LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Orientering vedr. kortlægning af området for digitale sexkrænkelser, fra justitsministeren

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 34
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. februar 2017

Politikontoret

Morten Tønning

2016-100-0106

2126826

Kortlægning af problemet med ulovlig deling af seksuelt krænkende

materiale (digitale sexkrænkelser)

Foranlediget af omtale i medierne af en række sager, hvor intime billeder

var blevet delt på internettet uden samtykke, besluttede den daværende

justitsminister i slutningen af august 2016 at igangsætte en kortlægning af

såkaldt hævnporno.

Kortlægningen skulle bl.a. afdække omfanget af problemet og myndighe-

dernes indsats på området.

Der er til brug for kortlægningen indhentet udtalelser fra Rigspolitiet,

Rigsadvokaten, Red Barnet og Dansk Kvindesamfund. Børns Vilkår har

ved brev af 31. oktober 2016 af egen drift rettet henvendelse til Justitsmi-

nisteriet vedrørende digitale sexkrænkelser. Børns Vilkårs udtalelse indgår

ligeledes i kortlægningen.

1. Generelt om sager om digitale sexkrænkelser

Begreberne ”digitale sexkrænkelser” og ”hævnporno” er ikke nærmere

defineret i lovgivningen og ses heller ikke nærmere defineret i retspraksis.

Kortlægningen har bl.a. vist, at begrebet ”hævnporno” ikke er retvisende,

idet der i mange tilfælde er tale om situationer, hvor motivet ikke er hævn

(og hvor materialet ikke er pornografisk i den forstand, at der er tale om

samleje eller anden intim seksuel kontakt). I nærværende kortlægning be-

nyttes derfor det brede begreb ”digitale sexkrænkelser”, som typisk dæk-

ker situationer med ulovlig deling via internettet af seksuelt krænkende

materiale i form af billeder eller film, og hvor forurettede vurderes til ho-

vedsagligt at være i aldersgruppen 15-35 år.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Orientering vedr. kortlægning af området for digitale sexkrænkelser, fra justitsministeren

Digitale sexkrænkelser kan alt efter deres karakter straffes efter:



Straffelovens § 264 d om videregivelse af private billeder ved-

rørende en andens private forhold eller billeder af den pågæl-

dende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges und-

draget offentligheden

Straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse

Straffelovens § 235 om udbredelse af børnepornografiske bil-

leder eller video af personer under 18 år

Persondataloven



Rigspolitiet

ser en stor variation i indholdet af digitale sexkrænkelser.

Krænkende materiale forekommer at være mere efterspurgt, hvis det ledsa-

ges af det fulde navn på forurettede, dennes adresse og personnummer,

links til sociale profiler som f.eks. Facebook og Instagram, billeder og film

med seksuelt indhold, hvor den forurettede persons ansigt vises samt bille-

der af anden karakter, der giver personlighed.

Der er eksempler på, at der ud fra ét seksuelt billede af en person bygges

en ”historie” op omkring personen, hvor der indhentes ikke-krænkende

materiale fra f.eks. Facebook. Der skabes på den måde en mere personlig

fortælling om den forurettede.

Rigsadvokaten

har oplyst, at det er Rigsadvokatens erfaring, at digitale

sexkrænkelser ofte sker ved videregivelse eller deling via sociale medier

eller deling på andre websteder. Dog har to embeder også kendskab til

sager, hvor videregivelsen er sket ved fysisk omdeling af billeder.

Digitale sexkrænkelser kan ske på forskellige måder, blandt forskellige

aldersgrupper og med forskellig relation mellem gerningsmand og foruret-

tede. Rigsadvokaten oplever dog som oftest, at der er en relation mellem

gerningsmand og forurettede, ligesom motivet ofte ses at være hævn.

Red Barnet

vurderer, at sager om digitale sexkrænkelser kan opstå på flere

forskellige måder. Det kan f.eks. begynde som noget sjovt og spændende,

når man deler et intimt billede, men kan ende i skyld, skam, chikane, mob-

ning, traumatiske oplevelser mv., hvis billedet videregives mod den foru-

rettedes vilje.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Orientering vedr. kortlægning af området for digitale sexkrænkelser, fra justitsministeren

Indsamling og deling af intime billeder kan ske som følge af hævn, men

når billederne er i omløb, kan de blive samleobjekter. Man kan derigen-

nem få anerkendelse for at være en god samler og for at skrive nedladende

om de forurettede personer. Billederne bruges som regel ikke til f.eks. af-

presning.

De nyeste tendenser, der ses, er således, at nogle børn og unge bevidst ind-

samler og deler intime billeder af navngivne unge, især piger, men også

unge drenge.

Dansk Kvindesamfund

vurderer, at krænkelserne typisk kan deles ind i

fire overordnede kategorier: 1) hævn, når et forhold brister, og den ene part

vælger at dele de ellers fortroligt delte billeder, 2) hackede billeder, hvor

en persons personlige computer hackes, og private billeder derfra kopieres

og deles i forskellige fora, 3) uvidende personer, som bliver fotograferet

uden samtykke, og hvor billederne herefter deles uden samtykke, og 4)

photoshop-billeder, hvor en persons ansigt kopieres ind på et billede af en

anden persons typisk nøgne krop. Her er formålet typisk at presse eller

mobbe en bestemt person.

Billeder deles, byttes og sælges af både børn og voksne som samleobjek-

ter.

Børns Vilkår

ser digitale sexkrænkelser i forskellige situationer. For det

første ses det ved deling uden samtykke, hvor børn og unge i fuld tillid har

sendt private billeder til en ven, veninde eller kæreste, som senere sender

det videre eller publicerer det på internettet, hvor det kan blive delt yderli-

gere. For det andet ses det ved såkaldt grooming og sextortion, hvor priva-

te billeder bliver brugt til at afpresse børn og unge til at udføre seksuelle

ydelser som f.eks. at strippe eller masturbere foran et kamera. Grooming

og sextortion starter oftest med, at den unge i fortrolighed sender et privat

billede, hvorefter den unge bliver udsat for afpresning, typisk fra en frem-

med mand.

2. Omfanget

Rigspolitiet

har oplevet en signifikant stigning i antallet af anmeldelser for

overtrædelse af straffelovens § 264 d om videregivelse af private billeder i

perioden fra 2014 til 2016. I første halvår af 2016 var der således 90 an-

meldelser, hvilket er dobbelt så mange anmeldelser som samme periode

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Orientering vedr. kortlægning af området for digitale sexkrænkelser, fra justitsministeren

året før. En gennemgang af anmeldelserne viser, at cirka 62 % af disse sa-

ger omhandlede deling af seksuelt krænkende materiale.

Ifølge undersøgelser fra bl.a. YouGov

har 53 % af unge mellem 15 og 30

år modtaget en anden persons private nøgenbilleder, mens 38 % har delt et

privat nøgenbillede af sig selv. Dette indikerer ifølge Rigspolitiet, at der –

trods stigningen i antallet af politianmeldelser – kan være betydelige mør-

ketal på området.

Red Barnet

har oplevet en stor stigning i antallet af henvendelser fra 2014-

2016, og organisationen modtager i dag cirka en henvendelse om dagen.

Dansk Kvindesamfund

har ligeledes registreret en klar stigning i antallet

af forurettede.

Børns Vilkår

fik via BørneTelefonen i 2015 knap 100 henvendelser om

digitale sexkrænkelser. Det svarer til en fordobling af antallet af henven-

delser på to år.

