Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 95
Offentligt
1770719_0001.png
Exit Prostitution
Page I of 11
SF
I
—
DET NATIONALE
FORSKNINGSCENTER
FOR VELFÆRD
Hent udgiveLsen
(1.486 KB)
tsestit en
trykt udgave
(270 kr. inkL moms)
SFI-rapport
Exit Prostitution
Evatuering af CTI-fortøb for borgere med prostitutionserfaring
Fra 2012
til
2016 har man i Aalborg, Aarhus, København og Odense afprøvet metoden Critical
Time Intervention (CII) inden for prostitutionsområdet. Denne rapport evaluerer resultaterne.
CTI har tidligere vist positive resultater i socialt arbejde med udsatte grupper, som fx hjemløse. På
baggrund at de positive erfaringer har man valgt at afprøve indsatsen over for kvinder og mænd,
der har solgt seksuelle ydelser, og som ønsker at forbedre deres aktuelle livssituation og
eventuelt også at stoppe med at sælge sex. CTI-metoden tager udgangspunkt
i
deltagerens egne
ønsket og behov og skaber en helhedsorienteret indsats gennem én fast tilknyttet støtteperson.
Evalueringen viser overordnet, at erfaringerne fra de fire kommuner er positive: Færre er i risiko
for at udvikle stress og depression, deltagerne beretter om forbedret selvværd, de oplever at få
bedre retationer til venner og familie, bedre styr på økonomien, og færre sælger sex.
Undersøgelsen viser også, at det er vigtigt, at støttepersonen ved noget om salg at sex og kan
manøvrere i det sociale system.
Projektet er finansieret at satspuljemidler og ledet af Socialstyrelsen, som har bedt SF1 lave
evalueringen.
https
://www.
sfi dk/publikationer/exit-prostitution-
13139/
.
20-06-2017
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution
1770719_0002.png
Exit Prostitution
Page 2 of 11
https ://www. sfi.dk/publikationer/exit-prostitution- 13139/
20-06-2017
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution
1770719_0003.png
Exit Prostitution
Page 3 of 11
I denne rapport præsenterer vi resultaterne fra SFI’s evaluering af projektet Exit Prostitution. Exit
Prostitution er et udviktingsprojekt, ledet af Socialstyrelsen, med det formål at skabe et
kommunalt funderet socialt tilbud tit borgere med prostitutionserfaring. Målgruppen for projektet
er borgere, som har erfaringer med at sælge seksuelle ydelser i større eller mindre omfang. Det
betyder både borgere, som er aktive
i
prostitution ved opstart i projektet, og borgere, som har
erfaringer med at sælge sex, men som ikke er aktive
i
prostitution. Formålet med den sociale
indsats er at støtte og hjælpe borgerne med at forbedre deres aktuelle livssituation og eventuelt
stoppe med at sælge seksuelle ydelser. Til dette formål har projektet afprøvet den
evidensbaserede metode Critical Time Intervention (CTI) i det sociale arbejde med projektets
målgruppe i fire kommuner—Aalborg, Aarhus, København og Odense. I rapporten belyser vi bla.
de medvirkende borgeres erfaringer og udbytte af at indgå i et CTI-forløb samt CTI-metodens
anvendelighed
i
det sociale arbejde med projektets målgruppe.
CTI-metoden
CTI-metoden blev valgt til nærværende projekt, fordi den imødekommer de forskellige
udfordringer, som den eksisterende litteratur identificerer i forhold til at støtte borgere med
prostitutionserfaringer
i
at skabe forandringer i deres livssituation. CTI-metoden tilbyder et
helhedsorienteret forløb, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov. Borgerne
tilknyttes én central støtteperson (en CTI-medarbejder), der koordinerer borgernes forløb over en
periode på 12 måneder[1J. I hvert forløb arbejder CTI-medarbejderen ud fra CTI-metodens
recovery- og empowerment-orienterede-værdigrundlag. Det betyder, at CTI-medarbejderen ikke
skal være “ekspert” i forhold til borgerens situation, men i stedet tage udgangspunkt i borgerens
egen oplevelse af behovet for støtte. Desuden skal medarbejderen bidrage til at kvalificere
borgerens beslutningstagen og støtte borgeren i at styrke sin livssituation på udvalgte områder,
hvor borgeren selv oplever et behov for støtte.
CTI-forløbet er inddelt i tre lige lange faser. I den første fase modtager borgeren den mest
intensive støtte, og der er fokus på at planlægge og igangsætte borgerens forløb. I den anden fase i
CTI-forløbet er der fokus på afprøvning og tilpasning af indsatser og aktiviteter i forløbet. I den
anden og den tredje fase nedtrappes den støtte, som borgeren modtager, gradvist. I den tredje og
sidste fase af CTI-forløbet er der fokus på ansvarsoverdragelse og forankring af de indsatser, der
er etableret i forløbet.
Datagrundtag
Evalueringen bygger på både kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data indeholder
registreringer på borgerniveau. Registreringer er foretaget ved CTI-forløbets start og ideelt flere
gange undervejs i CTI-forløbet samt ved forløbets afslutning. I alt 147 borgere har påbegyndt et
CTI-forløb. Ud af de 147 påbegyndte forløb var 141 forløb afsluttet og seks forløb stadigvæk
i
gang
i begyndelsen af december 2016, hvor data til evalueringen blev trukket. For 119 af de 141
borgere, der har afsluttet et CTI-forløb, har vi modtaget et udfyldt afslutningsskema, som angiver
tidspunktet for forløbets afslutning og årsagen hertil. 80 at de 119 forløb har varet ti måneder eller
mere.
De kvalitative data består af oplysninger fra fokusgruppeinterview, observationer og
semistrukturerede personinterview. Der er bt.a. gennemført 80 semistrukturerede interview med i
alt 87 personer undervejs i projektet. Projektet har været inddelt i tre faser en udviklingsfase, en
pilotfase og en afprøvningsfase. Interviewene er gennemført løbende i de forskellige faser og har
således på forskellig vis bidraget til evalueringen at projektet. Eksempelvis blev der gennemført 12
interview med borgere fra målgruppen samt 7 interview med NGO-repræsentanter i forbindelse
med projektets udviklingsfase med henblik på at få viden om målgruppens behov og ønsker i
—
[
Læs sammenfatning
]
https ://www.sfi.dk/publikationer/exit-prostitution-
13139/
20-06-2017
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution
1770719_0004.png
Exit Prostitution
Page 4 of 11
forbindelse med tilrettelæggeLsen at en social indsats. I pilotfasen bidrog bl.a. interview med CTI
medarbejdere og kommunale projektledere samt observationsstudier
i
projektkommunerne til
kvalificeringen af projektets metode og de udviklede dokumentationsredskaber. CTI-medarbejdere
og ledere har ligeledes indgået i interview i projektets afprøvningsfase, hvor også 8 NGO
repræsentanter og 20 borgere, som har indgået i projektet, er blevet interviewet.
Borgere i projektet
147 borgere har deltaget i et CTI-forløb. Borgerne har fået kendskab til projektet ad forskellige
veje. Eksempelvis er kontakten til ca. hver fjerde borger etableret via en NGO, Ca. hver femte har
fået kontakt via en anden kommunal indsats, og ca. hver sjette borger har selv taget kontakt til
projektet.
Hovedparten af de 147 borgere{2], der har deltaget i et CTI-torløb, er danske kvinder under 35 år
med en kort uddannelsesmæssig baggrund og ingen erhvervsuddannelse. Flere end 8 ud at 10
borgere har økonomisk gæld ved opstart at deres forløb. Halvdelen af borgerne har ved opstart i
CTI-forløbet et misbrug af alkohol eller stoffer, og mere end halvdelen giver ved opstart udtryk for,
at de har psykiske problemer. Over halvdelen at borgerne giver ved forløbets opstart udtryk for, at
de har et manglende eller svagt socialt netværk.
Borgerne har forskellige erfaringer med, hvor de har solgt sex. Eksempelvis har 43 pct. at
borgerne erfaringer med at sælge seksuelle ydelser på en klinik, 29 pct. har erfaringer med at
sælge seksuelle ydelser hjemme hos en kunde, og 26 pct. har erfaring med salg af seksuelle
ydelser fra gaden. Mange har erfaringer med at sælge seksuelle ydelser inden for flere forskellige
prostitutionsarenaer[3j. I interviewene fortæller flere af borgerne, at de primært sælger/har solgt
sex at økonomiske årsager. For borgere, der ønsker at stoppe med at sælge seksuelle ydelser
(ønsker exit), indikerer interviewene endvidere, at forskellige sociale, helbredsmæssige og
økonomiske livsomstændigheder kan gøre det svært at fastholde denne beslutning.
Projektets resuLtater
Exit Prostitution evalueres i forhold til de resultatmål, der er opstillet for projektet henholdsvis at
forbedre borgernes mentale trivsel, forbedre deres oplevede livssituation og eventuelt reducere
deres prostitutionsfrekvens, hvis de ønsker dette. Nedenfor sammenfatter vi evalueringens
resultater inden for de tre områder.
—
øget mentat trivseL
Borgerne oplever en forbedring af deres mentale trivsel i løbet at CTI-forløbet. Ved forløbets start
er to tredjedele af borgerne i risikozonen for stress og depression (målt ved WHO-5 trivselsindeks).
Ved afslutningen at forløbet er andelen at borgere i risikozonen tor stress og depression reduceret
til en tredjedel at borgerne. At interviewene med borgerne fremgår det, at borgerne oplever, at de
har fået forbedret deres selvværd, bl.a. fordi de har fået bearbejdet eventuelle dårlige oplevetser
relateret til salg at sex. Samtidig er deres psykiske velbefindende det område, hvor flest at de
interviewede borgere oplever fortsat at have brug for støtte efter endt CTI-fortøb.
Forbedret opleveLse af egen Livssituation
Der ses en positiv udvikling
i
borgernes oplevelse at egen livssituation, jo længere de når i CTI
forløbet. Udviklingen i oplevelsen af egen livssituation måles på en skala fra 1-10 inden tor ti
dimensioner såsom psykisk helbred, socialt netværk og relationer, stof- og alkoholmisbrug og
administration af økonomi. Målingen er et udtryk tor, hvor godt borgeren oplever at kunne
håndtere eventuelle problemer relateret til den enkelte dimension. For at man kan tale om en
betydelig progression for den enkelte borger, skal der være sket en stigning på minimum ét point.
https ://wviw. sfi .dk!publikationer/exit-prostitution-
13139/
20-06-2017
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution
1770719_0005.png
Exit Prostitution
Page 5 of 11
Målingerne viser, at borgernes oplevelse af egen livssituation på tværs af de ti dimensioner går fra
en gennemsnitlig score på 6,4 ved opstart til en gennemsnitlig score på 8,5 ved afslutningen. Inden
for flere dimensioner ses en udvik[ing på over 2,5 point. Det gælder bla. i forhold til dimensionerne
“socialt netværk og relationer” og “administration af økonomi”. De kvantitative målinger peger
således på, at borgerne generett oplever en forbedret livssituation
i
forløbet. Den positive udvikling
uddybes i borgerinterviewene, hvor de interviewede borgere fortæller, at de generelt føler sig
bedre rustede tit at håndtere problemstiltinger i deres dagligdag og oplever en positiv udvikling på
en række områder, som fx at de har fået bedre styr på praktiske ting som økonomi og bolig,
forbedret selvværd samt en forbedret relation tit deres nærmeste, herunder børn.
