Følgebrev til åbent brev fra forskere og undervisere på danske universiteter
Danske forskere til folketinget: Bevar KVINFOs bibliotek!
Kulturministerens ønske om at nedlægge KVINFOs bibliotek som selvstændig enhed har skabt bekymring
blandt danske forskere. Derfor sender 241 danske universitetsansatte forskere og undervisere i dag et åbent
brev til Kulturministeriet og folketingets kultur‐ og ligestillingsordførere, hvori de udtrykker ”stor
bekymring” over regeringens beslutning om at lukke KVINFOs bibliotek som selvstændig enhed.
Tirsdag den 22. August afholdes et samråd om
KVINFO i Folketinget. I den anledning
modtager ministre og ordførere for kultur og
ligestilling i dag 241 danske forskeres
opfordring til at bevare KVINFOs bibliotek.
Blot en uge efter kulturministerens planer blev
offentliggjort i marts 2017 var de 241 navne
samlet ind og afsendt til Kulturministeriet.
Inden tirsdagens samråd har forskerne
gensendt det åbne brev til Kulturministeriet,
Ligestillingsministeriet samt Folketingets
Kultur- og ligestillingsordførere i håb om at de
vil trække beslutningen tilbage.
I brevet anbefaler de 241 universitetsansatte
”på det stærkeste”,
at KVINFO forbliver en
selvstændig institution, og de håber, at
regeringen vil sikre både KVINFO og
KVINFOs bibliotek. De lægger bl.a. vægt på,
at KVINFO biblioteks specialiserede
vejledning og hjælp til informationssøgning og
adgang til viden er essentiel, når de studerende
skal skrive selvstændige forskningsbidrag, som
fx bachelorprojekter, specialer eller ph.d.-
afhandlinger:
”Den specialiserede og
forskningsbaserede vejledning på KVINFOs bibliotek
er et uovertruffent og vigtigt bidrag til uddannelserne på
universiteterne.”
Den faglige vejledning forsvinder
Sidste år måtte det Kongelige Bibliotek
nedlægge 43 ud af cirka 322 stillinger efter
sparekrav fra regeringen og bibliotekets
direktør beklagede, at det gik ud over
bibliotekets fagspecialister og viden om
samlingerne. Professor MSO Rikke
Andreassen fra Roskilde Universitet, som er
en af underskriverne, er som bruger af både
Det Kongelige Bibliotek og KVINFOs
bibliotek bekymret for flytningen af
KVINFOs samling. Hun udtaler:
”KVINFO
yder en faglig service, som ingen af de andre institutioner
er i stand til.”
Rikke Andreassen understreger, at udover den
store forskel i graden af vejledning til
samlingerne er en central forskel mellem Det
Kongelige Bibliotek og KVINFOs bibliotek,
at Det Kongelige Biblioteks samlinger ikke er
opstillet tilgængeligt på åbne hylder. Derfor
skal man i praksis vide, hvad man vil låne, for
at bestille det hjem.
Katrine Arnfred fra Bevar KVINFO er
ligeledes bekymret over, at flytningen af
KVINFOs bibliotek vil gøre samlingerne
mindre tilgængelige og ikke mindst, at
flytningen medfører, at skoleelever og
gymnasieelever vil blive afskåret fra at bruge
bibliotekets samlinger og få faglig sparring.
Det Kongelige Bibliotek servicerer nemlig kun
brugere over 18 år:
”KVINFOs bibliotek er
tilgængeligt for alle. De yngre generationer arbejder i
disse år flittigt med KVINFOs kilder. Efter en
flytning vil de ikke længere have et sted at gå hen.”
Nordiske forskere protesterer også
Med det åbne brev fra danske forskere har i alt
559 forskere og universitetsundervisere
protesteret med deres underskrift mod
planerne om at flytte KVINFOs bibliotek.
Inden samrådet den 18. Maj i år sendte 334
nordiske forskere en appel til den danske
regering om at bevare KVINFOs bibliotek
som selvstændig enhed.
Offentlige møder for at bevare KVINFO
Også udenfor universiteterne har
kulturministerens planer skabt modstand.
Netværket ”Bevar KVINFO” har afholdt
åbne møder i København og Århus, i
København hver gang med næsten 200
deltagere, og den 20. April organiserede
netværket en læsering omkring KVINFOs
bibliotek, hvor omkring 150 personer
omringede biblioteket.