LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Orientering om de bagudrettede konsekvenser af EU-domstolens dom C-318/13 af 3/9-2014 om ligebehandling af mænd og kvinder, fra beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 24
Offentligt

NOTAT

Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet

om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom

C-318/13

Baggrund

Ved dom af 3. september 2014 i sag C-118/13, X, EU: C: 2014: 2133 (herefter X-

dommen) fastslog EU-domstolen, at anvendelse af kønsspecifikke aktuarmæssige

principper ved kapitalisering af erhvervsevnetabserstatning som dem, der var til

prøvelse i sagen, er i strid med ligebehandlingsprincippet i artikel 4, stk. 1 i Rådets

direktiv af 19.december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebe-

handling af kvinder og mænd med hensyn til social sikring (79/7/EØF) (herefter

direktiv 79/7).

Den danske arbejdsskadelovgivning fastslår, at erstatningerne og kapitalisering

heraf, skal beregnes efter aktuarmæssige principper. Dette er udtrykt i bekendtgø-

relser, som indtil 1. marts 2015, fastlagde differentierede kapitaliseringsfaktorer for

henholdsvis mænd og kvinder henset til, at kvinder generelt lever længere end

mænd og derfor efter aktuarmæssige principper skulle have udbetalt en større kapi-

taliseret erstatning.

Finlands arbejdsskadesystem fungerede efter de samme retningslinjer om kønsspe-

cifikke kapitaliseringsfaktorer. En finsk mand indbragte dette princip for de finske

domstole, som herefter bad om en præjudiciel afgørelse fra EU-domstolen. Dom-

stolen fastslog, at det var et brud på direktivet om ligebehandling af kvinder og

mænd med hensyn til social sikring, at der i Finland var forskel på erstatningens

størrelse alene på basis af køn. Direktiv 79/7 havde implementeringsfrist d. 22.

december 1984. Den danske regering har været af den opfattelse, at de danske reg-

ler var i overensstemmelse med direktivet.

Det betyder, at i perioden fra udløbet af implementeringsfristen for direktiv 79/7 d.

22. december 1984 og indtil de kønsbestemte kapitaliseringsfaktorer blev ophævet

d. 1. marts 2015 (herefter den omhandlede periode) har arbejdsskademyndigheder-

ne ved kapitalisering af erhvervsevnetabserstatning anvendt kønsspecifikke aktu-

armæssige principper. Dette har ført til, at mænd, der i afgørelser fra arbejdsska-

demyndigheden har fået kapitaliseret deres løbende erstatninger, er blevet tilkendt

en mindre erstatning end kvinder i tilsvarende situation (herefter de berørte mænd).

Dommens tidmæssige virkning

Domstolens fortolkning i X-dommen af artikel 4 stk. 1 i direktiv 79/7 har virkning

fra direktivets implementeringsfrist en 22. december 1984. Det betyder, at artikel 4,

stk. 1 siden denne dato har skullet fortolkes og anvendes således, at bestemmelsen

siden denne dato forbyder medlemsstaterne at anvende kønsspecifikke aktuarmæs-

sige principper ved kapitalisering af erhvervsevnetabserstatning.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Orientering om de bagudrettede konsekvenser af EU-domstolens dom C-318/13 af 3/9-2014 om ligebehandling af mænd og kvinder, fra beskæftigelsesministeren

Det følger af Domstolens faste praksis, som på dette punkt er klar og betingelse-

sløs, at den fortolkning af en EU-retlig regel, som fastlægges af Domstolen i en

præjudiciel dom, er konstaterende. Det betyder, at dommen fastlægger, hvorledes

reglen skal forstås og anvendes fra implementeringsfristen. Det er fast praksis fra

EU-domstolen, at der skal ekstraordinære omstændigheder til for at tidsbegrænse

virkningen af en dom, og det vil kun kunne ske ved udtalelse fra domstolen selv.

Det er ikke sket i dette tilfælde.

Artikel 4 stk. 1, har derfor virkning i dansk ret fra d. 22.december 1984.