FaLdende prostitutionsfrekvens
Borgernes prostitutionsfrekvens falder, jo længere de når i CTI-forløbet. Ved forløbets start har
halvdelen af borgerne modtaget betaling for seksuelle ydelser inden for den seneste måned. Ved
afslutningen af forløbet er denne andel reduceret til en femtedel af borgerne. Af
borgerinterviewene fremgår det, at exit fra prostitution/fald i prostitutionstrekvens for nogle er
kommet, efterhånden som andre forhold i deres liv fx bolig- eller misbrugsproblematikker er
faldet på plads. Flere beskriver dog også, at exit fra prostitution kan være vanskeligt, særligt af
økonomiske årsager.
—
—
Bortfatdets betydning for progressionsmåLingen
Irapporten undersøger vi også, hvorvidt bortfaldet i dokumentationen og blandt borgere i projektet
har en betydning for de resultater, vi ser i borgernes progression inden for de tre områder mental
trivsel, oplevet livssituation og prostitutionsfrekvens. En bekymring kunne være, at de borgere, der
har størst gavn at CTI-forløb, fastholdes i forløbet, mens de borgere, der falder fra, er dem, der har
den dårligste trivsel ved opstarten af CTI-forløbet. På baggrund af bortfaldsanalyserne er der dog
ikke grund til mistanke om bias i progressionsmålingen. Bortfaldsanalyserne viser:
—
-
-
-
Borgere, der falder fra tidligt i forløbet, har ikke systematisk lavere trivsel ved forløbets
opstart end borgere, der fastholdes hele forløbet. Vi kan dermed udelukke, at progressionen i
mental trivsel skyldes, at borgere med lav mental trivsel ved opstart er faldet fra.
Frafaldet i registreringer er ikke større blandt borgere, som har salg at sex som deres
primære forsørgelsesgrundlag ved opstart.
Resultaterne peger dog på, at borgere, der falder fra før den tredje og sidste fase i CTI
forløbet, ikke oplever den samme progression i trivsel tidligt i forløbet som borgere, der
fastholdes i hele forløbet.
Samlet set viser bortfaldsanalysen, at borgere, der falder fra et CTI-fortøb, har samme
udgangspunkt målt ved mental trivsel, og hvorvidt salg af sex er deres primære
forsørgelsesgrundtag ved opstarten af deres forløb som borgere, der afslutter deres CTI-forløb.
—
—
Borgernes opLevelse at vigtige faktorer i et CTI-fortøb
Cil-metoden fordrer, at det enkelte forløb baseres på borgerens individuelle behov, og at CTI
medarbejderen yder praktisk og social støtte tit borgeren og hjælper med at koordinere
samarbejdet mellem forskellige instanser såsom misbrugsbehandling, psykolog, jobcenter og
lignende, alt efter borgerens ønsker og behov. Vi har i evalueringen undersøgt, hvilke faktorer
borgerne italesætter som afgørende i gennemførelsen af et CTI-forløb. I borgerinterviewene bliver
der lagt vægt på forskettige faktorer nogle faktorer kan direkte relateres til CTI-metoden, mens
andre faktorer i højere grad er relateret til organiseringen af den sociale indsats i nærværende
projekt (fx muligheden for at være anonym). Vi nævner her udvalgte faktorer.
—
https ://www.sfi .dk!publikationer/exit-prostitution- 13139/
20-06-2017
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution
1770719_0006.png
Exit Prostitution
Page 6 of 11
To at de faktorer, som borgerne lægger vægt på, er muligheden for en individuelt tilpasset indsats
og det tætte samarbejde med CTI-medarbejderen. Flere borgere påpeger ligeledes fleksibiliteten i
kontakten i forhold til bla. mødefrekvens og i støtten fra CTI-medarbejderen samt CTI
medarbejderens kendskab til det sociale system som vigtige faktorer. Dette er alle faktorer, som
er direkte relateret til CTI-metodens kernekomponenter og recovery-orienterede værdigrundlag.
