LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 69
Offentligt

Notat

Analyse og data

Postboks 1228

0900 København C

Tlf. 70 12 12 88

Fax 70 12 12 89

Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-

arbejdsmiljøstrategien

[email protected]

www.at.dk

CVR nr. 21481815

Dette notat beskriver den årlige status til og med 2014 for mål om reduktion i

alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Det indeholder en

præsentation af aktuelle måltal, mens en nærmere beskrivelse af datagrundlag samt

tabeller findes i bilag

Mål for alvorlige arbejdsulykker

[Forsendelsesdato]

Vores sag

20165001303

Vores ref.

Ulla Binger

I den politiske aftale, indgået i 2011 mellem daværende regering (Venstre og Det

Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale

Venstre, om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 er reduktionsmålet for

arbejdsulykker:



En reduktion af alvorlige arbejdsulykker, set i forhold til antallet af beskæftigede,

på 25 pct.

Alvorlige arbejdsulykker defineres som arbejdsulykker, der har ført til at

tilskadekomne har fået varigt mén og/eller resulteret i et længerevarende sygefravær

fra arbejdet. Dermed dækker definitionen af alvorlighed både konsekvenser for

tilskadekomne og arbejdspladsen.

Målingen er baseret på oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) og Arbejdstilsynet. Arbejds-

markedets Erhvervssikring afgør, om anmeldte arbejdsulykker kan anerkendes efter

lov om arbejdsskadesikring, og om tilskadekomne har fået varigt mén. Der gives

godtgørelse ved en méngrad på 5 procent og derover.

I målingen indgår alle arbejdsulykker sket inden for arbejdsmiljølovens område,

der

har ført til godtgørelse for en méngrad på 5 pct. og derover. I målingen indgår

endvidere anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, som kan relateres til en

sygdagpengeudbetaling og mere end 30 dages fravær.

Der er tale om en opfølgning på den foregående status i notatet ’Status til og med 2013 for mål om

reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien’ (Arbejdstilsynet, 26. november 2015).

Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring vurderer også arbejdsulykker sket inden for fx søfart, luftfart og i

udlandet. Disse tilfælde er ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens område, og indgår derfor ikke i

Arbejdstilsynets måling.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren

Referenceåret er 2011 ved prioriteringsperiodens start. Målet er, at det samlede antal

anmeldte arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær og/eller varigt

mén, set i forhold til antallet af beskæftigede, skal være reduceret med 25 pct. i 2020

Status for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker

Den aktuelle opgørelse af anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller

længerevarende sygefravær, viser ifølge en prognose at incidensen af alvorlige

arbejdsulykker er reduceret med ca. 18 pct. fra 3,9 arbejdsulykker pr. 1.000

beskæftigede i referenceåret 2011 til 3,2 i 2014.

Med målet om en reduktion på 25 procent skal incidensen falde fra 3,9 i 2011 til 3,0 i

2020

. Det svarer til, at antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker skal reduceres

med ca. 2.650 tilfælde fra de ca. 10.650 i 2011 til ca. 8.000 tilfælde i 2020, hvis

beskæftigelsen er uændret. Af figur 1 fremgår det, at niveauet i perioden 2012-2014 er

lavere, end det har været i en længere årrække, hvor incidensen har varieret mellem 3,8

og 4,3 (2004-2011).

Figur 1: Anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær, pr. 1.000

beskæftigede 2004-2014 (2014 er baseret på en prognose)

Målemetode er fastlagt i notatet ’Målemetode og referencepunkt for mål om

reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien’ (Arbejdstilsynet, august 2013)

https://arbejdstilsynet.dk/da/statistik/overvaagning-af-arbejdsmiljoet/metode-til-opgorelse

I tidligere opgørelser har målet været 2,9, og justeringen skyldes bl.a. mindre ændringer i antal

beskæftigede i datagrundlaget.

Der er foretaget mindre justeringer i datagrundlaget i forhold den foregående status, hvilket har

resulteret i mindre ændringer (0,3-0,7 pct.) i målingen af forekomsten af alvorlige arbejdsulykker før

2011.

Der er tale om en beregnet prognose, og det skyldes at tallene for anmeldte alvorlige

arbejdsulykker for især 2014 er foreløbige (se bilag). Erfaringen fra tidligere år er, at

de beregnede prognoser har afveget med få procent fra de senere endelige tal.

Ændringer i regler i 2012 for refusion af sygedagpenge til arbejdsgivere kan have

biddraget til den faldende tendens (for uddybning se bilag). De nævnte usikkerheder

kan have betydning for den målte reduktion, men det vurderes at de ikke ændrer på, at

der er en faldende tendens i anmeldte alvorlige arbejdsulykker efter 2011. Der må

herudover tages forbehold for, at eventuelle ændringer i underanmeldelsen af

arbejdsulykker over tid, også kan have indflydelse på resultaterne.

Forekomst og udvikling i branchegrupper

Forekomsten og udviklingen i alvorlige arbejdsulykker inden for Arbejdstilsynets 36

branchegrupper

belyses ved anmeldte arbejdsulykker sket i 2011-2013. Der er ikke

beregnet prognoser for forekomsten i 2014 i de respektive branchegrupper, da det

vurderes at prognoserne vil være behæftet med for stor usikkerhed (de foreløbige tal

for 2014 uden korrektion for forventede efterregistreringer fremgår af tabel B.6-B.7).

