LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Notat der beskriver udviklingen, herunder seksuel chikane, som sendes i forlængelse af teknisk gennemgang den 2/5-17 om de 2020-belastningsmål, der er opgjort på basis af undersøgelsen: "Arbejdsmiljø og Helbred 2016" som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemfører hvert andet år, fra beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 85
Offentligt

NOTAT:

elAsTNiNgsiNdeks

fOr

psykisk ArBejdsmiljø

Og muskel

skeleTBesvær

2016

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Notat der beskriver udviklingen, herunder seksuel chikane, som sendes i forlængelse af teknisk gennemgang den 2/5-17 om de 2020-belastningsmål, der er opgjort på basis af undersøgelsen: "Arbejdsmiljø og Helbred 2016" som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemfører hvert andet år, fra beskæftigelsesministeren

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skeletbesvær

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien

Indhold

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær ..................................................................1

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien .................................................................................1

Resumé .................................................................................................................................................................2

Baggrund ..............................................................................................................................................................3

Indeks for psykisk arbejdsmiljø .......................................................................................................................3

Resultater vedrørende psykisk arbejdsmiljø ................................................................................................5

Indeks for muskel-skeletbesvær .....................................................................................................................10

Resultater vedrørende muskel–skeletbesvær .............................................................................................11

Konklusion .........................................................................................................................................................16

Bilag ...................................................................................................................................................................17

Bilag 1 – figurer for delkomponenter af det psykiske belastningsindeks ......................................................17

Psykosocial eksponering ............................................................................................................................18

Mobning .....................................................................................................................................................20

Vold ...........................................................................................................................................................22

Trusler om vold..........................................................................................................................................24

Symptomer på stress ..................................................................................................................................26

Depressionssymptomer ..............................................................................................................................28

Mobning og depressionssymptomer ..........................................................................................................30

Vold eller trusler samt depressionssymptomer ..........................................................................................32

Bilag 2 – figurer for delkomponenter af indeks for muskel-skeletbesvær .....................................................34

Fysisk hårdt arbejde ...................................................................................................................................35

Mindst én fysisk eksponering ....................................................................................................................37

Træt efter arbejde .......................................................................................................................................39

Smerter i arbejdet .......................................................................................................................................41

Resumé

Spørgeskemaundersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred’ er en national repræsentativ spørgeskemaundersøgelse

af danske lønmodtageres arbejdsmiljø. Den er nu gennemført tre gange, hvorfor det er muligt at se på

udviklingen i arbejdsmiljø i perioden 2012 til 2014 til 2016. Nærværende notat beskriver resultater for

belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær i ’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’.

Hver af de to indekser er baseret på en kombination af selvrapporterede eksponeringer og samtidige

symptomer.

Resultater for ’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’ viser, at for de to overordnede belastningsindekser

vedrørende henholdsvis psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær, er der siden 2012 sket en stigning i

andelen af lønmodtagere, der falder inden for definitionerne af indekserne. Dette er forholdsvis konsistent

henover brancher, sektorer, køn- og aldersgrupper, men enkelte grupper oplever et fald i andelen af

lønmodtagere, som falder indenfor indekset.

Andelen af personer, der falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø er steget fra 14,5 % i

2012 til 16,9 % i 2016. Det betyder, at andelen af beskæftigede lønmodtagere, der falder inden for indekset for

psykisk arbejdsmiljø, er steget relativt med 16,8 %. Denne stigning er statistisk signifikant og skyldes især at

andelen, som angiver at have symptomer på stress, depressive symptomer eller har en høj psykisk

eksponeringsscore er steget signifikant. Der har desuden været en mindre, men dog statistisk signifikant

stigning i andelen som angiver eksponeringen: at have været udsat for vold. Stigningen i andelen af belastede

inden for det psykiske arbejdsmiljø gælder især brancher, hvor der arbejdes med og er stor kontakt med

mennesker. Det gælder især brancherne ’døgninstitutioner og hjemmepleje’, ’restauranter og barer’, ’hotel og

camping’, ’undervisning’ samt ’transport af passagerer’.

Tallene for 2016 viser, at kvinder er særligt udsatte i det psykiske arbejdsmiljø, og specielt i aldersgruppen af

25-34 årige falder mange inden for det psykiske belastningsindeks. Der er desuden forskel på sektorer, hvor en

større andel af lønmodtagerne i den offentlige sektor falder inden for belastningsindekset for psykisk

arbejdsmiljø sammenlignet med den private sektor. Denne forskel formindskes, men forsvinder ikke, efter

justering for branche eller køn og alder, svarende til, at forskellen mellem sektorer ikke udelukkende er båret

af bestemte brancher eller køn- og aldersgrupper.

Andelen af personer, der falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, er steget fra 9,7 % i

2012 til 11,1 % i 2016. Således er andelen af lønmodtagere, der har muskel-skeletbesvær steget med 14,8 %.

Denne stigning kan især tilskrives stigningen i andelen af personer, der rapporterer symptomerne ’træthed

efter arbejde’ og ’begrænsning i arbejdet på grund af smerter’. Det er især i brancher med en høj grad af

manuelt arbejde, hvor der har været stigning i belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Det gælder

eksempelvis ’frisører og anden personlig pleje’, ’slagterier’ og ’installation og reparation af maskiner’.

Tallene for 2016 viser, ligesom tallene fra 2012 og 2014, at unge lønmodtagere er særligt udsatte for at falde

inden for indekset for muskel-skeletbesvær, og det samme er lønmodtagere i den private sektor. Branche, køn

og alder har ikke nævneværdig betydning for forskellen mellem sektorerne.

Baggrund

Notatet beskriver resultater for belastningsindeks vedrørende psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær i

undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred’ i perioden 2012-2016’. Spørgeskemaundersøgelsen ’Arbejdsmiljø

og Helbred’ er nu gennemført tre gange, hvorfor det er muligt at se på udviklingen i danske lønmodtageres

arbejdsmiljø i perioden 2012 til 2014 til 2016. I hver runde bestod stikprøven af mindst 50.000 personer og

svarprocenterne har ligget mellem 52 og 57 %.

Resultaterne er vist som andele (%) af lønmodtagerne, der falder inden for definitionen af indekset for de to

områder. Andelene er opdelt på henholdsvis Arbejdstilsynets 36 branchegrupper, sektor samt køn og alder.

Alle andele (%) er vægtet på en måde, der tager hensyn til sandsynligheden for at blive udtrukket til

undersøgelsen, sandsynligheden for at besvare spørgeskemaet samt køn, alder og jobgruppe.

Indeks for psykisk arbejdsmiljø

Nedenstående afsnit om psykisk arbejdsmiljø omhandler primært det overordnede indeks for psykisk

arbejdsmiljø. Indekset består af tre delkomponenter, som efterfølgende er beskrevet ganske kort (figurer er

vedlagt i bilag).

Indekset blev udviklet i 2013. Udviklingen af indekset tog udgangspunkt i den eksisterende videnskabelige

litteratur vedrørende psykisk arbejdsmiljø, og de udvalgte spørgsmål er stærkt associeret med sygefravær,

depression og dårligt mentalt helbred. I lyset af dette har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(NFA) i samarbejde med Arbejdstilsynet udvalgt spørgsmål med faglig og handlingsrelevant fokus.

Indekset er konstrueret således, at en person

både

skal være eksponeret og have symptomer for at falde inden

for definitionen af belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Personen skal have:

•

en høj grad af psykosociale eksponeringer

målt ved 11 spørgsmål og samtidig

symptomer på stress målt ved 3 spørgsmål

eller

•

været udsat for mobning og samtidig have

depressive symptomer målt ved 12

spørgsmål,

eller

•

været udsat for vold og/eller trusler om vold

og samtidig have depressive symptomer målt

ved 12 spørgsmål

Figur 1. Definitionen af belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø

Det er således ikke nok, at en person angiver en given eksponering. Personen skal også angive at have visse

symptomer for at falde inden for indekset for psykisk arbejdsmiljø som vist i ovenstående figur – der er en

grafisk illustration og ikke afspejler reelle størrelser. De blå cirkler er eksponeringer, de røde er symptomer og

den grå skravering er lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. En

person kan kun tælle én gang i opgørelsen af belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Dette udelukker

ikke, at personen også falder inden for belastningsindekset for muskelskeletbesvær.

Psykosociale eksponeringer kombineret med stresssymptomer

På baggrund af nedenstående 11 spørgsmål scores personernes samlede psykosociale eksponering:

• Hvor ofte får du den hjælp og støtte, du har brug for fra din nærmeste leder?

• Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet?

• Hvor ofte samarbejder du og dine kolleger, når der opstår problemer, der kræver løsninger?

• Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?

• Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?

• Hvor ofte får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde?

• Hvor ofte får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit arbejde?

• Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver?

• Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde?

• Hvor ofte oplever du, at du har nok tid til dine arbejdsopgaver?

• Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at holde?

Værdierne (0-4) i de 11 spørgsmål summeres til en samlet score for psykosocial eksponering (0-44). Personer

med en score på mindst 19 anses som psykosocialt eksponeret.

Denne score kombineres med NFA’s modificerede

Percieved Stress Scale,

der måler oplevede symptomer på

stress i forbindelse med arbejdet. I denne skala indgår følgende tre spørgsmål:

• Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at vanskelighederne på arbejdet hobede sig sådan op,

at du ikke kunne klare dem?

• Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt dig sikker på dine evner til at klare vanskeligheder på

arbejdet?

• Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at tingene på arbejdet udviklede sig, som du ønskede

det?

Ud fra værdierne (0-4) fra disse tre spørgsmål summeres en samlet score for stresssymptomer (0-12). Personer

med en score på mindst 6 anses som havende symptomer på stress.

Mobning kombineret med depressive symptomer

I det psykiske belastningsindeks beregnes et særskilt delelement for mobning kombineret med depressive

symptomer. Personer, der svarer ”Ja” til at de har været udsat for mobning inden for det seneste år, angives

som eksponeret for mobning, mens personer, der svarer ”Nej, aldrig”, angives som ikke-eksponerede for

mobning.

Depressive symptomer måles ved brug af MDI-skalaen (Major Depression Inventory), der er en velvalideret

og meget anvendt skala (0-50). Personer med en MDI-score på mindst 13 anses som havende depressive

symptomer.

Vold og trusler om vold kombineret med depressive symptomer

I det psykiske belastningsindeks beregnes et særskilt delelement for vold og trusler om vold kombineret med

depressive symptomer. Personer, der svarer ”Ja” til at have været udsat for vold eller trusler om vold inden for

det seneste år, angives som eksponeret for vold og trusler om vold, mens personer, der svarer ”Nej, aldrig”,

angives som ikke-eksponeret for vold og trusler om vold.

Depressive symptomer måles ved brug af MDI-skalaen, der er en valideret og meget anvendt skala (0-50).

Personer med en MDI-score på mindst 13 anses som havende depressive symptomer.

Resultater vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Andelen af personer, der falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø er steget fra 14,5 % i

2012 til 16,9 % i 2016, jf. Figur 2. Det betyder, at andelen af beskæftigede lønmodtagere, der falder inden for

indekset for psykisk arbejdsmiljø, er steget relativt med 16,8 %. Denne stigning er statistisk signifikant.

2016

Indeks for psykisk arbejdsmiljø

2014

2012

Figur 2. Andelen af lønmodtagere, der falder inden for definitionen af belastningsindeks for psykisk

arbejdsmiljø.

Resultaterne for det psykiske belastningsindeks, fordelt på de 36 branchegrupper som Arbejdstilsynet

anvender, fremgår af Figur 3, næste side. Heraf ses, at brancherne ’døgninstitutioner og hjemmepleje’,

’restauranter og barer’, ’hotel og camping’, ’undervisning’ samt ’transport af passagerer’, har den største andel

af lønmodtagere, som falder inden for indekset (øverst i figur 3) i 2016. I disse brancher falder 20-25 % af

lønmodtagerne inden for det psykiske belastningsindeks. I branchen ’døgninstitutioner og hjemmepleje’ er

tallet for 2016 i alt 27 %. I 2016 har brancherne ’kemi og medicin’, ’transportmidler’, ’træ og møbler’,

’opførelse og nedrivning af byggeri’ samt ’elektronik’ den mindste andel af lønmodtagere, som falder inden

for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø.

Generelt har der i mange brancher været stigninger i andelen af lønmodtagere, som falder inden for det

psykiske belastningsindeks i perioden 2012-2016. Brancherne ’døgninstitutioner og hjemmepleje’,

’restauranter og barer’, ’hotel og camping’ samt ’transport af passagerer’ er endvidere karakteriseret ved, at

der særligt mellem 2014 og 2016 har været en stigning i andelen, som falder inden for belastningsindekset. I

enkelte brancher har der været et fald fra 2012 til 2016 i andelen af lønmodtagerne, som falder inden for det

psykiske belastningsindeks. Det gælder brancherne ’slagterier’, ’transport af gods’, ’nærings- og

nydelsesmidler’, ’vand, kloak og affald’, ’elektronik’, ’træ og møbler’ samt ’kemi og medicin’.

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

28 Restauranter og barer

25 Hotel og camping

35 Undervisning

30 Transport af passagerer

27 Rengøring

31 Daginstitutioner

33 Hospitaler

19 Slagterier

21 Politi, beredskab og fængsler

Total

12 Tekstil og papir

26 Kultur og sport

24 Frisører og anden personlig pleje

05 Engros

01 Anlægsarbejde

10 Metal og maskiner

04 Butikker

29 Transport af gods

11 Plast, glas og beton

17 Kontor

15 Film, presse og bøger

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

08 Installation og reparation af maskine

03 Færdiggørelse af byggeri

07 Energi og råstoffer

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

16 IT og telekommunikation

20 Nærings- og nydelsesmidler

23 Vand, kloak og affald

36 Universiteter og forskning

22 Religiøse institutioner og begravelse

06 Elektronik

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

14 Træ og møbler

13 Transportmidler

09 Kemi og medicin

2016

2014

2012

Figur 3. Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø –

fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

De enkelte delelementer, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, udvikler sig forskelligt

over perioden 2012-2016, jf. Tabel 1 og 2. Stigningen i det psykiske belastningsindeks 2012-2016 har været

godt 2 procentpoint. Stigningen skyldes ikke, at flere rapporterer at være udsat for mobning og trusler om

vold, men derimod at andelen, som angiver at have symptomer på stress, have symptomer på depression eller

har en høj psykisk eksponeringsscore er steget signifikant. Der har været en mindre, men dog statistisk

signifikant stigning i andelen, som har været udsat for vold (0,57 %-point).

Tabel 1. Udviklingen i andelen af personer, der falder inden for delelementer i indekset for psykisk

arbejdsmiljø (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Ændring

P-værdi

2012

2014

2016

Delelementer i indeks

i %-point

(2012-

2012-2016

2016)

Udsat for mobning

Udsat for vold

11,77

5,41

8,51

20,49

22,03

20,84

14,46

11,59

5,79

8,39

21,09

22,28

21,12

15,13

11,79

5,98

8,78

22,56

24,99

23,12

16,89

0,03

0,57

0,27

2,07

2,96

2,28

2,43

0,938

0,029

0,406

<0,001

Eksponeringer

Truet med vold

Psykisk eksponeringsscore

på mindst 19

Depressionsscore på

mindst 13

Stress-symptom-score på

mindst 6

Indeks for psykisk arbejdsmiljø,

total

Symptomer

Samlet indeks

Tabel 2: Udviklingen af enkelte risikofaktorer der indgår i ’psykisk eksponeringsscore’ i

belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, 2012-16. Baseret på NFAs arbejdsmiljø og helbred 2012,

2014 og 2016 kalibreret til landsgennemsnit

Gn.snit.

2012

3,56

4,02

4,19

4,34

2,87

3,85

3,74

4,33

3,28

2,61

3,11

Psykosociale eksponeringer

Gn.snit

2014

3,55

4,03

4,22

4,32

2,80

3,87

3,76

4,30

3,25

2,60

3,13

Gn. Snit

2016

3,56

4,01

4,20

4,30

2,79

3,85

3,75

4,28

3,27

2,66

3,13

Ændring

af gn.snit.

2012-2016

0,007

-0,005

0,002

- 0,045

-0,074

0,005

0,014

-0,048

-0,017

0,048

0,017

P-værdi

Hjælp og støtte fra nærmeste leder?

Kollegial anerkendelse

Kollegialt samarbejde

Indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver løses

Følelsesmæssigt berørt af arbejdet

Nok information, for at udføre arbejdet

Vejledning og instruktion

Klarhed i arbejdsopgaver

Modsatrettede krav i arbejdet

Ej nok tid til arbejdsopgaver

Tidsfrister, som er svære at holde

0,554

0,580

0,830

<0,001*

0,578

0,173

<0,001*

0,161

<0,001*

0,143

Tabel 2 viser, at der er sket en positiv udvikling - i den gennemsnitlige score inden for én af de 11

psykosociale eksponeringer, når disse studeres enkeltvis. Der er tale om eksponeringen ”følelsesmæssigt

berørt af arbejdet”, hvor den gennemsnitlige score er faldet. Omvendt er der sket en negativ udvikling i

eksponeringerne ”Ej nok tid til arbejdsopgaver”, hvor den gennemsnitlige score er steget og i eksponeringerne

”indflydelse på, hvordan opgaverne løses” og ”klarhed i arbejdsopgaverne”, hvor den gennemsnitlige score er

faldet. For de øvrige syv psykosociale eksponeringer, er der ingen signifikante ændringer sket fra 2012 til

2016.

Figur 4 viser, hvordan det psykiske belastningsindeks er fordelt i henholdsvis den offentlige og den private

sektor. Det fremgår, at andelen af lønmodtagere, der falder inden for det psykiske belastningsindeks, er højere

i den offentlige sektor i forhold til den private sektor. Denne forskel er statistisk signifikant.

Total

2016

Offentlig

2014

2012

Privat

10%

15%

20%

25%

Figur 4. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø

– fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Robusthedsvurderinger viser, at forskellen mindskes, men ikke forsvinder, ved justering for køn og alder.

Forskelle i det psykiske belastningsindeks kan således ikke udelukkende forklares ved køn- og aldersforskelle

for lønmodtagere i de to sektorer. Robusthedsvurderingerne viser dog også, at en del af forskellene mellem

sektorer kan forklares ved branche, da nogle brancher hovedsagligt findes i én af sektorerne. Et eksempel er

den store branche ’døgninstitutioner og hjemmepleje’, som i stor udstrækning hører til i den offentlige sektor,

og som samtidig har en stor andel af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset for psykisk

arbejdsmiljø.

Figurer af delelementer af det psykiske belastningsindeks (bilag 1) viser, at alle delelementer af indekset er

hyppigere forekommende i den offentlige sektor end i den private sektor. Især det at have været udsat for vold,

eller at have været udsat for trusler om vold, er hyppigere forekommende i den offentlige sektor. Figurerne

viser også, at kvinder i højere grad end mænd svarer, at de har været udsat for vold eller trusler om vold.

Figur 5 viser køns- og aldersforskelle i resultaterne for det psykiske belastningsindeks. Af figuren ses, at der

er flere kvinder end mænd, som falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Figuren viser

også, at det især er kvinder i aldersgruppen 25-34 år, som falder inden for belastningsindekset for psykisk

arbejdsmiljø. I 2016 falder 22 % af kvinderne i aldersgruppen 25-34 år inden for belastningsindekset. Dette er

en stigning på cirka 2,5 %-point siden 2014 og yderligere en stigning på cirka 3 %-point siden 2012 (i alt 5,5

%-point over hele perioden). Figuren viser dog, at næsten alle køn- og aldersgrupper har oplevet en stigning i

andelen af lønmodtagere, som falder inden for indekset for psykisk arbejdsmiljø fra 2012 til 2016.

Total

Kvinder, 55 - 64 år

Kvinder, 45 - 54 år

Kvinder, 35 - 44 år

Kvinder, 25 - 34 år

2016

Kvinder, 18 - 24 år

Mænd, 55 - 64 år

Mænd, 45 - 54 år

Mænd, 35 - 44 år

Mænd, 25 - 34 år

Mænd, 18 - 24 år

10%

15%

20%

25%

2014

2012

Figur 5. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø

– fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Se figurer for delelementer af det psykiske belastningsindeks i bilag 1.

Indeks for muskel-skeletbesvær

Indekset for muskel-skeletbesvær rummer følgende delelementer:

Eksponeringer:

• Hårdt fysisk arbejde

• Udsættelse for mindst én uhensigtsmæssig ergonomisk belastning i arbejdsmiljøet

Symptomer:

• Begrænsning i arbejdet på grund af smerter inden for de seneste tre måneder

• Træthed efter en typisk arbejdsdag.

Konstruktionen af indekset tog udgangspunkt i den videnskabelige litteratur om fysisk arbejdsmiljø. Indekset

afspejler centrale og validerede mål for eksponering, der er anvendt i adskillige undersøgelser. Således er

indekset for muskel-skeletbesvær defineret ved, at en person falder inden for definitionen af indekset, hvis

han/hun:

•

oplever arbejdet som fysisk hårdt, dvs. scorer

mindst 6 på en skala fra 0-10 på spørgsmålet:

Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit

nuværende arbejde?

er udsat for mindst én af følgende eksponeringer i

arbejdet:

• Går eller står mindst ¾ af tiden

• Arbejder med ryggen vredet eller

foroverbøjet uden at støtte med hænder og

arme mindst ¼ af tiden

• Har armene løftet i eller over skulderhøjde

mindst ¼ af tiden

• Gør de samme armbevægelser mange gange

i minuttet (fx pakkearbejde, montering,

maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af

tiden

• Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet

mindst ¼ af tiden

• Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden

• Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden

• Typisk løfter 30 kg eller derover.

har været begrænset i arbejdet på grund af

smerter inden for de sidste tre måneder

er ’Noget træt’, ’Meget træt’ eller ’Helt udmattet’

efter en typisk arbejdsdag

•

Figur 6. Definitionen af belastningsindekset for muskel-skeletbesvær.

Det er således i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt at være udsat for en eller flere eksponeringer i arbejdet.

Man skal også have en grad af symptomer i form af smerter og træthed for at falde inden-for

belastningsindekset for muskel-skeletbesvær som visualiseret i figur 6, der er en grafisk illustration og ikke

afspejler reelle størrelser. De blå cirkler er eksponeringer, de røde er symptomer og den grå skravering er

lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. En person kan kun tælle én

gang i opgørelsen af belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Dette udelukker ikke, at personen også

falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø.

Resultater vedrørende muskel–skeletbesvær

Andelen af personer, der falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, er steget fra 9,7 % i

2012 til 11,1 % i 2016. Således er andelen af lønmodtagere, som falder inden for indekset for muskel-

skeletbesvær steget relativt med 14,8 %.

2016

Indeks for muskelskeletbesvær

2014

2012

Figur 7. Andelen af lønmodtagere, der falder inden for definitionen af belastningsindeks for muskel-

skeletbesvær.

Resultaterne vedrørende indekset for muskel-skeletbesvær viser, at især i brancher præget af manuelt arbejde

falder en stor andel af lønmodtagerne inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær (Figur 8). I

brancher med den største andel lønmodtagere falder cirka en fjerdedel af lønmodtagerne inden for indekset for

muskelskeletbesvær. Denne andel er cirka fem gange så stor som andelen i de mindst belastede brancher, hvor

kun cirka 5 % bliver kategoriseret med muskel-skeletbesvær.

Brancher med den største andel af lønmodtagere, der falder inden for indekset, er ’frisører og anden personlig

pleje’, ’rengøring’, ’opførelse og nedrivning af byggeri’, ’slagterier’ og ’anlægsarbejde’. ’Frisører og anden

personlig pleje’ skiller sig dog ud ved, at hele 37 % i 2016 er kategoriseret med muskel-skeletbesvær. Dette tal

er dog behæftet med en stor usikkerhed, da et meget lille antal lønmodtagere i branchen har besvaret

spørgeskemaet. Brancherne med den mindste andel lønmodtagere, der falder inden for indekset er ’IT og

telekommunikation’, ’universiteter og forskning’, ’kontor’, ’energi og råstoffer’ samt ’undervisning’.

For mange brancher, men ikke alle, har der været stigninger i andelen med muskel-skeletbesvær i perioden

2012 til 2016. Det gælder især brancherne ’frisører og anden personlig pleje’, ’slagterier’, ’installation og

reparation af maskiner’ samt ’kultur og sport’. I enkelte brancher ses et fald i andelen af lønmodtagere, som

falder inden for indekset for muskel-skeletbesvær i perioden 2012 til 2016. Det gælder brancherne ’hotel og

camping’, ’hospitaler’, ’religiøse institutioner og begravelse’, ’energi og råstoffer’ samt ’universiteter og

forskning’, som har oplevet et fald i andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset for

muskel-skeletbesvær fra 2012 til 2016.

24 Frisører og anden personlig pleje

27 Rengøring

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

19 Slagterier

01 Anlægsarbejde

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

03 Færdiggørelse af byggeri

28 Restauranter og barer

08 Installation og reparation af maskine

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

13 Transportmidler

26 Kultur og sport

20 Nærings- og nydelsesmidler

11 Plast, glas og beton

04 Butikker

25 Hotel og camping

14 Træ og møbler

23 Vand, kloak og affald

10 Metal og maskiner

29 Transport af gods

31 Daginstitutioner

33 Hospitaler

Total

12 Tekstil og papir

30 Transport af passagerer

05 Engros

21 Politi, beredskab og fængsler

22 Religiøse institutioner og begravelse

15 Film, presse og bøger

06 Elektronik

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

09 Kemi og medicin

35 Undervisning

07 Energi og råstoffer

17 Kontor

36 Universiteter og forskning

16 IT og telekommunikation

2016

2014

2012

Figur 8. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær –

fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Den overordnede stigning i indekset for muskel-skeletbesvær afspejles kun i nogle af delelementerne i

indekset. Således ses af Tabel 3, at det især er delelementerne, ’træthed efter arbejde’ og ’begrænsning i

arbejdet på grund af smerter’, der er steget signifikant siden 2012. Den stigende tendens genfindes ikke for

’fysisk hårdt arbejde’, hvor der ikke har været en statistisk signifikant udvikling fra 2012-2016. For ’mindst

én muskel-skeleteksponering i arbejdet’ har der været en nedgang i andelen af lønmodtagere, som er

eksponeret, men resultatet er ikke statistisk signifikant.

Tabel 3. Udvikling i andelen af personer, der falder inden for delelementer i indekset for muskel-

skeletbesvær (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

2012

2014

2016

Ændring

Delelementer i indeks

i %-point

2012-2016

Fysisk hårdt arbejde

P-værdi

(2012-

2016)

0,426

0,052

0,002

<0,001

Eksponeringer

31,46

59,27

63,98

24,87

9,67

27,38

56,96

64,27

23.48

8,53

31,01

58,16

65,76

26,81

11,10

-0,45

-1,11

1,78

1,95

1,43

Symptomer

Mindst én fysisk eksponering i

arbejdet

Noget træt, meget træt, helt

udmattet efter arbejde

Begrænset i arbejdet pga.

smerter

Indeks for muskel-skeletbesvær,

total

Samlet indeks

Tabel 4: Udviklingen af eksponeringerne, der indgår i ’mindst en fysisk eksponering i arbejdet’ i

belastningsindekset for muskel-skelet, 2012-14.

2012

2014

2016

Ændring

Delelementer i indeks

i %-point

2012-2016

Går og står mindst 3/4 af tiden

Sidder på hug mindst 1/4 af tiden

Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden

Bærer eller løfter mindst 1/4 af tiden

Typiske løft vejer mindst 30 kg.

Vrider i ryggen mindst 1/4 af tiden

Arme løftet mindst 1/4 af tiden

Gentagne bevægelser mindst 1/4 af tiden

40,96

17,16

21,09

31,35

5,12

29,29

19,43

22,20

39,29

17,17

20,91

30,67

4,26

27,91

18,33

20,44

40,79

18,21

22,25

31,75

4,15

30,69

20,18

22,55

- 0,43

1,05

1,16

0,4

-0,97

1,40

0,76

0,35

P-værdi

(2012-

2016)

0,766

0,027*

0,026*

0,487

<0,000*

0,012*

0,127

0,485

Udviklingen i de otte muskel-skelet eksponeringer, som indgår i belastningsindekset for muskel-skelet, er vist

i tabel 4. Som det fremgår, er der fra 2012 til 2016 sket en signifikant stigning i andelen, som ”sidder på hug”,

”skubber og trækker” og ”vrider i ryggen” i mindst 1/4 af arbejdsdagen. Omvendt er der sket et fald i andelen,

som ofte foretager ”løft som vejer mindst 30 kg”. Samlet set er der ikke sket en signifikant ændring i andelen

af lønmodtagere, som er udsat for mindst én af de otte påvirkninger.

I figur 9 ses andelen af lønmodtagere med muskel-skeletbesvær i sektorer. Det ses, at 11,5 % af lønmodtagere

i det private og 10,4 % af lønmodtagere i det offentlige falder inden for belastningsindekset for muskel-

skeletbesvær. Denne forskel er ikke statistisk signifikant, og den ændres ikke nævneværdigt med justering for

branche, køn og alder, svarende til at branche, køn og alder ikke har betydning for den lille forskel.

