LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 44
Offentligt

Redegørelse/

Perspektiv- og

handlingsplan 2017

Afgivet til Folketinget af minister for

ligestilling den 28. februar 2017

150104 Ligestilling.indd 1

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

KOLOFON

Redegørelse /

Perspektiv- og handlingsplan 2017

Minister for ligestilling, februar 2017

Udenrigsministeriet

ISBN:

978-87-7195-006-9 (trykt udgave)

978-87-7195-007-6 (elektronisk udgave)

Fotos:

Polfoto, All Over Press og Scanpix

Layout og produktion:

Datagraf Communications A/S

Web:

um.dk/ligestilling/perspektiv-og-handlingsplan

150104 Ligestilling.indd 2

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Forord

Baggrund og vision for ligestillingsindsatsen i Danmark

Rettigheder og frihed for den enkelte

Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

Global ligestillingsindsats

Status på initiativerne fra Perspektiv- og handlingsplan 2016

150104 Ligestilling.indd 3

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

150104 Ligestilling.indd 4

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2017

Ligestilling betyder lige

muligheder for alle

Ligestilling betyder lige muligheder for alle.

Ligestilling betyder, at vi skal værne om – og forsvare – den

enkeltes ret til at udtrykke sig, og til at udfolde sig frit. At

ethvert menneske frit bestemmer over egen krop og eget

liv.

Ligestilling betyder, at alle – uanset køn, seksualitet eller

kønsidentitet skal have frihed til at være, den de er. At vi

skal respektere hinanden og den enkeltes valg.

Vi er kommet langt med ligestilling i Danmark. Men det,

vi har kæmpet for igennem så mange år, må ikke tages for

givet – for det er bestemt ikke kommet af sig selv.

Som for andre frihedsrettigheder, som vores demokrati gi-

ver os mulighed for, gælder det, at vi hele tiden skal holde

fokus på ikke at give køb på det, vi har opnået. Vi må ikke

bare læne os tilbage og dermed risikere at erstatte frem-

skridt med tilbagegang.

Derfor har vi et fælles ansvar for at holde fast i dialogen og

debatten om ligestilling. Også når emnet er ømtåleligt.

Det gælder fx for de massive ligestillingsudfordringer,

der kan være for kvinder med anden etnisk baggrund end

dansk, det gælder, når mor og far planlægger barsel og or-

lov, når lærere og forældre taler uddannelse med piger og

drenge, når unge omgås hinanden, og når virksomheder

skal have nye ledere og bestyrelsesmedlemmer. Når alle

udnytter deres fulde potentialer og talenter, er det til gavn

for den enkelte og for samfundet.

Som minister for ligestilling er det min ambition at skabe

rum for de debatter. De er afgørende. For kun gennem

fortsat skarpt fokus på de udfordringer med ligestilling

mænd og kvinder endnu møder, kan vi ændre de normer,

der ligger til grund for dem.

Alle skal have frihed til at vælge det liv, de ønsker at leve –

uden at blive udsat for diskrimination, vold og overgreb.

Der er fortsat alt for mange kvinder og mænd, der udsæt-

tes for både fysisk og psykisk vold og overgreb i nære rela-

tioner. For mænd kan det være særligt tabubelagt at være

udsat for vold fra en partner. Mens det for de unge kan

være svært at sige fra og vurdere, hvornår deres egne og

andres grænser overskrides.

Vi oplever desværre i tiden, at unge – særligt unge kvin-

der – risikerer at blive krænket, ved at andre end dem selv

deler private billeder af dem på nettet. Den uhyggelige

tendens skal vi have gjort op med. Når kommunikation og

samvær i høj grad sker på de sociale medier, kan det på-

virke de unges selvbillede, trivsel og seksuelle grænser. Vi

skal have fokus på det normskred, der sker nogle steder i

vores samfund, hvor hadefulde ytringer, chikane og mang-

lende respekt begrænser den enkelte.

Noget andet, vi skal sætte hårdt ind overfor, er den nega-

tive sociale kontrol, der skaber massive begrænsninger i

nogle etniske minoritetsmiljøer – og som dermed fratager

mennesker deres frie valg og muligheder. Vi må ikke lukke

øjnene for, at der er miljøer i Danmark, hvor ligestillingen

mere eller mindre er sat ude af kraft, og hvor fx unge ikke

frit kan vælge venner, kæreste, uddannelse og ægtefælle.

Vi må og skal ikke acceptere, at nogen afholdes fra at leve

med den frihed og ligestilling, vi i Danmark har opnået.

For den gælder for os alle.

Danmark er et af de mest ligestillede lande i verden. Det

forpligter. I alt for mange lande rundt om i verden er lige-

stilling og kvinders rettigheder under pres. Vi skal både

skubbe på udviklingen ude i verden, og samtidig skal vi

blive ved med at hæve barren for ligestillingen i Danmark

– for de to ting hænger sammen.

Lige muligheder er forudsætningen for den enkeltes frie

udfoldelse og deltagelse på uddannelserne, arbejdsmar-

kedet, i foreningslivet, den politiske debat og i samfundet

generelt. Lige muligheder for at udnytte sit talent, udvikle

sine evner og udleve sine drømme er vejen til udvikling og

vækst i Danmark.

God læselyst.

Karen Ellemann

Minister for ligestilling

150104 Ligestilling.indd 5

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

150104 Ligestilling.indd 6

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2017

Baggrund og vision for

ligestillingsindsatsen i Danmark

Ligestilling er en grundlæggende frihedsrettighed i det

danske samfund, og Danmark er blandt de mest ligestil-

lede lande i verden. Men der er plads til forbedring.

Udvikling og fremskridt sker ikke pr. automatik. Der er

behov for, at mange forskellige aktører arbejder sammen

om at skubbe på udviklingen og gøre en indsats. Der er

brug for alliancer, hvor flere løfter i flok og sammen skaber

gode rammer for, at alle uanset køn kan udfolde sig frit,

udnytte sit talent og de muligheder, der er i Danmark. Det

er til gavn for den enkelte, sammenhængskraften i det

danske samfund og bidrager til vækst og udvikling.

Perspektiv- og handlingsplanen sætter rammerne for det

kommende års arbejde for at fremme ligestillingen i Dan-

mark og internationalt. For at opfylde visionen arbejdes

der med en række konkrete initiativer inden for tre ind-

satsområder:

Rettigheder og frihed for den enkelte, Bedre udnyt-

telse af ressourcer og talenter og Global ligestillingsindsats.

Regeringens vision er, at:

”

Alle skal have lige muligheder for at deltage

i samfundet og udfolde sine potentialer og

talenter. Alles ressourcer skal i spil, og

ingen skal opleve diskrimination på

grund af køn”

Rettigheder og frihed

for den enkelte

• Fremme ligestilling blandt flygt-

ninge og etniske minoriteter

• Bekæmpe sexisme og digitale

sexkrænkelser

• Bekæmpe vold i nære relationer

og stalking

• Fremme LGBTI-personers

deltagelse i samfundet

• Bekæmpe menneskehandel

VISION:

Global

ligestillingsindsats

• Aktiv dansk indsats i

bekæmpelse af overgreb

og vold mod kvinder

• Aktiv dansk indsats i

kvinders deltagelse i

samfundet globalt

Alle skal have lige muligheder for

at deltage i samfundet og udfolde

deres potentialer og talenter.

Alles ressourcer skal i spil, og

ingen skal opleve diskrimination

på grund af køn

Bedre udnyttelse af

ressourcer og talenter

• Fremme ligestilling for børn

og unge i dagtilbud og ud-

dannelse

• Fremme ligestilling på ar-

bejdsmarkedet og i ledelse

• Styrke bevidsthed om køn

og ligestilling i offentlige

myndigheder og tilbud

150104 Ligestilling.indd 7

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

150104 Ligestilling.indd 8

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2017

Rettigheder og frihed

for den enkelte

Alle i det danske samfund har ret til at bestemme over egen krop og liv og frihed til

at bestemme sin partner. Vold, menneskehandel, sexisme, negativ social kontrol

og diskrimination skal bekæmpes, så den enkeltes frihedsrettigheder og mulighed

for at udfolde sig ikke begrænses.

Fremme ligestilling blandt flygtninge

og etniske minoriteter

Fakta

• Blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund er 44

procent kvinder og 55 procent mænd i beskæftigelse.

• Blandt 25-39-årige ikke-vestlige indvandrere og ef-

terkommere har ca. 22 procent mænd og 36 procent

kvinder gennemført en videregående uddannelse.

• Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter

for 2014 viser, at kvinder med andet fødeland end

Danmark udgør 45 procent på krisecentrene i 2014,

selv om de kun udgør 12 procent af det samlede antal

voksne kvinder i Danmark.

• 21 procent unge nydanske kvinder og 17 procent

mænd oplever, at deres familie begrænser deres valg

af kæreste eller ægtefælle.

• Andelen af nydanske unge, der oplever, at familien

begrænser deres selvbestemmelse i valg af kæreste

og ægtefælle, er faldet fra 23 procent i 2014 til 19 pro-

cent i 2016.

• I 2016 støttede 76 procent unge nydanske mænd og

85 procent ældre nydanske mænd demokratiet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2016)

Integration:

Status og udvikling Medborgerskabsundersøgelse 2016

LOKK årsstatistik, 2014

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2016)

Medborger-

skab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

I nogle etniske minoritetsmiljøer eksisterer der parallelsam-

fund, hvor værdier og normer strider mod de danske friheds-

rettigheder, ligestilling og demokratiske principper. Negativ

social kontrol og manglende ligestilling fratager den enkelte

muligheden for at bestemme over sit eget liv og forfølge sine

drømme, og det er en væsentlig barriere for beskæftigelse

og integration.

Særligt piger og kvinder er udsat for negativ social kontrol.

Det kan hindre dem i at udfolde sig frit, vælge venner og

kærester og gå til fritidsaktiviteter. For nogle etniske minori-

tetsdrenge er der et forventningspres, om at de skal kontrol-

lere deres søskende. Samtidig er drengene også selv udsat

for negativ social kontrol.

Det er nødvendigt, at både piger og drenge, mænd og kvin-

der er med til at gøre op med den manglende ligestilling og

negative sociale kontrol, der gør sig gældende i nogle etniske

minoritetsmiljøer. Ligestillingen i Danmark må aldrig grad-

bøjes efter kultur, tradition eller religion.

Der igangsættes en lang række initiativer under den natio-

nale handlingsplan om forebyggelse af æresrelaterede kon-

flikter og negativ social kontrol.

C ASES:

RED-safehouse

RED-Safehouse er et sikkert botilbud til unge mellem 16-30 år, der flygter fra alvorlige æresrelaterede

konflikter omhandlende social kontrol, tvangsægteskab, genopdragelsesrejse og andre former for

tvang, trusler og æresrelateret vold. For at kunne tilbyde flere unge et sikkert sted at bo, åbnede RED-

Safehouse i efteråret 2016 en afdeling i Jylland. Ud over botilbud tilbyder RED-Safehouse udslusnings-

pladser samt støtte og rehabilitering med henblik på at gøre de unge i stand til at kunne klare sig selv

og opnå uddannelse, arbejde, egen bolig, sociale netværk mv. RED-Safehouse finansieres af satspulje-

midler fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og kommunal takstfinansiering.

150104 Ligestilling.indd 9

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Rettigheder og frihed for den enkelte •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2017

C ASES:

Etisk Kodeks

Det seneste år er der kommet mange historier frem om især unge piger, der har fået delt nøgen-

billeder og intime videoer på nettet mod deres vilje. På den baggrund blev der i oktober 2016

lanceret et etisk kodeks mod deling af krænkende materiale. Kodekset blev udarbejdet af en

arbejdsgruppe med repræsentanter for elever, lærere og rektorer på ungdomsuddannelserne.

Kodekset giver ungdomsuddannelserne en række anbefalinger til, hvordan man kan forebygge

en ungdomskultur, hvor unge deler krænkende materiale af hinanden, og hvordan man håndte-

rer en sag, når skaden er sket.

Mandecentret

Det estimeres, at omkring 13.000 mænd i Danmark årligt udsættes for fysisk vold af nuværende

eller tidligere partner. De fleste af dem søger ikke hjælp. Mandecentret har etableret botilbud

til voldsudsatte mænd i København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Odense og arbejder løbende

for at styrke oplysning og vidensindsamling om voldsudsatte mænd, der blandt andet kan med-

virke til en opkvalificering af Mandecentrets botilbud og rådgivning til voldsudsatte mænd og

deres børn.

150104 Ligestilling.indd 10

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2017

• Rettigheder og frihed for den enkelte

Bekæmpe sexisme og digitale sexkrænkelser

Der er indikationer på, at der er sket en stigning i sexisme

og hadytringer, blandt andet fordi debatter ofte ikke fore-

går ansigt til ansigt men skjult bag en skærm på internet-

tet og de sociale medier.

Der er også eksempler på, at krænkende sexvideoer, nø-

genbilleder og sexhistorier deles uden samtykke. Denne

type sexmobning og deling af krænkende materiale er helt

uacceptabelt og kan have store konsekvenser for ofrene.

Børn og unges sociale omgang på nettet har betydning for

deres samvær og relation til hinanden, trivsel, selvbillede

og overvejelser om egen krop. Der er en tendens til en per-

fekthedskultur, som indebærer en risiko i forhold til de un-

ges trivsel og tro på egne evner. Samtidig kan internettet

skabe arenaer for nye former for seksuel adfærd og påvirke

de unges seksuelle grænser.

Der er behov for fortsat at fremme unges frie udfoldelses-

muligheder og digital dannelse og at bekæmpe sexisme

og deling af krænkende billeder.

Fakta

• Fra 2011 til 2015 steg antallet af anmeldelser af deling

af private billeder fra 44 til 101.

• Næsten 4 ud af 10 unge mellem 15 og 30 år har sendt

eller delt et nøgenbillede af sig selv, og mere end

halvdelen har modtaget et nøgenbillede af en anden

person.

• 27 procent af adspurgte 13-årige føler, at de lærer for

lidt i skolen om, hvordan man bruger internettet.

• 31 procent af adspurgte 13-årige har set billeder med

seksuelt indhold uden at tale med nogen om det.

• 38 procent kvinder fandt deres seneste oplevelse

med chikane ekstremt oprivende eller meget opri-

vende, mod 17 procent af mændene.

• Blandt 13-15-årige er ca. 10 procent piger og 12 procent

drenge overvægtige. Men ca. 50 procent af pigerne

og 22 procent af drengene synes, at de er for tykke.

