LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 95
Offentligt

Social indsats

til borgere med

erfaring fra

salg af sex

En implementeringsguide til at

arbejde med CTI-metoden.

Erfaringer fra projektet Exit Prostitution

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Indholdsfortegnelse

Virkningsfuld indsats til borgere med

prostitutionserfaringer

Del I: Resultater med CTI-metoden

Kort om prostitution

Kort om CTI-metoden

Organisering af CTI-indsatsen

Målgruppen

Del II: Få kontakt til målgruppen

Arbejdet med CTI-metoden

Få succes med målgruppen

Vil du vide mere?

Litteraturliste

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Virkningsfuld

indsats til

borgere med

prostitutionserfaringer

På landsplan ﬁndes der få tilbud, der er målrettet borgere, der har problemer, i

forbindelse med at de sælger eller har solgt seksuelle ydelser (herefter prostitutions-

erfaring).

Exit Prostitution – et projekt, som blev gennemført i ﬁre kommuner fra 2013-16 – har

vist, at Critical-Time-Intervention-forløb (CTI) – som er helhedsorienterede forløb,

der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov – er en virkningsfuld

indsats til borgere med prostitutionserfaring. Borgerne oplever en forbedring af deres

mentale trivsel, en forbedring af deres oplevede livssituation og opnår en lavere

prostitutionsfrekvens. CTI-metoden er evidensbaseret over for andre målgrupper –

eksempelvis borgere, der beﬁnder sig i overgangen fra hjemløshed til egen bolig eller

i overgangen fra botilbud eller psykiatrisk indlæggelse til egen bolig.

HVORFOR DENNE GUIDE?

Formålet med denne guide er at give endnu ﬂere kommuner inspiration og vejledning

til, hvordan man kan implementere og arbejde med CTI-forløb over for borgere med

prostitutionserfaring.

Manglende viden om borgere med prostitutionserfaringer gør det svært for kom-

munerne at hjælpe borgerne med de udfordringer, som de oplever i forbindelse med

prostitution. Nogle borgere er i kontakt med de kommunale tilbud, fx beskæftigelses-

og/eller socialforvaltningen, uden at kommunen kender til borgerens prostitutionser-

faring. Andre borgere med prostitutionserfaringer er slet ikke i kontakt med kommu-

nale tilbud. Dette kan bl.a. skyldes frygt for økonomiske repressalier eller manglende

tillid til det offentlige system.

Denne guide giver en introduktion til, hvordan kommuner kan arbejde med målgrup-

pen af borgere, der har erfaringer fra salg af seksuelle ydelser og kan have behov for

en målrettet indsats. Guiden beskriver, hvad der kendetegner borgere i målgruppen,

hvordan man kommer i kontakt med dem, hvordan man kan forstå deres eventuelle

problemer og hjælpe dem med at løse disse udfordringer med afsæt i CTI-metoden.

LÆSEVEJLEDNING

Guiden er opdelt i to

dele. I første del be-

skrives resultaterne af

indsatsen for målgrup-

pen, CTI-metoden

og organisering af

indsatsen. Del I er

særligt henvendt til

kommunale ledere og

politikere. Del II er

mere praksisnær og

er særligt målrettet

medarbejdere, der skal

arbejde med målgrup-

pen i CTI-forløb.

1 Se fx Jensen m.ﬂ., 2004.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

KORT OM PROJEKTET EXIT PROSTITUTION

Indsats:

CTI-forløb blev afprøvet over for borgere med prostitutionserfaringer

i København, Aarhus, Aalborg og Odense Kommune i perioden medio 2013 og til

ultimo 2016.

Et CTI-forløb:

er et helhedsorienteret forløb, der tager udgangspunkt i den en-

kelte borgers ønsker og behov. Borgerne tilknyttes en central støtteperson, der

koordinerer borgernes forløb over en periode på 12 måneder. Der arbejdes ud fra

et recovery- og empowerment-orienteret værdigrundlag, hvor medarbejderen

bidrager til at kvaliﬁcere borgerens beslutninger og støtte borgeren i at styrke sin

livssituation. CTI-metoden afprøves over for borgere med prostitutionserfaringer i

København, Aarhus, Aalborg og Odense Kommune, som blev gennemført i perio-

den juni 2013 og til udgangen af 2016.

Målgruppe:

Borgere med prostitutionserfaringer, der ønsker en forandring i deres

livssituation, mens de er i prostitution, eller som ønsker at forlade prostitution.

Formål:

1) At tilbyde borgere i prostitution, der ønsker at stoppe, en vej ud af pro-

stitution med henblik på at sikre et langvarigt løft i deres sociale situation, og 2) at

tilbyde udsatte prostituerede borgere en sammenhængende og helhedsorienteret

hjælp og støtte, mens de er i prostitution med henblik på at forbedre deres aktuelle

livssituation.

Finansiering:

Projektet blev ﬁnansieret af satspuljemidler og var udviklet af SFI,

projektkommunerne og Socialstyrelsen i samarbejde.

Organisering:

Socialstyrelsen stod for den overordnede projektledelse og facilite-

rede implementeringen i kommunerne, mens SFI stod for at evaluere projektet.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Del I: Resultater

med CTI-metoden

Evalueringen af CTI-metoden over for borgere med prostitutionserfaring i de ﬁre

kommuner, der deltog i projektet Exit Prostitution, viser, at der kan opnås markante

positive resultater ved at tilbyde målgruppen en CTI-indsats. Evalueringen viser

følgende hovedresultater for målgruppen:

ØGET MENTAL TRIVSEL

Borgerne oplever en forbedring af deres mentale trivsel i løbet af CTI-forløbet. Ved

opstart af forløbet er to tredjedele af borgerne i risikozonen for stress og depression.

Ved afslutning af forløbet er andelen af borgere i risikozonen for stress og depression

reduceret til én tredjedel af borgerne. Borgerne oplever, at deres selvværd er forbed-

ret, bl.a. fordi de har fået bearbejdet eventuelle dårlige oplevelser relateret til salg af

sex. Deres psykiske velbeﬁndende er dog også det område, hvor ﬂest af de intervie-

wede borgere fortsat oplever at have brug for støtte efter endt forløb.

LAVERE PROSTITUTIONSFREKVENS

Borgernes prostitutionsfrekvens falder, jo længere de når i CTI-forløbet. Ved opstart

af forløbet har halvdelen af borgerne modtaget betaling for seksuelle ydelser inden

for den seneste måned. Ved afslutning af forløbet er andelen reduceret til en femte-

del af borgerne. Borgernes erfaringer viser, at exit fra prostitution/faldet i prostituti-

onsfrekvens kommer, efterhånden som andre forhold i borgerens liv, fx bolig- eller

misbrugsproblematikker, er faldet på plads. Borgerne oplever dog, at exit fra prostitu-

tion kan være vanskeligt, især af økonomiske årsager.