I forhold til antal årsværk, er der i perioden anmeldt flest arbejdsulykker, der har ført

til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær, i branchegruppen Opførelse og

nedrivning af byggeri. Herefter følger Anlægsarbejde, Vand, kloak og affald samt

Slagterier (figur 2).

Fra perioden 2011-2013 ses et fald i antallet af arbejdsulykker pr. 1.000 årsværk i

hovedparten af de 36 branchegrupper. I de to branchegrupper, Politi, beredskab og

fængsler samt Transportmidler, hvor forekomsten ligger over gennemsnittet for alle

brancher, ses ikke et fald. I enkelte branchegrupper ses en stigning, der er dog tale om

branchegrupper med en forekomst under gennemsnittet og et lavt antal alvorlige

arbejdsulykker.

For branchegrupper er incidensen beregnet som antal arbejdsulykker blandt

lønmodtagere pr. 1.000 årsværk. Dermed tages der højde for, at deltidsarbejde

forekommer i forskelligt omfang og beskæftigelsen kan variere over året afhængig af

branche.

For samtlige branchegrupper falder antallet af anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000

årsværk fra 4,6 i 2011 til 4,0 i 2013 (figur 2). Niveauerne er højere end måltallene

(figur 1), og det skyldes især at det samlede antal årsværk for lønmodtagere er lavere

end det totale antal beskæftigede. Talgrundlaget for figur 2 fremgår af tabel B.6-B.8.

http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/arbejdstilsynets-36-branchegrupper.

Figur 2: Anmeldte arbejdsulykker for lønmodtagere, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende

sygefravær, pr. 1.000 årsværk fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper 2011-2013

Antallet af annmeldte alvorlige arbejdsulykker er under ti tilfælde pr. år

Bilag

Datagrundlag

Der gælder forskellige regler for anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet

henholdsvis forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere

Arbejdsskadestyrelsen). Datagrundlaget består derfor af en samkøring af data om

arbejdsulykker behandlet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og arbejdsulykker

anmeldt til Arbejdstilsynet med henblik på at kunne følge udviklingen i

arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær.

Ifølge arbejdsskadesikringsloven skal arbejdsgiveren anmelde en arbejdsulykke til sit

forsikringsselskab, hvis skaden antages at kunne medføre ret til erstatning efter loven,

eller hvis skaden medfører, at arbejdstageren ikke har kunnet genoptage sit arbejde i

fuldt omfang fem uger efter skadens indtræden. Forsikringsselskaber og selvforsikrede

offentlige arbejdsgivere har pligt til at sende sager videre til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, hvis skadens følger umiddelbart vurderes at kunne begrunde

godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne, eller hvis

arbejdstageren 5 uger efter skadens indtræden ikke har genoptaget sit sædvanlige

arbejde i fuldt omfang.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tilkender godtgørelse ved en méngrad på 5 procent

og derover for anerkendte arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven.

Arbejdsulykker, der har ført til godtgørelse for en méngrad på 5 pct. og derover, er

medtaget i opgørelsen af alvorlige arbejdsulykker.

Både arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven har Danmark som

gyldighedsområde, men der er forskel på det område, som de to sæt lovgivninger

omfatter. Arbejdsmiljøloven omfatter fx ikke arbejde til søs, i luften eller

udstationerede personer, der midlertidigt arbejder i udlandet. Der er derfor foretaget en

afgrænsning af de arbejdsulykker, som er anmeldt til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, til tilfælde sket inden for arbejdsmiljølovens område, som

reduktionsmålet i 2020-arbejdsmiljøstrategien vedrører (tabel B.1).

Når det gælder anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, så har arbejdsgiveren

ifølge arbejdsmiljøloven pligt til at anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, hvis

den har ført til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen.

Anmeldelsen af en arbejdsulykke skal i alle tilfælde ske i det fælles elektroniske

anmeldesystem EASY, hvor den tildeles et EASY-løbenummer. Herfra sendes de

relevante anmeldelser videre til henholdsvis forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og Arbejdstilsynet. I samkøringen af data om anmeldte arbejdsulykker

til henholdsvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet sker koblingen af

tilfælde anmeldt til begge myndigheder i hovedparten af tilfældene ved EASY-

løbenummeret. I en række tilfælde har arbejdsulykker behandlet i Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring dog ikke et EASY-løbenummer, fx hvis ulykken er anmeldt i systemet

Den vejledende procenttabel til brug ved afgørelser om godtgørelse for varigt mén kan ses her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186597

for anmeldelse af erhvervssygdomme. I disse tilfælde vil det fremgå af sagen, at der er

tale om en arbejdsulykke, og koblingen med anmeldte arbejdsulykker til

Arbejdstilsynet sker via CPR-nummer og ulykkesdato (tabel B.3). Der er foretaget en

mindre datarensning af EASY- og CPR-numre i datagrundlaget i forhold den

foregående status, hvilket har resulteret i mindre ændringer (0,3-0,7 pct.) i det årlige

antal alvorlige arbejdsulykker før 2011.

Ved anmeldelsen skal angives oplysninger om forventet fravær på anmeldetidspunktet,

men denne oplysning er behæftet med betydelig usikkerhed. Derfor kobles anmeldte

arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med data om udbetalinger af sygedagpenge i

Danmarks Statistiks Syge- og barselsdagpengeregister for at identificere tilfælde, der

kan relateres til en sygedagpengeudbetaling og et længerevarende sygefravær.

