Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 69
Offentligt
1750483_0001.png
NOTAT:
B
elAsTNiNgsiNdeks
2016
fOr
psykisk ArBejdsmiljø
Og muskel
-
skeleTBesvær
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0002.png
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-
skeletbesvær
Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien
Indhold
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær ..................................................................1
Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien .................................................................................1
Resumé .................................................................................................................................................................2
Baggrund ..............................................................................................................................................................3
Indeks for psykisk arbejdsmiljø .......................................................................................................................3
Resultater vedrørende psykisk arbejdsmiljø ................................................................................................5
Indeks for muskel-skeletbesvær .....................................................................................................................10
Resultater vedrørende muskel–skeletbesvær .............................................................................................11
Konklusion .........................................................................................................................................................16
Bilag ...................................................................................................................................................................17
Bilag 1 – figurer for delkomponenter af det psykiske belastningsindeks ......................................................17
Psykosocial eksponering ............................................................................................................................18
Mobning .....................................................................................................................................................20
Vold ...........................................................................................................................................................22
Trusler om vold..........................................................................................................................................24
Symptomer på stress ..................................................................................................................................26
Depressionssymptomer ..............................................................................................................................28
Mobning og depressionssymptomer ..........................................................................................................30
Vold eller trusler samt depressionssymptomer ..........................................................................................32
Bilag 2 – figurer for delkomponenter af indeks for muskel-skeletbesvær .....................................................34
Fysisk hårdt arbejde ...................................................................................................................................35
Mindst én fysisk eksponering ....................................................................................................................37
Træt efter arbejde .......................................................................................................................................39
Smerter i arbejdet .......................................................................................................................................41
1
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0003.png
Resumé
Spørgeskemaundersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred’ er en national repræsentativ spørgeskemaundersøgelse
af danske lønmodtageres arbejdsmiljø. Den er nu gennemført tre gange, hvorfor det er muligt at se på
udviklingen i arbejdsmiljø i perioden 2012 til 2014 til 2016. Nærværende notat beskriver resultater for
belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær i ’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’.
Hver af de to indekser er baseret på en kombination af selvrapporterede eksponeringer og samtidige
symptomer.
Resultater for ’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’ viser, at for de to overordnede belastningsindekser
vedrørende henholdsvis psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær, er der siden 2012 sket en stigning i
andelen af lønmodtagere, der falder inden for definitionerne af indekserne. Dette er forholdsvis konsistent
henover brancher, sektorer, køn- og aldersgrupper, men enkelte grupper oplever et fald i andelen af
lønmodtagere, som falder indenfor indekset.
Andelen af personer, der falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø er steget fra 14,5 % i
2012 til 16,9 % i 2016. Det betyder, at andelen af beskæftigede lønmodtagere, der falder inden for indekset for
psykisk arbejdsmiljø, er steget relativt med 16,8 %. Denne stigning er statistisk signifikant og skyldes især at
andelen, som angiver at have symptomer på stress, depressive symptomer eller har en høj psykisk
eksponeringsscore er steget signifikant. Der har desuden været en mindre, men dog statistisk signifikant
stigning i andelen som angiver eksponeringen: at have været udsat for vold. Stigningen i andelen af belastede
inden for det psykiske arbejdsmiljø gælder især brancher, hvor der arbejdes med og er stor kontakt med
mennesker. Det gælder især brancherne ’døgninstitutioner og hjemmepleje’, ’restauranter og barer’, ’hotel og
camping’, ’undervisning’ samt ’transport af passagerer’.
Tallene for 2016 viser, at kvinder er særligt udsatte i det psykiske arbejdsmiljø, og specielt i aldersgruppen af
25-34 årige falder mange inden for det psykiske belastningsindeks. Der er desuden forskel på sektorer, hvor en
større andel af lønmodtagerne i den offentlige sektor falder inden for belastningsindekset for psykisk
arbejdsmiljø sammenlignet med den private sektor. Denne forskel formindskes, men forsvinder ikke, efter
justering for branche eller køn og alder, svarende til, at forskellen mellem sektorer ikke udelukkende er båret
af bestemte brancher eller køn- og aldersgrupper.
Andelen af personer, der falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, er steget fra 9,7 % i
2012 til 11,1 % i 2016. Således er andelen af lønmodtagere, der har muskel-skeletbesvær steget med 14,8 %.
Denne stigning kan især tilskrives stigningen i andelen af personer, der rapporterer symptomerne ’træthed
efter arbejde’ og ’begrænsning i arbejdet på grund af smerter’. Det er især i brancher med en høj grad af
manuelt arbejde, hvor der har været stigning i belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Det gælder
eksempelvis ’frisører og anden personlig pleje’, ’slagterier’ og ’installation og reparation af maskiner’.
Tallene for 2016 viser, ligesom tallene fra 2012 og 2014, at unge lønmodtagere er særligt udsatte for at falde
inden for indekset for muskel-skeletbesvær, og det samme er lønmodtagere i den private sektor. Branche, køn
og alder har ikke nævneværdig betydning for forskellen mellem sektorerne.
2
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0004.png
Baggrund
Notatet beskriver resultater for belastningsindeks vedrørende psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær i
undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred’ i perioden 2012-2016’. Spørgeskemaundersøgelsen ’Arbejdsmiljø
og Helbred’ er nu gennemført tre gange, hvorfor det er muligt at se på udviklingen i danske lønmodtageres
arbejdsmiljø i perioden 2012 til 2014 til 2016. I hver runde bestod stikprøven af mindst 50.000 personer og
svarprocenterne har ligget mellem 52 og 57 %.
Resultaterne er vist som andele (%) af lønmodtagerne, der falder inden for definitionen af indekset for de to
områder. Andelene er opdelt på henholdsvis Arbejdstilsynets 36 branchegrupper, sektor samt køn og alder.
Alle andele (%) er vægtet på en måde, der tager hensyn til sandsynligheden for at blive udtrukket til
undersøgelsen, sandsynligheden for at besvare spørgeskemaet samt køn, alder og jobgruppe.
Indeks for psykisk arbejdsmiljø
Nedenstående afsnit om psykisk arbejdsmiljø omhandler primært det overordnede indeks for psykisk
arbejdsmiljø. Indekset består af tre delkomponenter, som efterfølgende er beskrevet ganske kort (figurer er
vedlagt i bilag).
Indekset blev udviklet i 2013. Udviklingen af indekset tog udgangspunkt i den eksisterende videnskabelige
litteratur vedrørende psykisk arbejdsmiljø, og de udvalgte spørgsmål er stærkt associeret med sygefravær,
depression og dårligt mentalt helbred. I lyset af dette har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
(NFA) i samarbejde med Arbejdstilsynet udvalgt spørgsmål med faglig og handlingsrelevant fokus.
Indekset er konstrueret således, at en person
både
skal være eksponeret og have symptomer for at falde inden
for definitionen af belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Personen skal have:
•
en høj grad af psykosociale eksponeringer
målt ved 11 spørgsmål og samtidig
symptomer på stress målt ved 3 spørgsmål
eller
•
været udsat for mobning og samtidig have
depressive symptomer målt ved 12
spørgsmål,
eller
•
været udsat for vold og/eller trusler om vold
og samtidig have depressive symptomer målt
ved 12 spørgsmål
Figur 1. Definitionen af belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø
3
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0005.png
Det er således ikke nok, at en person angiver en given eksponering. Personen skal også angive at have visse
symptomer for at falde inden for indekset for psykisk arbejdsmiljø som vist i ovenstående figur – der er en
grafisk illustration og ikke afspejler reelle størrelser. De blå cirkler er eksponeringer, de røde er symptomer og
den grå skravering er lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. En
person kan kun tælle én gang i opgørelsen af belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Dette udelukker
ikke, at personen også falder inden for belastningsindekset for muskelskeletbesvær.