En anden faktor, som borgerne har lagt vægt på i interviewene, er CTI-medarbejdernes viden om
salg at sex. Det har været et særligt fokus i nærværende projekt, at medarbejderne har haft
indgående kendskab tit mulige problematikker relateret til salg af sex, og flere borgere påpeger, at
oplevelsen af en fordomsfri tilgang tit salg af sex hat haft en afgørende betydning for deres lyst til
at være en del af forløbet. Et andet element, som fremhæves i forbindelse med dette, er
muligheden for at være anonym i projektet. Flere borgere fortæller direkte, at anonymiteten har
haft betydning for deres lyst til at åbne op over for CTI-medarbejderne om deres
prostitutionserfaringer. Hverken muligheden for anonymitet og CTI-medarbejdernes viden om salg
at sex er krav, der er relateret til CTI-metoden, men faktorer, som er blevet tillagt særlig vægt i
organiseringen at indsatsen i nærværende projekt.
Der er borgere, der oplever, at 12 måneder er for kort tid, og som ville ønske, at deres forløb
varede længere. Nogle af disse borgere er usikre på, om de vil kunne få den støtte, som de har
behov for, efter afslutningen at deres forløb. Dette indikerer vigtigheden at, at der i CTI-forløbet
bliver etableret det nødvendige netværk, der kan fungere som støttenetværk for borgerne efter
forløbets afslutning. Erfaringerne fra interviewene peger endvidere på vigtigheden af et tæt
samarbejde mellem CIl-medarbejder, borger og det etablerede støttenetværk i afslutningen af
borgerens CTI-forløb for at sikre en god overlevering.
CTI-metodens anvendeLighed
I evalueringen undersøger vi også, om CTI-metoden er mere eller mindre virkningsfuld over for
dele af projektets mälgruppe. Vi undersøger dette for tre submålgrupper: henholdsvis borgere, der
ved opstart har et misbrug at alkohol eller stoffer; borgere, der ved opstart har modtaget betaling
for seksuelle ydelser inden for de seneste seks måneder; og borgere, der ved opstart er i
risikozonen for at udvikle en depression (målt ved WHO-5 trivselsindeks). Vi finder, at alle tre
undergrupper oplever en positiv udvikling i deres mentate trivsel fra opstart til afslutning at deres
CTI-fortøb. Undergruppen af borgere, der ved opstart er i risikozonen for at udvikle en depression,
oplever en meget markant positiv forbedring at deres mentale trivsel i forløbet.
Fidetitet
Endelig evaluerer vi, i hvilken grad anvendelsen af CTI-metoden har fulgt de metodiske principper,
som ligger tit grund for metoden (fideUtet). Evatueringen viser følgende resultater:
CTI-medarbejderne tøtger, som udgangspunkt, manualen for CTI-metoden og dens tre faser
tæt.
Omfanget at kontakt mellem CTI-medarbejderen og borgerne følger vejledningen til de tre
faser.
Der udarbejdes relevante aktivitetsplaner for størstedelen at de deltagende borgere, og
planerne tilgodeser de behov og udfordringer, som borgerne givet udtryk for, at de gerne vil
have hjælp til.
At interviewene med CTI-medarbejderne fremgår det dog, at det i forhold til nogle borgere i
målgruppen er vanskeligt at arbejde stringent efter faseinddelingen i forløbet. Dette kan både
skyldes eksterne faktorer såsom ventetider i forhold til at få tildelt sociale støttefunktioner, fx
bostøtte, og individuelle faktorer såsom et massivt misbrug.
-
-
-
Udfordringer i forbindeLse med projektets forlængeLse
https ://www. sfi .dk/publikationer/exit-prostitution- 13139/
20-06-2017
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution
1770719_0007.png
Exit Prostitution
Page 7 of 11
Det var oprindetigt planen, at projektet skulle slutte ved udgangen af 2015, men da projektets
opstart blev forsinket, traf satspuljepartierne december 2015 beslutning om at forlænge
projektet med ét år til udgangen af 2016. At beslutningen om forlængelse blev taget så tæt på
projektets oprindelige afslutningsdato, vurderes at have haft betydning for både antallet af forløb
og
i
enkelte tilfælde også forløbenes længde. I nogle af projektkommunerne var man således
tilbageholdende med at starte nye CTI-forløb i slutningen af 2015, da der var usikkerhed om,
hvorvidt man ville kunne nå at gennemføre et fuldt CTI-forløb med borgerne. Derudover fortæller
flere CTI-medarbejdere i de kvalitative interview, at de oplever, at NGO’erne af samme grund
ligeledes var tilbageholdende med at henvise borgere til projektet. Derudover betød usikkerheden
om projektets forlængelse, at der var CTI-medarbejdere, der nåede at søge andet arbejde, inden
beslutningen om forlængelsen blev truffet, hvorfor det i en kommune var nødvendigt at ansætte
nye CTI-medarbejdere, da forlængelsen blev en realitet, mens man i andre kommuner kørte videre
med færre Cil-medarbejdere. Flere CTI-medarbejdere og projektledere fortæller, at udskiftningen
af CTI-medarbejdere har haft betydning for afslutningen af forløb, og at nogle forløb således er
blevet afsluttet, før de planlagte 12 måneder var gået, da borgeren ikke ønskede at forsætte
forløbet med en ny CTI-medarbejder. En NGO-repræsentant fortæller ligeledes, at overleveringen
efter endt forløb har været utilstrækkelig i nogle af de tilfælde, hvor medarbejderen er stoppet.
—
NGO-samarbejdet
I den oprindelige projektperiode blev der årligt afsat 500.000 kr. pr. kommune til at skabe
samarbejdsaftaler med relevante NGO’er. I forbindelse med projektets forlængelse blev det
ligeledes afsat midler, som NGO’erne selvstændigt kunne ansøge kommunerne om. Som et led i
forlængelsen af projektperioden har SF1 interviewet repræsentanter fra de fire projektkommuner
og repræsentanter fra otte NGO’er, som har haft et samarbejde med en projektkommune.
Evalueringen viser, at samarbejdet mellem projektkommuner og NGO’er har været forskelligt
organiseret i de fire projektkommuner. Dette skyldes dels, at de fire kommuner har forskellige
udgangspunkter i forhold til, hvilke NGO’er der findes lokalt, og dels, at processen med at
udvælge, hvilke NGO’er der skulle samarbejdes med, blev grebet forskelligt an i de fire kommuner.
Fælles for kommunerne er dog, at både CTI-medarbejdere og de deltagende NGO’er oplever, at
samarbejdet har været en fordel for projektets målgruppe og for Exit-projektet som helhed, da
NGO’erne dels har henvist borgere fra målgruppen til projektet og dels har leveret konkrete tilbud,
som mange borgere
i
projektet har deltaget i. På denne baggrund vurderes samarbejdet at have
indfriet sit formåL Der har dog også været udfordringer
i
samarbejdet. Disse udfordringer har
primært været knyttet til processen for tildeling af NGO-midler og usikkerheder i forbindelse med
projektets opstart og forlængelse.
Perspektiver
CTI-metoden er de senere år blevet afprøvet i det sociale arbejde med flere forskellige grupper af
socialt udsatte borgere, fx hjemløse. Formålet med at anvende CTI-metoden er at kunne støtte
udsatte borgere, når de befinder sig
i
en kritisk overgangsfase, hvilket i forhold til nærværende
projekts målgruppe vil sige borgere med prostitutionserfaringer, som ønsker en forandring i deres
livssituation generelt eller i forhold til salg af sex. I evalueringen af CTI-metodens anvendelighed
over for projektets målgruppe kan vi se en positiv udvikling for de borgere, som har deltaget i et
forløb, når vi måler på projektets centrale outcomes i form af mental trivsel, prostitutionsfrekvens
og oplevelse af egen livssituation.