POSITIV UDVIKLING I BORGERENS OPLEVELSE AF EGEN LIVSSITUATION

Der sker en positiv udvikling i borgernes oplevelse af egen livssituation, jo længere de

når i CTI-forløbet. I projektet Exit Prostitution er borgernes oplevelse af egen livs-

situation monitoreret inden for 10 områder: administration af bolig, psykisk helbred,

fysisk helbred, socialt netværk og relationer, motivation og ansvar, administration

af økonomi, meningsfuldt tidsforbrug, alkohol- og stofmisbrug, kriminel adfærd og

livsmestring og egenomsorg.

Fra opstart til afslutning af et fuldt forløb har 91 pct. af borgerne oplevet en moderat

eller stor progression på tværs af områder relateret til deres livssituation. Den mest

markante positive udvikling er sket inden for områderne:

socialt netværk og relatio-

ner, motivation og ansvar, administration af økonomi, meningsfuldt tidsforbrug

psykisk helbred.

Læs mere om evalueringen af Exit Prostitution og projektets resulta-

ter i rapporten

her.

2 Målt ved WHO’s lille standardskema, WHO-5.

DATAGRUNDLAG

Resultaterne er baseret

på registreringer af 147

borgere, der har delta-

get i Exit Prostitution,

og interviews med 20

borgere fra projektet.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Kort om prostitution

HVAD ER PROSTITUTION?

Prostitution deﬁneres som en

”handling, hvor mindst to handlende personer på mar-

kedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod

betaling. Betalingen er enten kontanter eller noget, der kan omsættes hertil.”

HVOR MANGE MENNESKER SÆLGER SEX I DANMARK?

Beregninger fra Socialstyrelsen viser, at mere end 2.900 mennesker prostituerer sig i

Danmark.

Antallet skal ses som et minimumstal, da det er beregnet på baggrund af

den synlige prostitution. Et ukendt antal mennesker sælger seksuelle ydelser uden at

annoncere og uden at være i kontakt med opsøgende medarbejdere på feltet.

HVOR FOREGÅR PROSTITUTION?

Prostitution kan opdeles i fem former:

•

Massageklinikprostitution foregår på massageklinikker

•

Escortprostitution foregår i kundens hjem eller et andet aftalt sted, fx et hotel

•

Privat-/diskret prostitution foregår fx i eget hjem eller i et lejet værelse eller lejlighed

•

Gadeprostitution foregår, når kontakten skabes på gaden

•

Barprostitution foregår, når kontakten skabes i et barmiljø, fx på en stripbar.

LOVGIVNING OM PROSTITUTION

Prostitution er afkriminaliseret i Danmark. Det er lovligt at købe og sælge seksu-

elle ydelser af personer over 18 år. Prostitution er ikke et anerkendt erhverv. Derfor

kan man fx ikke være medlem af en A-kasse på grundlag af ens prostitution.

Rufferi:

Det er ulovligt at udnytte, drive virksomhed med eller være mellemmand

for, at en anden prostituerer sig. Dette betegnes rufferi og reguleres af straffelo-

vens § 233 og § 233a.

PROSTITUTION OG SKAT

Alle, der sælger sex, skal registrere sig som selvstændigt erhvervsdrivende hos

SKAT og svare skat af hele prostitutionsindkomsten. Hvis indkomsten er over

50.000 kr. årligt, skal der betales moms. Det er ikke muligt at være ansat som

prostitueret, idet rufferi er ulovligt i Danmark. (Socialstyrelsen)

3 Wittrup-Jensen, 2010.

4 Socialstyrelsen, 2015

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Kort om CTI-metoden

CTI-forløb er målrettet borgere, som har behov for støtte i en kritisk overgangsfase.

Der kan være tale om mange forskellige kritiske overgangsfaser – fx overgangen fra

hjemløshed, fra botilbud eller psykiatrisk indlæggelse til egen bolig, eller overgangen

fra et liv med salg af sex til et liv uden salg af sex.

I et CTI-forløb tilbydes borgeren en indsats, der er kendetegnet ved følgende:

•

Recovery-orienteret tilgang, dvs. at borgeren er den centrale aktør og vidensper-

son, og at indsatsen skal understøtte borgernes fokus på egne ressourcer, håb og

ønsker

•

Faseopdelt og tidsbegrænset forløb

•

Intensiv støtte, der aftager, idet ansvar og opgaver overdrages til borger og

netværk

•

Målrettet fokus på områder, der er udvalgt af borgeren, og har fokus på borgerens

individuelle behov

•

Koordineres af en medarbejder, der har uddannelse eller kompetencer i overens-

stemmelse med CTI-metoden.

CTI-METODEN KAN HJÆLPE BORGERE MED PROSTITUTIONSERFARINGER

CTI-metoden er relevant for borgere med prostitutionserfaringer, fordi CTI-forløb

har fokus på:

•

Borgere, der beﬁnder sig i en kritisk overgangsfase

•

Individuelt tilpassede forløb, som kan imødekomme borgernes forskelligartede

behov og ønsker

•

Koordinerede forløb, hvor der arbejdes med tværgående problemstillinger

•

Tæt og tillidsfuld kontakt mellem borgere og kommunale medarbejdere

•

Borgernes mest mulige indﬂydelse på forløbet.

ET INDIVIDUELT TILPASSET FORLØB

CTI-metoden er en rammemetode. Det vil sige, at metoden sætter en ramme, indenfor

hvilken der kan tilrettelægges et forløb, der er målrettet den enkelte borgers behov.

Det er CTI-medarbejderen og borgeren, der sammen tilrettelægger borgerens forløb.

Udgangspunktet for ethvert CTI-forløb er, at det skal være tilpasset den enkelte

borgers behov og ønsker, og at borgeren skal være en del af processen, for at den kan

lykkes. Metoden bygger derved på tilgangene recovery og empowerment, der har fo-

kus på at understøtte borgerens selvstændighed og tager udgangspunkt i borgerens

egen oplevelse af behovet for støtte.

5 Se fx Jensen m.ﬂ., 2004.

Læs mere om CTI-

metoden her.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Undervejs i forløbet skal CTI-medarbejderen både varetage en koordinerende rolle i

sammensætningen af borgerens forløb og yde social og praktisk støtte til borgeren i

hverdagen.

12 MÅNEDERS FORLØB I TRE FASER

Et CTI-forløb består af en kontaktetableringsperiode efterfulgt af tre lige lange faser.

I projektet Exit Prostitution var faserne af 4 måneders varighed, således at forløbet

varede 12 måneder. Erfaringer fra forskning viser nemlig, at den afgørende forandring

i forhold til genoptagelse af salg af sex ﬁnder sted 10 måneder efter starten på et

forløb, hvor målet er at forlade prostitution.

Erfaringerne fra Exit Prostitution viser

dog også, at ikke alle borgere har behov for et forløb på 12 måneder for at forlade

prostitution eller for at ændre deres livssituation.

De 12 måneder skal derfor ses

som et udgangspunkt, som der kan afviges fra, hvis borgeren når sine mål, før de 12

måneder er gået. Ifølge CTI-metoden er det dog vigtigt, at alle tre faser i forløbet

gennemføres, således at det nødvendige netværk når at blive aktiveret og er klar til at

støtte borgeren efter forløbets afslutning.

INTENSIV STØTTE, DER UDFASES

Den støtte, som borgeren modtager i CTI-forløbet, er mest intensiv i den første fase.

I løbet af anden og tredje fase nedtrappes støtten, efterhånden som borgeren bliver

mere selvhjulpen ift. fx selv at opsøge støtte, og der er etableret kontakt til fx familie,

netværk og lokale tilbud, der skal støtte borgeren i selv at klare sig og sikre stabilitet

i borgerens liv efter afslutningen af CTI-forløbet. Mens den praktiske støtte, som

CTI-medarbejderen yder borgeren, bliver mindre intensiv, stiger CTI-medarbejde-

rens koordinerende rolle, således at CTI-medarbejderne til sidst i forløbet primært

varetager en koordinerende funktion, fordi de relevante indsatser er forankret hos

borgeren. Figuren herunder viser, hvordan støtten løbende nedtrappes, mens behovet

for CTI-medarbejderens koordinering af borgerens indsats er mere konstant.

CTI-medarbejderens roller

Rollen som støtteperson aftager gennem projektet, mens der stadig vil være behov

for koordinering

Støtte

Koordinering

Fase 1

Fase 2

Fase 3

6 Se fx Herman & Mandiberg, 2010.

7 Roe-Sepowitz m.ﬂ., 2011.

8 Henriksen m.ﬂ., 2017.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Organisering af

CTI-indsatsen

I det følgende nogle gode råd til inspiration for organisering af CTI-indsatsen til bor-

gere med prostitutionserfaringer.

UDDANNELSE OG ORGANISERING AF MEDARBEJDERE

For at kunne tilbyde CTI-forløb skal en eller ﬂere medarbejdere uddannes i CTI-

metoden. Er der allerede medarbejdere i kommunen, der har erfaring eller allerede

arbejder med CTI-metoden, kan indsatsen med fordel placeres i tilknytning hertil.

Er der ingen medarbejdere, der arbejder med CTI-forløb i kommunen, kan der med

fordel tænkes i at uddanne medarbejdere til at arbejde med CTI-forløb ud fra et

bredt fokus på borgere, der beﬁnder sig i kritiske overgangsfaser. Dette giver de med-

arbejdere, der arbejder med CTI-forløb, mulighed for at sparre med hinanden og gør

medarbejderne ﬂeksible på tværs af målgrupper.

HEL- ELLER DELTIDS CTI-MEDARBEJDERE?

CTI-medarbejderne kan tilknyttes til indsatsen som enten hel- eller deltidsmedarbej-

dere. Der kan være fordele og ulemper ved begge former for tilknytning. Heltids CTI-

medarbejdere kan drage fordel af at fokusere fuldt på indsatsen og ikke skulle skifte

mellem forskellige indsatser. Ifølge NGO’er, der har samarbejdet med CTI-medarbej-

dere, er det en fordel, at CTI-medarbejderne arbejder fuldtid med CTI-indsatsen, da

det gør dem mere tilgængelige – bl.a. i forhold til møder og andre fælles aktiviteter.

På den anden side kan der være nogle organisatoriske fordele ved, at CTI-medarbej-

derne er tilknyttet på deltid. Ved at ansætte deltids CTI-medarbejdere spredes viden

om metoden ud på ﬂere medarbejdere. Dette gør forankringen af viden mere stabil i

forhold til medarbejderudskiftninger og optimerer muligheden for, at viden om CTI-

metoden forbliver inden for organisationen.

FORANKRING AF INDSATSEN

Organisatorisk kan CTI-indsatsen til borgere med prostitutionserfaring placeres ﬂere

forskellige steder i kommunen. Den mest fordelagtige placering af indsatsen afhæn-

ger af den konkrete kommunes interne organisering. Målgruppen af borgere med

prostitutionserfaring er relativt lille. Det kan derfor være en fordel at placere indsat-

sen sammen med en eksisterende CTI-indsats. Er der ikke allerede en CTI-indsats i

kommunen, kan der tænkes i at etablere en CTI-enhed, der har fokus på en bredere

målgruppe, der kan proﬁtere af et CTI-forløb i en kritisk overgangsfase – foruden

overgangen fra et liv med prostitution til et liv uden prostitution, fx i overgangen fra

hjemløshed, fra botilbud eller psykiatrisk indlæggelse til egen bolig. Det vil ofte være

relevant at placere indsatsen et sted, hvor der i forvejen arbejdes med indsatser, der

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

kan være relevante for målgruppen – fx i social- eller i beskæftigelsesforvaltningen

eller som en tværfaglig forankring på tværs af relevante forvaltninger. Et alternativ til

en tværfaglig forankring kan være at etablere et samarbejde med relevante medar-

bejdere fra fx beskæftigelses- eller sundhedsområdet.

VALG AF INDSATSENS NAVN

Navnet på en indsats har stor betydning for, hvordan indsatsen modtages og opleves

af målgruppen og af fagpersoner, politikere mv. Særligt inden for et både politiseret

og tabuiseret område som prostitution er det vigtigt at være opmærksom på, at de

ord, der knyttes til en indsats, kan henholdsvis fremme eller hæmme opbakningen og

interessen for indsatsen. Hensynet til borgernes eventuelle ønske om anonymitet kan

fx tale for, at der vælges et navn til indsatsen, hvor ordet ’prostitution’ ikke indgår.

IMPLEMENTERINGSUDFORDRINGER OG LØSNINGER

Erfaringerne fra projektet Exit Prostitution viser nogle udfordringer i implementerin-

gen af CTI-metoden til borgere med prostitutionserfaring. Her beskriver vi nogle af

disse udfordringer, og hvordan de blev løst i projektkommunerne. Erfaringerne kan

give en indikation på, hvilke udfordringer I kan møde i implementeringen af CTI-

indsatsen, og hvordan I kan håndtere disse udfordringer.

