Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 69
Offentligt
1750482_0001.png
NOTAT:
F
AkTA Om
A
rbejdsmiljø
& H
elbred
2016
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0002.png
Indhold
Baggrund .......................................................................................................................................... 3
Læsevejledning ............................................................................................................................. 3
Psykisk Arbejdsmiljø ......................................................................................................................... 4
Engagement og mening i arbejdet ................................................................................................. 4
Indflydelse ..................................................................................................................................... 5
Ledelseskvalitet............................................................................................................................. 6
Rolleklarhed .................................................................................................................................. 8
Retfærdighed og rummelighed ...................................................................................................... 9
Kollegial støtte og samarbejde .................................................................................................... 11
Kvantitative krav .......................................................................................................................... 12
Konflikter mellem arbejde og privatliv .......................................................................................... 14
Følelsesmæssige krav ................................................................................................................ 15
Jobusikkerhed ............................................................................................................................. 17
Arbejdstid .................................................................................................................................... 18
Negative handlinger .................................................................................................................... 20
Fysisk vold og trusler om vold .................................................................................................. 20
Mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen ...................................................................... 21
Fysisk arbejdsmiljø ......................................................................................................................... 24
Fysisk hårdt arbejde .................................................................................................................... 24
Gående og stående arbejde ........................................................................................................ 25
Arbejdsstillinger ........................................................................................................................... 27
Løft, skub eller træk af byrder ...................................................................................................... 28
Hudpåvirkning og -problemer ...................................................................................................... 30
Støj og vibrationer ....................................................................................................................... 31
Arbejdsulykker og sikkerhed ........................................................................................................... 33
Arbejdsulykker............................................................................................................................. 33
Sikkerhed på arbejdspladsen ...................................................................................................... 34
Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø ................................................................................ 35
Egen indsats for at forbedre arbejdsmiljø .................................................................................... 37
Helbred og arbejdsevne .................................................................................................................. 38
Selvvurderet helbred ................................................................................................................... 38
1
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0003.png
Arbejdsevne ................................................................................................................................ 39
Smerter ....................................................................................................................................... 40
Træthed og søvnproblemer ......................................................................................................... 42
Mentalt helbred ........................................................................................................................... 44
Depressive symptomer................................................................................................................ 45
Symptomer på angst ................................................................................................................... 46
Uoverskuelighed ......................................................................................................................... 47
Stress .......................................................................................................................................... 49
Arbejdsrelateret sygdom ............................................................................................................. 50
Sundhedsfremmetilbud ............................................................................................................... 51
Kommende analyser ....................................................................................................................... 54
Leverancer fra ’Arbejdsmiljø og Helbred i 2017’ .......................................................................... 54
2
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0004.png
Baggrund
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har gennemført spørgeskemaundersøgelsen
”Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark” i hhv. 2012, 2014 og 2016. 2012-undersøgelsen fungerer som
baseline for målingerne i 2014 og 2016. Spørgeskemaet er sendt til mindst 50.000 personer de
pågældende år, og der har alle årene været en svarprocent på over 50 pct.
Der er tale om en repræsentativ undersøgelse på et forskningsfagligt grundlag.
Spørgeskemametoden anvendes i sammenhænge, hvor det ikke er muligt at foretage objektive
målinger. Spørgeskemaundersøgelserne fra NFA fungerer derfor som et solidt fundament for viden
og evidens om arbejdsmiljø og helbred i Danmark.
Nærværende notat er et overordnet resumé med fakta fra hele undersøgelsen.
Læsevejledning
I det følgende præsenteres en række udvalgte resultater fra ’Arbejdsmiljø og Helbred 2016’.
Resultaterne er inddelt i fire overordnede emner relateret til psykisk arbejdsmiljø, fysisk
arbejdsmiljø, arbejdsulykker og sikkerhed samt helbred og arbejdsevne.
Resultaterne præsenteres enten som andele, der har været udsat for en given eksponering eller et
givent symptom eller som en gennemsnitlig score på en skala fra 1 til 5.
Tallene er vægtet for at sikre, at deltagerne i undersøgelsen ligner den øvrige befolkning så meget
som muligt. Dette skyldes, at der er en skæv alders- og kønsfordeling på, hvem der besvarer en
spørgeskemaundersøgelse som ’Arbejdsmiljø og Helbred’. Eksempelvis er ældre kvinder
overrepræsenteret og yngre mænd underrepræsenteret blandt deltagerne.
3
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0005.png
Psykisk Arbejdsmiljø
Det psykiske arbejdsmiljø omfatter faktorer, som kan påvirke arbejdsmiljøet både positivt og
negativt. Det kan fx være forholdet til chefen, kolleger, kunder, klienter eller andre. Det kan også
være forhold omkring arbejdets organisering, fx balancen mellem ressourcer og krav, mellem
indsats og belønning, om der er oplevet retfærdighed i fordeling af opgaver samt om social kapital,
der påvirker det psykiske arbejdsmiljø.
Engagement og mening i arbejdet
Engagement i arbejdet drejer sig om medarbejderens subjektive oplevelse af arbejdets indhold,
hvilket igen kan bidrage til at skabe motivation og arbejdsglæde. En række undersøgelser viser, at
engagement i arbejdet hænger sammen med høj trivsel i arbejdet og effektiv opgaveudførelse.
Herudover har engagerede medarbejdere en lavere risiko for langvarigt sygefravær, ligesom
personaleomsætningen er lavere blandt engagerede medarbejdere. Engagement i arbejdet kan
således betragtes som en væsentlig ressource i arbejdslivet, der forbedrer arbejdsindsats, helbred
og trivsel.
Engagement og mening i arbejdet måles ved spørgsmål om i hvilken grad, man oplever, at arbejdet
giver henholdsvis selvtillid og arbejdsglæde, indeholder inspirerende og interessante opgaver, at
arbejdet er vigtigt, at man føler sig veloplagt på arbejdet, og at man bliver opslugt af det.
Figur 1. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Engagement og mening i arbejdet’
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016).
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Engagement og mening i arbejdet’, kan man i
figur 1 se, at lønmodtagere generelt oplever en forholdsvis høj grad af engagement og mening. Alle
fem variable har gennemsnitlige scorer i intervallet 3,65-3,91 henover perioden. Der er ikke sket
væsentlige ændringer i 2012-2016.
De fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne oplever henholdsvis størst og mindst selvtillid og
arbejdsglæde, ses herunder. Det er især gymnasielærere, bibliotekarer og beskæftigede med kultur,
4
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0006.png
der oplever en høj grad af selvtillid og arbejdsglæde, mens bude og kurerer samt nærings- og
nydelsesmiddelindustrimedarbejdere oplever den mindste grad af selvtillid og arbejdsglæde.
Jobgrupper med størst selvtillid og
arbejdsglæde:
Gymnasielærere
Bibliotekarer og beskæftigede med
kultur
Læger
Ledere
Dagplejere og
børneomsorgsbeskæftigede
Jobgrupper med mindst selvtillid og
arbejdsglæde:
Bude og kurerer
Nærings- og
nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
Lager- og transportarbejdere
Maskinoperatører m.fl.
Laboranter
Indflydelse
Indflydelse handler om den ansattes egen arbejdssituation. Forskning har vist, at indflydelse har
betydning for en lang række forhold, eksempelvis trivsel i arbejdet, risiko for stress og risiko for
sygefravær. Det skyldes bl.a., at indflydelse giver lønmodtagerne mulighed for at tilpasse arbejdet.
En lav grad af indflydelse har især negativ betydning, hvis den er kombineret med høje krav i
arbejdet.
Indflydelse måles ved spørgsmål om, hvor ofte man har indflydelse på henholdsvis hvordan og
hvornår, man løser sine arbejdsopgaver.
Figur 2. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Indflydelse’ (Arbejdsmiljø og Helbred
2012-2016).
5
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0007.png
På en samlet skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af indflydelse, ses af figur 2, at
lønmodtagerne med gennemsnitlige scorer på henholdsvis lidt over og under 4 generelt oplever en
høj grad af indflydelse på hvordan og hvornår, de løser deres arbejdsopgaver. Derudover viser
figuren, at der ikke har været den store udvikling i graden af indflydelse fra 2012 til 2016.
De fem jobgrupper med henholdsvis mest og mindst indflydelse på, hvordan deres arbejdsopgaver
løses, ses herunder. Det er især naturvidenskabelige akademikere og ledere, der har stor
indflydelse på, hvordan deres arbejdsopgaver løses, mens bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
samt brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter har mindst indflydelse.
Jobgrupper med mest indflydelse på
hvordan opgaver løses:
Naturvidenskabelige akademikere
Ledere
Sundhedspersonale i øvrigt
1
Ingeniører og arkitekter
Samfundsvidenskabelige
akademikere
Jobgrupper med mindst indflydelse på
hvordan opgaver løses:
Bus- og taxachauffører, lokoførere
m.fl.
Brandmænd, reddere og
sikkerhedsvagter
Nærings- og
nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
Bude og kurerer
Portører m.fl.
Ledelseskvalitet
Ledelseskvalitet har stor betydning for medarbejderens trivsel i arbejdet. Tidligere undersøgelser
har vist, at høj ledelseskvalitet hænger sammen med en lavere risiko for hjertesygdom og langvarigt
sygefravær, og at høj ledelseskvalitet hænger sammen med god trivsel i arbejdet blandt
medarbejderne.
Ledelseskvalitet måles ved spørgsmål om, hvor ofte man får virksomhedens mål forklaret i forhold til
opgaver og om hvorvidt man har tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar etc. (se alle spørgsmål i
figuren herunder).
1
Paramedicinere, personer der arbejder med arbejdshygiejne, job med funktioner indenfor kost og ernæring,
optometrister, fodterapiarbejde, kiropraktikerarbejdes samt sundhedsarbejde der ikke kan klassificeres nærmere.
6
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0008.png
Figur 3. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Ledelseskvalitet’ (Arbejdsmiljø og Helbred
2012-2016).
På en samlet skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Ledelseskvalitet’, ses, at lønmodtagere
med en gennemsnitlig score for ledelseskvalitet på 3,4 oplever en forholdsvis høj ledelseskvalitet.
De oplever bl.a., at de har tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar (score 3,9), at de modtager en
forholdsvis høj grad af hjælp og støtte fra nærmeste leder (score 3,6), og at de stoler på
udmeldinger fra ledelsen (score 3,7). Ledelsen engagerer sig dog i mindre grad i medarbejderens
faglige udvikling (score 3,1). Den gennemsnitlige ledelseskvalitet har været konstant i perioden
2012-2016 (score 3,4 i hvert af de tre år).
De fem jobgrupper med henholdsvis højest og lavest ledelseskvalitet ses herunder. Det er især
farmaceuter, tandlæger og dyrlæger samt ledere, som oplever høj ledelseskvalitet, mens bus- og
taxachauffører, lokoførere m.fl. samt politi og fængselsbetjente er blandt de jobgrupper, som
oplever lavest ledelseskvalitet.
Jobgrupper med højest gennemsnitlig
ledelseskvalitet:
Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
Ledere
Revisorer, rådgivere og analytikere
Naturvidenskabelige akademikere
Jurister
Jobgrupper med lavest gennemsnitlig
ledelseskvalitet:
Bus- og taxachauffører, lokoførere
m.fl.
Politi og fængselsbetjente
Nærings- og
nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
Passagerservicemedarbejdere
Brandmænd, reddere og
sikkerhedsvagter
7
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0009.png
Rolleklarhed
Rolleklarhed drejer sig om medarbejderens forståelse af sin rolle i arbejdet, herunder
arbejdsopgavernes indhold og de forventninger, der knytter sig til arbejdets udførelse. Et centralt
aspekt af rolleklarhed er, at medarbejderen har fået tilstrækkelig information, vejledning og
instruktion til at kunne varetage arbejdsopgaverne. Et andet centralt aspekt af rolleklarhed er, at
medarbejderen oplever ensartede krav og forventninger. Når disse to centrale aspekter er opfyldt,
har medarbejderen en klart defineret forståelse af sin rolle i arbejdet.
Tidligere undersøgelser viser, at medarbejderen har lettere ved at forholde sig til omgivelsernes
forventninger til udførelsen af arbejdet, når han/hun oplever en høj grad af rolleklarhed. Ligeledes
vides, at rolleklarhed har stor betydning for, om medarbejderen trives i arbejdet. Tidligere
undersøgelser viser også, at en lav grad af rolleklarhed i form af usikkerhed om jobbets indhold,
ansvarsområder og modsatrettede forventninger til udførelsen af arbejdet øger risikoen for stress og
udbrændthed. Lav rolleklarhed i form af oplevelsen af modsatrettede forventninger til
opgaveløsningen øger desuden risikoen for langvarigt sygefravær.
Rolleklarhed måles ved spørgsmål om, hvor ofte man oplever at få nok information til at udføre
arbejdet, nok vejledning og instruktion til at udføre arbejdet, have klare arbejdsopgaver samt ikke at
være udsat for modsatrettede krav.
Figur 4. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Rolleuklarhed’ (Arbejdsmiljø og Helbred
2012-2016).
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Rolleklarhed’, ses i figur 4, at lønmodtagerne
generelt oplever en forholdsvis høj grad af ’Rolleklarhed’ i forbindelse med arbejdet. Især mener en
stor andel af lønmodtagere, at de har klare arbejdsopgaver. Figuren viser også, at der ikke er sket
væsentlige ændringer i perioden 2012-2016 (score 4,3 i hvert af de tre år).
8
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0010.png
De fem jobgrupper med henholdsvis mest og mindst klare arbejdsopgaver ses herunder. Det er
især passagerservicemedarbejdere samt dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede, der oplever at
have klare arbejdsopgaver, mens militærpersonale og elektrikere er blandt de jobgrupper, som har
mindst klare arbejdsopgaver.
Jobgrupper med mest klare
arbejdsopgaver:
Passagerservicemedarbejdere
Dagplejere og
børneomsorgsbeskæftigede
Bus- og taxachauffører, lokoførere
m.fl.
Servicefag i øvrigt
2
Maskinførere
Jobgrupper med mindst klare
arbejdsopgaver:
Militærpersonale
Elektrikere
Undervisere ved erhvervsskoler
Undervisere og forskere ved
universiteter
Journalister
Retfærdighed og rummelighed
Retfærdighed drejer sig om medarbejderens oplevelse af nogle kvaliteter ved de sociale relationer
på arbejdspladsen. De sociale relationer på arbejdspladsen kan forstås som ressourcer, der spiller
en afgørende rolle for medarbejderens arbejde og trivsel. To centrale aspekter af retfærdighed på
arbejdspladsen handler om, hvorvidt medarbejderne oplever, at de bliver inddraget i de
beslutninger, der træffes, og hvorvidt alle bliver behandlet retfærdigt. Retfærdighed har stor
betydning for medarbejderens trivsel i arbejdet. Tidligere undersøgelser har vist, at lav grad af
oplevet retfærdighed medfører en lavere tilknytning til arbejdspladsen og ønske om at skifte
arbejdsplads.
Arbejdspladsens rummelighed i forhold til medarbejdere med færre kræfter på grund af eksempelvis
alder eller sygdom afhænger både af ledelsen og af den kollegiale opbakning.
Retfærdighed og rummelighed på arbejdspladsen måles ved spørgsmål om, hvor ofte man oplever,
at medarbejdere høres om beslutninger, der påvirker dem, at medarbejdere behandles retfærdigt
samt, at der tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter.
Gruppen består af personer med astrologiarbejde og beslægtede funktioner, kammertjenerarbejde, bedemandsarbejde,
kørelærerarbejde samt servicearbejde, der ikke er klassificeret.
2
9
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0011.png
Figur 5. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Retfærdighed og rummelighed’.
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016).
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Retfærdighed og rummelighed’, ses i figur 5, at
lønmodtagere i 2016 generelt oplever en forholdsvis høj grad af hensyntagen til medarbejdere med
færre kræfter (score 3,8) og at medarbejdere behandles retfærdigt (score 3,7). Medarbejderne
høres dog i mindre grad om beslutninger, der påvirker dem (score 3,3). Figuren viser også, at der
ikke er sket ændringer i perioden 2012-2016 (scorerne er næsten identiske for hvert af de tre år).
De fem jobgrupper, hvor medarbejdere henholdsvis oftest og sjældnest høres om beslutninger, der
påvirker dem, ses herunder. Det er især pædagogmedhjælpere og sundhedspersonale i øvrigt, hvor
lønmodtagerne oftest høres om beslutninger, der påvirker dem, mens politi og fængselsbetjente
samt bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. er blandt de jobgrupper, der sjældnest høres.
Jobgrupper, hvor medarbejdere oftest
høres om beslutninger, der påvirker
dem:
Pædagogmedhjælpere
Sundhedspersonale i øvrigt
Ledere
Servicefag i øvrigt
Gartnere og landmænd
Jobgrupper, hvor medarbejdere
sjældnest høres om beslutninger, der
påvirker dem:
Politi og fængselsbetjente
Bus- og taxachauffører, lokoførere
m.fl.
Passagerservicemedarbejdere
Told- og skattemedarbejdere
Brandmænd, reddere og
sikkerhedsvagter
10
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0012.png
Kollegial støtte og samarbejde
Anerkendelse, støtte og samarbejde på arbejdspladsen kan forstås som en ressource, der spiller en
afgørende rolle for medarbejderens arbejde og trivsel. Anerkendelse imellem kolleger indbyrdes er
et centralt aspekt af at opleve anerkendelse på arbejdspladsen, men der kan også være andre
aspekter af anerkendelse, som ikke nødvendigvis falder sammen med kollegernes indbyrdes
anerkendelse, nemlig anerkendelse fra ledelsen og/eller anerkendelse fra brugere og borgere.
Anerkendelse har stor betydning for medarbejderens trivsel i arbejdet, og tidligere undersøgelser
har vist, at samarbejde og kollegial støtte har betydning for medarbejdernes helbred.
Kollegial støtte og samarbejde måles ved spørgsmål om, hvor ofte man oplever henholdsvis
kollegial hjælp, samarbejde og anerkendelse.
Figur 6. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Kollegial støtte og samarbejde’.
(Arbejdsmiljø og helbred 2012-2016).
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Kollegial støtte og samarbejde’, ses i figur 6, at
lønmodtagerne generelt oplever en høj grad af ’Kollegial støtte og samarbejde’. Variablene
’Kollegial hjælp’ og ’Kollegialt samarbejde’ er 4,2 i hvert af de målte år, mens ’Kollegial
anerkendelse’ er 4,0. Figuren viser således også, at der ikke er sket ændringer i perioden 2012-
2016.
11
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0013.png
De fem jobgrupper med henholdsvis størst og mindst grad af ’Kollegial anerkendelse’ ses herunder.
Det er især passagerservicemedarbejdere samt jord- og betonarbejdere, der oplever en høj grad af
kollegial anerkendelse, mens slagtere, bagere og fiskehandlere samt direktions-, læge-, og
advokatsekretærer oplever den mindste grad af kollegial anerkendelse.
Jobgrupper med størst grad af kollegial
anerkendelse:
Passagerservicemedarbejdere
Jord- og betonarbejdere
Gartnere og landmænd
Bibliotekarer og beskæftigede med
kultur
Frisører og kosmetologer
Jobgrupper med mindst grad af kollegial
anerkendelse:
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Direktions-, læge-, og
advokatsekretærer
Socialrådgivere
Lager- og transportarbejdere
Laboranter
Kvantitative krav
Kvantitative krav drejer sig om medarbejderens opfattelse af, i hvilken grad han/hun stilles overfor
forskellige typer af krav i arbejdet. Kravene kan omfatte arbejdsmængde, arbejdstempo, hårde
tidsfrister, tidspres ved uventede opgaver, at skulle stå til rådighed uden for normal arbejdstid eller
overarbejde. Resultater fra videnskabelige undersøgelser viser, at disse kvantitative krav på
arbejdspladsen spiller en afgørende rolle for medarbejderens arbejde og trivsel. Høje krav i arbejdet
kan være forbundet med en risiko for at udvikle problemer med helbredet, hvis medarbejderen ikke
har tilstrækkelige arbejdsmiljømæssige og personlige ressourcer til at leve op til kravene.
Kvantitative krav måles ved spørgsmål om, hvor ofte man oplever ikke at have tid nok til
arbejdsopgaver, arbejde i højt tempo, have svære tidsfrister eller uventede opgaver, at skulle stå til
rådighed uden for normal arbejdstid eller have overarbejde.
12
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0014.png
Figur 7. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Kvantitative krav og grænseløshed’.
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016).
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Kvantitative krav og grænseløshed’, ses i figur 7,
at lønmodtagere generelt oplever at arbejde i højt tempo (scorer for 2012-2016 er 3,8-3,9), men
ikke generelt, at de eksempelvis ikke har tid nok til deres arbejdsopgaver (scorer for 2012-2016 er
2,6-2,7) eller har mange svære tidsfrister eller uventede opgaver (scores på henholdsvis 3,1 og 3,2
for hvert af de tre år). De oplever heller ikke at have meget overarbejde (scores på henholdsvis 2,9
og 3,0 og 2,9 for 2012, 2014 og 2016) eller at skulle stå til rådighed uden for normal arbejdstid (3,1
for hvert af de tre år). Der er således ikke sket væsentlige ændringer henover perioden 2012-2016.
De fem jobgrupper med henholdsvis højest og lavest arbejdstempo ses herunder. Det er især
slagtere, bagere og fiskehandlere samt læger, der oplever at have højt arbejdstempo, mens
dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede samt ejendoms- og rengøringsinspektører er blandt de
fem jobgrupper med det laveste arbejdstempo.
Jobgrupper med højest arbejdstempo:
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Læger
Frisører og kosmetologer
Kokke og tjenere
Sygeplejersker
Jobgrupper med lavest arbejdstempo:
Dagplejere og
børneomsorgsbeskæftigede
Ejendoms- og rengøringsinspektører
Bus- og taxachauffører, lokoførere
m.fl.
Jord- og betonarbejdere
Brandmænd, reddere og
sikkerhedsvagter
13
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0015.png
Konflikter mellem arbejde og privatliv
Arbejdet kan give anledning til konflikter i privatlivet. Det kan skyldes, at arbejdet tager så meget af
ens energi, at det går ud over privatlivet. Det kan også være, at det er nødvendigt at arbejde, når
man gerne vil være sammen med familien. Især kan lange arbejdsdage og store arbejdsmængder
give en oplevelse af konflikt mellem arbejde og privatliv.
Konflikter mellem arbejde og privatliv måles ved spørgsmål om, hvor ofte, man oplever, at arbejdet
tager energi fra privatlivet eller, at arbejdet tager tid fra privatlivet.
Figur 8. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Konflikter mellem arbejde og privatliv’.
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016).
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Konflikter mellem arbejde og privatliv’, kan ses i
figur 8, at lønmodtagere gennemsnitligt ikke oplever, at arbejdet tager tid eller energi fra privatlivet
(scores henholdsvis 2,8 og 2,5 for hvert af de tre år). Der er en tendens til en højere grad af konflikt
mellem arbejde og privatliv henover perioden 2012-2016, men kun i ’Arbejde tager tid fra privatliv’ er
der statistisk signifikant forskel mellem 2012 og de to andre år.
14
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0016.png
De fem jobgrupper, hvor arbejdet tager henholdsvis mest og mindst energi fra privatlivet, ses
herunder. Det er især læger og skolelærere, hvor arbejdet tager energi fra privatlivet, mens
jobgrupper med manuelt arbejde og jord- og betonarbejdere i mindst grad oplever, at arbejdet tager
energi fra privatlivet.
Jobgrupper, hvor arbejdet tager mest
energi fra privatliv:
Læger
Skolelærere
Gymnasielærere
Specialundervisere
Servicefag i øvrigt
Jobgrupper, hvor arbejdet tager mindst
energi fra privatliv:
Beskæftigede med andet manuelt
arbejde
Jord- og betonarbejdere
Sundhedspersonale i øvrigt
Præcisionshåndværkere
Ejendoms- og rengøringsinspektører
Følelsesmæssige krav
Følelsesmæssige krav i arbejdet omfatter de aspekter af arbejdet, som kræver en følelsesmæssig
indsats af medarbejderen. Det antages, at disse krav oftest forekommer i jobs, hvor man arbejder
med mennesker. Kravene formodes at være særligt høje, hvis man arbejder med mennesker, som
har store problemer, der er vanskelige at løse. Tidligere forskning fra Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø har vist, at høje følelsesmæssige krav kan have negative
sundhedsmæssige konsekvenser. I en undersøgelse, hvor der indgik talrige arbejdsmiljøfaktorer,
var følelsesmæssige krav en af de få faktorer, som var stærkt relateret til risikoen for
langtidssygefravær. I en anden undersøgelse var høje følelsesmæssige krav relateret til en forhøjet
risiko for at få behandling med antidepressiv medicin. Derudover viste undersøgelsen, at
sammenhængen mellem at arbejde med mennesker og risikoen for behandling med antidepressiv
medicin delvist skyldtes høje følelsesmæssige krav.
Følelsesmæssige krav måles ved spørgsmål om, hvor ofte, man skal forholde sig til andres
problemer, og hvor ofte man bliver følelsesmæssigt berørt af arbejdet.
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Følelsesmæssige krav’, ses i figur 9, at
lønmodtagere gennemsnitligt ikke oplever høje følelsesmæssige krav i forbindelse med arbejdet.
Med scorer på henholdsvis 3,0; 2,9 og 2,9 for det at skulle forholde sig til andres problemer og 2,8
for hvert af de tre år for det at blive følelsesmæssigt berørt af arbejdet, har der mellem 2012 og
2014 (og mellem 2012 og 2016) været et lille, men statistisk signifikant fald i lønmodtagernes
generelle oplevelse af følelsesmæssige krav.
15
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0017.png
Figur 9. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Følelsesmæssige krav’.
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016).
De fem jobgrupper, som er henholdsvis mest og mindst følelsesmæssigt berørt af arbejdet, ses
herunder. Det er især skolelærere og specialundervisere, som oplever at blive mest
følelsesmæssigt berørt af arbejdet, mens jobgrupper som maskinførere og
produktionsmedarbejdere er mindst følelsesmæssigt berørt.
Jobgrupper, som er mest
følelsesmæssigt berørt af arbejdet:
Skolelærere
Specialundervisere
Dagplejere og
børneomsorgsbeskæftigede
Gymnasielærere
Sygeplejersker
Jobgrupper, som er mindst
følelsesmæssigt berørt af arbejdet:
Maskinførere
Produktionsmedarbejdere
Beskæftigede med andet manuelt
arbejde
Murere, VVS’ere m.fl.
Tømrere og snedkere
16
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0018.png
Jobusikkerhed
Jobusikkerhed beskriver den grad af bekymring, ansatte har i forhold til enten at blive arbejdsløse
eller at blive flyttet til et andet arbejde mod deres vilje. Tidligere forskning fra Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø har vist, at høj jobusikkerhed er en risikofaktor for en forværring i
det selvrapporterede helbred. Derudover blev det fundet, at mennesker med høj jobusikkerhed har
en øget risiko for at komme i behandling med antidepressiv medicin sammenlignet med mennesker
uden jobusikkerhed. Jobusikkerhed måles ved spørgsmål om i hvilken grad, man er bekymret for
arbejdsløshed eller for at blive forflyttet.
Figur 10. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Jobusikkerhed’.
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016).
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Jobusikkerhed’, ses i figur 10, at bekymringen for
arbejdsløshed er faldet lidt, men statistisk signifikant fra 2012-2016. Bekymringen for forflyttelse har
ikke ændret sig signifikant (score fra 1,8 til 1,9 til 1,8 i henholdsvis 2012, 2014 og 2016).
De fem jobgrupper med henholdsvis størst og mindst bekymring for arbejdsløshed ses herunder.
Det er rengøringsassistenter og passagerservicemedarbejdere, der har størst bekymring, mens
politi og fængselsbetjente samt læger har mindst bekymring.
Jobgrupper med størst bekymring for
arbejdsløshed:
Rengøringsassistenter
Passagerservicemedarbejdere
Dagplejere og
børneomsorgsbeskæftigede
Pædagogmedhjælpere.
Nærings- og
nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
17
Jobgrupper med mindst bekymring for
arbejdsløshed:
Politi og fængselsbetjente
Læger
Militærpersonale
Sygeplejersker
Skolelærere
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0019.png
Arbejdstid
Arbejdstidens længde og placering kan have betydning for, om man kan nå at restituere sig og for,
om der opstår konflikter mellem arbejde og privatliv. Natarbejde kan påvirke deltagernes søvn og
døgnrytmer, hvilket kan have betydning for risikoen for sygdom.
Arbejdstid måles ved spørgsmål om på hvilket tidspunkt af døgnet, man sædvanligvis arbejder,
samt hvor mange timer om ugen, man arbejder i hovedbeskæftigelsen, inklusive eventuelle
ekstratimer.
Figur 11. Andelen af lønmodtagere, der har haft andet end fast dagarbejde eller natarbejde.
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016).
Tal for 2016 viser, at andelen af lønmodtagere med andet end fast dagarbejde er knap 20 %. Dette
tal repræsenterer en statistisk signifikant stigning siden 2014 (17,2 %). Andelen af lønmodtagere
med natarbejde har ligget nogenlunde konstant på 7-8 %.
18
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0020.png
De fem jobgrupper med den største andel af lønmodtagere med andet end fast dagarbejde ses
herunder. Det er især blandt passagerservicemedarbejdere og brandmænd, reddere og
sikkerhedsvagter, at en stor andel har andet end fast dagarbejde, mens den mindste andel findes
hos malere og tekniske tegnere.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere med andet end fast
dagarbejde:
Passagerservicemedarbejdere
Brandmænd, reddere og
sikkerhedsvagter
Specialpædagoger
Servicefag i øvrigt
Politi og fængselsbetjente
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere med andet end fast
dagarbejde:
Malere
Tekniske tegnere
Ingeniører og arkitekter
Revisorer, rådgivere og analytikere
Bogholdere
Figur 12. Det gennemsnitlige antal arbejdstimer om ugen (Arbejdsmiljø og helbred 2012-2016).
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid har i både 2012, 2014 og 2016 ligget meget tæt på 37
timer (henholdsvis 37,1; 37,5; 36,9 timer), og der er ikke statistisk signifikant forskel mellem årene.
19
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0021.png
De fem jobgrupper med højeste og laveste gennemsnitlige arbejdstid ses herunder.
Passagerservicemedarbejdere og lastbilchauffører har flest arbejdstimer, mens kasseassistenter og
beskæftigede i ’servicefag i øvrigt’ har færrest arbejdstimer.
Jobgrupper med flest arbejdstimer:
Passagerservicemedarbejdere
Lastbilchauffører
Ledere
Læger
Dagplejere og
børneomsorgsbeskæftigede
Jobgrupper med færrest arbejdstimer:
Kasseassistenter
Servicefag i øvrigt
Beskæftigede med andet manuelt
arbejde
Køkkenmedhjælpere
Pædagogmedhjælpere
Negative handlinger
Fysisk vold og trusler om vold
Når man arbejder med og blandt mennesker, kan der være en øget risiko for, at man bliver udsat for
fysisk vold og/eller trusler om vold på sin arbejdsplads. Det er oftest brugerne (patienter, klienter,
kunder eller elever), som udøver fysisk vold eller trusler om vold. Vold eller trusler herom kan
skyldes sygdom. Om man som medarbejder bliver udsat for fysisk vold eller trusler om vold, kan
også hænge sammen med, hvor meget tid man tilbringer sammen med brugerne, og hvor gode
muligheder man har for at forebygge forskellige hverdagskonflikter med brugerne. At blive udsat for
fysisk vold og trusler om vold er derfor et vilkår i nogle job. På arbejdspladser, hvor dette er tilfældet,
må man diskutere med medarbejderne, hvorledes man forholder sig til det og forebygger det.
Fysisk vold og trusler om vold måles ved spørgsmål om, hvorvidt man inden for de seneste 12
måneder dagligt, ugentligt, månedligt, sjældnere eller aldrig har været udsat for fysisk vold eller
trusler om vold.
I 2016 svarer 6 % af lønmodtagerne, at de har været udsat for vold i forbindelse med arbejdet,
mens 8,8 % af lønmodtagerne har oplevet trusler om vold. Andelen af lønmodtagere, der har været
udsat for vold eller trusler om vold er nogenlunde konstant hen over perioden 2012-2016. Der har
været en mindre stigning i andelen af lønmodtagere, som har været udsat for vold (fra 5,4 til 5,8 til
6,0), men stigningen er ikke statistisk signifikant.
20
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0022.png
Figur 13. Andelen af lønmodtagerne, der har været udsat for vold eller trusler.
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016).
De fem jobgrupper med henholdsvis størst og mindst andel af lønmodtagere, der har været udsat
for vold inden for de seneste 12 måneder, ses herunder. Det er især specialpædagoger og social-
og sundhedsassistenter, der har været udsat for vold, mens ’sundhedspersonale i øvrigt’ og
nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere er blandt de jobgrupper, der har været mindst
udsat for vold.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
vold inden for de seneste 12 måneder:
Specialpædagoger
Social- og sundhedsassistenter
Politi og fængselsbetjente
Specialundervisere
Portører m.fl.
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
vold inden for de seneste 12 måneder:
Sundhedspersonale i øvrigt
Nærings- og
nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
Lager- og transportarbejdere
Undervisere og forskere ved
universiteter
Speditører og ekspeditører m.fl.
Mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen
Mobning og seksuel chikane er handlinger mellem kolleger og mellem ledere og medarbejdere,
patienter/klienter eller borgere, der kan opfattes negativt af modtageren.
En generel definition af mobning er, når en person regelmæssigt og over længere tid udsættes for
ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som han eller hun ikke kan forsvare sig imod.
Mobning kan medføre dårlig trivsel, øget sygefravær og helbredsproblemer. På længere sigt kan
mobning virke psykisk nedbrydende og i sidste ende invalidere ofrene.
21
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0023.png
Seksuel chikane er en form for mobning. Der findes ingen objektive grænser for, hvad der er
seksuel chikane, men det defineres derimod som en seksuel handling, som er uønsket og derfor
ubehagelig.
Mobning og seksuel chikane måles ved spørgsmål om, hvorvidt man inden for de sidste 12
måneder dagligt, ugentligt, månedligt, sjældnere eller aldrig har været udsat for mobning eller
seksuel chikane.
Figur 14. Andelen af lønmodtagere, der har været udsat for mobning, seksuel chikane eller har
været vidne til mobning. (’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
I 2016 svarer knap 12 % af lønmodtagerne, at de har været udsat for mobning og knap 29 %, at de
har været vidne til mobning. Under 4 % af lønmodtagerne svarer, at de har været udsat for seksuel
chikane. Der har været en mindre, men statistisk signifikant stigning i seksuel chikane mellem 2014
og 2016 (fra 2,8 til 3,1 til 3,7 %).
22
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0024.png
De fem jobgrupper med den henholdsvis største og mindste andel af lønmodtagere, der har været
udsat for mobning inden for de sidste 12 måneder, ses herunder. Det er især laboranter samt bus-
og taxachauffører, lokoførere m.fl., som har oplevet at blive udsat for mobning, mens
præcisionshåndværkere og jurister har været mindst udsat.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
mobning inden for de seneste 12
måneder:
Laboranter
Bus- og taxachauffører, lokoførere
m.fl.
Passagerservicemedarbejdere
Nærings- og
nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
Undervisere ved erhvervsskoler
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
mobning inden for de seneste 12
måneder:
Præcisionshåndværkere
Jurister
Bibliotekarer og beskæftigede med
kultur
Revisorer, rådgivere og analytikere
Undervisere og forskere ved
universiteter
De fem jobgrupper med den henholdsvis største og mindste andel af lønmodtagere, som har været
udsat for seksuel chikane inden for de seneste 12 måneder, ses herunder. Det er især social- og
sundhedsassistenter samt specialpædagoger, som har oplevet seksuel chikane inden for de
seneste 12 måneder, mens journalister og malere har den mindste andel af lønmodtagere, som har
været udsat for seksuel chikane.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
seksuel chikane inden for de seneste 12
måneder:
Social- og sundhedsassistenter
Specialpædagoger
Portører m.fl.
Sygeplejersker
Farmakonomer og bioanalytikere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
seksuel chikane inden for de seneste 12
måneder:
Journalister
Malere
Bygge- og anlægsarbejdere
Jord- og betonarbejdere
Smede
23
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0025.png
Fysisk arbejdsmiljø
De fysiske krav i arbejdet drejer sig om alle de bevægelser, aktiviteter og kropspositioner, som
medarbejderen udfører i arbejdstiden, og som i de fleste tilfælde er nødvendige for, at
medarbejderen kan udføre sit arbejde. Her måles de fysiske krav i arbejdet ved at spørge til, hvor
stor en del af deres arbejdstid, de sidder, går eller står, arbejder med ryggen vredet eller
foroverbøjet, har armene løftet i eller over skulderhøjde, gør de samme armbevægelser mange
gange i minuttet, sidder på hug eller ligger på knæ, skubber eller trækker samt bærer eller løfter.
Mellem 2012 og 2014 var der en positiv udvikling vedrørende fysiske krav i arbejdet. Denne
udvikling er vendt fra 2014 til 2016. Det betyder, at de fysiske krav i 2016 er over eller på niveau
med målingen fra 2012.
Fysisk hårdt arbejde
De fysiske krav i arbejdet drejer sig om alle de bevægelser, aktiviteter og kropspositioner, som
medarbejderen udfører i arbejdstiden, og som i de fleste tilfælde er nødvendige for, at
medarbejderen kan udføre sit arbejde. Den fysiske anstrengelse er, hvor fysisk ’hårdt’ den enkelte
medarbejder mener, det er at udføre sit arbejde. Den selvvurderede anstrengelse kan derfor variere
meget fra medarbejder til medarbejder, selvom der udføres præcis det samme fysiske arbejde. Det
kan fx afhænge af medarbejdernes alder, køn, helbred og fysiske kapacitet.
Det er dokumenteret, at de fysiske krav i arbejdet og den fysiske anstrengelse i arbejdet varierer
mellem køn, aldersgrupper og jobtype. Visse former for fysiske krav i arbejdet og fysisk
anstrengelse på arbejdet medvirker til at øge risikoen for blandt andet muskelskeletbesvær,
sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Fysisk hårdt arbejde måles ved et spørgsmål om, hvor fysisk hårdt, man normalt opfatter sit
nuværende arbejde.
Figur 15. Gennemsnitlig score for variablen ’Fysisk hårdt arbejde’.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
24
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0026.png
På en skala fra 0-10, hvor 10 er maksimalt hårdt arbejde, svarer lønmodtagerne, at deres arbejde
gennemsnitligt ikke er udpræget hårdt. I 2014 var scoren for fysisk hårdt arbejde statistisk signifikant
lavere end scoren i både 2012 og 2016. Scoren for 2012, 2014 og 2016 var henholdsvis 3,6; 3,3 og
3,6.
De fem jobgrupper med henholdsvis mest og mindst fysisk hårdt arbejde ses herunder. Det er især
tømrere og snedkere samt murere og VVS’ere m.fl., som har fysisk hårdest arbejde, mens IT-
konsulenter og regnskabsmedarbejdere har mindst hårdt fysisk arbejde.
Jobgrupper med størst grad af fysisk
hårdt arbejde:
Tømrere og snedkere
Murere, VVS’ere m.fl.
Malere
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Rengøringsassistenter
Jobgrupper med mindst grad af fysisk
hårdt arbejde:
IT-konsulenter
Regnskabsmedarbejdere
Jurister
Revisorer, rådgivere og analytikere
Naturvidenskabelige akademikere
Gående og stående arbejde
Gående, stående og siddende arbejde måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af arbejdstiden,
man henholdsvis sidder, går eller står.
Gående, stående og siddende arbejde
90
80
70
60
Andel (%)
50
40
30
20
10
0
Sidder mindst 3/4 af
tiden
Går/står mindst 1/4 af Går/står mindst 3/4 af
tiden
tiden
2012
2014
2016
Figur 16. Andelen af lønmodtagere, der henholdsvis har siddet, gået eller stået i arbejdstiden.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
25
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0027.png
Tal for 2016 viser, at en stor del af lønmodtagerne svarer, at de går eller står en stor del af
arbejdstiden. Således svarer knap 85 %, at de går eller står mindst ¼ af tiden, 40,8 % svarer, at de
går eller står mindst ¾ af tiden, mens 37,2 % svarer, at de sidder mindst ¾ af tiden. I 2014 var der
statistisk signifikant færre, der svarede, at de gik eller stod mindst ¾ af tiden (knap 84 %) i forhold til
2012 og 2016.
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der går eller
står mindst ¾ af tiden ses herunder. Det er især slagtere, bagere og fiskehandlere samt frisører og
kosmetologer, hvor en stor andel af lønmodtagerne går/står en stor del af tiden, mens det er blandt
naturvidenskabelige akademikere og jurister, at den mindste andel af lønmodtagerne går/står en
stor del af tiden.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der går eller står mindst
¾ af arbejdstiden:
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Frisører og kosmetologer
Kokke og tjenere
Malere
Tømrere og snedkere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der går eller står mindst
¾ af arbejdstiden:
Naturvidenskabelige akademikere
Jurister
IT-konsulenter
Tekniske tegnere
Ingeniører og arkitekter
26
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0028.png
Arbejdsstillinger
Belastende arbejdsstillinger måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af arbejdstiden, man
henholdsvis arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme, har
armene løftet til eller over skulderhøjde, gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet
eller sidder på hug eller på knæ.
Belastende arbejdsstillinger
35
30
Andel (%)
25
20
15
10
5
0
Ryggen vredet Arme løftet
Samme
På hug eller
mindst 1/4 af mindst 1/4 af armbevægelser knæ mindst 1/4
tiden
tiden
mindst 1/4 af
af tiden
tiden
2012
2014
2016
Figur 17. Andelen af lønmodtagere, der har haft belastende arbejdsstillinger.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
Tal for 2016 viser, at en forholdsvis stor del af lønmodtagerne arbejder i belastende
arbejdsstillinger. Således svarer over 30 % af lønmodtagerne, at de arbejder med ryggen vredet
mindst ¼ af arbejdstiden. Godt 20 % har armene løftet til eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden,
og godt 18 % sidder på hug eller på knæ. I alt svarer 22,6 %, at de arbejder med de samme
armbevægelser mindst ¼ af tiden, og dette tal er statistisk signifikant højere end i 2014 (20,4 %),
men ikke forskelligt fra 2012 (22,6 %).
27
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0029.png
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der har ryggen
vredet mindst ¼ af tiden, er frisører og kosmetologer samt murere, VVS’ere m.fl., mens det er
samfundsvidenskabelige akademikere samt ingeniører og arkitekter, der har den mindste andel af
lønmodtagere, der har ryggen vredet mindst ¼ af tiden.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har ryggen vredet
mindst ¼ af arbejdstiden:
Frisører og kosmetologer
Murere, VVS’ere m.fl.
Malere
Tømrere og snedkere
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der har ryggen vredet
mindst ¼ af arbejdstiden:
Samfundsvidenskabelige
akademikere
Ingeniører og arkitekter
Jurister
Gymnasielærere
IT-konsulenter
Løft, skub eller træk af byrder
Løft, skub eller træk af byrder måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af arbejdstiden, man
henholdsvis skubber eller trækker, bærer eller løfter samt om vægten af et typisk løft (mindst 16
eller mindst 30 kg).
Figur 18. Andelen af lønmodtagere, der har løftet, skubbet eller trukket i arbejdstiden.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
28
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0030.png
Tal for 2016 viser, at en forholdsvis stor andel af lønmodtagerne arbejder med løft, skub eller træk
af byrder. Således svarer godt 22 %, at de skubber eller trækker mindst ¼ af tiden, mens knap 32
% svarer, at de bærer eller løfter mindst ¼ af tiden. Endvidere svarer 12,6 %, at et typisk løft vejer
mindst 16 kg, og 4,2 % svarer, at et typisk løft vejer mindst 30 kg.
Andelen af lønmodtagere, der skubber/trækker mindst ¼ af tiden, er steget statistisk signifikant
siden 2014 (fra 20,9 til 22,3 %). Andelen af lønmodtagere, der løfter tungt, er faldet statistisk
signifikant mellem 2012 og 2014 (henholdsvis fra 14,1 til 12,7 for 16 kg-løft og fra 5,1 til 4,3 % for 30
kg-løft), mens der ikke er sket nævneværdige ændringer mellem 2014 og 2016.
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der bærer eller
løfter mindst ¼ af arbejdstiden, ses herunder. Det er især tømrere og snedkere samt murere,
VVS’ere m.fl., der bærer eller løfter mindst ¼ af tiden, mens told- og skattemedarbejdere samt
revisorer, rådgivere og analytikere har den mindste andel af lønmodtagere, der løfter eller bærer
mindst ¼ af arbejdstiden.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der bærer eller løfter
mindst ¼ af arbejdstiden:
Tømrere og snedkere
Murere, VVS’ere m.fl.
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Malere
Kokke og tjenere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der bærer eller løfter
mindst ¼ af arbejdstiden:
Told- og skattemedarbejdere
Revisorer, rådgivere og analytikere
Jurister
Bogholdere
Ingeniører og arkitekter
29
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0031.png
Hudpåvirkning og -problemer
Arbejdsbetingede hudlidelser er nogle af de mest almindelige arbejdsbetingede lidelser. Eksem på
hænderne er den oftest forekommende arbejdsbetingede hudlidelse, og det rammer især unge
mennesker. Våde eller fugtige hænder og hudkontakt med kemikalier (fx rengøringsmidler og
desinfektionsmidler) er blandt de mest almindelige påvirkninger, der kan føre til arbejdsbetingede
hudlidelser.
Hudpåvirkning måles ved spørgsmål om, hvorvidt man har haft hudproblemer på hænderne inden
for de seneste 12 måneder.
Figur 19. Andelen af lønmodtagere, der har haft hudpåvirkning og –problemer.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
Tal for 2016 viser, at 23,4 % af lønmodtagerne har haft våde/fugtige hænder mindst ¼ af tiden
inden for sidste 12 måneder, og 22,8 % har haft hudproblemer på hænderne. Ligeledes har 16,8 %
haft hudkontakt med kemikalier mindst ¼ af tiden, sammenlignet med 15,1 % i 2014. Denne forskel
er statistisk signifikant.
30
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0032.png
De fem jobgrupper med den største andel af lønmodtagere, der har haft hudproblemer på hænder
inden for de seneste 12 måneder, ses herunder. Det er frisører og kosmetologer samt mekanikere,
der har den største andel af lønmodtagere, der har haft hudproblemer på hænderne, mens told- og
skattemedarbejdere samt regnskabsmedarbejdere har den mindste andel af lønmodtagere med
hudproblemer på hænderne.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har haft
hudproblemer på hænder inden for de
seneste 12 måneder:
Frisører og kosmetologer
Mekanikere
Køkkenmedhjælpere
Kokke og tjenere
Kasseassistenter
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der har haft
hudproblemer på hænder inden for de
seneste 12 måneder:
Told- og skattemedarbejdere
Regnskabsmedarbejdere
Passagerservicemedarbejdere
Journalister
Gymnasielærere
Støj og vibrationer
Forstyrrende støj er lyd, der generer, fordi den forstyrrer en samtale eller koncentrationsevnen
(henholdsvis kommunikations- og koncentrationsforstyrrende støj). Forskning tyder på, at især tale
forstyrrer både kommunikations- og koncentrationsevne. Lyd behøver ikke nødvendigvis være høj
for at forstyrre. Det er velkendt, at kraftig støj kan give høreskade, samt at meget kraftige lyde er
særligt skadelige for hørelsen. Det er mindre velkendt, at risikoen for høreskade hænger sammen
med den samlede lydenergi, der rammer øret i løbet af en hel arbejdsdag - den daglige
støjbelastning. Det er også mindre velkendt, at god musik kan være lige så høreskadende som støj
fra et samlebånd eller en maskine, hvis den samlede daglige støjbelastning overskrides.
Udsættelse for kraftige vibrationer, der rammer hele kroppen, øger risikoen for rygproblemer. Hvis
sædet ikke har en ordentlig støddæmpning, kan vibrationerne spredes fra sædet op gennem
kroppen som rystelser og belaste ryggen. Det kan eksempelvis være tilfældet, når man kører med
entreprenørmaskiner, traktorer, trucks og lastbiler. Det kan på længere sigt føre til rygproblemer,
især lænderygsmerter, men også diskusprolaps og tidlig nedslidning. Når mennesker udsættes for
vibrationer samtidig med fastlåste arbejdsstillinger og hyppige vrid af ryggen, stiger risikoen for
udvikling af besvær.
Støj og vibrationer måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af arbejdstiden, man er udsat for
henholdsvis høj støj (der er så høj, at man må råbe for at tale sammen med én, der står lige ved
siden af), forstyrrende støj (der forstyrrer i arbejdet, fx andre menneskers tale, ventilation, trafik)
eller kraftige vibrationer (der rammer hele kroppen, fx fra traktor, truck el.lign.).
31
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0033.png
Figur 20. Andelen af lønmodtagere, der har været udsat for støj og vibrationer.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
Tal for 2016 viser, at 19,5 % af lønmodtagerne er udsat for høj støj mindst ¼ af arbejdstiden, og
denne andel er statistisk signifikant højere end fra de tilsvarende tal i 2014 og 2012 (henholdsvis
18,1 og 17,9 %). I alt er 44,6 % udsat for forstyrrende støj, og her er tallene fra 2012 signifikant
lavere end tallene for 2014 og 2016. Endelig er andelen, der er udsat for vibrationer, mindst ¼ af
tiden, 8,6 %. Denne andel har ikke ændret sig væsentligt i perioden 2012-2016.
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der er udsat for
forstyrrende støj mindst ¼ af tiden, ses herunder. Det er især passagerservicemedarbejdere og
pædagoger, der er udsat for forstyrrende støj, mens rengøringsassistenter samt gartnere og
landmænd er de jobgrupper, hvor den mindste andel er udsat for forstyrrende støj.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der er udsat for
forstyrrende støj mindst ¼ af
arbejdstiden:
Passagerservicemedarbejdere
Pædagoger
Frisører og kosmetologer
Skolelærere
Sygeplejersker
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der er udsat for
forstyrrende støj mindst ¼ af
arbejdstiden:
Rengøringsassistenter
Gartnere og landmænd
Ejendoms- og rengøringsinspektører
Butikssælgere
Montører
32
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0034.png
Arbejdsulykker og sikkerhed
Arbejdsulykker
I ’Arbejdsmiljø og Helbred’ angiver lønmodtagerne, hvorvidt de har været udsat for mindst én
arbejdsulykke, med mere end en dags sygefravær til følge, inden for det seneste år. Der er altså
tale om såkaldte selvrapporterede arbejdsulykker, der ikke direkte kan sammenlignes med de
registerbaserede ulykkestal, der opgøres af Arbejdstilsynet.
Arbejdsulykker måles her ved spørgsmål om, hvorvidt man inden for de sidste 12 måneder har
været udsat for én eller flere arbejdsulykker, som førte til mere end én dags fravær.
Arbejdsulykker
8
7
6
Andel (%)
5
4
3
2
1
0
Udsat for arbejdsulykke
2012
2014
2016
Figur 21. Andelen af lønmodtagere, der har været udsat for mindst én arbejdsulykke inden for de
seneste 12 måneder, som førte til mere end én dags fravær.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for en anmeldepligtig arbejdsulykke er
steget lidt, men ikke statistisk signifikant, i perioden fra 2012-2016. I alt 7,2 % af lønmodtagerne
svarer i 2016, at de har været udsat for mindst én arbejdsulykke inden for de seneste 12 måneder.
33
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0035.png
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der har været
udsat for en arbejdsulykke inden for de seneste 12 måneder, ses herunder. Her er det maskinførere
og passagerservicemedarbejdere, der har den største andel af lønmodtagere, der har været udsat
for en arbejdsulykke inden for de seneste 12 måneder. Gymnasielærere samt bibliotekarer og
beskæftigede med kultur har den mindste andel af lønmodtagere, der har været udsat for en
arbejdsulykke.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
arbejdsulykke inden for de sidste 12
måneder:
Maskinførere
Passagerservicemedarbejdere
Malere
Kokke og tjenere
Jord- og betonarbejdere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
arbejdsulykke inden for de sidste 12
måneder:
Gymnasielærere
Bibliotekarer og beskæftigede med
kultur
Sundhedspersonale i øvrigt
Præcisionshåndværkere
Naturvidenskabelige akademikere
Sikkerhed på arbejdspladsen
Forskning viser, at en god sikkerhedskultur blandt virksomhedens ledere og medarbejdere er en
afgørende faktor for at forebygge arbejdsulykker. Begrebet ’sikkerhedskultur’ henviser til
medarbejdernes opfattelse af ledernes og kollegernes praktiske håndtering og prioritering af
sikkerheden i dagligdagen. Det er en opfattelse, der kan påvirkes af bl.a. ledelsens prioritering,
økonomi, tidspres, ledelsesstil samt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Vil en virksomhed forebygge arbejdsulykker, kræver det en god sikkerhedskultur. Det indebærer, at
ledere og medarbejdere har en positiv og proaktiv holdning til sikkerhed i dagligdagen. Det er en
holdning, som medfører, at der bliver gjort en aktiv indsats rettet mod tekniske løsninger, arbejdets
organisering samt konkret samtale om og handling i forhold til sikkerhed. I dagligdagen kan
virksomheders produktionsmål opleves som vigtigere end deres mål om et højt sikkerhedsniveau.
Både ledere og medarbejdere kan derfor have svært ved at prioritere sikkerheden højt i en travl
dagligdag med høje produktionskrav og stramme arbejdsplaner.
Forskning viser, at ledelsen skal gå forrest og skabe en god sikkerhedskultur ved i tale og handling
at vise medarbejderne, hvordan virksomheden prioriterer sikkerhed i dagligdagen og ved at
inddrage medarbejdere i beslutninger om sikkerhed. Virksomheden skal sikre, at medarbejdere,
især de unge og nyansatte, får en relevant introduktion og løbende vejledning i sikker udførelse af
arbejdet. Derudover er hyppig kommunikation om sikkerhed mellem ledelse og medarbejdere
afgørende for at opretholde en god sikkerhedskultur.
Sikkerhed på arbejdspladsen måles ved spørgsmål om i hvilken grad, man er enig i udsagn om, at
man får den nødvendige vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet; at ledelsen
34
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0036.png
opmuntrer medarbejderne til at arbejde sikkert, selv når tidsplanen er stram; at ledelsen inddrager
medarbejderne i beslutninger vedrørende sikkerhed; at vi hjælper hinanden med at arbejde sikkert,
selv når tidsplanen er stram; at vi ikke mener, at selv mindre ulykker er en normal del af det daglige
arbejde.
Figur 22. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Sikkerhed’.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Sikkerhed’, ses i figur 22, at lønmodtagerne
gennemsnitligt angiver en score på omkring 3 for alle variable. Denne holdning er uændret i
perioden 2012-2016.
Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø
Emnet sætter fokus på medarbejdernes vurdering af henholdsvis arbejdspladsens prioritering af
arbejdsmiljø og graden af medarbejderinvolvering i arbejdsmiljøet. Deltagernes svar antages at
afspejle prioriteringen af arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne og anses som en
temperaturmåling af, hvordan medarbejderne oplever arbejdsmiljøindsatsen.
Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø måles ved spørgsmål om i hvilken grad, man mener, at
arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver, at arbejdsmiljøproblemer skal forebygges, og
at medarbejderne inddrages i beslutninger om eget arbejdsmiljø.
35
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0037.png
Figur 23. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Arbejdspladsens prioritering af
arbejdsmiljø’.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af prioritering af arbejdsmiljø, ses i figur 23, at med
en gennemsnitlig score på 2,5-3 oplever lønmodtagerne en middel-høj prioritering af arbejdsmiljøet,
og deres holdning har været uændret i perioden 2012-2016.
De fem jobgrupper med den største andel af lønmodtagere, der mener, at arbejdsmiljøproblemer
skal forebygges, ses herunder. Det er farmaceuter, tandlæger og dyrlæger samt montører, der har
den største andel af lønmodtagere, som mener, at arbejdsmiljøproblemer skal forebygges. Politi og
fængselsbetjente samt slagtere, bagere og fiskehandlere er de jobgrupper, hvor den mindste andel
af lønmodtagerne mener, at arbejdsmiljøproblemer skal forebygges.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der mener at
arbejdsmiljøproblemer skal forebygges:
Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
Montører
Ledere
Dagplejere og
børneomsorgsbeskæftigede
Maskinførere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der mener at
arbejdsmiljøproblemer skal forebygges:
Politi og fængselsbetjente
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Undervisere ved erhvervsskoler
Servicefag i øvrigt
Præcisionshåndværkere
36
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0038.png
Egen indsats for at forbedre arbejdsmiljø
Her fokuseres på, hvordan deltagerne oplever egen og kollegers indsats for at forbedre
arbejdsmiljøet. Der er tale om en generel vurdering af, om der bliver gjort en indsats for at forbedre
arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.
Det er relevant at drage paralleller til deltagernes svar på spørgsmål om sikkerhedskultur i denne
undersøgelse. Set i dette perspektiv afspejler egen og kollegers indsats for arbejdsmiljø den enkelte
deltagers og hans/hendes kollegers forebyggelseskultur – den fælles opfattelse af, hvorvidt der
gøres en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet.
Egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet måles ved spørgsmål om, hvor ofte, man selv og ens
kolleger gør en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet.
Figur 24. Gennemsnitlig score for variablen ’Egen indsats for at forbedre arbejdsmiljø’.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet, ses i
figur 24, at lønmodtagerne ligger på cirka 3,6. Mellem 2014 og 2016 har der været en minimal, men
dog statistisk signifikant stigning i ’Egen indsats’ for at forbedre arbejdsmiljøet.
37
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0039.png
Helbred og arbejdsevne
Helbred og arbejdsevne er påvirket af faktorer både i og uden for arbejdet. I dette kapitel
præsenteres resultater for danskernes helbred og arbejdsevne. Der vises resultater vedrørende
depressive symptomer, generelt psykisk velbefindende, selvvurderet helbred, arbejdsevne,
arbejdsrelateret sygdom, sundhedsfremme på arbejdspladsen, angst samt træthed og søvn.
Selvvurderet helbred
Generelt selvvurderet helbred anvendes som et overordnet helbredsmål i befolkningsundersøgelser
og som et supplement til andre helbredsmål. Det har vist sig, at deltagerne først og fremmest svarer
på spørgsmålet: ’Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt’ ud fra deres fysiske helbred og i
mindre grad deres psykiske helbred.
Selvvurderet helbred måles ved et internationalt anvendt og valideret spørgsmål om, hvordan, man
selv synes, ens helbred er alt i alt.
Figur 25. Gennemsnitlig score for variablen ’Selvvurderet helbred’.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
På en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste selvvurderede helbred, ses i figur 25, at lønmodtagerne
ligger på cirka 3,5 i 2016. Mellem 2014 og 2016 har der været en meget lille, men dog statistisk
signifikant forværring af lønmodtagernes selvvurderede helbred.
38
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0040.png
De fem jobgrupper med henholdsvis bedste og dårligste selvvurderede helbred ses herunder. Det
er især læger og 'Sundhedspersonale i øvrigt', der har det bedste selvvurderede helbred, mens
rengøringsassistenter og produktionsmedarbejdere har det dårligste selvvurderede helbred.
Jobgrupper med bedst selvvurderet
helbred:
Læger
Sundhedspersonale i øvrigt
Undervisere og forskere ved
universiteter
Beskæftigede med andet manuelt
arbejde
Revisorer, rådgivere og analytikere
Jobgrupper med dårligst selvvurderet
helbred:
Rengøringsassistenter
Produktionsmedarbejdere
Servicefag i øvrigt
Malere
Laboranter
Arbejdsevne
Selvvurderet arbejdsevne er den enkeltes vurdering af egne evner til at leve op til de fysiske og
psykiske krav, som arbejdet stiller til dem. Arbejdsevne afspejler den enkeltes vurdering af balancen
mellem helbred og andre personlige ressourcer overfor de krav, som arbejdet stiller. En ringe
selvvurderet arbejdsevne hænger sammen med risikoen for fremtidigt langtidssygefravær og tidlig
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Spørgsmålene omkring selvvurderet arbejdsevne stammer oprindeligt fra det finske spørgeskema
om arbejdsevne, ’The Work Ability Index’. De tre spørgsmål, som indgår i ’Arbejdsmiljø og Helbred’,
er nogle af de mest brugte spørgsmål om arbejdsevne på verdensplan.
Arbejdsevne måles ved spørgsmål om, hvor mange point man giver sin egen arbejdsevne på en
skala fra 1-5.
39
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0041.png
Figur 26. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Arbejdsevne’.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
I figur 26 ses, at lønmodtagerne vurderer deres egen arbejdsevne som værende relativt god, både
fysisk og psykisk. I 2016 er den gennemsnitlige score for fysisk arbejdsevne 3,9 svarende til et lille,
men dog statistisk signifikant fald fra 2014, hvor scoren var 4,0. For psykisk arbejdsevne er scoren
3,8, hvilket også svarer til et lille statistisk signifikant fald fra 2014, hvor scoren var 3,84.
De fem jobgrupper med bedst arbejdsevne ses herunder. Det er ledere samt farmaceuter,
tandlæger og dyrlæger, der har den bedste arbejdsevne, mens rengøringsassistenter samt frisører
og kosmetologer har den ringeste selvvurderede arbejdsevne.
Jobgrupper med bedst arbejdsevne:
Ledere
Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
Samfundsvidenskabelige
akademikere
Gymnasielærere
Revisorer, rådgivere og analytikere
Jobgrupper med dårligst arbejdsevne:
Rengøringsassistenter
Frisører og kosmetologer
Malere
Kasseassistenter
Produktionsmedarbejdere
Smerter
Smerte defineres af 'International Association for the Study of Pain' som ”en ubehagelig sensorisk
og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse”. Smerte er
nødvendig, da den signalerer, at man skal være opmærksom på, hvad man udsætter sin krop for.
Det er helt naturligt og ufarligt at opleve forbigående smerte i kroppen, men man skal reagere, når
disse symptomer ikke forsvinder af sig selv. Ved længerevarende og kroniske smertetilstande spiller
mekanismer i det centrale nervesystem også en rolle for fastholdelsen af smerten. Der kan være
40
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0042.png
forskellige konsekvenser af smerte. Smerter kan sætte begrænsninger for ens arbejde afhængig af
hvilket job, man udfører. I langt de fleste tilfælde vil det dog være gavnligt at holde kroppen i gang
på arbejdet på trods af smerterne.
Smerter måles ved spørgsmål om, hvor ofte man har haft smerter inden for de sidste 3 måneder og
i hvilket omfang, man har været begrænset i arbejdet på grund af smerter.
Figur 27. Andelen af lønmodtagere, der har haft smerter de seneste 3 måneder.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
Der er betydelige og statistisk signifikante stigninger fra 2014 til 2016 i lønmodtagernes oplevelse af
smerte. Flere danskere oplever smerter samt at være generet af smerte i arbejdet. Andelen af
lønmodtagere med smerter flere gange ugentligt var i perioden 2012-2016 henholdsvis 31,1; 31,9
og 35,6 %, mens andelen, der var begrænset i arbejdet på grund af smerter, var 4,4; 4,5 og 5,5 %.
41
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0043.png
De fem jobgrupper med den største andel af lønmodtagere, der har været begrænset i arbejdet på
grund af smerter flere gange ugentligt inden for de sidste 3 måneder, ses herunder. Malere samt
frisører og kosmetologer har den største andel af lønmodtagere med smerter, mens
naturvidenskabelige akademikere samt ingeniører og arkitekter har den mindste andel.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der flere gange ugentligt
inden for de seneste 3 måneder har
været begrænset i arbejdet på grund af
smerter:
Malere
Frisører og kosmetologer
Gartnere og landmænd
Kokke og tjenere
Passagerservicemedarbejdere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der flere gange ugentligt
inden for de seneste 3 måneder har
været begrænset i arbejdet på grund af
smerter:
Naturvidenskabelige akademikere
Ingeniører og arkitekter
Jurister
IT-konsulenter
Regnskabsmedarbejdere
Træthed og søvnproblemer
Tilstrækkelig og god søvn er nødvendig for, at kroppen kan restituere sig fra dag til dag. Hvis man
sover for lidt eller for dårligt, bliver man træt, og det kan øge risikoen for arbejdsulykker samt
mindske kvaliteten og produktiviteten i arbejdet.
Der kan være mange årsager til, at man er træt efter en arbejdsdag. Det kan skyldes forhold i eller
uden for arbejdet. Eksempelvis kan natarbejde og tidlige mødetidspunkter påvirke trætheden.
Samtidig påvirker natarbejde søvnen. Dårlig søvnkvalitet viser sig på fire måder: 1) man sover for
lidt, 2) man sover for dårligt, 3) man føler sig ikke udhvilet, når man vågner, eller 4) man er træt i
løbet af dagen.
Træthed og søvnproblemer måles ved spørgsmål om, hvor træt man føler sig efter en typisk
arbejdsdag, samt hvor ofte inden for de sidste 4 uger, man er vågnet flere gange om natten, ikke er
udhvilet og har følt sig træt i løbet af dagen.
42
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0044.png
Figur 28. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Træthed og søvnproblemer’.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Træthed og søvnproblemer’, ses i figur 28, at
lønmodtagerne med en gennemsnitlig score på cirka 3 for alle fire variable, har oplevet en vis grad
af træthed og søvnproblemer inden for de sidste 4 uger. Ydermere har der for alle fire variable
været mindre, men statistisk signifikante stigninger mellem 2014 og 2016. Et eksempel er
lønmodtagere, der er vågnet flere gange om natten, hvor scorerne i perioden 2012-2016 er steget
fra 2,4 til 2,5 til 2,8.
De fem jobgrupper, der gennemsnitligt har været mest trætte efter en typisk arbejdsdag, ses
herunder. Det er især social- og sundhedsassistenter samt kokke og tjenere, der er trætte efter en
typisk arbejdsdag, mens militærpersonale og regnskabsmedarbejdere er mindst trætte.
Jobgrupper, der er mest trætte efter en
typisk arbejdsdag:
Social- og sundhedsassistenter
Kokke og tjenere
Servicefag i øvrigt
Skolelærere
Nærings- og
nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
Jobgrupper, der er mindst trætte efter en
typisk arbejdsdag:
Militærpersonale
Regnskabsmedarbejdere
Ingeniører og arkitekter
Salgs- og indkøbsagenter
Revisorer, rådgivere og analytikere
43
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0045.png
Mentalt helbred
En høj grad af psykisk velbefindende og høj energi er forbundet med en lavere risiko for
langtidssygefravær, arbejdsophør og førtidspension. En lav grad af psykisk velbefindende og lav
energi kan skyldes fysisk eller psykisk sygdom, men kan også skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Mentalt helbred måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger, man
har følt sig veloplagt og fuld af liv, været meget nervøs, været så langt nede, at ingen kunne
opmuntre én, følt sig rolig og afslappet, været fuld af energi, følt sig trist til mode og/eller følt sig
nedslidt. Spørgsmålene er danske oversættelser af det amerikanske såkaldte SF-36 batteri, hvor
henholdsvis tre og fire af spørgsmålene samles til internationalt anvendte og validerede scorer for
vitalitet og mental sundhed.
Figur 29. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Mentalt helbred’.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
På en skala fra 0-100, hvor 100 er allerbedste mentale sundhed, viser figur 29, at lønmodtagerne i
2016 har scorer på henholdsvis 62 og 79 for vitalitet og mental sundhed. Begge tal repræsenterer
små, men statistisk signifikante fald fra 2014 til 2016.
De fem jobgrupper med henholdsvis den højeste og laveste score for mental sundhed ses
herunder. Det er sundhedsarbejdere og militærpersonale, der har den højeste score for mental
sundhed, mens beskæftigede i servicefag samt kasseassistenter har den laveste score.
Jobgrupper med højest score for mental
sundhed:
Sundhedsarbejdere u.n.a.
Militærpersonale
Tømrere og snedkere
Ledere
Lastbilchauffører
44
Jobgrupper med lavest score for mental
sundhed:
Servicefag i øvrigt
Kasseassistenter
Passagerservicemedarbejdere
Rengøringsassistenter
Frisører og kosmetologer
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0046.png
Depressive symptomer
Depressive symptomer har stor betydning for sygefraværet og for muligheden for at fastholde
medarbejderne på arbejdspladen. Det er ikke kun mennesker med diagnosen ’klinisk depression’,
som har en forhøjet risiko for sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Også
mennesker, som har depressive symptomer i forhøjet grad, men ikke en egentlig diagnose, har en
høj risiko for langtidssygefravær.
Depressive symptomer måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af tiden i de sidste 2 uger, man
har følt sig trist til mode, har manglet interesse for daglige gøremål, har følt, at man manglede tid og
kræfter, har haft mindre selvtillid, har haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse, følt at, livet ikke var
værd at leve, har haft problemer med at koncentrere sig, har følt sig rastløs, har følt sig stille og
fåmælt, har haft besvær med at sove, har haft nedsat appetit eller haft øget appetit. Spørgsmålene
er samlet til en internationalt anvendt og valideret score til måling af depression, Major Depression
Inventory (MDI), som går fra 0 til 50.
Figur 30. Gennemsnitlig score for variablen ’Depressive symptomer’.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
Tal for 2016 viser, at på MDI-skalaen ligger lønmodtagerne forholdsvis højt med en gennemsnitlig
score på 25. Dette tal repræsenterer en statistisk signifikant stigning fra 2014 (MDI-score 22,3).
45
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0047.png
De fem jobgrupper, der har den højeste score for depressive symptomer, ses herunder. Det er især
kasseassistenter og passagerservicemedarbejdere, der har en høj score for depressive symptomer,
mens ledere samt tømrere og snedkere har den laveste score.
Jobgrupper med højest score for
depressive symptomer inden for de
sidste 2 uger:
Kasseassistenter
Passagerservicemedarbejdere
Kundeinformationsarbejdere
Servicefag i øvrigt
Kokke og tjenere
Jobgrupper med lavest score for
depressive symptomer inden for de
sidste 2 uger:
Ledere
Tømrere og snedkere
Jord- og betonarbejdere
Bygge- og anlægsarbejdere
Militærpersonale
Symptomer på angst
At være urolig, bange, nervøs, bekymret eller føle rædsel eller panik er naturlige reaktioner på
situationer, som man oplever som ’farlige’. Angstsymptomer i dagligdagen kan skyldes forskellige
sygdomme, eller de kan afspejle, at man har øget fokus på kropslige reaktioner. Symptomer på
angst kan i nogle tilfælde både genere og belaste os. I visse tilfælde er symptomerne så alvorlige,
at man har brug for hjælp.
Symptomer på angst måles ved spørgsmål om, hvor meget, man inden for de sidste 4 uger har
været generet af pludselig at blive bange uden grund, nervøsitet eller indre uro, anfald af panik eller
rædsel eller at bekymre sig for meget.
Figur 31. Gennemsnitlig score for variablen ’Angst-symptomer’.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
46
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0048.png
Tal for 2016 viser, at lønmodtagerne gennemsnitligt er lidt generet af forskellige angstsymptomer.
På en skala fra 0-4, hvor 4 svarer til, at man har været særdeles meget generet af angstsymptomer,
har lønmodtagerne en gennemsnitlig score på 1,2. Dette tal repræsenterer en lille, men statistisk
signifikant stigning fra 2014 (score 1,15).
De fem jobgrupper med henholdsvis den højeste og laveste score for angstsymptomer inden for de
seneste 4 uger ses herunder. Det er især frisører og kosmetologer samt specialundervisere, der
scorer højt på angstsymptomer, mens de laveste scorer findes hos tømrere og snedkere samt
murere, VVS’ere m.fl.
Jobgrupper med højest score for
forskellige angstsymptomer inden for de
sidste 4 uger:
Frisører og kosmetologer
Specialundervisere
Kasseassistenter
Kundeinformationsarbejdere
Passagerservicemedarbejdere
Jobgrupper med lavest score for
forskellige angstsymptomer inden for de
sidste 4 uger:
Tømrere og snedkere
Murere, VVS’ere m.fl.
Lastbilchauffører
Militærpersonale
Elektrikere
Uoverskuelighed
Når man har overblik og kontrol, føler man, at man er i stand til at håndtere vanskeligheder på
arbejdet og i privatlivet. Man føler, at livet er forudsigeligt og til at kontrollere. Resultater af tidligere
undersøgelser viser, at personer, der for nylig har været udsat for negative begivenheder, i lavere
grad føler overblik og kontrol end andre. Undersøgelser viser også, at en lav følelse af overblik og
kontrol hænger sammen med personlighedstræk som tendens til at føle bekymring og ængstelse.
En lav følelse af overblik og kontrol hænger også sammen med depressive symptomer.
Uoverskuelighed måles ved spørgsmål om, hvor ofte inden for den sidste måned, man har følt, at
man var ude af stand til at styre vigtige ting i ens liv, følt at vanskelighederne hobede sig sådan op,
at man ikke kunne klare dem, følt sig sikker på egne evner til at klare vanskeligheder på arbejdet
eller følt, at tingene på arbejdet udviklede sig, som man ønskede det. Spørgsmålene er samlet til en
let modificeret, men international anvendt og valideret score (0-4), der måler oplevet stress eller
uoverskuelighed.
Tal for 2016 viser, at lønmodtagerne gennemsnitligt kun er lidt plaget af uoverskuelighed. På en
skala fra 0-4 har de en gennemsnitlig score på 1,3. Dette tal repræsenterer en lille, men statistisk
signifikant stigning fra 2014 (score 1,2).
47
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0049.png
Figur 32. Gennemsnitlig score for variablen ’Uoverskuelighed’ inden for den seneste måned.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
De fem jobgrupper med henholdsvis den højeste og laveste score for uoverskuelighed ses
herunder. Det er frisører og kosmetologer samt kundeinformationsarbejdere, der har de højeste
scorer for uoverskuelighed, mens beskæftigede med andet manuelt arbejde og
præcisionshåndværkere har de laveste scorer.
Jobgrupper med højest score for
uoverskuelighed inden for den sidste
måned:
Frisører og kosmetologer
Kundeinformationsarbejdere
Kasseassistenter
Undervisere ved erhvervsskoler
Politi og fængselsbetjente
Jobgrupper med lavest score for
uoverskuelighed inden for den sidste
måned:
Beskæftigede med andet manuelt
arbejde
Præcisionshåndværkere
Sundhedspersonale i øvrigt
Tømrere og snedkere
Passagerservicemedarbejdere
48
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0050.png
Stress
Når stress afdækkes ved hjælp af spørgeskemaer, kan det gøres på flere måder. Enten indirekte
ved at spørge til symptomer eller reaktioner, som ofte – men ikke altid – ses, når man er stresset.
Eller direkte ved som her at anvende ordet ”stress” i spørgsmålet. Når man spørger om stress,
afhænger svaret af, hvad svarpersonen forstår ved stress. De fleste tillægger umiddelbart stress en
negativ betydning, altså noget, der skal undgås. Undersøgelser tyder også på, at arbejdsforhold
tillægges relativ stor betydning for stress.
Stress måles ved spørgsmål om, hvor ofte, man har følt sig stresset inden for de sidste 2 uger.
Figur 33. Gennemsnitlig score for variablen ’Stress’ inden for de sidste 2 uger.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
Tal for 2016 viser, at lønmodtagerne generelt oplever et forholdsvis lavt niveau af stress. På en
skala fra 0-4, hvor 4 er den højeste grad af stress, ses i figur 33, at den gennemsnitlige score for
2016 er 1,4. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem 2012, 2014 og 2016.
49
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0051.png
De fem jobgrupper med henholdsvis mest og mindst stress inden for de sidste 2 uger ses herunder.
Det er især læger og passagerservicemedarbejdere, der har følt sig stresset, mens jord- og
betonarbejdere samt lastbilchauffører har følt sig mindst stresset.
Jobgrupper med mest stress inden for
de sidste 2 uger:
Læger
Passagerservicemedarbejdere
Socialrådgivere
Gymnasielærere
Undervisere og forskere ved
universiteter
Jobgrupper med mindst stress inden for
de sidste 2 uger:
Jord- og betonarbejdere
Lastbilchauffører
Bus- og taxachauffører,
lokoførerem.fl.
Elektrikere
Brandmænd, reddere og
sikkerhedsvagter
Arbejdsrelateret sygdom
Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom kan eksempelvis være bevægeapparatsbesvær, hudlidelser,
høreskader, hjertekarsygdomme, luftvejslidelser, kræft, reproduktionsskader eller mavesår.
Arbejdsrelateret sygdom måles ved spørgsmål om, hvorvidt man inden for de sidste 12 måneder
har haft en sygdom, som man mener kan relateres til ens arbejde.
Arbejdsrelateret sygdom
14
12
10
Andel (%)
8
6
4
2
0
2012
2014
2016
Figur 34. Andelen af lønmodtagere, der svarer, at de har haft arbejdsrelateret sygdom.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
Tal for 2016 viser, at 13,2 % af lønmodtagerne angiver en arbejdsrelateret sygdom inden for de
seneste 12 måneder. Dette tal repræsenterer en statistisk signifikant stigning fra de to foregående
år (henholdsvis 11,7 og 10,7 % i 2012 og 2014).
50
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0052.png
De fem jobgrupper med henholdsvis den højeste og laveste andel af lønmodtagere, der angiver en
arbejdsrelateret sygdom ses herunder. Passagerservicemedarbejdere og malere har den højeste
andel af lønmodtagere med en selvvurderet arbejdsrelateret sygdom, mens gymnasielærere og
'sundhedspersonale i øvrigt' har den mindste andel.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere med arbejdsrelateret
sygdom inden for de sidste 12 måneder:
Passagerservicemedarbejdere
Malere
Murere, VVS’ere m.fl.
Servicefag i øvrigt
Pædagoger
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere med arbejdsrelateret
sygdom inden for de sidste 12 måneder:
Gymnasielærere
Sundhedspersonale i øvrigt
Jurister
Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
Revisorer, rådgivere og analytikere
Sundhedsfremmetilbud
Sundhedsfremme som motionstilbud, sund kost, rygestop og sundhedstjek vinder i stigende grad
indpas på danske arbejdspladser og kan potentielt have indflydelse på sundhedstilstanden hos den
arbejdende del af befolkningen. Sundhedsfremme er med til at øge vores kontrol med egen
sundhed, og arbejdspladsen er en oplagt arena til at gøre sundhedsfremme tilgængelig for en stor
befolkningsgruppe.
Sundhedsfremmetilbud måles ved spørgsmål om, hvorvidt man inden for det sidste år har fået
tilbudt rygestop, sund kost/kostvejledning, små motionsaktiviteter i dagligdagen, behandlingsordning
eller sundhedstjek via sin arbejdsplads.
51
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0053.png
Figur 35. Andelen af lønmodtagere, der har fået sundhedsfremmetilbud inden for det seneste år.
(’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016’).
Andelen af lønmodtagere, der har fået tilbudt forskellige former for sundhedsfremmetilbud inden for
det sidste år, varierer en del. Således viser tal for 2016, at 12,8 % får tilbudt rygestop, 11,3 % får
tilbudt sund kost/kostvejledning, 31,6 får tilbudt motionsfaciliteter, 19,5 % får tilbudt små
motionsaktiviteter, 39,5 % behandlingsordning og 16,5 % sundhedstjek. Tallene viser også et
generelt og statistisk signifikant fald i andelen af lønmodtagere, der har fået tilbudt rygestop, sund
kost/kostvejledning, motionsfaciliteter eller ugentlige motionstilbud eller sundhedstjek fra 2014
(henholdsvis 16,6; 14,5; 36,4 og 19,8 % for de nævnte tilbud).
52
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0054.png
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der har fået
tilbudt motionsfaciliteter inden for det sidste år, ses herunder. Den største andel af lønmodtagere,
der har fået tilbudt motionsfaciliteter ses blandt militærpersonale og brandmænd, reddere og
sikkerhedsvagter, mens den mindste andel ses hos tømrere og murere, VVS’ere m.fl..
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har fået tilbudt
motionsfaciliteter inden for det sidste år:
Militærpersonale
Brandmænd, reddere og
sikkerhedsvagter
Politi og fængselsbetjente
Fysio- og ergoterapeuter
Ingeniører og arkitekter
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har fået tilbudt
motionsfaciliteter inden for det sidste år:
Tømrere
Murere, VVS’ere m.fl.
Malere
Kasseassistenter
Gartnere og landmænd
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der har fået
tilbudt motionsaktiviteter inden for det seneste år, ses herunder. Laboranter samt farmaceuter,
tandlæger og dyrlæger har den største andel af lønmodtagere, der har fået tilbudt
motionsaktiviteter, mens den mindste andel findes hos beskæftigede i servicefag samt tømrere og
snedkere.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har fået tilbudt
motionsaktiviteter inden for det sidste
år:
Laboranter
Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
Militærpersonale
Farmakonomer og bioanalytikere
Naturvidenskabelige akademikere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der har fået tilbudt
motionsaktiviteter inden for det sidste
år:
Servicefag i øvrigt
Tømrere og snedkere
Murere, VVS’ere m.fl.
Pædagogmedhjælpere
Mekanikere
53
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0055.png
Kommende analyser
Omsætning af data fra ’Arbejdsmiljø og Helbred’ til anvendelig, tilgængelig og synlig viden har
højeste prioritet i 2017, og dette resumé er blot én af mange leverancer.
I første halvdel af 2017 vil der blive udviklet en ny, internetbaseret visualisering af ’Arbejdsmiljø og
Helbred’. Her vil brugerne let og sikkert kunne navigere i data og tekst om danskernes arbejdsmiljø
2012-2014-2016. Der vil være tal for over 100 arbejdsmiljøspørgsmål fordelt på mere end 70
jobgrupper og 36 branchegrupper samt køn, alder, sektor og region. Og det vil være muligt at
udtrække data til eget brug.
Senere lanceres en rapport, 'Danskernes arbejdsmiljø', indeholdende resultater for alle 100
arbejdsmiljøspørgsmål samt på udvalgte ”hotte” emner.
Der vil blive gennemført en lang række specialanalyser for at afdække sammenhænge i
datamaterialet og for at skabe nye perspektiver til arbejdsmiljødebatten. Analyserne vil bl.a. indgå i
nyhedsbreve med spændende historier fra arbejdslivet i Danmark.
Leverancer fra ’Arbejdsmiljø og Helbred i 2017’
I alt 1.600 resultattabeller vedrørende hvert emne i ’Arbejdsmiljø og Helbred’ samt tidsudviklingen
2012-2016, fordelt på køn, alder branche og sektor.
Notat om belastningsindekser.
Resume af resultater.
Hovedresultater i tekstform på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside.
Alle resultater offentliggøres i nyt, brugervenligt og internetbaseret visualiseringsværktøj (Tableau)
på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside.
Danskernes arbejdsmiljø, rapport.
Specialanalyser, nyhedsbreve etc.
54
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Endelige afrapportering af NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Dammark 2016 samt en midtvejsevaluering af 2020-målene i arbejdsmiljøstrategien, fra beskæftigelsesministeren
1750482_0056.png
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf 39 16 52 00
Fax 39 16 52 01
[email protected]
www.arbejdsmiljoforskning.dk