Total

2016

Offentlig

2014

2012

Privat

10%

12%

14%

Figur 9. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær

– fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Figur 10 viser andelen af belastede med muskel-skeletbesvær i forskellige køn- og aldersgrupper. Af figuren

ses, at det overvejende er unge kvinder og mænd (aldersgruppen 18-24 år), som er belastede. Især unge

kvinder oplever at være mere belastede med muskel-skeletbesvær i 2016 i forhold til tidligere.

Total

Kvinder, 55 - 64 år

Kvinder, 45 - 54 år

Kvinder, 35 - 44 år

Kvinder, 25 - 34 år

2016

Kvinder, 18 - 24 år

Mænd, 55 - 64 år

Mænd, 45 - 54 år

Mænd, 35 - 44 år

Mænd, 25 - 34 år

Mænd, 18 - 24 år

10%

12%

14%

16%

18%

2014

2012

Figur 10. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær

– fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

En del af forklaringen på, at så stor en andel unge lønmodtagere falder inden for belastningsindekset for

muskel-skeletbesvær kan være selektion. Det kan eksempelvis forekomme, hvis de unge i alderen 18-24 år,

som er på arbejdsmarkedet, overvejende er ansat i brancher med overvejende fysisk/manuelt arbejde, og hvis

der samtidig kun er ganske få med længerevarende uddannelse, som er kommet ud på arbejdsmarkedet.

Supplerende analyser viser, at det især er unge kvinder i den private sektor, som falder inden for

belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Også for mænd er der flest som falder inden for indekset i den

private sektor (unge kvinder ligger dog allerhøjest). Kønsforskelle i belastningsindekset for muskel-

skeletbesvær afspejler især kønsforskelle i det private erhvervsliv.

Se figurer for delelementer af indeks for muskel-skeletbesvær i bilag 2.

Konklusion

Konklusionen på resultaterne fra ’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’ er, at for de to overordnede

belastningsindekser for henholdsvis psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær, er der siden 2012 sket en

stigning i andelen af beskæftigede lønmodtagere, som falder inden for de to indekser. Denne stigning er

forholdsvis konsistent henover brancher, sektorer, køn- og aldersgrupper. Enkelte grupper har dog oplevet et

fald i andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekserne.

Stigningen i andelen af lønmodtagere, som falder inden for indekset for psykisk arbejdsmiljø, forekommer

især i brancher, hvor der arbejdes med mennesker, og hvor en relativ stor andel i forvejen falder inden for

belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Kvinder er særligt udsatte i det psykiske arbejdsmiljø, og især i

aldersgruppen 25-34 år falder en stor andel inden for det psykiske belastningsindeks. Stigningen i det psykiske

belastningsindeks kan især tilskrives at andelen, som angiver at have symptomer på stress, depressive

symptomer eller har en høj psykisk eksponeringsscore er steget signifikant.

Brancherne ’døgninstitutioner og hjemmepleje’, ’restauranter og barer’, ’hotel og camping’, ’undervisning’

samt ’transport af passagerer’, har den største andel af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset

for psykisk arbejdsmiljø i 2016. I disse brancher falder 20-25 % af lønmodtagerne inden for indekset. I

branchen ’døgninstitutioner og hjemmepleje’ er tallet for 2016 27 %.

Andelen af lønmodtagere, der falder inden for det psykiske belastningsindeks, er statistisk signifikant højere i

den offentlige sektor sammenlignet med den private. En del af forskellen kan forklares ved forskelle i køn- og

aldersfordeling samt branche.

Stigningen i andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær,

gælder især brancher, hvor arbejdet fortrinsvis er manuelt arbejde. Unge kvinder og mænd er særligt udsatte i

det fysiske arbejdsmiljø. Endvidere falder en forholdsvis lille andel af de ældre inden for belastningsindekset

for muskel-skeletbesvær. Stigningen kan tilskrives statistisk signifikante stigninger siden 2012 i ’træthed efter

arbejde’ og ’begrænsning i arbejdet på grund af smerter’. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde

er faldet fra 2012-2016, mens det andet eksponeringsmål om løft og arbejdsstillinger ikke har ændret sig

statistisk signifikant i perioden.

Brancher med den største andel af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset for muskel-

skeletbesvær, er ’frisører og anden personlig pleje’, ’rengøring’, ’opførelse og nedrivning af byggeri’,

’slagterier’ og ’anlægsarbejde’. I disse brancher falder cirka en fjerdedel af lønmodtagerne inden for indekset.

Bilag

Bilag 1 – figurer for delkomponenter af det psykiske belastningsindeks

Fordelinger på branche viser, at der i branchegrupperne ’slagterier’, ’undervisning’ samt ’døgninstitutioner og

hjemmepleje’ findes den største andel af personer, der har en høj score på skalaen for psykosociale

eksponeringer i 2016. Det fremgår i øvrigt, at en bred sammensætning af branchegrupper ligger henholdsvis

højt og lavt på listen.

I brancherne ’restauranter og barer’, ’rengøring’, ’frisører og anden personlig pleje’, ’døgninstitutioner og

hjemmepleje’, ’slagterier’ finder vi en særligt stor andel, der har været udsat for mobning og som samtidig

scorer højt på depressionsskalaen. På slagterierne er der sket et stort fald i andelen af personer, der oplever

mobning og depressive symptomer. For mobning alene er det især branchen ’slagterier’, hvor en stor andel af

lønmodtagerne angiver at have været udsat for mobning.

I brancher, hvor der arbejdes med og er stor kontakt med mennesker, rapporterer markant flere end

gennemsnittet blandt alle brancher, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for fysisk vold på

arbejdet eller trusler om vold på arbejdet. Branchen ’døgninstitutioner og hjemmepleje’ adskiller sig i

særlig grad fra alle andre, idet niveauet for fysisk vold eller trusler om vold er højt, samtidig med, at der er

sket en stor stigning. I kombination af vold, trusler om vold samt symptomer på depression er det især

branchen ’døgninstitutioner og hjemmepleje’, hvor en stor andel af lønmodtagerne er udsatte.

I opgørelsen af andelen af lønmodtagere med symptomer på stress ses, at også her ligger ’rengøring’, ’frisører

og anden personlig pleje’, ’døgn- og hjemmeplejen’ samt ’slagterier’ højt. Også her ses en stor stigning i

branchen ’døgninstitutioner og hjemmepleje’, men også i ’bygge- og anlægssektoren’. ’Slagterier’ har en

mindre andel med symptomer på stress i 2016 i forhold til 2012.

Den højeste andel lønmodtagere med depressionssymptomer ses blandt servicebrancher (’restauranter og

barer’, ’hotel og camping’, ’rengøring’, ’butikker’) samt blandt lønmodtagere i brancherne ’døgninstitutioner

og hjemmepleje’ og ’undervisning’. Der er mere end 35 % af lønmodtagerne i ’restaurationer og barer’ og i

’hotel og camping’, der har en relativt høj depressionsscore.

Psykosocial eksponering

19 Slagterier

35 Undervisning

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

33 Hospitaler

12 Tekstil og papir

15 Film, presse og bøger

27 Rengøring

05 Engros

03 Færdiggørelse af byggeri

01 Anlægsarbejde

28 Restauranter og barer

31 Daginstitutioner

21 Politi, beredskab og fængsler

30 Transport af passagerer

Total

29 Transport af gods

25 Hotel og camping

14 Træ og møbler

10 Metal og maskiner

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

11 Plast, glas og beton

06 Elektronik

23 Vand, kloak og affald

26 Kultur og sport

36 Universiteter og forskning

16 IT og telekommunikation

22 Religiøse institutioner og begravelse

24 Frisører og anden personlig pleje

17 Kontor

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

07 Energi og råstoffer

13 Transportmidler

04 Butikker

20 Nærings- og nydelsesmidler

08 Installation og reparation af maskine

09 Kemi og medicin

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

2016

2014

2012

Figur 11. Andelen af lønmodtagere med en høj grad af psykosociale eksponeringer (score

≥19)

- fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

2016

Offentlig

2014

2012

Privat

10%

15%

20%

25%

30%

Figur 12. Andelen af lønmodtagere med en høj grad af psykosociale eksponeringer (score

≥19)

- fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

Kvinder, 55 - 64 år

Kvinder, 45 - 54 år

Kvinder, 35 - 44 år

Kvinder, 25 - 34 år

2016

Kvinder, 18 - 24 år

Mænd, 55 - 64 år

Mænd, 45 - 54 år

Mænd, 35 - 44 år

Mænd, 25 - 34 år

Mænd, 18 - 24 år

10%

15%

20%

25%

30%

2014

2012

Figur 13. Andelen af lønmodtagere med en høj grad af psykosociale eksponeringer (score

≥19)

- fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Mobning

19 Slagterier

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

28 Restauranter og barer

30 Transport af passagerer

24 Frisører og anden personlig pleje

20 Nærings- og nydelsesmidler

14 Træ og møbler

27 Rengøring

22 Religiøse institutioner og begravelse

10 Metal og maskiner

31 Daginstitutioner

23 Vand, kloak og affald

11 Plast, glas og beton

33 Hospitaler

21 Politi, beredskab og fængsler

35 Undervisning

13 Transportmidler

07 Energi og råstoffer

Total

25 Hotel og camping

05 Engros

04 Butikker

29 Transport af gods

01 Anlægsarbejde

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

12 Tekstil og papir

17 Kontor

26 Kultur og sport

06 Elektronik

03 Færdiggørelse af byggeri

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

08 Installation og reparation af maskine

09 Kemi og medicin

36 Universiteter og forskning

15 Film, presse og bøger

16 IT og telekommunikation

2016

2014

2012

Figur 14. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det seneste

år - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

2016

Offentlig

2014

2012

Privat

0,0%

2,0%

4,0%

6,0%

8,0%

10,0%

12,0%

14,0%

Figur 15. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det

seneste år - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

Kvinder

Kvinder, 55 - 64 år

Kvinder, 45 - 54 år

Kvinder, 35 - 44 år

Kvinder, 25 - 34 år

Kvinder, 18 - 24 år

Mænd

Mænd, 55 - 64 år

Mænd, 45 - 54 år

Mænd, 35 - 44 år

Mænd, 25 - 34 år

Mænd, 18 - 24 år

2016

2014

2012

Figur 16. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det

seneste år – fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Vold

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

35 Undervisning

31 Daginstitutioner

33 Hospitaler

21 Politi, beredskab og fængsler

Total

30 Transport af passagerer

28 Restauranter og barer

27 Rengøring

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

25 Hotel og camping

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

04 Butikker

01 Anlægsarbejde

22 Religiøse institutioner og begravelse

29 Transport af gods

15 Film, presse og bøger

17 Kontor

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

10 Metal og maskiner

06 Elektronik

11 Plast, glas og beton

05 Engros

20 Nærings- og nydelsesmidler

26 Kultur og sport

36 Universiteter og forskning

23 Vand, kloak og affald

19 Slagterier

14 Træ og møbler

13 Transportmidler

12 Tekstil og papir

03 Færdiggørelse af byggeri

24 Frisører og anden personlig pleje

16 IT og telekommunikation

09 Kemi og medicin

08 Installation og reparation af maskine

07 Energi og råstoffer

2016

2014

2012

Figur 17. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold inden for det seneste

år – fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

2016

Offentlig

2014

2012

Privat

0,0%

2,0%

4,0%

6,0%

8,0%

10,0%

12,0%

14,0%

16,0%

Figur 18. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold inden for det seneste

år - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

Kvinder

Kvinder, 55 - 64 år

Kvinder, 45 - 54 år

Kvinder, 35 - 44 år

Kvinder, 25 - 34 år

Kvinder, 18 - 24 år

Mænd

Mænd, 55 - 64 år

Mænd, 45 - 54 år

Mænd, 35 - 44 år

Mænd, 25 - 34 år

Mænd, 18 - 24 år

2016

2014

2012

Figur 19. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold inden for det seneste

år - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Trusler om vold

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

33 Hospitaler

30 Transport af passagerer

35 Undervisning

21 Politi, beredskab og fængsler

31 Daginstitutioner

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

Total

25 Hotel og camping

28 Restauranter og barer

01 Anlægsarbejde

23 Vand, kloak og affald

04 Butikker

22 Religiøse institutioner og begravelse

29 Transport af gods

26 Kultur og sport

17 Kontor

13 Transportmidler

27 Rengøring

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

36 Universiteter og forskning

11 Plast, glas og beton

15 Film, presse og bøger

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

20 Nærings- og nydelsesmidler

03 Færdiggørelse af byggeri

19 Slagterier

10 Metal og maskiner

05 Engros

14 Træ og møbler

16 IT og telekommunikation

09 Kemi og medicin

08 Installation og reparation af maskine

07 Energi og råstoffer

12 Tekstil og papir

06 Elektronik

24 Frisører og anden personlig pleje

2016

2014

2012

Figur 20. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for trusler om vold inden for

det seneste år - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

2016

Offentlig

2014

2012

Privat

0,0%

2,0%

4,0%

6,0%

8,0%

10,0%

12,0%

14,0%

16,0%

18,0%

Figur 21. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for trusler om vold inden for

det seneste år - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

Kvinder

Kvinder, 55 - 64 år

Kvinder, 45 - 54 år

Kvinder, 35 - 44 år

Kvinder, 25 - 34 år

2016

Kvinder, 18 - 24 år

Mænd

Mænd, 55 - 64 år

Mænd, 45 - 54 år

Mænd, 35 - 44 år

Mænd, 25 - 34 år

Mænd, 18 - 24 år

2014

2012

Figur 22. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for trusler om vold inden for

det seneste år, - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Symptomer på stress

27 Rengøring

24 Frisører og anden personlig pleje

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

19 Slagterier

08 Installation og reparation af maskine

03 Færdiggørelse af byggeri

31 Daginstitutioner

28 Restauranter og barer

33 Hospitaler

25 Hotel og camping

35 Undervisning

23 Vand, kloak og affald

11 Plast, glas og beton

Total

01 Anlægsarbejde

20 Nærings- og nydelsesmidler

10 Metal og maskiner

30 Transport af passagerer

04 Butikker

17 Kontor

05 Engros

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

26 Kultur og sport

21 Politi, beredskab og fængsler

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

36 Universiteter og forskning

29 Transport af gods

14 Træ og møbler

09 Kemi og medicin

13 Transportmidler

06 Elektronik

15 Film, presse og bøger

16 IT og telekommunikation

12 Tekstil og papir

07 Energi og råstoffer

22 Religiøse institutioner og begravelse

2016

2014

2012

Figur 23. Andelen af lønmodtagere med symptomer på stress - fordelt på 36 branchegrupper

(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

2016

Offentlig

2014

2012

Privat

10%

15%

20%

25%

30%

Figur 24. Andelen af lønmodtagere med symptomer på stress (Percieved Stress Scale

≥6)

fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

Kvinder, 55 - 64 år

Kvinder, 45 - 54 år

Kvinder, 35 - 44 år

Kvinder, 25 - 34 år

2016

Kvinder, 18 - 24 år

Mænd, 55 - 64 år

Mænd, 45 - 54 år

Mænd, 35 - 44 år

Mænd, 25 - 34 år

Mænd, 18 - 24 år

10%

15%

20%

25%

30%

35%

2014

2012

Figur 25. Andelen af lønmodtagere med symptomer på stress (Percieved Stress Scale

≥6)

- fordelt på

køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Depressionssymptomer

28 Restauranter og barer

25 Hotel og camping

26 Kultur og sport

15 Film, presse og bøger

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

27 Rengøring

04 Butikker

35 Undervisning

20 Nærings- og nydelsesmidler

31 Daginstitutioner

36 Universiteter og forskning

Total

13 Transportmidler

33 Hospitaler

09 Kemi og medicin

01 Anlægsarbejde

21 Politi, beredskab og fængsler

17 Kontor

10 Metal og maskiner

14 Træ og møbler

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

19 Slagterier

16 IT og telekommunikation

24 Frisører og anden personlig pleje

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

30 Transport af passagerer

11 Plast, glas og beton

05 Engros

08 Installation og reparation af maskine

03 Færdiggørelse af byggeri

29 Transport af gods

06 Elektronik

22 Religiøse institutioner og begravelse

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

07 Energi og råstoffer

12 Tekstil og papir

23 Vand, kloak og affald

2014

2012

2016

Figur 26. Andelen af lønmodtagere med høj

depressionsscore (MDI≥13)

- fordelt på Arbejdstilsynets

36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

2016

Offentlig

2014

2012

Privat

10%

15%

20%

25%

30%

Figur 27. Andelen af lønmodtagere med høj

depressionsscore (MDI≥13)

- fordelt på

sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

Kvinder, 55 - 64 år

Kvinder, 45 - 54 år

Kvinder, 35 - 44 år

Kvinder, 25 - 34 år

2016

Kvinder, 18 - 24 år

Mænd, 55 - 64 år

Mænd, 45 - 54 år

Mænd, 35 - 44 år

Mænd, 25 - 34 år

Mænd, 18 - 24 år

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

2014

2012

Figur 28. Andelen af lønmodtagere med høj

depressionsscore (MDI≥13)

- fordelt på køn og

alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Mobning og depressionssymptomer

28 Restauranter og barer

27 Rengøring

24 Frisører og anden personlig pleje

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

19 Slagterier

21 Politi, beredskab og fængsler

11 Plast, glas og beton

20 Nærings- og nydelsesmidler

26 Kultur og sport

30 Transport af passagerer

08 Installation og reparation af maskine

31 Daginstitutioner

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

35 Undervisning

13 Transportmidler

04 Butikker

05 Engros

25 Hotel og camping

10 Metal og maskiner

12 Tekstil og papir

Total

22 Religiøse institutioner og begravelse

33 Hospitaler

01 Anlægsarbejde

07 Energi og råstoffer

17 Kontor

03 Færdiggørelse af byggeri

06 Elektronik

16 IT og telekommunikation

14 Træ og møbler

15 Film, presse og bøger

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

29 Transport af gods

36 Universiteter og forskning

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

09 Kemi og medicin

23 Vand, kloak og affald

2016

2014

2012

Figur 29. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning og som har en høj

depressionsscore - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

2016

Offentlig

2014

2012

Privat

Figur 30. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det

seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og

Helbred 2012-2016)

Total

Kvinder, 55 - 64 år

Kvinder, 45 - 54 år

Kvinder, 35 - 44 år

Kvinder, 25 - 34 år

2016

Kvinder, 18 - 24 år

Mænd, 55 - 64 år

Mænd, 45 - 54 år

Mænd, 35 - 44 år

Mænd, 25 - 34 år

Mænd, 18 - 24 år

2014

2012

Figur 31. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det

seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og

Helbred 2012-2016)

Vold eller trusler samt depressionssymptomer

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

30 Transport af passagerer

33 Hospitaler

31 Daginstitutioner

35 Undervisning

28 Restauranter og barer

21 Politi, beredskab og fængsler

25 Hotel og camping

Total

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

27 Rengøring

01 Anlægsarbejde

04 Butikker

29 Transport af gods

13 Transportmidler

11 Plast, glas og beton

17 Kontor

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

14 Træ og møbler

26 Kultur og sport

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

23 Vand, kloak og affald

15 Film, presse og bøger

10 Metal og maskiner

05 Engros

36 Universiteter og forskning

08 Installation og reparation af maskine

03 Færdiggørelse af byggeri

06 Elektronik

07 Energi og råstoffer

09 Kemi og medicin

12 Tekstil og papir

16 IT og telekommunikation

19 Slagterier

20 Nærings- og nydelsesmidler

22 Religiøse institutioner og begravelse

24 Frisører og anden personlig pleje

2016

2014

2012

Figur 32. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold eller trusler om vold

inden for det seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på 36

branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

2016

Offentlig

2014

2012

Privat

Figur 33. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold eller trusler om vold

inden for det seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på

sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

Kvinder, 55 - 64 år

Kvinder, 45 - 54 år

Kvinder, 35 - 44 år

Kvinder, 25 - 34 år

2016

Kvinder, 18 - 24 år

Mænd, 55 - 64 år

Mænd, 45 - 54 år

Mænd, 35 - 44 år

Mænd, 25 - 34 år

Mænd, 18 - 24 år

2014

2012

Figur 34. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold eller trusler om vold

inden for det seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på køn og

alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Bilag 2 – figurer for delkomponenter af indeks for muskel-skeletbesvær

Brancherne ’opførelse og nedrivning af byggeri’, ’frisører og anden personlig pleje’, ’landbrug, skovbrug og

fiskeri’, ’rengøring’ samt ’restauranter og barer’ er de brancher, hvor flest lønmodtagere rapporterer at have et

fysisk hårdt arbejde. Dette er ikke overraskende: Brancher præget af manuelt arbejde oplever generelt høje

fysiske krav i arbejdet, og i brancher præget af stillesiddende arbejde er andelen, som falder inden for

belastningsindekset for muskel-skeletbesvær mindre end 10 %.

I figuren for de fysiske eksponeringer (’mindst én muskel-skeleteksponering inklusiv tunge løft’) ses samme

tendens som for fysisk hårdt arbejde: Brancher præget af manuelt arbejde oplever generelt høje fysiske krav i

arbejdet. Brancher, der markerer sig på dette område, er således ’frisører og anden personlig pleje’,

’restauranter og barer’, ’rengøring’, ’butikker’ samt ’opførelse og nedrivning af byggeri’. Blandt frisørerne er

det mere end 90 %, som rapporterer at have mindst én fysisk eksponering i 2016. Da denne branche er meget

lille, er der ikke tal for 2012 og 2014, og gruppens øvrige tal fortolkes med forbehold.

I følgende brancher svarer særligt mange, at de oplever en relativt høj grad af træthed efter arbejde:

’døgninstitutioner og hjemmepleje’, ’undervisning’, ’landbrug, skovbrug og fiskeri’ samt ’slagterier’. Specielt

inden for ’døgninstitutioner og hjemmepleje’ er der sket markante stigninger i andelen af trætte lønmodtagere.

