Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 86
Offentligt
1762647_0001.png
Ligestillingsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Europaudvalget
EU-konsulenten
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
29. maj 2017
Kontaktperson:
Lotte Rickers Olesen
Lokal nr: 3330
Balance mellem arbejdsliv og privatliv
Sammenfatning
Kommissionen mener, at kvinders erhvervsfrekvens er for lav, og fore-
slår derfor nye regler for fædre- og forældreorlov, der bl.a. vil øre-
mærke 4�½ måneders orlov til fædre. Det sker inden for rammerne af
det nye initiativ, der hedder En europæiske søjle af sociale rettigheder.
I virkeligheden følger forslaget en tradition i EU for at presse på for
mere ligestilling i EU-landene på baggrund af økonomiske argumenter.
Baggrund
EU har været en drivkraft for ligestilling i mange EU-lande - inklusiv Dan-
mark.
1
Faktisk har ligestilling stået i Romtraktaten siden 1957, hvor Frankrig
fik en bestemmelse om lige løn med.
2
Frankrig havde gennemført det i natio-
nal ret og var bange for, at lave lønninger til kvinder i andre EF-lande ville føre
til social dumping. Ligestilling i EU-regi handler således også om lige konkur-
rencevilkår på det indre marked.
Eksempelvis fik Danmark først en lov om ligeløn, da direktiv 75/117/EØF om ligeløn blev vedta-
get i 1975. Senere blev Danmark dømt ved EF-Domstolen for underimplementering af det di-
rektiv. Dansk funktionærlov blev også underkendt af EF-Domstolen i 1998, da en dom slog
fast, at gravide kvinder har ret til fuld løn ved sygdom. Et dansk, uafhængigt organ for over-
vågning af ligebehandling kom først i 2010 efter pres fra Kommissionen.
2
Den nuværende artikel 157, TEUF
1
1/6
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: EU-konsulentens notat af 29/75-17 om "Balance mellem arbejdsliv og privatliv"
1762647_0002.png
I 1992 vedtog EU graviditetsdirektivet, der beskytter kvinder mod at blive fyret
under graviditet og giver ret til 14 ugers betalt barsel til mødre (heraf 2 obliga-
toriske uger).
3
I 2008 foreslog Kommissionen at udvide barslen til mødre til 18
uger (heraf 6 obligatoriske).
4
Det forslag mødte modstand
både fra arbejds-
giverorganisationer og fra lande som Sverige, der fandt, at udvidelsen af bars-
len til kvinder uden tilsvarende rettigheder til mænd ville forringe kvinders stil-
ling på arbejdsmarkedet. Kommissionen trak forslaget i juli 2015.
I 2009 indgik arbejdsmarkedets parter på europæisk plan en aftale om foræl-
dreorlov i 4 måneder pr. forældre, hvoraf den ene måned ikke kan overføres
fra den ene forældre til den anden (øremærkning). Der fulgte dog ikke nogen
ret til løn eller kompensation med. Aftalen blev ophøjet til direktiv i 2010.
5
Hvorfor nye regler?
Kommissionen foreslår at erstatte forældreorlovsdirektivet med et nyt,
6
fordi
kvinders erhvervsfrekvens i EU er for lav. Kommissionen ser et samfundsøko-
nomisk problem, fordi den demografiske udvikling skaber et behov for kvin-
derne på arbejdsmarkedet. Et stort potentiale går til spilde ved, at kvinder, der
gennemsnitligt er bedre uddannede end mænd, passer børnene derhjemme.
Samtidig er det et ligestillingsproblem, fordi det fastholder kønsbetingede for-
skelle i løn, pension mv. Ifølge Kommissionen er årsagen, at kvinder tager ho-
vedparten af de omsorgsrelaterede, ulønnede opgaver i hjemmet. Den eksi-
sterende barselslovgivning i EU (graviditetsdirektivet fra 1992 og forældreor-
lovsdirektivet fra 2010) afhjælper ikke problemet.
Gennemsnitlig erhvervsfre-
kvens EU for aldersgruppen
20-64 år (inkl. deltid) i 2015:
Kvinder: 64,3 %
Mænd: 75,9 %
Andel af 30-34 årige med vide-
regående uddannelse i 2015:
Kvinder: 43,4 %
Mænd: 34 %
Hovedelementer i forslaget
Ret til forældreorlov
Kommissionen foreslår, at de 4 måneders individuel ret til forældreorlov, der er
i EU-reglerne i dag, øremærkes, idet orloven ikke kan overføres fra den ene
forældre til den anden. Samtidig indføres som noget nyt, at forældre på orlov
får ret til en ydelse svarende til ydelsen under sygdom. Forældreorloven kan
tages fleksibelt, f.eks. som deltid, indtil barnet er fyldt 12 år - mod 8 år i dag.
7
Direktiv 92/85/EØF om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for arbejdstagere, som er gra-
vide, lige har født eller som ammer.
4
KOM(2008)637 Forslag om forbedring af sikkerhed og sundhed for gravide og ammende
5
Direktiv 2010/18/EU om rammeaftale vedr. forældreorlov
6
KOM(2017)253 Forslag til direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv
7
Kommissionen bygger sit forslag på erfaringer i bl.a. Sverige samt undersøgelser fra OECD, se
bl.a.
Parental Leave: Where are the fathers? Marts 2016
3
2/6
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: EU-konsulentens notat af 29/75-17 om "Balance mellem arbejdsliv og privatliv"
1762647_0003.png
Retten til forældreorlov er ikke begrænset af ægteskabelig eller familiemæssig
stilling (der er defineret i national ret) for at på undgå forskelsbehandling mellem
gifte og ugifte par eller homoseksuelle og heteroseksuelle par.
Medlemsstaterne kan fastsætte:
En frist for varsling af arbejdsgiver om forældreorlov
Regler om anciennitet (maks. 1 år) som betingelse for forældreorlov
Mulighed for arbejdsgiver til at udsætte forældreorlov
Ret til fædreorlov
Forslaget indfører en ny ret for fædre til 10 arbejdsdages orlov i forlængelse af
barnets fødsel eller adoption med ydelse, der svarer til ydelsen under sygdom.
Ret til omsorgsorlov
Forslaget indfører en ny ret til 5 dages orlov pr. år til pasning af alvorligt syge
familiemedlemmer med en ydelse, der svarer til ydelsen under sygdom.
For alle tre typer orlov (fædre, forældre og omsorg) gælder:
Ret til at komme tilbage til samme eller lignende arbejde.
Forbud mod at fyre den ansatte pga. orloven
Ret til ydelse under orlov svarende til ydelsen få ved sygdom
Forslaget gælder for fuldtidsansatte, deltidsansatte, tidsbegrænsede ansættel-
ser og vikarer. Forslaget gælder ikke for selvstændige, der er omfattet af et
andet direktiv fra 2010. Direktivet skal sikre, at mænd og kvinder i selvstændige
erhverv behandles efter princippet om ligebehandling. Direktivet sikrer selv-
stændige kvinder en ydelse, så de kan holde barsel i 14 uger.
8
Fleksible arbejdstider
Kommissionen lægger også op til at indføre en ret for forældre til børn op til 12
år til at anmode om fleksible arbejdstider eller -sted. Der er ikke nogen pligt for
arbejdsgiveren til at imødekomme anmodningen. Arbejdstagere, der anmoder
om fleksible ordninger beskyttes mod forskelsbehandling på dette grundlag.
Morens barsel
Forslaget berører ikke kvinders ret til 14 ugers barselsorlov, som ikke kan over-
føres til faren. Denne ret udspringer af graviditetsdirektivet fra 1992.
8
Direktiv 2010/41/EU om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv
3/6
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: EU-konsulentens notat af 29/75-17 om "Balance mellem arbejdsliv og privatliv"
1762647_0004.png
Hvor meget barsel kan man holde i alt med ydelse?
I alt vil et nybagt forældrepar med forslaget kunne holde barsel med ydelse i:
14 uger + 4 mdr. (mor), 2 uger + 4 mdr. (far) = 50,78 uger.
Efter gældende dansk lov kan forældre holde betalt barsel i: 4 uger (før) + 14
uger (mor), 2 uger (far), 32 uger (mor eller far eller delt) = 52 uger.
Forskellen er således, at faren ikke kan overføre sine 16 uger til moren.
EU-regler i dag
Danske regler
9
Forslag til direktiv
Barsel til far
0
14 dage
Barselsdagpenge
Øremærket
10 arbejdsdage
Sygedagpenge
10
Øremærket
Barsel til mor
14 uger (før/efter)
Sygedagpenge
Øremærket
4 uger (før)
14 uger (efter)
Barselsdagpenge
Øremærket
Ingen ændring
Forældreorlov
4 mdr. til hver, heraf
1 mdr. øremærket
Ingen ret til ydelse
Indtil barnet fylder 8
32 uger til hver
11
Barselsdagpenge (kun
32 uger tilsammen, som
frit kan deles)
Indtil barnet fylder 9
4 mdr. til hver,
Sygedagpenge
Øremærket
Indtil barnet fylder 12
Omsorgsorlov
0
Ret til fri, hvis ansat af
kommunen til at passe
alvorligt syge pårørende
Løn
Ret til at anmode om
fleksibel arbejdstid umid-
delbart efter orlov
5 dage pr. år
Sygedagpenge
Fleksible ar-
bejdstid og
sted
0
Ret til at anmode om
fleksibel arbejdstid og
sted til barnet fylder 12
9
Danske regler angivet her er dem, der følger af dansk lovgivning. Mange lønmodtagere har
bedre vilkår (f.eks. løn under dele af orloven) i deres ansættelseskontrakt eller overenskomst.
10
Ydelsen ved sygdom svarer til barselsdagpenge i Danmark.
11
Hver forældre har ret til at forlænge orloven til 40/46 uger. Men den samlede periode med bar-
selsdagpenge er i alt 32 uger. Mellem 8 og 13 uger kan udskydes til barnet fylder 9 år.
4/6
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: EU-konsulentens notat af 29/75-17 om "Balance mellem arbejdsliv og privatliv"
1762647_0005.png
Generelle principper i forslaget
Der er tale om minimumsrettigheder. EU-landene kan således selv
vælge at indføre eller opretholde mere gunstige ordninger.
Direktivet kan implementeres ved lov eller kollektive overenskomster.
Direktivet vil blive evalueret efter fem år.
Kommissionen opfordrer i en separat meddelelse EU-landene til at gennem-
føre andre tiltag, der fremmer balance mellem arbejdsliv og privatliv, f.eks.
ved at sikre gode muligheder for børnepasning.
12
Reaktioner
De europæiske fagforeninger er positive overfor forslaget, mens de europæi-
ske arbejdsgiverorganisationer, BusinessEurope er i mod. BusinessEurope er
utilfreds med, at Kommissionen vil ophæve det direktiv fra 2010, der bygger
arbejdsmarkedets parters aftale om forældreorlov. Fagforeningerne mener
derimod, at Kommissionen gennem flere konsultationer forgæves har forsøgt
at få arbejdsgiverne i tale om at revidere aftalen, fordi den ikke opfylder mål-
sætningen om mere ligelig deling af orlov mellem kønnene.
Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at genoptage forslaget
om en revision af graviditetsdirektivet og om at introducere betalt barsel for
fædre.
13
De politiske grupper har endnu ikke udtalt sig i detaljer om forslaget.
Socialdemokraterne, S&D, har udtalt sig positiv om forslaget, herunder indfø-
relsen af omsorgsorlov og fædrebarsel, men havde gerne set, at graviditetsdi-
rektivet også blev åbnet for at forbedre reglerne for mødre.
De konservative, EPP, er positive overfor at se på reglerne for forældreorlov
med henblik på at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, men de
har ikke udtalt sig om forslagets enkeltelementer.
Overholder forslaget nærhedsprincippet?
Folketinget skal i forbindelse med nærhedstjekket tage stilling til, om de områ-
der, der behandles i forslaget bedst reguleres på EU-niveau eller på nationalt
12
13
KOM(2016)252
For en oversigt over Parlamentets vedtagelser på dette område, se
her.
5/6
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: EU-konsulentens notat af 29/75-17 om "Balance mellem arbejdsliv og privatliv"
1762647_0006.png
niveau. Såfremt Folketinget finder, at dette område bedst reguleres på natio-
nalt niveau, og at forslaget dermed strider mod nærhedsprincippet, skal Fol-
ketinget inden for en frist på otte uger sende en såkaldt begrundet udtalelse til
Kommissionen.
Fristen udløber den 28. juni 2017.
Folketinget har også mu-
lighed for at afgive bemærkninger til forslagets politiske indhold over for Kom-
missionen
her gælder ingen tidsfrist.
Kommissionen argumenterer for, at nærhedsprincippet er overholdt, da kun
en indsats på EU-plan til at forbedre den eksisterende europæiske orlovslov-
givning vil sikre fremskridt i alle EU-lande. Arbejdsgivere vil være tilbagehol-
dende med at give bedre vilkår til forældre, da det kan føre til omkostninger,
og EU-landene vil være tilbageholdende med at indføre lovgivning, da det kan
stille deres virksomheder dårligere end virksomhederne i andre EU-lande.
Kun minimumsrettigheder på EU-plan vil skabe ens konkurrencevilkår. Det er
i følge Kommissionen særligt relevant med fælles minimumsstandarder i for-
bindelse med fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser.
Den danske regering er enig i, at en ændring af de gældende EU-regler for or-
lov kun kan ske gennem et nyt forslag på EU-plan, men regeringen mener
ikke, at udviklingen af orlovsrettigheder bedst sikres ved yderligere EU-regule-
ring.
Foreløbigt har 12 kamre i 11 nationale parlamenter indledt en nærhedsbe-
handling af forslaget (Finland, Sverige, Polen, Tyskland, Litauen, Slovakiet,
Luxembourg, Italien, Holland og Rumænien)
foruden Folketinget. Der fore-
ligger endnu ingen udtalelser fra disse parlamenter.
Man kan læse mere om emnet i en briefing
Maternity, paternity and parental
leave in the EU
fra European Parliamentary Research Service.
6/6