LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 46
Offentligt

UNDER

OVERFLADEN

Når det kommer til sexchikane

på arbejdspladsen, ser vi normalt

kun toppen af isbjerget. Nu sætter

HK’erne ord på, hvordan der ser ud

under overladen.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

INDHOLDSFORTEGNELSE

. . . .

Indledning

. . . .

Analyse

. . . .

Tabel 1: Hovedresultater

. . . .

Tabel 2: Andel udsat for én eller lere seksuelle krænkelser på arbejdspladsen

. . . .

Sexchikane - beretninger fra HK-medlemmernes hverdag

. . . .

Ligebehandlingsloven beskriver sexchikane således

. . . .

Janni

: Min chef skaffede sig adgang til mit hotelværelse

. . . .

Susanne

: Kollega kysser mig midt på gangen

. . . .

Mikael

: Kunder misforstår nogle gange situationen

. .

Beate

: Chefen ville kysse mig og sætte hånden op mellem mine ben

. .

Klaus

: Kollegaerne brugte udtrykket ”Din lede bøsse”

. .

Mette

: Nogen havde ændret min pauseskærm og skrevet en pervers tekst

. .

Cecilie

: Alle kommentarer og vittigheder blev seksualiseret

. .

Jan

: Min kollega kaster sig altid over pigerne til afdelingsfesterne

. .

Kristina

: Ubehageligt at se på kollegaer, der ”hygger” sig til julefrokost ”

. .

Pia

: Får lumre jokes hele tiden

. .

Tommy

: Mange kommer med stikpiller, der kan virke stødende og sexchikanerende

. .

Britta

: Krammeri kan være meget upassende

. .

Eva

: Han hiver op i trøjen, tager sig i skridtet og siger klamme ting

. .

Stine

: Svært at sige fra over for chefen til julefrokosten

. .

Maj-Brit

: Han fatter ikke, at han er for meget

. .

HK’s forslag til løsning

Under overﬂaden

HK Danmark, Politik og Presse, Weidekampsgade 8, 2300 København S.

Forfatter: Kirsten Marie Juel Jensen, Jensens Blækhus.

Faglig ansvarlig: Ole Just og Mina Bernardini.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

INDLEDNING

Sexchikane er svært at tale om. Svært at sige fra

over for. Derfor er det også meget svært at få et

overblik over, hvor mange mænd og kvinder, der

udsættes for sexchikane på arbejdspladsen.

Ser vi på antallet af retssager om sexchikane, HK

har ført gennem årene, er tallene forsvindende

små. I 2014 og 2015 nåede ingen sager for en

dommer, og i 2016 var det kun en enkelt.

Men vi ved fra vores lokalafdelinger, at antallet

af retssager kun er en toppen af isbjerget. Rigtig

mange medlemmer orker ikke at kæmpe. De

ringer– hvis vi er heldige - for at spørge om råd og

vejledning. Enkelte går videre med sagen. Men hvis

der er mulighed for det, indgår parterne et forlig, så

sagen aldrig ender i retten. Arbejdsgiveren ønsker

ikke den negative omtale. Og medlemmet kan ikke

overskue en langtrukken sag om noget, der ofte er

sket bag lukkede døre og kommer til at handle om

ord mod ord.

En helt ny spørgeskemaundersøgelse, HK har

lavet blandt knap 2.000 medlemmer, underbygger,

at sexchikane stadig er tabuiseret. Den viser

nemlig, at meget få svarer ja, når vi snævert

– uden at uddybe - spørger, om de har været

udsat for seksuel chikane. Men når vi spørger

ind til konkrete hændelser eller forklarer, hvad

sexchikane kan være, er billedet et helt andet. Så

har mere end hvert fjerde medlem inden for de

sidste 12 måneder været udsat for en eller lere

situationer, der har været seksuelt krænkende.

Dette resultat er ikke overraskende, hvis man

spørger forskerne inden for området. De anslår,

at kun mellem fem og 30 % af alle, der har været

udsat for sexchikane, formelt anmelder eller

indgiver klager over det. Deres analyser viser, at

årsagerne til at så få går videre med det, de har

været udsat for, spænder over frygten for at miste

sit arbejde og frygten for repressalier til modvilje

mod at se sig selv i en offerrolle og frygt for at blive

opfattet som snerpet.

At omfanget af sexchikane er meget større, end

antallet af retssager antyder, bakkes også op af

både danske og udenlandske undersøgelser. 3F

har undersøgelser, der viser, at 20 procent af de

kvindelige 3F’ere har været udsat for sexchikane

af en kollega eller chef. Mens en analyse fra

European Agency for Fundamental Rights i 2014

gav Danmark en uheldig førsteplads med Europas

højeste antal af kvinder (37 %), der inden for de

sidste 12 måneder har været udsat for sexchikane

(tallet dækker over både job og fritid).

Vi har altså – uanset hvilke analyser vi kigger på –

et arbejdspladsproblem, vi er nødt til at italesætte.

Der foregår mere under overladen, end tallene og

retssagerne fortæller. Derfor er det altafgørende,

at vi bliver bedre til at forebygge sexchikane og får

fokus på, at folks grænser er forskellige. At alle har

ret til at sige fra, uanset hvor deres grænser går. Og

det er ubetinget arbejdsgiverens ansvar at sikre et

arbejdsmiljø, hvor det føles trygt at gøre.

Vi mener, ikke, forebyggelse af sexchikane sker i

tilstrækkeligt omfang. Og vi mener, der er et stærkt

behov for, at man på de enkelte arbejdspladser

tager hul på en dialog, der kan danne grundlag

for en omgangstone og en adfærd, alle har det

godt med. Og for en personalepolitik, der gør

det klart, at sexchikane ikke er acceptabelt og

opridser, hvordan man skal tackle den, hvis den

forekommer.

Med denne rapport håber vi at kunne sætte gang i

denne dialog. Vi lader statistikken tale for sig selv

og får medlemmerne til at sætte ord på de mange

udgaver, sexchikanen kommer i. Og så slutter vi af

med vores eget bud på, hvordan retssikkerheden

på området kan blive bedre. At udvide

arbejdsgiverens ansvar for sexchikane, vil både

være et incitament til at få lere af de krænkede til

at stå frem og et incitament til, at arbejdsgiverne

tager forebyggelsen alvorligt.

Mette Kindberg, næstformand i HK

Dziech, B. and Hawkins, M. (1998): Sexual Harassment in Higher Education. Relections and New Perspectives. New York, Garland

Publishing.

Hayes, P. (2004): Taking It Seriously: Contemporary Experiences of Sexual Harassment in the Workplace. Research Report.

Melbourne: Working Against Sexual Harassment.

McDonald, P. (2012): Workplace Sexual Harassment 30 Years on: A Review of the Literature. International Journal of Management

Reviews, vol. 14, pp. 1-7

Fitzgerald, L., Swan, S. and Fischer, K. (1995): Why didn’t she just report him? The Psychological and legal implications of women’s

responses to sexual harassment. Journal of Social Issues, vol. 51, pp. 117-138

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

ANALYSE

Epinion har lavet en spørgeskemaundersøgelse

for HK blandt 1.936 medlemmer.

Undersøgelsens spørgsmål kombinerer

spørgsmål fra to forskellige undersøgelser fra

henholdsvis Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø

og EU

for bedre at kunne forstå

forskellene i resultaterne i de to undersøgelser.

Besvarelserne i HK’s undersøgelse blev

indsamlet i uge 43 og 44 i 2016.

HK-undersøgelsen viser, at knap to procent af

medlemmerne i beskæftigelse svarer ja til, at de

inden for de seneste 12 måneder været udsat for

seksuel chikane. Tallet er lidt mindre, end hvad

NFA’s undersøgelse viser (tre procent).

Men spørger man ind til forskellige konkrete

situationer, hvilket man også gør i EU-

undersøgelsen – som uønskede berøringer,

kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner, upassende blikke osv. – er tallene

noget højere. Her inder vi, at 26,4 % af

medlemmerne inden for de sidste 12 måneder

har været udsat for en eller lere situationer, der

har været seksuelt krænkende.

Som eksempel har 10 % af medlemmerne

oplevet kommentarer eller vittigheder med

seksuelle undertoner, som de har betragtet

som krænkende. En lige så stor del har oplevet

upassende blikke m.v. Hvert 12. medlem har

oplevet nærgående kommentarer til udseendet

og lidt færre upassende spørgsmål om

privatlivet. Og mere end ire procent har ligefrem

oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller

kys på arbejdspladsen.

Til sammenligning viste EU-undersøgelsen,

der også dækker seksuelle krænkelser i

privatsfæren, at

37 % af danskerne har været udsat for seksuelle

krænkelser.

Tabellerne på næste side viser de vægtede

hovedresultater i HK’s undersøgelse.

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Projekter/AH2014/Resume-AH2014.pdf

http://fra.europa.eu/sites/default/iles/fra-2014-vaw-survey-main-results-apr14_en.pdf

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

TABEL 1:

HOVEDRESULTATER

Kvinder

Har du inden for de sidste 12 måneder være udsat for seksuel

chikane på din arbejdsplads?

Har du inden for de sidste 12 måneder på din arbejdsplads

oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys?

Har du inden for de sidste 12 måneder på din arbejdsplads

oplevet kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner,

som du betragtede som krænkende?

Har du inden for de sidste 12 måneder på din arbejdsplads

oplevet upassende invitationer til dates?

Har du inden for de sidste 12 måneder på din arbejdsplads

oplevet nærgående spørgsmål om dit privatliv, som du betragtede

som krænkende?

Har du inden for de sidste 12 måneder på din arbejdsplads

oplevet nærgående kommentarer om dit udseende, som du

betragtede som krænkende?

Har du inden for de sidste 12 måneder på din arbejdsplads oplevet

upassende blikke eller stirren, der var ubehagelige for dig?

Har du inden for de sidste 12 måneder på din arbejdsplads

oplevet at få tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder, fotos

eller gaver, som du betragtede som krænkende?

Har du inden for de sidste 12 måneder på din arbejdsplads

oplevet at nogen blottede sig over for dig?

Har du inden for de sidste 12 måneder på din arbejdsplads

oplevet at uønskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-

beskeder, der var krænkende for dig?

Har du inden for de sidste 12 måneder på din arbejdsplads oplevet

upassende tilnærmelser, der var krænkende for dig, på sociale

netværkssteder som Facebook eller i chatrum på internettet?

Har du inden for de sidste 12 måneder på din arbejdsplads

oplevet at blive tvunget til at se porno mod din vilje?

2,1 %

4,5 %

10,1 %

1,9 %

7,7 %

Mænd

0,3 %

2,9 %

9,4 %

1,2 %

7,4 %

I alt

1,8 %

4,2 %

10,0 %

1,8 %

7,6 %

7,7 %

10,8 %

1,2 %

0,7 %

1,6 %

10,9 %

6,2 %

1,8 %

1,2 %

0,3 %

8,3 %

10,0 %

1,3 %

0,8 %

1,3 %

1,6 %

0,3 %

0,9 %

0,0 %

1,4 %

0,2 %

TABEL 2:

ANDEL UDSAT FOR ÉN ELLER FLERE KRÆNKELSER

INDEN FOR DE SENESTE 12 MÅNEDER

Kvinder

Har ikke været udsat for krænkelser

Har været udsat for krænkelser

Hovedtotal

Andel udsat for krænkelser i procent

1.173

424

1.597

26,5 %

Mænd

252

339

25,7 %

Hovedtotal

1.425

511

1.936

26,4 %

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

SEXCHIKANE -

BERETNINGER FRA

HK-MEDLEMMERNES

HVERDAG

LIGEBEHANDLINGSLO-

VEN BESKRIVER SEX-

CHIKANE SÅLEDES:

§ 1. Stk. 6. Der foreligger sexchikane, når

der udvises enhver form for uønsket verbal,

ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle

undertoner med det formål eller den virkning

at krænke en persons værdighed, navnlig ved

at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende,

ydmygende eller ubehageligt klima.

Alt, hvad man som enkeltperson opfatter

som uønsket eller grænseoverskridende, er

altså sexchikane. For at give et billede af, at

sexchikane på arbejdspladsen er mere udbredt,

end vi måske bilder os ind. Og for at få beskrevet,

hvor mange udgaver, den kommer i, giver vi ordet

til medlemmerne. Vi har lavet 26 kvalitative

interviews med medlemmer, der har besvaret

den HK’s spørgeskemaundersøgelse i efteråret

2016 og tilkendegivet, at de gerne ville uddybe

deres svar.

Her bringer vi uddrag af 15 af disse interviews.

Alle har ønsket kun at blive omtalt med fornavn

eller at være helt anonyme (og har selv valgt et

alias). De beskriver både den sexchikane, de har

været udsat for, og de kommer med forslag til,

hvordan man på arbejdspladsen kan forebygge

sexchikane.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

JANNI

MIN CHEF SKAFFEDE

SIG ADGANG TIL MIT

HOTELVÆRELSE

”For fem år siden var hele min koncern samlet

til julefrokost og skulle overnatte på hotel. Jeg

drak ingen alkohol, fordi jeg skulle køre hjem

næste dag, og jeg gik også ret tidligt i seng.

Men i løbet af natten hørte jeg, det bankede på.

Der blev sat en nøgle i døren, og den gik op. Jeg

tændte lyset og så, at det var en af de øverste

chefer. Jeg sov uden tøj på, og min dyne faldt

ned. Jeg begyndte bare at skrige og råbe, han

skulle gå ud. Han stod der bare, men lukkede

så døren for at åbne den igen og sige, vi skulle

spise morgenmad klokken ni, og derefter gik

han. Jeg var meget rystet, men ik klædt mig

på og gik ned i receptionen, hvor jeg spurgte,

hvordan en fremmed mand kunne få udleveret

en nøgle til mit hotelværelse. Jeg ik at vide, han

havde udgivet sig for at være min ægtemand. Jeg

sov ikke mere den nat og kørte tidligt hjem. Jeg

kontaktede min direktør, og han gik straks videre

med sagen, der ik en række konsekvenser. Den

pågældende chef blev frataget lere poster og

ik forbud mod at være på samme sted som mig

nogensinde igen.

I mellemtiden havde jeg også kontaktet HK.

Men fordi der blev taget aktion i organisationen,

ønskede jeg ikke at gå videre med sagen.”

”I december sidste år, hvor jeg til et

julearrangement stod og talte i telefon

med en kunde, kom der en medarbejder fra

organisationen, som jeg over hovedet ikke

kender, og tog mig på min ene balle. Jeg nåede

ikke at reagere, fordi jeg talte i telefon, men

bagefter ik jeg at vide, at han havde væddet

500 kr. med en kollega om, om han turde gøre

det. Senere kom han så hen til mig, hvor jeg

stod sammen med nogle andre kollegaer, og

spurgte, om jeg var interesseret i at tjene 250 kr.

Jeg bad ham om at stoppe med det samme og

sagde, han havde overtrådt alle grænser. Jeg gik

til vores direktør og fortalte, hvad der var sket,

og han sørgede for, at medarbejderen ik en

advarsel og i øvrigt blev bedt om at ringe til mig

og give mig en undskyldning, hvilket han gjorde.”

”Man betaler en pris, når man bliver udsat

for sådan nogle ting. I forhold til den første

episode har jeg fået psykologhjælp betalt af

virksomheden. Jeg følte mig såret og ramt, og

jeg havde i lang tid svært ved, at min kæreste

skulle komme for tæt på eller se mig nøgen.

Jeg har også ændret lere ting i min adfærd. For

eksempel sover jeg ikke længere uden tøj på. Og

jeg tænker generelt meget over, hvordan jeg går

klædt sammen med mine mandlige kollegaer.

Ikke noget med nedringede bluser og korte

nederdele. Jeg er bange for at opfordre til noget.

Det betyder dog meget for mig, at min direktør

har handlet prompte i begge tilfælde. Han har i

begge tilfælde gjort noget ved sagen og meldt

ud, at der er nul tolerance på det punkt. Havde

han tvivlet på min historie, havde jeg heller ikke

kunnet stole på ham i hverdagen.”

JANNIS FORSLAG

BILAG I ANSÆTTELSES-

KONTRAKT, HVOR NUL

TOLERANCE BESKRIVES

”Hvis man er i en virksomhed, hvor man har

kontakt til kunder, møder man mange forskellige

mennesker, og her tror jeg, det ville være en god

idé, at virksomheden eller ens fagforening holdt

nogle kurser, hvor man blev klædt på til at tackle

forskellige typer og på den måde også havde

værktøjer til at tackle sexchikane. Og internt på

en virksomhed kunne jeg godt tænke mig, at der

som bilag til alle ansættelseskontrakter stod

beskrevet, hvilken opførsel man forventer af sine

medarbejdere. F.eks. at der er nul tolerance over

for alle former for sexchikane. Det kunne være

en god ting at have på skrift.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

SUSANNE

KOLLEGA KYSSER MIG

MIDT PÅ GANGEN

”Jeg er overhovedet ikke den sippede type, og

jeg synes ikke nødvendigvis et klap i numsen

er sexchikane. Det kommer an på hvem, der gør

det, og konteksten. Men jeg har en kollega, jeg

har været kærester med for en del år siden, og

han går virkelig over mine grænser. Han kan

blive ved med at stoppe mig på gangen og sige:

Hvad så, skal vi gå i kælderen? Og hvis jeg har

fødselsdag kan han inde på at prøve at give mig

et kys. Han har ingen problemer med, at det er

midt på gangen, og der er en masse andre, der

kan se os. Hvis jeg har en god dag med meget

overskud, kan jeg sige: ”Det sker bare ikke” eller

”Hold nu din kæft”. Men andre dage forsøger jeg

virkelig at undgå ham. Det er ikke sådan, at jeg

går nedbøjet hjem, men det kan være med til at

rykke humøret en tak den forkerte vej.”

”Mit forhold til ham ligger tilbage i en turbulent

tid, hvor jeg lige var blevet skilt, og jeg synes

ikke, det, at vi har været kærester, giver ham ret

til at opføre sig sådan. I samme periode talte jeg

også meget med en anden kollega, som også gik

igennem en skilsmisse. Vi talte meget åbent om

kærester, parforhold og sex. Men det er lige som

om, han ikke kan forstå, at jeg nu er et helt andet

sted i mit liv. Der er gået 10 år, og jeg er gift på ny.

Og han bliver ligesom ved med at komme med

kommentarer om sex. Så når jeg kan se, han er

ude at ryge, kan jeg ofte inde på at vente med at

gå derud.”

”Det handler ikke kun om sexchikanen. For mig

bliver det også et spørgsmål om: Hvad tænker

de andre kollegaer? Jeg er TR, og de to mandlige

kollegaers opførsel er ikke ligefrem med til at

øge min troværdighed og professionalisme. Det

er også blevet sådan, at jeg nogle gange svarer

grimt igen, næsten før de har lukket munden

op. For ligesom at lukke af, inden de siger noget

tåbeligt. Men det kan jo også gøre, at de andre

kollegaer tænker: Hold kæft en skrappedulle.”

”Jeg havde løbende talt med min daværende

chef om min situation. Hun støttede mig meget

undervejs i roderiet med skilsmisse, kæresteri

og brud på brud på brud. En dag - lere år efter

kæresteforholdet var slut, hvor vi stod ved

kaffemaskinen, tog hun faktisk affære, da min

tidligere kæreste kom forbi og lige gav mig et

klask bagi. Han ik simpelthen en skideballe

uden lige. Hun råbte: ”Det er en arbejdsplads

– hold dine ingre for dig selv”. Men jeg er ikke

som sådan ”gået videre” med de ting, jeg er

blevet udsat for. Jeg kan godt håndtere det, men

har efterhånden bare hørt på det i mange år.

Jeg synes også, det er på et plan, hvor jeg kan

svare igen.”

Så når jeg kan se, han er ude

at ryge, kan jeg ofte inde på at

vente med at gå derud.

SUSANNES FORSLAG

FORTÆL OM SEXCHIKA-

NEN OG LAV SEXCHIKA-

NEPOLITIK

”Hvis man oplever noget, er det vigtigt at

fortælle nogen om det. Det kan være en kollega,

en TR eller chefen, alt efter hvem der står bag

sexchikanen, og hvor groft det er. Hos os har vi

en sexchikanepolitik, og det synes jeg, er en god

ting. Det betyder, at det er i orden at adressere

det. Hvis nogen føler, at deres grænser er blevet

overtrådt, vil de med den i hånden kunne gøre

noget ved det. Men det kræver selvfølgelig noget

af den enkelte. Man kan ikke trække sådan

noget ned i en irkantet boks, for vi har alle vidt

forskellige grænser for, hvad der er i orden. Så

man må tage vare på sig selv og selv trække sine

egne grænser.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

MIKAEL

KUNDER MISFORSTÅR

NOGLE GANGE

SITUATIONEN

”Jeg arbejder som sælger i en elektronikafdeling,

hvor man kommer rimelig tæt på folk, når man

skal forklare og vise noget. Nogle af kunderne –

ofte kvinder, der er ældre end mig - misforstår

den gode service og kommer hele tiden med små

berøringer og lirtende bemærkninger. Det synes

jeg er lidt mystisk. Både at de har behov for det,

og at de bliver ved. Er det helt slemt, træder

jeg et skridt tilbage. Men det er ikke noget, jeg

tænker videre over. På en eller anden måde er

det en del af jobbet og noget, man må leve med.”

”Jeg har dog også oplevet nogle af mine

kvindelige kollegaer blive klappet bagi af

mandlige kunder, og jeg har lige hørt om nogle,

der oplever en bestemt kunde, der kommer

meget tæt på og står og stønner. Så det er

forholdsvist normalt, at der ind imellem er

ubehagelige kunder, der går over grænsen. Det

er op til os selv at sige personligt fra, for det er

ikke noget, vi er blevet trænet i.”

kommer hele tiden

med små berøringer og

lirtende bemærkninger

MIKAELS FORSLAG

AFHOLD KONFLIKT-

HÅNDTERINGSKURSER

”Jeg har selv været på konlikthåndteringskursus

gennem Dansk Supermarked, men det er ikke

noget, den almene medarbejder kender noget til.

Slet ikke ungarbejderne, så for dem må det være

ret angstprovokerende, når de støder på nogle af

de der ubehagelige og sexchikanerende kunder.

Så jeg synes, arbejdsgiverne burde sørge for, at

vi alle ik noget mere oplysning om, hvordan vi

kan tackle det. Det konlikthåndteringskursus,

jeg var på, kunne være en god start. Så der

ligesom var en fast procedure, og alle ik

redskaber. For der vil altid være nogen, der

kommer ud for de her ting. Vi kan ikke ændre alle

menneskers adfærd, men vi skal være rustet til

at tackle det.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

BEATE

CHEFEN VILLE KYSSE

MIG OG SÆTTE HÅNDEN

OP MELLEM MINE BEN

”Jeg var udsat for sexchikane for mange år siden,

da jeg var elev. Det har jeg aldrig fortalt nogen

om. Det var min chef på min læreplads, der ikke

helt kunne inde ud af, hvor grænserne gik. En

dag, da vi sad i en bil sammen, væltede han

pludselig ind over mig og ville kysse mig. Jeg

gik totalt i panik og skyndte mig ud af bilen. Der

var også en gang, hvor jeg var ude på et lager

og skulle op på en skammel, og så havde han

pludselig hånden mellem mine ben. Han kunne

også inde på at stikke en inger ind og prikke

mig på huden, hvis jeg havde en løs bluse på.”

”I dag kan jeg slet ikke forstå, at jeg ikke sagde

noget. Hvis jeg var gået til den anden chef, havde

han helt sikkert taget affære. Men jeg syntes,

det var så pinligt, så jeg snakkede ikke med

nogen om det. Ikke engang min bedste veninde.

Jeg fortsatte også min elevtid ud og lidt til. Men

til sidst sagde jeg op, fordi jeg ikke kunne holde

det ud mere.”

”Jeg har også en kollega på min nuværende

arbejdsplads, som ikke helt kan styre, hvad han

kan tillade sig, når han bliver fuld. Han går rent

ud sagt og gramser på nogle af pigerne. Han

får som regel en skideballe og et skub af den,

det går ud over, og så holder han op. Men næste

gang, han er blevet fuld, gør han det igen.”

En dag, da vi sad i en bil

sammen, væltede han

pludselig ind over mig og

ville kysse mig

BEATES FORSLAG

OPFORDRING TIL AT

FORTÆLLE OM SEXCHI-

KANE

”I dag ved jeg, hvor vigtigt det er, at man skal

sige det til nogen. Men jeg tror dog, der er

mange, som ikke gør det. På min nuværende

arbejdsplads er jeg sikker på, min chef ville

tage hånd om det, hvis hun hørte, sådan noget

foregik. Men det kræver jo, at hun får kendskab

til det. Så den vigtigste opfordring må være, at

man skal fortælle om det, hvis man føler sig

sexchikaneret.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

KLAUS

KOLLEGAERNE BRUGTE

UDTRYKKET ”DIN LEDE

BØSSE”

”Jeg er homoseksuel, og på et tidspunkt, var

der mange, der brugte det her udtryk ”Din lede

bøsse”. Ikke at jeg blev kaldt det, men jeg syntes,

det var ubehageligt at høre på, og jeg brød mig

ikke om det. Det er dumt og unødvendigt at

bruge folks seksualitet som et nedsættende

skældsord. Så det sagde jeg direkte til lere

kollegaer, som jeg overhørte bruge udtrykket.

Folk blev lidt forskrækkede og sagde, at det

jo ikke var mig, de havde noget imod. Men når

jeg forklarede, at det at bruge det udtryk føltes

nedværdigende for min seksualitet, kunne

de godt forstå det. Og så holdt de op med at

sige det. Jeg vil respekteres på lige fod med

alle andre. Og når jeg føler, jeg bliver trådt på,

så reagerer jeg spontant og naturligt. Og så

behøves der ikke blive gjort mere ud af det.”

På et tidspunkt, var

der mange, der brugte

det her udtryk ”Din

lede bøsse”

KLAUS’ FORSLAG

SØRG FOR GODT AR-

BEJDSMILJØ OG ITALE-

SÆT PROBLEMER MED

DET SAMME

”At jeg kunne sige fra – og at mine kollegaer

lyttede til mig – hænger jo sammen med, at der

i forvejen er et godt arbejdsmiljø. Det får man

ved at have et åbne ledere og et socialt miljø,

hvor man ikke bare taler om arbejde, men også

fortæller, hvad man har lavet i weekenden. Og

så tror jeg, det handler om, at man selv skal

italesætte det med det samme, hvis man bliver

talt til eller behandlet på en måde, der føles

ubehagelig. Så undgår det at vokse sig til store

issues.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

METTE

NOGEN HAVDE ÆNDRET

MIN PAUSESKÆRM OG

SKREVET EN PERVERS

TEKST

”Jeg oplevede på min tidligere arbejdsplads,

at jeg kom tilbage fra frokost og ind på mit

kontor, og så var der nogen, der havde lavet min

pauseskærm om, så der stod noget i retning af

”Jeg er liderlig og vil bare have nogen mænd”.

Jeg var så heldig at sidde på samme gang som

sikkerhedslederen, så jeg strøg hen til ham, og

han tog straks aktion på det. Han skrev ud til

alle, at man måske ikke skulle tro, at sexchikane

kunne foregå på vores ine arbejdsplads,

men det gjorde det altså, og det var ikke til at

tolerere. Måske var det ment i sjov, men det

var det ikke for mig. Det sved, og det var meget

ubehageligt, at jeg ikke vidste, hvem der havde

gjort det. Det gjorde mig utryg i lang tid.”

”Da jeg var ung, var jeg på et tidspunkt ansat i

et lille familieforetagende. Her oplevede jeg, at

sønnen i familien kom og gav mig et klap bagi,

mens jeg gik og gjorde rent. Jeg var helt paf over,

at han kunne inde på det. Jeg følte ikke, han

havde ret til at gøre det. Men alligevel ik jeg

ikke sagt fra. På grund af min unge alder, tror

jeg. Men også fordi, det var hans forældre, der

havde ansat mig, og han på en måde også var

min overordnede. Det var en utrolig ubehagelig

oplevelse, og jeg har faktisk i mange år efter

tænkt over episoden og brugt lang tid på at slå

mig selv i hovedet med, hvorfor jeg ikke ik sagt

fra.”

der stod noget i

retning af ”Jeg er

liderlig og vil bare

have nogen mænd“

METTE’S FORSLAG

SKRIV PASSUS OM

ORDENTLIG TONE

IND I PERSONALE-

HÅNDBOGEN

”I dag vil jeg ikke have et problem med at sige

fra, hvis mine grænser bliver overskredet.

Men det var svært, da jeg var helt ung. Så jeg

tror, det er vigtigt, man har fokus på det på

arbejdspladsen. Hvis arbejdsmiljøet er godt,

sker der bare ikke sådan noget. Jeg tænker, der

burde være en passus i personalehåndbogen

om, at man forventer en ordentlig tone. Så kan

man altid henvise til den, hvis det bliver grelt.

Derudover er det vigtigt, at lederen er stærk og

opfordrer til, at man holder øje med hinanden

og spørger ind til, hvordan hinanden har det.

På den måde kan man føle sig tryg og føle, det

er i orden at sige fra, hvis man oplever noget

grænseoverskridende.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

CECILIE

ALLE KOMMENTARER

OG VITTIGHEDER BLEV

SEKSUALISERET

”Da jeg var ungarbejder og havde fritidsarbejde

i en butik, havde jeg en chef, som var meget

grænseoverskridende. Han kom med en masse

kommentarer og vittigheder, hvor alt blev

seksualiseret. Souschefen var også en mand

og hoppede ofte med på den der humor. Så

jeg blev tit efterladt med røde kinder og måtte

gå den anden vej. Eller blev drillet med, at jeg

blev rød i hovedet. I begyndelsen tænkte jeg

bare, at sådan var det nok, når man kom på

arbejdsmarkedet. Jeg blev jo ikke raget på.

Og når man har svært ved at sige fra, spiser

man det bare. Man gider heller ikke være den

medarbejder, der har ødelagt stemningen. Så

jeg forsøgte bare at passe mit arbejde og undgå

snakken.”

”Jeg har efterfølgende haft lere jobs, hvor jeg

hovedsageligt har haft mandlige kollegaer, og

her er der ligesom en tone, som man bare må

være med på, for ellers er man udenfor. Men jeg

inder mig ikke længere i hvad som helst. Jeg

har fundet ud af, at man ikke bare skal tilpasse

sig, hvis man synes, kollegaernes opførsel eller

kommentarer er grænseoverskridende.”

Han kom med en

masse kommentarer og

vittigheder, hvor alt blev

seksualiseret

CECILIES FORSLAG

UNGDOMSPATRULJER

SKAL SPØRGE IND TIL

SEXCHIKANE

”Jeg tror, det er vigtigt, fagforeningernes

ungdomspatruljer ikke bare undersøger, om

ungarbejderne arbejder for meget eller har for

tunge løft, men at man også spørger ind til, om

der bliver talt ordentligt til dem. For allerede når

man har sit første møde med arbejdsmarkedet,

skal man have at vide, at man fortjener at blive

behandlet med respekt.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

JAN

MIN KOLLEGA

KASTER SIG ALTID

OVER PIGERNE TIL

AFDELINGSFESTERNE

”Jeg har en ældre kollega, der til alle

afdelingsfester får for meget at drikke, og så tror

han, han er en værre karl og kaster sig over de

nyansatte piger. Han sørger altid for at komme

til at sidde ved siden af dem, og så sidder han og

tager på dem og snakker dem ind i ørerne, mens

han skænker rødvin op, så de let bliver fanget

lidt i det. Det har altid været sådan, men der er

ikke nogen, der siger til ham, at han skal lade

være, og at han bør tage sig sammen. Jeg har

da snakket med nogle kollegaer om det – også

nogle af dem, der er blevet udsat for det - og

blevet enige om, at det er grænseoverskridende.

Men vi er aldrig kommet videre. Jeg tror, det er

fordi, at han er en god og velestimeret kollega,

når han ikke er fuld. Og så har han høj status og

anciennitet, og vi er alle yngre. Det gør det svært

at gøre noget ved.”

”Selvfølgelig burde man snakke med

ham og prøve at adressere, at det er

grænseoverskridende. Og at det ikke kun er en

pinlig sag for ham, men også for os. Men selv om

jeg ikke plejer at holde mig tilbage, så er vi her

inde på noget, der er meget tabuiseret.”

så sidder han og tager på

dem og snakker dem ind i

ørerne, mens han skænker

rødvin op

JANS FORSLAG

ITALESÆT SEXCHIKANE

OG LAV EN POLITIK PÅ

ARBEJDSPLADSEN

”Vi har en sexchikanepolitik på arbejdspladsen,

men alligevel er det prækært. For hvor hårdt skal

man slå ned? Skal han fyres? Eller skal han have

lønforhøjelse, fordi han er en sej karl? Jeg ved

ikke, hvad vi skal gøre. Men at italesætte det, er

et godt stykke på vej.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

KRISTINA

UBEHAGELIGT AT SE

PÅ KOLLEGAER, DER

”HYGGER” SIG TIL

JULEFROKOST

”Jeg synes, det kan være ubehageligt, at der til

en julefrokost bliver befamlet lidt for meget, når

der ryger alkohol indenbords. Det kan også være

ubehageligt at være vidne til. For eksempel har

jeg været ude for, at en af mine kollegaer og en af

cheferne havde det frygtelig hyggeligt sammen

foran alle os andre. Der syntes jeg, de skulle

være gået for sig selv. Der kommer jo en dag

efter julefrokosten, og man kan have svært ved,

hvordan man skal gå til sin chef og sin kollega

bagefter, og hvad der er ok at nævne, og hvad der

ikke er ok at nævne. Det er kommet bag på mig,

at jeg syntes, det var så grænseoverskridende.

Jeg talte bagefter med min mand, der godt

kunne forstå det. Men jeg har ikke følt, jeg kunne

tale med mine kollegaer om det, for jeg har ikke

følt, det var ok at sige fra. I stedet har jeg nok

haft den tanke, at jeg bare var sippet og måtte

holde det for mig selv.”

”Jeg har arbejdet i restaurationsbranchen og

været ude for at både kunder, kollegaer og

ledere havde deres hænder andre steder, end

hvad jeg synes var passende. Det kunne være

i situationer, hvor man var i færd med at lukke

af efter nattens arbejde, hvor en kollega måske

havde drukket lidt og syntes, det var sjovere, end

jeg syntes, det var. Jeg var ung og syntes, det var

svært at sige fra. Især over for dem, der havde

rang over mig. Jeg syntes, grænsen var hårin og

var bange for at ende med at få en fyreseddel.

Men jeg følte mig skidt tilpas, når jeg kom hjem

og følte, mine grænser var blevet overtrådt lere

gange på en aften, uden at jeg havde fået sagt

fra. Jeg havde også nogle situationer, hvor jeg

ikke havde lyst til at komme på arbejde, når en

bestemt person var på arbejde. Så kunne jeg

inde på at prøve at bytte en vagt for ikke at

skulle støde ind i ham. Det var den nemmeste

måde at tackle det på. Jeg snakkede heller ikke

med nogen om det. Det lå lidt i kortene, at det

bare var sådan, det var i restaurationsbranchen.

Det har gjort, at jeg ikke har lyst til at søge inden

for den branche igen. Det er ærgerligt, for jeg

kunne godt lide det arbejde, men når det er

præmisserne, har jeg ikke lyst til at være der.”

Jeg har ikke følt, jeg kunne tale

med mine kollegaer om det, for jeg

har ikke følt, det var ok at sige fra

KRISTINAS FORSLAG

ITALESÆT AT FOLKS

GRÆNSER ER FORSKEL-

LIGE

”Det er rigtig vigtigt, at det bliver italesat

på arbejdspladsen, at det er ok, at alle er

forskellige, og at når man føler, at ens grænse er

overtrådt, så er den overtrådt. Jeg har oplevet,

at det er en udfordring at tale om. Jeg tror

ikke, mange chefer, jeg har været ansat for, har

været opmærksom på, hvor stort et problem,

det kan være. Jeg synes, man burde lave nogle

retningslinjer på arbejdspladsen, så man ik

snakket om, at man skal huske at respektere

hinandens grænser, og at det er ok at sige fra.

Det ville i hvert fald have gjort det nemmere for

mig.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

PIA

FÅR LUMRE JOKES

HELE TIDEN

”Jeg har en ældre, mandlig kollega, som startede

med at joke, men som nu er kørt meget over i

lumre jokes hele tiden. For eksempel syntes

han, det var sjovt at sige, at jeg jo også vidste,

hvad det ville sige at spille tartelet (sexleg, red.).

Jeg arbejder et sted, hvor tonen er hård, og det

er jeg vant til. Så det kom faktisk bag på mig,

hvor ubehageligt, jeg synes, det var, da han

sagde det. Men jeg smilede alligevel og jokede

bare tilbage. Han er blevet ved med at køre de

der lumre jokes, og på et tidspunkt daskede

han mig også bagi med en ledning og sagde, at

det var et personalegode. Jeg ved ikke, hvorfor

det er så svært at sige fra. Man føler nok, at

man er nærtagende, fordi man ikke kan se det

sjove i det. Og min chef, der overværede det

med ledningen, grinede også bare af det. Hvis

min kollega begyndte at gå og tage på mig, ville

jeg helt sikkert sige fra og gå til en leder. Men

så længe, det handler om kommentarer, er det

svært.”

For eksempel syntes

han, det var sjovt at sige,

at jeg jo også vidste,

hvad det ville sige at

spille tartelet

PIAS FORSLAG

SEMINAR OM GRÆNSER

OG TONEN PÅ ARBEJDS-

PLADSEN

”Det er svært at vide, hvad der skal til for at

ændre tonen på arbejdspladsen. Folk har jo

forskellige grænser. Og faktisk kan det også

have betydning for ens reaktion, hvem der siger

det. Jeg har en anden kollega, der også godt kan

komme med lumre kommentarer, men han har

charmen til at slippe afsted med det, uden at

jeg føler mig krænket. Og det er jo egentlig dybt

uretfærdigt, når jeg føler mig chikaneret, når en

anden gør det. Men måske kunne man afholde

et seminar på arbejdspladsen, hvor man ik talt

om folks grænser, og hvordan det var ok at tale

til hinanden.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

TOMMY

MANGE KOMMER MED

STIKPILLER, DER KAN

VIRKE STØDENDE OG

SEXCHIKANERENDE

”Jeg synes generelt, sproget på vores

arbejdsplads er meget direkte. Der er mange

personer, der kan komme med stikpiller, der

kan virke stødende og sexchikanerende. Vi siger

mange ting med et glimt i øjet, men der er også

meget, som kan virke sårende, og det bryder jeg

mig ikke om.

For der kan sidde den forsagte dame eller mand,

der ikke tør sige fra og sige, du trådte over mine

grænser. Og så går personen hjem med det og

har det ikke godt.”

Vi siger mange ting med

et glimt i øjet, men der

er også meget, som kan

virke sårende

TOMMYS FORSLAG

VI BØR FÅ PSYKOLOGER

UD PÅ ARBEJDS-

PLADSEN

”Jeg synes, det kunne være en god idé at få

nogle psykologer ud på arbejdspladsen til at

lære os at tackle det her. For at få nogle input

fra fagfolk til, hvordan taler til hinanden her på

arbejdspladsen, hvorfor taler vi, som vi gør, hvad

sker der, når vi gør det, og hvordan kan vi lære at

sige fra, når nogen går over vores grænser. Det

siger jeg, fordi jeg selv har gået til psykolog og

fået en masse gode redskaber, så jeg personligt

kan sige fra. Men tror jeg, der er mange andre

her, der ikke kan, selv om de ikke bryder sig om

tonen.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

BRITTA

KRAMMERI KAN VÆRE

MEGET UPASSENDE

”Da jeg var elev, havde jeg en gruppe kollegaer,

der mente, at elever bare var frit tilgængelige.

Hvis vi stod og hældte kaffe op, syntes de, det

var okay at lægge hånden på ens balle. Det

kunne også ske, man ik en hånd på låret. Der

var ikke rigtig nogen, der gjorde noget ved det.

Det var ligesom bare vilkårene. Men jeg ville

ikke inde mig i det. Så da en af dem gjorde

det ved mig, hamrede jeg simpelthen en albue

ind i skridtet på ham. Det blev jeg bare ikke så

populær på.”

”I mit nuværende arbejde har jeg meget

borgerkontakt. Det er meget forskellige borgere

fra forskellige kulturer. Så her kan både vi som

medarbejdere og de som borgere nemt komme

til at overskride hinandens grænser, hvis vi ikke

passer på. Hvis man står og krammer og joker

med én, man kender godt, og en borger fra en

anden kultur ser det og så kommer hen og tror,

han også kan opføre sig sådan, fordi han tror,

det er helt almindelig opførsel, selv om man

ikke kender hinanden. Hvem har så gjort noget

forkert? Og hvem har taget det første skridt hen

over grænsen, hvis jeg insisterer på at trykke

hånden til en mand, der har en kultur, der

siger ham, at han ikke skal give hånd til mig?

I disse sammenhænge er det virkelig vigtigt,

at man er opmærksom på kulturforskellene

og sørger for at hilse på en anerkendende og

nærværende måde, der passer til de andres

kulturer og hele tiden er opmærksom på, hvad

det er for signaler, vi selv sender ud. Det har

vi netop også haft fokus på ved at afholde et

konlikthåndteringskursus her gennem HK.”

”Hvis der er nogle af borgerne, der kommer med

upassende kommentarer – som ”Kommer du

ikke hjem til mig i aften?” eller ”Skal vi ikke i

byen sammen?” – så bliver jeg ikke vred, men

siger roligt og venligt, at det overskrider min

grænse. Så får jeg som regel et nik. Og så er vi på

bølgelængde.”

”En af vores chefer kunne godt inde på at give

medarbejderne et kram – bare for at virke

kammeratlig. Men en af mine kollegaer kom

til mig og sagde, at hun altså fandt det utroligt

upassende, og at hun gerne ville have mig til

at stoppe det. Så jeg tog en snak med min chef

om, at det ikke var alle, der var glade for hans

krammeri. Han var utrolig ked af, at det skabte

utryghed, da det faktisk var det modsatte han

forsøgte at opnå, så han stoppede selvfølgelig

straks.”

en gruppe kollegaer, der

mente, at elever bare var

frit tilgængelige

BRITTAS FORSLAG

DET SKAL IKKE VÆRE

FRIVILLIGT AT SNAKKE

OM DET – MEN HVEM

MAN SNAKKER MED

”Uanset hvor meget man forebygger, vil der altid

være nogle situationer, hvor man kan komme ud

for noget, der er ubehageligt. Især når man har

med borgerkontakt at gøre. Men så er det meget

vigtigt, at man lige får vendt det med hinanden.

Jeg er arbejdsmiljørepræsentant og siger altid

til folk: Det er ikke frivilligt, om du vil snakke om

det. Men det er frivilligt, hvem du vil snakke om

det med. Så man peger selv på en person på

arbejdspladsen, som man vil gå til, når der har

været en situation.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

EVA

AT BLIVE UDSAT FOR

GRÆNSEOVERSKRIDEN-

DE ADFÆRD ER EN DEL

AF JOBBET

”I mit arbejde har jeg borgernær kontakt med

folk, der har alle mulige forskellige psykiske

lidelser og problematikker. Så at blive udsat for

grænseoverskridende adfærd er en del af jobbet.

Men noget af det mest grænseoverskridende,

som både jeg og andre har været udsat for, er en

borger, som ofte drikker for meget og derefter

chikanerer de kvindelige medarbejdere. Han

hiver op i trøjen, tager sig i skridet og siger

alle mulige klamme ting. Han er to meter høj

og kommer meget tæt på, og jeg har lere

gange været nødt til at markere afstand

fysisk. Men vi har ret stramme procedurer for,

hvordan vi forholder os til det og har et internt

indberetningssystem, så vi altid har mulighed

for at få talt en episode igennem med en

personalepsykolog. Og det bliver politianmeldt,

hvis det er nødvendigt.”.

”Da jeg er en af de eneste unge kvinder ansat

her, har jeg også været ude for mange episoder,

hvor der bliver kommenteret på mit udseende,

eller borgere, der spørger, om jeg har en

kæreste, eller om jeg ikke vil giftes. Her er det

enormt vigtigt med ens kollegarelationer, så

man altid har nogle at sige det til, når man

synes, ens grænser er blevet overskredet. For

det er hele tiden en balance mellem at være

lidt humoristisk omkring det og samtidig taget

det alvorligt.”

”Det er virkelig vigtigt, at man mentalt får

skubbet det der ”Er det fordi jeg ikke har sat

tydeligere grænser” væk. For når folk på den ene

eller anden måde er seksuelt krænkende, er det

forkert og dårlig adfærd. Det handler ikke om din

egen adfærd. Det prøver jeg også at tale meget

med andre om, når de bliver udsat for det. Derfor

blev jeg vred, da jeg for nogle år siden havde

en ældre kvindelig kollega, der kommenterede

på, at vi unge kvinder gik i for stramme

cowboybukser. Det er en slags omvendt seksuel

chikane. Det var en kritik, der hentydede til, at vi

selv skulle være seksualiserende over for andre

og dermed nærmest selv var ude om det, hvis

der skete noget ubehageligt.”

Han hiver op i trøjen, tager sig

i skridet og siger alle mulige

klamme ting

EVAS FORSLAG

TAL OM TONEN OG KUL-

TUREN PÅ ARBEJDS-

PLADSEN

”Det er meget vigtigt, at man får talt om tonen og

kulturen på arbejdspladsen, så alle bliver klar

over, at alle har forskellige grænser. For man kan

jo ikke tage hensyn til hinanden, hvis man ikke

ved, hvad man skal tage hensyn til. Jeg bryder

mig for eksempel ikke om meget fysisk kontakt

med mine kollegaer. For mig er det familie og

nære venner, man krammer. Jeg synes også, det

er forkert, at jeg skal stå og kramme en kollega,

og så samtidig prøve at sætte en grænse over

for den borger, der står ved siden af. Så det

handler om at få talt om det, så det ikke bliver et

problem. Jeg måtte for eksempel også sige til en

kollega, at jeg var træt af, at han insisterede på

at kalde mig for skat eller pige. Det var svært at

få det sagt. Men det føltes så nedværdigende, at

jeg vidste, jeg var nødt til at tage det op. Og selv

om han ikke forstod mig, var det godt at få det

ud af verden, for så holdt han jo op.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

STINE

SVÆRT AT SIGE FRA

OVER FOR CHEFEN TIL

JULEFROKOSTEN

”Jeg har til to forskellige julefrokoster oplevet,

at min chef er blevet for nærgående. Første

gang sad jeg ved siden af ham, og så lagde han

pludselig hånden på mit lår. Jeg blev overrasket

og tænkte: Hvad i alverden ligger der i det?

Jeg ik skubbet hånden væk på en diskret

måde, og så gjorde jeg ikke mere ved det. Til

en anden julefrokost blev det endnu mere

grænseskridende, fordi han helt bevidst hældte

vin ud over mig og selv ville tørre det op. Der var

lere af kollegaerne, der kommenterede på det

bagefter, og jeg har også talt med en veninde

om det. Men jeg har ikke gjort mere ved det,

fordi jeg tænker, at han kun har gjort noget, når

han var fuld. I hverdagen hverken gør eller siger

han noget, der er ubehageligt. Heller ikke, hvis

vi arbejder alene. Og jeg synes ikke tonen på

arbejdspladsen er seksualiserende til daglig.

Men jeg sætter mig aldrig mere ved siden af ham

til julefrokosterne.”

Første gang sad jeg

ved siden af ham, og

så lagde han pludselig

hånden på mit lår

STINES FORSLAG

GÅ TIL FAGFORENINGEN

”Jeg er nok ikke så god til at sige fra. Heller ikke

i andre situationer. Men jeg tror dog, at hvis det

her var noget, der virkelig havde gået mig på, så

ville jeg være gået til min fagforening. Det ville

jeg nok gøre frem for at gå til mine kollegaer,

fordi vi er en lille arbejdsplads.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

MAJ-BRIT

HAN FATTER IKKE, AT

HAN ER FOR MEGET

”Vi har en kollega, som jeg og lere kvinder

oplever som meget klam. Han synes selv, han

er enormt morsom. Men han er lummer og taler

altid under bæltestedet. Men han fatter ikke,

at han er for meget. Han griner bare. Det er

ikke, fordi han gramser på os eller noget. Det

er bare kommentarer og vittigheder, som bliver

for meget. Men jeg har heller ikke sagt direkte

til ham: Hold nu op, jeg gider ikke høre på det.

Jeg har sagt ”Rolig nu”, men det griner han bare

af. Jeg ser ham ikke så ofte, så jeg tænker hver

gang, at nu går han snart, og så er det ovre. Og

det er jo ikke fordi, man bliver dårlig af det og

tænker over det i hundrede år. Man tænker bare,

når man ser ham: Åh, nu kommer han igen, og

så skal man høre på alt hans plidder-pladder.

Jeg tror, det er svært at få sagt fra over for sådan

noget, fordi man gerne vil være et linkt og rart

menneske, og man vil gerne have, der er en

hyggelig stemning imellem kollegaerne. Så siger

man ikke: Hold nu mund.”

Han er lummer og

taler altid under

bæltestedet. Men han

fatter ikke, at han er

for meget

MAJ-BRITS FORSLAG

AFTAL ET SIGNAL, DER

MARKERER ”NU STOP-

PER DU”

”Det er en hårin grænse, hvordan man skal

tackle sexchikane. For det skal heller ikke være

sådan, at folk slet ikke tør sige noget. Men

måske skal man tage det op på ledelsesniveau

og gøre det synligt og diskutere det i forskellige

medarbejderforaer. At folk er forskellige, og der

skal være plads til alle. Og det er vigtigt at have

fokus på, at det jo ikke kun er kvinder, der er

ramt af det. Det er også mænd. Måske skulle

man på arbejdspladsen aftale et eller andet

tegn eller signal, der markerer ”Nu stopper du,

min grænse er nået”. Så man f.eks. ved bare at

holde hånden op, markerer, at nu er det nok.

Så behøver man ikke diskutere eller gøre et

stort issue ud af det, men man har bare en helt

fast måde at få stoppet det på, inden det bliver

for meget, og så kan man snakke videre om

leverpostejmadder, som om ingenting er hændt.

Man kunne også skrive nogle fakta ned, som alle

skulle være opmærksomme på. For eksempel

at når man bevæger sig inden for en meter af

en person, så skal man være opmærksom på, at

man er i en anden persons privatsfære, og man

skal sikre sig, at den anden er ok med det.”

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/3-17 fra HK Danmark om deres pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane

HK’S FORSLAG

TIL LØSNING

HK’s opfattelse er, at arbejdsgiveren altid har et ansvar,

hvis en medarbejder bliver udsat for sexchikane. Uanset

om det er arbejdsgiveren selv, en anden leder, eller

en anden medarbejder, der udøver chikanen. Fordi

sexchikane ifølge ligebehandlingsloven er ulovligt.

Fordi arbejdsgiveren ifølge arbejdsmiljølovgivningen

har ansvar for at sikre og føre effektivt tilsyn med, at

arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarlige. Og fordi bekendtgørelsen om

arbejdets udførelse slår fast, at det skal sikres, at

arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk

helbredsforringelse som følge af mobning, herunder

seksuel chikane.

Men selv om lovgivningen utvetydigt slår fast, at seksuel

chikane på arbejdspladsen er ulovlig, og selv om

analyser viser, at sexchikane udover at have personlige

omkostninger også har økonomiske omkostninger

for både den enkelte og arbejdspladsen

, foregår den

tydeligvis stadig i alt for stort omfang. Og hvordan vi

kommer den til livs er en kompleks problemstilling.

Én ting er dog helt sikkert. Problemet forsvinder ikke af

sig selv. Og slet ikke ved at blive tabuiseret. HK opfordrer

derfor til, at man på alle arbejdspladser laver en

personalepolitik, der gør det meget klart, at sexchikane

er uacceptabelt og et beredskab, der sætter rammerne

for, hvad man skal gøre, hvis det alligevel forekommer.

Her er det vigtigt, man tager højde for, at det er både

mænd og kvinder, der kan udføre og blive udsat for

sexchikane. En politik kan ikke stå alene, men skal følges

op med løbende dialog og evt. kurser eller workshops om

omgangstonen og adfærden på arbejdspladsen. Det kan

man blandt andet gøre med udgangspunkt i de mange

gode forslag, vores medlemmer kommer med i denne

rapport. De har været der. Og de ved, hvad de taler om.

HK støtter selv op om forebyggelsen ved blandt

andet at tilbyde konlikthåndteringskurser og ved

at uddele pjecerne

”Sådan tackler du sexchikane”

til medlemmerne og

”Sådan hjælper du et HK-

medlem udsat for sexchikane”

til tillids- og

arbejdsmiljørepræsentanter. Begge pjecer giver helt

konkrete værktøjer til både at forebygge og tackle

sexchikane på arbejdspladsen.

Men vi mangler et centralt værktøj. At forbedre

medarbejderes retssikkerhed, når sexchikanen først har

fundet sted. Alt for mange tør ikke gå videre med sagen,

når de har været udsat for sexchikane. Det betyder, at

vi ikke for alvor kommer sexchikanen til livs. Den kan

fortsætte under overladen.

HK mener derfor, løsningen er at skabe et bedre grundlag

for at gøre arbejdsgivere ansvarlige for seksuel chikane

på arbejdspladsen.

Den beskedne retspraksis, der er på området, viser,

at arbejdsgiveren naturligvis holdes ansvarlig, hvis

det er vedkommende, der har udøvet sexchikanen.

Ligeledes i stort omfang, hvis sexchikanen udøves af en

leder. Men når det kommer til sexchikane, der udøves

af en medarbejder mod en anden medarbejder, kan

arbejdsgiveren ifølge retspraksis kun holdes ansvarlig,

hvis den krænkede informerer sin arbejdsgiver, og

det herefter kan bevises, at arbejdsgiveren ikke har

grebet ind.

HK foreslår, at man i stedet indfører et indirekte, objektivt

ansvar for arbejdsgivere. Så arbejdsgiveren altid skal

stå til ansvar for sexchikane på arbejdspladsen, med

mindre han/hun kan godtgøre, at selv et effektivt tilsyn

ikke ville kunne have forhindret chikanen. På den måde

vil man sikre, at arbejdsgiveren sørger for at føre det

effektive tilsyn på arbejdspladsen, der er nødvendig for

at forebygge seksuel chikane. Og det vil skabe et ekstra

incitament til at handle præventivt og få arbejdsgiverne

til at lave konkrete retningslinjer, som passer til den

enkelte virksomhed. Omvendt sikrer man også, at

arbejdsgiveren ikke kommer til at være ansvarlig for

de enkeltstående og atypiske overfaldssituationer,

hvor arbejdsgiveren ikke kunne have gjort noget for at

forhindre det.

HK DANMARK

Weidekampsgade 8

Postboks 470

DK 0900 København C

[email protected]

TELEFON +45

7011 4545

Hersch, J. (2015): Sexual harassment in the workplace. World of Labor, evidence-

based policy making.

http://www.e-pages.dk/hk/1926/

http://www.e-pages.dk/hk/1927/

HK.DK