De danske arbejdsskademyndigheders anvendelse af kønsspecifikke aktuarmæssige

principper i forbindelse med kapitalisering af erhvervsevnetabserstatningen i perio-

den 22. december 1984 – 1. marts 2015, hvor de kønsbestemte kapitaliseringsfakto-

rer blev ophævet, har derfor været i strid med artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7, idet

de berørte mænd som følge heraf har modtaget en lavere erhvervsevnetabserstat-

ning end kvinder i en sammenlignelig situation.

Konsekvensen af en korrekt anvendelse af ligebehandlingsprincippet

Domstolens praksis vedrørende artikel 4, stk. 1 i direktiv 79/7 indebærer, at den

dårligst stillede gruppe har krav på at blive behandlet efter samme vilkår som den

gunstigst stillede gruppe.

Det indebærer i denne sag, at de berørte mænd i henhold til artikel 4, stk. 1, har

krav på de facto ligebehandling, således at deres erhvervsevnetabserstatning bliver

behandlet efter samme faktorer som dem, der rent faktisk blev anvendt for kvinder

i den omhandlede periode, og ikke efter de kønsneutrale faktorer, der blev indført

1. marts 2015.

Kompetence til at kapitalisere erstatninger for erhvervsevnetab

Kompetencen til at kapitalisere erstatninger for erhvervsevnetab i medfør af ar-

bejdsskadesikringslovens § 40 tilkommer alene arbejdsskademyndighederne, jf.

bl.a. Østre Landsrets dom af 1. juli 2014 i sagen 20. afd. Nr. B2376-13, Arriva

Danmark A/S mod Ankestyrelsen.

Da alene arbejdsskademyndighederne har kompetence til at genoptage de afsagte

afgørelser om erhvervsevnetabserstatning med henblik på at foretage en ny kapita-

lisering, kan mænd, der har fået kapitaliseret deres erstatning i henhold til de nu

underkendte bekendtgørelser, af samme grund ikke rette et direkte krav mod de

udbetalende aktører. De berørte mænd må i stedet, såfremt betingelserne herfor er

opfyldt, anmode om at få deres sager genoptaget hos Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring med den virkning, at de udbetalende aktører i kraft af nye afgørelser bliver

pålagt at udbetale yderligere erhvervsevnetabserstatning.

Rammerne for de berørte mænds ret til ligebehandling efter artikel 4, stk. 1 i

direktiv 79/7, i medfør af dansk ret

De berørte mænd har ikke mulighed for at få genoptaget deres sag efter dansk ret

og under hensynstagen til princippet om direktivkonform fortolkning.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Orientering om de bagudrettede konsekvenser af EU-domstolens dom C-318/13 af 3/9-2014 om ligebehandling af mænd og kvinder, fra beskæftigelsesministeren

Det skyldes, at det ville kræve, at det danske retsgrundlag i den omhandlede perio-

de i form af kapitaliseringsbekendtgørelserne, i givet fald vil skulle fortolkes mod

lovgivningens klare ordlyd og dermed

contra legem.

Efter fast praksis fra såvel

Højesteret som EU-domstolen skal national ret ikke fortolkes direktivkonformt, når

dette medfører en fortolkning, der er contra legem. Dette skyldes et grundlæggende

hensyn til retssikkerheden og borgernes/virksomhedernes mulighed for og ret til at

kunne indrette sig efter gældende dansk lovgivning.

Rammerne for de berørte mænds ret til ligebehandling efter artikel 4, stk. 1 i

direktiv 79/7, i medfør af EU-retten

De berørte mænd kan, under visse forudsætninger, håndhæve deres ret til ligebe-

handling direkte på grundlag af EU-retten og overfor myndigheden påberåbe sig

artikel 4, stk. 1 i direktiv 79/7 med et krav om, at deres afgørelse om kapitalisering

bliver genoptaget.