• Ca. 40 procent piger og ca. 14 procent drenge i alders-

gruppen 13-15 år udøver vægtreducerende adfærd.

• 76 procent af piger mellem 12 og 16 år ville ændre no-

get ved deres krop, hvis de kunne.

• 40 procent af adspurgte danske unge har oplevet

ikke at have nogen at tale med om emner som følel-

ser, krop og kærester.

Rigsadvokaten (2016)

YouGov for DR (2016)

Børnerådet (2014)

Børneindblik 1/14

Als Research (2015)

WHO (2016)

Growing Up Unequal

Nordstat for Vi Unge (2016)

YouGov for Sex & Samfund (2015)

Bekæmpe vold i nære relationer og stalking

Vold er et uacceptabelt overgreb på den enkelte. Alle har

ret til et liv uden vold, overgreb og stalking uanset køn.

Vold kan have mange forskellige former og har alvorlige

konsekvenser for de udsatte og deres pårørende. Volds-

udsatte mænd møder ofte et større tabu fra omverdenen

end kvinder, og det kan gøre det vanskeligt både at søge

og få den fornødne støtte og hjælp. Der er også særlige

udfordringer med unge, der udsættes for kærestevold. De

kan ofte ikke helt vurdere, om de er udsat for vold, og de

søger sjældent hjælp. Volden betyder, at de har svært ved

at leve et normalt liv med uddannelse, venner og fritidsak-

tiviteter.

Der skal forsat være en målrettet indsats mod vold i nære

relationer og stalking samt et generelt fokus på, at vold

fortsat er et problem i Danmark, ligesom der skal indsam-

les mere viden.

Fakta

• Det skønnes, at ca. 33.000 kvinder og 13.000 mænd

hvert år udsættes for fysisk partnervold.

• Ca. 300 mænd og 1.800 kvinder kontakter årligt en ska-

destue på grund af udsættelse for vold fra en partner.

• I 2015 havde ca. 2.000 kvinder og 2.000 børn et op-

hold på et kvindekrisecenter.

• Skønsmæssigt udsættes ca. 19.500 kvinder og

12.000 mænd mellem 16 og 24 år årligt for fysisk, psy-

kisk eller seksuel vold fra en kæreste.

• Halvdelen af unge udsat for kærestevold har alvorligt

overvejet at skade sig selv, og 40 procent har skadet

sig selv.

• 74 procent af de voldsudøvere, der har været i behand-

ling hos Dialog mod Vold, er vokset op i hjem med vold.

• 88 procent af adspurgte danskere mener, at vold

mod kvinder og mænd i hjemmet altid er uaccepta-

belt og skal straffes ved lov.

• 100.000-132.000 danskere har oplyst, at de årligt ud-

sættes for stalking. 37 procent af de stalkingudsatte

er mænd og 63 procent kvinder.

Statens Institut for Folkesundhed (2012)

Vold i nære relationer

Statens Institut for Folkesundhed (2012)

Partnervold mod mænd

i Danmark

LOKK & Socialstyrelsen (2015)

Årsstatistik 2014. Kvinder og børn

på krisecenter

Statens Institut for Folkesundhed pba. kærestevoldsunder-

søgelserme fra hhv. 2008 og 2012

Center for Selvmordsforskning (2015)

Kærestevold og dets følger

Dialog mod Vold pba. spørgeskemaundersøgelse med 872

voldsudøvere ml. 2010 og 2015

Justitsministeriets Forskningskontor (2013)

Omfanget og ka-

rakteren af stalking.

150104 Ligestilling.indd 11

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Rettigheder og frihed for den enkelte •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2017

Fremme LGBTI-personers deltagelse i

samfundet

Fakta

• Ifølge EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder

(FRA) har 64 procent af de medvirkende danske

LGBT-personer oplevet negative kommentarer eller

opførsel i skolen pga. deres seksuelle orientering el-

ler kønsidentitet.

• 84 procent af de danskere, som har svaret på under-

søgelsen, har oplevet negative kommentarer eller

lignende over for en skolekammerat, som blev opfat-

tet som LGBT.

• 22 procent af medvirkende danske LGBT-personer

har inden for det sidste år oplevet diskrimination

uden for arbejdsmarkedet.

• 63 procent af adspurgte danskere med LGBT-bag-

grund skjulte ofte eller altid deres seksuelle oriente-

ring eller kønsidentitet, da de gik i skole.

• 56 procent af adspurgte europæiske LGBT-personer

er aldrig eller sjældent åbne om deres seksualitet el-

ler kønsidentitet på deres arbejdsplads.

FRA (2014) EU LGBT Survey

Friheden til at vælge sin partner og leve åbent med sin

seksuelle orientering og kønsidentitet er en grundlæg-

gende frihedsrettighed i Danmark.

Danmark har som det første land i verden besluttet,

at transkønnethed ikke skal betragtes som en psykisk

sygdom. Danmark er også et af de lande i Europa, hvor

færrest oplever diskrimination eller chikane på grund af

seksuel orientering eller kønsidentitet. I 2016 blev Dan-

mark placeret på en fjerdeplads i ILGA Europes såkaldte

Rainbow map, som rangerer lande efter LGBT

-personers

levevilkår.

Men der er stadig problemer med diskrimination og

manglende accept af LGBTI-personer både i Danmark og

internationalt. Udfordringerne starter allerede i skole-

alderen, hvor undersøgelser viser, det er almindeligt, at

elever oplever negative kommentarer eller lignende over

for skolekammerater, der opfattes som LGBT. Og alt for

mange danskere med LGBT-baggrund har skjult sin seksu-

elle orientering eller kønsidentitet, da de gik i skole.

Der er derfor brug for at fortsætte arbejdet med at

fremme lige muligheder og frihed for den enkelte uafhæn-

gigt af seksuel orientering og kønsidentitet.

Bekæmpe menneskehandel

Menneskehandel er en grov krænkelse af menneskeret-

tighederne. Menneskehandel skal bekæmpes, ofrene skal

beskyttes og hjælpes videre i livet, ligesom bagmændene

skal retsforfølges.

Både kvinder og mænd er ofre for menneskehandel. Kvin-

der handlet til prostitution udgør langt hovedparten af

dem, der vurderes at være ofre for menneskehandel. Stør-

stedelen af de vurderede ofre for menneskehandel stam-

mer fra Nigeria.

Bagmændene er kyniske og finder løbende nye udnyt-

telsesformer. Det viste Danmarkshistoriens hidtil mest

omfattende sag om menneskehandel, den såkaldte Hvep-

sebo-sag. Der er internationalt bekymring for, at handel

med mindreårige og menneskehandel til tvangsarbejde er

stigende. En evaluering af Center mod Menneskehandel

viser, at den danske indsats generelt er velfungerende og

opstiller samtidig en række forslag til, hvordan indsatsen

kan styrkes yderligere.

Der vil blandt andet blive fulgt op på evalueringen af Cen-

ter mod Menneskehandel, så indsatsen til bekæmpelse af

menneskehandel kan tilpasses både på kort og længere

sigt.

Fakta

• I perioden 2007 til 2016 er 597 mennesker identifi-

ceret som ofre for menneskehandel i Danmark. 82

procent af ofrene er handlet til prostitution, og 4

procent var mindreårige.

• Fra 2007 til 2016 kom 48 procent af de handlede fra

Nigeria, 14 procent fra Rumænien, 7 procent fra

Thailand og 4 procent fra Uganda.

