Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 115
Offentligt
1782059_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
d. 23. august 2017
Kære udvalgsmedlemmer
J.nr. 2017 - 2058
Som opfølgning på jeres spørgsmål om den engelske lovgivning vedrørende ar-
bejdsgiveransvar i sager om seksuel chikane sender jeg hermed resultatet af Be-
skæftigelsesministeriets dialog med de engelske myndigheder.
Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet et sammenligningsskema over de danske
og engelske regler samt et baggrundsnotat, som vedlægges.
På baggrund af undersøgelsen kan Beskæftigelsesministeriet ikke konkludere, at de
engelske regler giver en bedre beskyttelse mod sexchikane.
Det skyldes, at de engelske myndigheder ikke følger retspraksis på området syste-
matisk og derfor ikke har kunnet oplyse os herom. De engelske myndigheder har af
samme grund ikke kendskab til antallet af sager om arbejdsgivers ansvar for sex-
chikane begået af en ansat.
De engelske myndigheder vurderede dog, at antallet af sager formentlig er faldet
efter indførelsen af gebyr for at føre sager ved Employment Tribunal.
Der er på den baggrund efter min vurdering ikke grundlag for at ændre de danske
regler om arbejdsgiverens ansvar for en ansats seksuelle chikane, ligesom jeg heller
ikke i øvrigt er overbevist om, at ny lovgivning er den rigtige vej at gå.
Jeg mener, at vi skal koncentrere kræfterne om at skabe de bedst mulige rammer
for, at virksomhederne kan blive bedre til at forebygge seksuel chikane.
Jeg henviser til spørgsmål nr. 36-42 (Alm. del) fra Ligestillingsudvalget og
spørgsmål nr. 526 (Alm. del) fra Beskæftigelsesudvalget samt mine besvarelser
heraf.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen