Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 21
Offentligt
1704036_0001.png
14. december 2016
Pressemeddelelse
Socialt udsatte kvinder mødes med fordømmelse i stedet for hjælp
”Man bliver jo også syg af at prøve at få hjælp et sted, hvor der ingen hjælp er. Jeg fik det i hvert fald kun
værre og min angst, ja, det gik helt galt.”
Sådan beretter Tina, 49 år, om hendes oplevelse af at søge hjælp til sine psykiske problemer ved kommunen.
Citatet fremgår af en ny rapport om socialt udsatte kvinder, der udgives af Rådet for Socialt Udsatte i dag.
Tina fortæller videre, hvordan hendes erfaringer med at blive mødt af mistillid resulterede i, at hun isolerede
sig, og hendes problemer forværredes:
”Til sidst vejede jeg jo 40 kilo og sad bare her og var angst for alt. Altså, jeg gik jo stadig ud til det mest
nødvendige, men ellers kunne jeg jo ingenting andet end at græde, og jeg kunne slet ikke bede om hjælp. Det
havde jeg jo prøvet.”
Rapporten sætter fokus på de specifikke vanskeligheder, socialt udsatte kvinder oplever, når de søger hjælp
til sociale problemer.
Det er helt afgørende, at det sociale hjælpesystem er opmærksomt på, at social udsathed kan se ud på
mange forskellige måder. Hvis udsatte kvinder giver udtryk for behov om hjælp, skal de mødes med
forståelse og tillid. Ellers er der en alt for stor risiko for, at de opgiver at få hjælp og problemerne vokser sig
større og større,
siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Baggrund
Rapporten er en kvalitativ undersøgelse, der bringer 15 socialt udsatte kvinders fortællinger om deres
livssituation og oplevelser med hjælpesystemet. Undersøgelsen fortæller også om kvindernes udsathed for
overgreb, vold og den frygt, der ofte får kvinderne til at undgå sociale tilbud, hvor mænd er dominerende.
Undersøgelsen er et oplæg til debat om, hvordan hjælpesystemet bliver bedre til at imødekomme socialt
udsattes specifikke behov og kønsspecifikke udfordringer i de sociale indsatser.
Rapporten lanceres i dag på en konference på Hotel Scandic Copenhagen i København kl.9.00-15.30. Blandt
oplægsholderne vil der både være brugere og fagfolk, og temaet diskuteres på baggrund af forskning og
erfaringer fra brugere og socialarbejdere. Pressen er velkommen.
Yderligere oplysninger:
Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Socialpolitisk konsulent Pernille Loumann: 41 85 10 78
Rapporten kan findes og bestilles på Rådets hjemmeside:
www.udsatte.dk