Psykosociale eksponeringer kombineret med stresssymptomer
På baggrund af nedenstående 11 spørgsmål scores personernes samlede psykosociale eksponering:
• Hvor ofte får du den hjælp og støtte, du har brug for fra din nærmeste leder?
• Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet?
• Hvor ofte samarbejder du og dine kolleger, når der opstår problemer, der kræver løsninger?
• Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?
• Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?
• Hvor ofte får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde?
• Hvor ofte får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit arbejde?
• Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver?
• Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde?
• Hvor ofte oplever du, at du har nok tid til dine arbejdsopgaver?
• Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at holde?
Værdierne (0-4) i de 11 spørgsmål summeres til en samlet score for psykosocial eksponering (0-44). Personer
med en score på mindst 19 anses som psykosocialt eksponeret.
Denne score kombineres med NFA’s modificerede
Percieved Stress Scale,
der måler oplevede symptomer på
stress i forbindelse med arbejdet. I denne skala indgår følgende tre spørgsmål:
• Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at vanskelighederne på arbejdet hobede sig sådan op,
at du ikke kunne klare dem?
• Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt dig sikker på dine evner til at klare vanskeligheder på
arbejdet?
• Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at tingene på arbejdet udviklede sig, som du ønskede
det?
Ud fra værdierne (0-4) fra disse tre spørgsmål summeres en samlet score for stresssymptomer (0-12). Personer
med en score på mindst 6 anses som havende symptomer på stress.
Mobning kombineret med depressive symptomer
I det psykiske belastningsindeks beregnes et særskilt delelement for mobning kombineret med depressive
symptomer. Personer, der svarer ”Ja” til at de har været udsat for mobning inden for det seneste år, angives
som eksponeret for mobning, mens personer, der svarer ”Nej, aldrig”, angives som ikke-eksponerede for
mobning.
Depressive symptomer måles ved brug af MDI-skalaen (Major Depression Inventory), der er en velvalideret
og meget anvendt skala (0-50). Personer med en MDI-score på mindst 13 anses som havende depressive
symptomer.
Vold og trusler om vold kombineret med depressive symptomer
I det psykiske belastningsindeks beregnes et særskilt delelement for vold og trusler om vold kombineret med
depressive symptomer. Personer, der svarer ”Ja” til at have været udsat for vold eller trusler om vold inden for
4
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0006.png
det seneste år, angives som eksponeret for vold og trusler om vold, mens personer, der svarer ”Nej, aldrig”,
angives som ikke-eksponeret for vold og trusler om vold.
Depressive symptomer måles ved brug af MDI-skalaen, der er en valideret og meget anvendt skala (0-50).
Personer med en MDI-score på mindst 13 anses som havende depressive symptomer.
Resultater vedrørende psykisk arbejdsmiljø
Andelen af personer, der falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø er steget fra 14,5 % i
2012 til 16,9 % i 2016, jf. Figur 2. Det betyder, at andelen af beskæftigede lønmodtagere, der falder inden for
indekset for psykisk arbejdsmiljø, er steget relativt med 16,8 %. Denne stigning er statistisk signifikant.
Indeks for psykisk arbejdsmiljø
2016
2014
2012
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
Figur 2. Andelen af lønmodtagere, der falder inden for definitionen af belastningsindeks for psykisk
arbejdsmiljø.
Resultaterne for det psykiske belastningsindeks, fordelt på de 36 branchegrupper som Arbejdstilsynet
anvender, fremgår af Figur 3, næste side. Heraf ses, at brancherne ’døgninstitutioner og hjemmepleje’,
’restauranter og barer’, ’hotel og camping’, ’undervisning’ samt ’transport af passagerer’, har den største andel
af lønmodtagere, som falder inden for indekset (øverst i figur 3) i 2016. I disse brancher falder 20-25 % af
lønmodtagerne inden for det psykiske belastningsindeks. I branchen ’døgninstitutioner og hjemmepleje’ er
tallet for 2016 i alt 27 %. I 2016 har brancherne ’kemi og medicin’, ’transportmidler’, ’træ og møbler’,
’opførelse og nedrivning af byggeri’ samt ’elektronik’ den mindste andel af lønmodtagere, som falder inden
for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø.
Generelt har der i mange brancher været stigninger i andelen af lønmodtagere, som falder inden for det
psykiske belastningsindeks i perioden 2012-2016. Brancherne ’døgninstitutioner og hjemmepleje’,
’restauranter og barer’, ’hotel og camping’ samt ’transport af passagerer’ er endvidere karakteriseret ved, at
der særligt mellem 2014 og 2016 har været en stigning i andelen, som falder inden for belastningsindekset. I
enkelte brancher har der været et fald fra 2012 til 2016 i andelen af lønmodtagerne, som falder inden for det
psykiske belastningsindeks. Det gælder brancherne ’slagterier’, ’transport af gods’, ’nærings- og
nydelsesmidler’, ’vand, kloak og affald’, ’elektronik’, ’træ og møbler’ samt ’kemi og medicin’.
5
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0007.png
0
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
28 Restauranter og barer
25 Hotel og camping
35 Undervisning
30 Transport af passagerer
27 Rengøring
31 Daginstitutioner
33 Hospitaler
19 Slagterier
21 Politi, beredskab og fængsler
Total
12 Tekstil og papir
26 Kultur og sport
24 Frisører og anden personlig pleje
05 Engros
01 Anlægsarbejde
10 Metal og maskiner
04 Butikker
29 Transport af gods
11 Plast, glas og beton
17 Kontor
15 Film, presse og bøger
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
08 Installation og reparation af maskine
03 Færdiggørelse af byggeri
07 Energi og råstoffer
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
16 IT og telekommunikation
20 Nærings- og nydelsesmidler
23 Vand, kloak og affald
36 Universiteter og forskning
22 Religiøse institutioner og begravelse
06 Elektronik
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
14 Træ og møbler
13 Transportmidler
09 Kemi og medicin
5
10
15
20
25
30
2016
2014
2012
Figur 3. Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø –
fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
6
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0008.png
De enkelte delelementer, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, udvikler sig forskelligt
over perioden 2012-2016, jf. Tabel 1 og 2. Stigningen i det psykiske belastningsindeks 2012-2016 har været
godt 2 procentpoint. Stigningen skyldes ikke, at flere rapporterer at være udsat for mobning og trusler om
vold, men derimod at andelen, som angiver at have symptomer på stress, have symptomer på depression eller
har en høj psykisk eksponeringsscore er steget signifikant. Der har været en mindre, men dog statistisk
signifikant stigning i andelen, som har været udsat for vold (0,57 %-point).
Tabel 1. Udviklingen i andelen af personer, der falder inden for delelementer i indekset for psykisk
arbejdsmiljø (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Ændring
P-værdi
2012
2014
2016
Delelementer i indeks
i %-point
(2012-
%
%
%
2012-2016
2016)
Udsat for mobning
Udsat for vold
11,77
5,41
8,51
20,49
22,03
20,84
14,46
11,59
5,79
8,39
21,09
22,28
21,12
15,13
11,79
5,98
8,78
22,56
24,99
23,12
16,89
0,03
0,57
0,27
2,07
2,96
2,28
2,43
0,938
0,029
0,406
<0,001
<0,001
<0,001
<0,001
Eksponeringer
Truet med vold
Psykisk eksponeringsscore
på mindst 19
Depressionsscore på
mindst 13
Stress-symptom-score på
mindst 6
Indeks for psykisk arbejdsmiljø,
total
Symptomer
Samlet indeks
Tabel 2: Udviklingen af enkelte risikofaktorer der indgår i ’psykisk eksponeringsscore’ i
belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, 2012-16. Baseret på NFAs arbejdsmiljø og helbred 2012,
2014 og 2016 kalibreret til landsgennemsnit
Gn.snit.