Betingelsen for, at man kan påberåbe sig denne ret direkte på baggrund af direkti-

vet er, at den udbetalende aktør er omfattet af EU-rettens statsbegreb. Det skyldes,

at direktiver ikke har direkte virkning overfor private aktører. Det er således en

forudsætning for, at de berørte mænd kan påberåbe sig en direkte virkning af arti-

kel 4, stk. 1, at man ikke dermed pålægger private forpligtelser, jf. f.eks. sag C-

152/84, Marshall, EU:C:1986:84, pr.48.

Det betyder, at for at de berørte mænd har mulighed for at stille krav om at få gen-

optaget deres sag direkte på grundlag af artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 skal de

have fået udbetalt deres erstatning fra en aktør, der er omfattet af statsbegrebet.

Det gælder for følgende aktører:



Staten



Regioner



Selvforsikrede kommuner



Folkekirken

Det er ikke tilstrækkeligt, at man har pådraget sig en arbejdsskade som ansat i den

offentlige sektor. Det afgørende er, om den aktør, som skal udbetale den ekstra

erstatning, er en del af statsbegrebet.

Det indebærer, at erstatninger fra disse aktører

ikke

er omfattet:



Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (nu omfattet af Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring)



Forsikringsselskaber



Selvforsikrede private virksomheder

Kommuner kan både være selvforsikrede og have tegnet forsikring i et privat for-

sikringsselskab. Kommunens valg af sikringsordning kan endvidere være forskellig

i forskellige perioder. For nogle skadesårgange vil det derfor være sådan, at det er

kommunen, som er den udbetalende aktør. I disse tilfælde kan de berørte mænd

påberåbe sig artikel 4, stk. 1 i direktiv 79/7 direkte. For de skadesårgange, hvor den

enkelte kommune har valgt at være privatforsikret, kan de berørte mænd ikke påbe-

råbe sig artikel 4, stk. 1 overfor forsikringsselskabet.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Orientering om de bagudrettede konsekvenser af EU-domstolens dom C-318/13 af 3/9-2014 om ligebehandling af mænd og kvinder, fra beskæftigelsesministeren

Domstolen har fastslået, at direktivbestemmelser i visse tilfælde direkte kan for-

pligte private borgere, arbejdsgivere og institutioner. Det gælder, når der er tale om

visse generelle EU-retlige principper, og domstolen har fastslået, at forbud mod

diskrimination på grund af alder er et sådant princip. Domstolen har imidlertid ikke

taget stilling til, at princippet om ligestilling af køn skal have direkte virkning over-

for private.

Da det grundlæggende ville være retssikkerhedsmæssigt særdeles principielt at

tilsidesætte landets lovgivning med tilbagevirkende kraft og dermed forpligte pri-

vate direkte på et EU-retligt princip, der var udmøntet på anden måde i national

lovgivning, vil en sådan tilsidesættelse af privates retssikkerhed i forhold til at

kunne blive pålagt yderligere forpligtelser contra legem kræve en særskilt og kon-

kret stillingtagen fra EU-domstolen.

Af hensyn til retssikkerheden og et grundlæggende forsigtighedsprincip ift. en for-

tolkning af rækkevidden af EU-retten og EU-domstolens afgørelser, kan de berørte

mænd, som har fået udbetalt deres kapitaliserede erstatning fra en privat aktør, ikke

påberåbe sig en direkte virkning af artikel 4 stk.1 i direktiv 79/7.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forpligtelse til at genoptage

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke pligt til at genoptage sager efter den

lovbestemte genoptagelsesadgang i arbejdsskadesikringslovens § 42. Genoptagelse

efter arbejdsskadesikringsloven omfatter alene tilfælde, hvor der er sket væsentlige

ændringer i tilskadekomnes personlige eller økonomiske forhold. Retlige ændrin-

ger som eksempelvis en dom, der underkender en fortolkning af en bestemmelse,

kan derimod ikke føre til genoptagelse efter loven.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er derimod forpligtet til at genoptage sager efter

almindelige forvaltningsretlige principper, medmindre det kan udelukkes, at sager-

nes udfald vil blive et andet ved genoptagelsen. En ideel interesse i at få genoptaget

en sag vil dog ikke være tilstrækkeligt til at forpligte myndigheden til at genoptage.

Det vil fx gælde, hvis det på forhånd kan udelukkes, at en genoptagelse vil føre til

en ændret økonomisk erstatning.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil derfor, alt andet lige, være forpligtet til at

genoptage sager fra berørte mænd, som har fået udbetalt deres erstatning fra en

aktør, der er omfattet af det EU-retlige statsbegreb i den omhandlede periode fra

22.december 1984 til 1. marts 2015, såfremt det ikke kan udelukkes på forhånd, at

en genoptagelse vil medføre et andet økonomisk og retligt resultat.

Hvilken metode skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvende ved genop-

tagelse

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til fra afsigelse af EU-dommen d.

3. september 2014 til 1. marts 2015, hvor bekendtgørelserne blev ændret i overens-

stemmelse med dommen, at genoptage alle relevante sager af egen drift.

Fra dette tidspunkt var den daværende Arbejdsskadestyrelse bevidst om, at admini-

strationen og regelgrundlaget ikke var i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1 i

LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Orientering om de bagudrettede konsekvenser af EU-domstolens dom C-318/13 af 3/9-2014 om ligebehandling af mænd og kvinder, fra beskæftigelsesministeren

Rådets direktiv af 19.december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om

ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til social sikring (79/7/EØF).

For sager, der er afgjort mellem 22. december 1984 og 3. september 2014, er Ar-

bejdsmarkedets erhvervssikring forpligtet til at genoptage de relevante sager, som

bliver indbragt for dem, dvs. at sagerne skal genoptages efter anmodning, når sagen

opfylder de relevante kriterier, som er gennemgået ovenfor.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til at vejlede om muligheden for at

få en sag genoptaget og kriterierne herfor fx på hjemmeside, i fagblade mv. efter

gældende praksis.

Sammenfatning

Beskæftigelsesministeriets vejledende udtalelse om den bagudrettede virkning af

dom af 3. september 2014 i sag C-118/13, X, EU: C: 2014: 2133, efter rådgivning

af Kammeradvokaten og på baggrund af Justitsministeriets vurdering er, at følgen-

de gælder:



Dommen har virkning fra 22.december 1984, og Danmark har indtil 1.

marts 2015 haft et regelgrundlag og en praksis for kapitalisering af løbende

erstatninger på arbejdsskadeområdet, som har været i strid med artikel 4,

stk. 1 i Rådets direktiv af 19.december 1978 om gradvis gennemførelse af

princippet om ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til social

sikring (79/7/EØF).

Mænd, der i perioden 22. december 1984 til 1. marts 2015 har fået kapitali-

seret deres arbejdsskadeerstatning, har som udgangspunkt krav på at få

genoptaget deres sag med henblik på at få udbetalt en yderligere erstatning

svarende til differencen til det beløb, som en kvinde i samme situation ville

have fået udbetalt.

Direktivet har ikke direkte virkning for private, og der kan ikke i denne sag

fortolkes direktivkonformt, da dette ville indebære en fortolkning contra

legem. Det indebærer, at alene mænd, der har fået udbetalt en kapitaliseret

arbejdsskadeerstatning fra en udbetalende aktør, der er omfattet af EU’s

statsbegreb, kan få genoptaget deres sag med henblik på udbetaling af

yderligere erstatning efter de kapitaliseringsfaktorer, som var gældende for

kvinder i den pågældende periode.

Stat, regioner, selvforsikrede kommuner og Folkekirken er udbetalende ak-

tører, som er omfattet af EU-s statsbegreb.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som nu er omfattet af Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring, private selvforsikrede enheder og private

forsikringsselskaber er ikke omfattet af EU´s statsbegreb.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til at genoptage de relevan-

te sager ex-officio fra 3. september 2014 til 1. marts 2015.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til at genoptage de relevan-

te sager efter anmodning og at vejlede om muligheden herfor i forhold til

sager, der er afgjort i perioden 22. december 1984 til 3.september 2014.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ikke forpligtet til at genoptage sager,

hvor det kan udelukkes, at sagen vil få et nyt økonomisk udfald.