• Reden Internationals krisecenter for udenlandske

kvinder handlet til prostitution modtog i 2014 og

2015 i alt 79 kvinder.

• I perioden 2010 til 2015 er der rejst sigtelse for

menneskehandel mod 111 personer. 72 personer er

blevet dømt for forbrydelsen.

Center mod Menneskehandel (2016) (opgørelse for de første tre

kvartaler af 2016)

Als Research (2016)

Evaluering af Center Mod Menneskehandel

ILGA Europe undersøgelse og FRA’s survey omfatter alene LGBT personer,

hvorfor der ikke anvendes betegnelsen LGBTI, når der henvises til disse.

150104 Ligestilling.indd 12

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2017

• Rettigheder og frihed for den enkelte

INDSAT SER:

National handlingsplan om æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol:

Der igangsæt-

tes en lang række initiativer under handlingsplanen,

der skal modvirke æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol. Indsatsen indeholder bl.a. etablering af et

nationalt rejsehold, der skal rådgive landets kommuner.

Endvidere etableres et landsdækkende netværk af unge

meningsdannere, som bl.a. skal gennemføre holdningsbe-

arbejdende aktiviteter, og Dialogkorpset udvikles til bl.a.

at skabe dialog om køn, seksualitet og familie. Samtidig

styrkes bl.a. medarbejdere på kvindekrisecentres og ud-

valgte vejledere i grundskolers kompetencer, og der gøres

op med berøringsangsten for bedre at kunne spotte børn,

unge og voksne udsat for æresrelaterede konflikter og ne-

gativ social kontrol.

terværnsaktiviteter med psykologhjælp i form af sociale

netværk til voldudsatte kvinder og mænd og deres børn.

Herudover er der med satspuljen afsat driftsmidler til hhv.

Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens skygge” og til Dia-

log mod volds behandlingstilbud til voldsudøvere.

Styrket oplysning og viden om vold i nære

relationer:

Der gennemføres en landsdækkende kam-

pagne om vold i nære relationer særligt rettet mod unge.

Endvidere vil der blive sat fokus på kærestevold i skoler

og på ungdomsuddannelser gennem den årlige kreative

konkurrence samt tilbud om oplysningsarrangementer

i regi af Bryd Tavsheden. Derudover gennemføres der en

undersøgelse af gensidig partnervold og en national un-

dersøgelse om vold i Danmark, herunder om omfanget,

den voldsudsatte og voldsudøveren, der kan sammenlig-

nes med tidligere undersøgelser.

Ungdomstopmøde om ligestilling og social

kontrol:

Der afholdes et ungdomstopmøde om ligestil-

ling, kønsroller og negativ social kontrol blandt unge i

etniske minoritetsmiljøer og med deltagelse af en række

meningsdannere og rollemodeller.

Styrkelse af det kommunale beredskab mod

stalking:

Som led i regeringens udspil ”Stop Stalking – en

styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane” vil

Dansk Stalking Center gennemføre et pilotprojekt i Es-

bjerg Kommune. Projektet omfatter metodeudvikling og

konkrete aktiviteter fx udvikling af handleplaner, tværfag-

ligt samarbejde, vidensopbygning, informationsmateriale

mv.

Oplysning om rettigheder og ligestilling i etniske

minoritetsmiljøer:

I satspuljen er der afsat midler til en

rettighedsindsats målrettet hhv. mænd og kvinder med

etnisk minoritetsbaggrund. Indsatsen skal bidrage til at

give viden og skabe debat om rettigheder, ligestilling og

social kontrol blandt nytilkomne og indvandrere. Derud-

over igangsættes en undersøgelse af ligestilling, social

kontrol og fædrerollen særligt blandt mænd med etnisk

minoritetsbaggrund.

Styrke fokus på LGBTI-personer i uddannelsessy-

stemet:

I forsommeren 2016 tilsluttede undervisningsmi-

nisteren sig UNESCO’s ”Call for Action” om LGBTI-personer

i uddannelsessystemet, som der følges op på.

Styrket indsats mod digitale sexkrænkelser:

I fe-

bruar lancerede undervisningsministeren, justitsministe-

ren og ligestillingsministeren en pakke med initiativer, der

sætter ind over for hævnporno og digitale sexkrænkelser.

Pakken har bl.a. fokus på politiets møde med den foruret-

tede, styrker viden og opmærksomheden om proble-

merne på ungdomsuddannelser og de unges digitale kom-

petencer gennem bl.a. et etisk kodeks og en kampagne

om digital dannelse. Som led i pakken udarbejdes der en

fælles nordisk kortlægning og informationsmateriale om

sexisme og hadefulde ytringer målrettet børn og unge.

Opbakning til Happy Copenhagen i 2021:

Regeringen

vil gennem en støtteerklæring bakke op om Happy Copen-

hagens arbejde med at tiltrække Eurogames og World-

Pride til København i 2021. Samtidig vil kulturministeren

og ligestillingsministeren gå i dialog med fx Spillerforenin-

gen, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Boldspil Union

for at undersøge, hvordan de kan bidrage til at fremme

åbenhed og tolerance over for LGBTI-personer i idræt og

sport.

Styrket indsats mod menneskehandel:

Med

satspuljeaftalen for 2017 er der afsat 9,4 mio. kr. over fire

år til en styrkelse af indsatsen mod menneskehandel i

Danmark. De nye initiativer omfatter bl.a. en informati-

onsindsats, der skal øge fokus på retsforfølgelse af bag-

mænd og styrke den opsøgende indsats overfor mulige

mindreårige ofre for menneskehandel i asylsystemet.

Desuden styrkes den opsøgende indsats overfor mulige

ofre for menneskehandel i Region Syddanmark i regi af

Pro Vest. Satspuljepartierne vil i efteråret drøfte den

fremtidige indsats til bekæmpelse af menneskehandel

efter udløbet af den nuværende handlingsplan for 2015-18.

Endelig forventer regeringen på vegne af Danmark at rati-

ficere ILO’s protokol til konvention 29 om styrket indsats

mod tvangsarbejde.

Unges opfattelse af køn, krop og seksualitet:

Der

gennemføres en undersøgelse af unges opfattelse af krop,

køn og seksualitet, hvordan denne påvirkes af fx de digi-

tale medier og spiller ind ift. trivsel, uddannelse og deres

sociale liv.

Samlet indsats mod vold i nære relationer og ny

national enhed:

I satspuljen er der afsat midler til etab-

lering af en national enhed om vold i nære relationer.

Enheden skal blandt andet drive den nationale hotline

og juridiske rådgivning til voldsudsatte samt stå for ind-

samling og formidling af viden om vold i nære relationer

til relevante aktører. Derudover skal enheden drive ef-

150104 Ligestilling.indd 13

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

150104 Ligestilling.indd 14

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2017

Bedre udnyttelse af

ressourcer og talenter

Et samfund, hvor alle har lige mulig-

heder, giver frihed til den enkelte til at

vælge sin egen levevej og udnytte sit

fulde potentiale. Samtidig bidrager det

til udvikling og vækst i Danmark, når alle

ressourcer og talenter kommer i spil.

Fremme ligestilling for børn og

unge i dagtilbud og uddannelse

Fakta

• Andelen af drenge, der som minimum vil få en ung-

domsuddannelse, er 90 procent og 95 procent for

piger. For drenge med udenlandsk herkomst er ande-

len 81 procent og 92 procent for piger.