Arbejdstilsynet har til det formål bearbejdet data i registret til sammenhængende

sygedagpengeperioder med udgangspunkt i Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljøs (NFA) metode til oparbejdning af tilsvarende sygedagpengedata til

NFA’s register Sygedagpenge og Social Ydelser i Danmark (RSS)

I målingen medtages alene tilfælde, som kan relateres til et sygefravær over 30 dage,

fordi Syge- og barselsdagpengeregistret ikke indeholder dækkende informationer om

sygefravær kortere end 30 dage. Det skyldes at arbejdsgiverperioden er 30 dage fra og

med 2012 mod tidligere 21 dage. Arbejdsgiverperioden er perioden fra første

fraværsdag indtil arbejdsgiveren kan modtage refusion for sygeløn i form af

sygedagpenge

. Det er dermed reglerne for refusion af sygedagpenge, som definerer

grænsen for hvornår en anmeldt arbejdsulykke til Arbejdstilsynet kategoriseres som

alvorlig efter længden af sygefraværet. Med ændringen af arbejdsgiverperioden fra 21

til 30 dage i 2012 sker der en skærpelse af definitionen

Der findes ikke valide data i Syge- og barselsdagpengeregistret om årsagen til

sygfraværet er en arbejdsulykke, og der gøres derfor den antagelse, at

sygefraværsperioder, som påbegyndes op til 14 dage efter ulykkesdatoen, kan relateres

til ulykkestilfældet. Perioden på 14 dage er valgt, fordi der i især i ugen efter

arbejdsulykken, men også i den anden uge efter, ses et forhøjet niveau for

sygedagpengesager blandt personer som er kommet til skade i en arbejdsulykke.

Andelen af samtlige anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, der med denne

metode kan relateres til en sygedagpengeudbetaling med fravær over 30 dage, ligger i

måleperiode mellem 14 og 15 pct. (tabel B.2).

I referenceåret 2011 omfatter det etablerede datagrundlag med denne seneste opgørelse

6.387 arbejdsulykker, som er anmeldt til Arbejdstilsynet og har ført til et

længerevarende sygefravær over 30 dage. Endvidere indgår 6.752 arbejdsulykker

KMD’s syge- og barselsdagpengeregister. Version1.0. Pedersen, J m.fl. Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø. København 2011.

9 Der findes særlige ordninger, som betyder at det i særlige tilfælde, fx for medarbejdere med kronisk

sygdom, er muligt for arbejdsgiveren af få refusion ved sygefravær kortere end 30 dage. Endvidere findes

der en forsikringsordning som dækker arbejdsgiverperioden for mindre virksomheder.

Det skal bemærkes, at sygefraværets længde ikke er et entydigt mål for skadens alvorlighed, også

jobbets karakter og hvorvidt der sker en tilpasning af arbejdsopgaverne til skadelidtes arbejdsevne kan

have betydning for fraværets længde.

anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som pr. 31. december 2015 har ført til

tilkendelse af godtgørelse for varigt mén (figur B. og tabel B.5). Det samlede antal

alvorlige arbejdsulykker er 10.651, da en alvorlig arbejdsulykke, der både har ført til

langvarigt sygefravær og varigt mén, tæller som ét tilfælde. I 2011 var der 2.488

tilfælde, som førte til både langvarigt sygefravær og mén

Figur B.1: Datagrundlag for anmeldte alvorlige arbejdsulykker i referenceåret 2011

Anmeldte

arbejdsulykker til AT,

der har ført til

længerevarende

sygefravær, i alt :

6.387

Anmeldte

arbejdsulykker til

AES, der har ført til

varigt mén, i alt:

6.752

2.488

3.889

4.264

Prognose for 2014

Opgørelsen af anmeldte alvorlige arbejdsulykker omfatter arbejdsulykker anmeldt til

og med 31. december 2015 og kendelser i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opgjort i

2. kvartal 2015. Tallene er ikke endelige og vil ændre sig i fremtidige opgørelser. Især

tallene for 2014 vil ændre sig, mens der vil komme mindre ændringer i tallene for

tidligere år. Der beregnes derfor en prognose for det forventede niveau i 2014 med den

næstkommende opgørelse af måltallene.

Der er flere årsager til at tallene ikke er endelige. Én årsag er, at en række

arbejdsulykker anmeldes for sent i forhold til anmeldereglerne, hvorfor der efter

opgørelsestidspunktet 31. december 2015 fortsat anmeldes arbejdsulykker sket i især

2014 men også tilfælde sket i tidligere år. En anden årsag er, at der går en vis tid fra en

arbejdsulykke er anmeldt til forsikringsselskabet, til videresendelse til Arbejds-

markedets Erhvervssikring, og til der foreligger en afgørelse i Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring. En sådan afgørelse skal normalt foreligge inden et år fra

anmeldelsestidspunktet.

Prognosen for 2014 er beregnet med udgangspunkt i 2013 og oplysninger om hvor

meget antallet af anmeldelser i 2013 har ændret sig med den aktuelle opgørelse (pr. 31.

december 2015) sammenlignet med den forrige opgørelse (pr. 31. december 2014).

