Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 24
Offentligt
1710762_0001.png
NOTAT
Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet
om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom
C-318/13
Baggrund
Ved dom af 3. september 2014 i sag C-118/13, X, EU: C: 2014: 2133 (herefter X-
dommen) fastslog EU-domstolen, at anvendelse af kønsspecifikke aktuarmæssige
principper ved kapitalisering af erhvervsevnetabserstatning som dem, der var til
prøvelse i sagen, er i strid med ligebehandlingsprincippet i artikel 4, stk. 1 i Rådets
direktiv af 19.december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebe-
handling af kvinder og mænd med hensyn til social sikring (79/7/EØF) (herefter
direktiv 79/7).
Den danske arbejdsskadelovgivning fastslår, at erstatningerne og kapitalisering
heraf, skal beregnes efter aktuarmæssige principper. Dette er udtrykt i bekendtgø-
relser, som indtil 1. marts 2015, fastlagde differentierede kapitaliseringsfaktorer for
henholdsvis mænd og kvinder henset til, at kvinder generelt lever længere end
mænd og derfor efter aktuarmæssige principper skulle have udbetalt en større kapi-
taliseret erstatning.
Finlands arbejdsskadesystem fungerede efter de samme retningslinjer om kønsspe-
cifikke kapitaliseringsfaktorer. En finsk mand indbragte dette princip for de finske
domstole, som herefter bad om en præjudiciel afgørelse fra EU-domstolen. Dom-
stolen fastslog, at det var et brud på direktivet om ligebehandling af kvinder og
mænd med hensyn til social sikring, at der i Finland var forskel på erstatningens
størrelse alene på basis af køn. Direktiv 79/7 havde implementeringsfrist d. 22.
december 1984. Den danske regering har været af den opfattelse, at de danske reg-
ler var i overensstemmelse med direktivet.
Det betyder, at i perioden fra udløbet af implementeringsfristen for direktiv 79/7 d.
22. december 1984 og indtil de kønsbestemte kapitaliseringsfaktorer blev ophævet
d. 1. marts 2015 (herefter den omhandlede periode) har arbejdsskademyndigheder-
ne ved kapitalisering af erhvervsevnetabserstatning anvendt kønsspecifikke aktu-
armæssige principper. Dette har ført til, at mænd, der i afgørelser fra arbejdsska-
demyndigheden har fået kapitaliseret deres løbende erstatninger, er blevet tilkendt
en mindre erstatning end kvinder i tilsvarende situation (herefter de berørte mænd).
Dommens tidmæssige virkning
Domstolens fortolkning i X-dommen af artikel 4 stk. 1 i direktiv 79/7 har virkning
fra direktivets implementeringsfrist en 22. december 1984. Det betyder, at artikel 4,
stk. 1 siden denne dato har skullet fortolkes og anvendes således, at bestemmelsen
siden denne dato forbyder medlemsstaterne at anvende kønsspecifikke aktuarmæs-
sige principper ved kapitalisering af erhvervsevnetabserstatning.
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Orientering om de bagudrettede konsekvenser af EU-domstolens dom C-318/13 af 3/9-2014 om ligebehandling af mænd og kvinder, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af Domstolens faste praksis, som på dette punkt er klar og betingelse-
sløs, at den fortolkning af en EU-retlig regel, som fastlægges af Domstolen i en
præjudiciel dom, er konstaterende. Det betyder, at dommen fastlægger, hvorledes
reglen skal forstås og anvendes fra implementeringsfristen. Det er fast praksis fra
EU-domstolen, at der skal ekstraordinære omstændigheder til for at tidsbegrænse
virkningen af en dom, og det vil kun kunne ske ved udtalelse fra domstolen selv.
Det er ikke sket i dette tilfælde.
Artikel 4 stk. 1, har derfor virkning i dansk ret fra d. 22.december 1984.