• I folkeskolen klarer piger sig bedre end drenge, når

det kommer til læsning (22 points forskel).

• Drengene klarer sig bedre end pigerne, når det kom-

mer til matematik (10 points forskel).

• 67 procent af drengene i 4.-9. klasse angiver den bedst

mulige sociale trivsel, for pigerne er det 57 procent.

• I 2016 var 67 procent af ansøgerne, der gik direkte

fra grundskolen til erhvervsuddannelserne drenge.

94 procent af ansøgerne inden for området ”Teknik,

håndværk og transport” var drenge, mens 82 procent

blandt ansøgerne inden for området ”Omsorg, sund-

hed og pædagogik” var piger.

• I 2016 udgjorde kvinder 27 procent af optaget på de

videregående it-studier og knap 11 procent af optaget

på IT-Universitets Software-udvikleruddannelse.

• Kvinder udgjorde i 2016 56 procent af det samlede

optag på videregående uddannelser.

• I 2016 var 31 procent af de optagne inden for det pæda-

gogiske område mænd, mens 69 procent var kvinder.

• Mænd udgør 2,7 procent af de ansatte pædagoger i

vuggestuer, 6,7 procent i børnehaver og 6,8 procent i

integrerede institutioner.

Undervisningsministeriets profilmodel 2015

KORA (2016)

PISA 2015-Danske unge i en international sammenhæng

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016)

Den

nationale trivselsmåling i folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016)

og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 10.

klasse mv. 2016

DI (2016)

For få kvinder uddanner sig til it-specialister

KOT (2016)

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2016)

Optag 2016: Køn

BUPL (2015)

Alle uanset køn skal have lige muligheder for at udfolde

sine potentialer og udleve sine drømme. Der skal være

plads til at være pige og dreng på forskellige måder, og

børn skal have rollemodeller af begge køn at spejle sig i

både i dagtilbud og uddannelsessystemet.

Der eksisterer i dag mange indgroede bevidste og ubevid-

ste normer om køn, som præger bl.a. læreres, pædago-

gers og forældres møde med og tilgang til børn og unge.

Forestillinger og forventninger til piger og drenge skal

ikke stå i vejen for det enkelte barns frie valg og udfoldel-

sesmuligheder.

I folkeskolen klarer pigerne sig generelt bedre end drengene.

Til gengæld er drengene gladere for at gå i skole, og de klarer

sig bedre inden for naturvidenskabelige fag. Det kan i dag

være en udfordring for den enkelte unge mand eller kvinde

at vælge en uddannelse, som typisk kun vælges af det andet

køn. I dag vælger få mænd fx omsorgsfag, og få kvinder

vælger at uddanne sig inden for fx it og programmering. På

fremtidens arbejdsmarked er der brug for fleksibilitet og

dygtige medarbejdere blandt andet it-specialister.

Ligestilling skal tænkes ind fra børn er helt små, og dagtil-

bud og uddannelsessystemet skal udfordre alle, så de bli-

ver så dygtige som muligt, og alle talenter kommer i spil.

C ASE:

Ligestillingsprojekt i områdeinstitutioner i Kokkedal og Fredensborg

Børnehusene Fredensborg og Børnehusene Kokkedal, der tilsammen omfatter 1950 børn og 230 pæ-

dagogiske medarbejdere, har fra november 2016 indgået i et toårigt samarbejde om ligestilling i læ-

ringsmuligheder. Projektet har til formål at nedbryde kønsbarrierer for børns deltagelse og læring og

skal give det pædagogiske personale et kompetenceløft i forhold til kønsforståelser. Der er fx etab-

leret en ambassadørgruppe, og Børnehusene Kokkedal har udviklet en app ”Normvrideren”, som skal

understøtte refleksion over køn i det pædagogiske arbejde. Appen kan hentes gratis i App Store.

150104 Ligestilling.indd 15

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

150104 Ligestilling.indd 16

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2017

• Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

Fremme ligestilling på

arbejdsmarkedet og i ledelse

Fakta

• 74 procent af de beskæftigede i den private sektor er

mænd, mens 78 procent af de beskæftigede i kom-

muner og regioner er kvinder.

• Andelen af kvindelige topchefer i det offentlige er

steget fra 19 procent i 2013 til 28 procent i 2015. I kom-

munerne er andelen af kvindelige topchefer steget

fra 25 procent i 2013 til 27 procent i 2015.

• Andelen af kvindelige generalforsamlingsvalgte

bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber er

steget fra 9,6 procent i januar 2012 til 15,9 procent i

august 2016.

• Ifølge DI, er andelen af generalforsamlingsvalgte

kvinder i Large Cap selskaber steget fra 10 procent i

2008 til 26 procent i 2016. Andelen af kvindelige adm.

direktører i virksomheder med over 50 ansatte er

steget fra ca. 7 procent i 2002 til over 12 procent i 2015.

• Når der tages højde for, at mænd og kvinder typisk

har forskellige uddannelser, jobs mv. er den uforkla-

rede lønforskel mellem 4 og 7 procent.

• Virksomheder med mest mangfoldighed i ledelsen

tjener 6 procentpoint mere profit end gennemsnit-

tet, og virksomheder med mest mangfoldighed

tjener 13 procent point mere profit end virksomheder

med lavest mangfoldighed.

• I 2014 holdt dagpengeberettigede mødre i gennem-

snit 296 dages orlov og fædre 30 dage.

• 44,7 procent af de dagpengeberettigede fædre hol-

der mellem 1 og 14 dages orlov, og hver femte far hol-

der ingen orlov.

• Fædre ansat i offentlige stillinger holder 50 dages or-

lov, mens fædre ansat i private virksomheder holder

25 dage. Selvstændige fædre holder 15,6 dages orlov.

• Fædre ansat i mandedominerede brancher holder

5 dages mindre orlov end gennemsnittet. Fædre

bosiddende i Hovedstadsområdet med en lang vide-

regående uddannelse holder 51,5 dages orlov.

SFI (2016)

Et kønsopdelt arbejdsmarked

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016)

Resultat af ligestillingsredegørelser 2015 – Hovedrapport

Erhvervsministeriet (2016)

DI (2017)

Markant flere kvinder i ledelse og bestyrelser

SFI (2013)

Lønforskelle mellem mænd og kvinder 2007-2011

ISS & Proacteur (2016)

Mangfoldig ledelse giver højere indtjening

Danmarks Statistik for Ligestillingsafdelingen (2016)

Ligestilling er en forudsætning for lige muligheder og

adgang for alle til at udfolde sig på arbejdsmarkedet.

Fremme af ligestilling på arbejdsmarkedet bidrager til

styrket konkurrenceevne og vækst i Danmark.

Danmark er blandt de lande med højest erhvervsfrekvens

for kvinder. Men der er fortsat stor forskel på mænd og

kvinders valg af arbejdsområde. Kvinder arbejder i høj

grad i det offentlige, mænd i det private, og kvinder tjener

i gennemsnit mindre end mænd. Selvom der er fremskridt,

er det fortsat i høj grad mænd, der sidder på topposterne

i både det offentlige og i private virksomheder. Undersø-

gelser peger på, at mangfoldighed bidrager til højere pro-

fit, innovation og bedre trivsel på arbejdspladsen.

I Danmark er der en skæv fordeling af forældreorloven.

