LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 93: EU-note om "Europæisk søjle af sociale rettigheder" (herunder forslag om æremærket barsel), fra EU-konsulenten

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 93
Offentligt

Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ligestillingsudvalget og Euro-

paudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

12. juni 2017

Kontaktperson:

Lotte Rickers Olesen

Lokal nr: 3330

Europæisk søjle af sociale rettigheder

Sammenfatning

Kommissionen foreslår at samle en række sociale rettigheder og prin-

cipper i det, den kalder en søjle. Den skal tjene som en rettesnor for at

skabe sociale og beskæftigelsesmæssige resultater i EU. Søjlen er

ikke retligt bindende. Den er møntet på euro-landene, men deltagelse

er åbent for alle.

Hvad er en søjle af sociale rettigheder?

Kommissionen foreslår 20 principper og rettigheder inden for 3 kategorier:



Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet

Rimelige arbejdsvilkår

Social beskyttelse og inklusion.

Det er en blanding af gældende rettigheder og nye principper. Der er tale om

minimumsrettigheder, så EU-landene eller arbejdsmarkedets parter kan fast-

sætte mere ambitiøse sociale standarder. Søjlen medfører ikke en udvidelse

af EU’s beføjelser.

De 20 rettigheder og principper er gengivet bagest i

denne note.

KOM(2017)250 Kommissionens meddelelse: En europæisk søjle for sociale rettigheder

1/9

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 93: EU-note om "Europæisk søjle af sociale rettigheder" (herunder forslag om æremærket barsel), fra EU-konsulenten

Hvordan skal det blive til virkelighed?

Kommissionen lægger op til, at principperne skal gælde for alle deltagende

lande, men at der ikke skal være en universel model for, hvordan rettighe-

derne sikres. Der kan nationalt og lokalt være forskellige situationer, som kræ-

ver forskellige midler til at nå de fælles mål.

Kommissionen er bevidst om, at udfordringen ligger i at gøre rettighederne

gældende i praksis. Kompetencen på disse områder ligger primært hos med-

lemsstaterne, som også bærer ansvaret for finansiering. Derfor ligger ansva-

ret for at virkeliggøre disse principper også i høj grad på de nationale regerin-

ger og arbejdsmarkedets parter. Det gælder f.eks. i forhold til minimumsløn,

hvor EU ikke har kompetence.

Kommissionens rolle er at:



Sikre implementering / håndhævelse af eksisterende EU-rettigheder



Undersøge om eksisterende EU-lovgivning på disse områder funge-

rer godt nok og evt. foreslå opdatering og supplering



Give EU-landene politikvejledning bl.a. gennem landespecifikke an-

befalinger i Det Europæiske Semester.



Skabe et rum for udveksling af best practice og benchmarking mel-

lem EU-landene



Inddrage arbejdsmarkedets parter på europæisk plan



Den Europæiske Socialfond (og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet,

Den Europæiske Globaliseringsfond og Den Europæiske Fond for Bi-

stand til de Socialt Dårligst Stillede) skal understøtte søjlen.

Til brug for politikvejledning og benchmarking har Kommissionen udviklet en

såkaldt resultattavle, der på 12 områder måler EU-medlemsstaternes resulta-

ter i forhold til gennemsnittet for henholdsvis EU og euro-området.

Kommissionen gennemgår for hver af de 20 rettigheder og principper



Kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene. På mange

af disse områder har EU beføjelse til at vedtage lovgivning, der støtter

og supplerer de nationale indsatser.

Gældende EU-regler og rettigheder

Hvordan kan det gennemføres: hvad skal henholdsvis medlemslan-

dene, arbejdsmarkedets parter og EU gøre.

SWD(2017)200 arbejdsdokument om den sociale resultattavle

SWD(2017)201 arbejdsdokument om etablering af søjlen

2/9

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 93: EU-note om "Europæisk søjle af sociale rettigheder" (herunder forslag om æremærket barsel), fra EU-konsulenten

Hvilken retlig status har søjlen?

Kommissionen har fremlagt søjlen i form af en henstilling vedtaget af Kommis-

sionen.