2012
3,56
4,02
4,19
4,34
2,87
3,85
3,74
4,33
3,28
2,61
3,11
Psykosociale eksponeringer
Gn.snit
2014
3,55
4,03
4,22
4,32
2,80
3,87
3,76
4,30
3,25
2,60
3,13
Gn. Snit
2016
3,56
4,01
4,20
4,30
2,79
3,85
3,75
4,28
3,27
2,66
3,13
Ændring
af gn.snit.
2012-2016
0,007
-0,005
0,002
- 0,045
-0,074
0,005
0,014
-0,048
-0,017
0,048
0,017
P-værdi
Hjælp og støtte fra nærmeste leder?
Kollegial anerkendelse
Kollegialt samarbejde
Indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver løses
Følelsesmæssigt berørt af arbejdet
Nok information, for at udføre arbejdet
Vejledning og instruktion
Klarhed i arbejdsopgaver
Modsatrettede krav i arbejdet
Ej nok tid til arbejdsopgaver
Tidsfrister, som er svære at holde
0,554
0,580
0,830
<0,001*
<0,001*
0,578
0,173
<0,001*
0,161
<0,001*
0,143
7
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0009.png
Tabel 2 viser, at der er sket en positiv udvikling - i den gennemsnitlige score inden for én af de 11
psykosociale eksponeringer, når disse studeres enkeltvis. Der er tale om eksponeringen ”følelsesmæssigt
berørt af arbejdet”, hvor den gennemsnitlige score er faldet. Omvendt er der sket en negativ udvikling i
eksponeringerne ”Ej nok tid til arbejdsopgaver”, hvor den gennemsnitlige score er steget og i eksponeringerne
”indflydelse på, hvordan opgaverne løses” og ”klarhed i arbejdsopgaverne”, hvor den gennemsnitlige score er
faldet. For de øvrige syv psykosociale eksponeringer, er der ingen signifikante ændringer sket fra 2012 til
2016.
Figur 4 viser, hvordan det psykiske belastningsindeks er fordelt i henholdsvis den offentlige og den private
sektor. Det fremgår, at andelen af lønmodtagere, der falder inden for det psykiske belastningsindeks, er højere
i den offentlige sektor i forhold til den private sektor. Denne forskel er statistisk signifikant.
Total
Offentlig
2016
2014
2012
Privat
0%
5%
10%
15%
20%
25%
Figur 4. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø
– fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Robusthedsvurderinger viser, at forskellen mindskes, men ikke forsvinder, ved justering for køn og alder.
Forskelle i det psykiske belastningsindeks kan således ikke udelukkende forklares ved køn- og aldersforskelle
for lønmodtagere i de to sektorer. Robusthedsvurderingerne viser dog også, at en del af forskellene mellem
sektorer kan forklares ved branche, da nogle brancher hovedsagligt findes i én af sektorerne. Et eksempel er
den store branche ’døgninstitutioner og hjemmepleje’, som i stor udstrækning hører til i den offentlige sektor,
og som samtidig har en stor andel af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset for psykisk
arbejdsmiljø.
Figurer af delelementer af det psykiske belastningsindeks (bilag 1) viser, at alle delelementer af indekset er
hyppigere forekommende i den offentlige sektor end i den private sektor. Især det at have været udsat for vold,
eller at have været udsat for trusler om vold, er hyppigere forekommende i den offentlige sektor. Figurerne
viser også, at kvinder i højere grad end mænd svarer, at de har været udsat for vold eller trusler om vold.
Figur 5 viser køns- og aldersforskelle i resultaterne for det psykiske belastningsindeks. Af figuren ses, at der
er flere kvinder end mænd, som falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Figuren viser
også, at det især er kvinder i aldersgruppen 25-34 år, som falder inden for belastningsindekset for psykisk
arbejdsmiljø. I 2016 falder 22 % af kvinderne i aldersgruppen 25-34 år inden for belastningsindekset. Dette er
8
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0010.png
en stigning på cirka 2,5 %-point siden 2014 og yderligere en stigning på cirka 3 %-point siden 2012 (i alt 5,5
%-point over hele perioden). Figuren viser dog, at næsten alle køn- og aldersgrupper har oplevet en stigning i
andelen af lønmodtagere, som falder inden for indekset for psykisk arbejdsmiljø fra 2012 til 2016.
Total
Kvinder, 55 - 64 år
Kvinder, 45 - 54 år
Kvinder, 35 - 44 år
Kvinder, 25 - 34 år
Kvinder, 18 - 24 år
Mænd, 55 - 64 år
Mænd, 45 - 54 år
Mænd, 35 - 44 år
Mænd, 25 - 34 år
Mænd, 18 - 24 år
0%
5%
10%
15%
20%
25%
2016
2014
2012
Figur 5. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø
– fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Se figurer for delelementer af det psykiske belastningsindeks i bilag 1.
9
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0011.png
Indeks for muskel-skeletbesvær
Indekset for muskel-skeletbesvær rummer følgende delelementer:
Eksponeringer:
• Hårdt fysisk arbejde
• Udsættelse for mindst én uhensigtsmæssig ergonomisk belastning i arbejdsmiljøet
Symptomer:
• Begrænsning i arbejdet på grund af smerter inden for de seneste tre måneder
• Træthed efter en typisk arbejdsdag.
Konstruktionen af indekset tog udgangspunkt i den videnskabelige litteratur om fysisk arbejdsmiljø. Indekset
afspejler centrale og validerede mål for eksponering, der er anvendt i adskillige undersøgelser. Således er
indekset for muskel-skeletbesvær defineret ved, at en person falder inden for definitionen af indekset, hvis
han/hun:
•
oplever arbejdet som fysisk hårdt, dvs. scorer
mindst 6 på en skala fra 0-10 på spørgsmålet:
Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit
nuværende arbejde?
er udsat for mindst én af følgende eksponeringer i
arbejdet:
• Går eller står mindst ¾ af tiden
• Arbejder med ryggen vredet eller
foroverbøjet uden at støtte med hænder og
arme mindst ¼ af tiden
• Har armene løftet i eller over skulderhøjde
mindst ¼ af tiden
• Gør de samme armbevægelser mange gange
i minuttet (fx pakkearbejde, montering,
maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af
tiden
• Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet
mindst ¼ af tiden
• Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden
• Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden
• Typisk løfter 30 kg eller derover.
har været begrænset i arbejdet på grund af
smerter inden for de sidste tre måneder
er ’Noget træt’, ’Meget træt’ eller ’Helt udmattet’
efter en typisk arbejdsdag
og
•
og
•
og
•
Figur 6. Definitionen af belastningsindekset for muskel-skeletbesvær.
Det er således i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt at være udsat for en eller flere eksponeringer i arbejdet.
Man skal også have en grad af symptomer i form af smerter og træthed for at falde inden-for
belastningsindekset for muskel-skeletbesvær som visualiseret i figur 6, der er en grafisk illustration og ikke
afspejler reelle størrelser. De blå cirkler er eksponeringer, de røde er symptomer og den grå skravering er
10
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0012.png
lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. En person kan kun tælle én
gang i opgørelsen af belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Dette udelukker ikke, at personen også
falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø.
Resultater vedrørende muskel–skeletbesvær
Andelen af personer, der falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, er steget fra 9,7 % i
2012 til 11,1 % i 2016. Således er andelen af lønmodtagere, som falder inden for indekset for muskel-
skeletbesvær steget relativt med 14,8 %.
Indeks for muskelskeletbesvær
2016
2014
2012
0
2
4
6
8
10
12
Figur 7. Andelen af lønmodtagere, der falder inden for definitionen af belastningsindeks for muskel-
skeletbesvær.
Resultaterne vedrørende indekset for muskel-skeletbesvær viser, at især i brancher præget af manuelt arbejde
falder en stor andel af lønmodtagerne inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær (Figur 8). I
brancher med den største andel lønmodtagere falder cirka en fjerdedel af lønmodtagerne inden for indekset for
muskelskeletbesvær. Denne andel er cirka fem gange så stor som andelen i de mindst belastede brancher, hvor
kun cirka 5 % bliver kategoriseret med muskel-skeletbesvær.
Brancher med den største andel af lønmodtagere, der falder inden for indekset, er ’frisører og anden personlig
pleje’, ’rengøring’, ’opførelse og nedrivning af byggeri’, ’slagterier’ og ’anlægsarbejde’. ’Frisører og anden
personlig pleje’ skiller sig dog ud ved, at hele 37 % i 2016 er kategoriseret med muskel-skeletbesvær. Dette tal
er dog behæftet med en stor usikkerhed, da et meget lille antal lønmodtagere i branchen har besvaret
spørgeskemaet. Brancherne med den mindste andel lønmodtagere, der falder inden for indekset er ’IT og
telekommunikation’, ’universiteter og forskning’, ’kontor’, ’energi og råstoffer’ samt ’undervisning’.
For mange brancher, men ikke alle, har der været stigninger i andelen med muskel-skeletbesvær i perioden
2012 til 2016. Det gælder især brancherne ’frisører og anden personlig pleje’, ’slagterier’, ’installation og
reparation af maskiner’ samt ’kultur og sport’. I enkelte brancher ses et fald i andelen af lønmodtagere, som
falder inden for indekset for muskel-skeletbesvær i perioden 2012 til 2016. Det gælder brancherne ’hotel og
camping’, ’hospitaler’, ’religiøse institutioner og begravelse’, ’energi og råstoffer’ samt ’universiteter og
forskning’, som har oplevet et fald i andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset for
muskel-skeletbesvær fra 2012 til 2016.
11
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0013.png
0
24 Frisører og anden personlig pleje
27 Rengøring
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
19 Slagterier
01 Anlægsarbejde
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
03 Færdiggørelse af byggeri
28 Restauranter og barer
08 Installation og reparation af maskine
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
13 Transportmidler
26 Kultur og sport
20 Nærings- og nydelsesmidler
11 Plast, glas og beton
04 Butikker
25 Hotel og camping
14 Træ og møbler
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
29 Transport af gods
31 Daginstitutioner
33 Hospitaler
Total
12 Tekstil og papir
30 Transport af passagerer
05 Engros
21 Politi, beredskab og fængsler
22 Religiøse institutioner og begravelse
15 Film, presse og bøger
06 Elektronik
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
09 Kemi og medicin
35 Undervisning
07 Energi og råstoffer
17 Kontor
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
5
10
15
20
25
30
35
40
2016
2014
2012
Figur 8. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær –
fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
12
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0014.png
Den overordnede stigning i indekset for muskel-skeletbesvær afspejles kun i nogle af delelementerne i
indekset. Således ses af Tabel 3, at det især er delelementerne, ’træthed efter arbejde’ og ’begrænsning i
arbejdet på grund af smerter’, der er steget signifikant siden 2012. Den stigende tendens genfindes ikke for
’fysisk hårdt arbejde’, hvor der ikke har været en statistisk signifikant udvikling fra 2012-2016. For ’mindst
én muskel-skeleteksponering i arbejdet’ har der været en nedgang i andelen af lønmodtagere, som er
eksponeret, men resultatet er ikke statistisk signifikant.
Tabel 3. Udvikling i andelen af personer, der falder inden for delelementer i indekset for muskel-
skeletbesvær (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
2012
2014
2016
Ændring
Delelementer i indeks
%
%
%
i %-point
2012-2016
Fysisk hårdt arbejde
P-værdi
(2012-
2016)
0,426
0,052
0,002
<0,001
<0,001
Eksponeringer
31,46
59,27
63,98
24,87
9,67
27,38
56,96
64,27
23.48
8,53
31,01
58,16
65,76
26,81
11,10
-0,45
-1,11
1,78
1,95
1,43
Symptomer
Mindst én fysisk eksponering i
arbejdet
Noget træt, meget træt, helt
udmattet efter arbejde
Begrænset i arbejdet pga.
smerter
Indeks for muskel-skeletbesvær,
total
Samlet indeks
Tabel 4: Udviklingen af eksponeringerne, der indgår i ’mindst en fysisk eksponering i arbejdet’ i
belastningsindekset for muskel-skelet, 2012-14.
2012
2014
2016
Ændring
Delelementer i indeks
%
%
%
i %-point
2012-2016
Går og står mindst 3/4 af tiden
Sidder på hug mindst 1/4 af tiden
Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden
Bærer eller løfter mindst 1/4 af tiden
Typiske løft vejer mindst 30 kg.
Vrider i ryggen mindst 1/4 af tiden
Arme løftet mindst 1/4 af tiden
Gentagne bevægelser mindst 1/4 af tiden
40,96
17,16
21,09
31,35
5,12
29,29
19,43
22,20
39,29
17,17
20,91
30,67
4,26
27,91
18,33
20,44
40,79
18,21
22,25
31,75
4,15
30,69
20,18
22,55
- 0,43
1,05
1,16
0,4
-0,97
1,40
0,76
0,35
P-værdi
(2012-
2016)
0,766
0,027*
0,026*
0,487
<0,000*
0,012*
0,127
0,485
Udviklingen i de otte muskel-skelet eksponeringer, som indgår i belastningsindekset for muskel-skelet, er vist
i tabel 4. Som det fremgår, er der fra 2012 til 2016 sket en signifikant stigning i andelen, som ”sidder på hug”,
”skubber og trækker” og ”vrider i ryggen” i mindst 1/4 af arbejdsdagen. Omvendt er der sket et fald i andelen,
som ofte foretager ”løft som vejer mindst 30 kg”. Samlet set er der ikke sket en signifikant ændring i andelen
af lønmodtagere, som er udsat for mindst én af de otte påvirkninger.
13
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0015.png
I figur 9 ses andelen af lønmodtagere med muskel-skeletbesvær i sektorer. Det ses, at 11,5 % af lønmodtagere
i det private og 10,4 % af lønmodtagere i det offentlige falder inden for belastningsindekset for muskel-
skeletbesvær. Denne forskel er ikke statistisk signifikant, og den ændres ikke nævneværdigt med justering for
branche, køn og alder, svarende til at branche, køn og alder ikke har betydning for den lille forskel.
Total
Offentlig
2016
2014
2012
Privat
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
14%
Figur 9. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær
– fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
14
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0016.png
Figur 10 viser andelen af belastede med muskel-skeletbesvær i forskellige køn- og aldersgrupper. Af figuren
ses, at det overvejende er unge kvinder og mænd (aldersgruppen 18-24 år), som er belastede. Især unge
kvinder oplever at være mere belastede med muskel-skeletbesvær i 2016 i forhold til tidligere.
Total
Kvinder, 55 - 64 år
Kvinder, 45 - 54 år
Kvinder, 35 - 44 år
Kvinder, 25 - 34 år
Kvinder, 18 - 24 år
Mænd, 55 - 64 år
Mænd, 45 - 54 år
Mænd, 35 - 44 år
Mænd, 25 - 34 år
Mænd, 18 - 24 år
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
14%
16%
18%
2016
2014
2012
Figur 10. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær
– fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
En del af forklaringen på, at så stor en andel unge lønmodtagere falder inden for belastningsindekset for
muskel-skeletbesvær kan være selektion. Det kan eksempelvis forekomme, hvis de unge i alderen 18-24 år,
som er på arbejdsmarkedet, overvejende er ansat i brancher med overvejende fysisk/manuelt arbejde, og hvis
der samtidig kun er ganske få med længerevarende uddannelse, som er kommet ud på arbejdsmarkedet.
Supplerende analyser viser, at det især er unge kvinder i den private sektor, som falder inden for
belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Også for mænd er der flest som falder inden for indekset i den
private sektor (unge kvinder ligger dog allerhøjest). Kønsforskelle i belastningsindekset for muskel-
skeletbesvær afspejler især kønsforskelle i det private erhvervsliv.
Se figurer for delelementer af indeks for muskel-skeletbesvær i bilag 2.
15
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0017.png
Konklusion
Konklusionen på resultaterne fra ’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’ er, at for de to overordnede
belastningsindekser for henholdsvis psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær, er der siden 2012 sket en
stigning i andelen af beskæftigede lønmodtagere, som falder inden for de to indekser. Denne stigning er
forholdsvis konsistent henover brancher, sektorer, køn- og aldersgrupper. Enkelte grupper har dog oplevet et
fald i andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekserne.
Stigningen i andelen af lønmodtagere, som falder inden for indekset for psykisk arbejdsmiljø, forekommer
især i brancher, hvor der arbejdes med mennesker, og hvor en relativ stor andel i forvejen falder inden for
belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Kvinder er særligt udsatte i det psykiske arbejdsmiljø, og især i
aldersgruppen 25-34 år falder en stor andel inden for det psykiske belastningsindeks. Stigningen i det psykiske
belastningsindeks kan især tilskrives at andelen, som angiver at have symptomer på stress, depressive
symptomer eller har en høj psykisk eksponeringsscore er steget signifikant.
Brancherne ’døgninstitutioner og hjemmepleje’, ’restauranter og barer’, ’hotel og camping’, ’undervisning’
samt ’transport af passagerer’, har den største andel af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindekset
for psykisk arbejdsmiljø i 2016. I disse brancher falder 20-25 % af lønmodtagerne inden for indekset. I
branchen ’døgninstitutioner og hjemmepleje’ er tallet for 2016 27 %.
Andelen af lønmodtagere, der falder inden for det psykiske belastningsindeks, er statistisk signifikant højere i
den offentlige sektor sammenlignet med den private. En del af forskellen kan forklares ved forskelle i køn- og
aldersfordeling samt branche.
Stigningen i andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær,
gælder især brancher, hvor arbejdet fortrinsvis er manuelt arbejde. Unge kvinder og mænd er særligt udsatte i
det fysiske arbejdsmiljø. Endvidere falder en forholdsvis lille andel af de ældre inden for belastningsindekset
for muskel-skeletbesvær. Stigningen kan tilskrives statistisk signifikante stigninger siden 2012 i ’træthed efter
arbejde’ og ’begrænsning i arbejdet på grund af smerter’. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde
er faldet fra 2012-2016, mens det andet eksponeringsmål om løft og arbejdsstillinger ikke har ændret sig
statistisk signifikant i perioden.
Brancher med den største andel af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset for muskel-
skeletbesvær, er ’frisører og anden personlig pleje’, ’rengøring’, ’opførelse og nedrivning af byggeri’,
’slagterier’ og ’anlægsarbejde’. I disse brancher falder cirka en fjerdedel af lønmodtagerne inden for indekset.
16
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0018.png
Bilag
Bilag 1 – figurer for delkomponenter af det psykiske belastningsindeks
Fordelinger på branche viser, at der i branchegrupperne ’slagterier’, ’undervisning’ samt ’døgninstitutioner og
hjemmepleje’ findes den største andel af personer, der har en høj score på skalaen for psykosociale
eksponeringer i 2016. Det fremgår i øvrigt, at en bred sammensætning af branchegrupper ligger henholdsvis
højt og lavt på listen.
I brancherne ’restauranter og barer’, ’rengøring’, ’frisører og anden personlig pleje’, ’døgninstitutioner og
hjemmepleje’, ’slagterier’ finder vi en særligt stor andel, der har været udsat for mobning og som samtidig
scorer højt på depressionsskalaen. På slagterierne er der sket et stort fald i andelen af personer, der oplever
mobning og depressive symptomer. For mobning alene er det især branchen ’slagterier’, hvor en stor andel af
lønmodtagerne angiver at have været udsat for mobning.
I brancher, hvor der arbejdes med og er stor kontakt med mennesker, rapporterer markant flere end
gennemsnittet blandt alle brancher, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for fysisk vold på
arbejdet eller trusler om vold på arbejdet. Branchen ’døgninstitutioner og hjemmepleje’ adskiller sig i
særlig grad fra alle andre, idet niveauet for fysisk vold eller trusler om vold er højt, samtidig med, at der er
sket en stor stigning. I kombination af vold, trusler om vold samt symptomer på depression er det især
branchen ’døgninstitutioner og hjemmepleje’, hvor en stor andel af lønmodtagerne er udsatte.
I opgørelsen af andelen af lønmodtagere med symptomer på stress ses, at også her ligger ’rengøring’, ’frisører
og anden personlig pleje’, ’døgn- og hjemmeplejen’ samt ’slagterier’ højt. Også her ses en stor stigning i
branchen ’døgninstitutioner og hjemmepleje’, men også i ’bygge- og anlægssektoren’. ’Slagterier’ har en
mindre andel med symptomer på stress i 2016 i forhold til 2012.
Den højeste andel lønmodtagere med depressionssymptomer ses blandt servicebrancher (’restauranter og
barer’, ’hotel og camping’, ’rengøring’, ’butikker’) samt blandt lønmodtagere i brancherne ’døgninstitutioner
og hjemmepleje’ og ’undervisning’. Der er mere end 35 % af lønmodtagerne i ’restaurationer og barer’ og i
’hotel og camping’, der har en relativt høj depressionsscore.
17
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0019.png
Psykosocial eksponering
0
19 Slagterier
35 Undervisning
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
33 Hospitaler
12 Tekstil og papir
15 Film, presse og bøger
27 Rengøring
05 Engros
03 Færdiggørelse af byggeri
01 Anlægsarbejde
28 Restauranter og barer
31 Daginstitutioner
21 Politi, beredskab og fængsler
30 Transport af passagerer
Total
29 Transport af gods
25 Hotel og camping
14 Træ og møbler
10 Metal og maskiner
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
11 Plast, glas og beton
06 Elektronik
23 Vand, kloak og affald
26 Kultur og sport
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
22 Religiøse institutioner og begravelse
24 Frisører og anden personlig pleje
17 Kontor
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
07 Energi og råstoffer
13 Transportmidler
04 Butikker
20 Nærings- og nydelsesmidler
08 Installation og reparation af maskine
09 Kemi og medicin
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
2016
2014
2012
5
10
15
20
25
30
35
Figur 11. Andelen af lønmodtagere med en høj grad af psykosociale eksponeringer (score ≥19)
- fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
18
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0020.png
Total
Offentlig
2016
2014
2012
Privat
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Figur 12. Andelen af lønmodtagere med en høj grad af psykosociale eksponeringer (score ≥19)
- fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Total
Kvinder, 55 - 64 år
Kvinder, 45 - 54 år
Kvinder, 35 - 44 år
Kvinder, 25 - 34 år
Kvinder, 18 - 24 år
Mænd, 55 - 64 år
Mænd, 45 - 54 år
Mænd, 35 - 44 år
Mænd, 25 - 34 år
Mænd, 18 - 24 år
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
2016
2014
2012
Figur 13. Andelen af lønmodtagere med en høj grad af psykosociale eksponeringer (score ≥19)
- fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
19
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0021.png
Mobning
19 Slagterier
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
28 Restauranter og barer
30 Transport af passagerer
24 Frisører og anden personlig pleje
20 Nærings- og nydelsesmidler
14 Træ og møbler
27 Rengøring
22 Religiøse institutioner og begravelse
10 Metal og maskiner
31 Daginstitutioner
23 Vand, kloak og affald
11 Plast, glas og beton
33 Hospitaler
21 Politi, beredskab og fængsler
35 Undervisning
13 Transportmidler
07 Energi og råstoffer
Total
25 Hotel og camping
05 Engros
04 Butikker
29 Transport af gods
01 Anlægsarbejde
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
12 Tekstil og papir
17 Kontor
26 Kultur og sport
06 Elektronik
03 Færdiggørelse af byggeri
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
08 Installation og reparation af maskine
09 Kemi og medicin
36 Universiteter og forskning
15 Film, presse og bøger
16 IT og telekommunikation
0
5
10
15
20
25
30
2016
2014
2012
Figur 14. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det seneste
år - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
20
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0022.png
Total
Offentlig
2016
2014
2012
Privat
0,0%
2,0%
4,0%
6,0%
8,0%
10,0%
12,0%
14,0%
Figur 15. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det
seneste år - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Total
Kvinder
Kvinder, 55 - 64 år
Kvinder, 45 - 54 år
Kvinder, 35 - 44 år
Kvinder, 25 - 34 år
Kvinder, 18 - 24 år
Mænd
Mænd, 55 - 64 år
Mænd, 45 - 54 år
Mænd, 35 - 44 år
Mænd, 25 - 34 år
Mænd, 18 - 24 år
0
2
4
6
8
10
12
14
16
2016
2014
2012
Figur 16. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det
seneste år – fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
21
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0023.png
Vold
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
35 Undervisning
31 Daginstitutioner
33 Hospitaler
21 Politi, beredskab og fængsler
Total
30 Transport af passagerer
28 Restauranter og barer
27 Rengøring
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
25 Hotel og camping
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
04 Butikker
01 Anlægsarbejde
22 Religiøse institutioner og begravelse
29 Transport af gods
15 Film, presse og bøger
17 Kontor
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
10 Metal og maskiner
06 Elektronik
11 Plast, glas og beton
05 Engros
20 Nærings- og nydelsesmidler
26 Kultur og sport
36 Universiteter og forskning
23 Vand, kloak og affald
19 Slagterier
14 Træ og møbler
13 Transportmidler
12 Tekstil og papir
03 Færdiggørelse af byggeri
24 Frisører og anden personlig pleje
16 IT og telekommunikation
09 Kemi og medicin
08 Installation og reparation af maskine
07 Energi og råstoffer
0
5
10
15
20
25
30
35
2016
2014
2012
Figur 17. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold inden for det seneste
år – fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
22
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0024.png
Total
Offentlig
2016
2014
2012
Privat
0,0%
2,0%
4,0%
6,0%
8,0%
10,0%
12,0%
14,0%
16,0%
Figur 18. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold inden for det seneste
år - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Total
Kvinder
Kvinder, 55 - 64 år
Kvinder, 45 - 54 år
Kvinder, 35 - 44 år
Kvinder, 25 - 34 år
Kvinder, 18 - 24 år
Mænd
Mænd, 55 - 64 år
Mænd, 45 - 54 år
Mænd, 35 - 44 år
Mænd, 25 - 34 år
Mænd, 18 - 24 år
0
2
4
6
8
10
12
2016
2014
2012
Figur 19. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold inden for det seneste
år - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
23
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0025.png
Trusler om vold
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
33 Hospitaler
30 Transport af passagerer
35 Undervisning
21 Politi, beredskab og fængsler
31 Daginstitutioner
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
Total
25 Hotel og camping
28 Restauranter og barer
01 Anlægsarbejde
23 Vand, kloak og affald
04 Butikker
22 Religiøse institutioner og begravelse
29 Transport af gods
26 Kultur og sport
17 Kontor
13 Transportmidler
27 Rengøring
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
36 Universiteter og forskning
11 Plast, glas og beton
15 Film, presse og bøger
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
20 Nærings- og nydelsesmidler
03 Færdiggørelse af byggeri
19 Slagterier
10 Metal og maskiner
05 Engros
14 Træ og møbler
16 IT og telekommunikation
09 Kemi og medicin
08 Installation og reparation af maskine
07 Energi og råstoffer
12 Tekstil og papir
06 Elektronik
24 Frisører og anden personlig pleje
0
5
10
15
20
25
30
35
40
2016
2014
2012
Figur 20. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for trusler om vold inden for
det seneste år - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
24
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0026.png
Total
Offentlig
2016
2014
2012
Privat
0,0%
2,0%
4,0%
6,0%
8,0%
10,0%
12,0%
14,0%
16,0%
18,0%
Figur 21. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for trusler om vold inden for
det seneste år - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Total
Kvinder
Kvinder, 55 - 64 år
Kvinder, 45 - 54 år
Kvinder, 35 - 44 år
Kvinder, 25 - 34 år
Kvinder, 18 - 24 år
Mænd
Mænd, 55 - 64 år
Mænd, 45 - 54 år
Mænd, 35 - 44 år
Mænd, 25 - 34 år
Mænd, 18 - 24 år
0
2
4
6
8
10
12
14
2016
2014
2012
Figur 22. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for trusler om vold inden for
det seneste år, - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0027.png
Symptomer på stress
0
27 Rengøring
24 Frisører og anden personlig pleje
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
19 Slagterier
08 Installation og reparation af maskine
03 Færdiggørelse af byggeri
31 Daginstitutioner
28 Restauranter og barer
33 Hospitaler
25 Hotel og camping
35 Undervisning
23 Vand, kloak og affald
11 Plast, glas og beton
Total
01 Anlægsarbejde
20 Nærings- og nydelsesmidler
10 Metal og maskiner
30 Transport af passagerer
04 Butikker
17 Kontor
05 Engros
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
26 Kultur og sport
21 Politi, beredskab og fængsler
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
36 Universiteter og forskning
29 Transport af gods
14 Træ og møbler
09 Kemi og medicin
13 Transportmidler
06 Elektronik
15 Film, presse og bøger
16 IT og telekommunikation
12 Tekstil og papir
07 Energi og råstoffer
22 Religiøse institutioner og begravelse
2016
2014
2012
5
10
15
20
25
30
35
Figur 23. Andelen af lønmodtagere med symptomer på stress - fordelt på 36 branchegrupper
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
26
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0028.png
Total
Offentlig
2016
2014
2012
Privat
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Figur 24. Andelen af lønmodtagere med symptomer på stress (Percieved Stress Scale ≥6) -
fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Total
Kvinder, 55 - 64 år
Kvinder, 45 - 54 år
Kvinder, 35 - 44 år
Kvinder, 25 - 34 år
Kvinder, 18 - 24 år
Mænd, 55 - 64 år
Mænd, 45 - 54 år
Mænd, 35 - 44 år
Mænd, 25 - 34 år
Mænd, 18 - 24 år
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
2016
2014
2012
Figur 25. Andelen af lønmodtagere med symptomer på stress (Percieved Stress Scale ≥6) - fordelt på
køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
27
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0029.png
Depressionssymptomer
0
28 Restauranter og barer
25 Hotel og camping
26 Kultur og sport
15 Film, presse og bøger
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
27 Rengøring
04 Butikker
35 Undervisning
20 Nærings- og nydelsesmidler
31 Daginstitutioner
36 Universiteter og forskning
Total
13 Transportmidler
33 Hospitaler
09 Kemi og medicin
01 Anlægsarbejde
21 Politi, beredskab og fængsler
17 Kontor
10 Metal og maskiner
14 Træ og møbler
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
19 Slagterier
16 IT og telekommunikation
24 Frisører og anden personlig pleje
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
30 Transport af passagerer
11 Plast, glas og beton
05 Engros
08 Installation og reparation af maskine
03 Færdiggørelse af byggeri
29 Transport af gods
06 Elektronik
22 Religiøse institutioner og begravelse
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
07 Energi og råstoffer
12 Tekstil og papir
23 Vand, kloak og affald
2016
2014
2012
5
10
15
20
25
30
35
40
45
Figur 26. Andelen af lønmodtagere med høj depressionsscore (MDI≥13) - fordelt på Arbejdstilsynets
28
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0030.png
36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Total
Offentlig
2016
2014
2012
Privat
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Figur 27. Andelen af lønmodtagere med høj depressionsscore (MDI≥13) - fordelt på
sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Total
Kvinder, 55 - 64 år
Kvinder, 45 - 54 år
Kvinder, 35 - 44 år
Kvinder, 25 - 34 år
Kvinder, 18 - 24 år
Mænd, 55 - 64 år
Mænd, 45 - 54 år
Mænd, 35 - 44 år
Mænd, 25 - 34 år
Mænd, 18 - 24 år
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
2016
2014
2012
Figur 28. Andelen af lønmodtagere med høj depressionsscore (MDI≥13) - fordelt på køn og
alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
29
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0031.png
Mobning og depressionssymptomer
0
28 Restauranter og barer
27 Rengøring
24 Frisører og anden personlig pleje
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
19 Slagterier
21 Politi, beredskab og fængsler
11 Plast, glas og beton
20 Nærings- og nydelsesmidler
26 Kultur og sport
30 Transport af passagerer
08 Installation og reparation af maskine
31 Daginstitutioner
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
35 Undervisning
13 Transportmidler
04 Butikker
05 Engros
25 Hotel og camping
10 Metal og maskiner
12 Tekstil og papir
Total
22 Religiøse institutioner og begravelse
33 Hospitaler
01 Anlægsarbejde
07 Energi og råstoffer
17 Kontor
03 Færdiggørelse af byggeri
06 Elektronik
16 IT og telekommunikation
14 Træ og møbler
15 Film, presse og bøger
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
29 Transport af gods
36 Universiteter og forskning
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
09 Kemi og medicin
23 Vand, kloak og affald
2016
2014
2012
2
4
6
8
10
12
14
Figur 29. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning og som har en høj
30
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0032.png
depressionsscore - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Total
Offentlig
2016
2014
2012
Privat
0%
1%
2%
3%
4%
5%
6%
7%
Figur 30. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det
seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og
Helbred 2012-2016)
Total
Kvinder, 55 - 64 år
Kvinder, 45 - 54 år
Kvinder, 35 - 44 år
Kvinder, 25 - 34 år
Kvinder, 18 - 24 år
Mænd, 55 - 64 år
Mænd, 45 - 54 år
Mænd, 35 - 44 år
Mænd, 25 - 34 år
Mænd, 18 - 24 år
0%
1%
2%
3%
4%
5%
6%
7%
8%
9%
2016
2014
2012
Figur 31. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det
seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og
Helbred 2012-2016)
31
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0033.png
Vold eller trusler samt depressionssymptomer
0
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
30 Transport af passagerer
33 Hospitaler
31 Daginstitutioner
35 Undervisning
28 Restauranter og barer
21 Politi, beredskab og fængsler
25 Hotel og camping
Total
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
27 Rengøring
01 Anlægsarbejde
04 Butikker
29 Transport af gods
13 Transportmidler
11 Plast, glas og beton
17 Kontor
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
14 Træ og møbler
26 Kultur og sport
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
23 Vand, kloak og affald
15 Film, presse og bøger
10 Metal og maskiner
05 Engros
36 Universiteter og forskning
08 Installation og reparation af maskine
03 Færdiggørelse af byggeri
06 Elektronik
07 Energi og råstoffer
09 Kemi og medicin
12 Tekstil og papir
16 IT og telekommunikation
19 Slagterier
20 Nærings- og nydelsesmidler
22 Religiøse institutioner og begravelse
24 Frisører og anden personlig pleje
2016
2014
2012
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
Figur 32. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold eller trusler om vold
32
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0034.png
inden for det seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på 36
branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Total
Offentlig
2016
2014
2012
Privat
0%
1%
2%
3%
4%
5%
6%
7%
8%
Figur 33. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold eller trusler om vold
inden for det seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på
sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Total
Kvinder, 55 - 64 år
Kvinder, 45 - 54 år
Kvinder, 35 - 44 år
Kvinder, 25 - 34 år
Kvinder, 18 - 24 år
Mænd, 55 - 64 år
Mænd, 45 - 54 år
Mænd, 35 - 44 år
Mænd, 25 - 34 år
Mænd, 18 - 24 år
0%
1%
2%
3%
4%
5%
6%
7%
8%
9%
2016
2014
2012
Figur 34. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold eller trusler om vold
inden for det seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på køn og
alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
33
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0035.png
Bilag 2 – figurer for delkomponenter af indeks for muskel-skeletbesvær
Brancherne ’opførelse og nedrivning af byggeri’, ’frisører og anden personlig pleje’, ’landbrug, skovbrug og
fiskeri’, ’rengøring’ samt ’restauranter og barer’ er de brancher, hvor flest lønmodtagere rapporterer at have et
fysisk hårdt arbejde. Dette er ikke overraskende: Brancher præget af manuelt arbejde oplever generelt høje
fysiske krav i arbejdet, og i brancher præget af stillesiddende arbejde er andelen, som falder inden for
belastningsindekset for muskel-skeletbesvær mindre end 10 %.
I figuren for de fysiske eksponeringer (’mindst én muskel-skeleteksponering inklusiv tunge løft’) ses samme
tendens som for fysisk hårdt arbejde: Brancher præget af manuelt arbejde oplever generelt høje fysiske krav i
arbejdet. Brancher, der markerer sig på dette område, er således ’frisører og anden personlig pleje’,
’restauranter og barer’, ’rengøring’, ’butikker’ samt ’opførelse og nedrivning af byggeri’. Blandt frisørerne er
det mere end 90 %, som rapporterer at have mindst én fysisk eksponering i 2016. Da denne branche er meget
lille, er der ikke tal for 2012 og 2014, og gruppens øvrige tal fortolkes med forbehold.
I følgende brancher svarer særligt mange, at de oplever en relativt høj grad af træthed efter arbejde:
’døgninstitutioner og hjemmepleje’, ’undervisning’, ’landbrug, skovbrug og fiskeri’ samt ’slagterier’. Specielt
inden for ’døgninstitutioner og hjemmepleje’ er der sket markante stigninger i andelen af trætte lønmodtagere.
Lønmodtagere i brancherne ’hospitaler’, ’hotel og camping’ samt ’anlægsarbejde’ oplever sig derimod mindre
trætte end tidligere.
Der er særligt mange, som er begrænset af smerter i arbejdet i brancherne ’frisører og anden personlig pleje’,
’slagterier’, ’rengøring’, ’færdiggørelse af byggeri’ samt ’anlægsarbejde’.
34
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0036.png
Fysisk hårdt arbejde
0
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
24 Frisører og anden personlig pleje
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
27 Rengøring
28 Restauranter og barer
19 Slagterier
03 Færdiggørelse af byggeri
01 Anlægsarbejde
08 Installation og reparation af maskine
25 Hotel og camping
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
13 Transportmidler
14 Træ og møbler
04 Butikker
11 Plast, glas og beton
20 Nærings- og nydelsesmidler
29 Transport af gods
23 Vand, kloak og affald
31 Daginstitutioner
26 Kultur og sport
10 Metal og maskiner
33 Hospitaler
Total
22 Religiøse institutioner og begravelse
12 Tekstil og papir
30 Transport af passagerer
21 Politi, beredskab og fængsler
05 Engros
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
15 Film, presse og bøger
06 Elektronik
09 Kemi og medicin
35 Undervisning
07 Energi og råstoffer
17 Kontor
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
10
20
30
40
50
60
70
80
2016
2014
2012
Figur 35. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde – fordelt på Arbejdstilsynets 36
branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
35
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0037.png
Total
Offentlig
2016
2014
2012
Privat
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
Figur 36. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde – fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og
Helbred 2012-2016)
Total
Kvinder, 55 - 64 år
Kvinder, 45 - 54 år
Kvinder, 35 - 44 år
Kvinder, 25 - 34 år
Kvinder, 18 - 24 år
Mænd, 55 - 64 år
Mænd, 45 - 54 år
Mænd, 35 - 44 år
Mænd, 25 - 34 år
Mænd, 18 - 24 år
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
2016
2014
2012
Figur 37. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde – fordelt på køn og
alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
36
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0038.png
Mindst én fysisk eksponering
0
24 Frisører og anden personlig pleje
28 Restauranter og barer
27 Rengøring
04 Butikker
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
19 Slagterier
03 Færdiggørelse af byggeri
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
08 Installation og reparation af maskine
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
25 Hotel og camping
14 Træ og møbler
31 Daginstitutioner
13 Transportmidler
20 Nærings- og nydelsesmidler
22 Religiøse institutioner og begravelse
01 Anlægsarbejde
10 Metal og maskiner
11 Plast, glas og beton
33 Hospitaler
12 Tekstil og papir
26 Kultur og sport
23 Vand, kloak og affald
Total
29 Transport af gods
35 Undervisning
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
30 Transport af passagerer
06 Elektronik
05 Engros
21 Politi, beredskab og fængsler
09 Kemi og medicin
15 Film, presse og bøger
17 Kontor
07 Energi og råstoffer
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
2016
2014
2012
10
20
30
40
50
60
70
80
90 100
Figur 38. Andelen af lønmodtagere med mindst én fysisk eksponering i arbejdet inklusiv tunge
løft – fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
37
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0039.png
Total
Offentlig
2016
2014
2012
Privat
53%
54%
55%
56%
57%
58%
59%
60%
61%
Figur 39. Andelen af lønmodtagere med mindst én fysisk eksponering i arbejdet inklusiv tunge løft
– fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Total
Kvinder, 55 - 64 år
Kvinder, 45 - 54 år
Kvinder, 35 - 44 år
Kvinder, 25 - 34 år
Kvinder, 18 - 24 år
Mænd, 55 - 64 år
Mænd, 45 - 54 år
Mænd, 35 - 44 år
Mænd, 25 - 34 år
Mænd, 18 - 24 år
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
2016
2014
2012
Figur 40. Andelen af lønmodtagere med mindst én fysisk eksponering i arbejdet inklusiv tunge løft
– fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
38
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0040.png
Træt efter arbejde
0
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
35 Undervisning
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
19 Slagterier
24 Frisører og anden personlig pleje
15 Film, presse og bøger
28 Restauranter og barer
31 Daginstitutioner
27 Rengøring
33 Hospitaler
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
30 Transport af passagerer
11 Plast, glas og beton
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
14 Træ og møbler
04 Butikker
25 Hotel og camping
Total
09 Kemi og medicin
20 Nærings- og nydelsesmidler
03 Færdiggørelse af byggeri
01 Anlægsarbejde
29 Transport af gods
08 Installation og reparation af maskine
22 Religiøse institutioner og begravelse
36 Universiteter og forskning
10 Metal og maskiner
23 Vand, kloak og affald
05 Engros
26 Kultur og sport
21 Politi, beredskab og fængsler
13 Transportmidler
16 IT og telekommunikation
17 Kontor
12 Tekstil og papir
06 Elektronik
07 Energi og råstoffer
2016
2014
2012
10
20
30
40
50
60
70
80
90 100
Figur 41. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være træt efter en typisk arbejdsdag – fordelt
på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
39
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0041.png
Total
Offentlig
2016
2014
2012
Privat
58%
60%
62%
64%
66%
68%
70%
Figur 42. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være træt efter en typisk arbejdsdag
– fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Total
Kvinder, 55 - 64 år
Kvinder, 45 - 54 år
Kvinder, 35 - 44 år
Kvinder, 25 - 34 år
Kvinder, 18 - 24 år
Mænd, 55 - 64 år
Mænd, 45 - 54 år
Mænd, 35 - 44 år
Mænd, 25 - 34 år
Mænd, 18 - 24 år
56%
58%
60%
62%
64%
66%
68%
70%
72%
2016
2014
2012
Figur 43. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være træt efter en typisk arbejdsdag
– fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
40
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0042.png
Smerter i arbejdet
24 Frisører og anden personlig pleje
19 Slagterier
27 Rengøring
03 Færdiggørelse af byggeri
01 Anlægsarbejde
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
28 Restauranter og barer
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
31 Daginstitutioner
08 Installation og reparation af maskine
11 Plast, glas og beton
14 Træ og møbler
23 Vand, kloak og affald
20 Nærings- og nydelsesmidler
04 Butikker
13 Transportmidler
26 Kultur og sport
10 Metal og maskiner
25 Hotel og camping
21 Politi, beredskab og fængsler
33 Hospitaler
29 Transport af gods
Total
30 Transport af passagerer
35 Undervisning
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
12 Tekstil og papir
22 Religiøse institutioner og begravelse
15 Film, presse og bøger
05 Engros
09 Kemi og medicin
06 Elektronik
07 Energi og råstoffer
17 Kontor
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
0%
5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
2016
2014
2012
Figur 44. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være begrænset i arbejdet på grund af smerter
– fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
41
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0043.png
Total
Offentlig
2016
2014
2012
Privat
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Figur 45. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være begrænset i arbejdet på grund af
smerter – fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
Total
Kvinder, 55 - 64 år
Kvinder, 45 - 54 år
Kvinder, 35 - 44 år
Kvinder, 25 - 34 år
Kvinder, 18 - 24 år
Mænd, 55 - 64 år
Mænd, 45 - 54 år
Mænd, 35 - 44 år
Mænd, 25 - 34 år
Mænd, 18 - 24 år
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
2016
2014
2012
Figur 46. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være begrænset i arbejdet på grund af
smerter – fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016)
42
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750483_0044.png
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf 39 16 52 00
Fax 39 16 52 01
[email protected]
www.arbejdsmiljoforskning.dk