Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 59
Offentligt
1744117_0001.png
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
6. APRIL 2017
Til medlemmerne af Ligestillingsudvalget
DOK. NR. 15/00023-10
REF. LZU
I februar 2017 udgav Institut for Menneskerettigheder rapporten
Hadefulde ytringer i den offentlige online debat,
som er vedlagt til
orientering.
Med denne undersøgelse sætter vi fokus på hadefulde ytringer i den
offentlige debat online med udgangspunkt i DR Nyheders og TV 2
Nyhedernes Facebook-sider.
Datagrundlaget for undersøgelsen er 2996 kommentarer, som er
indsamlet på DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider,
efter
at
en redigering fra medierne og Facebook har fundet sted. Analysen viser,
at hver syvende kommentar, der får lov til at blive stående, er hadefuld.
Hovedkonklusionerne er kort beskrevet nedenfor.
HAD I OPSLAG OM RELIGION, UDLÆNDINGE OG LIGESTILLING
Hadefulde ytringer forekommer hyppigst i nyhedsopslag om emner som
religion, udlændinge og ligestilling.
EMNER HVOR DEBATTEN ER MEST HADEFULD
40%
34%
29%
24%
24%
Retiion og tro
F[ygtnine
LiestiLting
Potitik
Integration
1/4
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744117_0002.png
t
MÆND SKRIVER FLEST HADEFULDE KOMMENTARER
Mandlige debattører står som afsender af langt de fleste hadefulde
ytringer (76 procent), og målet for hadet er
i
langt de fleste tilfælde en
gruppe af mennesker fremfor fx en konkret debattør. De hadefulde
ytringer er i de fleste tilfælde rettet mod andre personers politiske
holdninger eller mod dem, der er politikere. En persons køn er også
ofte mål for de hadefulde ytringer. I disse tilfælde er ytringerne i højere
grad rettet mod kvinder end mænd.
HVEM KOMMENTERER HADEFULDT?
MÆND
2/4
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744117_0003.png
KVINDER AFHOLDER SIG I HØJERE GRAD END MÆND
Der er gennemført en Megafon-måling blandt danske Facebook
brugere, der viser, at tonen
i
debatten afholder folk fra at deltage i
debatter. Særligt emner om flygtninge, migration og asyl, religion og tro
og integration afholder respondenterne sig fra at debattere, og kvinder
afholder sig i højere grad end mænd fra at debattere disse emner.
Kvinder oplever desuden, at de rammes på deres køn, når de får en
grov kommentar, hvorimod kommentarerne mod mænd oftest er rettet
mod deres politiske tilhørsforhold.
Konsekvensen af den hårde tone er, at mange brugere afstår fra at
bruge deres ytringsfrihed og deltage
i
debatten.
KVINDER HOLDER SIG MERE TILBAGE
Disse emner afholder mænd og kvinder sin fra at debattere
MÆND
Flygtninge.
mgration og asyl
Religion og tro
1
Integration
Terror
Krig
og katastrofer
KVINDER
It’
hI
MEDIERNES ANSVAR AT FJERNE DE HADSKE INDLÆG
77 procent af de adspurgte mener, at medierne har et ansvar for at
fjerne krænkende og nedsættende kommentarer. Et flertal af brugerne
mener således, at medierne bør være mere proaktive for at sikre en
ordentlig tone.
3/4
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744117_0004.png
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Nyhedsmedierne sikrer en gennemskuelig og konsistent moderering
af deres online debatter. Det indebærer som minimum, at medierne
formulerer klare og let tilgængelige retningslinjer for online debat,
som det følger af de presseetiske regler, og sikrer en konsekvent
håndhævelse af disse, samt at der er klarhed over, hvordan og hvor
brugere kan klage over hadefulde indlæg.
Nyhedsmedierne tilmelder deres Facebook-sider samt øvrige sociale
medie-platforme til Pressenævnet. Når Facebook-sider tilmeldes
Pressenævnet, sender det et klart signal om, at de presseetiske
regler skal overholdes, og det giver brugere mulighed for at klage til
Pressenævnet.
Medieansvarsloven tages op til revision for at præcisere
nyhedsmediernes ansvar i debatter på sociale medier, som de selv
faciliteter gennem nyhedsopsiag. Medieansvatsloven bør tilpasses,
så den i højere grad afspejler den aktuelle medievirkelighed med
særligt fokus på nyhedsmediers stigende brug af sociale medier.
Regeringen udvikler en national handlingsplan mod hadefulde
ytringer i lighed med Norge og Sverige. Handlingspianen bør have
fokus på både de lovlige og ulovlige hadefulde ytringer og komme
med bud på, hvilke samfundsområder der bør have særlig
opmærksomhed, herunder medierne. Desuden bør handlingsplanen
adressere, hvordan hadefulde ytringer kan bekæmpes via andre
virkemidler end lovgivning og forbud.
•
•
•
Vi håber, at I finder rapporten relevant, I kan læse mere på vores
hjem meside https://menneskeret.dk/udgivelser/hadefulde-ytringer
paa-facebook
Med venlig hilsen
Ask Hesby Krogh (teamleder) og Lumi Zuleta (projektieder)
Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder
4/4