OPBAKNING TIL INDSATSEN

Udfordring:

Prostitutionsområdet er et meget politiseret område. Dette betyder, at

der kan være forskellige holdninger til, hvilke udfordringer en indsats målrettet bor-

gere med prostitutionserfaringer skal håndtere, hvordan indsatsen skal udformes, og

om der overhovedet skal være en offentlig indsats målrettet borgere med prostituti-

onserfaringer. Manglende interesse for eller opbakning til indsatsen kan også skyldes

manglende kendskab til målgruppen. I Exit-projektet oplevede projektkommunerne,

at det særligt i starten var udfordrende at overbevise kommunalpolitikere/-ledere,

NGO’er og andre omkring projektet om, at projektet var en god ide og noget, de ville

være med til at samarbejde om.

Løsning:

Udfordringer med manglende opbakning kan afhjælpes via tæt dialog med

såvel ledelse, samarbejdspartnere i kommunen og NGO’er om indsatsens formål,

samt en eksplicitering af, hvad de forskellige parter kan bidrage med.

KENDSKAB TIL INDSATSEN

Udfordring:

Det kan tage lang tid, før der skabes et bredt kendskab til indsatsen –

både blandt borgere i målgruppen og fagpersoner i kommunen. Dette skyldes, at

indsatsen ofte vil indgå som én blandt mange indsatser, og at medarbejderudskiftnin-

ger og mængden af tilbud betyder, at opmærksomheden på indsatsen hurtigt kan for-

svinde. Konsekvensen er, at kun få borgere fra målgruppen får kontakt til indsatsen.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Løsning:

Erfaringerne fra projektet Exit Prostitution viser, at det er nødvendigt

løbende at gøre opmærksom på indsatsen bredt rundt i kommunen for at sikre, at de

relevante medarbejdere hele tiden er opmærksomme på målgruppen og indsatsen.

KLARHED OM MÅLGRUPPE OG INDSATS

Udfordring:

Målgruppen af borgere med prostitutionserfaring er meget forskelligar-

tet og kan have meget forskellige behov. Dette kan gøre det svært fra start at være

helt tydelig i forhold til, hvem der skal være målgruppen for indsatsen, og hvilken

indsats der konkret skal tilbydes.

Løsning:

Vær fra starten af implementeringen tydelige i forhold til, hvad det er for en

indsats, I tilbyder, hvad det vil sige at arbejde med CTI-metoden, og hvilken mål-

gruppe der tilbydes CTI-forløb. Her kan eksempelvis indgå overvejelser om, hvorvidt

CTI-forløb skal tilbydes til borgere, der beﬁnder sig i såkaldt ’gråzone prostitution’ –

eksempelvis sugardating. Vær åbne over for, at en vurdering af, om en konkret borger

er i målgruppen for et CTI-forløb, vil bero på et individuelt skøn.

HVOR SKAL INDSATSEN FORANKRES?

Udfordring:

Borgere i målgruppen har ofte ﬂere udfordringer, som de har behov for

støtte til – fx økonomi, bolig, familieforhold, helbred og uddannelse/beskæftigelse.

Det betyder, at det kan være svært at udvælge ét sted i den kommunale forvaltning,

hvor indsatsen forankres helt optimalt.

Løsning:

Vælg dét sted, hvor det giver bedst mening at forankre indsatsen i jeres

kommune. Herudfra skal I etablere samarbejde med de afdelinger, som det vil være

relevant at samarbejde med for bedst muligt at kunne tilbyde borgerne en indsats,

der når hele vejen rundt om deres udfordringer. Sørg også for, at de medarbejdere,

der skal arbejde med CTI-indsatsen, har eller får viden om, hvordan det kommunale

system fungerer, og hvilke tilbud der ﬁndes, samt kendskab til prostitutionsområdet

og de relevante NGO’er på området.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Målgruppen

HVEM SØGER HJÆLP OG STØTTE?

Borgere med prostitutionserfaringer, der har behov for støtte, kan have meget

forskelligartede behov og motivation for at søge hjælp. Det kan fx være et ønske om

hjælp til at afvikle gæld og få skabt et overblik over økonomi, afklare boligforhold,

(gen)optage tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked og/eller udfordringer i

forhold til et misbrug, som borgeren har brug for professionel hjælp til at håndtere.

På den måde kan der være et overlap med udfordringer, som socialt udsatte borgere

ofte har behov for hjælp til. Derudover kan borgere i målgruppen have behov for at

bearbejde deres erfaringer fra prostitution, via fx samtaler med en psykolog og/eller

samtaler med andre borgere, der har lignende erfaringer.

Exit Prostitution viste, at særligt unge kvinder med kort uddannelsesbaggrund søgte

støtte i projektet. Halvdelen af borgerne i Exit Prostitution havde kontanthjælp som

deres primære forsørgelsesgrundlag, mens næsten hver fjerde havde salg af sex som

deres primære forsøgelsesgrundlag. Langt størstedelen havde gæld, og over halvde-

len af borgerne oplevede ved opstarten af deres forløb at have psykiske problemer

såsom stress, angst og posttraumatisk stresssyndrom.

Ca. halvdelen af borgerne gik

ind i Exit-projektet med en målsætning om at forlade prostitution, mens den anden

halvdel gik ind i projektet med en målsætning om at forbedre deres aktuelle livssitua-

tion. Dette viser, at motivationen for at søge støtte ikke nødvendigvis er et mål om at

forlade prostitution, men kan være at arbejde med andre områder af sit liv.

EN BORGER FRA

MÅLGRUPPEN

Amanda er 24 år. Hun

kom i kontakt med

Exit-projektet gen-

nem Reden. Amanda

begyndte at sælge sex,

da hun var 16 år. Hun

sælger sex for at få

penge til sit stofmis-

brug. Amanda har en

søn, der blev frivilligt

anbragt efter fødslen

pga. Amandas misbrug.

Amanda håber, at hun

på et tidspunkt kan få

fast samvær med sin

søn. Efter at Amanda

startede i CTI-forløbet,

er hun begyndt på

forberedende kurser

til 9. klasse. Amanda

drømmer om at blive

pædagog.

9 Henriksen m.ﬂ., 2017.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Del II: Få kontakt

til målgruppen

Det kræver en særlig indsats at opnå kontakt til borgere med prostitutionserfaring.

Ikke alle er i kontakt med kommunale tilbud. Det kan derfor være nødvendigt, at

CTI-medarbejderen kommer i kontakt med målgruppen via andre kanaler – fx via

lokale NGO’er, der arbejder med målgruppen, KC Prostitution (Kompetencecenter

Prostitution), jobcenteret eller via informationsmateriale, der henvender sig direkte

til målgruppen eller til fagpersoner, der kan være i kontakt med målgruppen, fx på et

jobcenter eller misbrugscenter.

I det følgende beskriver vi, hvordan den første kontakt og møder med borgeren kan

foregå.