11 Det bemærkes, at antallet af alvorlige arbejdsulykker, der er anmeldt til både Arbejdstilsynet og

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er større end det umiddelbart fremgår af figur 1. Det drejer sig fx om

arbejdsulykker anmeldt til både Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som har ført til

længerevarende sygefravær men ikke varigt mén, og omvendt. En detaljeret oversigt fremgår af tabel B.4.

Prognosen resulterer i, at antallet af anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén

og/eller længerevarende sygefravær i 2014 vurderes at vil være ca. 8.650 tilfælde i den

næstkommende opgørelse (tabel B.5). Den aktuelle opgørelse viser 7.104 tilfælde.

Den tidligere prognose for 2013 blev baseret på to år (2011 og 2012) på baggrund af

test af metoden i tidligere år

. Når der i prognosen for 2014 alene anvendes et år

(2013) skyldes det især, at omfanget af uafsluttede sager vedr. arbejdsulykker i

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har været fortsat stigende inden for måleperioden

og at niveauet i 2013 vurderes at være mest sammenlignelig med niveauet for anmeldte

arbejdsulykker sket i 2014. Over tid øges andelen af uafsluttede sager på de respektive

opgørelsestidspunkter fra 5 pct. for arbejdsulykker sket i 2011 til 17 pct. i 2014 (tabel

B.1). Prognosen er derfor også behæftet med den usikkerhed, der opstår som følge af

relativt flere uafsluttede sager over tid i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Sagsafviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i måleperioden været atypisk.

Det vurderes derfor, at de uafsluttede sager knyttet til skadesårgang 2014 fortsat kan

indeholde en relativt stor andel af sager, hvor der skal tilkendes godtgørelse for varigt

mén. Antagelsen er baseret på, at det formentlig primært er de mest komplicerede

sager, hvor der skal træffes afgørelse om godtgørelse for varigt mén og erstatning for

tab af erhvervsevne, som det tager længst tid af afvikle. I prognosen kan der heller ikke

tages højde for eventuelle ændringer i forekomsten af arbejdsulykker, variationer i

hvor sent arbejdsulykkerne anmeldes eller i ændringer i underanmeldelsen af

anmeldepligtige arbejdsulykker.

Som opfølgning på den tidligere beregnede prognose for 2013 på ca. 8.870 tilfælde

kan det bemærkes, at de opdaterede tal for 2013 viser 9.028 alvorlige arbejdsulykker

(tabel B.5). Det betyder, at antallet af alvorlige arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede i

2013 er øget fra 3,3 til 3,4 pr. 1.000 beskæftigede med denne seneste opgørelse,

svarende til en ændring på under to pct. Forekomsten falder dermed med knap 15 pct.

fra 2011 til 2013, hvor den tidligere beregnede prognose viste et fald på 16 pct.

Generelt fald i antallet af sygdagpengesager og betydning for måltallene

I måleperioden ses et generelt fald i antallet af sygdagpengesager med en varighed på

over 30 dage. I 2012, hvor arbejdsgiverperioden er ændret fra tidligere 21 til 30 dage,

ses et samlet fald på knap syv pct. (tabel B.2). Detaljerede opgørelser viser, at der tale

om et generelt fald i antallet af sager uanset fraværsperiodens længde, men at faldet er

særligt højt for sager med de korteste fraværsperioder på 31-32 dage. Også i 2013 ses

et fald i antal sygedagpengesager, men her ses ikke tilsvarende et særligt stort fald i

sager med fraværsperioder på 31-32 dage. Det rejser spørgsmålet, om ændringen af

arbejdsgiverperioden fra 21 dage til 30 dage har haft betydning for i hvilket omfang

der søges refusion for sygefravær, der ligger lige over 30 dage i 2012 og frem. Det kan

ikke udelukkes at det er tilfældet og bidrager til, at andelen af anmeldte arbejdsulykker,

der kan kobles med sygedagpengesager over 30 dage falder fra godt 15 pct. i tidligere

år til ca. 14 pct. i 2012, som fastholdes i 2013. Ændringen i arbejdsgiverperioden kan

derfor have bidraget til et lavere niveau for forekomsten af alvorlige arbejdsulykker i

2012 og frem sammenlignet med de foregående år.

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdmiljøstrategien.

Notat. Arbejdstilsynet, november 2015.

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdmiljøstrategien.

Notat. Arbejdstilsynet, november 2015.

Korrektion for ændringer i beskæftigelsen

I måltallet korrigeres for udviklingen i beskæftigelsen ifølge Danmarks Statistiks

Registerbaserede Arbejdsstyrkestatik (RAS) (tabel B.5). RAS beskriver antallet af

personer i beskæftigelse, såvel lønmodtagere som selvstændige, ultimo november. Til

beregning af forekomsten af alvorlige arbejdsulykker det aktuelle år anvendes

november-beskæftigelsen det foregående år. Med RAS 2013 har Danmarks Statistik

revideret datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik tilbage til og

med 2008.

Korrektion for beskæftigelse i branchegrupper

For branchegrupper korrigeres der for beskæftigelsen ved at sætte antallet af alvorlige

arbejdsulykker blandt lønmodtagere i forhold til antal årsværk blandt lønmodtagere.

Dermed tages der ikke alene højde for, at deltidsarbejde forekommer i forskelligt

omfang afhængig af branche, men også at beskæftigelsen varierer over året.