3. Platforme

Rigspolitiet

oplever, at distribution af seksuelt krænkende materiale fore-

går på forskellige platforme på internettet. Herudover anvendes også mere

private kommunikationsformer som f.eks. e-mail, MMS og krypterede

kommunikationsforbindelser. De forskellige tjenesters funktioner har på

den ene eller anden måde i sig selv betydning for udbredelsen af krænken-

de materiale. Det kommer f.eks. til udtryk ved, at mange ”likes” på et op-

slag i en gruppe på Facebook fører til, at ens profil ved fremtidige opslag

bliver mere synlig. Det er oftest det mest krænkende materiale, der får flest

”likes”. Det vurderes derfor at bidrage til deling af krænkende materiale, at

man opnår mange ”likes” for delingen.

Delingen udvikles konstant, gerningsmændene er gode til at tilpasse sig

nye medier, og de er blevet bedre til at skjule den kriminelle aktivitet. Det

er dog stadig åbenlyst, at det foregår.

Det ses på f.eks. Facebook, at der kan efterspørges billeder af navngivne

personer. Billederne deles dog ikke i de lukkede grupper på Facebook,

men f.eks. via private beskeder.

YouGov er en internationalt analyse- og konsulentorganisation.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Orientering vedr. kortlægning af området for digitale sexkrænkelser, fra justitsministeren

4. Gerningsmand og forurettede

Rigspolitiet

vurderer, at de forurettede i sager om overtrædelse af straffe-

lovens § 264 d, hvor sagen omhandler seksuelt krænkende billedmateriale,

hovedsageligt er mellem 15 og 35 år, hvoraf den relativt set største gruppe

er mellem 15 og 24 år.

Anonymiteten på de tjenester, hvor materialet deles, øger distancen mel-

lem dem, der deler, og dem, der fremstiller materialet. Dog er der et vist

digitalt socialt aspekt, idet genkendelse af andre brugere er vigtigt for fæl-

lesskabsfølelsen, og det gør det muligt at opnå ”social status”, hvilket til-

syneladende er vigtigt for nogle brugere.

Rigsadvokaten

kan ikke udlede noget mere generelt om den typiske alder

på en gerningsmand, men 8 ud af 15 embeder

har vurderet, at gernings-

mand og forurettede ofte er i samme aldersgruppe. Herudover har 10 em-

beder vurderet, at gerningsmanden og forurettede som udgangspunkt ken-

der hinanden.

5. Straf

Rigsadvokaten

oplyser, at hvis den forurettede er over 18 år, kan en of-

fentliggørelse eller deling af seksuelt krænkende materiale indebære en

overtrædelse af straffelovens § 264 d om videregivelse af private billeder

vedrørende en andens private forhold eller billeder af den pågældende un-

der omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden,

samt § 232 om blufærdighedskrænkelser.

Hvis den forurettede er under 18 år, kan offentliggørelse eller deling af

materiale med seksuelt indhold endvidere indebære en overtrædelse af

straffelovens § 235, stk. 1, om udbredelse af pornografiske fotografier eller

film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer

under 18 år.

Red Barnet

finder det vigtigt, at det ikke kriminaliseres at dele intime bil-

leder indbyrdes i et kæresteforhold. Denne deling kan ses som et bevis på

forholdets intime karakter.

Advokaturerne i de 12 danske politikredse, på Færøerne og de to regionale statsadvoka-

turer.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Orientering vedr. kortlægning af området for digitale sexkrænkelser, fra justitsministeren

Dansk Kvindesamfund

finder, at det i dag praktisk talt er straffrit at ud-

sætte personer for digitale sexkrænkelser. Ofre for digitale sexkrænkelser

udsættes endvidere også for chikane og afpresning.

Børns Vilkår

bakker op om højere straffe og mener, at det kan bidrage til,

at politiet prioriterer efterforskningen højere, ligesom det kan have en præ-

ventiv effekt.

6. Myndighedernes eksisterende indsats

Rigspolitiet

har i sommeren og efteråret 2016 styrket indsatsen vedrørende

digitale sexkrænkelser hos Nationalt Cyber Crime Center (NC3). Den en-

hed, som tidligere alene varetog indsatsen i forhold til online seksuelt mis-

brug af børn, tager sig nu af alle former for digitale seksuelle krænkelser.