CTI-forløbet indledes med en kontaktskabelsesperiode, hvor CTI-medarbejderen

og borgeren møder hinanden, og borgeren orienteres om CTI-forløbet, og hvad det

indebærer at deltage i et forløb.

DET FØRSTE MØDE MED BORGEREN

Når en borger kommer i kontakt med CTI-medarbejderen, afholder CTI-medarbej-

deren fysiske møder med borgeren. Hvis kontakten er etableret via en tredjepart, fx

KC Prostitution eller en NGO, kan CTI-medarbejderne opfordre denne tredjepart til at

deltage i mindst ét indledende møde med borgeren og CTI-medarbejderen. Tredje-

parten vil ofte kunne medvirke til at gøre borgeren tryg ved mødet. CTI-medarbejde-

rens primære opgave i den indledende kontaktfase er at skabe en tillidsfuld relation,

hvilket bedst sikres ved, at borgeren føler sig imødekommet og forstået i samværet

med CTI-medarbejderen.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

HVORDAN TALER MAN MED BORGEREN OM PROSTITUTION?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at borgeren kan have nogle bekymringer, der

gør, at de fravælger at fortælle fagpersoner om deres prostitutionserfaring.

Borgerens bekymringer kan være:

• Ser fagpersonen ned på mig?

• Tager de mit forsørgelsesgrundlag fra mig?

• Bliver jeg meldt for socialt bedrageri?

• ommer det til at stå i min journal, og

hvem kan se journalen?

• Tvangsfjerner de mine børn?

Fagpersonen har måske også nogle bekymringer, der gør det svært at spørge ind til

borgernes eventuelle prostitutionserfaringer.

Fagpersonens bekymring kan være:

• Tager jeg fejl?

• et virker grænseoverskridende at

spørge ind til borgerens seksualitet

• Krænker jeg borgeren ved at spørge?

• Har jeg fordomme ift. prostitution?

• vilken hjælp kan/skal jeg tilbyde,

hvis min formodning bekræftes?

På baggrund af deres erfaringer fra projektet Exit Prostitution har Aalborg Kommune

udformet følgende anbefalinger til fagpersoner, der skal indlede en dialog med en

borger om borgerens prostitutionserfaring:

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

• Vær ikke berøringsangst

• Du kan sagtens spørge ind til prostitution og henvise til hjælp uden at gå i detaljer

• Vær opmærksom på, hvem borgeren er, og dermed, hvilke termer der kan bruges

• Borgeren kan have behov for at vide, at han/hun ikke er den eneste

• Vær tydelig i forhold til tavshedspligt, og hvilke informationer der journaliseres

• Husk, at borgeren ikke per automatik vil mødes som et offer.

(Aalborg Kommune, 2016)

Læs mere her:

En guide til fagpersoner, der kommer i kontakt med borgere med prostitutionserfa-

ring. Guiden har titlen ”Sæt prostitution på dagsordenen” og kan ﬁndes

her.

En video til fagfolk, der kommer i kontakt med borgere med prostitutionserfaring.

Videoen hedder ”Den svære samtale om prostitution” og kan ﬁndes

her.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Arbejdet med

CTI-metoden

Hvert CTI-forløb tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.

Forløbets tre faser sætter dog nogle rammer for aktiviteter, der skal gennemføres i

de forskellige faser. I det følgende beskriver vi de tre faser i et CTI-forløb, møderne

mellem CTI-medarbejder og borger og andet indhold i et CTI-forløb.

CTI-FORLØBETS TRE FASER

Et CTI-forløb består af tre faser. I første fase er fokus på at afdække borgerens be-

hov, udarbejde en aktivitetsplan for forløbet sammen med borgeren og igangsætte de

første aktiviteter. I anden fase er fokus på afprøvning og evt. tilpasning af de aktivi-

teter, der er sat i gang. I tredje fase skal både CTI-medarbejderen og borgeren have

fokus på at planlægge, hvad der skal ske efter forløbets afslutning. Det indbefatter en

sikring af, at der er det nødvendige støttenetværk omkring borgeren, når CTI-forløbet

afsluttes. Den støtte, som borgeren modtager, er mest intensiv i den første fase og

bliver gradvist mindre i anden og tredje fase. Tabel 1 viser de centrale aktiviteter i

CTI-forløbets tre faser.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

TABEL 1

Beskrivelse af centrale aktiviteter i et CTI-forløb

Fase

1. CTI-fase

Tidspunkt i

forløbet

1.-4. måned

Overordnet fokus

for fasen

Planlægning og

igangsættelse af

forløb

Centrale aktiviteter i forløbet

•

Afdækning af borgerens be-

hov ved forløbets opstart og

løbende igennem fasen

•

Udarbejdelse af

aktivitetsplan

•

Igangsættelse af aktiviteter

•

Koordinering af kontakt mel-

lem de private og offentlige

instanser, som er knyttet til

forløbet

•

Påbegyndelse af ar-

bejdet med at skabe et

støttenetværk

•

Tæt kontakt mellem borger

og CTI-medarbejder.

•

Fortsat fokus på borgerens

behov

•

Mindre intensiv kontakt af-

hængigt af borgerens behov

•

Evaluering og tilpasning af

aktivitetsplanen

•

Observering af, om støt-

tenetværket fungerer efter

hensigten.

2. CTI-fase

5.-8. måned

Afprøvning og

tilpasning af forløb

3. CTI-fase

9.-12. måned Ansvarsoverdragelse

•

Fokus på, om støttenetvær-

og forankring

ket er på plads

•

Møder med støttenetværket

for at symbolisere overdra-

gelsen af støtte

•

Udarbejdelse af langsigtet

plan for evt. videre støtte

•

Overdragelse af ansvaret for

evt. videre støtte til aktør fra

støttenetværket.

Kilde: www.criticaltime.orgww.criticaltime.org

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

DET FØRSTE MØDE

På det første møde informerer CTI-medarbejderen borgeren om CTI-forløbet og

afdækker, om borgeren er i målgruppen og motiveret for at deltage i indsatsen. Det

er vigtigt, at CTI-medarbejderen fremstår åben og fordomsfri, så der hurtigst muligt

kan opbygges en tillidsfuld relation. Borgeren informeres også om muligheden for

at være anonym i forløbet – det vil sige, at borgernes deltagelse i forløbet ikke bliver

nedskrevet i en sag på borgeren. Det er vigtigt at være tålmodig med borgeren, som

kan være tilbageholdende med at åbne op om sine problemer. På det første møde

laver CTI-medarbejderen og borgeren en aftale om, hvornår og hvor de mødes næste

gang. Det er vigtigt, at borgeren er med til at vælge mødestedet, så det er et sted,

hvor borgeren er tryg ved at mødes.

