LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 69
Offentligt

-- AKT 1308798 -- BILAG 1 -- [ 2. Midtvejsevaluering af mållopfyldelsen i 2020-arbejdsmiljøstrategien NFA ] --

April 2017

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-

strategien

J.nr. 20175000361

Ifølge den politiske aftale ’En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020’ skal

der i 2014 og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalue-

ringer af, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette notat udgør den anden midt-

vejsevaluering.

I notatet præsenteres den overordnede udvikling i målopfyldelsen, samt udviklin-

gen indenfor 36 branchegrupper. For yderligere information om udviklingen på

tværs af sektorer, aldersgrupper og køn henvises til notatets bilag.

Mål for arbejdsmiljøet

Det fremgår af 2020-arbejdsmiljøstrategien, at der er enighed om følgende mål for

arbejdsmiljøet i 2020:



At antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede,

er reduceret med 25 pct.



At andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reduceret med 20

pct.



At andelen af beskæftigede, der har muskelskeletoverbelastninger, er reduceret

med 20 pct.

Alvorlige arbejdsulykker

Metode og måleperiode ift. arbejdsulykker

Alvorlige arbejdsulykker defineres i denne sammenhæng som arbejdsulykker, der

har ført til, at tilskadekomne har fået varigt mén og/eller resulteret i et længereva-

rende sygefravær fra arbejdet (Arbejdstilsynet 2013).

Målingen er baseret på oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet.

I målingen indgår alle arbejdsulykker sket inden for arbejdsmiljølovens område,

der har ført til godtgørelse for en méngrad på 5 pct. og derover. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring afgør om en anmeldt arbejdsulykke kan anerkendes efter lov om

arbejdsskadesikring, og om tilskadekomne har fået varigt mén.

Arbejdsulykker, der har ført til et længerevarende sygefravær, identificeres ved at

koble anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med oplysninger om udbetalinger

af sygedagpenge. Tilfælde, som har ført til et sygefravær på over 30 dage indgår i

målingen.

I målingen af udviklingen i alvorlige arbejdsulykker er referenceåret 2011 og i føl-

ge målemetoden er forekomsten af alvorlige arbejdsulykker 3,9 pr. 1.000 beskæfti-

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren

gede i 2011. Forekomsten skal falde til 3,0 i 2020, for at målet om en reduktion på

25 pct. er nået.

Resultat

Status for målopfyldelsen er ifølge en prognose at:



Alvorlige arbejdsulykker er reduceret med 18 pct. fra 2011 til 2014.

Fra 2011 til 2014 er antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til beskæfti-

gelsen reduceret fra 3,9 arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede i 2011 til 3,2 i 2014

ifølge prognosen for det endelig niveau i 2014 (Arbejdstilsynet 2017).

Af figur 1 fremgår, at niveauet i 2012-2014 er lavere end det har været i en længere

årrække, hvor antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede

har varieret mellem 3,8 og 4,3 i perioden 2004-2011.

Figur 1 Anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende

sygefravær, pr. 1.000 beskæftigede 2004-2014 (2014 er baseret på en prognose

)

Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Danmarks Statistiks Registerbaserede

Arbejdsstyrke-statistik og Syge- og barselsdagpengeregister

Der er tale om en beregnet prognose, fordi tallene for især 2014 ikke er endelige.

Det skyldes, at en del arbejdsulykker anmeldes for sent i forhold til anmelderegler-

ne. Endvidere skyldes det, at der går en vis tid fra en arbejdsulykke anmeldes, til

der kan foreligge en afgørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, hvorvidt

arbejdsulykken kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, og om der kan til-

kendes godtgørelse for varigt mén. Erfaringen fra tidligere år er, at de beregnede

prognoser har afveget med få procent fra de senere endelige tal (Arbejdstilsynet

2017). I 2017 vil der blive udarbejdet en tilsvarende status for måltallene til og

Der er foretaget mindre justeringer i datagrundlaget i forhold til første midtvejsevaluering,

hvilket har resulteret i mindre ændringer (0,3-0,7 pct.) i målingen af forekomsten af alvorli-

ge arbejdsulykker før 2011.

med 2015. I den forbindelse vil prognosen for 2014 blive erstattet af det faktiske

antal på opgørelsestidspunktet, og der vil på tilsvarende vis blive beregnet en prog-

nose for 2015.

Brancher

Forekomsten af alvorlige arbejdsulykker inden for Arbejdstilsynets 36 branche-

grupper belyses på baggrund af anmeldte arbejdsulykker sket i 2011-2013. Der er

ikke beregnet prognoser for forekomsten i 2014 i de respektive branchegrupper, da

det vurderes at prognoserne vil være behæftet med for stor usikkerhed.

I forhold til antal årsværk, er der i perioden blandt lønmodtagere anmeldt flest ar-

bejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær i bran-

chegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri. Herefter følger Anlægsarbejde,

Vand, kloak og affald samt Slagterier (figur 2).

For perioden 2011-2013 ses et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000

årsværk i hovedparten af de 36 branchegrupper. I de to branchegrupper, Politi, be-

redskab og fængsler samt Transportmidler, hvor forekomsten ligger over gennem-

snittet for alle branchegrupper, ses ikke et fald. I enkelte branchegrupper ses en

stigning, der er dog tale om branchegrupper med en forekomst under gennemsnittet

og et lavt antal alvorlige arbejdsulykker

Figur 2 Anmeldte arbejdsulykker for lønmodtagere, der har ført til varigt mén og/eller læn-

gerevarende sygefravær, pr. 1.000 årsværk fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper

2011-2013

Antallet af annmeldte alvorlige arbejdsulykker er under ti tilfælde pr. år

Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Danmarks Statistiks register Beskæfti-

gelse for Lønmodtagere og Syge- og barselsdagpengeregister

Årsager til udvikling / forbehold

Prognosen for 2014 beregnes ved at anvende tidligere års informationer om, hvor

lang tid der går fra arbejdsulykken sker, til den bliver anmeldt, og der foreligger en

afgørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (Arbejdstilsynet 2017).

I den foregående status for udviklingen i alvorlige arbejdsulykker blev tilsvarende

beregnet en prognose for udviklingen i alvorlige arbejdsulykker til og med 2013

(Arbejdstilsynet 2015). Prognosen til og med 2013 viste et fald på 16 pct. fra 2011

til 2013. De nye tal opdaterede tal viser et fald på knap15 pct. fra 2011 til 2013 og

dermed, at den tidligere prognose var rimelig præcis. Beregningen af prognosen er

behæftet med usikkerhed blandt andet fordi, der ikke kan tages højde for eventuelle

ændringer i forekomsten af arbejdsulykker år til år, samt i hvor lang tid, der går fra

ulykkestidspunkt til anmeldelse. Dertil er prognosen behæftet med usikkerhed på

grund af en over tid relativ højere andel af uafsluttede sager i Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring.

Det bemærkes endvidere, at ændringer i regler i 2012 for refusion af sygedagpenge

til arbejdsgivere kan have biddraget til den faldende tendens (Arbejdstilsynet

2017).

De nævnte usikkerheder kan have betydning for den målte reduktion, men det vur-

deres, at de ikke ændrer på, at der er en faldende tendens i anmeldte alvorlige ar-

bejdsulykker efter 2011. Der må herudover tages forbehold for, at eventuelle æn-

dringer i underanmeldelsen af arbejdsulykker over tid også kan have indflydelse på

resultaterne.

Psykisk arbejdsmiljø

Metode og måleperiode ift. psykisk arbejdsmiljø

Reduktionsmålene for psykisk arbejdsmiljø måles ved hjælp af den store spørge-

skemaundersøgelse – Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark – som Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemfører hvert andet år til og med 2020.

Der er udviklet et belastningsindeks, som har til formål at måle, hvor mange perso-

ner der både er udsat for bestemte arbejdsmiljøpåvirkninger, og samtidig har be-

stemte symptomer. Personer, som har følgende kombinationer af arbejdsmiljøpå-

virkninger og symptomer, falder indenfor indekset:

1. Er udsat for en relativt høj grad af psykosociale påvirkninger (fx følelses-

mæssige krav og tidspres), og samtidig oplever en relativt høj grad af

stress.

2. Er udsat for vold og/eller trusler om vold, og samtidig har en relativt høj

grad af symptomer på depression.

3. Er udsat for mobning, og samtidig har en relativt høj grad af symptomer på

depression.

Belastningsindekset kan ikke opgøre, hvor mange der er overbelastede i

klinisk

for-

stand. Det kan en spørgeskemaundersøgelse ikke anvendes til. Den nærmere defini-

tion af belastningsindekset er beskrevet i ’Målemetode til vurdering af reduktion af

muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020-

arbejdsmiljøstrategien’ (NFA og Arbejdstilsynet 2013).

For psykisk arbejdsmiljø identificerede metoden i 2012 en gruppe på 14,5 pct. af

de beskæftigede lønmodtagere (AH2012). Denne andel skal falde til 11,6 pct. i

AH2020, for at målet om en 20 pct. reduktion er nået.

Referencepunktet er 2012, da målopfyldelsen tager udgangspunkt i undersøgelsen

Arbejdsmiljø og Helbred, som gennemføres hvert 2. år, første gang i 2012.

Udvikling i andelen af lønmodtagere, som falder indenfor indekset for psykisk ar-

bejdsmiljø 2012-2016

Andelen af personer, der falder indenfor for belastningsindekset for psykisk ar-

bejdsmiljø er steget fra 14,5 pct. i 2012 til 16,9 i 2016. Således er andelen af løn-

modtagere, der falder indenfor indekset for psykisk arbejdsmiljø steget med 16,8

pct. Tabel 1 viser udviklingen i de tre måleperioder fra 2012 til 2016 med tilhøren-

de konfidensintervaller og p-værdi. Som det fremgår af tabellen er ændringen fra

2012 til 2016 statistisk signifikant.

Tabel 1: Udviklingen i indeks for psykisk arbejdsmiljø 2012-2016 Baseret på NFAs Arbejdsmil-

jø og Helbred 2012, 2014 og 2016 kalibreret til landsgennemsnit.

Andel

Belastningsindeks 2012, pct

Belastningsindeks 2014, pct

Belastningsindeks 2016, pct

14,46 %

15,11 %

16,89 %

Nedre 95% konfidensinterval

13,90

14,61

16,30

Øvre 95% konfidensinterval

15,03

15,62

17,49

Difference (2012-2016) = 2,43 pct. point.

Procentvis ændring: 2,43/14,46 *100% =16,8

P-værdi <0,001

Udviklingen indenfor forskellige brancher

Belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø fordelt på Arbejdstilsynets 36 bran-

chegrupper er vist i figur 3. Af figuren ses, at særligt brancher, som er karakterise-

ret ved arbejde med – og blandt - mennesker topper belastningsindekset for psykisk

arbejdsmiljø. I følgende brancher falder den største andel af lønmodtagere indenfor

indekset i 2016: Døgninstitutioner og hjemmepleje, Restauranter og barer, Hotel og

Kilden kan findes her:

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/07-arbejdsmiljoe-i-tal/03-

overvaagning/metoder-overvaagning-

2020/metode%20til%20opg%C3%B8relse%20af%20reduktionsm%C3%A5lene%20vedr%

20%20muskel-skelet%20og%20psykisk%20arbejdsmilj%C3%B8%20pdf.ashx

Sammenlignes tallene i tabellen med første midtvejsevalueringen fra 2015, vil der være

mindre afvigelser i tallene for 2012 og 2014. Disse afvigelser er af ubetydelig karakter og

skyldes, at NFA i enkelte tilfælde har ’vendt’ scoringen af enkelte variable, samt foretaget

en mindre justering af vægtningen til landsgennemsnittet. Tallene i midtvejsevalueringen

for 2016 er gældende og anvendt i opgørelsen af reduktionsmålene.

camping, Undervisning samt Transport af passagerer. I disse brancher varierer an-

delen af belastede mellem 20 og 25 %.

Endvidere viser figur 3, at de brancher, hvor den laveste andel af lønmodtagere

faldt indenfor belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø i 2016 var brancherne:

Kemi og medicin, Transportmidler, Træ og møbler, Opførelse og nedrivning af

byggeri samt Elektronik.

Generelt har der i mange brancher været en stigning i andelen af lønmodtagerne,

som falder indenfor det psykiske belastningsindeks i perioden 2012-2016. Bran-

cherne, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Restauranter og barer, Hotel og cam-

ping samt Transport af passagerer er endvidere karakteriseret ved, at der særligt

mellem 2014 og 2016 har været en stigning i andelen, som falder indenfor belast-

ningsindekset. I enkelte brancher har der dog været et fald fra 2012 til 2016. Det

gælder brancherne Slagterier, Transport af gods, Nærings- og nydelsesmidler,

Vand, kloak og affald, Elektronik, Træ og møbler samt Kemi og medicin.

Figur 3: Andelen af lønmodtagere, som falder indenfor belastningsindeks for psykisk ar-

bejdsmiljø, fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper. Baseret på NFAs Arbejdsmiljø og

Helbred 2012, 2014 og 2016 kalibreret til landsgennemsnit.

32 Døgninstitutioner og…

28 Restauranter og barer

25 Hotel og camping

35 Undervisning

30 Transport af passagerer

27 Rengøring

31 Daginstitutioner

33 Hospitaler

19 Slagterier

21 Politi, beredskab og fængsler

Total

12 Tekstil og papir

26 Kultur og sport

24 Frisører og anden personlig pleje

05 Engros

01 Anlægsarbejde

10 Metal og maskiner

04 Butikker

29 Transport af gods

11 Plast, glas og beton

17 Kontor

15 Film, presse og bøger

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

08 Installation og reparation af…

03 Færdiggørelse af byggeri

07 Energi og råstoffer

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

16 IT og telekommunikation

20 Nærings- og nydelsesmidler

23 Vand, kloak og affald

36 Universiteter og forskning

22 Religiøse institutioner og…

06 Elektronik

02 Opførelse og nedrivning af…

14 Træ og møbler

13 Transportmidler

09 Kemi og medicin

2016

2014

2012

Udvikling i psykiske risikofaktorer

Udviklingen i andelen af lønmodtagere med en eksponeringsscore på over 19 er

vist i tabel 2, mens udviklingen i den gennemsnitlige score inden for hver af de 11

psykosociale eksponeringer, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejds-

miljø, er vist i tabel 3.

Tabel 2: Andel som udpeges af den samlede score for psykosocial eksponering fra 2012-2016

Samlet vægtning af de 11 psykosociale ekspone-

ringer

Pct 2012

Pct.

2014

21,09

Pct

2016

22,56

Ændring i

%-point

2012-2016

2,07

P-værdi

Psykisk eksponeringsscore >

20,49

<0,001*

*Statistisk signifikant på 0,05-niveau

Som det fremgår af tabel 2, er andelen af lønmodtagere med en samlet psykosocial

eksponeringsscore over 19 (baseret på de 11 psykosociale eksponeringer i tabel 2)

steget signifikant med ca. 2 procentpoint fra 2012 til 2016.

Målet for psykosocial eksponering består af 11 eksponeringsmål, udviklingen af

disse enkelte faktorer ses nedenfor.

Tabel 3: Udviklingen af enkelte risikofaktorer der indgår i belastningsindekset for psykisk ar-

bejdsmiljø, 2012-16. Baseret på NFAs Arbejdsmiljø og Helbred 2012, 2014 og 2016 kalibreret til

landsgennemsnit

Gn.snit.

2012

Gn.snit

2014

Gn. Snit

2016

Ændring af

gn.snit.

2012-2016

0,007

-0,005

0,002

- 0,045

-0,074

0,005

0,014

-0,048

-0,017

0,048

0,017

Psykosociale eksponeringer

P-værdi

Hjælp og støtte fra nærmeste leder?

Kollegial anerkendelse

Kollegialt samarbejde

Indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver løses

Følelsesmæssigt berørt af arbejdet

Nok information, for at udføre arbejdet

Vejledning og instruktion

Klarhed i arbejdsopgaver

Modsatrettede krav i arbejdet

Ej nok tid til arbejdsopgaver

Tidsfrister, som er svære at holde

3,56

4,02

4,19

4,34

2,87

3,85

3,74

4,33

3,28

2,61

3,11

3,55

4,03

4,22

4,32

2,80

3,87

3,76

4,30

3,25

2,60

3,13

3,56

4,01

4,20

4,30

2,79

3,85

3,75

4,28

3,27

2,66

3,13

0,554

0,580

0,830

<0,001*

0,578

0,173

<0,001*

0,161

<0,001*

0,143

*Statistisk signifikant på 0,05-niveau

Tabel 3 viser, at der er sket en positiv udvikling - i den gennemsnitlige score inden

for én af de 11 psykosociale eksponeringer, når disse studeres enkeltvis. Der er tale

om eksponeringen ”følelsesmæssigt berørt af arbejdet”, hvor den gennemsnitlige

score er faldet. Omvendt er der sket en negativ udvikling i eksponeringerne ”Ej nok

tid til arbejdsopgaver”, hvor den gennemsnitlige score er steget og i eksponeringer-

ne ”indflydelse på, hvordan opgaverne løses” og ”klarhed i arbejdsopgaverne”,

Se fodnote 3

hvor den gennemsnitlige score er faldet. For de øvrige syv psykosociale ekspone-

ringer, er der ingen signifikante ændringer sket fra 2012 til 2016.

Tabel 4 viser udviklingen i risikofaktorerne mobning, vold og trusler om vold fra

2012 til 2016. Af tabellen fremgår, at der ikke er sket betydelige ændringer i ande-

len af lønmodtagere, som angiver at have været udsat for mobning og trusler om

vold. Derimod ses en lille og signifikant stigning i andelen, som angiver at have

været udsat for vold.

Tabel 4: Udviklingen af risikofaktorerne mobning, vold og trusler om vold, der indgår i belast-

ningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, 2012-16. Baseret på NFAs Arbejdsmiljø og Helbred

2012, 2014 og 2016 kalibreret til landsgennemsnit.

Pct.

2012

Pct.

2014

Pct

2016

Ændring i

pct-point

2012 -

2016

0,03

0,57

0,27

Eksponering

P-værdi

Udsat for mobning

Udsat for vold

Truet med vold

11,77

5,41

8,51

11,59

5,79

8,39

11,79

5,98

8,78

0,938

0,029*

0,406

*Statistisk signifikant på 0,05-niveau

Udvikling i symptomer

Tabel 5 viser andelen af lønmodtagere med symptomer i form af symptomer på

stress og/eller depression i de tre måleperioder. Det fremgår af tabellen, at både an-

delen med symptomer på stress og depression steget signifikant fra 2012 til 2016.

Tabel 5: Udviklingen af symptomer, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø,

2012-16. Baseret på NFAs Arbejdsmiljø og Helbred 2012, 2014 og 2016 kalibreret til landsgen-

nemsnit

Pct.

2012

Pct.

2014

Pct.

2016

Ændring i

pct-point

2012-2016

2,96

2,28

Symptomer

P-værdi

Relativ høj depressions-score

Relativ høj stres-score

22,03

20,84

22,28

21,12

24,99

23,12

<0,001*

*Statistisk signifikant på 0,05-niveau

Årsager til udviklingen

Stigningen i andelen af beskæftigede, der falder indenfor belastningsindekset for

psykisk arbejdsmiljø, kan primært tilskrives en stigning i andelen, som udviser tegn

på stress, depression og psykosociale eksponeringer. Der ses desuden en lille stig-

ning i andelen, som udsættes for vold.

Se fodnote 3

Muskel-skelet

Metode og måleperiode ift. muskel-skelet

Reduktionsmålene for muskel-skelet måles også ved hjælp af den store spørgeske-

maundersøgelse – Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark – som Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø gennemfører hvert andet år, første gang var i 2012.

Der er udviklet et belastningsindeks for muskel-skelet, hvor det måles, hvor mange

personer der er udsat for muskel-skelet-påvirkninger i arbejdet (fx dårlige arbejds-

stillinger, tunge løft), som vurderer arbejdet som fysisk hårdt, og som samtidig har

flere symptomer (smerte og træthed).

Belastningsindekset kan ikke opgøre, hvor mange der er overbelastede i

klinisk

for-

stand. Den nærmere definition af belastningsindekset er beskrevet i ’Målemetode

til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede

i 2020-arbejdsmiljøstrategien’ (NFA og Arbejdstilsynet 2013).

For muskelskelet indekset identificerer metoden en gruppe på 9,7 pct. i baseline fra

AH2012. Denne andel skal falde til 7,7 pct. i AH2020, for at målet om en 20 pct.

reduktion er nået.

Udvikling i andelen som falder indenfor indekset for muskelskelet 2012-2016

Andelen af personer, der falder indenfor belastningsindekset for muskel-skelet er

steget fra 9,7 pct. i 2012 til 11,1 pct. i 2016. Således er andelen, der falder indenfor

belastningsindekset steget med 14,8 pct. Tabel 6 viser udviklingen fra 2012 til

2016, samt konfidensintervaller og p-værdi. Som det fremgår af tabellen er æn-

dringen fra 2012 til 2016 statistisk signifikant.

Tabel 6: Udviklingen af indeks for muskel-skelet 2012-2016, baseret på NFAs Arbejdsmiljø og

Helbred 2012, 2014 og 2016 kalibreret til landsgennemsnit

Andel

Belastningsindeks 2012, pct

Belastningsindeks 2014, pct

Belastningsindeks 2016, pct

9,67 %.

8,53 %

11,10 %

Nedre 95% konfidensinterval

9,13

8,13

10,59

Øvre 95% konfidensinterval

10,25

8,97

11,62

Difference (2012-2016) = 1,43 pct. point.

Procentvis ændring: 1,43/9,67 *100% =14,78

P-værdi <0,001

Udviklingen indenfor forskellige brancher

Belastningsindekset for muskelskelet fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrup-

per er vist i figur 4. Af figuren fremgår, at særligt i brancher præget af manuelt ar-

Kilden kan findes her:

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/07-arbejdsmiljoe-i-tal/03-

overvaagning/metoder-overvaagning-

2020/metode%20til%20opg%C3%B8relse%20af%20reduktionsm%C3%A5lene%20vedr%

20%20muskel-skelet%20og%20psykisk%20arbejdsmilj%C3%B8%20pdf.ashx

Se fodnote 3

bejde falder en stor andel af lønmodtagerne indenfor belastningsindekset for mu-

skel-skelet. De mest belastede brancher er: Frisører og anden personlig pleje, Ren-

gøring, Opførelse og nedrivning af byggeri, Slagterier og Anlægsarbejde. Frisører

og anden personlig pleje skiller sig særligt ud ved at hele 37 pct. i 2016 falder in-

den for belastningsindekset. Dette tal er dog behæftet med en stor usikkerhed, da et

meget lille antal lønmodtagere i branchen har besvaret spørgeskemaet.

De brancher hvor den laveste andel af lønmodtagerne faldet inden for belastnings-

indekset for muskel-skelet i 2016 er: IT og telekommunikation, Universiteter og

forskning, Kontor, Energi og råstoffer samt Undervisning.

For mange brancher, men ikke alle, har der været stigninger i andelen, der falder

indenfor belastningsindekset i perioden 2012 til 2016. Det gælder især brancherne,

Frisører og anden personlig pleje, Slagterier, Installation og reparation af maskiner

samt Kultur og sport.

I enkelte brancher ses et fald i andelen af lønmodtagere, som falder indenfor indek-

set for muskel-skelet i perioden 2012 til 2016. Det gælder brancherne Hotel og

camping, Hospitaler, Religiøse institutioner og begravelse, Energi og råstoffer samt

Universiteter og forskning.

Figur 4: Andelen af lønmodtagere omfattet af belastningsindeks for muskelskelet, fordelt på

Arbejdstilsynets 36 branchegrupper. Baseret på NFAs Arbejdsmiljø og Helbred 2012, 2014 og

2016 kalibreret til landsgennemsnit.

24 Frisører og anden personlig pleje

27 Rengøring

02 Opførelse og nedrivning af…

19 Slagterier

01 Anlægsarbejde

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

03 Færdiggørelse af byggeri

28 Restauranter og barer

08 Installation og reparation af…

32 Døgninstitutioner og…

13 Transportmidler

26 Kultur og sport

20 Nærings- og nydelsesmidler

11 Plast, glas og beton

04 Butikker

25 Hotel og camping

14 Træ og møbler

23 Vand, kloak og affald

10 Metal og maskiner

29 Transport af gods

31 Daginstitutioner

33 Hospitaler

Total

12 Tekstil og papir

30 Transport af passagerer

05 Engros

21 Politi, beredskab og fængsler

22 Religiøse institutioner og…

15 Film, presse og bøger

06 Elektronik

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

09 Kemi og medicin

35 Undervisning

07 Energi og råstoffer

17 Kontor

36 Universiteter og forskning

16 IT og telekommunikation

2016

2014

2012

Udviklingen i risikofaktorer for muskel-skelet besvær

Tabel 7a: Udviklingen i delkomponenten ”Fysisk hårdt arbejde”, der indgår i belastningsin-

dekset for muskel-skelet, 2012-14. Baseret på NFAs Arbejdsmiljø og Helbred 2012, 2014 og

2016 kalibreret til landsgennemsnit.

Fysisk hårdt arbejde

Pct.

2012

31,46

Pct.

2014

27,38

Pct.

2016

31,01

Ændring i

pct-point

2012-2016

-0,45

P-

værdi

0,426

Fysisk hårdt arbejde

*Statistisk signifikant på 0,05-niveau

Tabel 7a viser, udviklingen i delkomponenten ”Fysisk hårdt arbejde”, som indgår i

belastningsindekset for muskelskelet. Tabellen viser, at der ingen signifikant æn-

dring sket i andelen af lønmodtagere, som oplever fysisk hårdt arbejde fra 2012 til

2016.

Tabel 7b: Udviklingen af eksponeringerne, der indgår i belastningsindekset for muskel-skelet,

2012-14. Baseret på NFAs Arbejdsmiljø og Helbred 2012, 2014 og 2016 kalibreret til landsgen-

nemsnit.

Arbejdsmiljø-faktor

Pct.

2012

40,96

17,16

21,09

31,35

5,12

29,29

19,43

22,20

59,27

Pct.

2014

39,29

17,17

20,91

30,67

4,26

27,91

18,33

20,44

56,96

Pct.

2016

40,79

18,21

22,25

31,75

4,15

30,69

20,18

22,55

58,16

Ændring i

pct-point

2012-2016

- 0,43

1,05

1,16

0,4

-0,97

1,40

0,76

0,35

- 1,11

P-

værdi

0,766

0,027*

0,026*

0,487

<0,000*

0,012*

0,127

0,485

<0,052

Går og står mindst 3/4 af tiden

Sidder på hug mindst 1/4 af tiden

Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden

Bærer eller løfter mindst 1/4 af tiden

Typiske løft vejer mindst 30 kg.

Vrider i ryggen mindst 1/4 af tiden

Arme løftet mindst 1/4 af tiden

Gentagne bevægelser mindst 1/4 af tiden

Mindst én muskelskelet påvirkning

*Statistisk signifikant på 0,05-niveau

Udviklingen i de otte muskel-skelet eksponeringer, som indgår i belastningsindek-

set for muskel-skelet, er vist i tabel 7b. Som det fremgår, er der fra 2012 til 2016

sket en signifikant stigning i andelen, som ”sidder på hug”, ”skubber og trækker”

og ”vrider i ryggen” i mindst 1/4 af arbejdsdagen. Omvendt er der sket et fald i an-

delen, som ofte foretager ”løft som vejer mindst 30 kg”. Samlet set er der ikke sket

en signifikant ændring i andelen af lønmodtagere, som er udsat for mindst én af de

otte påvirkninger.

Udviklingen i symptomer

Som det fremgår af tabel 8, er der fra 2012 til 2016 sket en signifikant stigning in-

den for to af de tre symptomer, som indgår i belastningsindekset for muskel-skelet.

Se fodnote 3

Stigningen er sket indenfor faktorerne ”træt efter en typisk arbejdsdag” og ”be-

grænset i arbejdet pga. smerter”.

Tabel 8: Udviklingen af symptomerne, der indgår i belastningsindekset for muskel-skelet,

2012-14. Baseret på NFAs Arbejdsmiljø og Helbred 2012, 2014 og 2016 kalibreret til landsgen-

nemsnit

Symptom

Pct.

2012

63,98

24,87

Pct.

2014

64,27

23,48

Pct.

2016

65,76

26,81

Ændring i

pct-point

2012-2016

1,78

1,95

P-

værdi

0,002*

<0,000*

Træt efter en typisk arbejdsdag

Begrænset i arbejde pga. smerter in-

den for de sidste tre måneder*

*Statistisk signifikant på 0,05-niveau

Årsager til udviklingen

Af ovenstående fremgår det, at stigningen i andelen af lønmodtagere, som falder

indenfor belastningsindekset for muskel-skelet fra 2012 til 2016, primært kan til-

skrives en stigning i andelen, som oplever træthed efter en typisk arbejdsdag, samt

andelen, som føler sig begrænset i arbejdet pga. smerte.

Se fodnote 3

Kilder

Arbejdstilsynet 2013. Målemetode og referencepunkt for mål om reduktion i alvor-

lige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat.

Arbejdstilsynet 2014. Status for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i

2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat.

Arbejdstilsynet 2015. Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige ar-

bejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat.

Arbejdstilsynet 2017. Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige ar-

bejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet 2013.

Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk

overbelastede i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2017. Bilag til 2. midtvejsevalue-

ring, Arbejdstilsynet 2017: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skelet besvær. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien.