Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 13
Offentligt
1685693_0001.png
Medborgerskab,
ligebehandling og
selvbestemmelse i
Danmark 2016
Oktober2016
0
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
Indledning .................................................................................................................................................. 2
Rapportens hovedresultater ..................................................................................................................... 3
Medborgerskab ......................................................................................................................................... 6
3.1 Oplevet anerkendelse.............................................................................................................................. 6
3.2 Deltagelse i foreningslivet ....................................................................................................................... 9
3.3 Politisk deltagelse .................................................................................................................................. 12
4.
Ligebehandling......................................................................................................................................... 15
4.1 Oplevet diskrimination .......................................................................................................................... 15
5.
Selvbestemmelse ..................................................................................................................................... 17
5.1 Valg af kæreste eller ægtefælle ............................................................................................................. 17
5.2 Valg af uddannelse og venner ............................................................................................................... 19
5.3 Ligestilling mellem mænd og kvinder .................................................................................................... 21
6.
Demokrati og demokratiske frihedsrettigheder...................................................................................... 23
6.1 Tilslutning til repræsentativt demokrati som styreform ....................................................................... 23
6.2 Opbakning til ytrings- og forsamlingsfrihed .......................................................................................... 28
6.3 Nydanskere og etniske danskeres tilslutning til religionsfrihed ............................................................ 33
7. Bilag ............................................................................................................................................................. 39
7.1 Interviewundersøgelsens deltagere ...................................................................................................... 39
7.2 Vægtning af data ................................................................................................................................... 40
7.3 Udvikling over tid i målet for selvbestemmelse .................................................................................... 40
7.4 Anvendte indikatorer............................................................................................................................. 40
7.5 Spørgeskema ......................................................................................................................................... 43
1
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0003.png
1. Indledning
Denne rapport indeholder resultater fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabs-
undersøgelse, der gennemføres af Danmarks Statistik for ministeriet. Medborgerskabsundersøgelsen er en
årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse i
alderen 18 år og derover. De medvirkende nydanskere i undersøgelsen er indvandrere, der har været bo-
siddende i Danmark i minimum tre år, samt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.
I Medborgerskabsundersøgelsen er fokus på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse,
idet tidligere analyser har vist, at denne målgruppe står over for de største udfordringer, når det gælder
integration. Denne gruppe vil i det følgende blive betegnet som
nydanskere.
Medborgerskabsundersøgelsen er gennemført i 2012, 2013, 2014 og 2016. Undersøgelsen afdækker områ-
der inden for medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse samt tilslutning til demokrati og demokra-
tiske frihedsrettigheder
1
.
Formål med undersøgelsen
Undersøgelsens formål er at indhente data til en række indikatorer bag målsætningerne i det nationale
integrationsbarometer, der viser status og udvikling på integrationsområdet. Integrationsbarometeret in-
deholder i alt ni mål, hvoraf Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse
bidrager med data om status og udvikling i forhold til følgende mål:
1.
2.
3.
4.
Medborgerskab
Ligebehandling
Selvbestemmelse
Danskkundskaber
2
Målene anvendes til at belyse nydanskeres samt etniske danskeres holdninger til og oplevelse af medbor-
gerskab, ligebehandling og selvbestemmelse. Desuden anvendes målene til at undersøge, hvorvidt der sket
en udvikling inden for disse områder over tid. Undersøgelsen bidrager derfor til at skabe overblik over sta-
tus og udvikling på målene, således at det bliver muligt at følge op på udfordringerne og udviklingen.
I bilaget, sidst i rapporten, findes oplysninger vedrørende undersøgelsens deltagere og spørgeskemaet, der
ligger til grund for undersøgelsen. Herudover fremgår der metodiske overvejelser omkring vægtning af
data, målinger foretaget over tid og anvendte indikatorer.
Ved sammenligninger i rapportens tekst anvendes de afrundede tal fra rapportens figurer og tabeller. Af-
runding af tal kan bevirke, at tallene i rapportens figurer og tabeller ikke summer til totalen.
1
Undersøgelse af borgernes tilslutning til repræsentativt demokrati og demokratiske frihedsrettigheder er ikke gennemført i de
tidligere udgaver af Medborgerskabsundersøgelse. Det er dog også blevet undersøgt i 2007.
Se: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark: ”Værdier og normer - blandt udlændinge og danskere,
2007.”
http://www.integrationsviden.dk/demokrati-deltagelse/medborgerskab/vaerdier-og-normer-blandt-udlaendinge-og-
danskere-2013-2007/#.V8VDSk3ymUk.
2
Resultaterne fra denne del bliver ikke behandlet i et selvstændigt kapitel i rapporten, men kan ses på
www.integrationsbarometer.dk.
2
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
2. Rapportens hovedresultater
Denne rapport indeholder følgende overordnede resultater om medborgerskab, ligebehandling, selvbe-
stemmelse samt tilslutning til demokrati og demokratiske frihedsrettigheder:
Næsten hver anden nydansker mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats,
de yder i det danske samfund. To ud af tre nydanskere er politisk aktive, hvilket i særlig grad gælder de
unge, 18-29-årige.
43 pct. af nydanskere oplever diskrimination på grund af deres etniske baggrund – især de unge mænd
giver udtryk for at have oplevet diskrimination.
Hvad angår selvbestemmelse og ligestilling mellem mænd og kvinder, er der 19 pct. af unge nydanskere,
der føler sig begrænset af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, mens 4 pct. oplever,
at de bliver begrænset af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner. 2 pct. af unge nydan-
skere tilslutter sig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder.
Blandt nydanskere bakker 82 pct. af indvandrere og 78 pct. af efterkommere op om et repræsentativt de-
mokrati som styreform i Danmark sammenlignet med 92 pct. af etniske danskere. Inden for gruppen ny-
danskere er det i særlig grad dem med gode danskkundskaber og et arbejde, der støtter demokrati. Det at
have et arbejde og gode danskkundskaber har ikke alene positiv indvirkning på nydanskeres holdning til
demokrati, men det har også en positiv betydning for deres opbakning til en række demokratiske friheds-
rettigheder: ytrings-, forsamlings-, og religionsfrihed.
De følgende afsnit beskriver undersøgelsens hovedresultater samt udviklingen over tid, hvilket uddybes i
rapportens kapitel 3-6. Boks 1 sidst i dette kapitel indeholder en oversigt over udviklingen over tid i målene
for medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse.
Medborgerskab
46 pct. af nydanskere mod 33 pct. af personer med dansk oprindelse mener næsten ligesom i 2014, at per-
soner med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i samfundet.
En stor del af nydanskere, der føler sig som
danskere med indvandrerbaggrund,
mener, at indvandrere an-
erkendes for den indsats, de yder i samfundet i 2016.
Med de nye tal kan det endvidere konstateres, at der er sket en mindre stigning i andelen af foreningsmed-
lemmer siden 2014, mens tallene er uændrede i forhold til 2012. Det gælder både for personer med dansk
oprindelse og nydanskere.
Endelig viser resultaterne, at der er sket en lille stigning i andelen af nydanskere, der er politisk aktive. Ud-
viklingen er i særlig grad sket blandt de 18-29-årige nydanskere.
Ligebehandling
Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af de adspurgte nydanskere har oplevet at blive diskrimineret på
grund af deres etnicitet. Udviklingen fra 2014 til 2016 har overordnet set været relativ stabil.
3
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
62 pct. af de 18-29-årige nydanskere giver udtryk for, at de har været udsat for diskrimination, hvilket i
særlig grad gælder de nydanske mænd.
Selvbestemmelse
På baggrund af undersøgelsens resultater kan det konstateres, at der er sket en positiv udvikling i forhold til
målet om selvbestemmelse. Der er sket et fald i andelen af unge, der oplever, at familien begrænser deres
selvbestemmelse både med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle og i valget af uddannelse og venner. I
valget af kæreste eller ægtefælle er der tale om et fald fra 23 pct. i 2014 til 19 pct. i 2016. Særligt de unge
nydanske kvinder føler sig i mindre grad begrænset både i forhold til valget af kæreste eller ægtefælle og i
valget af uddannelse og venner.
Med de nye resultater kan det også konstateres, at hovedparten af de adspurgte nydanskere i alderen 18-
29-årige går ind for ligestilling mellem mænd og kvinder. 4 pct. af mændene har tilkendegivet, at de ikke
går ind for ligestilling, hvorimod der er ingen, 0 pct., af de nydanske kvinder, som har tilkendegivet dette.
Demokrati og frihedsrettigheder
I den seneste Medborgerskabsundersøgelse er nydanskere og etniske danskeres tilslutning til repræsenta-
tivt demokrati som styreform og forskellige frihedsrettigheder også blevet undersøgt. Resultaterne viser
overordnet set, at personer med dansk oprindelse har en lidt større opbakning til repræsentativt demokrati
sammenlignet med nydanskere.
Hvis man ser på, hvilke grupper blandt nydanskere der støtter demokrati, viser undersøgelsen, at der er en
marginal forskel mellem de forskellige religiøse retninger. Muslimske nydanskere har eksempelvis næsten
lige så stor opbakning til demokrati som kristne nydanskere. Der er en forskel mellem unge og ældre ny-
danske mænd i forhold til deres demokratistøtte. Ældre nydanske mænd bakker i højere grad op om demo-
krati som styreform end unge nydanske mænd.
En stor del indvandrere og efterkommere mener ligesom etniske danskere, at alle grupper – også grupper
med yderligtgående holdninger – bør have ret til at holde møder og tale deres sag. Andelen, der mener
dette, er dog større blandt efterkommere og etniske danskere end blandt indvandrere. 86 pct. og 83 pct. af
henholdsvis etniske danskere og efterkommere tilslutter sig ytrings- og forsamlingsfrihed mod 73 pct. af
indvandrere. Der er ikke en betydelig stor forskel i nydanskeres tilslutning til ytrings- og forsamlingsfrihed,
når de bliver inddelt efter deres religiøse overbevisninger. Der til gengæld en større forskel mellem de unge
og ældre nydanskere i forhold til deres opbakning til ytrings- og forsamlingsfrihed. De unge, især kvinder,
bakker i højere grad op om disse frihedsrettigheder.
En større andel nydanskere i forhold til etniske danskere tilslutter sig religionsfrihed. 83 pct. og 77 pct. af
henholdsvis efterkommere og indvandrere mener, at alle borgere skal have mulighed for frit at kunne ud-
øve deres religiøse ritualer og bære religiøse symboler, mens 63 pct. af etniske danskere mener det samme.
Specielt unge nydanskere går ind for religionsfrihed.
Endelig viser undersøgelsen, at både gode danskkundskaber og arbejde har en positiv indvirkning på ny-
danskeres støtte til demokrati samt de demokratiske frihedsrettigheder: ytrings-, forsamlings- og religions-
frihed. I særdeleshed har gode danskkundskaber samt arbejde en positiv effekt på de ældre nydanskeres
4
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0006.png
tilslutning til disse frihedsrettigheder. Eksempelvis bakker 82 pct. af dem med gode danskkundskaber op
om ytrings- og forsamlingsfrihed mod 61 pct. af dem med dårlige danskkundskaber.
Boks 1: Oversigt over udviklingen over tid i målene for medborgerskab, ligebehandling og selvbestem-
melse
3
Medborgerskab
Oplevet anerkendelse
Ingen eller næsten ingen udvikling i forhold til tidligere år.
Deltagelse i foreningslivet
Ingen eller næsten ingen udvikling i forhold til tidligere år.
Politisk deltagelse
Positiv udvikling i forhold til tidligere år.
Ligebehandling
Oplevet diskrimination
Ingen eller næsten ingen udvikling i forhold til tidligere år.
Selvbestemmelse
Valg af kæreste eller ægte-
fælle
Positiv udvikling i forhold til tidligere år.
Valg af uddannelse og venner
Positiv udvikling i forhold til tidligere år.
Ligestilling mellem mænd og
kvinder
Positiv udvikling i forhold til tidligere år.
Note: I boksen vises den overordnede udvikling over tid i de forskellige mål for henholdsvis medborgerskab, ligebehandling og
selvbestemmelse. Til vurdering af, hvorvidt der generelt er sket en udvikling i målene eller mangel på samme, er undersøgelsens
resultater for 2016 blevet sammenlignet med resultaterne for både 2012 og 2014, som er det første og næstsidste målingstids-
punkt.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
3
Målene for demokrati og demokratiske frihedsrettigheder fremgår ikke af boks 1, fordi disse mål ikke er blevet undersøgt i de
tidligere udgaver af Medborgerskabsundersøgelse.
5
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
3. Medborgerskab
I Danmark skal alle borgere uanset baggrund føle sig inkluderet i samfundet og tage aktivt del i det. I nær-
værende undersøgelse er medborgerskab blevet undersøgt ved at stille spørgsmål om oplevet anerkendel-
se, foreningsmedlemskab og politisk deltagelse.
Undersøgelsen viser, at andelen af nydanskere, der i 2016 oplever, at personer med indvandrerbaggrund
anerkendes for den indsats, de yder i samfundet, er næsten uændret i forhold 2014 for både de adspurgte
med ikke-vestlig oprindelse og dem med dansk oprindelse.
Hvad angår foreningsdeltagelse, er der i 2016 sammenlignet med 2014 sket en mindre stigning i andelen af
både etniske danskere og nydanskere, der er medlemmer af en forening, men tallene er de samme som i
2012. Personer med dansk oprindelse har en større foreningsdeltagelse end nydanskere. Der er ligeledes
stor forskel mellem andelen af etniske danskere og nydanskere, som er politisk aktive. Forskellen er mindre
i 2016 end i 2014, men uændret i forhold til 2012.
Disse resultater gennemgås og uddybes i det følgende.
3.1 Oplevet anerkendelse
En væsentlig faktor i forhold til, at nydanskere kan føle sig som en del af det danske samfund, er, at de op-
lever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i samfundet.
Særligt nydanskere oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes
Figur 1 viser, at 46 pct. af de adspurgte nydanskere i 2016 mener, at personer med indvandrerbaggrund
anerkendes for den indsats, de yder i det danske samfund. Udviklingen i denne andel har gennem årene
været relativ stabil. Andelen af etniske danskere, der i 2016 har en opfattelse af, at personer med indvan-
drerbaggrund anerkendes for deres indsats, er 33 pct. Det betyder således, at der en stor forskel mellem
andelen af nydanskere og etniske danskere, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes
for deres indsats i Danmark.
6
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0008.png
Figur 1: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk
oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i sam-
fundet, 2012-2016, pct.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
Indvandrere og efterkommere
2014
Dansk oprindelse
2016
48%
35%
50%
46%
37%
34%
46%
33%
Note: Figuren er baseret på 6.517 besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt 2.550 besvarelser fra personer med dansk
oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Færrest kvinder med dansk oprindelse mener, at nydanskere anerkendes
Af figur 2 fremgår, at kønsforskellene blandt indvandrere og efterkommere i tidligere år har været minima-
le. I 2016 er forskellen dog blevet lidt større, i og med at der er 5 pct.point færre kvinder end mænd, som
mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats. Der er ligeledes i 2016 en køns-
forskel blandt personer med dansk oprindelse. Mens 36 pct. af mændene mener, at indvandrere anerken-
des for deres indsats, er andelen 6 pct.point mindre for kvinders vedkommende. Alt i alt er andelen af
mænd og kvinder med dansk oprindelse, der mener at nydanskere anerkendes for deres indsats i samfun-
det, mindre end andelen af nydanske mænd og kvinder. I særdeleshed er der få kvinder med dansk oprin-
delse, som mener, at nydanskere anerkendes.
I 2016 oplever nydanskere og personer med dansk oprindelse, der er 30 år og derover, i lidt højere grad
end 18-29-årige, at nydanskere anerkendes for deres indsats. I 2012, 2013 og 2014 er der ikke et klart møn-
ster at finde.
7
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0009.png
Figur 2: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt etniske danskere, der
oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet, fordelt på
køn, 2012-2016, pct.
60%
50%
40%
31%
30%
20%
10%
0%
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
49% 48%
40%
50% 50%
46% 46%
40%
35%
35% 34%
36%
30%
49%
44%
2012
2013
2014
2016
Mand
Kvinde
Note: Figuren er baseret på 6.517 besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt 2.550 besvarelser fra personer med dansk
oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Oplevet anerkendelse har sammenhæng med oplevelsen af at føle sig dansk
I 2016 mener 27 pct. af nydanskere, der føler sig som ”danskere”, at personer med indvandrerbaggrund
anerkendes for deres indsats i samfundet. Dette er 6 pct.point højere end i 2014. Særligt nydanskere, der
føler sig som ”danskere med indvandrerbaggrund”, oplever, at indvandrere opnår ankerkendelse for deres
indsats i det danske samfund. Andelen af denne gruppe nydanskere er steget fra 54 pct. i 2014 til 56 pct. i
2016. Derimod mener kun 1 pct. af nydanskere, der har tilhørsforhold til en religiøs gruppe, at personer
med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats. Udviklingen i denne andel har gennem årene været
relativ stabil. Omvendt er der siden 2014 sket et fald på 7 pct.point blandt nydanskere, der føler sig som
”indvandrer”, således at 16 pct. af disse i 2016, oplever, at indvandrere bliver anerkendt for deres indsats.
8
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0010.png
Figur 3: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever, at personer med indvan-
drerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet, fordelt på ”Hvad føler du dig mest som?”,
2013-2016, pct.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2013
Dansker
2014
Dansker med indvandrerbaggrund
Indvandrer
2016
Tilhørende en religiøs gruppe
23%
23%
27%
16%
2%
55%
54%
56%
19%
21%
1%
1%
Note 1: Besvarelserne
Andet, Ved ikke
og
Ønsker ikke at svare
på spørgsmålet: ”Hvad føler du dig mest som?” indgår ikke i analy-
sen.
Note 2: Spørgsmålet ”Hvad føler du dig mest som?” er ikke stillet i 2012.
Note 3: Figuren er baseret på besvarelser fra 1.963 indvandrere og efterkommere, som oplever, at personer med indvandrerbag-
grund anerkendes for deres indsats i samfundet (sammenlagt for 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse
.
Hvis du vil vide mere…
I 2016 føler 22 pct. af nydanskere sig som
danskere,
og 47 pct. af dem føler sig som
danskere med indvan-
drerbaggrund.
16 pct. af nydanskere føler sig som
indvandrere,
mens blot 2 pct. føler
tilhørsforhold til en
bestemt religiøs gruppe.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
3.2 Deltagelse i foreningslivet
Borgernes deltagelse i foreningslivet bidrager til at styrke den enkeltes netværk og udvide fælleskabet. Det
er derfor vigtigt, at flere nydanskere kommer til at tage del i foreningslivet.
Personer med dansk oprindelse er mest aktive i foreningslivet
Den seneste undersøgelse viser, at andelen af foreningsmedlemmer blandt personer med dansk oprindelse
stadig er større end blandt nydanskere. 81 pct. af etniske danskere har i 2016 tilkendegivet, at de er med-
lemmer af en forening mod 54 pct. af nydanskere. Tallene er uændrede i forhold til 2012. Sammenlignes
der med tallene fra 2013 og 2014, er der imidlertid sket en mindre stigning i foreningsdeltagelsen for begge
grupper.
9
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0011.png
Figur 4: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk
oprindelse, der er medlemmer af en forening, 2012-2016, pct.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
81%
77%
54%
52%
81%
73%
50%
54%
2012
2013
Dansk oprindelse
2014
Indvandrere og efterkommere
2016
Note: Figuren er baseret på 6.517 besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt 2.550 besvarelser fra personer med dansk
oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Større andel nydanske mænd end kvinder er medlemmer af en forening
Følgende figur viser kønsfordelingen i andelen af personer, som er medlemmer af en forening. For personer
med indvandrerbaggrund gælder det, at der er flere mænd end kvinder, som er medlemmer af en forening.
I 2016 er 57 pct. af mænd mod 50 pct. af kvinder med indvandrerbaggrund medlemmer af en forening. Det
fremgår også af figuren, at der er en stor forskel mellem nydanske kvinder og kvinder med dansk oprindel-
se, hvad angår deres deltagelse i foreningslivet.
Figur 5: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk
oprindelse, der er medlemmer af en forening, fordelt på køn, 2012-2016, pct.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
57%
52%
47%
57%
52%
47%
57%
50%
83%
80%
79%
80% 82%
75%
72% 74%
2012
2013
2014
2016
Mand
Kvinde
Note: Figuren er baseret på 6.517 besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt 2.550 besvarelser fra personer med dansk
oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
10
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0012.png
Specielt personer over 30 år er medlemmer af en forening
Uanset oprindelse er det særligt personer på 30 år og derover, som er medlemmer af en forening, jf. figur
6. I 2016 er 55 pct. af nydanskerne i denne aldersgruppe medlemmer af en forening, hvorimod det gælder
for 50 pct. af de 18-29-årige. Forskellen mellem de to aldersgrupper er endnu større blandt personer med
dansk oprindelse, hvor 67 pct. af de 18-29-årige mod 84 pct. af personer på 30 år og derover er medlem-
mer af en forening. Andelen af foreningsmedlemmer blandt de 18-29-årige nydanskere er steget siden
2014, hvilket betyder, at forskellen mellem den yngre og ældre aldersgruppe blandt nydanskere er blevet
mindre.
Figur 6: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlige oprindelse, der er medlem af en
forening, fordelt på alder, 2012-2016, pct.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
48%
57%
48%
69%
63%
53%
44%
52%
52%
50%
55%
84%
80%
84%
77%
67%
2012
2013
2014
2016
18-29 år
30 år og derover
Note: Figuren er baseret på 6.517 besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt 2.550 besvarelser fra personer med dansk
oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Hvis du vil vide mere…
Når der alene ses på foreningsmedlemmer, er forskellen i deltagelse mellem nydanskere og personer
med dansk oprindelse beskeden:
I 2016 deltog 52 pct. af nydanske foreningsmedlemmer og 65 pct. af foreningsmedlemmer med
dansk oprindelse i foreningsaktiviteter.
I 2016 udførte 32 pct. af nydanske foreningsmedlemmer og 43 pct. af foreningsmedlemmer med
dansk oprindelse frivilligt arbejde.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
11
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0013.png
3.3 Politisk deltagelse
Endnu en væsentlig faktor i forhold til medborgerskab er politisk deltagelse, der ligeledes er udtryk for at
borgerne tager aktivt del i samfundslivet og samfundets udvikling. Det er derfor vigtigt, at nydanskere også
er politisk aktive.
Større andel nydanskere er politisk aktive
Undersøgelsen viser, at andelen af politisk aktive nydanskere er steget fra 2014 til 2016, hvor den er på 66
pct. Andelen af politisk aktive personer med dansk oprindelse har dog gennem hele undersøgelsesperioden
været højere end andelen af politisk aktive nydanskere. 84 pct. af personer med dansk oprindelse er poli-
tisk aktive i 2016.
Figur 7: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlige oprindelse samt personer med dansk
oprindelse, der er politisk aktive, 2012-2016, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
Indvandrere og efterkommere
2014
Dansk oprindelse
2016
63%
64%
62%
66%
81%
86%
84%
84%
Note: Figuren er baseret på 6.517 besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt 2.550 besvarelser fra personer med dansk
oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Større andel nydanske mænd er blevet politisk aktive
I forhold til 2014 er andelen af politisk aktive mænd blandt nydanskere steget i 2016 med 6 pct.point, såle-
des at 67 pct. af mænd mod 65 pct. af kvinder er politisk aktive i 2016. Det betyder, at mænd inden for
denne gruppe er marginalt mere politisk aktive end kvinder. Omvendt forholder det sig blandt personer
med dansk oprindelse, hvor 88 pct. af kvinder mod 80 pct. af mænd er politisk aktive i 2016.
12
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0014.png
Figur 8: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk
oprindelse, der er politisk aktive, fordelt på køn, 2012-2016, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
Indvandrere og
efterkommere
Dansk
oprindelse
62% 63%
78%
66%
64%
67% 65%
84%
84%
88%
84% 85%
88%
80%
62%
61%
2012
2013
2014
2016
Mand
Kvinde
Note: Figuren er baseret på 6.517 besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt 2.550 besvarelser fra personer med dansk
oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Hvis du vil vide mere…
I 2016 har en stor andel af borgere, uanset oprindelse, indsamlet eller støttet med penge til en organi-
sation som f.eks. Kræftens Bekæmpelse eller til et politisk parti for at ændre forhold i samfundet. Det
gælder for 50 pct. af de adspurgte nydanskere og 71 pct. af de adspurgte med dansk oprindelse.
Mange har i 2016 også boykottet eller bevidst købt bestemte varer, f.eks. økologiske, for at ændre for-
hold i samfundet. Det drejer sig om 31 pct. af de adspurgte nydanskere og 46 pct. af de adspurgte per-
soner med dansk oprindelse.
9 pct. af nydanskerne har skrevet et læserbrev eller et blogindlæg i 2016, hvilket er højere end andelen
med dansk oprindelse, idet det gælder 7 pct. af denne gruppe.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
13
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0015.png
Unge nydanskere er politisk aktive
Siden 2014 er andelen af unge nydanskere, der er politiske aktive, steget, således at andelen er på 74 pct. i
2016 mod 67 pct. i 2014. Der er ligeledes sket en mindre stigning i andelen af de politisk aktive nydanskere,
der er 30 år og derover. Det fremgår dog af figur 9, at politisk aktivitet blandt nydanskere falder med alde-
ren. De ældre nydanskere er dermed mindre politisk aktive end de yngre nydanskere. Det omvendte møn-
ster gør sig gældende blandt personer med dansk oprindelse, eftersom en lidt større andel af de ældre er
politisk aktive i forhold til dem i den yngre aldersgruppe, 18-29-årige.
Figur 9: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk
oprindelse, der er politisk aktive, fordelt på alder, 2012-2016, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
75%
64% 62%
82%
67%
62%
87%
79%
67%
61%
76%
86%
74%
63%
82% 84%
Dansk oprindelse
Indvandrere og
efterkommere
Indvandrere og
efterkommere
Indvandrere og
efterkommere
Dansk oprindelse
Indvandrere og
efterkommere
2012
2013
18-29 år
30 år og derover
2014
2016
Note: Figuren er baseret på 6.517 besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt 2.550 besvarelser fra personer med dansk
oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Dansk oprindelse
Danskoprindelse
14
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0016.png
4. Ligebehandling
I det danske samfund er målet at give lige muligheder og rettigheder til alle borgere. Diskrimination og so-
cial udstødelse af nydanskere er en alvorlig barriere for deres integration i samfundet, hvorfor det ikke kan
accepteres.
Dette kapitel har til formål at se nærmere på ligebehandling og diskrimination. En række spørgsmål i Med-
borgerskabsundersøgelsen vedrører forskellige former for diskrimination, nydanskere kan have oplevet
som følge af deres etniske baggrund. Overordnet set viser undersøgelsen, at knap halvdelen af nydanskere
har oplevet at blive diskrimineret på grund deres etnicitet. Udviklingen fra 2014 til 2016 har samlet set væ-
ret stabil. Det er i særlig grad de (yngre) nydanske mænd, som har været udsat for diskrimination.
4.1 Oplevet diskrimination
Mange nydanskere oplever stadig diskrimination
Samlet set har 43 pct. af nydanskere i 2016 oplevet at blive diskrimineret grundet deres etnicitet. Denne
andel er uændret siden 2014, men er faldet lidt fra 2012. Det er i særdelshed de nydanske mænd, der ople-
ver at blive diskrimineret. Her er andelen på 47 pct. i 2016, hvilket er 2 pct.point højere end i 2014, men 1
pct.point lavere end i 2012. Der er derimod siden 2014, sket et mindre fald i andelen af nydanske kvinder,
som har oplevet diskrimination, således at andelen er på 39 pct. i 2016. Figur 10 viser dermed også, at
mænd i højere grad end kvinder har oplevet at blive diskrimineret.
Figur 10: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskriminati-
on på grund af deres etnicitet, fordelt på køn, 2012-2016, pct.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
Mand
Kvinde
2014
I alt
2016
48%
42%
50%
45%
41%
45%
45%
42% 43%
47%
43%
39%
Note: Figuren er baseret på 6.514 besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
15
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0017.png
Hvis du vil vide mere…
14 pct. af de nydanskere, der har oplevet diskrimination på grund af deres etnicitet, har i 2016 klaget
til en myndighed eller organisation.
Hvorfor er der ikke flere, der klager?
34 pct. af de nydanskere, der har oplevet diskrimination på grund af deres etnicitet, har ikke klaget,
fordi de mener, der ikke vil ske noget ved at klage.
22 pct. af de nydanskere, der har oplevet diskrimination på grund af deres etnicitet, har ikke klaget,
fordi de mener, det ikke er vigtigt nok.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Større andel yngre end ældre nydanskere oplever diskrimination
Undersøgelserne fra hele perioden, 2012-2016, viser, at der er en stor aldersforskel på, hvem der oplever
diskrimination på grund deres etnicitet. I 2016 har 62 pct. i den yngre aldersgruppe, 18-29-årige, oplevet at
blive diskrimineret, mens andelen i den ældre aldersgruppe, 30 år og derover, er 36 pct. Figur 11 viser end-
videre, at lidt flere unge har oplevet diskrimination i 2016 sammenlignet med i 2014 og 2012, mens den
omvendte tendens gælder i den ældre aldersgruppe. Figuren viser tilmed, at det i særlig grad er de yngre
mænd i alderen 18-29 år, som har oplevet diskrimination.
Figur 11: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskriminati-
on på grund af deres etnicitet, fordelt på alder og køn, 2012-2016, pct.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
18-29 år
2012
30 år og
derover
18-29 år
2013
Mand
kvinde
30 år og
derover
18-29 år
2014
I alt
30 år og
derover
18-29 år
2016
30 år og
derover
40%38%39%
69%
61%
52%
71%
63%
54%
41%
36% 38%
61%
57% 59%
69%
62%
55%
38% 36% 37%
39%
34% 36%
Note: Figuren er baseret på 6.514 besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
16
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
5. Selvbestemmelse
Alle borgere i samfundet skal have lige muligheder for og frihed til at foretage egne valg i livet. Unge men-
nesker skal blandt andet selv kunne vælge kæreste eller ægtefælle, og de skal frit kunne vælge, hvilken
uddannelse og hvilke venner de ønsker at have. Herudover er det vigtigt, at de unge mennesker oplever, at
mænd og kvinder er ligeværdige og skal behandles lige.
Medborgerskabsundersøgelsen viser, at der overordnet set er sket en positiv udvikling siden 2012, således
at færre unge nydanskere oplever, at de ikke selv kan bestemme deres valg af kæreste eller ægtefælle.
Ligeledes har færre unge nydanskere i den seneste undersøgelse i forhold til i de tidligere undersøgelser
givet udtryk for, at de ikke selv kan vælge deres uddannelse og venner. Samtidig er der i 2016 endnu flere
unge nydanskere, som tilslutter sig ligestilling mellem kønnene.
I det følgende vil resultaterne om selvbestemmelse blive gennemgået mere detaljeret. Der tages udeluk-
kende udgangspunkt i de adspurgte nydanskere i alderen 18-29 år.
5.1 Valg af kæreste eller ægtefælle
Selvbestemmelse er blandt andet udtryk for friheden til selv at kunne bestemme, hvem man ønsker at have
som kæreste eller ægtefælle.
Færre unge nydanskere begrænses i valget af kæreste eller ægtefælle
Resultaterne fra 2016 viser, at knap en ud af fem nydanskere i aldersgruppen 18-29-årige oplever, at deres
familie begrænser dem i valget af kæreste eller ægtefælle. Når man sammenligner tallene fra 2016 med
tallene fra de tidligere år, viser figur 12, at der er sket et fald på 7 pct.point siden 2012 og 4 pct.point siden
2014. Det betyder, at færre unge med indvandrerbaggrund i 2016 føler sig begrænset af deres familie med
hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle.
17
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0019.png
Figur 12: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får be-
grænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle,
2012-2016, pct.
30%
26%
25%
20%
20%
15%
10%
5%
0%
2012
2013
2014
2016
Note: Figuren er baseret på 2.508 besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
23%
19%
Særligt unge kvinder føler sig mindre begrænset i valget af kæreste eller ægtefælle
Figur 13 illustrerer forskellene mellem kønnene i forhold til at føle sig begrænset af sin familie med hensyn
til valg af kæreste eller ægtefælle. Mens udviklingen for mændenes vedkommende tilnærmelsesvist har
været stabil i hele perioden, gælder det for kvinderne, at der er sket et fald. I 2016 er der således 11
pct.point færre kvinder, der føler sig begrænset af deres familie, sammenlignet med i 2012. Det betyder, at
forskellen i andelen af mænd og kvinder, som får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af familien
med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, er blevet mindre med tiden. Der er dog fortsat 4 pct.point
flere kvinder end mænd i 2016, der føler sig begrænset i valget af kæreste eller ægtefælle.
18
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0020.png
Figur 13: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får be-
grænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle,
fordelt på køn, 2012-2016, pct.
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2012
2013
Mand
Kvinde
2014
2016
19 %
19%
20%
21%
19%
17%
32%
28%
Note: Figuren er baseret på 2.508 besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
5.2 Valg af uddannelse og venner
Selvbestemmelse er ligeledes et udtryk for friheden til selv at kunne vælge, hvem man vil være venner
med, og hvad man ønsker at uddanne sig til. Figur 14 og 15 viser udviklingen fra 2012 til 2016 i andelen af
unge nydanskere, som føler sig begrænset i deres valg i forhold til disse to parametre.
Få unge nydanskere har ikke selvbestemmelse i valget af uddannelse og venner
Af figur 14 fremgår, at 4 pct. af de adspurgte 18-29-årige i 2016 oplever, at deres familie begrænser deres
selvbestemmelse med hensyn til valg af uddannelse og venner. Dette er et mindre fald på 2 pct.point sam-
menlignet med 2012 og 2014.
19
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0021.png
Figur 14: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får be-
grænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg uddannelse og venner,
2012-2016, pct.
7%
6%
6%
5%
5%
4%
4%
3%
2%
1%
0%
2012
2013
2014
2016
Note: Figuren er baseret på 2.532 besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
6%
Kvinder føler sig mindst begrænset af deres familie i valget af uddannelse og venner
Ser man på kønsforskellene i forhold til spørgsmålet om friheden til at vælge uddannelse og venner, viser
figur 15, at færre kvinder end mænd i 2016 føler sig begrænset af deres familie. 3 pct. kvinder føler sig be-
grænset af deres familie mod 5 pct. mænd. I 2012 var det omvendt, da 7 pct. af kvinderne følte sig begræn-
set af deres familie mod 5 pct. af mændene.
Figur 15: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får be-
grænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner,
fordelt på køn, 2012-2016, pct.
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2012
2013
Mand
2014
Kvinde
2016
5%
5%
4%
3%
5%
5%
7%
7%
Note: Figuren er baseret på 2.532 besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
20
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0022.png
Hvis du vil vide mere…
I 2016 har 80 pct. af de adspurgte indvandrere og efterkommere i alderen 18-29 år angivet, at de slet ikke
eller i mindre grad oplever, at de pga. deres religiøse praksis bliver forhindret i at deltage lige så aktivt i
samfundet som andre borgere. Der tænkes her på deltagelse i f.eks. fester, idræt eller lejrskole.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
5.3 Ligestilling mellem mænd og kvinder
Ligestilling mellem mænd og kvinder er en central del af et demokratisk samfund som det danske, hvor
mænd og kvinder er ligeværdige og har lige rettigheder. Det er derfor vigtigt, at nydanskere tilslutter sig
ligestilling mellem kønnene.
Flertallet af nydanskere tilslutter sig ligestilling mellem mænd og kvinder
Undersøgelsen viser, at der samlet set i 2016 er 2 pct. af de adspurgte 18-29-årige nydanskere, som ikke
tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. Dette er en positiv udvikling sammenlignet med resultaterne fra
2012, hvor andelen var 2 pct.point højere. Det er i særlig grad de nydanske kvinders holdning til ligestilling,
der har udviklet sig i en positiv retning, da ingen kvinder ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene i
2016. Der har derimod ikke været nogen udvikling i mændenes holdning til ligestilling over tid. Samlet set
er der relativt få 18-29-årige nydanskere, som ikke tilslutter sig ligestilling mellem mænd og kvinder.
Figur 16: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der ikke til-
slutter sig ligestilling mellem kønnene, fordelt på køn, 2012-2016, pct.
6%
5%
5%
4%
4%
3%
2%
2%
1%
1%
0%
0%
2012
2013
Mand
Kvinde
2014
I alt
2016
2%
2%
4%
4%
4%
4%
4%
Note: Figuren er baseret på 2.532 besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
21
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0023.png
Hvis du vil vide mere…
66 pct. af de 18-29-årige nydanskere føler i høj grad, at de har frihed til at gøre de samme ting som deres
jævnaldrende af modsatte køn i 2016. Tendensen har været forholdsvist stabil siden den første måling i
2012.
I 2016 føler flere nydanske mænd (72 pct.) end kvinder (60 pct.), at de i høj grad har frihed til at gøre de
samme ting som deres jævnaldrende af modsatte køn. Forskellen mellem mænd og kvinder er minimeret
fra 23 pct.point i 2012 til 12 pct.point i 2016.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
22
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0024.png
6. Demokrati og demokratiske frihedsrettigheder
Repræsentativt demokrati samt Grundlovens bestemmelser om borgernes frihedsrettigheder er grundste-
ne i det danske samfund. Det er derfor afgørende for en vellykket integration, at nydanskere såvel som
etniske danskere tilslutter sig repræsentativt demokrati og de demokratiske frihedsrettigheder. Støtten til
frihedsrettighederne indebærer, at man eksempelvis finder det vigtigt at respektere sine medborgeres ret
til at dyrke deres religion og deres ret til at fremlægge deres synspunkter og danne foreninger inden for
lovgivningens rammer.
Undersøgelsens resultater viser overordnet set, at personer med dansk oprindelse har en større opbakning
til et repræsentativt demokrati som styreform sammenlignet med nydanskere. Undersøgelsen viser også, at
der ikke er en stor forskel i nydanskeres tilslutning til repræsentativt demokrati, når de inddeles efter deres
religiøse overbevisninger.
Disse og mange flere resultater vil blive gennemgået og uddybet i det følgende. Resultaterne i dette afsnit
er udelukkende baseret på Medborgerskabsundersøgelsen i 2016, da der i de tidligere undersøgelser ikke
er spurgt til svarpersonernes støtte til demokrati og de demokratiske frihedsrettigheder.
6.1 Tilslutning til repræsentativt demokrati som styreform
En bred opbakning til demokrati blandt landets borgere uanset etnisk baggrund er vigtig, eftersom det er
en afgørende indikator på styreformens legitimitet blandt befolkningen. Uden en sådan opbakning i befolk-
ningen vil det være vanskeligt at opretholde en demokratisk styreform.
Tilslutning til fire forskellige styreformer, herunder demokrati
For at belyse borgernes tilslutning til repræsentativt demokrati som styreform, er der i undersøgelsen
spurgt til deres holdning til fire forskellige styreformer, herunder en demokratisk styreform, som vi har i
Danmark.
Tabel 1 viser andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt etniske danskere,
der synes meget godt eller godt om de fire forskellige styreformer. Heraf fremgår, at personer med dansk
oprindelse i lidt højere grad end nydanskere bakker op om en demokratisk styreform. 92 pct. af etniske
danskere mener, at det er meget godt eller godt at have et repræsentativt demokrati i landet, mens ande-
len blandt indvandrere og efterkommere er henholdsvis 82 pct. og 78 pct.
4
.
4
Andelen af besvarelserne
ved ikke
og
ønsker ikke at svare
på de fire spørgsmål er væsentlig større blandt indvandrere og efter-
kommere, end den er blandt personer med dansk oprindelse, hvilket betyder, at nydanskere har været betydeligt mere usikre i
deres besvarelser.
23
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0025.png
Tabel 1: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk
oprindelse, der synes meget godt eller godt om forskellige styreformer at regere Danmark på, 2016, pct.
Indvandrere Efterkommere
Dansk oprindelse
At landet har en stærk leder, der ikke
27 %
19 %
18 %
behøver at bekymre sig om Folketing
og valg.
At eksperter, og ikke regeringen, træf-
fer beslutninger efter, hvad de mener,
er bedst for landet
At militæret styrer landet
36 %
10 %
82 %
85 %
31 %
6%
78 %
83 %
29 %
2%
92 %
93 %
At borgerne vælger politikere, som
repræsenterer dem og tager beslutnin-
ger på deres vegne
Demokratiindeks
Note 1: Tabellens første fire rækker er baseret på 1.969 besvarelser fra indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprin-
delse, 2016.
Note 2: Andelen af besvarelserne
ved ikke
og
ønsker ikke at svare
på de fire spørgsmål er væsentlig større blandt indvandrere og
efterkommere end blandt personer med dansk oprindelse, hvilket betyder, at personer med ikke dansk oprindelse har været bety-
deligt mere usikre i deres besvarelser.
Note 3: I demokratiindekset indgår alene de svarpersoner, som har afgivet en konsistent positiv holdning til demokrati og negativ
holdning til de øvrige tre autoritære styreformer (se bilag for mere information om indekskonstruktion).
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Af tabellen fremgår ligeledes, at en del borgere, uanset herkomst, også tilkendegiver en positiv holdning til
ikke-demokratiske styreformer. Eksempelvis synes 29 pct. af personer med dansk oprindelse meget godt
eller godt om,
at eksperter, og ikke regeringen, træffer beslutninger efter, hvad de mener, er bedst for lan-
det,
mens det samme gælder for 31 pct. af efterkommere og 36 pct. af indvandrere
5
. Svarpersonerne har
dog, uanset herkomst, ikke været konsistente i deres besvarelser af, hvilken styreform de synes godt eller
dårligt om. Eksempelvis har 9 ud af 10 personer, som synes meget godt eller godt om, at
landet bliver styret
af en stærk leder, der ikke behøver at bekymre sig om folketing og valg,
samtidig tilkendegivet en positiv
holdning til, at landet bliver regeret på demokratisk vis. Det betyder, at selvom en del af svarpersonerne
har givet udtryk for en positiv holdning til ikke-demokratiske styreformer, er det ikke ensbetydende med, at
de ikke tilslutter sig en demokratisk styreform.
For at undersøge, hvor stor en del af indvandrere, efterkommere og etniske danskere, der har afgivet en
konsistent positiv holdning til demokrati og negativ holdning til de øvrige tre styreformer, er der konstrue-
ret et demokratiindeks, hvor personer med inkonsistente svar er udeladt
6
.
Som det fremgår af tabel 1, er der ikke en betydelig forskel mellem andelen af hhv. indvandrere, efter-
kommere og etniske danskere, der har afgivet en positiv holdning til demokrati, når det er målt ved hjælp
af et enkelt spørgsmål, og når holdningen målt ved hjælp af demokratiindeks. Eksempelvis har 82 pct. af
indvandrere tilkendegivet positiv holdning til demokrati, når den er målt ved hjælp af det ene spørgsmål,
der direkte omhandler demokrati, og procentandelen er 85, når den måles ved hjælp af indekset.
5
Lignende mønstre finder man også i en større undersøgelse af etniske danskere og nydanskeres værdier og normer foretaget i
2007 af Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark.
Se: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark: ”Værdier og normer - blandt udlændinge og danskere,
2007.”
http://www.integrationsviden.dk/demokrati-deltagelse/medborgerskab/vaerdier-og-normer-blandt-udlaendinge-og-
danskere-2013-2007/#.V8VDSk3ymUk.
6
Se bilag for mere information om indekskonstruktion.
24
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0026.png
Fordelen ved at anvende demokratiindekset, er, at man i analysen alene medtager svarpersoner, der har
afgivet en konsistent positiv holdning til demokrati. Ulempen ved at anvende indekset er derimod, at fra-
faldsprocenten af svarpersoner bliver meget stor, ca. 48 pct., idet andelen af besvarelserne
ved ikke
og
ønsker ikke at svare
på spørgsmål om de autoritære regimer er stor. Dette vil dermed reducere stikprøven
og mindske dens repræsentativitet. For at undgå det problem vil de følgende analyser i kapitlet om tilslut-
ning til demokrati alene baseres på det ene spørgsmål frem for et samlet indeks, i og med at anvendelsen af
demokratiindekset jf. tabel 1 ikke synes at føre til en anderledes substantiel konklusion i forhold til, når
man blot bruger det ene spørgsmål som mål for støtte til demokrati.
Hvis du vil vide mere…
Hovedparten af de adspurgte borgere, uanset oprindelse, mener, at det er meget vigtigt eller vigtigt, at
stemme til offentlige valg fx kommunalvalg og folketingsvalg, hvis man har stemmeret. Det gælder for
85 pct. af nydanskere og 95 pct. af personer med dansk oprindelse.
62 pct. og 66 pct. af henholdsvis nydanskere og etniske danskere finder det meget vigtigt, at holde sig
informeret om, hvad der sker i det danske samfund.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Som tidligere påpeget er tilslutningen til repræsentativt demokrati lidt lavere blandt nydanskere end blandt
personer med dansk oprindelse. Det er derfor vigtigt at undersøge, om nogle grupper blandt nydanskere i
højere grad end andre bakker op om demokrati som styreform. Det vil blive undersøgt i de følgende afsnit.
Minimal forskel i tilslutning til repræsentativt demokrati på tværs af religiøse retninger
Figur 17 viser, at der ikke er en større forskel på tværs af de forskellige religiøse grupper blandt nydanskere
med hensyn til deres støtte til demokrati. 84 pct. af de kristne nydanskere synes meget godt eller godt om
en demokratisk styreform mod 80 pct. af muslimske nydanskere. Der er dog en lidt større andel af de atei-
stiske nydanskere, 92 pct., som har tilkendegivet en positiv holdning til demokrati sammenlignet med per-
soner fra de øvrige fire religiøse retninger, kristendom, islam, buddhisme og hinduisme. Her er det i særlig
grad buddhistiske nydanskere, som har en mindre støtte til demokrati end de ateistiske nydanskere.
Når man yderligere inddeler nydanskerne efter, hvorvidt de praktiserer eller ikke praktiserer deres religion,
viser figuren, at kristne og buddhistiske nydanskere, der ikke praktiserer deres religion, har en lidt større
tilslutning til demokrati, end de, som praktiserer deres religion. Blandt muslimske og hinduistiske nydanske-
re har de, som praktiserer deres religion, derimod en lidt større tilslutning til demokrati, end deres trosfæl-
ler, der ikke gør.
25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0027.png
Figur 17: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der synes meget godt
eller godt om en demokratisk styreform, fordelt på religiøse retninger og religiøsitet, 2016, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Kristendom
Islam
Buddhisme
Hinduisme
Anden religion
Ateisme
Ingen religion
88%
83%
90%
84%
82% 80% 80%
73%
84%
78%
73%
75%
83%
95%
88%
92%
85%
Praktiserende
Ikke-praktiserende
I alt
Note 1: Figuren er baseret på 1.324 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, 2016.
Note 2 Besvarelsen jødedom indgår ikke i analysen, eftersom besvarelsesantallet er meget lille.
Note 3: Besvarelserne
ved ikke
og
ønsker ikke at svare
på spørgsmålet: ” hvilken religion tilhører du?” indgår ikke i analysen.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Hvis du vil vide mere…
Andelen af nydanskere fordelt på religiøse retninger
Kristendom
5,8%
2,7%
3,8%
6,0%
0,5%
51,1%
8,9%
21,2%
Islam
Jødedom
Buddhisme
Hinduisme
Anden religion
Ateisme
Ingen religion
Note: Figuren er baseret på 1.330 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, som er inddelt efter deres
religiøse overbevisninger.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse, 2016.
26
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0028.png
Mindre gab mellem unge og ældre nydanskere
Ifølge undersøgelsen er der en forskel mellem unge og ældre nydanskeres støtte til demokrati. En lidt stør-
re andel personer i den ældre alderskategori tilslutter sig en demokratisk styreform end i den yngre katego-
ri. Særligt de unge nydanske mænd adskiller sig fra de ældre mænd. 76 pct. af de unge mænd støtter de-
mokrati mod 85 pct. af de ældre mænd. Der er dog ikke på samme måde en større forskel mellem de unge
og ældre nydanske kvinder, hvad angår deres demokratistøtte. De unge nydanske kvinder har en større
tilslutning til demokrati end deres jævnaldrende nydanske mænd.
Figur 18: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der synes meget godt
eller godt om en demokratisk styreform, fordelt på alder og køn, 2016, pct.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
18-29 år
Mand
Kvinde
I alt
30 år og derover
76%
81%
85%
79%
80%
82%
Note: Figuren er baseret på 1.330 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, 2016.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Nydanskeres tilslutning til demokrati afhænger af deres danskkundskaber
Gode danskkundskaber har en positiv effekt på nydanskeres tilslutning til demokrati. I den ældre alderska-
tegori har 87 pct. af nydanskere med gode danskkundskaber tilkendegivet, at de synes meget godt eller
godt om demokrati mod 77 pct. af dem, som har dårlige danskkundskaber. På samme måde er der en for-
skel på 7 pct.point mellem nydanskere med gode og dårlige danskkundskaber i alderen 18-29 år, hvad an-
går deres opbakning til demokrati som styreform.
27
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0029.png
Figur 19: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der synes meget godt
eller godt om en demokratisk styreform, fordelt på alder og danskkundskaber, 2016, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
80%
87%
73%
79%
77%
82%
18-29 år
Gode danskkundskaber
30 år og derover
Dårlige danskkundskaber
I alt
Note: Figuren er baseret på 1.330 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, 2016.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Nydanskere med arbejde har større tilslutning til demokrati end de, som ikke har
Figur 20 viser, at arbejde har en positiv indvirkning på nydanskeres holdning til demokrati. Nydanskere i
den yngre såvel som i den ældre alderskategori har en større opbakning til demokrati, når de har et arbej-
de, end når de ikke har.
Figur 20: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der synes meget godt
eller godt om en demokratisk styreform, fordelt på alder og arbejde, 2016, pct.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
18-29 år
Har arbejde
Har ikke arbejde
30 år og derover
I alt
81%
75%
85%
79%
79%
82%
Note: Figuren er baseret på 1.330 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, 2016.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
6.2 Opbakning til ytrings- og forsamlingsfrihed
De tidligere analyser har vist, at der generelt er en meget stor opbakning til demokrati både blandt nydan-
skere og etniske danskere. Et nærliggende spørgsmål i denne sammenhæng er derfor: Tilslutter de sig blot
28
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0030.png
et abstrakt ideal om demokrati, eller tilslutter de sig også de mere grundlæggende demokratiske normer og
værdier såsom at anerkende sine medborgeres ytrings- og forsamlingsfrihed og retten til at udøve deres
religiøse ritualer samt bære religiøse symboler? Dette vil blive undersøgt i de følgende afsnit.
Nydanskere og etniske danskeres tilslutning til ytrings- og forsamlingsfrihed
Der er en større opbakning til ytrings- og forsamlingsfrihed blandt personer med dansk oprindelse og efter-
kommere end blandt indvandrere. Dette fremgår af figur 21, som viser fordelingen af besvarelserne på
spørgsmålet om, hvorvidt alle grupper, herunder også grupper med yderligtgående holdninger, bør have
ret til at holde møder og tale deres sag. Henholdsvis 86 pct. og 83 pct. af etniske danskere og efterkomme-
re mener i høj eller nogen grad, at alle grupper i samfundet skal have ret til at holde møder og tale deres
sag, mens det gælder for 73 pct. af indvandrere.
Figur 21: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk
oprindelse, der mener, at alle grupper – også grupper med yderligtgående holdninger – bør have ret til at
holde møder og tale deres sag, 2016, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Indvandrere
Efterkommere
Dansk oprindelse
Note: Figuren er baseret på 1.969 besvarelser fra indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse, 2016.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
83%
73%
86%
Nydanskeres opbakning til ytrings- og forsamlingsfrihed på tværs af religiøse retninger
Af figur 22 fremgår, at der ikke er en betydelig forskel i nydanskeres tilslutning til ytrings- og forsamlingsfri-
hed, når de inddeles efter deres religiøse overbevisninger. I særlig grad er der ikke en større forskel mellem
de kristne, muslimske og buddhistiske nydanskere. Tilhængere af disse tre religiøse retninger adskiller sig
dog fra ateister og dem med ingen religion. Eksempelvis finder 87 pct. af nydanskere med ingen religion det
vigtigt, at alle grupper har ret til at holde møder og tale deres sag, mens det tilsvarende gælder for 76 pct.
og 73 pct. af henholdsvis kristne og muslimer. Der tegner sig dermed et mønster af, at støtten til ytrings- og
forsamlingsfrihed generelt er mindre blandt de religiøse nydanskere end blandt de ikke-religiøse.
Kristne, der ikke praktiserer deres religion, har en større tilslutning til ytrings- og forsamlingsfrihed end
deres trosfæller, som praktiserer deres religion. Det forholder sig derimod omvendt blandt buddhistiske og
hinduistiske nydanskere, hvor de religiøse i højere grad end de ikke-religiøse bakker op om ytrings- og for-
29
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0031.png
samlingsfrihed. Hvad angår muslimske nydanskere er der ikke en forskel at finde mellem de praktiserende
og ikke-praktiserende.
Figur 22: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som mener, at alle grup-
per – også grupper med yderligtgående holdninger – bør have ret til at holde møder og tale deres sag,
fordelt på deres religiøse retninger og religiøsitet, 2016, pct.
100%
90%
80%
74%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Kristendom
Islam
Buddhisme
Praktiserende
Hinduisme
Anden religion
I alt
Ateisme
Ingen religion
88%
82%
76%
74% 74% 73%
74%
69% 71%
83%
75%
70% 70%
66%
86%
87%
Ikke-praktiserende
Note 1: Figuren er baseret på 1.324 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, 2016.
Note 2: Besvarelsen jødedom indgår ikke i analysen, eftersom besvarelsesantallet er meget lille.
Note 3: Besvarelserne
ved ikke
og
ønsker ikke at svare
på spørgsmålet: ”hvilken religion tilhører du?” indgår ikke i analysen.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Unge nydanskere har større opbakning til ytrings- og forsamlingsfrihed end ældre nydanskere
Når nydanskere inddeles efter deres køn og alder, tegnes der et billede af, at yngre nydanskere har en stør-
re opbakning til ytrings- og forsamlingsfrihed sammenlignet med de ældre nydanskere. Samlet set finder 81
pct. af nydanskere i alderskategorien 18-29 år det vigtigt, at alle har ret til at mødes og tale deres sag, mens
det samme gælder for 73 pct. af nydanskere i den ældre alderskategori, 30 år og derover. Særligt de unge
nydanske kvinder giver udtryk for en større opbakning til ytrings-, og forsamlingsfrihed. Deres opbakning til
ytrings- og forsamlingsfrihed er større end både mænd og kvinders i den ældre alderskategori og deres
jævnaldrende mænds opbakning.
30
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0032.png
Figur 23: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som mener, at alle grup-
per – også grupper med yderligtgående holdninger – bør have ret til at holde møder og tale deres sag,
fordelt på køn og alder, 2016, pct.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
18-29 år
Mand
Kvinde
I alt
30 år og derover
80%
82%
81%
73%
72%
73%
Note: Figuren er baseret på 1.330 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, 2016.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Gode danskkundskaber fremmer nydanskeres tilslutning til ytrings- og forsamlingsfrihed
Nydanskere med gode danskkundskaber er mere positivt indstillede over for ytrings- og forsamlingsfrihed
sammenlignet med de nydanskere, som har knap så gode danskkundskaber. Det har specielt en positiv
effekt blandt de ældre nydanskere. 82 pct. af dem med gode danskkundskaber i alderen 30 år og derover
bakker op om ytrings- og forsamlingsfrihed mod 61 pct. af dem, som har ringe danskkundskaber. Der er
altså en forskel på i alt 21 pct. point mellem nydanskere med gode og dårlige danskkundskaber.
Figur 24: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som mener, at alle grup-
per – også grupper med yderligtgående holdninger – bør have ret til at holde møder og tale deres sag,
fordelt på alder og danskkundskaber, 2016, pct.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
83%
74%
81%
82%
73%
61%
18-29 år
Gode danskkundskaber
30 år og derover
Dårlige danskkundskaber
I alt
Note: Figuren er baseret på 1.330 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, 2016.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
31
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0033.png
Stort gab mellem nydanskere med og uden arbejde
Arbejde har tilnærmelsesvist ingen effekt på de yngre nydanskeres støtte til ytrings- og forsamlingsfrihed.
Det har derimod en betydelig positiv effekt på de ældre nydanskeres støtte. 82 pct. af de ældre nydanskere
med et arbejde er tilhængere af, at
alle grupper – også grupper med yderligtgående holdninger – bør have
ret til at holde møder og tale deres sag.
Mens det samme gælder for blot 61 pct. af dem med intet arbejde.
Figur 25: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som mener, at alle grup-
per – også grupper med yderligtgående holdninger – bør have ret til at holde møder og tale deres sag,
fordelt på alder og arbejde, 2016, pct.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
18-29 år
Har arbejde
30 år og derover
Har ikke arbejde
I alt
61%
81%
80%
81%
82%
73%
Note: Figuren er baseret på 1.330 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, 2016.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Unge nydanskere, der har oplevet diskrimination, har større opbakning til ytrings- og forsam-
lingsfrihed
Ser man nærmere på, hvilken effekt oplevelsen af diskrimination har på nydanskeres holdning til ytrings- og
forsamlingsfrihed, viser undersøgelsen, at det har en forstærkende effekt på deres opbakning til disse fri-
hedsrettigheder. Overordnet set har både de unge og ældre nydanskere, der har oplevet diskrimination på
grund af deres religiøse baggrund
7
, en større tilslutning til ytrings- og forsamlingsfrihed sammenlignet med
dem, som ikke har oplevet diskrimination. Figur 26 viser imidlertid også, at oplevelsen af diskrimination har
en særlig stor effekt på de unge nydanskeres tilslutning til ytrings- og forsamlingsfrihed. 86 pct. af de 18-29-
årige, der har oplevet diskrimination bakker op om alle gruppers ret til at mødes og tale for deres sag, mod
78 pct. af dem, som ikke har oplevet diskrimination. Forklaringen kan være, at de, som har oplevet diskri-
mination, har følt sig begrænset i deres egne rettigheder, hvorfor de i højere grad kan forbinde ytrings- og
forsamlingsfrihed med deres egen situation, end de, som ikke har oplevet diskrimination.
7
Man får et lignende resultat, når man undersøger sammenhængen mellem nydanskeres oplevelse af diskrimination pga. deres
etniske baggrund og deres tilslutning til ytrings-, og forsamlingsfrihed. Resultatet er ikke vist i rapporten.
32
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0034.png
Figur 26: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som mener, at alle grup-
per – også grupper med yderligtgående holdninger – bør have ret til at holde møder og tale deres sag,
fordelt på alder og oplevelse af diskrimination pga. deres religiøse baggrund, 2016, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
18-29 år
Oplevet diskrimination
30 år og derover
Ikke oplevet diskrimination
86%
78%
77%
72%
Note: Figuren er baseret på 1.330 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, 2016.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
6.3 Nydanskere og etniske danskeres tilslutning til religionsfrihed
Undersøgelsens resultater viser, at indvandrere og efterkommere adskiller sig i betydelig grad fra etniske
danskere, når det drejer sig om opbakning til, at alle borgere har ret til at udøve deres religiøse ritualer og
bære religiøse symboler. I særlig grad er opbakningen stor blandt efterkommerne. 87 pct. og 77 pct. af
henholdsvis efterkommere og indvandrere mener, at alle borgere skal have mulighed for frit at kunne ud-
øve deres religiøse ritualer og bære religiøse symboler, mens det samme gælder for 63 pct. af etniske dan-
skere
8
.
8
Spørgsmålet om tilslutning til religionsfrihed bliver ligeledes anvendt i en større undersøgelse af etniske danskere og nydanskeres
værdier og normer foretaget i 2007 af Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. I denne undersøgelse
kommer Tænketanken også frem til den konklusion, at nydanskere i højere grad end etniske danskere tilslutter sig religionsfrihed,
således at alle borgere har mulighed for frit at udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse symboler.
Se: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark: ”Værdier og normer - blandt udlændinge og danskere,
2007.”
http://www.integrationsviden.dk/demokrati-deltagelse/medborgerskab/vaerdier-og-normer-blandt-udlaendinge-og-
danskere-2013-2007/#.V8VDSk3ymUk
.
33
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0035.png
Figur 27: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk
oprindelse, der er helt eller delvist enig i, at alle borgere skal have mulighed for frit at udøve deres religi-
øse ritualer og bære religiøse symboler, 2016, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
87%
77%
63%
Indvandrere
Efterkommere
Dansk oprindelse
Note: Figuren er baseret på 1.969 besvarelser fra indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse, 2016.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Nydanskeres opbakning til religionsfrihed på tværs af religiøse retninger
Figuren viser andelen af nydanskere, der tilslutter sig religionsfrihed, når de er inddelt efter deres religiøse
overbevisninger. Tilslutningen er specielt stor blandt muslimske nydanskere. 88 pct. af muslimer har tilken-
degivet, at alle borgere skal have mulighed for frit at kunne udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse
symboler. Nydanskere fra de øvrige religiøse retninger, kristendom, buddhisme og hinduisme, tilslutter sig
også religionsfrihed, dog er deres opbakning knap så stor, som den er blandt muslimer.
Når nydanskerne yderligere inddeles i, hvorvidt de praktiserer eller ikke praktiserer deres religion, viser
figur 28, at de praktiserende kristne, muslimer, buddhister og hinduister har en større opbakning til religi-
onsfrihed end deres ikke-praktiserende trosfæller.
34
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0036.png
Figur 28: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er helt eller delvist
enig i, at alle borgere skal have mulighed for frit at udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse sym-
boler, fordelt på religiøse retninger og religiøsitet, 2016, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Kristendom
Islam
Buddhisme
Praktiserende
Hinduisme
Ikke-praktiserende
Anden religion
I alt
Ateisme
Ingen religion
73%
72%
95%
88%
75%
90%
83%
77%
66%
53%
70%
82%
74%
65%
77%
66%
66%
Note 1: Figuren er baseret på 1.324 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, 2016.
Note 2: Besvarelsen jødedom indgår ikke i analysen, eftersom besvarelsesantallet er meget lille.
Note 3: Besvarelserne
ved ikke
og
ønsker ikke at svare
på spørgsmålet: ”hvilken religion tilhører du?” indgår ikke i analysen.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Unge nydanskere har større opbakning til religionsfrihed end ældre nydanskere
En nærmere undersøgelse af, hvem der i særlig grad blandt nydanskere, støtter religionsfrihed, viser, at de
unge, 18-29-årige, har en større opbakning til religionsfrihed end de ældre nydanskere på 30 år og derover.
I alt mener 87 pct. af de yngre nydanskere mod 75 pct. af de ældre, at alle borgere skal have ret til at udøve
deres religiøse ritualer og bære religiøse symboler. Specielt de unge nydanske kvinder har en stor opbak-
ning, som både er større i forhold til de ældre nydanskeres og deres jævnaldrende mænds opbakning.
35
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0037.png
Figur 29: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er helt eller delvist
enig i, at alle borgere skal have mulighed for frit at udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse sym-
boler, fordelt på køn og alder, 2016, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
18-29 år
Mand
Kvinde
I alt
30 år og derover
84%
90%
87%
78%
73%
75%
Note: Figuren er baseret på 1.330 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, 2016.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Nydanskeres opbakning til religionsfrihed afhænger af deres danskkundskaber
Gode danskkundskaber har ligeledes en positiv effekt på nydanskeres tilslutning til religionsfrihed. I særde-
leshed har det en positiv effekt på nydanskere i den yngre alderskategori, 18-29 år. Inden for denne gruppe
bakker 90 pct. af dem med gode danskkundskaber op om, at alle mennesker i Danmark har mulighed for
frit at udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse symboler, mens 73 pct. af dem med dårlige dansk-
kundskaber mener det samme. Gode danskkundskaber har også en positiv effekt på nydanskeres holdning
til religionsfrihed i den ældre alderskategori, dog er effekten knap så stor som i den yngre alderskategori.
Figur 30: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er helt eller delvist
enig i, at alle borgere skal have mulighed for frit at udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse sym-
boler, fordelt på alder og danskkundskaber, 2016, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
18-29 år
Gode danskkundskaber
30 år og derover
Dårlige danskkundskaber
I alt
73%
90%
87%
77%
73%
75%
Note: Figuren er baseret på 1.330 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, 2016.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
36
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0038.png
Ældre nydanskere med arbejde har større tilslutning til religionsfrihed end dem uden arbejde
Figur 31 viser, at nydanskere, der er 30 år og derover, har en større støtte til religionsfrihed, når de har et
arbejde, end når de ikke har. Der er en forskel på 10 pct. point mellem dem med og uden et arbejde, hvad
angår deres støtte til religionsfrihed. Arbejde har imidlertid ingen effekt på de yngre nydanskeres holdning
til religionsfrihed. 87 pct. af dem bakker op om religionsfrihed, uanset om de har eller ikke har et arbejde.
Figur 31: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er helt eller delvist
enig i, at alle borgere skal have mulighed for frit at udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse sym-
boler, fordelt på alder og arbejde, 2016, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
18-29 år
Har arbejde
Har ikke arbejde
I alt
30 år og derover
87%
87%
87%
80%
70%
75%
Note: Figuren er baseret på 1.330 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, 2016.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Nydanskere, der har oplevet diskrimination, har større opbakning til religionsfrihed
Oplevelsen af diskrimination pga. religiøs baggrund har ligeledes en forstærkende effekt på nydanskere
opbakning til religionsfrihed. Eksempelvis bakker 94 pct. af de 18-29-årige, der har oplevet diskrimination,
op om religionsfrihed mod 86 pct. af dem, som ikke har oplevet diskrimination på grund af deres religiøse
baggrund
9
.
9
Man får et lignende resultat, når man undersøger sammenhængen mellem nydanskeres oplevelse af diskrimination pga. deres
etniske baggrund og deres tilslutning til ytrings-, og forsamlingsfrihed. Resultatet er ikke vist i rapporten.
37
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0039.png
Figur 32: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er helt eller delvist
enig i, at alle borgere skal have mulighed for frit at udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse sym-
boler, fordelt på alder og oplevelsen af diskrimination pga. deres religiøse baggrund, 2016, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
18-29 år
Oplevet diskrimination
30 år og derover
Ikke oplevet diskrimination
94%
83%
86%
73%
Note: Figuren er baseret på 1.330 besvarelser fra indvandrere og efterkommere, 2016.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
38
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0040.png
7. Bilag
Bilaget indeholder oplysninger vedrørende interviewundersøgelsens deltagere og spørgeskemaet, der lig-
ger til grund for undersøgelsen. Det indeholder desuden metodiske overvejelser omkring vægtning af data,
målinger foretaget over tid og anvendte indikatorer.
7.1 Interviewundersøgelsens deltagere
Medborgerskabsundersøgelsens deltagere er både nydanskere og etniske danskere i alderen 18 år og der-
over. Gruppen af nydanskere omfatter indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Indvan-
drerene i undersøgelsen har haft mindst tre års opholdstid i Danmark. Denne afgrænsning af indvandrer-
gruppen skal sikre, at svarpersonerne har haft mulighed for at gennemføre integrationslovens integrations-
indsats og derigennem opnået et grundlæggende kendskab til det danske samfund og sprog. De har der-
med også haft mulighed for at indgå i det danske samfundsliv.
Undersøgelsen i 2016 er ligesom i de tidligere år baseret på en repræsentativ stikprøve, hvor svarpersoner-
ne er tilfældigt udvalgt i et aktuelt CPR-register. Undersøgelsen er en panelundersøgelse, hvilket indebærer,
at omkring halvdelen af svarpersonerne også har deltaget i undersøgelsesrunden fra 2014. Den resterende
del af svarpersonerne er udtrukket gennem en stratificeret udvælgelse via CPR-registeret.
Tabel 2: Antal besvarelser og svarprocenter, 2012-2016, antal og pct.
2012
Antal
Nydanskere 18-29 år
Nydanskere 30+ år
Dansk oprindelse
I alt
753
1.199
657
2.609
Svar-
pct.
50,2
53,1
70,0
2013
Antal
608
1.030
636
2.274
Svar-
pct.
46,0
52,1
69,4
2014
Antal
652
945
618
2.215
Svar-
pct.
43,5
45,5
62,9
Antal
519
811
639
1.969
2016
Svar-
pct.
37,3
41,9
59,2
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse.
Som det fremgår af tabel 2, er både antallet af besvarelser og svarprocenten lidt lavere i undersøgelsen for
2016 end i de tre tidligere undersøgelsesrunder. Det kan skyldes, at undersøgelsen fra 2016 er gennemført
på et andet tidspunkt på året end de tidligere undersøgelsesrunder. Mens de tidligere undersøgelser er
blevet gennemført i perioden november til januar måned, er undersøgelsen fra 2016 gennemført i perioden
marts til april måned. I rapporten er der derfor udelukkende anvendt vægtede data, så resultaterne på
tværs af årene kan sammenlignes. De grupper, som er underrepræsenteret i undersøgelsen i forhold til
befolkningsandelen er dermed blevet vægtet op, således at sammensætningen af svarpersoner er repræ-
sentativ på befolkningsniveau.
Både nydanskere og personer med dansk oprindelse har fået stillet spørgsmål vedrørende medborgerskab,
ligebehandling samt demokrati og frihedsrettigheder. Spørgsmålene angående selvbestemmelse er der-
imod kun stillet til de 18-29 årige uafhængigt af herkomst. Spørgsmål, der omhandler svarpersonernes
danskkundskaber, er alene stillet til nydanskere.
Spørgeskemaet er blevet oversat fra dansk til otte forskellige sprog: engelsk, tyrkisk, urdu, somalisk, ara-
bisk, vietnamesisk, serbokroatisk og farsi. Det har muliggjort, at også svarpersoner med begrænsede dansk-
39
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
kundskaber har kunnet deltage i undersøgelsen. Det har tilmed sikret en bedre forståelse af spørgsmålene
hos den enkelte svarperson, hvilket har højnet undersøgelsens gyldighed.
7.2 Vægtning af data
Som tidligere påpeget er der i rapporten udelukkende anvendt vægtede data med det formål at gøre analy-
serne både for nydanskere og etniske danskere, der indgår i undersøgelsen, mere repræsentative og sam-
menlignelige på tværs af årene. Alle svarpersoner er vægtet efter deres andel i befolkningen, således at
besvarelser fra grupper, som er overrepræsenterede i undersøgelsen, vægtes ned, mens besvarelser fra de
underrepræsenterede grupper vægtes op. Andelen af besvarelserne fra de enkelte grupper kan på den
måde komme til at svare til deres andel af personer i befolkningen.
7.3 Udvikling over tid i målet for selvbestemmelse
I perioden 2012-2016 er udsvingene på indikatoren om selvbestemmelse i forhold til valg af kæreste eller
ægtefælle relativt store, sammenlignet med de resterede indikatorer. Resultaterne viser, at det særligt
skyldes store udsving i andelen af nydanske kvinder, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af
deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle.
Eftersom spørgeskemaundersøgelsen bygger på et repræsentativt udsnit af befolkningen, antages det, at
resultaterne giver et reelt billede af udviklingen i selvbestemmelse og frihed til at vælge kæreste eller ægte-
fælle. Når resultaterne er forholdsvis forskellige fra år til år, kan det muligvis til dels skyldes, at de adspurg-
te er blevet påvirket af noget udefrakommende relateret til valget af kæreste eller ægtefælle. Det kan f.eks.
være, at debatter i radio og tv samt på de sociale medier, har haft betydning for, hvordan den enkelte re-
spondent har opfattet og besvaret spørgsmålene. Dette er ikke ensbetydende med, at indikatoren vedrø-
rende valg af kæreste eller ægtefælle ikke er valid. Det vurderes, at de spørgsmål, indikatoren er dannet på
baggrund af, samlet set indfanger, hvorvidt de adspurgte får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af
deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle.
En udfordring, der opstår ved undersøgelser, der gentages over tid, er, at samfundet og dets dagsorden
udvikler sig over tid. Det kan påvirke respondenterne og have indflydelse på deres generelle besvarelser af
spørgeskemaet, ikke kun i forbindelse med valg af kæreste eller ægtefælle. Dette kan ikke undgås, og det
kan i nogen tilfælde være svært at fastsætte, om en positiv udvikling i indikatorerne skyldes en bevidst mål-
rettet indsats, naturlige udsving eller f.eks. mediernes omtale af problemstillinger, der berører de emner,
som også indikatorerne er relateret til.
7.4 Anvendte indikatorer
Flere af de i rapporten anvendte indikatorer er dannet med udgangspunkt i et indeks, dvs. på baggrund af
en sammensætning af flere spørgsmål. Formålet hermed er at afdække flere aspekter ved en bestemt indi-
kator, hvilket sikrer, at den pågældende indikator indfanges og måles på bedst mulig måde. De indikatorer,
der er dannet på baggrund af et indeks, fremgår nedenfor:
40
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Medborgerskab
Politisk deltagelse (Afsnit 3.3: Figur 7, 8 og 9)
Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret
ja
til mindst ét af følgende spørgsmål: Har du inden
for det seneste år…
a) Været medlem af et politisk parti eller deltaget i et politisk møde for at ændre forhold i samfundet?
b) Skrevet et læserbrev til en avis eller et indlæg på internettet for at ændre forhold i samfundet?
c) Deltaget i en underskriftindsamling, en demonstration eller en strejke for at ændre forhold i sam-
fundet?
d) Kontaktet en politiker, en embedsmand, medierne, en forening eller en organisation for at ændre
forhold i samfundet?
e) Boykottet eller bevidst købt bestemte varer, f.eks. økologiske, for at ændre forhold i samfundet?
f) Indsamlet eller støttet med penge, f.eks. til Kræftens Bekæmpelse eller et politisk parti for at æn-
dre forhold i samfundet?
Ligebehandling
Oplevet diskrimination pga. etnisk baggrund (Afsnit 4.1: Figur 10 og 11)
Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret
ja
til mindst ét af følgende spørgsmål: Har du inden
for det seneste år, på grund af din etniske baggrund, oplevet at…
a) Blive nægtet adgang til steder, hvor andre gerne måtte komme ind? (F.eks. til bus, taxa, diskoteker
eller svømmehal)
b) Få afslag på en ansøgning f.eks. om job, banklån, bolig eller mobilabonnement?
c) Få dårlig service eller betjening? (F.eks. i butikker, caféer, på hospitaler, hos læge, ved kommunen
eller ved politiet.)
d) Blive udsat for fornærmende ord eller nedværdigende vittigheder?
e) Blive spyttet på, skubbet eller slået?
Selvbestemmelse
Valg af kæreste eller ægtefælle (Afsnit 5.1: Figur 12 og 13)
Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret, så en eller flere af disse kriterier er opfyldt: Respon-
denten har svaret
nej
til spørgsmål a) eller d),
ja
til spørgsmål c) eller f) og
i mindre grad
eller
slet ikke
til
spørgsmål b) eller e).
a)
b)
c)
d)
e)
f)
Måtte du, eller tror du, at du måtte, have en kæreste for din familie, inden du blev gift?
I hvilken grad føler du, at din familie har givet dig lov til frit at vælge din nuværende ægtefælle
Har din familie valgt din ægtefælle til dig imod din vilje?
Må du, eller tror du at du må, have en kæreste for din familie?
I hvilken grad tror du, at din familie vil give dig lov til frit at vælge, hvem du gifter dig med?
Tror du, at din familie vælger en fremtidig partner eller ægtefælle til dig imod din vilje?
Valg af uddannelse og venner (Afsnit 5.2: Figur 14 og 15)
41
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret
i mindre grad
eller
slet ikke
til følgende spørgsmål: I
hvilken grad føler du, at…
a) Din familie giver dig lov til frit at vælge uddannelse?
b) Din familie giver dig lov til frit at vælge dine venner?
Ligestilling mellem mænd og kvinder (Afsnit 5.3: Figur 16)
Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret
helt uenig
til mindst ét af følgende spørgsmål eller
svaret
delvis uenig
til mindst to af følgende spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og kvinder bør
have samme mulighed for, at…
a)
b)
c)
d)
Blive skilt
Få forældremyndigheden over fælles børn efter en skilsmisse?
Arve efter et dødsfald i den nærmeste familie?
Have et arbejde?
Demokrati og frihedsrettigheder
Demokratiindeks, et mål for demokratistøtte, (Afsnit 6.1: tabel 1)
En eksplorativ faktoranalyse viser, at de fire mål, a, b, c og d, kan reduceres til en dimension.
Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret meget godt eller godt til det første spørgsmål, a, og
meget dårligt
eller
dårligt
til mindst et af spørgsmålene b, c og d, og hvis personen har svaret
ved ikke/
ønsker ikke at svare
på højest to af spørgsmålene b, c eller d.
a)
At borgerne vælger politikere, som repræsenterer dem og tager beslutninger på deres vegne.
a)
At landet har en stærk leder, der ikke behøver at bekymre sig om Folketing og valg.
b)
At eksperter, og ikke regeringen, træffer beslutninger efter, hvad de mener, er bedst for landet.
c)
At militæret styrer landet.
Oplevet diskrimination pga. religiøs baggrund og opbakning til ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed (Af-
snit 6.2: Figur 22 og 26)
Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret
ja
til mindst ét af følgende spørgsmål: Har du inden
for det seneste år, på grund af din religiøse baggrund, oplevet …
a)
Modstand mod, at du har gået med tøj eller symboler af kulturel eller religiøs art, f.eks. tørklæde
eller kors?
b)
Modstand, når du ville praktisere din religion, f.eks. i forbindelse med bøn eller religiøse spiseva-
ner?
c)
At du pga. din religiøse baggrund er blevet udsat for fornærmende ord eller nedværdigende vit-
tigheder?
d)
At du pga. din religiøse baggrund er blevet spyttet på, skubbet til eller slået?
42
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0044.png
7.5 Spørgeskema
Forklaring:
T1, værdi 1 = Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse
T1, værdi 2 = Personer med dansk oprindelse
Blok A
IntroA
A1_2a
Medborgerskab
Først nogle spørgsmål om din deltagelse i det danske samfund
Der findes mange foreninger i Danmark, f.eks. fagforeninger, idræts-
foreninger, beboerforeninger, kulturelle og religiøse foreninger, for-
brugerforeninger som Brugsen og FDM samt støtteforeninger som
Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse.
Er du medlem af en forening?
A1_2h
Har du inden for det seneste år udført ulønnet, frivilligt arbejde, fx
har været indsamler i forbindelse med landsindsamling med velgø-
rende formål?
A1_2a=2
OR
A1_2a=3
OR
A1_2a=4
Filter
Alle
1
2
3
4
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alle
1
2
3
4
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
A1_2b
Har du inden for det seneste år deltaget i et møde eller andre aktivi-
teter i en forening, du er medlem af?
A1_2c
Har du inden for det seneste år udført ulønnet, frivilligt arbejde i en
forening, du er medlem af?
A1_2i
Har du inden for det seneste år udført frivilligt arbejde, som var ret-
tet mod flygtninge og indvandrere, fx lektiehjælp, tolkning?
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
A1_2a =
1
A1_2a =
1
A1_2c=1
OR
43
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0045.png
4
Ønsker ikke at svare
A1_2h=1
A1_2j
Har du inden for det seneste år deltaget i aktiviteter, som var arran-
geret af foreninger, fx fik lektiehjælp, fik mentor?
1. Ja
2. Nej
3. Ved ikke
4. Ønsker ikke at sva-
re
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
T1=2
OR
T1=3
Alle
Alle
IntroA1_3
A1_3a
Nu følger nogle spørgsmål om din politiske deltagelse i samfundet
Har du inden for det seneste år været medlem af et politisk parti
eller deltaget i et politisk møde for at ændre forhold i samfundet?
A1_3b
Har du inden for det seneste år skrevet et læserbrev til en avis eller
et indlæg på internettet for at ændre forhold i samfundet?
Alle
A1_3c
Har du inden for det seneste år deltaget i en underskriftsamling, en
demonstration eller en strejke for at ændre forhold i samfundet?
Alle
A1_3d
Har du inden for det seneste år kontaktet en politiker, en embeds-
mand, medierne, en forening eller en organisation for at ændre for-
hold i samfundet?
Har du inden for det seneste år boykottet eller bevidst købt bestemte
varer, f.eks. økologisk, for at ændre forhold i samfundet?
Alle
A1_3e
Alle
A1_3f
Har du inden for det seneste år indsamlet eller støttet med penge,
f.eks. til Kræftens Bekæmpelse eller et politisk parti, for at ændre
forhold i samfundet?
Alle
44
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0046.png
A1_1
I hvilken grad synes du, at andre i Danmark anerkender den indsats,
mennesker med indvandrerbaggrund yder i samfundet?
A1_5
Hvad føler du dig mest som?
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
8
9
1
2
3
4
5
6
7
8
9
1
A1_5a
Hvor stor en del af beboerne i det kvarter eller den bebyggelse, hvor
du
bor, har indvandrerbaggrund?
A1_4
Hvor stor en del af dine venner har indvandrerbaggrund?
A1_4d
Nogle mennesker siger, at man kan stole på de fleste mennesker.
Andre siger, at man ikke kan være forsigtig nok. Hvordan føler du
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Dansker
Dansker med indvan-
drerbaggrund
Indvandrer
Tilhørende bestemt
religiøs gruppe
Andet____________
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ingen
Næsten ingen
Under halvdelen
Omkring halvdelen
Over halvdelen
Næsten alle
Alle
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ingen
Næsten ingen
Under halvdelen
Omkring halvdelen
Over halvdelen
Næsten alle
Alle
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Man kan stole på fleste
mennesker
Alle
T1=2
OR
T1=3
Kun indvandrere
og efterkommere
Alle
Alle
Alle
45
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0047.png
det?
A1_4a
Hvor ofte følger du med i nyheder om det danske samfund, f.eks.
gennem radio, tv, internet eller aviser?
A1_4b
Har du et arbejde?
Man kan ikke være
forsigtig nok
3 Ved ikke
4 Ønsker ikke at svare
5 Hver dag
6 3-4 dage om ugen
7 Mindre end én dag om
ugen
8 Aldrig
9 Ved ikke
10 Ønsker ikke at svare
1 Ja
2 Nej
3 Ved ikke
4 Ønsker ikke at svare
1
2
3
4
5
6
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
2
Alle
Alle
A1_4c
I hvilken grad mener du, at dit arbejde svarer til din uddannelse og
dine kvalifikationer?
A1_4b =
1
Blok B
Ligebehandling
46
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0048.png
IntroB_1
De næste spørgsmål handler om forskelli-
ge former for diskrimination, du kan have
oplevet i Danmark pga. din etniske bag-
grund.
De næste spørgsmål handler om forskelli-
ge former for diskrimination, du kan have
oplevet i Danmark, fordi du er etnisk dan-
sker.
Har du inden for det seneste år oplevet, at
du pga. din etniske baggrund er blevet
nægtet adgang til steder, hvor andre ger-
ne måtte komme ind?
T1=2
OR
T1=3
IntroB_2
T1=1
B1
1.
2.
3.
4.
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
T1=2
OR
T1=3
B2
(F.eks. til bus, taxa, diskotek eller svøm-
mehal)
Har du inden for det seneste år oplevet, at
du pga. din etniske baggrund har fået af-
slag på en ansøgning f.eks. om job, bank-
lån, bolig eller mobilabonnement?
Har du inden for det seneste år pga. din
etniske baggrund oplevet at få dårlig ser-
vice eller betjening?
(F.eks. i butikker, caféer, på hospitaler,
hos læge, ved kommunen eller ved politi-
et)
1
2
3
4
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
T1=2
OR
T1=3
B3
1
2
3
4
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
T1=2
OR
T1=3
B4
Har du inden for det seneste år oplevet, at
du pga. din etniske baggrund er blevet
udsat for fornærmende ord eller nedvær-
digende vittigheder?
1
2
3
4
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
T1=2
OR
T1=3
47
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0049.png
B4d
Har du inden for det seneste år oplevet, at
du er blevet udsat for fornærmende ord
eller nedværdigende vittigheder, fordi du
er dansker?
Hvem har udsat dig for denne behandling?
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Personer med dansk oprindelse
Personer med en anden oprindelse
end dansk
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
T1=1
B4_3
B4=1
(Gerne flere svar)
B5
Har du inden for det seneste år oplevet, at
du pga. din etniske baggrund er blevet
spyttet på, skubbet til eller slået?
T1=2
OR
T1=3
B5d
Har du inden for det seneste år oplevet at
du er blevet spyttet på, skubbet til eller
slået, fordi du er dansker?
Hvem har udsat dig for denne behandling?
1
2
3
4
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
T1=1
B5_3
(Gerne flere svar)
B6
Har du inden for det seneste år pga. din
etniske baggrund oplevet modstand mod
at forsamles ved demonstrationer og
stormøder eller mod at danne en forening?
Har du inden for det seneste år oplevet
modstand mod, at du har gået med tøj
eller symboler af kulturel eller religiøs art,
f.eks. tørklæde eller kors?
1 Personer med dansk oprindelse
2 Personer med en anden etnisk op-
rindelse end dansk
3 Ved ikke
4 Ønsker ikke at svare
1
2
3
4
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
B5=1
T1=2
OR
T1=3
B7
1
2
3
4
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
ALLE
48
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0050.png
B8_4
Hvilken religion tilhører du?
B8
Praktiserer du din religion?
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
1
2
3
4
Kristendom
Islam
Buddhisme
Hinduisme
Jødedom
Anden religion
Ingen religion
Ateist
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alle
B8_4=1
OR
B8_4=2
OR
B8_4=3
OR
B8_4=4
OR
B8_4=5
OR
B8_4=6
OR
B8_4=9
B8_5
Hvor enig eller uenig er du i det følgende
udsagn: Det er vigtigt, at alle mennesker i
Danmark har mulighed for frit at udøve
deres religiøse ritualer og bære religiøse
symboler?
1
2
3
4
5
6
Helt enig
Delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis uenig
Helt uenig
Ved ikke
B8_1
Har du inden for det seneste år oplevet
modstand, når du ville praktisere din reli-
gion, f.eks. i forbindelse med bøn eller
religiøse spisevaner?
7
1
2
3
4
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
B8=1
49
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0051.png
B8_3
I hvilken grad oplever du, at du pga. din
religiøse praksis bliver forhindret i at del-
tage lige så aktivt i samfundet som andre
borgere f.eks. deltage i fester, idræt eller
lejrskole?
Har du inden for det seneste år oplevet, at
du pga. din religiøse baggrund er blevet
udsat for fornærmende ord eller nedvær-
digende vittigheder?
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
B8=1
B9
B9_3
Hvem har udsat dig for denne behandling?
(Gerne flere svar)
B10
Har du inden for det seneste år oplevet, at
du pga. din religiøse baggrund er blevet
spyttet på, skubbet til eller slået?
1 Personer med dansk oprindelse
2 Personer med en anden etniskop-
rindelse end dansk
3 Ved ikke
4 Ønsker ikke at svare
B8_4=1
OR
B8_4=2
OR
B8_4=3
OR
B8_4=4
OR
B8_4=5
OR
B8_4=6
OR
B8_4=9
B9=1
1
2
3
4
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
B8_4=1
OR
B8_4=2
OR
B8_4=3
OR
B8_4=4
OR
B8_4=5
OR
B8_4=6
OR
B8_4=9
50
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0052.png
B10_3
Hvem har udsat dig for denne behandling?
1
2
3
4
1
2
3
4
(Gerne flere svar)
B11
Har du nogensinde klaget til en myndighed
eller en organisation over den diskrimina-
tion, som du har oplevet?
Personer med dansk oprindelse
Personer med en anden etnisk op-
rindelse end dansk
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
B10=1
B12
Hvorfor ikke?
1
2
3
4
Der vil ikke ske noget ved at klage
Det er ikke vigtigt nok
Ved ikke, hvor jeg skal klage
Taler ikke godt nok dansk til at
klage
5 Negative konsekvenser ved at klage
6 Besværligt at klage
7 Har selv løst problemet
8 Andre årsager
9 Ved ikke
10 Ønsker ikke at svare
B10=1 OR
B9=1 OR
B6=1 OR
B5=1 OR
B4=1 ELLER
B3=1 ELLER
B2=1 ELLER
B1=1
B11=2
51
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0053.png
Blok C
IntroC3
C3_1
Social kontrol
De næste spørgsmål handler om din families
rolle i dit valg af kæreste og ægtefælle
Er du gift?
Alle OG Alder = 18-29
1
2
3
4
1
2
3
4
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alle OG Alder = 18-29
C3_1a
Måtte du, eller tror du, at du måtte have en
kæreste for din familie, inden du blev gift?
C3_1 = 1
C3_1b
I hvilken grad føler du, at din familie har
givet dig lov til frit at vælge din nuværende
ægtefælle?
C3_1c
Har din familie valgt din ægtefælle til dig
imod din vilje?
C3_1d
Må du, eller tror du, at du må, have en kære-
ste for din familie?
C3_1e
I hvilken grad tror du, at din familie vil give
dig lov til frit at vælge, hvem du gifter dig
med?
C3_1f
Tror du, at din familie vælger en fremtidig
partner eller ægtefælle til dig imod din vilje?
1 I høj grad
2 I nogen grad
3 I mindre grad
4 Slet ikke
5 Ved ikke
6 Ønsker ikke at svare
1 Ja
2 Nej
3 Ved ikke
4 Ønsker ikke at svare
1 Ja
2 Nej
3 Ved ikke
4 Ønsker ikke at svare
1 I høj grad
2 I nogen grad
3 I mindre grad
4 Slet ikke
5 Ved ikke
6 Ønsker ikke at svare
1 Ja
2 Nej
3 Ved ikke
4 Ønsker ikke at svare
C3_1 = 1
C3_1b= 3, 4 eller 5
C3_1 = 2
C3_1 = 2
C3_1e=3, 4 eller 5
52
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0054.png
IntroC3_2
C3_2
De næste spørgsmål handler om din families
rolle i dit valg af uddannelse og venner
I hvilken grad føler du, at din familie giver
dig lov til frit at vælge uddannelse?
Alder = 18-29
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
6
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alder = 18-29
C3_2a
I hvilken grad føler du, at din familie giver
dig lov til frit at vælge dine venner?
Alder = 18-29
C3_3
C3_3a
De næste spørgsmål handler om din holdning
til ligestilling
Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og
kvinder bør have samme mulighed for at
blive skilt?
Alle
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
1
2
3
4
5
6
7
Helt enig
Delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Manden
Kvinden
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alle
C3_3a_1
Synes du, at det er manden eller kvinden,
der skal have størst mulighed for at blive
skilt?
Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og
kvinder bør have samme mulighed for at få
forældremyndighed over fælles børn efter en
skilsmisse?
C3_3a=4 eller 5
C3_3b
Alle
53
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0055.png
C3_3b_1
Synes du, at det er manden eller kvinden,
der skal have størst mulighed for at få foræl-
dremyndigheden over fælles børn efter en
skilsmisse?
Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og
kvinder bør have samme mulighed for at arve
efter et dødsfald i den nærmeste familie?
1
2
3
4
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
Manden
Kvinden
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Manden
Kvinden
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Manden
Kvinden
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
C3_3b=4 eller 5
C3_3c
Alle
C3_3c_1
Synes du, at det er manden eller kvinden,
der skal have størst mulighed for at arve
efter et dødsfald i den nærmeste familie?
Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og
kvinder bør have samme mulighed for at
have et arbejde?
C3_3c=4 eller 5
C3_3d
Alle
C3_3d_1
Synes du, at det er manden eller kvinden,
der skal have størst mulighed for at have et
arbejde?
Nu følger nogle spørgsmål om, hvorvidt du
har oplevet at blive holdt øje med eller kon-
trolleret af din familie
Har du inden for det seneste år været udsat
for, at familiemedlemmer har tjekket din
mobil, mail, computer eller taske for at kon-
trollere dig?
C3_3d=4 eller 5
C3_3intro
C3_3e
Alder = 18-29
1
2
3
4
5
Ja- mange gange
Ja- enkelte gange
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alder = 18-29
54
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0056.png
C3_3f
Har du inden for det seneste år været udsat
for, at familiemedlemmer har overvåget dig
ved at ringe til dig eller følge efter dig?
1
2
3
4
5
1
2
3
4
5
1
2
3
4
5
6
Ja-mange gange
Ja-enkelte gange
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja-mange gange
Ja-enkelte gange
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alder = 18-29
C3_3g
Har du inden for det seneste år oplevet, at
familiemedlemmer har presset dig til at kon-
trollere søskende og andre familiemedlem-
mer?
Alder = 18-29
C3_3h
I hvilken grad føler du, at du har frihed til at
gøre de samme ting som dine jævnaldrende
af modsatte køn?
Alder = 18-29
55
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0057.png
Blok E
Grundlæggende samfundsnormer og
værdier
De næste spørgsmål handler om din hold-
ning til samfundets normer og værdier
Hvor godt eller dårligt synes du om
disse forskellige måder at regere Dan-
mark på?
- At landet har en stærk leder, der ikke
behøver at bekymre sig om Folketing og
valg.
IntroE
AuxE1
E1_a
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
6
Meget godt
Godt
Dårligt
Meget dårligt
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Meget godt
Godt
Dårligt
Meget dårligt
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Meget godt
Godt
Dårligt
Meget dårligt
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Meget godt
Godt
Dårligt
Meget dårligt
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
1
2
3
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Alle
E1_b
- At eksperter, og ikke regeringen, træffer
beslutninger efter, hvad de mener, er bedst
for landet.
Alle
E1_c
- At militæret styrer landet.
Alle
E1_d
- At borgerne vælger politikere, som repræ-
senterer dem og tager beslutninger på de-
res vegne.
Alle
E1_f
I hvilken grad er du mener du, at alle grup-
per - også grupper med yderligtgående
holdninger - bør have ret til at holde møder
Alle
56
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0058.png
og tale deres sag?
4
5
Slet ikke
Ved ikke
6
E2
Hvor stor indflydelse skal de unge have på
valg af ægtefælle, og hvor stor indflydelse
skal forældrene have på valg af ægtefælle?
1
2
3
4
5
6
7
E3
Uanset om du har børn eller ej, vil du da
tillade dine børn at have en kæreste med
anden etnisk baggrund end dig selv?
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
6
7
AuxE5
E5_1
Hvor vigtigt er det for dig?
- At stemme til offentlige valg fx kommu-
nalvalg og folketingsvalg, hvis man har
stemmeret.
1
2
3
4
5
6
7
1
2
Ønsker ikke at svare
Alle
Unge skal bestemme selv
Unge skal bestemme mest
Unge og forældre skal bestem-
me lige meget
Forældre skal bestemme mest
Kun forældre skal bestemme
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja, altid
Ja, i de fleste tilfælde
Nej, som regel ikke
Nej, aldrig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Unge skal bestemme selv
Unge skal bestemme mest
Unge og forældre skal bestem-
me lige meget
Forældre skal bestemme mest
Kun forældre skal bestemme
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alle
E4
Hvor stor indflydelse skal de unge have på
valg af ægtefælle, og hvor stor indflydelse
skal forældrene have på valg af uddannel-
se?
Alle
Meget vigtigt
Vigtigt
Hverken vigtigt eller ikke vigtigt
Ikke vigtigt
Slet ikke vigtigt
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Meget vigtigt
Vigtigt
Alle
E5_2
- At holde sig informeret om det, der sker i
det danske samfund.
Alle
57
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0059.png
3
4
5
6
7
E5_3
- At melde det til politiet, hvis man bliver
opmærksom på, at der er sket en alvorlig
forbrydelse.
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
Hverken vigtigt eller ikke vigtigt
Ikke vigtigt
Slet ikke vigtigt
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Meget vigtigt
Vigtigt
Hverken vigtigt eller ikke vigtigt
Ikke vigtigt
Slet ikke vigtigt
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Meget vigtigt
Vigtigt
Hverken vigtigt eller ikke vigtigt
Ikke vigtigt
Slet ikke vigtigt
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alle
E5_4
- At have et arbejde, hvorved man forsørger
sig selv.
Alle
AuxE6
E6_1
Hvor enig eller uenig er du i, at sociale,
kulturelle og/eller religiøse traditioner og
normer skal følges, selv om de kan være
ulovlige i Danmark?:
- Det er i orden at have mere end én ægte-
fælle.
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
Helt enig
Delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis uenig
Helt uenig
Ved ikke
Alle
E6_2
- Det er i orden at vælge sine børns ægte-
fælle mod deres vilje.
Alle
58
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0060.png
7
E6_3
- Det er i orden ikke at melde kriminelle
handlinger til politiet, men løse dem internt.
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alle
E6_4
- Det er i orden, at forældre giver deres
børn en lussing, når børnene har fortjent
det.
Alle
E6_5
- Det er i orden at lyve for myndigheder for
at opnå sociale ydelser.
Alle
59
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Medborgerskabsrapport 2016, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1685693_0061.png
Blok D
IntroD
Danskkundskaber
Til sidst nogle spørgsmål om dine dansk-
kundskaber
I hvilken grad oplever du problemer med at
læse dansk, f.eks. når du får breve fra
kommunen eller andre offentlige myndighe-
der?
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
6
1
2
3
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ikke relevant
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Dansk
Engelsk
Modersmål
Kun indvandrere og
efterkommere
Kun indvandrere og
efterkommere
D7_1
D7_1a
I hvilken grad har du problemer med at
forstå dansk, f.eks. i tv-udsendelser på
dansk?
Kun indvandrere og
efterkommere
D7_1c
I hvilken grad har du problemer med at føre
en længere samtale på dansk om hverdags-
emner som f.eks. arbejde, fritidsinteresser
eller familie?
Kun indvandrere og
efterkommere
D7_2
I hvilken grad oplever du at have problemer
med at varetage dit arbejde på grund af
sprogbarrierer?
Se filter i spørgsmåls-
tekst.
D Sprog
CATI:
Til intervieweren
Sprog for interviewet
Se filter i spørgsmåls-
tekst.
60