Enheden moniterer udviklingen på området og udarbejder efterforsknings-

oplæg. Desuden deltager enheden i internationalt samarbejde og udvikler

forebyggende indsatser og skadebegrænsende aktiviteter.

Når NC3 får viden om krænkende indhold, søges indholdet fjernet eller

blokeret i samarbejde med internetudbyderen. Dette er bl.a. sket med en

side i foråret 2016, da der blev fundet børnepornografisk materiale på den.

Personalet i politiets servicecentre har gennemgået et uddannelsesforløb

med henblik på at kunne håndtere anmeldelser og henvendelser om it-kri-

minalitet korrekt. Fokus har dog ikke særligt været lagt på digitale se-

xkrænkelser.

Efterforskningen af større sager, som foretages af NC3, kræver avancerede

it-mæssige kompetencer, og halvdelen af NC3’s medarbejdere har derfor

en civil it-mæssig baggrund som f.eks. it-ingeniører, mens den anden halv-

del er politiuddannet. Derudover har hver politikreds fået tilført en it-inge-

niør, som på det it-tekniske område kan understøtte politikredsenes efter-

forskning af sager, herunder f.eks. af uberettiget deling af seksuelt kræn-

kende materiale på internettet. Efterforskningen foregår i politikredsene,

men NC3 har i et antal sager foretaget den indledende bevissikring.

Rigspolitiet kan også få fjernet materiale ved at kontakte internetsiden,

hvis materialet vurderes at stride imod sidens brugerbetingelser.

Rigspolitiet har erfaring med både præventive og skadesbegrænsende ind-

satser, hvor Rigspolitiet f.eks. moniterer hjemmesider, hvor der erfarings-

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Orientering vedr. kortlægning af området for digitale sexkrænkelser, fra justitsministeren

mæssigt deles krænkende indhold, og hvor Rigspolitiet kontakter indeha-

veren af siden, når Rigspolitiet bliver opmærksom på grupper med kræn-

kende indhold. Rigspolitiet har endvidere også erfaring med at begrænse

skaderne ved f.eks. at kontakte Google for at fjerne søgninger på en foru-

rettedes navn.

Rigsadvokaten

har i november 2015 udarbejdet en videnpakke til anklage-

myndigheden om it-kriminalitet, som bl.a. indeholder retningslinjer for be-

handling af sager om ulovlig deling og videregivelse af billeder og video-

er.

Endvidere udbyder Rigsadvokaten i samarbejde med Rigspolitiet et obliga-

torisk e-læringskursus om it-kriminalitet, som bl.a. indeholder sager om di-

gitale sexkrænkelser.

Rigsadvokaten har fokus på sager om digitale sexkrænkelser, og sagerne er

medtaget i Rigsadvokatens oversigt over anklagerfaglige fokusområder i

retspraksis. Det indebærer bl.a., at retspraksis skal følges med fokus på

strafniveauet.

Red Barnet

benytter et eksisterende samarbejde med Rigspolitiet, hvor

Red Barnet jævnligt mødes med NC3.

Det er Red Barnets vurdering, at der er usikkerhed hos forurettede og den-

nes forældre om, hvornår det er hensigtsmæssigt eller gavnligt at foretage

anmeldelse til politiet.

Det er kommunernes ansvar at yde hjælp og støtte til udsatte børn, men

kommunerne har utilstrækkeligt kendskab til virkningerne af digitale se-

xkrænkelser og mangler faglig viden om den relevante hjælp.

Red Barnet har endvidere erfaring med samarbejdet mellem politi, social-

rådgivere og psykologier i de fem børnehuse i Danmark, som benyttes via

kommunerne.

Dansk Kvindesamfund

oplever, at forurettedes møde med politiet enten

fører til en anerkendelse af problemet fra politiets side, men med en be-

sked om, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer, eller at myndighedsperso-

nen møder den forurettede ved at pådutte skyld og skam med en besked

om, at vedkommende selv er skyld i problemet.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Orientering vedr. kortlægning af området for digitale sexkrænkelser, fra justitsministeren

Det opleves ikke, at de forurettede får hjælp. Da der ikke er tale om vold,

kan der ikke henvises til de krisecentre og den rådgivning, der kan anven-

des for voldsofre. Dansk Kvindesamfund ser ikke nogen sager, der peger

på, at myndighederne tager problemet alvorligt.

