Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
www.bm.dk
CVR 10172748
Opfølgning på BEU spørgsmål 526
12. januar 2017
I den foreløbige besvarelse af 26. september 2016 af spørgsmål nr. 526 (Alm. del)
fra Beskæftigelsesudvalget oplyste den daværende beskæftigelsesminister, at Be-
skæftigelsesministeriet ikke havde aktuelt kendskab til de britiske erfaringer om
arbejdsgiveres indirekte ansvar i sager om seksuel chikane, men at man ville an-
mode de britiske myndigheder om nærmere information herom.
Beskæftigelsesministeriet har den 9. januar 2017 modtaget de nødvendige oplys-
ninger fra de britiske myndigheder, som jeg har vedlagt.
For så vidt angår spørgsmålet om de britiske
erfaringer
med arbejdsgiveres indi-
rekte ansvar i forbindelse med sager om seksuel chikane, fremgår det af de mod-
tagne oplysninger, at den britiske regering ikke har undersøgt, hvordan reglerne har
påvirket arbejdsgiveres bestræbelser på at forhindre seksuel chikane på arbejds-
pladsen. De britiske myndigheder indsamler efter det oplyste heller ikke de fornød-
ne oplysninger til at kunne belyse udviklingen i antallet af sager.
I forhold til de britiske
regler
om arbejdsgiveres indirekte ansvar i forbindelse med
sager om seksuel chikane fremgår af oplysningerne, at Storbritannien i 2013 ophæ-
vede en bestemmelse i den britiske ligebehandlingslov om chikane fra tredjepart
(”third party harassment”). Den britiske regering fremhæver imidlertid, at arbejds-
givere fortsat efter omstændighederne vil kunne ifalde ansvar for seksuel chikane
på arbejdspladsen begået af andre end arbejdsgiveren selv. Det oplyses i den for-
bindelse, at arbejdsgivers passivitet i sig selv kan udgøre en krænkelse, ligesom en
arbejdsgiver kan blive ansvarlig for sin ansattes handlinger.
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at også arbejdsgivere i Danmark efter både ar-
bejdsmiljøloven og ligebehandlingsloven har et ansvar i forhold til seksuel chikane
begået af andre end arbejdsgiveren selv.
Arbejdsmiljøloven er en særstraffelov, der indeholder regler, som man kan straffes
med bøde for at overtræde. Der skelnes i arbejdsmiljøloven mellem subjektivt og
objektivt strafansvar. Subjektivt ansvar forudsætter personlig skyld, mens objektivt
ansvar er en undtagelse fra strafferettens grundlæggende princip om personlig
skyld som forudsætning for strafansvar.
I arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren som udgangspunkt ansvar for de overtræ-
delser, der begås af de ansatte, og det er således ikke en betingelse for påbud og
straf, at arbejdsgiveren selv har deltaget i overtrædelsen. Det er et objektivt ansvar.
Det er dog en forudsætning for at ifalde dette strafansvar, at overtrædelsen kan til-
regnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som
J.nr. 2016 - 7324