Oplysninger om antal årsværk stammer fra Danmarks Statistiks register Beskæftigelse

for lønmodtager (BFL), som indeholder månedsbaserede oplysninger om

lønudbetalinger til ansatte i danske virksomheder, herunder hvor mange timer

personerne er ansat og arbejdsstedets branche. På baggrund af BFL er opgjort antallet

af årsværk for ansatte lønmodtagere i branchegrupper (tabel B.8).

Anmeldte arbejdsulykker er endvidere blevet koblet med data om lønmodtagerjob i

BFL via CVR-nummer og oplysninger om ulykkestidspunkt. Hvis en person har flere

ansættelser i pågældende måned, prioriteres det job med flest timer. I den videre

analyse anvendes oplysninger om arbejdsstedets branche fra BFL. Herved opnås en

korrektion af de registrerede brancheoplysninger ved anmeldelsen af arbejdsulykken

og et mere retvisende billede af den relative forekomst mellem branchegrupper for en

række af de 36 branchegrupper. Der sker især korrektioner af de tilfælde, hvor

arbejdsulykker sket blandt ansatte i kommuner anmeldes fra rådhuset og branchen

derfor ofte vil være inden for kontor og ikke fx hjemmehjælp. Ved den anvendte

metode flyttes en relativ stor andel af arbejdsulykkerne anmeldt inden for Kontor til

især branchegrupperne Døgninstitutioner og hjemmepleje og Daginstitutioner, men

også til Rengøring og Undervisning

I koblingen af anmeldte arbejdsulykker og BFL er det årligt for knap 10 pct. af de

anmeldte alvorlige arbejdsulykker ikke muligt at identificere et lønmodtagerjob med

den oplyste CVR-enhed i anmeldelsen Det skyldes mangelfulde oplysninger om cpr-

og CVR-numre i anmeldelsen og især, at der for skadelidte ikke findes et

lønmodtagerjob i BFL på ulykkestidspunktet. De knap 10 pct. af tilfældene indgår

derfor ikke i de beregnede incidenser for forekomsten af arbejdsulykker pr. 1.000

årsværk i branchegrupper eller samlet set for alle branchegrupper (tabel B.6 – B.7).

For en nærmere beskrivelse henvises til ’Arbejdsulykker. Arbejdstilsynet årsopgørelse 2013. Anmeldte

arbejdsulykker 2008-2013. Tema: Unges og nyansattes ulykkesrisiko’. Arbejdstilsynet, november 2014.

http://arbejdstilsynet.dk/da/statistik/arbejdsskader/arbejdsskader-arsopgorelser.aspx

Tabeller

Tabel B.1: Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for

arbejdsmiljølovens område fordelt på opgørelsestidspunkt og kendelse

Ulykkesår

2004

Anmeldt pr. 31. december 2012

Kendelse om varigt mén

Ikke afgjorte m.fl.

Anmeldt pr. 31. december 2013

Kendelse om varigt mén

Ikke afgjorte m.fl.

Anmeldt pr. 31. december 2014

Kendelse om varigt mén

Ikke afgjorte m.fl.

Anmeldt pr. 31. december 2015

Kendelse om varigt mén

Ikke afgjorte m.fl.

19.837

6.357

19.859

6.358

19.889

6.362

19.894

6.360

2005

20.446

6.703

20.498

6.713

20.525

6.714

20.545

6.717

2006

20.679

7.174

20.739

7.187

20.795

7.187

20.825

7.192

2007

20.460

6.989

20.551

7.021

20.610

7.042

20.650

7.051

2008

20.351

7.108

20.501

7.172

20.597

7.201

20.637

7.213

2009

18.207

6.587

18.411

6.693

18.518

6.723

18.611

6.745

2010

18.227

6.875

201

18.656

7.159

110

18.869

7.235

19.016

7.277

2011

16.185

5.371

788

17.332

6.400

288

17.711

6.655

149

17.945

6.752

16.581

4.764

1.338

17.703

5.882

480

18.058

6.229

186

17.049

3.872

2.376

18.092

5.365

683

17.811

3.399

2.955

2012

2013

2014

Kilde: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

*)Tallene omfatter arbejdsulykker anmeldt til og med 31. december i henholdsvis 2012, 2013, 2014 og 2015, mens

kendelsen er opgjort i 2. kvartal henholdsvis 2013, 2014, 2015 og 2016

Tabel B.2: Sygedagpengesager med over 30 dages fravær og anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, der kan

relateres til et sygefravær over 30 dage 2004-2014

Sygedagpengesager

over 30 dages fravær*)

År/

ulykkesår

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

***)

Arbejdsulykker

anmeldt til Arbejdstilsynet

**)

Antal

45.313

Ændring

(procent)

Arbejdsulykker

med over 30 dages fravær

Antal

6.743

Andel

(procent)

14,9

15,1

15,3

15,2

15,1

15,2

15,3

15,4

14,1

14,0

12,7

6,8

3,6

-0,1

-1,7

-11,6

4,6

-5,7

-8,8

-3,0

-10,6

Ændring

(procent)

Antal

163.759

167.768

179.126

185.599

182.913

180.442

182.399

176.163

164.505

152.790

145.594

Ændring

(procent)

2,4

6,8

3,6

-1,4

1,1

-3,4

-6,6

-7,1

-4,7

47.749

48.708

48.973

48.645

42.543

44.329

41.369

41.405

40.312

39.746

5,4

2,0

0,5

-0,7

-12,5

4,2

-6,7

0,1

-2,6

-1,4

7.202

7.460

7.453

7.323

6.471

6.771

6.387

5.828

5.653

5.056

Kilde: Arbejdstilsynet på baggrund af Danmarks Statistiks Syge- og barselsdagpengeregister.

Sygdagpengesager vedr. kronisk syge og flexjob er ikke omfattet af opgørelsen. I de tilfælde, hvor dato for sidste

dagpengedag i en sag et givet år er uoplyst, beregnes sygedagpengeperiodens længde frem til sidst dag i

referenceperioden. Det betyder, at antallet af sygedagpengesager i 2014 med over 30 dages fravær er lidt for lavt.

**)

Opgørelsen er baseret på kobling af data om arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring pr. 31. december 2015. I det tilfælde en arbejdsulykke er anmeldt til både Arbejdstilsynet og

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvendes ulykkesdato registreret i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvorfor afvigelser

fra Arbejdstilsynets egen statistik kan forekomme.

***)

Foreløbige tal.

Tabel B.3: Kobling af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring inden for arbejdsmiljølovens område 2004-2014

Ulykkesår

2004

Både i AT og ASK

Match på EASY-nummer og cpr-nummer

Match på CPR-nummer og ulykkesdato

Match på CPR-nummer og højst 14 dage mellem ulykkesdatoer

Kun i AT

Kun i ASK

I alt

15.855

14.449

1.340

29.458

4.039

49.352

2005

16.230

15.125

1.032

31.519

4.315

52.064

2006

16.245

15.220

956

32.463

4.580

53.288

2007

15.988

15.134

801

32.985

4.662

53.635

2008

16.029

15.187

769

32.616

4.608

53.253

2009

14.202

13.377

773

28.341

4.409

46.952

2010

14.402

13.092

1.247

29.927

4.614

48.943

2011

13.408

11.860

1.464

27.961

4.537

45.906

2012

13.086

11.586

1.412

28.319

4.972

46.377

2013

12.736

11.620

1.040

27.576

5.356

45.668

2014

12.314

11.093

1.146

27.432

5.497

45.243

Kilde: Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Foreløbige tal, som omfatter anmeldte arbejdsulykker til og med 31. december 2015.

Tabel B.4: Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

der har ført til længerevarende sygefravær og/eller varigt mén fordelt på myndighed 2004-

2013

Ulykkesår

2004

Længerevarende sygefravær, alene anmeldt til AT

Længerevarende sygefravær, anmeldt til både AT og ASK

Længerevarende sygefravær og varigt mén, anmeldt til både AT og ASK

Varigt mén, anmeldt til både AT og ASK

Varigt mén, alene anmeldt til ASK

I alt

1.602

2.570

2.571

2.948

841

10.532

2005

1.783

2.686

2.733

3.010

974

11.186

2006

1.929

2.646

2.885

3.203

1.104

11.767

2007

2.056

2.588

2.809

3.145

1.097

11.695

2008

1.960

2.605

2.758

3.321

1.134

11.778

2009

1.668

2.262

2.541

3.101

1.103

10.675

2010

1.863

2.235

2.673

3.339

1.265

11.375

2011

1.786

2.113

2.488

3.025

1.239

10.651

2012

1.578

1.983

2.267

2.828

1.134

9.790

2013

1.567

2.096

1.990

2.409

966

9.028

2014

1.395

2.310

1.351

1.517

531

7.104

Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Danmarks Statistiks Syge- og barselsdagpengeregister.

Foreløbige tal, som omfatter anmeldte arbejdsulykker til og med 31. december 2015 og kendelser i Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring er opgjort i 2. kvartal 2016.

Tabel B.5: Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær 2011-2013, samt prognose for

endeligt niveau i 2013

Ulykkesår

2011

Arbejdsulykker, der har ført til varigt mén

Arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær

Arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær*)

Prognose for arbejdsulykker, der har ført til mén og/eller langvarigt sygefravær

Antal beskæftigede

Antal alvorlige arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede

2.704.542

3,9

2.698.418

3,6

2.684.840

3,4

6.752

6.387

10.651

2012

6.229

5.828

9.790

2013

5.365

5.653

9.028

2014

**)

3.399

5.056

7.104

8.650

*'*)

2.693.948

3,2

***)

Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik

(RAS) og Syge- og barselsdagpengeregister.

*) Summen af alvorlige arbejdsulykker er lavere end summen af de to kategorier af alvorlige arbejdsulykker, da det enkelte

ulykkestilfælde kun indgår én gang.

**) Tallene for 2014 er foreløbige og de endelige tal vil være højere.

***) Prognose for det endelige niveau i 2014.

Der er foretaget en mindre datarensning af EASY- og CPR-numre i datagrundlaget i forhold den

foregående status, hvilket har resulteret i mindre ændringer (0,3-0,7 pct.) i det årlige antal alvorlige

arbejdsulykker før 2011.

