KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 9
Offentligt

2016

BOGEN OG LITTERATURENS VILKÅR

BOG- OG LITTERATURPANELETS ÅRSRAPPORT

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

2016

BOGEN OG LITTERATURENS VILKÅR

BOG- OG LITTERATURPANELETS ÅRSRAPPORT

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Bogen og litteraturens vilkår 2016

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

Publiceret: september 2016

Layout: Louises design v/ Louise Perlmutter

www.slks.dk/bogen-2016

Kontakt: Bog- og Litteraturpanelets sekretariat, [email protected]

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

INDHOLD

Bogen og litteraturens udvikling 2016 ................................................................................ 5

Digitaliseringen: vækst, muligheder og problemer...................................................................5

Udlån af e-bøger: interessekonflikter .......................................................................................6

Nye aktører i bogmarkedet ........................................................................................................7

Indledning......................................................................................................................... 11

Produktion af bøger .......................................................................................................... 13

1.1 Produktion af trykte bøger ..............................................................................................13

1.2 Produktion af e-bøger .....................................................................................................15

1.3 Bogproduktion i en nordisk kontekst ..............................................................................16

Forlagslandskabet 2006-2015 .......................................................................................... 18

2.1 Forlagenes produktion af skønlitteratur for voksne 2006-2015 .....................................18

2.2 Forlagenes produktion af faglitteratur for voksne 2006-2015 ........................................23

2.3 Forlagenes produktion af børne- og ungdomsbøger 2006-2015 ....................................24

2.4 Produktionsudvikling for ny litteratur i de to største forlagskoncerner ........................26

Distribution af bøger – forlag og boghandlere .................................................................. 29

3.1 Danske forlags salg af bøger...........................................................................................29

3.2 Danskernes bogkøbsvaner ..............................................................................................33

Distribution af bøger – Folkebibliotekerne ...................................................................... 35

4.1 Forholdet mellem bibliotekernes bestand af bøger og antal titler ...............................35

4.2 Bestand og udlån af bøger og lydbøger på bibliotekerne ...............................................38

4.3 E-bøger på bibliotekerne .................................................................................................40

4.4 Sammenligning af folkebiblioteksudlån i Norden...........................................................44

Forbrug af bøger............................................................................................................... 46

5.1 Læsning ...........................................................................................................................46

E-bogsudlån i Holland i europæisk perspektiv ................................................................ 54

6.1 Det offentlige bibliotekslandskab i Holland ....................................................................54

6.2 E-bogsudlån via offentlige biblioteker i Holland .............................................................55

6.3 Køb og udlån af e-bøger: tegn på ”kannibalisering”? ....................................................57

6.4 Fremtidige udviklinger ....................................................................................................58

Referencer ................................................................................................................................59

Er der brug for en balance? Udlån og salg af e-bøger i Sverige ....................................... 60

7.1 Introduktion .....................................................................................................................60

7.2 E-bogsdebatten i Sverige ................................................................................................60

7.3 Ændrede forhold eller genopblussen af gamle stridigheder?........................................62

7.4 E-bogsudlån fra offentlige biblioteker: effekter på det svenske bogmarked.................62

7.5 Trusler og muligheder .....................................................................................................64

7.6 Konklusion .......................................................................................................................65

Referencer ................................................................................................................................66

Uddybende noter til afsnit 2.4........................................................................................... 67

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

BOGEN OG LITTERATURENS

UDVIKLING 2016

Med denne årsrapport ønsker Bog- og Littera-

turpanelet igen at skabe både overblik over og

indsigt i bogen og litteraturens aktuelle udvik-

ling. Hvor diskussioner om bøger og litteratur

sædvanligvis handler om indhold og æstetik, er

rapportens hovedærinde at belyse en række af

de ydre forhold, der gør sig gældende for bøger

og litteratur, og som sætter nogle rammebetin-

gelser for udgivelse, salg, udlån og læsning af

fag- og skønlitteratur.

Vi bygger videre på sidste års rapport, der

etablerede et første, større statistisk grundlag

for at vurdere udviklingen inden for henholds-

vis produktion, distribution og forbrug af bøger.

Dette års rapport er fortrinsvis beskrivende og

dokumenterende inden for hvert af disse tre fel-

ter, men i denne indledning vil vi sammenfatte

nogle hovedtendenser i udviklingen og pege på

udviklingstræk, der også rækker ud over rap-

portens statistiske dokumentation. I sidste års

rapport pegede vi på tre overordnede og indbyr-

des forbundne udviklingstendenser på bogmar-

kedet og i litteraturens kredsløb: Digitalisering,

liberalisering og globalisering. Disse megatrends

gør sig i sagens natur fortsat gældende, og vi

skal her pege på nogle konkrete træk ved disse

udviklinger inden for de seneste år.

DIGITALISERINGEN: VÆKST,

MULIGHEDER OG PROBLEMER

Det digitale område af bogmarkedet er i vækst,

både på udgivelsessiden og blandt læserne. På

skønlitteraturens område er antallet af første-

udgaver af e-bøger steget med 83 %, fra 1.509

udgivelser i 2012 til 2.762 udgivelser i 2015. På

faglitteraturens område er stigningen på 70,4 %

i den tilsvarende periode, fra 970 førsteudgaver

som e-bøger i 2012 til 1.653 i 2015. Store forlag

som Gyldendal og Lindhardt og Ringhof spiller

en væsentlig rolle i denne udvikling; eksempel-

vis har Gyldendal næsten fordoblet antallet af

e-bogsudgivelser fra 375 e-bogstitler i 2014 til

736 e-bogstitler i 2015. Lindhardt og Ringhof

udmeldte i 2015 en ambitiøs digitaliseringsstra-

tegi om at udgive 15.000 e-bogstitler i løbet af

to år, og forlaget People’sPress har udmeldt en

målsætning om at fordoble den digitale del af

omsætningen. Det er dog langt fra alle e-ud-

givelser, der rummer ny litteratur. I disse år

foregår der en betydelig genudgivelse af ældre

litteratur, og man kan iagttage en voksende

kommerciel kamp om ’bagkataloget’, dvs. sik-

ringen af digitale rettigheder til litteratur, der

allerede er udgivet på papir, og som fortsat kan

have kommerciel værdi. Det er fortsat en bety-

delig hæmsko for vurderingen af den digitale

udvikling, at den eksisterende registrerings-

metode ikke gør det muligt at se på bogtitler

på tværs af udgivelsesform; det er således ikke

muligt at vurdere, i hvor stort omfang væksten i

antal titler skyldes, at en bog udgives som både

e-bog og trykt bog.

Også på læsersiden finder man en voksende

interesse for digitale udgivelser. Det er fortsat

mere end halvdelen af danskerne (60,6 %), der

aldrig læser i e-bøger, men 9,2 % af danskerne

læser i 2015 e-bøger mindst én gang om ugen

mod 8,4 % i 2014. Sammenlignet med andre

skandinaviske lande er e-bogslæsning mere

udbredt i Danmark. Gennem hele 2015 har

bibliotekernes udlån af e-bøger været stigende

på eReolen, men som følge af, at en række større

forlag ophørte med at stille e-bøger til rådighed

for eReolen fra årsskiftet 2015/16, faldt udlånet

til et lavere niveau i foråret 2016; og i måneder-

ne marts til juli har e-bogsudlånet hver måned

været lavere end den tilsvarende måned året før.

En bemærkelsesværdig udvikling er den

digitale lydbogs ’stille revolution’. For nogle

år siden var lydbogen fortrinsvis et medie for

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

personer med læsevanskeligheder, hvad enten

det drejede sig om synshandicappede eller børn,

der endnu ikke havde lært at læse. I dag oplever

lydbogen en renæssance og har fået en langt

bredere målgruppe. På eReolen er antal udlånte

netlydbøger i første halvår 2016 større end antal

udlånte e-bøger, og denne vækst sker endog på

baggrund af et væsentligt lavere antal tilgænge-

lige lydbogstitler på eReolen sammenlignet med

antal e-bogstitler. Også kommercielt er lydbøger

i fremgang. Danske Forlag (tidl. Forlæggerfor-

eningen) rapporterer, at det digitale salg af lyd-

bøger steg fra 38,3 mio. kr. i 2014 til 49,8 mio. kr.

i 2015. Netlydbøger sælges også i abonnement,

og på dette marked er det svenskejede Storytel

den absolut vigtigste spiller i Danmark. Story-

tel driver lydbogstjenester i Sverige, Danmark,

Norge, Finland, Polen og Holland, og i 2016

opkøbte Storytel den eneste reelle konkurrent i

Danmark på dette marked, e-bogs- og e-lydbog-

stjenesten Mofibo. Ved den lejlighed fik Storytel

adgang til omkring 40.000 nye abonnenter fra

Mofibo.

Udbredelsen af mobiltelefoner og tablets

har medvirket til at gøre lydbogen til et mere

tilgængeligt medium, hvilket betyder, at litte-

raturen kan opleves i andre situationer og på

andre tidspunkter, end læsningen af den fysiske

bog sædvanligvis har tilladt. Det er også muligt,

at selve lydbogsformatet og salget af lydbøger i

abonnement kan bidrage til udvikling og foran-

dring af litteraturens form og indhold. Storytel

udskrev eksempelvis en konkurrence i 2016,

hvor danske forfattere blev opfordret til at kom-

me med bud på føljetonfortællinger til lydbøger.

I sig selv er føljetonen et gammelt format, men

det får fornyet aktualitet med streamingtjene-

ster, der har en interesse i at producere stof, der

får brugeren til at forny sit abonnement.

Trods en fremadskridende digitalisering

har danske forlag imidlertid problemer med at

skabe indtjening på e-bøger. Danske Forlag kan

således rapportere om en tilbagegang i omsæt-

ning på e-bøger på knap 10 % fra 2014 til 2015.

Til gengæld er der en betydelig vækst inden

for digitale læremidler til skoler og gymnasier,

hvilket bl.a. skal ses på baggrund af en stor-

stilet satsning i stat og kommune på øget brug

af it i skolevæsenet. Dette er en medvirkende

årsag til, at danske forlags aktiviteter inden

for læremidler som helhed, dvs. både trykte

og digitale udgivelser, i 2015 er vokset til at

udgøre mere end en tredjedel af omsætningen.

I de sidste par år er skøn- og faglitteraturens

Bogen og litteraturens vilkår 2016

andel faldet til omkring halvdelen af den totale

omsætning.

Den offentlige satsning på it i skolesystemet

og væksten i salget af digitale lærebogsmidler

afspejler en mere dybtgående forandring af,

hvad vi skal forstå ved en lærebog. Den typiske

lærebog indkøbt i klassesæt har fået konkur-

rence fra skoleabonnement på læringsportaler.

Hvor udviklingen tidligere gik i retning af, at

man skulle udvikle supplerende digitalt ind-

hold til den fysiske lærebog, ser vi i dag i højere

grad, at det digitale læringsmiljø som helhed er

omdrejningspunktet. Her er ikke bare tekster,

men forskellige typer af videnressourcer tænkt

ind i samlede pædagogiske forløb med fx tilhø-

rende opgaver og samarbejdsrum. Det indebæ-

rer alt andet lige, at produktionen af en lærebog

kræver flere ressourcer og i mindre grad er en

enkeltmandsaktivitet. Den digitale teknologi gør

principielt langt mere stof tilgængeligt for både

lærer og elev, men samtidig afgrænser de nye

læringsportaler ofte et sæt af tekster og udøver

dermed en ny form for gatekeeping i skolen.

UDLÅN AF E-BØGER:

INTERESSEKONFLIKTER

Vanskelighederne med at få skabt en forret-

ningsmodel for e-bøger har ikke mindst ført til

en konflikt mellem bibliotekerne og visse forlag

omkring det digitale udlån på eReolen. Stri-

den drejer sig især om valg af udlånsmodeller.

Den digitale teknologi giver mulighed for en

ubegrænset adgang, mens en markedsmæssig

tilgang vil begrænse udlånet af især populære

titler for derved at sikre, at der også er kom-

mercielt basis for at producere og sælge e-bøger.

Nogle forfattere har også været kritiske over for

væksten i eReolens udlån. Allerede i 2012 førte

konflikten til et regulært brud, hvor en ræk-

ke forlag trak sig, herunder større forlag som

Gyldendal og Politikens Forlag, og for en tid var

der to konkurrerende digitale udlånssystemer,

bibliotekernes eReolen og forlagenes ebib.dk. I

slutningen af 2014 genindtrådte forlagene igen

i eReolen, hvilket forøgede antallet af tilgænge-

lige titler, og resultatet var en betydelig vækst

i udlånet. Som nævnt forlod flere forlag igen

eReolen ved udgangen af 2015.

Den endelige balance mellem det kommer-

cielle e-bogsmarked og bibliotekernes e-bogsud-

lån er langtfra fundet, og parterne diskuterer

fortsat, hvor den skal være. Ved at kigge på

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

antallet af kommercielle styksalg og antal bib-

lioteksudlån både for den fysiske bog og e-bo-

gens vedkommende giver panelet i rapporten et

elementært overblik over forholdet, der viser, at

der både i 2014 og 2015 er flere udlån pr. solgt

eksemplar for de fysiske bøgers vedkommende,

end der er for de digitale bøger. Samtidig kan

man konstatere en mindre stigning både for

de fysiske bøger og e-bøgernes vedkommende i

ratioen mellem udlån og salg.

Til at belyse nogle af de problemer, der gør

sig gældende i forholdet mellem bibliotekernes

ønske om at digitalisere og private aktørers

interesse i at udvikle et kommercielt marked for

e-bøger, afholdt Bog- og Litteraturpanelet et of-

fentligt seminar den 3. maj 2016. Her blev også

udenlandske erfaringer med e-bogsudlånets mu-

lige kannibalisering af det kommercielle e-bogs-

marked behandlet. Professor Frank Huysmans

fra Amsterdams Universitet, Holland, pegede i

sit bidrag på, at den hollandske erfaring taler

for, at kannibaliseringen af det kommercielle

e-bogsmarked fra biblioteksudlån er begrænset;

men her skal det medtænkes, at antallet af til-

gængelige e-titler i det hollandske biblioteksvæ-

sen er markant mindre sammenlignet med det

danske. Professor Elena Maceviciute fra Borås

Universitet, Sverige, pegede i sin analyse bl.a.

på, at de involverede aktører ikke altid handler

rationelt. Usikkerheden knyttet til den aktu-

elle udviklings mulige konsekvenser får nogle

aktører til at bremse igangværende initiativer

for at forsvare eksisterende positioner, mens

andre bruger uforholdsmæssig stor energi på at

udvikle områder, der indtil videre kun fylder en

beskeden del af virksomheden. Læs nærmere om

de to forskeres vurderinger i de to essays knyt-

tet til denne årsrapport i kapitel 6 og 7.

Et andet område af bibliotekernes virksom-

hed, der har været stærkt debatteret på det se-

neste, er bibliotekernes voksende materialekas-

sation. Samlet set viser tallene, som panelet kan

fremlægge her i rapporten, at der trods kassati-

onen er flere titler på folkebiblioteket i dag end

for fire år siden, men at de findes i færre eksem-

plarer. Selvom der er næsten 40.000 titler, som

er fuldstændig forsvundet fra bibliotekerne i

perioden, gør det løbende bogindkøb, at udbud-

det af titler er steget med 1.052 siden 2012.

NYE AKTØRER I BOGMARKEDET

Den liberalisering, bogmarkedet har gennem-

gået, har ikke mindst åbnet op for, at bøger kan

sælges af andre end de traditionelle boghandle-

re. Den langsigtede tendens siden årtusindeskif-

tet har også været, at den fysiske boghandel er i

tilbagegang, mens supermarkeder og online-bog-

handlere er i fremgang. Stadig flere bøger sæl-

ges over internettet eller købes i forbindelse med

den daglige indkøbstur i supermarkedet. Når

det gælder danskeres køb af udenlandsk skøn-

og faglitteratur, har danske boghandlere tillige

konkurrence fra store selskaber som Amazon og

Apple. Den fysiske boghandel står dog fortsat for

en betydelig del af salget; Boghandlerforenin-

gens undersøgelse fra februar 2016 peger på,

at knap halvdelen af danskerne foretog deres

seneste bogkøb i en fysisk boghandel.

Den kvantitative vækst i salget uden om

boghandlerne er dog kun én side af udviklingen.

Der foregår tillige en række kvalitative foran-

dringer, som på sigt kan vise sig endnu mere

betydningsfulde. Med online-distributører af

litteratur som netboghandelen Saxo og stream-

ingtjenesten Mofibo forandres både aktører og

forretningsmodeller. Saxo er ud over sin hoved-

aktivitet som internetboghandel for både trykte

og digitale bøger tillige ved at bevæge sig ind

på forlagsområdet og sælger tjenesteydelser

til forfattere, der selv ønsker at udgive bøger.

Derudover eksperimenterer Saxo med at udvikle

nye former for bøger og tiltrække nye forfattere.

Et eksempel på dette er projektet Metro Lit-

teratur, der nu er blevet afholdt på femte år. I

samarbejde med Københavns Metro afholdes en

talentkonkurrence for nye forfattere, og vinder-

ne får deres noveller publiceret i onlineudgaver,

der kan downloades frit af rejsende i metroen.

På denne måde skabes erfaringer med nye pub-

licerings- og distributionsformer, der er tilpasset

nye brugssituationer, samtidig med at Saxo gør

reklame for sig selv.

Med Mofibo og andre abonnementstjenesters

fortsatte vækst er en forandring af selve salget

og forbruget af bøger undervejs. I modsætning

til det traditionelle bogsalg, der foregår stykvis,

køber brugeren her ubegrænset adgang til et

helt bibliotek af bøger, som han eller hun ikke

ejer, men alene har brugsret til i en given perio-

de. Herved forskydes opmærksomheden fra den

enkelte bogs værdi til det samlede biblioteks

attråværdighed i forbrugerens øjne. Hvis bibli-

oteket fortsat skal have værdi for læseren, skal

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

det rumme tilstrækkeligt med nye og varierede

titler til, at der altid kan findes noget interes-

sant at begynde på. Konkret betyder det også, at

et forlag først har solgt sin bog til abonnements-

tjenesten, når læseren har læst en vis procentdel

af bogen. Dette er radikalt anderledes end det

sædvanlige styksalg over boghandlerdisken,

hvor det kommercielt er underordnet, om kun-

den faktisk ender med at åbne bogen og læse

den. Fremkomsten af sådanne kommercielle

’biblioteker’ indebærer tillige, at det offentlige

biblioteksvæsen og ikke mindst eReolen har

fået en meget direkte konkurrent om læsernes

opmærksomhed.

Man finder også en række hybridmodeller

mellem Mofibos ’all you can read’-model og det

traditionelle styksalg. Internetboghandlere som

Saxo og Plusbog.dk tilbyder særlige medlemska-

ber, hvor man via en månedlig abonnements- el-

ler medlemsafgift får adgang til at købe bøger

til en stærkt reduceret pris. Herved formindskes

indtjeningen på selve den fysiske eller digitale

bog til fordel for selve medlemsbetalingen, hvor-

for man i tillæg til selve udbuddet af bøger også

ser en udvikling af særlige medlemstjenester,

der skal holde på kunderne. På nogle punkter

minder dette om traditionelle bogklubber, men

udbuddet af bøger til særlig medlemspris er

ikke forbeholdt nogle få titler om måneden, men

trækker på et meget større katalog.

De traditionelle forlag og boghandlere har

fået nye konkurrenter, og årets rapport belyser,

i hvilket omfang forlagenes produktion af fag-

og skønlitteratur har ændret sig. Antallet af

udgivere af skønlitteratur for voksne er steget

med næsten 50 % i løbet af de sidste ti år, og

det skyldes ikke mindst, at der er kommet flere

selvudgivere og enkeltmandsforlag. I 2006 stod

de ti største udgivere af ny skønlitteratur for

57,8 % af årets nye titler. I 2015 er de ti stør-

ste udgivere af ny skønlitteratur ansvarlig for

54,5 % af den nye skønlitteratur. Men der er

sket en betydelig udskiftning i top-ti over de

mest udgivende forlag. Hvis vi ser på de ti stør-

ste udgivere i 2006 og følger deres produktion af

nyudgivelser frem til 2015, faldt deres andel af

nyudgivelser på bogmarkedet til 19,3 % i 2015.

Blandt de ti største forlag for nyudgivelser af

skønlitteratur i 2015 ser vi forlag som Mellem-

gaard og Books on Demand, hvilket peger på,

at selv- og medudgivere er kommet til at spille

en større rolle på bogmarkedet, i det mindste

hvad angår titeludbuddet. Væksten i antallet af

nye titler sker således også som følge af, at nye

Bogen og litteraturens vilkår 2016

aktører med andre publiceringsmodeller har

vundet indpas. Nogle af de eksisterende større

forlag har i mellemtiden også vokset sig endnu

større. Eksempelvis opkøbte Gyldendal i 2016

Nyt Nordisk Forlag. Der er en beskeden tilbage-

gang i gruppen af mellemstore forlag, her målt

på antallet af udgivelser pr. år. Faldet i udgivere,

der udgiver mellem 11 og 50 titler årligt, er på 2

procentpoint i perioden 2006-2015, fra 84 udgi-

vere (ud af i alt 791) i 2006 til 74 udgivere (ud af

i alt 860) i 2015.

Tilkomsten af nye forlag generelt samt pla-

ceringen af forlag som Mellemgaard og Books

on Demand i top-ti, hvad angår udgivelse af nye

skønlitterære titler, peger på en igangværende

fornyelse af forlagsbranchen. Når det gælder

selvudgiverforlagenes øgede rolle for titelud-

buddet, kan vi desuden tale om en strukturel

forandring, hvor selve dét at udgive en bog

ændrer karakter. Hos selvudgiverforlagene må

forlagets sædvanlige redaktionelle rolle i et vist

omfang vige for en mere forfatterdreven udgivel-

sespolitik. Samtidig bliver deres udgivelser ikke

i samme omfang en del af det etablerede litte-

rære kredsløb og den almenkulturelle offentlig-

hed. Som man kan se i denne rapport, indkøbes

selvudgiverne ikke af bibliotekerne i nær sam-

me grad som titler fra de etablerede forlag, og

selvudgiverne anmeldes også kun sjældent i de

traditionelle trykte medier. En selvudgiverfor-

fatter må derfor i langt højere grad selv arbejde

for at blive synlig i en fælles offentlighed og risi-

kerer i langt højere grad aldrig at blive det. Hvis

synlighed da er intentionen – for nogle selvudgi-

vere er synlighed ikke en vigtig ambition.

Mange af forandringerne på bogmarkedet

i form af nye forretningsmodeller og digitale

tiltag har været inspireret af den globale udvik-

ling, men endnu har udenlandske aktører ikke

for alvor vundet indpas på det danske bogmar-

ked. Der har dog været forhandlinger mellem

forskellige danske forlag og Amazon med hen-

blik på i første omgang at sælge danske e-bø-

ger gennem Amazon. I givet fald vil Amazons

indtræden kunne få betydelige konsekvenser

for hele distributionsleddet og prisdannelsen på

bøger; Amazon har ved sin indtræden på andre

markeder været kendt for at sænke prisniveauet

betydeligt og udkonkurrere en del af de eksiste-

rende aktører på bogmarkedet. I diskussionen af

Amazons mulige aftaler med danske forlag har

spørgsmålet om Amazons særlige ’price parity

klausul’ især påkaldt sig opmærksomhed; denne

klausul, hvis lovlighed også på EU-plan er til

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

debat, tilsiger, at forlagene forpligter sig til ikke

at sælge bøger til lavere priser, end hvad Ama-

zon kan opnå. En sådan klausul vil give Amazon

en betydelig konkurrencefordel i det danske

marked, men det er i skrivende stund uafklaret,

hvorvidt Amazon kommer til at indgå aftaler

med danske forlag.

Udviklingen i det danske bogmarked har i

det forløbne år primært forstærket allerede eksi-

sterende tendenser, herunder digitaliseringen og

fremvæksten af nye aktører i bogmarkedet. Når

det gælder udbuddet af nye skønlitterære titler,

ser udviklingen positiv ud, mens den for faglit-

teraturens vedkommende er negativ; det sidste

afspejler dog sandsynligvis internettets voksen-

de betydning som informationskilde for befolk-

ningen, hvilket gør visse typer af faglitteratur

mindre oplagte at udgive. I det omfang diver-

sitet kan siges at være en kvalitet i sig selv, er

udviklingen således positiv for skønlitteraturens

vedkommende. Man kan dog hverken bedømme

diversitet og kvalitet alene ved at se på udbud-

det. Ikke mindst i kulturpolitisk henseende er

det afgørende for både kvalitet og diversitet, at

den er til stede i alle led af bogen og litteratu-

rens kredsløb, fra produktion over distribution

til konsumption.

I en række kommende særrapporter og arran-

gementer vil Bog- og Litteraturpanelet prøve at

belyse nogle vigtige aspekter i alle de nævnte

tre led:

• en analyse af danske forfatteres økonomiske

forhold vil belyse det materielle grundlag for

selve produktionen af fag- og skønlitteratur

samt oversættelsen af litteratur

• en analyse af boghandleres og supermarke-

ders bogsortiment vil give grundlag for at

vurdere og sammenligne volumen og genre-

mæssig diversitet hos de to typer forhandlere

• et seminar den 6. december 2016 om kvali-

tetskriterier i vurderingen af litteratur vil

bl.a. belyse de etablerede anmelderes forståel-

ser af kvalitet og anmeldelsers betydning for

danskernes valg af litteratur

• en udredning af eksisterende statistiske kil-

der til belysning af læsning af bøger i Norden

vil skabe et første grundlag for at vurdere

danskernes læsning i et komparativt perspek-

tiv samt give afsæt for anbefalinger til en

bedre dansk og nordisk statistik for læsning

af bøger.

Bog- og Litteraturpanelet, 21. september 2016

Stig Hjarvard, formand (professor ved Institut

for Medier, Erkendelse og Formidling ved

Københavns

Universitet)

Gitte Balling (lektor ved IVA, Københavns

Universitet)

Kjell Bohlund (forlagskonsulent og tidligere

adm. direktør for den svenske Norstedt-kon-

cern)

Rasmus Grøn (lektor ved Institut for Kommuni-

kation ved Aalborg Universitet)

Anne-Marie Mai (professor i dansk litteratur

ved Syddansk Universitet)

Tue Andersen Nexø (lektor i litteraturvidenskab

ved Københavns Universitet og anmelder ved

Information).

Rasmus Rex (postdoc ved Roskilde Universitet)

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

INDLEDNING

Bog- og Litteraturpanelet inddeler ligesom

sidste år gennemgangen af den eksisterende

statistik på det danske bogmarked i tre faser:

produktionsfasen, distributionsfasen og for-

brugsfasen.

Med

produktion

tænkes der på det først led i

bogens ”liv”. Panelet kigger nærmere på, hvilke

bøger der udgives i Danmark, herunder hvordan

de fordeler sig på genrer og medietyper (fx trykt

bog, e-bog eller lydbog). Det allerførste led i

produktionsfasen handler i sagens natur om for-

fatterens produktion af litteratur. Der foreligger

imidlertid ikke data til belysning af forfatter-

standen fx med hensyn til arbejdsvilkår. Panelet

har derfor igangsat netop sådan en undersøgel-

se, som publiceres i november 2016.

Distributionen

af litteratur vedrører de bran-

che- og markedsmæssige aspekter af litteratu-

rens kredsløb. Panelet kan med de forhånden-

værende data belyse omsætnings- og salgstal for

den samlede forlagsbranche, ligesom der findes

undersøgelser af danskernes bogkøbsvaner.

Salgstal for de enkelte bogtitler findes stadig

ikke.

Forbrugsfasen

vedrører læsning af litteratur,

herunder hvordan udviklingen i danskernes

læsevaner ser ud, men også udviklingen i biblio-

tekernes udlån af litteratur adresseres i denne

fase.

En række af de statistikker, der præsenteres i

rapporten, er opdateringer af sidste års stati-

stikker. Men der er også tilvejebragt helt nye

statistiske oplysninger om det danske bogmar-

ked til denne års rapport. I kraft af en analyse

af data bag bogproduktionsstatistikken har

panelet undersøgt udviklingen i det danske

forlagslandskab og redegør for, hvor meget de ti

største forlag fylder i den samlede bogprodukti-

on henover en tiårig periode. Data herfra holdes

op imod data, der belyser antallet af anmeldel-

ser i danske dagblade og biblioteksindkøb, hvor-

med der kan gives en indikator for de pågælden-

de forlags repræsentation i det, vi kan kalde den

litterære offentlighed i Danmark. Vi kan på den

baggrund se, hvilke forlag der har lettest ved at

få eksponeret deres titler for de danske læsere.

Figur 1:

Oversigt over rapportens statistikker, opdelt i produktion, distribution og forbrug

Produktion

Distribution

Forbrug

• roduktion af bøger (trykte

bøger og e-bøger)

• dvalgte forlags andel af

bogproduktionen

• ordisk sammenligning af

bogproduktion

• msætnings- og salgstal for

de danske forlag

• Danskernes bogkøb

• ibliotekernes indkøb, be-

holdning og udlån af bøger

(e-bøger og trykte bøger)

• ordisk sammenligning af

bibliotekstal

• Danskernes læsevaner

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

I panelets belysning af bibliotekernes rolle i det

litterære kredsløb har panelet suppleret tallene

for, hvor mange bogeksemplarer bibliotekerne

har stående, med oplysninger om antallet af tit-

ler tilgængelige på bibliotekerne. På den måde

tilvejebringer panelet ny information til belys-

ning af spørgsmålet om, hvorvidt bibliotekernes

bogkassationer medfører mindre diversitet i

udbuddet af litteratur til borgerne. Derudover

har panelet sammenlignet folkebibliotekernes

og eReolens udlånstal med Danske Forlags tal

for årets samlede styksalg fra 2014 og 2015 for

på den måde at lave en elementær belysning

af forholdet mellem lån og salg. Endelig har

panelet til rapporten udarbejdet en sammenlig-

ning af danske og øvrige nordiske landes tal for

bogproduktion og for bibliotekernes bogbestand

og udlån.

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

PRODUKTION AF BØGER

Produktionen af ny skønlitteratur skrevet på

dansk har nu været stigende tre år i træk. Ly-

rikken er den genre, der oplever størst stigning.

Voksenlitteraturen fylder markant mere i udgi-

velsesbilledet for e-bøgerne, end det er tilfældet

for de trykte bøger.

1.1 PRODUKTION AF TRYKTE BØGER

Kigger vi på den del af produktionen af trykte

bøger, der er tiltænkt det kommercielle marked

kan man konstatere en stigning i produktionen

af skønlitteratur (se

figur 2).

Såvel oversatte

som danske værker ligger på det højeste niveau

i den periode, som tallene dækker, og udgivelsen

af ny skønlitteratur skrevet på dansk er steget

med mere end 50 % i perioden.

Udgivelsen af faglitteratur skrevet på dansk

er omvendt kendetegnet ved nogle mindre ud-

sving i perioden, men der er dog en lille stigning

at spore fra 2014 til 2015, og i 2015 er antallet

af producerede titler en smule højere end i 2009

og 2010. Kurven over oversat faglitteratur er

ikke præget af de store udsving i perioden.

Hovedpointer i kapitlet:

• Produktionen af ny dansk skønlitteratur

er steget med mere end 50 % siden 2009

• Produktionen af lyrik udgivet i fysisk

bogform er steget med 60 % siden 2009

• Produktionen af lyrik i e-bogsform er

steget fra 41 titler i 2012 til 174 i 2015

• Halvdelen af den udgivne skønlitteratur

og 72 % af faglitteraturen er skrevet på

dansk

Dvs. fraregnet videnskabelige rapporter, årsrapporter fra myndigheder

o.l., som også fremgår af bogproduktionsstatistikken.

Figur 2:

Kommercielle, trykte førsteudgaver, danske og oversatte titler

Antal titler

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

Dansk skønlitteratur

2010

2011

Dansk faglitteratur

2012

2013

Oversat skønlitteratur

2014

2015

Oversat faglitteratur

Kilde: Danmarks Statistik, bogproduktionsstatistikken BOG06.

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 3: Kommercielle, nye faglitterære titler skrevet på dansk fordelt efter emne (top 10)

2009

Personalhistorie. Genealogi

Uddannelse. Opdragelse. Under-

visning. Folkeoplysning

Medicin. Sundhedsvidenskab

Lov og ret. Lovgivning

Hjem og husholdning

Teknik i alm.

Forlystelser. Spil. Idræt

Samfundsvidenskaberne i alm.

Økonomi

Sprog

295

186

124

121

100

2010

285

157

149

111

2011

360

163

205

126

119

125

107

2012

312

138

161

160

103

2013

308

117

172

145

2014

295

163

131

140

2015

327

152

142

151

117

Udvikling 09–15

110,8 %

81,7 %

114,5 %

61,2 %

151,0 %

110,4 %

180,0 %

103,1 %

91,2 %

82,6 %

Kilde: Danmarks Statistik, bogproduktionsstatistikken BOG06.

Figur 4: Kommercielle trykte førsteudgaver fordelt efter originalsprog

Skønlitteratur

2009

2010

1.040

154

768

106

163

2.328

2011

1.231

153

547

120

174

2.346

2012

1.189

161

697

104

155

2.420

2013

1.226

148

728

105

182

2.571

2014

1.374

171

719

104

121

168

2.729

2015

1.503

163

754

151

209

2.966

Faglitteratur

2009

2.094

620

105

3.018

2010

2.152

537

108

2.989

2011

2.574

520

3.385

2012

2.336

590

127

3.233

2013

2.259

553

108

3.097

2014

2.226

566

103

3.071

2015

2.271

569

3.153

Dansk

Svensk

Norsk

Engelsk/amerikansk

Tysk

Fransk

Andre sprog

I alt alle sprog

958

130

868

121

190

2.384

Kilde: Danmarks Statistik, bogproduktionsstatistikken BOG06.

Kigger man nærmere på emnerne

for

nyudgivne danske fagbøger (figur

3),

viser det

sig, at visse emner har oplevet en betragtelig

tilbagegang fra 2009 til 2015, heriblandt bøger

om ’Lov og ret. Lovgivning’, ’Uddannelse. Opdra-

gelse. Undervisning. Folkeoplysning’ og ’Sprog’.

De emner, der har oplevet størst fremgang i

perioden, er ’Forlystelser. Spil. Idræt’, ’Hjem og

husholdning’ og ’Medicin. Sundhedsvidenskab.’

Inddeles produktionen af skøn- og faglittera-

tur efter det sprog, som udgivelsen oprindeligt

er skrevet på (figur

4),

kan man se, at ca. halv-

delen af den skønlitterære produktion udgøres

af titler skrevet på dansk

. Den anden halvdel

domineres først og fremmest af titler, der er

Emneinddelingen stammer fra Dansk BiblioteksCenters klassificering

af materialet.

Bemærk, at Danmarks Statistik ved publikationen af et års bogpro-

duktionsstatistik korrigerer data fem år bagud i tiden, og at der derfor

i tabellerne vil være små forskydninger i forhold til de tabeller, som

optræder i Bog- og Litteraturpanelets rapport fra 2015.

