21-11-16
Kære politikere
Som avler af hobbyfjerkræ er jeg pt, som alle aldre hobbyavlere, ramt af Fødevarestyrelses påbud
om staldpligt. Jeg har læst gentagne artikler, hvor det hævdes at hobbyavlere hilser det
velkomment og at det ikke er noget problem at lukke hønsene ind.
Dette er imidlertid ikke korrekt. For rigtig mange mennesker er det en helt umulig eller en næsten
umulig opgave. Da I muligvis ikke kender til forholdene ved privat hold af fjerkræ kan det åbenbart
være vanskeligt at forstå problemerne, og jeg vil derfor forklare.
Mange af de allermindste fjerkræhold består fx af 3-5 høns som om natten sover i et hønsehus,
der er på størrelse med et kaninbur, ofte uden vinduer. I tilknytning er der en lillebitte voliere.
Denne meget begrænsede plads er dog ikke normalt et problem da de fleste lukker hønsene ud i
haven hele dagen.
Det siger sig selv at disse fjerkræejere ikke kan indespærre 5 høns i en lille lukket kasse hele dagen,
dag efter dag, måske i mange måneder.
Andre hobbyavlere har op til 30 høns+ kyllinger og er de registreret hos kommunen har de måske
flere. De har selvfølgelig større hønsehuse, men eftersom de har tilsvarende flere høns, er selve
hønsehusene stadig kun at betragte som sove og spiseplads. Høns vælger altid at komme ud, så
denne måde at holde fjerkræ er helt naturlig.
Mange mennesker har af den ene eller anden årsag ikke mulighed for omgående at opføre store
overdækkede konstruktioner for at tilgodese det, efter Fødevarestyrelsens overbevisning, akutte
behov for indespærring eller overdækning.
Lukkes hønsene inde, medfører det øget stress med alvorlig risiko for sygdomme og hakken på
hinanden. I mange tilfælde så voldsomt at de svageste i flokken hakkes ihjel i løbet af få dage.
Mange desperate hønseejere nedslagter i øjeblikket store dele eller hele familiens hønsehold. Ikke
af frygt for fugleinfluenza men enten fordi de ikke vil lade deres dyr lide under kritisable trange
forhold, eller fordi de er bange for at naboen anmelder dem for lovbrud.
Det betyder at sunde raske æglægningsdyr, avlsmateriale og kæledyr over hele landet nedslagtes
uden grund.
For når det kommer til selve påbuddet, giver det desværre ingen mening. Hønsegården skal
overdækkes, men ikke siderne, reglerne siger at vi skal skifte sko når vi går i
hønsehuset/hønsegården. Men virkeligheden er at det for mange mennesker ikke kan lade sig
gøre. En hobbybesætning har netop ikke sterile betingelser og vi kan ikke sikre at smitten ikke kan
spredes på den ene eller den anden måde, via fodtøj, hund, kat, trillebør, børn, fodersække, tøj og
meget andet. En overdækning med en Jem og Fix presenning svarer til at alle tager en
sølvpapirshat på og vedtager at nu er vi sikre.
Samtidig må ænder og gæs gå ude (heldigvis)men de kan gå 2 meter fra hønsene og bliver disse
ænder smittet, vil hønsene også hurtigt smittes.
Ude i naturen, ved åer, i skov, på strand, og ved vådområder færdes mennesker og dyr, side om
sider med smittede vildfugle. De trasker rundt i vildtfuglenes klatter, som de efterfølgende spreder
usynligt alverdens steder. Reglerne og begrænsningerne giver ingen mening.
Når man læser om de udbrud der har været i industrien, er de opstået inde i lukkede sterile haller.
Så enten opstår smitten indefra eller den kommer ind med mennesker maskiner eller andet. Når
smitten kan finde vej ind i disse højsikrede anlæg er det logisk at en billig presenning ikke gør ret
meget forskel.