Det er ikke alle henvendelser fra borgere i projektperioden, som har udmøntet sig
i
opstarten af et
CTI-forløb, hvilket bl.a. skyldes, at nogle henvendelser er kommet fra borgere, som ikke har været
en del af projektets målgruppe. Der er dog også eksempler på henvendelser fra borgere i
målgruppen, som efter indledende kontakt enten ikke ønsker eller ikke har overskud til at indgå i
et længerevarende fortøb. Det betyder, at der godt kan være borgere fra målgruppen i de fire
projektkommuner, som befinder sig i en kritisk livssituation, men som alligevel ikke har indgået i et
https ://www. sfi .dklpublikationer/exit-prostitution-
13139/
20-06-2017
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution
1770719_0008.png
Exit Prostitution
Page $ of 11
CTI-fortøb. En bekymring den forbindelse kunne være, at det typisk vil være de svageste borgere
inden for målgruppen, fx borgere, som har erfaringer med at sælge sex på gaden, borgere med
misbrugsprobtemer eller borgere med psykiske problemer, som ikke er kommet ind i et forløb.
Registreringerne af borgernes karakteristika ved opstart viser dog, at Ca. en fjerdedel af borgerne,
som har indgået i et CTI-forløb, har erfaringer med salg af sex på gaden, ca. halvdelen af borgerne
har problemer, relateret til misbrug, ved opstart, og en tilsvarende andel oplever psykiske
problemer ved opstart i forløb. Det peger på, at CTI-projektet også er i stand til at inkludere
borgere inden for måLgruppen med disse karakteristika, men om det er
i
lige så høj grad som for
borgere inden for måtgruppen uden disse karakteristika, er det ikke muligt at sige noget om. En
anden bekymring kunne være, at udsatte borgere profiterer i mindre grad af at indgå i et CTI
forløb. Vores analyser af udviklingen i mental trivsel viser dog, at både borgere, som ved opstart
har et misbrug, og borgere, som har et lavt trivselsniveau (dvs, er i risiko for at udvikle depression),
profiterer i forhold tit trivsetsniveau på lige fod med resten af borgerne i forløb. Det samme gør sig
i øvrigt gældende, når vi undersøger udviklingen
i
mental trivsel blandt gruppen af borgere, som
har solgt sex inden for det seneste halve år ved opstart. Samlet set viser resultaterne, at CTI
metoden er anvendelig for målgruppen for dette projekt, og at også udsatte borgere prof terer af et
CTI-fortøb. Dog viser analyserne også, at det er vigtigt, at borgeren allerede tidligt
i
forløbet
oplever en udvikling i trivsel, da der ellers er risiko for, at borgeren stopper i forløbet. Erfaringer
fra projektet viser desuden, at samarbejdet med NGO’er, som traditionelt arbejder med udsatte
borgere med prostitutionserfaringer, er vigtigt, både i forhold til at få etableret kontakt til denne
gruppe af borgere og i forhold til at fastholde kontakten til disse borgere undervejs i deres CTI
forløb.
[1] Et CTI-forløb varer normalt 9 måneder. Varigheden at et CTI-forløb er i dette projekt blevet
forlænget til 12 måneder på baggrund af erfaringer fra den eksisterende litteratur vedrørende
støttetilbud til borgere med prostitutionserfaringer.
[2] Heraf er 139 kvinder, seks er mænd og to er transpersoner.
[3] Prostitutionsarenaer er eksempelvis gadeprostitution, khnikprostitution og escort.
Nyheder og artikLer om denne pubLikation
> Målrettet indsats kan forbedre livet for personer i prostitution
https ://www. sfi .dk/publikationer/exit-prostitution-
13139/
20-06-2017