Aarhus, 27. februar 2017
Kære Mette Bock og Folketingets Kulturudvalg
Vi skriver på vegne af de historiestuderende ved Aarhus Universitet vedrørende bespa-
relserne på Statens Arkiver. Vi ved, I er bekendte med vores situation i Aarhus, og vi håber, at
I vil imødekomme vores bekymringer. Siden beslutningen om at lukke Erhvervsarkivet og
dermed flytte byens fjernlånslæsesal til Viborg, har vi advokeret for en løsning for at sikre, at
forskningsmiljøet i Aarhus ikke skulle lide overlast. Vi har på universitetet og i det historiske
miljø i byen et stærkt og rigt forskningsmiljø, hvor brugen af arkivalier og alsidig forskning i
vores fælles kulturarv og danmarkshistorie har været et stærkt fundament for vores studier
og uddannelse. Dette gælder fra den tidlige uddannelse i arkivsøgning og brug af
kildemateriale på bacheloruddannelsen i historie, til forskning og formidling på byens
museer, på universiteter og blandt amatørhistorikere. Alt sammen til gavn og berigelse for
alle i Danmark.
Vi er derfor stærkt bekymrede for den udvikling, som synes at starte med lukningen af
Erhvervsarkivet og den tilhørende fjernlånslæsesal og fortsætte med den nylige begrænsning
af fjernlån af materiale fra før 1848 og den indskrænkede åbningstid på læsesalene. Vi er
forstående overfor, at Statens Arkiver ligesom resten af kulturinstitutionerne er pålagt
besparelser, men vi mener, at beslutningen og vores problemstilling er af så alvorlig en
karakter, at den direkte strider imod arkivloven og er unødvendig uhensigtsmæssig.
På historiestudiet i Aarhus har de studerende været hårdt ramt af lukningen. Vi har talt med
en gruppe bachelorstuderende og specialestuderende, der på følgende punkter især har været
ramt:
1.
Økonomisk:
De studerende har været hårdt presset økonomisk, flere pointerede, at de
begrænsede deres besøg af økonomiske årsager.
2.
Tidsmæssigt:
Særligt de specialestuderende er hårdt pressede efter specialeperioden
blev sat ned til fire måneder. Det har konsekvenser for grundigheden, da yderligere
arkivbesøg kan være udelukket af tidsmæssige årsager. Ændringer i problem-
formuleringen eller ”blinde spor” kan udelukke brug af arkivalier, eller få den
studerende til at overskride første afleveringsfrist og aflevere til andet forsøg. Vi har
1