreløbig analyse peger på en stigning på omkring 50 % af det årlige bidrag i en
længere årrække. Det forventes dog, at der i samme periode vil ske et (mindre) fald i
det bidrag, der allerede betales, efterhånden som de forpligtelser, der allerede gælder
for de andre begrænsede stofgrupper, opfyldes. Danmark betaler i øjeblikket ca. 8 mio.
kr. årligt til fonden. Finansieringen sker via Udenrigsministeriets midler. Det vurderes
generelt, at fonden er særdeles omkostningseffektiv, og at støtte til udfasning af HFC-
gasser er en meget billig måde til at reducere udledningen af klimagasser.
Bortset fra forslaget til budget for protokollens sekretariat har ingen af de øvrige forslag
økonomiske eller administrative konsekvenser i Danmark. Ændringen i budgettet er
beskrevet ovenfor.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af sagen for virksomheder og borgere: Forslaget
skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser af sagen: Det er endnu ikke muligt at lave en præcis
økonomisk konsekvensanalyse af forslagene om global regulering af HFC-gasser, da der
ikke foreligger et endeligt forslag. Men da forslagene som nævnt ovenfor imidlertid
ligger inden for rammerne af den gældende EU lovgivning, forventes der ingen negative
økonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser i Danmark. Det vurderes
tværtimod, at en global regulering vil have en positiv erhvervsøkonomisk virkning for
Danmark, da danske virksomheder allerede har udviklet og markedsfører produkter og
teknologier, der er uafhængige af de stoffer, der er foreslået reguleret. Dermed vil en
global regulering øge mulighederne for eksport af danske løsninger.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En global regulering af HFC-gasser vil ikke have nogen direkte betydning for
beskyttelsesniveau i Danmark, da der allerede er skrappere EU- og danske regler, men
da klimaændringer er grænseoverskridende vil en regulering have en positiv effekt på
klimaet i Danmark.
Forhandlingssituationen
Forslagene om international regulering af HFC-gasser er blevet mødt med stor
modstand fra en række lande. Det har derfor ikke tidligere været muligt at diskutere det
nærmere indhold af de enkelte forslag.
På partsmødet i november 2015 blev det besluttet, at der i 2016 under
Montrealprotokollen skal træffes en bindende global aftale om reguleringen af HFC-
gasser. Det var en forudsætning, at udviklingslandenes udfordringer i forbindelse med
en udfasning af HFC-gasser skulle løses inden de reelle forhandlinger af selve
forslagene kan begynde. Parterne nåede til en fælles forståelse for løsninger på en
række udfordringer, herunder, at:
4
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Notat om partmøde under Montrealprotokollen vedr. indgåelse af aftale om HFC gasser
1673359_0006.png
-
-
-
der vil blive en udvidet mulighed for finansiering gennem den multilaterale
fond til at dække forskellige omkostninger forbundet med en udfasning,
udviklingslandende skal have mere national fleksibilitet til implementering af
den kommende aftale, samt
der er behov for at lave særlige betingelser for lande med meget høje
temperaturer.
På det ekstraordinære partsmøde i juli 2016 blev der arbejdet videre med de enkelte
punkter. Der blev dog ikke lavet endelige aftaler eller sat beløb på de fremlagte
løsningsforslag. Parterne nåede derfor ikke til substansdiskussioner af, hvordan en
egentlig udfasningsplan for HFC-gasser kan konstrueres.
Det må forventes, at de lande, der generelt er imod globale klimaregler er mest positive
overfor det indiske forslag. En eventuel endelig aftale må forventes at indeholde
elementer fra alle de fremsatte forslag.
Der er blandt de udviklede lande generelt enighed om, at der bør vedtages en ambitiøs
plan for begrænsning af HFC-gasser i 2016. Således hedder det senest i udtalelsen fra
det nordisk/amerikansk topmøde i maj 2016, at USA og de nordiske lande bekræfter
deres tilsagn om at vedtage en tilføjelse til Montrealprotokollen om regulering af HFC-
gasser i 2016, og at de vil give yderligere støtte gennem protokollens multilaterale fond
til gennemførelsen heraf.
Inden mødet i oktober er der arrangeret flere uformelle møder mellem en række
nøglelande.
For så vidt angår de øvrige forslag arbejder EU generelt for at begrænse anvendelsen af
ozonlagsnedbrydende stoffer mest muligt, og arbejde for at fremme anvendelsen af
miljø- og klimavenlige alternativer. I de finansielle spørgsmål er den generelle EU linje,
at der skal ydes den nødvendige støtte, og at vurderingen bør ske på basis af objektive
kriterier.
Regeringens holdning til centrale emner
HFC-forslag
Regeringen og EU støtter generelt, at der skal ske en global regulering af HFC-gasser,
og vurderer, at en global regulering af HFC-gasser bør ske i et meget tæt samarbejde
mellem Montrealprotokollen og Klimakonventionen/Kyotoprotokollen.
Danmark har gode erfaringer med at begrænse anvendelsen af HFC-gasser og har haft
effektive nationale regler på området siden 2002, ligesom danske virksomheder er
førende i markedsføringen af alternative teknologier.
Regeringen indtager en aktiv rolle i at formidle mulighederne internationalt og arbejder
for, at der vedtages internationalt bindende regler for begrænsning af produktion,
anvendelse og salg af HFC-gasser.
Regeringen støtter som udgangspunkt det forslag, der er fremsat bl. a. af EU og finder
forslag 1 og 2 acceptable. Forslag 3 vurderes at være for utilstrækkeligt.
Tilladelser til særlige anvendelser af ozonlagsnedbrydende stoffer
5
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Notat om partmøde under Montrealprotokollen vedr. indgåelse af aftale om HFC gasser
1673359_0007.png
Regeringen finder generelt at forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer bør begrænses
mest muligt og at EU derfor fortsat bør lægge pres på de parter, der stadig søger om
undtagelse. Danmark vil dog ikke blokere for forslagenes vedtagelse.
Etablering af en ad hoc gruppe vedr. koordinering af industrielle standarder
Regeringen er enig i overvejelserne bag forslaget og kan generelt støtte det.
Kommissorium for en ekspertgruppe der skal vurdere behovet for genopfyldelse af den
Multilaterale Fond (MLF)
Regeringen er enig i at MLF skal yde den nødvendige støtte til at sikre, at ulandene kan
opfylde deres forpligtelser under protokollen, og støtter at der udarbejdes et
kommissorium for ekspertgruppen.
Budget for protokollens sekretariat
Regeringen anser generelt protokollens sekretariat for at være meget effektivt og
veldrevet og anerkender at der er behov for en forøgelse af parternes bidrag.
6