En henstilling er ikke juridisk bindende (som f.eks. direktiver og for-

ordninger). Henstillinger er nævnt i traktaten og har dermed en mere formel

status end f.eks. rådskonklusioner eller meddelelser fra Kommissionen.

Kommissionen har samtidig fremlagt et udkast til en såkaldt interinstitutionel

proklamation om søjlen for sociale rettigheder med samme indhold som hen-

stillingen.

Det er en erklæring, som skal vedtages af Rådet, Europa-Parla-

mentet og Kommissionen i fællesskab. En sådan erklæring er heller ikke ret-

ligt bindende. Med erklæringen ønsker Kommissionen:



at skabe ejerskab blandt EU-landene, som skal realisere søjlen

at give Europa-Parlamentet en rolle i udviklingen af søjlen

at give søjlen en mere højtidelig karakter.

Denne fremgangsmåde med en fælles erklæring blev også brugt, da

EU’s

charter for grundlæggende rettigheder først blev vedtaget i 2000. Siden blev

chartret med Lissabontraktaten i 2009 gjort retligt bindende.

Rettighederne og principperne i søjlen er med andre ord ikke direkte retsgyl-

dige. De skal først omsættes til f.eks. lovgivning på nationalt eller EU-niveau.

Hvorfor foreslår Kommissionen sociale rettigheder?

En række forandringer på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt rummer

både udfordringer og muligheder. Det gælder den digitale revolution, ny tek-

nologi, nye arbejdsmønstre, globalisering og den demografiske udvikling. Der-

for skal EU og EU-landene ifølge Kommissionen sikre, at social- og arbejds-

markedspolitikkerne danner grundlag for en bæredygtig og inklusiv vækst.

Krisens konsekvenser i form af ungdomsarbejdsløshed og fattigdom mærkes

stadig mange steder i Europa

–

trods de seneste forbedringer i økonomien.

Kommissionen finder særligt, at der er behov for et stærkere fokus på sociale

og beskæftigelsesmæssige resultater i euro-zonen

for at øge ØMU’ens

mod-

standsdygtighed og for at tackle de ubalancer i sociale forhold mellem de for-

skellige euro-zone lande.

C(2017)2600 Kommissionens henstilling om en europæisk søjle for sociale rettigheder

KOM(2017)251 forslag til en interinstitutionel proklamation om søjlen for sociale rettigheder

3/9

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 93: EU-note om "Europæisk søjle af sociale rettigheder" (herunder forslag om æremærket barsel), fra EU-konsulenten

Kommissionen bygger sit forslag på en omfattende offentlig høring, der løb i

ni måneder i 2016. Kommissionen modtog 200 positionspapirer samt over

1000 unikke svar på et online spørgeskema fra organisationer, regeringer og

individer. Høringen viste et ønske om at fokusere på følgende



De sociale konsekvenser af den finansielle krise, herunder især ar-

bejdsløshed, fattigdom, ulighed og social eksklusion.

Teknologiske fremskridt, automatisering og digitalisering: fremtidens

arbejdsmarked og behov for efteruddannelse og omskoling

Demografisk udvikling med en aldrende europæisk befolkning samt

behovet for modernisering af velfærdssystemer

Økonomisk ulighed mellem EU-landene.

Hvem skal søjlen gælde for?

Initiativet er åbent for alle EU-lande, men er primært møntet på landene i

euro-zonen. Kommissionen lufter også muligheden for, at nogle af søjlens ret-

tigheder kan være et udgangspunkt for mere bindende standarder for euro-

landene. Kommissionen uddyber dog ikke dette nærmere.

De 20 rettigheder og principper i søjlen for sociale rettigheder

Europæisk søjle af sociale rettighe-

der

Gældende

rettigheder i EU’s charter

for grundlæggende rettigheder og

traktaterne

Kapitel I: Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet

1. Alle har ret til

uddannelse

og livslang

læring

Chartrets art.14 giver ret til uddannelse og

adgang til erhvervsuddannelse og efter/vi-

dereuddannelse. Denne ret omfatter mulig-

heden for gratis at følge den obligatoriske

undervisning.