Børns Vilkår

finder behov for hurtigere og bedre efterforskning fra poli-

tiets side. Når der er foretaget anmeldelse til politiet, oplever barnet ikke

altid at blive hjulpet. Der opleves typisk lang ventetid i kontakten med po-

litiet.

Børns Vilkår oplever, at politiet ikke foretager sig noget, hvis billederne

fjernes fra internettet, hvilke findes at være krænkende for retssikkerheden,

idet krænkelsen allerede har fundet sted.

7. Konsekvenser for forurettede

Red Barnet

vurderer, at digitale sexkrænkelser har lige så store konse-

kvenser som ved fysiske krænkelser, herunder skyld, skam, selvhad, selv-

destruktion mv. Der er tale om en permanent belastningsfaktor for foruret-

tede, da materialet forbliver med at eksistere.

Dansk Kvindesamfund

oplyser, at de forurettede er i konstant angst for,

hvem der har set det krænkende materiale, og hvordan det bruges. De foru-

rettede er i konstant alarmberedskab, og truslen er konstant, over alt og til

evig tid.

Børns Vilkår

oplyser, at børn og unge, som har været udsat for digitale se-

xkrænkelser, føler sig skamfulde og hjælpeløse og har svært ved at over-

skue situationen, idet det kan have uoverskuelige konsekvenser for det

barn, som er udsat for krænkelsen.

Barnets skam er ofte en forhindring for at søge hjælp, og barnet ønsker ty-

pisk ikke, at forældrene skal se billederne, ligesom børnene ikke tør an-

melde det til politiet.

8. Efterforskningsmæssige udfordringer

Rigspolitiet

har oplyst, at tjenesterne, som bruges til at dele seksuelt kræn-

kende materiale, oftest er hjemmehørende i udlandet, og at adgangen til

udlevering af brugeroplysninger tit afhænger af sidens egen politik. Selv

når politiet kan få IP-adresserne på brugerne, så udgør brugen af TOR-net-

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Orientering vedr. kortlægning af området for digitale sexkrænkelser, fra justitsministeren

værket (The Onion Router) og VPN-forbindelser (Virtual Private Net-

work) en udfordring.

VPN-forbindelser kan anvendes til at skjule indholdet af en konkret data-

kommunikation. VPN-forbindelser kan anvendes af kriminelle til at hem-

meligholde indholdet af deres indbyrdes kommunikation, og desuden til-

byder visse VPN-udbydere at skjule, hvem der har anvendt forbindelsen,

og dermed anonymisere brugerens eventuelt kriminelle adfærd på internet-

tet.

For så vidt angår TOR-netværket bemærkes, at der ikke eksisterer nogen

udbyder, da tjenesten drives af en række frivillige. Ydermere oprettes for-

bindelsen igennem en række tilfældigt udvalgte servere, hvilket i endnu

højere grad end VPN-tjenester anonymiserer brugerne.

9. Persondataloven

Offentliggørelse på internettet af film eller billeder af fysiske personer

uden samtykke og uden et legitimt formål udgør som det klare udgangs-

punkt en overtrædelse af persondatalovens § 5, stk. 2, og § 6.

Overtrædelse af persondataloven straffes med bøde eller fængsel i indtil 4

måneder.

10. Fremadrettede tiltag og anbefalinger

Rigspolitiet

vil gøre politiet i bedre stand til at modtage og behandle an-

meldelser om it-kriminalitet, herunder digitale sexkrænkelser, gennem ud-

dannelse, forbedrede registreringsmuligheder og en forbedret og udvidet

anmeldelsesportal. Forurettede skal også blive bedre vejledt om, hvad de

selv kan gøre for at begrænse skaderne. Endvidere skal der udarbejdes en

vejledning til politikredsene.

