Ligestillingsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Europaudvalget
EU-konsulenten
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
29. maj 2017
Kontaktperson:
Lotte Rickers Olesen
Lokal nr: 3330
Balance mellem arbejdsliv og privatliv
Sammenfatning
Kommissionen mener, at kvinders erhvervsfrekvens er for lav, og fore-
slår derfor nye regler for fædre- og forældreorlov, der bl.a. vil øre-
mærke 4�½ måneders orlov til fædre. Det sker inden for rammerne af
det nye initiativ, der hedder En europæiske søjle af sociale rettigheder.
I virkeligheden følger forslaget en tradition i EU for at presse på for
mere ligestilling i EU-landene på baggrund af økonomiske argumenter.
Baggrund
EU har været en drivkraft for ligestilling i mange EU-lande - inklusiv Dan-
mark.
1
Faktisk har ligestilling stået i Romtraktaten siden 1957, hvor Frankrig
fik en bestemmelse om lige løn med.
2
Frankrig havde gennemført det i natio-
nal ret og var bange for, at lave lønninger til kvinder i andre EF-lande ville føre
til social dumping. Ligestilling i EU-regi handler således også om lige konkur-
rencevilkår på det indre marked.
Eksempelvis fik Danmark først en lov om ligeløn, da direktiv 75/117/EØF om ligeløn blev vedta-
get i 1975. Senere blev Danmark dømt ved EF-Domstolen for underimplementering af det di-
rektiv. Dansk funktionærlov blev også underkendt af EF-Domstolen i 1998, da en dom slog
fast, at gravide kvinder har ret til fuld løn ved sygdom. Et dansk, uafhængigt organ for over-
vågning af ligebehandling kom først i 2010 efter pres fra Kommissionen.
2
Den nuværende artikel 157, TEUF
1
1/6