LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beskæftigelsesministeriets grund- og nærhedsnotat om den sociale søjle, herunder øremærket barsel

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 89
Offentligt

NOTAT

24-05-2017

J.nr. 2017 - 3348

CAIJ

Grund- og nærhedsnotat en europæisk søjle af sociale

rettigheder

Europæisk søjle af sociale rettigheder

KOM(2017) 250, KOM(2017) 251 og KOM(2017) 2600.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen fremlagde den 26. april sit udspil til en ”social pakke”, bestående

af en række delelementer, herunder forslag til en europæisk søjle af sociale ret-

tigheder. Den danske version af forslaget er dateret den 2. maj 2017.

Søjlen er inddelt i tre kapitler: I) Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet,

II) rimelige arbejdsvilkår og III) social beskyttelse og inklusion. Søjlen består af 20

overordnede, ikke-retligt bindende principper. De skal fungere som rettesnor for

effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resultater.

Det er udtrykkeligt fremhævet i forslag om søjlen, at den ikke forrykker den eksiste-

rende kompetencefordeling eller tilfører ny EU-kompetence på områder under

national kompetence.

Eftersom søjlen alene består af overordnede, ikke-retligt bindende principper, vur-

deres det, at spørgsmålene om nærhedsprincippet, gældende dansk ret og konse-

kvenser ikke er relevante.

Regeringen støtter et socialt ansvarligt Europa, der stiler mod inklusiv vækst. Men

der må ikke skabes forventninger om løsninger fra Bruxelles på områder, hvor

ansvaret for at handle først og fremmest ligger hos medlemslandene.

EU kan således være med til at sætte de overordnede rammer for, men skal ikke

detailregulere beskæftigelses- og socialområdet. I udformningen af søjlen skal

nærhedsprincippet respekteres, og der skal ikke overføres yderligere kompetence

til EU på områder, som berøres af søjlen.

Regeringen vil indgå aktivt i forhandlingerne for at påvirke dem med danske syns-

punkter.

2. Baggrund

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker nævnte i sin tale til Europa-

Parlamentet om Unionens tilstand den 9. september 2015, idéen om at etablere en

europæisk søjle af sociale rettigheder som et kompas for fornyet konvergens i euro-

området.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beskæftigelsesministeriets grund- og nærhedsnotat om den sociale søjle, herunder øremærket barsel

Kommissionen har siden argumenteret for behovet for en social søjle og for et me-

re socialt EU, dels for at rette op på de beskæftigelsesmæssige og sociale konse-

kvenser af den økonomiske krise, dels for at skabe en bedre balance mellem øko-

nomiske og sociale hensyn.

Den 8. marts 2016 sendte Kommissionen sin skitse til en mulig social søjle i of-

fentlig høring hos andre EU-institutioner, nationale myndigheder, nationale parla-

menter, civilsamfund, eksperter og borgere. Denne høring løb frem til den 31. de-

cember 2016.

Kommissionen fremlagde den 26. april sit udspil bestående af 3 dele:

1) en meddelelse (KOM(2017) 250),

2) en kommissionshenstilling (KOM(2017) 2600), og

3) et

forslag til en såkaldt ”interinstitutionel proklamation” (KOM(2017)

251).

De danske sprogversioner er dateret den 2. maj 2017.

Kommissionen vil snarest indlede drøftelser med Ministerrådet og Europa-

Parlamentet med henblik på at sikre bred politisk tilslutning til søjlen.

Det vil ske i form af den interinstitutionelle proklamation, som skal vedtages i fæl-

lesskab mellem Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Denne form

begrundes fra Kommissionens side med ønsket om at opnå bredest mulig politisk

ejerskab over principperne i søjlen.

3. Formål og indhold

Den sociale søjle skal ifølge Kommissionen:



tjene som rettesnor for effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resulta-

ter,



bidrage til at opfylde borgernes basale behov og sikre bedre vedtagelse og

gennemførelse af sociale rettigheder, samt



fungere som ledetråd for fornyet konvergens i EU.

Søjlen er primært tilegnet euro-landene, men også ikke-euro-lande vil kunne tilslut-

te sig.

Søjlen er inddelt i tre kapitler.

Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet,

II)

rimelige arbejdsvilkår, samt

III)

social beskyttelse og inklusion.

Under de tre kapitler indgår i alt 20 principper, som anses som nødvendige for

velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer.

Principperne bygger på eksisterende EU-lovgivning, men også på inspiration fra

praksis på nationalt plan i medlemslandene og fra internationale retskilder.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beskæftigelsesministeriets grund- og nærhedsnotat om den sociale søjle, herunder øremærket barsel

De 20 principper i søjlen

De 20 principper svarer til dem, som blev sendt i høring med Kommissionens tidli-

gere skitse til søjlen, og vedrører områderne:



uddannelse og livslang læring,



ligestilling,



lige muligheder,



aktiv beskæftigelsespolitik,



sikker og fleksibel beskæftigelse,



lønninger,



ansættelsesvilkår,



social dialog og inddragelse af arbejdstagere,



balance mellem arbejdsliv og privatliv,



arbejdsmiljø,



børnepasning,



social sikring,



arbejdsløshedsydelser,



minimumsindkomst,



pensioner,



sundhedsydelser,



inklusion af handicappede,



langtidspleje,



boliger og støtte til hjemløse, samt



adgang til basale tjenester.

Principperne omtales som fælleseuropæiske, politiske sigtepunkter for medlems-

lande, regioner, arbejdsmarkedets parter og EU's institutioner under overvejende

national kompetence.

Det er ikke muligt at støtte direkte ret på principperne, som skal omsættes til mål-

rettede tiltag eller konkrete forslag. Det er endvidere udtrykkeligt fremhævet, at

dette initiativ ikke forrykker den eksisterende kompetencefordeling eller tilfører ny

EU-kompetence på områder under national kompetence.

Principperne vedrører både områder med EU-kompetence og områder, som med-

lemslandene alene har ansvaret for. De skal blandt andet bruges til at vurdere resul-

taterne på de enkelte politikområder gennem udvikling af brugbare benchmarks,

data om indsats etc. samt til eventuelt at tage elementer af EU-retten op til fornyet

overvejelse.

Sammenligninger mellem EU-landene

Øget dataindsamling, overvågning og benchmarking inden for og mellem EU-

landene vil være et af indsatsområderne i det videre arbejde med søjlen.

Denne sammenligning skal bl.a.

ske ved hjælp af et ”socialt

scoreboard”,

der er

præsenteret som en del af den sociale pakke. Formålet med scoreboardet er at bi-

drage til at overvåge udviklingen på det sociale område.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beskæftigelsesministeriets grund- og nærhedsnotat om den sociale søjle, herunder øremærket barsel

Det bemærkes, at ”det sociale område” her

skal forstås bredt. Det vil sige, at det

blandt andet inkluderer spørgsmål om sociale forhold, beskæftigelse, uddannelse

og ligestilling. Scoreboardet knytter an til de 20 principper i søjlen.

Øvrige initiativer i den sociale pakke

Den sociale pakke består ud over søjlen også af en række selvstændige, konkrete

initiativer. Der er blandt andet tale om initiativer, som retter sig mod balance mel-

lem arbejds- og privatliv, herunder forslag til revision af det eksisterende forældre-

orlovsdirektiv.

Forslagene behandles særskilt og separat efter sædvanlig procedure for inddragelse

af Folketinget.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet vil skulle tilslutte sig den interinstitutionelle proklamation.

Europa-Parlamentets udtalelse om den sociale søjle foreligger ikke.

5. Nærhedsprincippet

Det understreges både i kommissionshenstillingen og i forslaget til den interinstitu-

tionelle proklamation, at søjlen skal respektere nærhedsprincippet, og at søjlen ikke

udvider

EU’s kompetencer, men skal

føres ud i livet inden for de nuværende trak-

tatmæssige rammer. Det understreges ligeledes, at søjlen ikke påvirker EU-

landenes ret til at udforme deres egne velfærdsmodeller.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, eftersom søjlen alene består i

overordnede, ikke-retligt bindende principper. Vurdering af spørgsmålet om nær-

hedsprincippet i forbindelse med de forslag, der vil blive præsenteret med henvis-

ning til søjlen, vil skulle ske fra sag til sag.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret skønnes ikke relevant, eftersom søjlen alene

består i overordnede, ikke-retligt bindende principper.

7. Konsekvenser

Spørgsmålet om konsekvenser skønnes ikke relevant, da etablering af en social

søjle bestående i overordnede, ikke-retligt bindende principper ikke i sig selv vil

medføre konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens udspil til social søjle er sendt i høring i EU-specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 23. maj. Resultatet af høringen

vil blive fremsendt, når det foreligger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række lande har efterlyst øget indsats fra EU på det sociale område, herunder

flere økonomiske midler og flere fælles minimumsregler på området. Omvendt har

Danmark sammen med en række ligesindede lande argumenteret for, at sociale

fremskridt først og fremmest sikres via velfungerende arbejdsmarkeder samt

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beskæftigelsesministeriets grund- og nærhedsnotat om den sociale søjle, herunder øremærket barsel

ansvarlig og stabilitetsorienteret økonomisk politik, herunder sunde og holdbare

offentlige finanser og løbende reformer på nationalt niveau.

Landenes holdning til det fremsatte udspil til en social søjle kendes endnu ikke.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Der må ikke skabes forventninger om løsninger fra Bruxelles på områder, hvor

ansvaret for at handle først og fremmest ligger hos medlemslandene.

Det er således afgørende for regeringen, at det i de videre forhandlinger fastholdes,

at søjlen ikke flytter på den eksisterende kompetencefordeling mellem EU-

Kommissionen og landene, ligesom nærhedsprincippet skal overholdes.

Ligeledes skal hensynet til medlemslandenes forskellige nationale arbejdsmarkeds-

og velfærdsmodeller og arbejdsmarkedets parter fuldt ud respekteres i de videre

forhandlinger.

Regeringen er af den opfattelse, at sund og stabilitetsorienteret økonomisk politik,

som sikrer høj beskæftigelse, er det bedste grundlag for at varetage sociale hensyn.

Regeringen vil derfor arbejde for, at søjlen kobles med behovet for løbende natio-

nale reformer og ansvarlig økonomisk politik.

Regeringen ønsker et socialt ansvarligt Europa, der stiler mod inklusiv vækst. EU

kan være med til at sætte de overordnede rammer for, men må ikke styre detaljerne

på beskæftigelses- og socialområdet.

Regeringen vil arbejde for, at den sociale søjle skal være åben på ligeværdige vil-

kår, men ikke obligatorisk, for ikke-eurolande.

Regeringen vil indgå aktivt i forhandlingerne for at påvirke dem med danske syns-

punkter. Når den endelige søjle foreligger, skal der tages stilling til eventuel dansk

deltagelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.