DE NÆSTE MØDER

På de næste møder afdækker CTI-medarbejderen sammen med borgeren, hvad der

er borgerens behov, og hvad borgeren ønsker at arbejde med. Det kan være, at borge-

ren allerede ved, hvad han/hun gerne vil arbejde med, men det kan også være, at det

kræver ﬂere samtaler at nå frem til det.

At arbejdet i CTI-forløbet er helhedsorienteret betyder ikke, at der arbejdes med alle

borgerens problematikker på én gang, men snarere, at CTI-medarbejderen har ind-

sigt i borgerens livssituation og på den baggrund kan snakke med borgeren om, hvad

der er vigtigst for borgeren at arbejde med. CTI-metodens udgangspunkt i recovery

og empowerment-tilgangen betyder, at CTI-medarbejderens rolle aldrig er at være

”ekspert” på borgerens situation, men at være en sparringspartner, der kan være

med til at kvaliﬁcere borgerens beslutningstagning og støtte borgeren i at styrke sin

situation på en række områder. Det er derfor vigtigt, at CTI-medarbejderens fokus er

på borgerens ressourcer, og hvordan disse kan inddrages og styrkes, for at borgeren

kan nå sine mål.

AKTIVITETSPLANEN

Når det i samarbejde med borgeren er afdækket, hvilke områder borgeren vil arbejde

med i sit forløb, skal der udfærdiges en aktivitetsplan for de aktiviteter, som skal

indgå i borgerens forløb. Når aktivitetsplanen er lavet, kan der være behov for, at CTI-

medarbejderen tager kontakt til konkrete aktører, der er leverandører af en speciﬁk

aktivitet i borgerens aktivitetsplan.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

INDHOLDET I ET CTI-FORLØB

Det er meget forskelligt, hvad et CTI-forløb for borgere med prostitutionserfaring

kan indeholde, da det afhænger af den enkelte borgers behov og ønsker. Områder

som økonomi, bolig og helbred kan dog ofte være relevant for borgere i målgruppen,

ligesom det kan være det for andre udsatte borgere. Tabel 2 viser otte områder, som

det kan være relevant at arbejde med for målgruppen. For hvert område er angivet en

problematik, og hvad der konkret kan gøres. Ofte vil det være relevant at vælge 3-5

fokusområder, som der arbejdes med i CTI-forløbet – dette sikrer, at forløbet bliver

fokuseret, og at der opstilles realistiske mål for det enkelte forløb.

Figuren nedenfor viser et eksempel på områder, der arbejdes med i et konkret CTI-

forløb. De områder, der er fremhævet, er de områder, som borgeren og CTI-medar-

bejderen har valgt, at der skal arbejdes med i første fase af CTI-forløbet. I de næste

faser af forløbet kan det være de samme eller enten færre eller ﬂere områder, som

der skal arbejdes med.

Fokusområder i et CTI-forløb

Fysisk helbred

Uddannelse

beskæftigelse

Daglige

aktiviteter

Misbrug

Netværk

Psykisk

helbred

Økonomi

Bolig

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

TABEL 2: Områder, der kan inddrages i borgerens helhedsorienterede indsats

ØKONOMI:

Opmærksomhedspunker: Økonomi spiller i mange tilfælde en afgørende rolle for

påbegyndelsen af og et vedvarende salg af seksuelle ydelser. Det kan derfor være

relevant at arbejde med borgernes økonomi i deres CTI-forløb.

Hvad kan I gøre: Afhængig af borgerens konkrete behov kan man søge ydelser hos

kommunen, hjælpe borgeren med at få betalt sine regninger og aftale møder med fx

skattemyndigheder og bank med henblik på at indgå aftaler om afvikling af borge-

rens gæld.

BOLIG:

Opmærksomhedspunkter: Borgerens boligsituation kan være relevant at arbejde

med, hvis borgeren enten står uden bolig eller har behov for at ﬂytte til en billigere

bolig. For nogle borgere kan det også være relevant at ﬂytte til en anden lejlighed

eller område, som de ikke forbinder med deres erfaringer fra prostitution.

Hvad kan I gøre: Hjælp borgeren med at blive skrevet op til en ny bolig, evt. via en

akutliste. Hjælp borgeren med praktiske ting i forhold til at bo i egen bolig, fx betaling

af husleje og indkøb.

NETVÆRK:

Opmærksomhedspunkter: Nogle borgere isolerer sig fra deres sociale netværk,

mens de er i prostitution, fordi de oplever, at de er nødt til at leve et dobbeltliv. Nogle

borgere kan have vanskeligt ved at skabe nye relationer.

Hvad kan I gøre: Støt borgeren i at indgå i nye sociale fællesskaber eller genetablere

gamle netværk. Netværksgrupper hos fx en NGO kan give netværk og støtte blandt

ligesindede. Aktiviteter som uddannelsestilbud, frivilligt arbejde, fritidsinteresser

etc. kan give mulighed for at indgå i nye fællesskaber.

DAGLIGE AKTIVITETER:

Opmærksomhedspunkter: Nogle borgere mangler relevante aktiviteter, som hverda-

gen kan fyldes ud med.

Hvad kan I gøre: Hjælp borgeren med at ﬁnde den eller de aktiviteter, som interesse-

rer og motiverer dem. Aktiviteterne kan være at starte på en uddannelse eller et nyt

arbejde/praktik/frivilligt arbejde. Det kan også være fysiske elle kreative aktiviteter

eller andre aktivitets- og samværstilbud.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

FYSISK HELBRED:

Opmærksomhedspunkter: Borgerne kan både have generelle udfordringer i deres fy-

siske helbred, fx problemer med ryg og nakke og mere speciﬁkke helbredsproblemer

som infektionssygdomme.

Hvad kan I gøre: Der ﬁndes mange forskellige tilbud både i offentligt og privat regi,

som kan hjælpe med at igangsætte behandlingsforløb, fysiske aktiviteter, genoptræ-

ningsforløb mv. Nationalt er der både sygehuse og NGO’er, der tilbyder, at borgerne

anonymt kan blive undersøgt for kønssygdomme eller andre sygdomme.

PSYKISK HELBRED:

Opmærksomhedspunkter: Nogle borgere kan have behov for/et ønske om at arbejde

med forskellige psykologiske problematikker, der enten kan være relateret til ople-

velser med salg af seksuelle ydelser eller andre elementer af deres liv.

Hvad kan I gøre: For nogle borgere kan psykologsamtaler eller individuelle terapifor-

løb være en hjælp, mens gruppeterapi og netværksgrupper kan være relevante for

andre. Endelig kan der være borgere, der har behandlingskrævende psykiske lidelser,

og hvor der kan være behov for at understøtte behandlingsforløb i det psykiatriske

behandlingssystem, herunder både hospitalspsykiatrien og distriktspsykiatrien.