De danske arbejdsskademyndigheders anvendelse af kønsspecifikke aktuarmæssige
principper i forbindelse med kapitalisering af erhvervsevnetabserstatningen i perio-
den 22. december 1984 – 1. marts 2015, hvor de kønsbestemte kapitaliseringsfakto-
rer blev ophævet, har derfor været i strid med artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7, idet
de berørte mænd som følge heraf har modtaget en lavere erhvervsevnetabserstat-
ning end kvinder i en sammenlignelig situation.
Konsekvensen af en korrekt anvendelse af ligebehandlingsprincippet
Domstolens praksis vedrørende artikel 4, stk. 1 i direktiv 79/7 indebærer, at den
dårligst stillede gruppe har krav på at blive behandlet efter samme vilkår som den
gunstigst stillede gruppe.
Det indebærer i denne sag, at de berørte mænd i henhold til artikel 4, stk. 1, har
krav på de facto ligebehandling, således at deres erhvervsevnetabserstatning bliver
behandlet efter samme faktorer som dem, der rent faktisk blev anvendt for kvinder
i den omhandlede periode, og ikke efter de kønsneutrale faktorer, der blev indført
1. marts 2015.
Kompetence til at kapitalisere erstatninger for erhvervsevnetab
Kompetencen til at kapitalisere erstatninger for erhvervsevnetab i medfør af ar-
bejdsskadesikringslovens § 40 tilkommer alene arbejdsskademyndighederne, jf.
bl.a. Østre Landsrets dom af 1. juli 2014 i sagen 20. afd. Nr. B2376-13, Arriva
Danmark A/S mod Ankestyrelsen.
Da alene arbejdsskademyndighederne har kompetence til at genoptage de afsagte
afgørelser om erhvervsevnetabserstatning med henblik på at foretage en ny kapita-
lisering, kan mænd, der har fået kapitaliseret deres erstatning i henhold til de nu
underkendte bekendtgørelser, af samme grund ikke rette et direkte krav mod de
udbetalende aktører. De berørte mænd må i stedet, såfremt betingelserne herfor er
opfyldt, anmode om at få deres sager genoptaget hos Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring med den virkning, at de udbetalende aktører i kraft af nye afgørelser bliver
pålagt at udbetale yderligere erhvervsevnetabserstatning.
Rammerne for de berørte mænds ret til ligebehandling efter artikel 4, stk. 1 i
direktiv 79/7, i medfør af dansk ret
De berørte mænd har ikke mulighed for at få genoptaget deres sag efter dansk ret
og under hensynstagen til princippet om direktivkonform fortolkning.
2
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Orientering om de bagudrettede konsekvenser af EU-domstolens dom C-318/13 af 3/9-2014 om ligebehandling af mænd og kvinder, fra beskæftigelsesministeren
Det skyldes, at det ville kræve, at det danske retsgrundlag i den omhandlede perio-
de i form af kapitaliseringsbekendtgørelserne, i givet fald vil skulle fortolkes mod
lovgivningens klare ordlyd og dermed
contra legem.
Efter fast praksis fra såvel
Højesteret som EU-domstolen skal national ret ikke fortolkes direktivkonformt, når
dette medfører en fortolkning, der er contra legem. Dette skyldes et grundlæggende
hensyn til retssikkerheden og borgernes/virksomhedernes mulighed for og ret til at
kunne indrette sig efter gældende dansk lovgivning.
Rammerne for de berørte mænds ret til ligebehandling efter artikel 4, stk. 1 i
direktiv 79/7, i medfør af EU-retten
De berørte mænd kan, under visse forudsætninger, håndhæve deres ret til ligebe-
handling direkte på grundlag af EU-retten og overfor myndigheden påberåbe sig
artikel 4, stk. 1 i direktiv 79/7 med et krav om, at deres afgørelse om kapitalisering
bliver genoptaget.
Betingelsen for, at man kan påberåbe sig denne ret direkte på baggrund af direkti-
vet er, at den udbetalende aktør er omfattet af EU-rettens statsbegreb. Det skyldes,
at direktiver ikke har direkte virkning overfor private aktører. Det er således en
forudsætning for, at de berørte mænd kan påberåbe sig en direkte virkning af arti-
kel 4, stk. 1, at man ikke dermed pålægger private forpligtelser, jf. f.eks. sag C-
152/84, Marshall, EU:C:1986:84, pr.48.
Det betyder, at for at de berørte mænd har mulighed for at stille krav om at få gen-
optaget deres sag direkte på grundlag af artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 skal de
have fået udbetalt deres erstatning fra en aktør, der er omfattet af statsbegrebet.
Det gælder for følgende aktører:
Staten
Regioner
Selvforsikrede kommuner
Folkekirken
Det er ikke tilstrækkeligt, at man har pådraget sig en arbejdsskade som ansat i den
offentlige sektor. Det afgørende er, om den aktør, som skal udbetale den ekstra
erstatning, er en del af statsbegrebet.
Det indebærer, at erstatninger fra disse aktører
ikke
er omfattet:
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (nu omfattet af Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring)
Forsikringsselskaber
Selvforsikrede private virksomheder
Kommuner kan både være selvforsikrede og have tegnet forsikring i et privat for-
sikringsselskab. Kommunens valg af sikringsordning kan endvidere være forskellig
i forskellige perioder. For nogle skadesårgange vil det derfor være sådan, at det er
kommunen, som er den udbetalende aktør. I disse tilfælde kan de berørte mænd
påberåbe sig artikel 4, stk. 1 i direktiv 79/7 direkte. For de skadesårgange, hvor den
enkelte kommune har valgt at være privatforsikret, kan de berørte mænd ikke påbe-
råbe sig artikel 4, stk. 1 overfor forsikringsselskabet.
3
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Orientering om de bagudrettede konsekvenser af EU-domstolens dom C-318/13 af 3/9-2014 om ligebehandling af mænd og kvinder, fra beskæftigelsesministeren
Domstolen har fastslået, at direktivbestemmelser i visse tilfælde direkte kan for-
pligte private borgere, arbejdsgivere og institutioner. Det gælder, når der er tale om
visse generelle EU-retlige principper, og domstolen har fastslået, at forbud mod
diskrimination på grund af alder er et sådant princip. Domstolen har imidlertid ikke
taget stilling til, at princippet om ligestilling af køn skal have direkte virkning over-
for private.
Da det grundlæggende ville være retssikkerhedsmæssigt særdeles principielt at
tilsidesætte landets lovgivning med tilbagevirkende kraft og dermed forpligte pri-
vate direkte på et EU-retligt princip, der var udmøntet på anden måde i national
lovgivning, vil en sådan tilsidesættelse af privates retssikkerhed i forhold til at
kunne blive pålagt yderligere forpligtelser contra legem kræve en særskilt og kon-
kret stillingtagen fra EU-domstolen.
Af hensyn til retssikkerheden og et grundlæggende forsigtighedsprincip ift. en for-
tolkning af rækkevidden af EU-retten og EU-domstolens afgørelser, kan de berørte
mænd, som har fået udbetalt deres kapitaliserede erstatning fra en privat aktør, ikke
påberåbe sig en direkte virkning af artikel 4 stk.1 i direktiv 79/7.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forpligtelse til at genoptage
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke pligt til at genoptage sager efter den
lovbestemte genoptagelsesadgang i arbejdsskadesikringslovens § 42. Genoptagelse
efter arbejdsskadesikringsloven omfatter alene tilfælde, hvor der er sket væsentlige
ændringer i tilskadekomnes personlige eller økonomiske forhold. Retlige ændrin-
ger som eksempelvis en dom, der underkender en fortolkning af en bestemmelse,
kan derimod ikke føre til genoptagelse efter loven.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er derimod forpligtet til at genoptage sager efter
almindelige forvaltningsretlige principper, medmindre det kan udelukkes, at sager-
nes udfald vil blive et andet ved genoptagelsen. En ideel interesse i at få genoptaget
en sag vil dog ikke være tilstrækkeligt til at forpligte myndigheden til at genoptage.