SWD(2017)206 STAFF WORKING DOCUMENT Report of the public consultation

4/9

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 93: EU-note om "Europæisk søjle af sociale rettigheder" (herunder forslag om æremærket barsel), fra EU-konsulenten

Ligestilling:

Kvinder og mænd har ret

til lige løn for arbejde af samme værdi. Li-

gebehandling og lige muligheder for kvin-

der og mænd skal sikres og fremmes.

Traktatens art. 2 (TEU)

slår fast, at EU’s

værdier bygger på ligestilling mellem kvin-

der og mænd. Chartrets art. 23 fastsætter,

at der skal sikres ligestilling mellem kvinder

og mænd på alle områder, herunder be-

skæftigelse, arbejde og løn.

3. Alle - uanset køn, race eller etnisk op-

rindelse, religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering - ret til

ligebe-

handling

og lige muligheder inden for be-

skæftigelse, social beskyttelse, uddan-

nelse.

Chartrets art. 14 forbyder forskelsbehand-

ling på baggrund af disse forhold og art. 19 i

traktaten (TEUF) giver EU beføjelse til at

bekæmpe forskelsbehandling på samme

områder.

4. Alle har ret til aktiv

beskæftigelses-

støtte,

og unge har ret til videreuddan-

nelse, en læreplads, et praktikophold eller

jobtilbud. Arbejdsløse har ret til støtte.

Chartrets art. 14 giver ret til uddannelse og

adgang til erhvervsuddannelse og efter/vi-

dereuddannelse. Chartrets art. 29 sikrer ret

til brug af gratis arbejdsformidling.

Kapitel II: Rimelige arbejdsvilkår

5. Arbejdstagere har ret til

rimelige ar-

bejdsvilkår,

adgang til social beskyttelse

og uddannelse. Fleksibilitet hos arbejdsgi-

verne til at tilpasse sig ændringer skal sik-

res i overensstemmelse med lovgivning

og kollektive overenskomster. Innovative

arbejdsformer, der sikrer arbejdsvilkår af

høj kvalitet, skal fremmes. Iværksætteri,

selvstændig virksomhed og erhvervsmæs-

sig mobilitet skal fremmes. Usikre arbejds-

vilkår, skal hindres, bl.a. ved at forbyde

brug af atypiske kontrakter.

Art. 31 i chartret med titlen "retfærdige og

rimelige arbejdsforhold" giver arbejdstagere

ret til sunde, sikre og værdige arbejdsfor-

hold.

6. Arbejdstagere har ret til rimelige lønnin-

ger, dvs.

passende mindstelønninger

lyset af de nationale økonomiske og soci-

ale vilkår. Fattigdom blandt personer i ar-

Art. 31 i chartret giver arbejdstagere ret til

sunde, sikre og værdige arbejdsforhold.

EU har ikke kompetence til at lovgive om

lønforhold, men om arbejdsmiljø.

5/9

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 93: EU-note om "Europæisk søjle af sociale rettigheder" (herunder forslag om æremærket barsel), fra EU-konsulenten

bejde skal hindres. Lønninger skal fast-

sættes gennemsigtigt og forudsigeligt i

overensstemmelse med national praksis

og i respekt for arbejdsmarkedets parters

uafhængighed.

7. Arbejdstagere har ret til

skriftlige op-

lysninger om ansættelsesvilkår,

ret-

tigheder og pligter. Arbejdstagere har ret

til rimeligt varsel samt begrundelse ved

opsigelse.

Chartrets art. 27 giver arbejdstager ret til

sikkerhed for information og høring i god tid

i de tilfælde og på de betingelser, der er

fastsat i EU-lovgivningen og national lovgiv-

ning/praksis. I art. 30 fastlægges enhver ar-

bejdstagers ret til beskyttelse mod ubegrun-

det opsigelse.

Arbejdsmarkedets parter

skal høres

om økonomiske, beskæftigelsesmæssige

og sociale politikker i overensstemmelse

med national praksis. De skal tilskyndes til

at forhandle og indgå kollektive overens-

komster. Deres uafhængighed og retten til

kollektive skridt respekteres.

Fremme af dialogen på arbejdsmarkedet er

et fælles mål for EU i art. 151 i traktaten.

Chartrets art. 28 giver arbejdstagere og ar-

bejdsgivere et til at forhandle og indgå kol-

lektive overenskomster og ret til kollektive

skridt, herunder strejke. EU har ikke beføjel-

ser til at lovgive om løn, organisationsret,

strejkeret eller lockout.

Balance mellem arbejdsliv og privat-

liv:

Mennesker med omsorgsforpligtelser

har ret til passende orlov og fleksible ar-

bejdsformer. Kvinder og mænd skal have

lige adgang til orlov til pasning af børn og

alvorligt syge familiemedlemmer.

I chartrets art. 33 står der, at for at kunne

forene familieliv og arbejdsliv har enhver ret

til at være beskyttet mod afskedigelse pga.

graviditet og barsel samt ret til betalt bar-

selsorlov og til forældreorlov.

10. Arbejdstagere har ret til et højt niveau

af beskyttelse af deres sundhed og sikker-

hed på arbejdspladsen og et

arbejdsmiljø

tilpasset deres faglige behov, som giver

dem mulighed for at forlænge deres delta-

gelse på arbejdsmarkedet. Arbejdstagere

har ret til beskyttelse af personoplysninger

i et ansættelsesforhold.

I art. 31 i chartret hedder det, at arbejdsta-

gere har ret til sunde, sikre og værdige ar-

bejdsforhold. I art. 8 fastsættes det, at en-

hver har ret til beskyttelse af egne person-

oplysninger, ligesom enhver har ret til ad-

gang til oplysninger, som er indsamlet om

ham eller hende, og ret til at få disse oplys-

ninger rettet

6/9

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 93: EU-note om "Europæisk søjle af sociale rettigheder" (herunder forslag om æremærket barsel), fra EU-konsulenten

Kapitel III: Social beskyttelse og inklusion

11.

Børn

har ret til prismæssigt overkom-

melige

dagtilbud

af høj kvalitet. Børn har

ret til beskyttelse mod fattigdom. Børn fra

socialt dårlige kår har ret til særlige foran-

staltninger til fremme af lige muligheder.

Art. 14 i chartret giver enhver ret til uddan-

nelse, herunder mulighed for gratis at følge

den obligatoriske undervisning. Art. 24 i

chartret giver børn ret til den beskyttelse og

omsorg, der er nødvendig for deres trivsel.

12. Arbejdstagere og selvstændige har ret

til passende

social beskyttelse.

I chartrets art. 34 bekræftes respekten for

retten til adgang til sociale sikringsydelser

og sociale tjenester, f.eks. ved graviditet og

barsel, sygdom, arbejdsulykker, omsorgsaf-

hængighed, alderdom, arbejdsløshed, efter

regler i EU-retten og national lovgivning.

Retten til social sikring og bistand for en-

hver, der har bopæl og bevæger sig lovligt

inden for EU. Retten til social bistand og en

bolig for at sikre anstændige levevilkår for

alle, der ikke har tilstrækkelige midler.

13. Arbejdsløse har ret til passende akti-

veringsstøtte og passende

arbejdslø-

shedsunderstøttelse,

som ikke må ud-

gøre et disincitament til hurtigt at komme i

beskæftigelse igen.

Chartrets art. 29 sikrer enhver retten til at

kunne gøre brug af en gratis

Arbejdsformidlingstjeneste.

14. Alle, som ikke har tilstrækkelige mid-

ler, har ret til

passende mindsteind-

komstydelser,

som sikrer et værdigt liv.

For dem, der kan arbejde, bør mindsteind-

komstydelser kombineres med incitamen-

ter til at komme på arbejdsmarkedet.

Chartrets art. 34 bekræfter, at EU anerken-

der og respekterer retten til bl.a. social bi-

stand, der skal sikre en værdig tilværelse for

alle, der ikke har tilstrækkelige midler.

15. Pensionerede har ret til en

pension,

som svarer til deres bidrag og en pas-

sende indkomst. Kvinder og mænd skal

have lige muligheder for at erhverve pen-

sionsrettigheder. Alle ældre har ret til mid-

ler, der sikrer et værdigt liv.

Chartrets art. 25 anerkender og respekterer

ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv.

7/9

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 93: EU-note om "Europæisk søjle af sociale rettigheder" (herunder forslag om æremærket barsel), fra EU-konsulenten

16. Alle har ret til rettidig adgang til pris-

mæssigt overkommelige, forebyggende

og helbredende

sundhedsydelser af høj

kvalitet.

Chartrets art. 35 anerkendes det, at enhver

har ret til adgang til lægehjælp og forebyg-

gende sundhedsydelser på de betingelser,

der er fastsat ved national lovgivning og

praksis.

17.

Handicappede

har ret til indkomst-

støtte, der sikrer et værdigt liv, tjenester,

som sætter dem i stand til at deltage i

samfundslivet, og et arbejdsmiljø tilpasset

deres behov.

Chartrets art. 21 forbyder forskelsbehand-

ling på grund af bl.a. handicap. I art. 26 an-

erkendes retten for mennesker med handi-

cap til tiltag, der skal sikre deres autonomi,

deres sociale og erhvervsmæssige integra-

tion og deres deltagelse i samfundslivet.

Traktatens art. 19 (TEUF) giver EU befø-

jelse til at bekæmpe forskelsbehandling på

grund af bl.a. handicap.

18. Alle har ret til prismæssigt overkom-

melig

langtidspleje

af høj kvalitet.

I chartrets art. 25 anerkendes og respekte-

res ældres ret til et værdigt og uafhængigt

liv og til at deltage i det sociale og kulturelle

liv. I art. 26 anerkendes og respekteres ret-

ten for mennesker med handicap til at nyde

godt af foranstaltninger, der skal sikre deres

autonomi, deres sociale og erhvervsmæs-

sige integration og deres deltagelse i sam-

fundslivet

19. Der skal være adgang til

socialt bo-

ligbyggeri

eller boligstøtte af høj kvalitet.

Udsatte personer har ret til passende

støtte og beskyttelse mod tvangsudsæt-

telse.

Hjemløse

skal have adgang til pas-

sende husly og tjenester for at fremme de-

res sociale inklusion.

Chartrets art. 34 bekræfter, at EU anerken-

der og respekterer retten til bl.a. boligstøtte,

der skal sikre en værdig tilværelse for alle,

der ikke har tilstrækkelige midler, efter de

bestemmelser, der er fastsat i EU-retten og

national lovgivning og praksis.

20. Alle har ret til adgang til

basale tjene-

ster

af høj kvalitet, herunder vand, sanitet,

energi, transport, finansielle tjenester og

digital kommunikation

Chartrets art. 36 slår fast, at EU anerkender

og respekterer den ret til adgang til

tjenesteydelser af almen økonomisk inte-

resse, for at fremme social og territorial

samhørighed i Unionen

8/9

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 93: EU-note om "Europæisk søjle af sociale rettigheder" (herunder forslag om æremærket barsel), fra EU-konsulenten

Hvad sker der så nu?

Nu skal Rådet og Parlamentet behandle forslaget. Den 17. november 2017 af-

holder Kommissionen og den svenske regering sammen et stort socialt top-

møde i Göteborg, hvor de europæiske stats- og regeringschefer sammen med

arbejdsmarkedets parter skal drøfte initiativet.

Kommissionen har samtidig fremlagt en række andre initiativer:



Et lovforslag om bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, det

handler om forældreorlov og øremærket barsel til fædre

En konsultation blandt arbejdsmarkedets parter på europæisk plan

om en revision af direktivet om arbejdsgiveres pligt til at underrette

arbejdstagere om vilkår

En konsultation om social beskyttelse

Guidance til medlemslandene om implementering af arbejdstidsdi-

rektivet

refleksionspapir om EU’s

sociale dimension, der er en del af dis-

kussionen om EU’s fremtid. Papiret

skitserer tendenser på arbejds-

markedet og i samfundet og fremlægger tre optioner for fremtiden:

EU’s sociale dimension

skal kun handle om fri bevægelighed

De lande, der vil, kan øge indsatsen på sociale områder. De

andre kan lade være.

Alle 27 EU-lande

kan sammen uddybe EU’s sociale dimen-

sion med respekt for national kompetence.

KOM(2017)253 Forslag til direktiv om nye regler for forældreorlov

KOM(2017)206 Refleksionspapir om Europas sociale dimension

9/9