Lønmodtagere i brancherne ’hospitaler’, ’hotel og camping’ samt ’anlægsarbejde’ oplever sig derimod mindre

trætte end tidligere.

Der er særligt mange, som er begrænset af smerter i arbejdet i brancherne ’frisører og anden personlig pleje’,

’slagterier’, ’rengøring’, ’færdiggørelse af byggeri’ samt ’anlægsarbejde’.

Fysisk hårdt arbejde

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

24 Frisører og anden personlig pleje

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

27 Rengøring

28 Restauranter og barer

19 Slagterier

03 Færdiggørelse af byggeri

01 Anlægsarbejde

08 Installation og reparation af maskine

25 Hotel og camping

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

13 Transportmidler

14 Træ og møbler

04 Butikker

11 Plast, glas og beton

20 Nærings- og nydelsesmidler

29 Transport af gods

23 Vand, kloak og affald

31 Daginstitutioner

26 Kultur og sport

10 Metal og maskiner

33 Hospitaler

Total

22 Religiøse institutioner og begravelse

12 Tekstil og papir

30 Transport af passagerer

21 Politi, beredskab og fængsler

05 Engros

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

15 Film, presse og bøger

06 Elektronik

09 Kemi og medicin

35 Undervisning

07 Energi og råstoffer

17 Kontor

36 Universiteter og forskning

16 IT og telekommunikation

2016

2014

2012

Figur 35. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde – fordelt på Arbejdstilsynets 36

branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

2016

Offentlig

2014

2012

Privat

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Figur 36. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde – fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og

Helbred 2012-2016)

Total

Kvinder, 55 - 64 år

Kvinder, 45 - 54 år

Kvinder, 35 - 44 år

Kvinder, 25 - 34 år

2016

Kvinder, 18 - 24 år

Mænd, 55 - 64 år

Mænd, 45 - 54 år

Mænd, 35 - 44 år

Mænd, 25 - 34 år

Mænd, 18 - 24 år

10%

20%

30%

40%

50%

60%

2014

2012

Figur 37. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde – fordelt på køn og

alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Mindst én fysisk eksponering

24 Frisører og anden personlig pleje

28 Restauranter og barer

27 Rengøring

04 Butikker

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

19 Slagterier

03 Færdiggørelse af byggeri

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

08 Installation og reparation af maskine

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

25 Hotel og camping

14 Træ og møbler

31 Daginstitutioner

13 Transportmidler

20 Nærings- og nydelsesmidler

22 Religiøse institutioner og begravelse

01 Anlægsarbejde

10 Metal og maskiner

11 Plast, glas og beton

33 Hospitaler

12 Tekstil og papir

26 Kultur og sport

23 Vand, kloak og affald

Total

29 Transport af gods

35 Undervisning

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

30 Transport af passagerer

06 Elektronik

05 Engros

21 Politi, beredskab og fængsler

09 Kemi og medicin

15 Film, presse og bøger

17 Kontor

07 Energi og råstoffer

36 Universiteter og forskning

16 IT og telekommunikation

2016

2014

2012

90 100

Figur 38. Andelen af lønmodtagere med mindst én fysisk eksponering i arbejdet inklusiv tunge

løft – fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

2016

Offentlig

2014

2012

Privat

53%

54%

55%

56%

57%

58%

59%

60%

61%

Figur 39. Andelen af lønmodtagere med mindst én fysisk eksponering i arbejdet inklusiv tunge løft

– fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

Kvinder, 55 - 64 år

Kvinder, 45 - 54 år

Kvinder, 35 - 44 år

Kvinder, 25 - 34 år

2016

Kvinder, 18 - 24 år

Mænd, 55 - 64 år

Mænd, 45 - 54 år

Mænd, 35 - 44 år

Mænd, 25 - 34 år

Mænd, 18 - 24 år

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2014

2012

Figur 40. Andelen af lønmodtagere med mindst én fysisk eksponering i arbejdet inklusiv tunge løft

– fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Træt efter arbejde

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

35 Undervisning

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

19 Slagterier

24 Frisører og anden personlig pleje

15 Film, presse og bøger

28 Restauranter og barer

31 Daginstitutioner

27 Rengøring

33 Hospitaler

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

30 Transport af passagerer

11 Plast, glas og beton

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

14 Træ og møbler

04 Butikker

25 Hotel og camping

Total

09 Kemi og medicin

20 Nærings- og nydelsesmidler

03 Færdiggørelse af byggeri

01 Anlægsarbejde

29 Transport af gods

08 Installation og reparation af maskine

22 Religiøse institutioner og begravelse

36 Universiteter og forskning

10 Metal og maskiner

23 Vand, kloak og affald

05 Engros

26 Kultur og sport

21 Politi, beredskab og fængsler

13 Transportmidler

16 IT og telekommunikation

17 Kontor

12 Tekstil og papir

06 Elektronik

07 Energi og råstoffer

2016

2014

2012

90 100

Figur 41. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være træt efter en typisk arbejdsdag – fordelt

på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

2016

Offentlig

2014

2012

Privat

58%

60%

62%

64%

66%

68%

70%

Figur 42. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være træt efter en typisk arbejdsdag

– fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

Kvinder, 55 - 64 år

Kvinder, 45 - 54 år

Kvinder, 35 - 44 år

Kvinder, 25 - 34 år

2016

Kvinder, 18 - 24 år

Mænd, 55 - 64 år

Mænd, 45 - 54 år

Mænd, 35 - 44 år

Mænd, 25 - 34 år

Mænd, 18 - 24 år

56%

58%

60%

62%

64%

66%

68%

70%

72%

2014

2012

Figur 43. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være træt efter en typisk arbejdsdag

– fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Smerter i arbejdet

24 Frisører og anden personlig pleje

19 Slagterier

27 Rengøring

03 Færdiggørelse af byggeri

01 Anlægsarbejde

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

28 Restauranter og barer

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

31 Daginstitutioner

08 Installation og reparation af maskine

11 Plast, glas og beton

14 Træ og møbler

23 Vand, kloak og affald

20 Nærings- og nydelsesmidler

04 Butikker

13 Transportmidler

26 Kultur og sport

10 Metal og maskiner

25 Hotel og camping

21 Politi, beredskab og fængsler

33 Hospitaler

29 Transport af gods

Total

30 Transport af passagerer

35 Undervisning

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

12 Tekstil og papir

22 Religiøse institutioner og begravelse

15 Film, presse og bøger

05 Engros

09 Kemi og medicin

06 Elektronik

07 Energi og råstoffer

17 Kontor

36 Universiteter og forskning

16 IT og telekommunikation

5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

2012

2016

2014

Figur 44. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være begrænset i arbejdet på grund af smerter

– fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

2016

Offentlig

2014

2012

Privat

10%

15%

20%

25%

30%

Figur 45. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være begrænset i arbejdet på grund af

smerter – fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Total

Kvinder, 55 - 64 år

Kvinder, 45 - 54 år

Kvinder, 35 - 44 år

Kvinder, 25 - 34 år

2016

Kvinder, 18 - 24 år

Mænd, 55 - 64 år

Mænd, 45 - 54 år

Mænd, 35 - 44 år

Mænd, 25 - 34 år

Mænd, 18 - 24 år

10%

15%

20%

25%

30%

35%

2014

2012

Figur 46. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være begrænset i arbejdet på grund af

smerter – fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

Tlf 39 16 52 00

Fax 39 16 52 01

[email protected]