Tabel B.6: Anmeldte arbejdsulykker blandt lønmodtagere, der har ført til varigt mén og/eller

længerevarende sygefravær, pr. 31. december 2015, fordelt på branchegruppe 2008-2014

Ulykkesår

Branche (AT 36 gruppering)

01 Anlægsarbejde

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

03 Færdiggørelse af byggeri

04 Butikker

05 Engros

06 Elektronik

07 Energi og råstoffer

08 Installation og reparation af maskine

09 Kemi og medicin

10 Metal og maskiner

11 Plast, glas og beton

12 Tekstil og papir

13 Transportmidler

14 Træ og møbler

15 Film, presse og bøger

16 IT og telekommunikation

17 Kontor

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

19 Slagterier

20 Nærings- og nydelsesmidler

21 Politi, beredskab og fængsler

22 Religiøse institutioner og begravelse

23 Vand, kloak og affald

24 Frisører og anden personlig pleje

25 Hotel og camping

26 Kultur og sport

27 Rengøring

28 Restauranter og barer

29 Transport af gods

30 Transport af passagerer

31 Daginstitutioner

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

33 Hospitaler

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

35 Undervisning

36 Universiteter og forskning

37 Ukendt **)

Total

2008

206

739

489

437

546

817

263

179

147

578

242

233

281

365

180

375

143

675

260

610

1.261

322

532

1.193

11.778

2009

175

648

418

439

445

496

202

153

133

557

244

183

235

384

106

195

347

589

237

633

1.314

360

513

994

10.675

2010

182

655

399

482

484

164

118

607

255

176

192

432

115

222

419

102

733

269

684

1.484

342

106

579

1.046

11.375

2011

168

706

392

474

435

500

171

121

621

250

175

161

370

109

233

337

110

599

256

634

1.312

324

545

1.013

10.651

2012

160

650

385

420

390

426

154

113

565

222

149

147

370

168

391

118

565

270

551

1.157

321

521

911

9.790

2013

151

561

363

368

361

368

155

117

529

224

150

154

364

166

327

110

523

191

496

1.024

310

101

523

843

9.028

2014

123

483

308

258

276

324

110

379

155

116

106

208

172

285

450

170

395

798

220

426

677

7.104

Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Danmarks Statistiks register Beskæftigelse for lønmodtagere

(BFL) og Syge- og barselsdagpengeregister.

Foreløbige tal, som omfatter anmeldte arbejdsulykker til og med 31. december 2015 og kendelser i Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring er opgjort i 2. kvartal 2016. Prognose for total i 2014 fremgår af tabel B.5

**)

Opgørelsen er baseret på en kobling af anmeldte arbejdsulykker med oplysninger om ansættelsesstedets branche på

ulykkestidspunktet i Danmarks Statistiks register Beskæftigelse for lønmodtagere

(BFL). Gruppe ’37 Ukendt’ omfatter

anmeldte arbejdsulykker, hvor det ikke har været muligt at koble med oplysninger i BFL pga. mangelfulde oplysninger om

CPR- og CVR-numre i skadesanmeldelsen, eller hvor der for skadelidte ikke findes en lønmodtageransættelse på det

aktuelle CVR-nummer i BFL på ulykkestidspunktet.

Tabel B.7: Anmeldte arbejdsulykker blandt lønmodtagere, der har ført til varigt mén og/eller

længerevarende sygefravær, pr 1.000 årsværk, fordelt på branchegruppe 2008-2014

Ulykkesår

Branche (AT 36 gruppering)

01 Anlægsarbejde

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

03 Færdiggørelse af byggeri

04 Butikker

05 Engros

06 Elektronik

07 Energi og råstoffer

08 Installation og reparation af maskine

09 Kemi og medicin

10 Metal og maskiner

11 Plast, glas og beton

12 Tekstil og papir

13 Transportmidler

14 Træ og møbler

15 Film, presse og bøger

16 IT og telekommunikation

17 Kontor

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

19 Slagterier

20 Nærings- og nydelsesmidler

21 Politi, beredskab og fængsler

22 Religiøse institutioner og begravelse

23 Vand, kloak og affald

24 Frisører og anden personlig pleje

25 Hotel og camping

26 Kultur og sport

27 Rengøring

28 Restauranter og barer

29 Transport af gods

30 Transport af passagerer

31 Daginstitutioner

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

33 Hospitaler

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

35 Undervisning

36 Universiteter og forskning

37 Ukendt

Total*

**)

2008

12,5

10,2

9,0

2,7

3,6

2,3

2,5

6,6

2,5

7,8

7,4

5,5

7,3

6,4

1,8

0,6

1,5

6,8

13,4

7,9

6,2

2,9

9,7

3,4

5,7

8,1

4,1

8,7

6,8

4,9

8,3

3,3

1,9

3,4

0,9

4,8

2009

11,5

10,8

8,3

2,9

3,2

2,1

2,2

5,4

2,5

5,5

6,7

5,3

7,0

7,4

1,5

0,8

1,5

7,0

10,3

7,3

6,3

3,6

10,4

4,4

6,1

7,5

2,7

8,3

6,3

4,9

8,4

3,5

2,0

3,3

0,9

4,5

2010

13,1

11,9

8,6

3,2

3,5

2,4

2,5

6,3

2,2

5,9

6,1

6,2

5,7

5,2

1,4

1,2

1,7

7,7

10,4

6,4

7,1

4,6

11,5

4,6

6,9

9,1

3,0

11,0

6,9

5,2

9,4

3,3

2,8

3,7

1,2

5,0

2011

11,2

12,6

8,6

3,2

1,9

2,7

6,7

2,4

6,0

6,1

4,4

5,7

6,4

1,0

0,8

1,7

7,5

10,5

5,6

6,2

3,0

10,9

4,1

7,4

7,6

3,1

8,9

6,8

5,0

8,6

3,2

2,1

3,4

1,0

4,6

2012

10,4

11,6

8,3

2,9

2,8

1,8

2,5

5,9

1,6

5,1

5,5

4,3

5,6

5,7

1,4

0,7

1,6

6,6

9,2

5,3

6,3

2,7

9,7

3,1

5,3

8,6

3,2

8,5

7,3

4,3

7,8

3,2

1,9

3,4

0,8

4,3

2013

9,8

10,3

7,9

2,5

2,6

1,6

2,0

5,0

1,3

4,6

5,6

3,9

5,8

5,4

0,9

0,7

1,4

6,4

9,7

5,5

6,2

3,5

8,8

4,1

5,3

7,2

2,8

7,8

5,6

3,9

6,9

3,0

2,5

3,5

0,7

4,0

2014

7,5

8,6

6,6

1,8

2,0

1,2

1,5

3,9

1,1

4,0

3,9

4,1

3,9

5,0

0,7

0,3

1,0

4,3

7,6

3,7

2,4

7,8

2,7

5,3

6,2

2,3

6,7

4,9

3,2

5,3

2,1

1,2

2,7

0,8

3,1

Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Danmarks Statistiks register Beskæftigelse for lønmodtagere

(BFL) og Syge- og barselsdagpengeregister.

*) Opgørelsen for 2014 er foreløbig og de endelige tal vil være højere.

**) Antallet af annmeldte alvorlige arbejdsulykker er under 5 tilfælde pr. år

***)

Gruppe ’37 Ukendt’ i tabel B.6 indgår ikke i beregningen af den totale incidens.

Tabel B.8: Antal årsværk for lønmodtagere fordelt på branchegruppe 2008-2014

År

Branche (AT 36 gruppering)

01 Anlægsarbejde

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

03 Færdiggørelse af byggeri

04 Butikker

05 Engros

06 Elektronik

07 Energi og råstoffer

08 Installation og reparation af maskine

09 Kemi og medicin

10 Metal og maskiner

11 Plast, glas og beton

12 Tekstil og papir

13 Transportmidler

14 Træ og møbler

15 Film, presse og bøger

16 IT og telekommunikation

17 Kontor

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

19 Slagterier

20 Nærings- og nydelsesmidler

21 Politi, beredskab og fængsler

22 Religiøse institutioner og begravelse

23 Vand, kloak og affald

24 Frisører og anden personlig pleje

25 Hotel og camping

26 Kultur og sport

27 Rengøring

28 Restauranter og barer

29 Transport af gods

30 Transport af passagerer

31 Daginstitutioner

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

33 Hospitaler

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

35 Undervisning

36 Universiteter og forskning

37 Uoplyst og andet

Total

2008

16.421

72.516

54.539

160.489

149.944

33.801

15.770

8.996

28.665

104.659

35.717

12.208

24.636

22.806

35.457

59.995

374.803

35.706

17.426

35.473

59.087

11.763

10.239

6.575

14.225

31.761

46.309

34.986

77.837

38.449

124.860

151.997

97.092

35.205

154.453

38.265

975

2.234.106

2009

15.276

60.218

50.301

153.083

140.322

30.069

15.453

8.101

28.780

89.668

30.251

10.176

21.961

17.974

33.308

58.544

362.944

34.683

17.819

32.283

60.670

11.976

10.204

6.410

12.905

32.061

46.522

33.540

71.201

37.613

128.238

156.918

102.150

36.556

157.111

40.999

767

2.157.052

2010

13.843

54.899

46.189

149.285

136.442

28.208

14.606

7.508

28.359

82.062

26.846

9.214

20.658

15.701

31.706

57.474

359.689

33.250

16.875

30.092

60.520

12.049

9.991

6.238

12.582

31.945

46.005

33.552

66.408

39.159

130.913

157.498

103.476

37.949

158.361

43.256

613

2.113.421

2011

14.934

56.097

45.756

149.253

137.754

28.206

14.668

7.509

28.480

83.091

27.842

8.842

21.295

15.087

31.044

57.758

360.882

33.330

16.723

28.554

59.632

12.072

10.037

6.076

12.341

31.597

44.409

35.500

67.100

37.490

127.772

153.124

101.969

38.298

159.241

43.755

430

2.107.948

2012

15.342

55.829

46.389

146.603

137.355

27.407

15.019

7.905

29.130

82.771

28.011

8.544

20.283

14.671

30.057

58.045

360.234

33.830

16.138

27.962

58.926

12.319

10.044

5.725

12.170

31.560

45.302

37.362

66.317

36.828

127.860

148.916

101.422

39.568

155.019

44.963

393

2.096.221

2013

15.439

54.687

46.226

145.151

137.977

26.694

14.169

7.985

30.144

79.239

27.751

8.257

20.205

14.158

29.848

56.962

365.080

35.112

15.460

28.168

58.349

12.284

9.896

5.622

12.332

31.585

45.470

38.644

67.302

34.047

125.867

149.417

103.264

40.700

150.514

47.129

305

2.091.441

2014

16.407

56.429

46.525

145.426

137.892

26.298

13.335

8.032

31.884

81.047

27.862

8.236

19.884

14.288

29.874

57.794

369.973

35.903

15.247

28.576

55.498

12.238

9.659

5.535

13.009

32.154

46.262

41.206

67.668

34.410

123.694

150.443

104.392

41.685

155.792

47.616

288

2.112.467

Kilde: Arbejdstilsynet på baggrund af Danmarks Statistiks register Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL).