Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 106
Offentligt
1774917_0001.png
FOLKETINGET
Kommissær Marianne Ihyssen
Kommissær Vëra Jourovå
Ligestillingsudvalget
E uro p au dval get
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf.
+45 33 37 55 00
www.ft.dk
[email protected]
Politisk udtalelse om forslag om balance i arbejdsliv og privatliv
30. juni 2017
Folketingets Ligestillingsudvalg og Europaudvalg har behandlet Kommissio
nens forslag om balance i arbejdsliv og privatliv der handler om ret til forskel-
lige typer orlov (KOM(201 7)253). Folketinget har på den baggrund følgende
bemærkninger til forslaget:
Et flertal (Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) finder, at en udvidelse af de eksisterende rettigheder skal vedta
ges på baggrund af enighed mellem parterne eller nationalt i de enkelte med
lemslande.
Flertallet tilkendegiver dog samtidig, at man støtter de gældende regler på
området, og ikke ser noget behov for yderligere EU-regulering af forældreorlo
ven og øremærkning heraf.
Flertallet er generelt meget kritisk over for Kommissionens analyse og vurde
ring af, at udvikling af orlovsrettigheder og tiltag til forbedring af forældres fa
milie-og arbejdslivsbalance bedst sikres gennem den foreslåede yderligere
EU-reguleri ng.
Flertallet er også helt uenigt i, at Kommissionens forslag “respekterer de vel
etablerede nationale ordninger vedrørende orlov og fleksible arbejdsordninger
og muligheden for, at medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter kan aftale
de nærmere bestemmelser herom”, og at det “fuldt ud respekterer enkeltper
soners og families frihed og valg” i forbindelse med tilrettelæggelse af foræl
dreorlov.
Flertallet er derfor samlet set meget kritisk over for det fremlagte direktMor
slag og vil derfor opfordre den danske regering til under forhandlingerne aktivt
at udfordre Kommissionens argumentation vedrørende rækkevidden og effek
ten af forslagets bestemmelser.
Et mindretal (Dansk Folkeparti) finder, at forslaget strider mod nærhedsprin
cippet, idet udviklingen i orlovsrettigheder bør ske nationalt under hensyn til
de nationale traditioner. I Danmark er der en tradition for at lade arbejdsmar
kedets parter aftale sig frem til vilkår på arbejdsmarkedet, herunder f.eks. ved
rørende omsorgsorlov. Partierne finder ikke, at Kommissionen har begrundet,
Kontakt
Lotte Rickers Olesen
EU-konsulent
Dir. tlf.
+45 3337 3330
[email protected]
1/2
LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Ligestillingsudvalgets og Europaudvalgets brev af 30/6-17 til Kommissionen vedr. "Politisk udtalelse om forslag om balance i arbejdsliv og privatliv"
1774917_0002.png
hvorfor det er nødvendigt, at en yderligere udvikling af orlovsrettigheder skal
ske på europæisk plan. Beslutninger om arbejdsmarkedsforhold og spørgsmål
om fordeling af orlov i familierne bør træffes så tæt på borgerne som muligt,
således at der kan tages hensyn til nationale forskelle og individuelle ønsker.
Det skal være op til familierne selv at bestemme, hvordan forældreorloven for
deles.
Et andet mindretal (Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)
hilser forslaget velkomment, idet de finder det nødvendigt, at EU bygger vi
dere på de minimumsrettigheder, der findes i europæisk og national lovgiv
ning for at sikre en mere ligelig fordeling af forældreorloven i de europæiske
lande, hvilket er en forudsætning for øget kønsligestilling. Partierne finder, at
erfaringerne viser, at problemet med en ulige fordeling af forældreorlov og an
dre omsorgsrelaterede opgaver i hjemmet samt udfordringer i familien ved at
sikre balance mellem arbejdsliv og privatliv ikke løses bedre nationalt, idet
EU-landene er tilbageholdende med at tage initiativer på området. Forslaget
er ikke i strid med den danske model vedrørende arbejdsmarkedsforhold, da
forslaget kan implementeres af arbejdsmarkedets parter.
Et tredje mindretal (Enhedslisten) finder, at forslaget strider mod nærhedsprin
cippet, idet der ikke er tale om et grænseoverskridende problem, det ikke kan
løses af de nationale parlamenter. I Danmark er der allerede lovgivning på
barselsområdet, og det er Enhedslistens holdning, at denne bør være indrettet
således, at mødre og fædre/medmødre ligestilles, og at begge forældre har
den samme øremærkede barselsorlov. Der er dog intet til hinder for, at en så
dan lovgivning kan vedtages nationalt. Partiet finder ikke, at Kommissionen
har begrundet, hvorfor det er nødvendigt, at regulering af orlovsrettigheder
skal ske på europæisk plan.
Med venlig hilsen
L
Erik Christensen
Formand for Europaudvalget
14d3j
Karina Adsbøl
Formand for Ligestillingsudvalget
2/2