Det vil fx gælde, hvis det på forhånd kan udelukkes, at en genoptagelse vil føre til
en ændret økonomisk erstatning.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil derfor, alt andet lige, være forpligtet til at
genoptage sager fra berørte mænd, som har fået udbetalt deres erstatning fra en
aktør, der er omfattet af det EU-retlige statsbegreb i den omhandlede periode fra
22.december 1984 til 1. marts 2015, såfremt det ikke kan udelukkes på forhånd, at
en genoptagelse vil medføre et andet økonomisk og retligt resultat.
Hvilken metode skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvende ved genop-
tagelse
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til fra afsigelse af EU-dommen d.
3. september 2014 til 1. marts 2015, hvor bekendtgørelserne blev ændret i overens-
stemmelse med dommen, at genoptage alle relevante sager af egen drift.
Fra dette tidspunkt var den daværende Arbejdsskadestyrelse bevidst om, at admini-
strationen og regelgrundlaget ikke var i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1 i
4
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Orientering om de bagudrettede konsekvenser af EU-domstolens dom C-318/13 af 3/9-2014 om ligebehandling af mænd og kvinder, fra beskæftigelsesministeren
Rådets direktiv af 19.december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om
ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til social sikring (79/7/EØF).
For sager, der er afgjort mellem 22. december 1984 og 3. september 2014, er Ar-
bejdsmarkedets erhvervssikring forpligtet til at genoptage de relevante sager, som
bliver indbragt for dem, dvs. at sagerne skal genoptages efter anmodning, når sagen
opfylder de relevante kriterier, som er gennemgået ovenfor.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til at vejlede om muligheden for at
få en sag genoptaget og kriterierne herfor fx på hjemmeside, i fagblade mv. efter
gældende praksis.
Sammenfatning
Beskæftigelsesministeriets vejledende udtalelse om den bagudrettede virkning af
dom af 3. september 2014 i sag C-118/13, X, EU: C: 2014: 2133, efter rådgivning
af Kammeradvokaten og på baggrund af Justitsministeriets vurdering er, at følgen-
de gælder:
Dommen har virkning fra 22.december 1984, og Danmark har indtil 1.
marts 2015 haft et regelgrundlag og en praksis for kapitalisering af løbende
erstatninger på arbejdsskadeområdet, som har været i strid med artikel 4,
stk. 1 i Rådets direktiv af 19.december 1978 om gradvis gennemførelse af
princippet om ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til social
sikring (79/7/EØF).
Mænd, der i perioden 22. december 1984 til 1. marts 2015 har fået kapitali-
seret deres arbejdsskadeerstatning, har som udgangspunkt krav på at få
genoptaget deres sag med henblik på at få udbetalt en yderligere erstatning
svarende til differencen til det beløb, som en kvinde i samme situation ville
have fået udbetalt.
Direktivet har ikke direkte virkning for private, og der kan ikke i denne sag
fortolkes direktivkonformt, da dette ville indebære en fortolkning contra
legem. Det indebærer, at alene mænd, der har fået udbetalt en kapitaliseret
arbejdsskadeerstatning fra en udbetalende aktør, der er omfattet af EU’s
statsbegreb, kan få genoptaget deres sag med henblik på udbetaling af
yderligere erstatning efter de kapitaliseringsfaktorer, som var gældende for
kvinder i den pågældende periode.
Stat, regioner, selvforsikrede kommuner og Folkekirken er udbetalende ak-
tører, som er omfattet af EU-s statsbegreb.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som nu er omfattet af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, private selvforsikrede enheder og private
forsikringsselskaber er ikke omfattet af EU´s statsbegreb.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til at genoptage de relevan-
te sager ex-officio fra 3. september 2014 til 1. marts 2015.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til at genoptage de relevan-
te sager efter anmodning og at vejlede om muligheden herfor i forhold til
sager, der er afgjort i perioden 22. december 1984 til 3.september 2014.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ikke forpligtet til at genoptage sager,
hvor det kan udelukkes, at sagen vil få et nyt økonomisk udfald.
5