MISBRUG:

Opmærksomhedspunkter: Alkohol- og/eller stofmisbrug kan være tæt forbundet til

borgernes salg af sex, og for nogle er behovet for at ﬁnansiere et misbrug årsagen til

deres prostitution.

Hvad kan I gøre: Hvis borgeren har et ønske om at stoppe med salg af sex, kan det

være afgørende, at borgeren får støtte til at ophøre eller reducere sit misbrug eller

eventuelle sidemisbrug til metadonbehandling. Hvis borgeren ønsker det, kan han/

hun tilknyttes et behandlingsforløb på et misbrugscenter.

UDDANNELSES- OG ARBEJDSMARKEDSKOMPETENCER:

Opmærksomhedspunkter: Nogle borgere har et ønske om at påbegynde eller fort-

sætte en uddannelse eller ﬁnde et arbejde.

Hvad kan I gøre: Borgeren kan have behov for støtte til at ﬁnde frem til de relevante

uddannelses- eller beskæftigelsesmuligheder, der ﬁndes. For nogle borgere vil det

være en afgørende hjælp, at CTI-medarbejderen tager med til møder med fx uddan-

nelsesvejleder eller jobcenter.

abc

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

EKSEMPLER PÅ INDHOLD I KONKRETE CTI-FORLØB

Case 1 og 2 er eksempler på borgerproﬁler og indhold i konkrete CTI-forløb.

Case 1: Soﬁe færdiggjorde sin uddannelse og stoppede sit hashmisbrug

Soﬁe er 20 år og bliver via sin uddannelse henvist til KC Prostitution, hvorfra hun bliver sat i kontakt med en

CTI-medarbejder. Soﬁe ryger meget hash, hvilket hun bruger næsten 6.000 kr. på om måneden. Soﬁe har ﬂere

psykiske lidelser, som hun er i behandling for. Hun ønsker hjælp til at fastholde og gennemføre sin uddannelse

og hjælp til at få sin økonomi til at hænge sammen. Soﬁe ønsker ved opstarten af forløbet ikke at stoppe med at

sælge sex.

Indhold i CTI-forløbet

I CTI-forløbet bliver Soﬁe tilknyttet en psykolog. CTI-medarbejderen hjælper hende med at ringe til psykologen

og lave aftaler. Efter noget tid overtager Soﬁe selv kontakten til psykologen. Når Soﬁe har en konsultationstid

hos psykologen, mødes hun altid med sin CTI-medarbejder forinden og drikker en kop kaffe og taler om, hvor-

dan det går. CTI-medarbejderen følger også med Soﬁe til ﬂere aftaler på gynækologisk klinik og til samtaler

på et misbrugscenter. På sit uddannelsessted får Soﬁe også støtte af en vejleder, der kender til årsagerne bag

Soﬁes høje fravær. Da Soﬁe er færdig med sin uddannelse, hjælper CTI-medarbejderen hende med at skrive jo-

bansøgninger, og hun får et fuldtidsarbejde. Undervejs i forløbet får Soﬁe en kæreste, og hun får lyst til at stoppe

med at sælge sex.

Status ved afslutning af CTI-forløbet

Ved forløbets afslutning har Soﬁe ikke røget hash i 2 måneder, og hun har fastholdt sit fuldtidsarbejde. Soﬁe er

stoppet med at sælge sex og er ﬂyttet sammen med sin kæreste.

Case 2: Joy stoppede sit alkoholmisbrug og ﬁk styr på sin boligsituation

Joy er en ældre kvinde med udenlandsk baggrund, som har solgt sex fra sin lejlighed for penge og alkohol. Star-

ten af Joys CTI-forløb er turbulent. Hun har et massivt alkoholmisbrug og er til tider meget aggressiv, hvorfor

CTI-medarbejderen i starten af forløbet ikke kan komme i hendes hjem.

Joy er ved opstart meget bekymret for to af sine børns trivsel – børnene er ﬂyttet hjemmefra.

Indhold i CTI forløbet

Det er meget vigtigt for Joy at få hjælp til sine børn, før hun selv får hjælp. CTI -medarbejderen hjælper derfor

med at skaffe børnene, der står uden bolig, en bolig.

Efterhånden begynder Joys forløb også at bestå af en række kontinuerlige aktiviteter i form af bl.a. regelmæs-

sige lægebesøg, tilsynsforløb med kriminalforsorgen og gennemgang af hendes økonomi. Besøgene hos lægen

har særligt fokus på Joys alkoholforbrug og psykiske velbeﬁndende. Joy er på kontanthjælp og har oplevet, at

det har været svært at få økonomien til at hænge sammen. CTI-medarbejderen hjælper hende med at få gen-

nemgået hendes økonomi og få lavet et budget.

Status ved afslutning af CTI-forløbet

Ved forløbets afslutning er Joy stoppet med at drikke, og hun har ikke solgt sex de seneste 2 måneder. Selvom

hun er stoppet med at drikke, er hendes psykiske helbred stadig dårligt, og hun skal derfor fortsætte med at

komme hos sin læge. Ud over lægeaftalen har de ansøgt om en bostøtte, som Joy kan blive tilknyttet efter forlø-

bets afslutning, så hun kan få den støtte, hun har brug for i hverdagen.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Få succes med

målgruppen

Erfaringen fra projektet Exit Prostitution viser, at en række forhold er særligt vigtige

at være opmærksom på, hvis borgerne i målgruppen skal gennemføre deres CTI-

forløb. Det handler om:

KONTAKT TIL MÅLGRUPPEN

Udgangspunktet for succes er, at borgere med prostitutionserfaring ved, at kom-

munen tilbyder CTI-forløb, og at de oplever det som relevant for dem. Viden om

målgruppen er afgørende for at kunne udarbejde og formidle et tilbud, der opleves

som relevant for målgruppen.

KC Prostitution tilbyder undervisning og rådgivning til

fagpersoner om prostitution.

Der kan udarbejdes informationsmateriale og rekla-

mer for projektet på steder, hvor det er synligt for målgruppen og fagpersoner, der

er i kontakt med målgruppen. Kommunens tilbud vil ofte være i kontakt med dele af

målgruppen uden at kende til borgernes prostitutionserfaring. Det er vigtigt løbende

at være opsøgende over for målgruppen, så der kan igangsættes et forløb, så snart

borgeren er motiveret for det.

KENDSKAB TIL TILBUD

CTI-medarbejderne skal have et bredt kendskab til forskellige tilbud og muligheder

for social støtte for at kunne tilbyde borgerne i målgruppen et helhedsorienteret

forløb, der tager udgangspunkt i deres individuelle behov. Det er derfor vigtigt, at

CTI-medarbejderen er bredt orienteret om offentlige og private tilbud og ved, hvem

der kan kontaktes for at brobygge til de tilbud, der er relevante for borgeren. Det kan

være en fordel for projektet at indgå samarbejdsaftaler med relevante offentlige og/

eller private aktører, fx om anonyme sundhedstjek for borgere i målgruppen.