Rigspolitiet vil endvidere offentliggøre resultater af efterforskninger, så

det bliver kendt, at udøvelsen af digitale sexkrænkelser ikke er risikofri.

Herunder vil Rigspolitiet kommunikere til offentligheden, at digitale se-

xkrænkelser er strafbare, og at overtrædelser vil blive registreret på ger-

ningsmandens straffeattest.

Rigspolitiet vurderer, at der er behov for præventivt arbejde, hvor karakte-

ren af kriminaliteten adresseres, herunder synliggøre konsekvenserne for

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Orientering vedr. kortlægning af området for digitale sexkrænkelser, fra justitsministeren

de forurettede for dermed at mindske afstanden mellem gerningsmand og

forurettede. Endvidere skal det være klarere, hvad gerningsmanden risike-

rer ved retsforfølgelse.

Rigsadvokaten

vil præcisere og udbygge deres retningslinjer for behand-

ling af sager om digitale sexkrænkelser, ligesom der fortsat vil være fokus

på behandlingen af sagerne, herunder udformning af tiltalen, og at ankla-

gemyndighedens strafpåstand afspejler forbrydelsens karakter og grovhed.

Red Barnet

anbefaler, at der skal være direkte adgang til specialiseret

hjælp (hos børnehusene). Der skal 1) ikke være krav om henvisning hertil

fra mindst to instanser, 2) børnehusene skal have telefonisk rådgivning, og

3) der skal gives psykologhjælp, og ikke kun hjælp i den akutte fase i regi

af børnehusene.

Dansk Kvindesamfund

anbefaler, at politiet skal uddannes til at håndtere

sagerne, herunder hvad begrebet digitale sexkrænkelser dækker over, og

hvordan forurettede skal mødes. Endelig finder Dansk Kvindesamfund, at

digitale sexkrænkelser skal betegnes som vold, da man herved vil åbne op

for muligheden for at hjælpe de forurettede mere professionelt samt sætte

ind over for gerningsmændene.

Børns Vilkår

anbefaler, at politiet får flere kompetencer og ressourcer. Der

bør være et tættere samarbejde mellem politiet, BørneTelefonen og andre

relevante initiativer og en mere børnevenlig indgang til at politianmelde

digitale sexkrænkelser. Endvidere bør der være konkret hjælp til at få stop-

pet trusler og få fjernet de krænkende billeder.

Børns Vilkår anbefaler endvidere, at det overvejes, om der er behov for en

indsats i forhold til børn, der f.eks. deler billeder uden samtykke ved en

fejl, hvor de skal kunne opsøge hjælp til at få fjernet billeder med det

krænkende indhold.

Herudover anbefales det, at der er en børnevenlig indgang til at anmelde

digitale sexkrænkelser. Børns Vilkår peger, til inspiration, på den britiske

børnetelefons samarbejde med den del af den britiske politistyrke, der ar-

bejde for at beskytte børn (CEOP)

https://www.ceop.police.uk/safety-centre/

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Orientering vedr. kortlægning af området for digitale sexkrænkelser, fra justitsministeren

Børns Vilkår anbefaler desuden, at sagerne efterforskes af politiet, og at

der er en hurtig opfølgning, så børnene kan have tillid til, at politiet vil

hjælpe dem.

Det anbefales endvidere, at der fra politiets side laves en mere aktiv ind-

sats for at stoppe krænkeren, herunder at politiet hurtigt hjælper barnet

med at henvende sig til krænkeren.

Endelig anbefales det, at der skal ske en systematisk registrering af sager

om digitale sexkrænkelser, så det er muligt at få viden om og overvåge ud-

viklingen i antallet af sager, samt at der er en systematisk tilgang til sager-

ne, når de anmeldes, så sagsbehandlingen ved modtagelsen ikke beror på

en subjektiv eller vilkårlig vurdering.