LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: EU-konsulentens notat af 29/75-17 om "Balance mellem arbejdsliv og privatliv"

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Ligestillingsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Europaudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

29. maj 2017

Kontaktperson:

Lotte Rickers Olesen

Lokal nr: 3330

Balance mellem arbejdsliv og privatliv

Sammenfatning

Kommissionen mener, at kvinders erhvervsfrekvens er for lav, og fore-

slår derfor nye regler for fædre- og forældreorlov, der bl.a. vil øre-

mærke 4�½ måneders orlov til fædre. Det sker inden for rammerne af

det nye initiativ, der hedder En europæiske søjle af sociale rettigheder.

I virkeligheden følger forslaget en tradition i EU for at presse på for

mere ligestilling i EU-landene på baggrund af økonomiske argumenter.

Baggrund

EU har været en drivkraft for ligestilling i mange EU-lande - inklusiv Dan-

mark.

Faktisk har ligestilling stået i Romtraktaten siden 1957, hvor Frankrig

fik en bestemmelse om lige løn med.

Frankrig havde gennemført det i natio-

nal ret og var bange for, at lave lønninger til kvinder i andre EF-lande ville føre

til social dumping. Ligestilling i EU-regi handler således også om lige konkur-

rencevilkår på det indre marked.

Eksempelvis fik Danmark først en lov om ligeløn, da direktiv 75/117/EØF om ligeløn blev vedta-

get i 1975. Senere blev Danmark dømt ved EF-Domstolen for underimplementering af det di-

rektiv. Dansk funktionærlov blev også underkendt af EF-Domstolen i 1998, da en dom slog

fast, at gravide kvinder har ret til fuld løn ved sygdom. Et dansk, uafhængigt organ for over-

vågning af ligebehandling kom først i 2010 efter pres fra Kommissionen.

Den nuværende artikel 157, TEUF

1/6

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: EU-konsulentens notat af 29/75-17 om "Balance mellem arbejdsliv og privatliv"

I 1992 vedtog EU graviditetsdirektivet, der beskytter kvinder mod at blive fyret

under graviditet og giver ret til 14 ugers betalt barsel til mødre (heraf 2 obliga-

toriske uger).

I 2008 foreslog Kommissionen at udvide barslen til mødre til 18

uger (heraf 6 obligatoriske).

Det forslag mødte modstand

–

både fra arbejds-

giverorganisationer og fra lande som Sverige, der fandt, at udvidelsen af bars-

len til kvinder uden tilsvarende rettigheder til mænd ville forringe kvinders stil-

ling på arbejdsmarkedet. Kommissionen trak forslaget i juli 2015.

I 2009 indgik arbejdsmarkedets parter på europæisk plan en aftale om foræl-

dreorlov i 4 måneder pr. forældre, hvoraf den ene måned ikke kan overføres

fra den ene forældre til den anden (øremærkning). Der fulgte dog ikke nogen

ret til løn eller kompensation med. Aftalen blev ophøjet til direktiv i 2010.

Hvorfor nye regler?

Kommissionen foreslår at erstatte forældreorlovsdirektivet med et nyt,

fordi

kvinders erhvervsfrekvens i EU er for lav. Kommissionen ser et samfundsøko-

nomisk problem, fordi den demografiske udvikling skaber et behov for kvin-

derne på arbejdsmarkedet. Et stort potentiale går til spilde ved, at kvinder, der

gennemsnitligt er bedre uddannede end mænd, passer børnene derhjemme.

Samtidig er det et ligestillingsproblem, fordi det fastholder kønsbetingede for-

skelle i løn, pension mv. Ifølge Kommissionen er årsagen, at kvinder tager ho-

vedparten af de omsorgsrelaterede, ulønnede opgaver i hjemmet. Den eksi-

sterende barselslovgivning i EU (graviditetsdirektivet fra 1992 og forældreor-

lovsdirektivet fra 2010) afhjælper ikke problemet.

Gennemsnitlig erhvervsfre-

kvens EU for aldersgruppen

20-64 år (inkl. deltid) i 2015:

Kvinder: 64,3 %

Mænd: 75,9 %

Andel af 30-34 årige med vide-

regående uddannelse i 2015:

Kvinder: 43,4 %

Mænd: 34 %

Hovedelementer i forslaget

Ret til forældreorlov

Kommissionen foreslår, at de 4 måneders individuel ret til forældreorlov, der er

i EU-reglerne i dag, øremærkes, idet orloven ikke kan overføres fra den ene

forældre til den anden. Samtidig indføres som noget nyt, at forældre på orlov

får ret til en ydelse svarende til ydelsen under sygdom. Forældreorloven kan

tages fleksibelt, f.eks. som deltid, indtil barnet er fyldt 12 år - mod 8 år i dag.

Direktiv 92/85/EØF om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for arbejdstagere, som er gra-

vide, lige har født eller som ammer.

KOM(2008)637 Forslag om forbedring af sikkerhed og sundhed for gravide og ammende

Direktiv 2010/18/EU om rammeaftale vedr. forældreorlov

KOM(2017)253 Forslag til direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv

Kommissionen bygger sit forslag på erfaringer i bl.a. Sverige samt undersøgelser fra OECD, se

bl.a.

Parental Leave: Where are the fathers? Marts 2016

2/6

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: EU-konsulentens notat af 29/75-17 om "Balance mellem arbejdsliv og privatliv"

Retten til forældreorlov er ikke begrænset af ægteskabelig eller familiemæssig

stilling (der er defineret i national ret) for at på undgå forskelsbehandling mellem

gifte og ugifte par eller homoseksuelle og heteroseksuelle par.

Medlemsstaterne kan fastsætte:



En frist for varsling af arbejdsgiver om forældreorlov

Regler om anciennitet (maks. 1 år) som betingelse for forældreorlov

Mulighed for arbejdsgiver til at udsætte forældreorlov

Ret til fædreorlov

Forslaget indfører en ny ret for fædre til 10 arbejdsdages orlov i forlængelse af

barnets fødsel eller adoption med ydelse, der svarer til ydelsen under sygdom.

Ret til omsorgsorlov

Forslaget indfører en ny ret til 5 dages orlov pr. år til pasning af alvorligt syge

familiemedlemmer med en ydelse, der svarer til ydelsen under sygdom.

For alle tre typer orlov (fædre, forældre og omsorg) gælder:



Ret til at komme tilbage til samme eller lignende arbejde.

Forbud mod at fyre den ansatte pga. orloven

Ret til ydelse under orlov svarende til ydelsen få ved sygdom

Forslaget gælder for fuldtidsansatte, deltidsansatte, tidsbegrænsede ansættel-

ser og vikarer. Forslaget gælder ikke for selvstændige, der er omfattet af et

andet direktiv fra 2010. Direktivet skal sikre, at mænd og kvinder i selvstændige

erhverv behandles efter princippet om ligebehandling. Direktivet sikrer selv-

stændige kvinder en ydelse, så de kan holde barsel i 14 uger.

Fleksible arbejdstider

Kommissionen lægger også op til at indføre en ret for forældre til børn op til 12

år til at anmode om fleksible arbejdstider eller -sted. Der er ikke nogen pligt for

arbejdsgiveren til at imødekomme anmodningen. Arbejdstagere, der anmoder

om fleksible ordninger beskyttes mod forskelsbehandling på dette grundlag.

Morens barsel

Forslaget berører ikke kvinders ret til 14 ugers barselsorlov, som ikke kan over-

føres til faren. Denne ret udspringer af graviditetsdirektivet fra 1992.

Direktiv 2010/41/EU om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv

3/6

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: EU-konsulentens notat af 29/75-17 om "Balance mellem arbejdsliv og privatliv"

Hvor meget barsel kan man holde i alt med ydelse?

I alt vil et nybagt forældrepar med forslaget kunne holde barsel med ydelse i:

14 uger + 4 mdr. (mor), 2 uger + 4 mdr. (far) = 50,78 uger.

Efter gældende dansk lov kan forældre holde betalt barsel i: 4 uger (før) + 14

uger (mor), 2 uger (far), 32 uger (mor eller far eller delt) = 52 uger.

Forskellen er således, at faren ikke kan overføre sine 16 uger til moren.

EU-regler i dag

Danske regler

Forslag til direktiv

Barsel til far

14 dage

Barselsdagpenge

Øremærket

10 arbejdsdage

Sygedagpenge

Øremærket

Barsel til mor

14 uger (før/efter)

Sygedagpenge

Øremærket

4 uger (før)

14 uger (efter)

Barselsdagpenge

Øremærket

Ingen ændring

Forældreorlov

4 mdr. til hver, heraf

1 mdr. øremærket

Ingen ret til ydelse

Indtil barnet fylder 8

32 uger til hver

Barselsdagpenge (kun

32 uger tilsammen, som

frit kan deles)

Indtil barnet fylder 9

4 mdr. til hver,

Sygedagpenge

Øremærket

Indtil barnet fylder 12

Omsorgsorlov

Ret til fri, hvis ansat af

kommunen til at passe

alvorligt syge pårørende

Løn

Ret til at anmode om

fleksibel arbejdstid umid-

delbart efter orlov

5 dage pr. år

Sygedagpenge

Fleksible ar-

bejdstid og

–

sted

Ret til at anmode om

fleksibel arbejdstid og

–

sted til barnet fylder 12

Danske regler angivet her er dem, der følger af dansk lovgivning. Mange lønmodtagere har

bedre vilkår (f.eks. løn under dele af orloven) i deres ansættelseskontrakt eller overenskomst.

Ydelsen ved sygdom svarer til barselsdagpenge i Danmark.

Hver forældre har ret til at forlænge orloven til 40/46 uger. Men den samlede periode med bar-

selsdagpenge er i alt 32 uger. Mellem 8 og 13 uger kan udskydes til barnet fylder 9 år.

4/6

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: EU-konsulentens notat af 29/75-17 om "Balance mellem arbejdsliv og privatliv"

Generelle principper i forslaget



Der er tale om minimumsrettigheder. EU-landene kan således selv

vælge at indføre eller opretholde mere gunstige ordninger.

Direktivet kan implementeres ved lov eller kollektive overenskomster.

Direktivet vil blive evalueret efter fem år.

Kommissionen opfordrer i en separat meddelelse EU-landene til at gennem-

føre andre tiltag, der fremmer balance mellem arbejdsliv og privatliv, f.eks.

ved at sikre gode muligheder for børnepasning.

Reaktioner

De europæiske fagforeninger er positive overfor forslaget, mens de europæi-

ske arbejdsgiverorganisationer, BusinessEurope er i mod. BusinessEurope er

utilfreds med, at Kommissionen vil ophæve det direktiv fra 2010, der bygger

arbejdsmarkedets parters aftale om forældreorlov. Fagforeningerne mener

derimod, at Kommissionen gennem flere konsultationer forgæves har forsøgt

at få arbejdsgiverne i tale om at revidere aftalen, fordi den ikke opfylder mål-

sætningen om mere ligelig deling af orlov mellem kønnene.

Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at genoptage forslaget

om en revision af graviditetsdirektivet og om at introducere betalt barsel for

fædre.

De politiske grupper har endnu ikke udtalt sig i detaljer om forslaget.

Socialdemokraterne, S&D, har udtalt sig positiv om forslaget, herunder indfø-

relsen af omsorgsorlov og fædrebarsel, men havde gerne set, at graviditetsdi-

rektivet også blev åbnet for at forbedre reglerne for mødre.

De konservative, EPP, er positive overfor at se på reglerne for forældreorlov

med henblik på at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, men de

har ikke udtalt sig om forslagets enkeltelementer.

Overholder forslaget nærhedsprincippet?

Folketinget skal i forbindelse med nærhedstjekket tage stilling til, om de områ-

der, der behandles i forslaget bedst reguleres på EU-niveau eller på nationalt

KOM(2016)252

For en oversigt over Parlamentets vedtagelser på dette område, se

her.

5/6

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: EU-konsulentens notat af 29/75-17 om "Balance mellem arbejdsliv og privatliv"

niveau. Såfremt Folketinget finder, at dette område bedst reguleres på natio-

nalt niveau, og at forslaget dermed strider mod nærhedsprincippet, skal Fol-

ketinget inden for en frist på otte uger sende en såkaldt begrundet udtalelse til

Kommissionen.

Fristen udløber den 28. juni 2017.

Folketinget har også mu-

lighed for at afgive bemærkninger til forslagets politiske indhold over for Kom-

missionen

–

her gælder ingen tidsfrist.

Kommissionen argumenterer for, at nærhedsprincippet er overholdt, da kun

en indsats på EU-plan til at forbedre den eksisterende europæiske orlovslov-

givning vil sikre fremskridt i alle EU-lande. Arbejdsgivere vil være tilbagehol-

dende med at give bedre vilkår til forældre, da det kan føre til omkostninger,

og EU-landene vil være tilbageholdende med at indføre lovgivning, da det kan

stille deres virksomheder dårligere end virksomhederne i andre EU-lande.

Kun minimumsrettigheder på EU-plan vil skabe ens konkurrencevilkår. Det er

i følge Kommissionen særligt relevant med fælles minimumsstandarder i for-

bindelse med fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser.

Den danske regering er enig i, at en ændring af de gældende EU-regler for or-

lov kun kan ske gennem et nyt forslag på EU-plan, men regeringen mener

ikke, at udviklingen af orlovsrettigheder bedst sikres ved yderligere EU-regule-

ring.

Foreløbigt har 12 kamre i 11 nationale parlamenter indledt en nærhedsbe-

handling af forslaget (Finland, Sverige, Polen, Tyskland, Litauen, Slovakiet,

Luxembourg, Italien, Holland og Rumænien)

–

foruden Folketinget. Der fore-

ligger endnu ingen udtalelser fra disse parlamenter.

Man kan læse mere om emnet i en briefing

Maternity, paternity and parental

leave in the EU

fra European Parliamentary Research Service.

6/6