TILLIDSFULD RELATION

En god relation mellem CTI-medarbejder og borger er afgørende for et succesfuldt

forløb. Den gode relation kan skabes ved at være åben og imødekommende over for

borgeren og vise, at det er borgerens behov og ønsker, der er udgangspunktet for

forløbet. At CTI-medarbejderen ikke er en myndighedsperson, og at borgeren har

muligheden for at kunne være anonym, kan også bidrage til en god relation. For at

øge muligheden for en tillidsfuld relation mødes borgeren ikke med sanktioner ved

udeblivelse fra møder eller andre aktiviteter.

10 Se fx Evalueringen af Exit-projektet (Henriksen m.ﬂ., 2017) for yderligere viden om målgruppen.

11 Læs mere om Kompetencecenter Prostitution her:

https://socialstyrelsen.dk/voksne/prostitution/

radgivning-til-fagpersoner

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

MINIMER FRAFALD

Et skifte i kontaktperson undervejs i et CTI-forløb skaber en risiko for, at borgeren

vælger at afbryde sit forløb, fordi han/hun ikke ønsker eller har overskud til at for-

holde sig til en ny kontaktperson. Medarbejderudskiftninger kan være uundgåelige,

men konsekvenserne i forhold til frafald kan evt. minimeres ved, at borgeren har

andre personer, der bakker ham/hende op i forhold til deltagelse i CTI-forløbet, fx en

medarbejder i en NGO eller på borgerens uddannelsesinstitution.

PLANLÆG AFSLUTNINGEN

Allerede fra starten af CTI-forløbet skal der udarbejdes en plan for, hvem der skal

fungere som borgerens støttenetværk efter afslutningen af CTI-forløbet. Det kan

være nødvendigt, at borgeren fortsat har en fast indgang til kommunen – fx en bo-

støttemedarbejder, en støttekontaktperson (SKP) eller en medarbejder fra en uddan-

nelsesinstitution eller jobcenter. Borgeren kan have brug for at fortsætte i et tilbud

hos en NGO, fx være i samtalegrupper eller sociale aktiviteter.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Vil du vide mere?

Nedenfor er links til mere viden om Exit Prostitutions-projektet, målgruppen for ind-

satsen, to formidlingsprodukter, som er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet

af hhv. Aarhus og Aalborg Kommuner, samt offentlige tilbud og NGO’er, der arbejder

med målgruppen.

SFI’s evaluering af Exit Prostitution:

https://www.sﬁ.dk/publikationer/exit-prostitution-13139/

Outcome Stars:

http://outcomesstar.com/

SFI’s kortlægning af prostitution ’Prostitution i Danmark’:

http://www.sﬁ.dk/publikationer/prostitution-i-danmark-4354/

Kortﬁlm om italesættelse af en prostitutionsproblematik:

https://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/CSUVirksomhedsplaner/Home/

Socialforvaltningen/Udvikling-af-det-sociale-arbejde/Den-svaere-samtale-om-prosti-

tution.aspx?sc_lang=da

En guide til fagpersoner om prostitution:

http://www.e-pages.dk/aalborgkommune/1541/

KC Prostitution (Kompetencecenter Prostitution): KC Prostitution tilbyder gratis råd-

givning og kompetenceudvikling til fagfolk i kommuner i hele landet. KC Prostitution

tilbyder borgere med prostitutionserfaringer anonym rådgivning i hele landet.

https://socialstyrelsen.dk/voksne/prostitution

Ud over ovenstående er det også muligt at ﬁnde vejledning hos de NGO’er, som arbej-

der med personer med prostitutionserfaringer:

KFUK’s sociale arbejde, herunder Rederne og svanegrupperne:

http://www.kfuksa.dk/

Gadejuristen: Yder udgående retshjælp og andre former for støtte:

http://www.gadejuristen.dk/

LivaRehab: Tilbyder behandling og rehabilitering af mennesker med skadevirkninger

fra prostitution

http://www.livarehab.dk/

Hanne Marie Hjemmet: Krisecenter for kvinder i misbrug og prostitution:

http://www.mariehjem.dk/hanne/

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Litteraturliste

Bjønness, J. (2011):

Jeg siger jo ikke, at jeg vil være astronaut, vel …: en antropologisk

undersøgelse af relationen mellem kvinder med erfaring med salg af seksuelle ydel-

ser og det sociale system.

København: Rådet for Socialt Udsatte.

Døssing, L., M.H. Sørensen, J. Kofod, T. Dyrvig, M. Vilshammer & R. Bille (2011):

Vejen

ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede.

Odense: Servicestyrelsen.

Henriksen, T.D., L. Mehlsen, A.A. Kjær & A. Amilon (2017):

Exit Prostitution. Evalu-

ering af CTI-forløb for borgere med prostitutionserfaring.

København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd, 17:13.

Herman, D.B. & J.M. Mandiberg (2010): “Critical Time Intervention: Model Descrip-

tion and Implications for the Signiﬁcance of Timing in Social Work Interventions”.

Research on Social Work Practice,

20(5), s. 502-508.

Jensen, P., K.B. Jensen, E. Olsen & D. Sørensen (2004):

Recovery på dansk.

Køben-

havn: Systime Academic.

Kofod, J., T. Dyrvig, K. Markwardt, N. Lagoni, R. Bille, T. Termansen, L. Christiansen,

E.J. Toldam & M. Vilshammer (2011):

Prostitution i Danmark.

København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11: 21.

Roe-Sepowitz, D.E., K.E. Hickle, M.P. Loubert & T. Egan (2011): “Adult Prostitution

Recidivism: Risk Factors and Impact of a Diversion Program”.

Journal of Offender

Rehabilitation,

50(5), s. 272-285.

Wittrup-Jensen, H. (2010):

Prostitutionsbegreber. Afrapportering.

Odense:

Servicestyrelsen.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Endelig evaluering af EXIT Prostitution

Guiden er forfattet af:

Line Mehlsen, analytiker, SFI

Anna Amilon, seniorforsker, SFI

Theresa Dyrvig Henriksen, ph.d.-stipendiat, SFI

Guiden bygger på SFI-rapporten ”Exit Prostitution. Evaluering af CTI-forløb for bor-

gere med prostitutionserfaring” (rapport 17:13, 2017) af Theresa Dyrvig Henriksen,

Line Mehlsen, Agnete Aslaug Kjær og Anna Amilon.

Rapporten kan bestilles eller downloades via sﬁ.dk

Udgiver: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2017

Foto: Colourbox

Design: heddabank.dk