Kvindekrisecentrene i Danmark
Sagsnr.
2016 - 8361
Doknr.
414419
Dato
16-11-2016
Kære kvindekrisecentre
Først og fremmest vil jeg sige tak til de af jer, som har taget jer tid til at skrive til mig.
Dernæst vil jeg takke jer alle for jeres store engagement i indsatsen mod vold i nære
relationer.
Jeg ved, at I gør en stor indsats, og det skal I have stor ros for. Krisecentrene har
igennem årene bidraget med stor faglighed i indsatsen mod vold i nære relationer.
Jeres faglighed og engagement er afgørende for, at vi som samfund kan hjælpe
voldsudsatte kvinder og børn i den akutte situation.
Jeg har ikke besøgt alle landets krisecentre, men jeg ved, at I trods forskellighed,
hvad angår både størrelse og organisering, har et fælles mål om at give voldsramte
kvinder og børn den bedst mulige hjælp til et liv uden vold. Jeg deler dette mål med
jer. Det er vigtigt for mig, at vi sammen arbejder videre med at gøre indsatsen på kri-
secentrene endnu bedre, så flere kvinder oplever at komme godt på vej mod et liv
uden vold for dem selv og deres børn.
Kapaciteten på landets kvindekrisecentre
Mange af jer giver i jeres henvendelse til mig udtryk for, at der er udfordringer flere
steder i landet med manglende kapacitet på kvindekrisecentrene. Det tager jeg alvor-
ligt. En krisecenterplads er afgørende i den akutte situation, særligt når vi ved, at det
er et kritisk tidspunkt for en voldsramt kvinde, når hun forlader sin voldelige partner.
Derfor skal der selvfølgelig være en krisecenterplads tilgængelig, når en voldsramt
kvinde henvender sig og har brug for hjælp.
Udfordringen er, at man som akuttilbud er nødt til at have en forholdsvis høj belæg-
ningsprocent for at få økonomien til at løbe rundt. Det kender I allerede til. Det bety-
der, at der nogle gange er fuldt hus. Jeg mener derfor, at det er vigtigt, at vi har den
samlede kapacitet på landsplan og regionalt for øje, når vi behandler spørgsmålet om,
hvorvidt der er det rette antal pladser. Ingen kvinder må gå forgæves, men samtidig
skal vi sørge for at udnytte de ressourcer, vi har til rådighed, bedst muligt. Det er en
balance, vi skal tale åbent om.
Jeg vil på baggrund af jeres henvendelser tage kontakt til KL for at drøfte kommuner-
nes forsyningsforpligtelse på området og de kapacitetsudfordringer, I oplever. Jeg vil