Orloven betragtes af mange som ”mors orlov”, og mange

mænd kender ikke til deres rettigheder og muligheder for

at tage orlov. Det er godt for fædrene, børnene og mød-

rene, når fædre tager orlov, og det bidrager til et mere

ligestillet arbejdsmarked og til attraktive arbejdspladser.

Der er fortsat behov for at have fokus på det kønsopdelte

arbejdsmarked, kvinder i ledelse og fordelingen af orlov

mellem mænd og kvinder i samarbejde med centrale ak-

tører.

C ASE:

TDC’s ”Fars Kram”

TDC iværksatte i 2004 kampagnen ”Fars Kram”, som skulle gøre nybagte fædre opmærksomme

på deres muligheder for at holde 10 ugers forældreorlov med fuld løn ud over de første to ugers

betalte fædreorlov og legitimere, at også fædre tager forældreorlov. Som led i kampagnen

modtog de nybagte fædre ud over information om muligheder for orlov en barselspakke med

hagesmæk, termoflaske, pusletaske og en venlig hilsen fra TDC. Andelen af fædre, der tager en

del af forældreorloven, er steget fra 13 til 85 procent fra 2002 til 2015. TDC’s erfaring er, at fædre-

nes brug af forældreorlov giver mere tilfredse medarbejdere, som også er mere effektive, bedre

trivsel, og at fokus har legitimeret denne brug af orlov også hos fædrene.

150104 Ligestilling.indd 17

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2017

Styrke bevidsthed om køn og ligestilling

i offentlige myndigheder og tilbud

Fakta

• Fra 2013 til 2015 er andelen af kommuner, der anven-

der kønsopdelte data ved udarbejdelse af kampag-

ner og oplysningsmaterialer m.m. steget fra 42 til 52

procent.

• Kvinder lever i gennemsnit 3,9 år længere end mænd.

• I 2015 stod mænd for under 40 procent af det sam-

lede antal kontakter til lægen.

• Tre gange så mange unge mænd som unge kvinder

har ikke været hos lægen inden for det seneste år.

• Mænd har 18 procent større risiko for at udvikle

kræft og næsten 40 procent større dødelighed af

kræft.

• For hver 100 kvinder, der dør af hjertekarsygdomme,

dør 160 mænd og for hver 100 kvinder, der dør af dia-

betes, dør 145 mænd.

• 3 ud af 4 danskere, der begår selvmord, er mænd.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016)

Resultat af ligestillingsredegørelser 2015 – Hovedrapport

Danmarks Statistik. (2016)

Middellevetid 2014/2015: Befolkning

og valg.

Danmarks Statistik. (2016)

Lægebesøg mv. 2015: Levevilkår.

YouGov for Forum for Mænds Sundhed (2015)

Selskab for Mænds Sundhed (2014)

Center for Selvmordsforskning (2014)

Statistikbanken

Det offentlige har en rolle at spille i forhold til at sikre, at

tilbud og ydelser til borgere kommer alle til gode uanset

køn.

Kvinder og mænd kan have forskellige behov, ressourcer

og adfærd. Ved at medtænke køn og ligestilling i de of-

fentlige ydelser kan lige muligheder for alle fremmes, og

kvaliteten i offentlige tilbud øges.

Sundhedsområdet er et af de områder, hvor mænd har

særlige udfordringer. Mænd lever i gennemsnit kortere

tid end kvinder, går mindre til lægen og opdager oftest

sygdomme for sent. Samtidig er mænd overrepræsenteret

blandt misbrugere og hjemløse. Der er også udfordringer

i forhold til mænds rolle som fædre fx i forhold til samvær,

og nogle fædre oplever, at de ikke altid modtager oplys-

ninger om deres børn fra det offentlige. Der kan også være

en særlig ligestillingsudfordring i forhold til de nuværende

regler for udbetaling af børn og ungeydelsen.

Der er behov for fortsat at have fokus på køn og ligestilling

i de offentlige ydelser, herunder at skabe opmærksomhed

om kønsforskelle gennem data og analyser.

C ASES:

Aarhus Universitets it-camp for piger

Fremskrivninger viser, at danske virksomheder står til at mangle tusindvis af it-specialister. På

Aarhus Universitet Institut for Datalogi får interesserede gymnasiepiger i aldersgruppen 16-20

år i efterårsferien mulighed for at prøve kræfter med Datalogi og it-fag, der oftest kun tiltrækker

drengene. Formålet er at give pigerne en forsmag på, hvad uddannelser inden for datalogi og it

kan tilbyde. Campen bidrager til deltagernes afklaring af deres fremtidige studievalg og er med

til at øge pigernes interesse for it-uddannelserne.

Bedre kønsbalance i dansk film

Det danske Filminstitut har nedsat en arbejdsgruppe, der skal sikre fremdrift og konkrete ind-

satser på området i løbet af 2017. Det sker blandt andet på baggrund af dataindsamling om

kønsfordelingen i dansk film både foran og bag kameraet og publikum. Gennem arbejdet vil

instituttet bidrage til en bevidstgørelse og debat om kønsfordelingen i danske film. Ambitionen

realiseres konkret gennem 1) et fast dialogforum med branchen, 2) alle Filminstituttets fagkon-

torer indarbejder og prioriterer indsatser, der understøtter målsætningen, og 3) data om køn,

etnicitet m.v. monitoreres og publiceres årligt.

De tunge drenge

Selskab for Mænds Sundhed, Cyklistforbundet og Dansk Metal har modtaget 1,5 mio. kr. af Sund-

hedsministeriet partnerskabspulje til at etablere projektet ”De tunge drenge”. Projektet sætter fo-

kus på at udvikle en cykelkultur på arbejdspladser, der ellers ikke har tradition for motion og sund

livsstil, typisk arbejdspladser med en stor andel af mænd med kort uddannelse.

150104 Ligestilling.indd 18

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2017

• Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

INDSAT SER:

Opfølgning på anbefalinger fra Udvalg for ligestil-

ling i dagtilbud og uddannelse:

Udvalget for ligestil-

ling i dagtilbud og uddannelse kommer til foråret med en

række anbefalinger rettet mod de forskellige aktører på

området. De enkelte aktører og ministerier følger op på

udvalgets anbefalinger. Udvalget, som samler relevante

aktører, mødes efter ca. et år for at gøre status.

Digital kommunikation til begge forældre:

Digita-

liseringsstyrelsen vil tage initiativ til at få udarbejdet en

samlet vejledning til de relevante myndigheder, sådan at

myndighederne kan hjælpes til at overholde de gældende

regler for information til begge forældre.

Udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelser:

Skatteministeriet vil undersøge, hvordan udbetalings-

regler for børne- og ungeydelsen kan ændres, så fædre og

mødre i højere grad ligestilles.

Styrket it-interesse blandt piger:

Der gennemføres

i 2017 et pilotprojekt om, hvordan it og programmering

i folkeskolen kan målrettes begge køn for også at vække

talenterne blandt pigerne samt interessen for it-uddan-

nelser. Efterfølgende skal der udvikles en indsats på tværs

af virksomheder og uddannelsesinstitutioner, som skal

bidrage til at fremme kvinder og pigers interesse for it og

programmering.

Undersøgelse af muligheden for momsfritagelse

af fertilitetsbehandlinger:

På momsområdet har der

hidtil været gældende praksis, at det alene er fertilitetsbe-

handling af kvinder, som har en indikation af infertilitet,

der kan modtage momsfri fertilitetsbehandling. Skatte-

ministeren har arbejdet på at få ændret denne praksis, så

momsfritagelse også gælder for par, hvor det er manden,

der har fået konstateret nedsat fertilitet. Praksisændrin-

gen vil blive meldt ud inden længe.

Kampagne om fædres brug af orlov:

Der er i satspul-

jeaftalen afsat 4,5 millioner over 4 år til en landsdækkende

kampagne for at fremme fædres brug af orlov. Kampag-

nen udvikles i dialog med en række virksomheder, organi-

sationer mv. samt faglige organisationer. Kampagnen skal

gennem fx debat, oplysning, inspirationsmateriale til virk-

somheder og rollemodeller bidrage til at fremme fædres

brug af orlov. Der udarbejdes endvidere en undersøgelse

af effekter af fædres brug af orlov.

Styrket indsats særskilt til mænd med senfølger

efter seksuelle overgreb i barndommen:

I satspulje-

aftalen 2017-2020 er der afsat midler til at sikre målrettede

tilbud særskilt til mænd med senfølger efter seksuelle

overgreb i barndommen.

Ændring af barselsdagpengeregler til selvstændige:

For at øge fleksibiliteten for selvstændige og muligheden

for at oppebære dagpenge under barsel er der i finans-

lovsaftalen for 2017 afsat 21,2 mio.kr. årligt til ændring af

reglerne. Det bliver herefter muligt for selvstændige at

genoptage arbejdet i virksomheden i op til 25 pct. af den

normale arbejdstid og modtage barselsdagpenge sva-

rende til 75 pct. Når reglerne træder i kraft den 1. juli 2017,

vil der blive orienteret om de nye regler på Beskæftigelses-

ministeriets hjemmeside samt på Borger.dk.

HPV-vaccination til unge mænd der er tiltrukket af

mænd:

I satspuljeaftalen 2017-2020 er der afsat 5 mio. kr.

til en nuanceret informationsindsats om HPV-vaccination

samt til at undersøge mulighederne for en pilotafprøvning

af HPV-vaccinationstilbud målrettet unge mænd, som er

tiltrukket af mænd (2017-2018).

Rehabilitering efter kræft:

I satspuljeaftalen 2017-2020

er der afsat 135 mio. kr. og 50 mio. kr. årligt fra 2021 til et

løft i den kommunale rehabilitering, så patienter i hele

landet modtager et ensartet og målrettet tilbud om re-

habilitering til et godt liv efter kræft. Mænd takker oftere

end kvinder nej til et rehabiliteringstilbud, og derfor for-

ventes det også, at særligt mænd vil få glæde af mere mål-

rettede tilbud. Sundhedsstyrelsen har – med inddragelse

af relevante parter som patientforeninger, regioner, kom-

muner og faglige selskaber – fået til opgave at opdatere de

faglige anbefalinger for rehabiliteringen.

Evaluering af ”den danske model for en mere ligelig

kønsfordeling i bestyrelser”:

I 2017 vil der blive foreta-

get en evaluering af reglerne om den kønsmæssige sam-

mensætning i ledelsen i de største private virksomheder

og statslige institutioner og statslige virksomheder i Dan-

mark. Evalueringen vil være færdig i 2017. Regeringen vil

endvidere fortsat arbejde aktivt for, at der ikke gennemfø-

res EU lovgivning om kønsfordelingen i selskaber.

Indberetning af ligestillingsredegørelser:

I 2017 ind-

berettes ligestillingsredegørelser for stat, kommuner og re-

gioner. I 2018 vil resultaterne blive præsenteret i en hoved-

rapport og på hjemmesiden www.ligestillingidanmark.dk.

Handlingsplan for det Europæiske Forskningsrum:

Som opfølgning på den europæiske køreplan for et styrket

europæisk forskningsrum (European Research Area - ERA)

har Danmark i 2016 præsenteret den danske køreplan for

det europæiske forskningsrum 2016-20. Både den euro-

pæiske og den danske køreplan sætter fokus på, hvordan

ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspek-

ter i forskning kan styrke europæisk forskning. Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet vil i 2017 følge udviklingen i

arbejdet med den danske køreplan.

Talentbarometer:

Som et redskab til at følge udviklin-

gen i kønsfordelingen blandt det videnskabelige perso-

nale på universiteterne vil Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet i samarbejde med Danske Universiteter udvikle

et nationalt talentbarometer. Barometeret skal være med

til at sætte fokus på området og give et nemt og overskue-

ligt overblik over udviklingen. Barometeret offentliggøres

primo 2017.

150104 Ligestilling.indd 19

15/03/17 10.57

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

150104 Ligestilling.indd 20

15/03/17 10.58

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2017

Global ligestillingsindsats

Danmark spiller en aktiv rolle i indsatsen for at fremme ligestilling globalt. I sam-

arbejde med ligesindede lande er Danmark med til at løfte barren og fremme

ligestilling for de kvinder og piger, som ikke har adgang til grundlæggende

menneskerettigheder. Danmark kan samtidig lære af andre landes erfaringer.

Aktiv dansk indsats i bekæmpelse af

overgreb og vold mod kvinder

Fakta

• I EU har 1 ud af 3 kvinder efter det fyldte 15. år oplevet

fysisk og/eller psykisk vold. 18 procent kvinder har

været udsat for stalking.

• Mindst 119 lande har lovgivet mod vold i hjemmet,

125 har lovgivning mod sexchikane og 52 lande har

lovgivning mod voldtægt begået af en ægtefælle.

• I 2 ud af 3 drab, der begås af en partner eller inden for

familien, er ofret en kvinde.

• Hver dag bliver 47.700 af verdens piger under 18 år

gift.

• Omkring 200 millioner piger og kvinder i 2015 har

været udsat for omskæring. 44 millioner af dem var

under 15 år.

FRA (2014)

Violence Against Women Survey

UN Economic and Social Affairs (2015)

The World’s Women 2015:

Trends and Statistics

UNFPA (2016)

The State of World Population 2016

UNICEF (2016)

Female Genital Mutilation/Cutting: A Global Concern

På trods af fremskridt udgør vold og overgreb mod kvinder

fortsat et af de allerstørste problemer globalt. Samtidig

er sexisme et stigende problem, som kan afholde særligt

kvinder fra at deltage i det offentlige rum og blande sig i

samfundslivet.

Kvinders ret til selv at bestemme med hvem, hvornår og

hvor mange børn, de ønsker, er afgørende for kvinders

muligheder i forhold til uddannelse, deltagelse på arbejds-

markedet og i beslutningsprocesser.

Der er behov for at fortsætte arbejdet med at fremme

kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og

rettigheder og fastholde fokus på bekæmpelse af sexisme,

vold og overgreb mod kvinder globalt.

Aktiv dansk indsats i kvinders deltagelse

i samfundet globalt

Fakta

• Fra 2000 til 2014 faldt antallet af piger, der ikke gik i

grundskole på verdensplan med 45 procent. 61 millio-

ner piger i grundskolealderen går stadig ikke i skole.

• Kvinder arbejder i højere grad end mænd inden for

den uformelle sektor og har ringere adgang til so-

ciale beskyttelsesforanstaltninger såsom pension,

arbejdsløshedsunderstøttelse og barsel.

• På verdensplan tjener kvinder i gennemsnit 23 pro-

cent mindre end mænd. Kvinders sandsynlighed for

at være i beskæftigelse er 27 procentpoint mindre

end mænds.

• For hvert ekstra år en pige går i skole, stiger hendes

fremtidige indkomst med 10 til 20 procent, og et års

ekstra skolegang for en befolkning øger et lands BNP

med gennemsnitligt 0,37 procent pr. år.

UNESCO (2014)

Leaving no one behind: How far on the way to uni-

versal primary and secondary education?

ILO (2016)

Women at Work - Trends 2016

UNGEI (2014)

Accelerating Secondary Education for Girls: Focusing

on Access and Retention

UNESCO (2011)

Education Counts: Towards the Millennium De-

velopment Goals

Verden over skal alle uanset køn have lige muligheder for

at deltage i samfundet.

Pigers uddannelsesniveau er løftet som led i en stærk glo-

bal prioritering af området. Men for mange kvinder er lige

deltagelse på arbejdsmarkedet og i beslutningsprocesser

fortsat en utopi. Det er en barriere for vækst, udvikling og

produktivitet, når den ene halvdel af befolkningen ikke

kan deltage på lige fod. Hvis der globalt var fuld ligestilling

på arbejdsmarkedet, ville det årlige globale BNP stige med

26 procent frem mod 2025

Der skal fortsat arbejdes aktivt internationalt for at sikre

pigers og kvinders lige adgang og muligheder for at del-

tage i samfundet, i uddannelse og på arbejdsmarkedet.

McKinsey Global Institute (2015)

The Power of Parity: How

Advancing Women’s Equality Can Add $12 Trillion to Global Growth

150104 Ligestilling.indd 21

15/03/17 10.58

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Global ligestillingsindsats •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2017

INDSAT SER:

Styrkelse af kvinders økonomiske muligheder

globalt:

Som repræsentant for Danmark ved FN’s Kvinde-

kommissions samling i marts 2017 vil ligestillingsministe-

ren arbejde målrettet på at løfte barren internationalt for

kvinders rettigheder og fremme af kvinders lige økonomi-

ske muligheder og deltagelse på arbejdsmarkedet.

være en dansk prioritet. Danmark vil aktivt indgå i udar-

bejdelsen af en ny flerårig ligestillingsstrategi. Strategien

forventes at blive lanceret på en international konference

i Danmark i foråret 2018.

Et styrket europæisk fokus på ligestilling på

arbejdsmarkedet og i uddannelse:

Det maltesiske

og estiske EU-formandskab vil styrke viden- og erfarings-

udveksling blandt de europæiske lande med fokus på

kvinders kompetencer på arbejdsmarkedet og kvinder og

mænds kønsstereotype uddannelsesvalg med henblik på

at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked.

Aktiv opfølgning på FN’s verdensmål for bæredyg-

tig udvikling (SDG’erne), herunder mål 5 om lige-

stilling:

Regeringen præsenterer i 2017 en handlingsplan

for, hvordan Danmark vil følge op på de 17 verdensmål for

bæredygtig udvikling. Opfølgningen på mål 5 om ligestil-

ling mellem kønnene indgår som en del af handlingspla-

nen.

Barbershop konferencer om ligestilling:

Der afholdes

tre konferencer om mænd og ligestilling i regi af Nordisk

Ministerråd i hhv. Stockholm og København i 2017 og 2018.

Konferencen i København arrangeres i samarbejde med

UN Women i efteråret, og der vil blive sat fokus på ligestil-

ling i det offentlige rum, herunder sexisme og hadytringer

i medier og politik.

Styrkelse af kvinders rettigheder og bekæmpelse

af sexisme:

Det norske formandskab af Nordisk Mini-

sterråd vil, som opfølgning på det danske formandskab,

afholde en konference om sexisme og hadytringer, og de

nordiske lande vil i fællesskab udarbejde informationsma-

teriale rettet mod unge. Danmark vil i regi af Europarådet

arbejde på, at der fremlægges en rekommandation om

sexisme. På Kvindekommissionens samling vil Danmark

sammen med UK sætte sexisme og kønsstereotyper på

dagsordenen ved et fælles event, og der vil blive lagt en

aktiv dansk linje for fremme af kvinders og pigers rettig-

heder, bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og

styrkelse af kvinders muligheder for at blive økonomisk

uafhængige.

Formandskab for Europarådet:

I november 2017 og et

halvt år frem overtager Danmark formandskabet for Euro-

parådet, der med 47 medlemslande arbejder for at fremme

demokrati, retssamfund og respekt for menneskerettig-

hederne. Under formandskabet vil fremme af ligestilling

C ASE:

Bæredygtighedsmål 5

Ligestilling og fremme af kvinders rettigheder står højt på den internationale dagorden. Verdens

lande vedtog i 2015 i FN 17 mål for bæredygtig udvikling. Mål 5 retter sig specifikt mod ligestilling

mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers rettigheder og muligheder. Målet har ni del-

mål, der blandt andet stiller krav om at stoppe alle former for diskrimination og vold mod kvin-

der og piger, sikre kvinder lige adgang til deltagelse i samfundet, sikre kvinder lige rettigheder til

økonomiske ressourcer, stoppe tvangsægteskaber og kvindelig omskæring samt sikre kvinder

adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

150104 Ligestilling.indd 22

15/03/17 10.58

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2017

Status på initiativerne fra

Perspektiv- og handlingsplan 2016

INDSAT SOMR ÅDE

Rettigheder og frihed for den enkelte

Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

Global ligestillingsindsats

Antal

initiativer

Gennemført

Igangsat

Ikke

gennemført

INDSAT SOMR ÅDER

Rettigheder og frihed for den enkelte

Styrket indsats mod menneskehandel

Oplysende aktiviteter, som skal modvirke sexisme og hadytringer i den

offentlige debat og på nettet

Oplysning, ny viden og international erfaringsudveksling om bekæmpelse

af vold

Styrket indsats over for stalkingudsatte

Styrkede tilbud til voldsudsatte kvinder og mænd og til unge, der er udsat

for kærestevold

Tidlig og styrket fokus på rettigheder og ligestilling blandt indvandrere,

flygtninge og etniske minoriteter

Indsats mod social kontrol og æresrelaterede konflikter i etniske

minoritetsmiljøer

Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

Fremme af ligestilling for børn og unge i skole og uddannelse

Ligestilling i dagtilbud og mandlige pædagoger

Dialog med erhvervslivet om orlov for fædre

Opdateret viden om udviklingen i det kønsopdelte arbejdsmarked

Opfølgning på ”Den danske model for en mere ligelig kønsfordeling i

bestyrelser”

Fokus på køn og ligestilling i de offentlige ydelser i stat, regioner og

kommuner

Styrket adgang til data og nøgletal om udviklingen i ligestilling:

Det offentliges digitale kommunikation med forældre

Global ligestillingsindsats

Aktiv dansk deltagelse i FN’s Kvindekommissions samling

Verdens største konference om piger og kvinder kommer til København

Styrkelse af Nordisk Ministerråds fokus på sexisme og hadytringer

Fokus på LGBT-personer på IDAHO Forum i København

Ligestillingsarbejdet i EU

Gennemført

Igangsat

Ikke

gennemført

150104 Ligestilling.indd 23

15/03/17 10.58

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan 2017 (inkl. rettelsesblad), som blev afgivet til Folketinget den 28/2-2017, fra ministeren for ligestilling

UM.DK / LIGESTILLING

150104 Ligestilling.indd 24

15/03/17 10.58