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 5: Kommercielle skønlitterære trykte førsteudgaver fordelt efter genrer

2009

Digte

Skuespil

Romaner/noveller

Humor/tegneserier

Digte for børn

Børnekomedier

Fortællinger for børn

Humor/tegneserier for børn

I alt

113

880

1.183

2.384

2010

114

889

1.126

2.328

2011

193

828

1.152

2.346

2012

137

984

1.116

2.420

2013

146

1.030

1.229

2.571

2014

183

985

1.394

2.729

2015

181

1.057

1.558

2.966

Kilde: Danmarks Statistik, bogproduktionsstatistikken BOG06.

oversat fra engelsk/amerikansk, herefter følger

svensk og tysk (hvis man ser bort fra blan-

dingskategorien andre sprog). Forholdsmæssigt

er andelen med engelsk/amerikansk som oprin-

deligt sprog dog faldet fra at udgøre 36,4 % af

den samlede mængde udgivne skønlitteratur i

2009 til at udgøre 25,4 % i 2015.

For faglitteraturens vedkommende fylder tit-

ler skrevet på dansk 72 % i 2015. Titler oversat

fra engelsk/amerikansk fylder næstmest, hen-

holdsvis 18 % i 2015 og 20,5 % i 2009.

Ved at dykke ned i de genrer, som tilsammen

udgør den nye skønlitterære produktion (figur

5),

bliver det tydeligt, at den især udgøres af

børnelitteratur og romaner/noveller for voksne

(hhv. 52,5 % og 35,6 % af produktionen i 2015).

Både voksenlitteraturen og børnelitteraturen er

steget siden 2009 (romaner/noveller for voksne

med 20 % siden 2009, fortællinger for børn med

31,7 %). Produktionen af digte (for voksne) er

både i 2014 og 2015 på et niveau, der ligger væ-

sentligt over 2009, og er således steget med 60 %

siden 2009.

1.2 PRODUKTION AF E-BØGER

Det er ikke muligt med de tilgængelige data at

afgøre, hvorvidt en e-bog også er udkommet som

trykt bog. Det betyder, at

figur 6 og 7

både inde-

holder e-bøger, der også er udkommet på tryk i

samme år, og e-bøger, der baserer sig på ældre

fysiske forlæg. Det sidste bliver stadig mere hyp-

pigt i takt med den digitaliseringsproces af det

såkaldte bagkatalog, der finder sted i disse år,

som indebærer, at en række af forlagenes ældre

titler udkommer i nye e-bogsudgaver.

Ovenstående taget i betragtning samt det

forhold, at e-bogen stadig er et forholdsvis nyt

medie, er det ikke overraskende, at antallet af

producerede e-bøger stiger markant i disse år.

Den totale produktion af skønlitterære

e-bøger er steget med 83 % fra 2012 til 2015.

Stigningen for skønlitterære e-bøger skrevet

på dansk er på 73,9 % i perioden (figur

6).

For

faglitteraturens vedkommende er den generelle

stigning på 70,4 % i perioden, og den del af fag-

litteraturen, der har dansk som originalsprog,

er steget med 56,9 % fra 2012 til 2015. Som det

også var gældende for den trykte del af litteratu-

ren, oversættes der også for e-bøgernes vedkom-

mende mest fra engelsk og amerikansk.

Den nye skønlitterære e-bogsproduktion

udgøres hovedsageligt af romaner/noveller

(59,1 % i 2015) og fortællinger for børn (32,8 %).

Dermed forholder det sig omvendt af den trykte

skønlitterære produktion, hvor det var fortæl-

linger for børn, der dominerede, og det tyder

på, at e-bogsmediet (indtil videre) i højere grad

henvender sig til voksne end til børn. Yderligere

er det værd at bemærke, at lyrikken (for voksne)

ser ud til at have taget e-bogsmediet til sig, og

antallet af udkomne titler er mere end firedoblet

i perioden.

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 6: Kommercielle førsteudgaver af e-bøger fordelt efter originalsprog

Skønlitteratur

2012

Dansk

Svensk

Norsk

Engelsk/amerikansk

Tysk

Fransk

Andre sprog

I alt alle sprog

980

107

276

1.509

2013

1.195

120

417

1.951

2014

1.342

116

466

2.145

2015

1.704

179

123

587

2.762

2012

835

970

Faglitteratur

2013

1.050

225

1.382

2014

1.150

201

1.440

2015

1.310

210

1.653

Kilde: Danmarks Statistik, bogproduktionsstatistikken BOG06

Figur 7: Kommercielle skønlitterære førsteudgaver af e-bøger fordelt efter genrer

2012

Digte

Skuespil

Romaner/noveller

Humor/tegneserier

Digte for børn

Børnekomedier

Fortællinger for børn

Humor/tegneserier for børn

I alt

952

–

483

1.509

2013

1.106

–

726

1.951

2014

1.294

–

687

2.145

2015

174

1.633

–

906

2.762

Kilde: Danmarks Statistik, bogproduktionsstatistikken BOG06.

1.3 BOGPRODUKTION I EN NORDISK

KONTEKST

Ved at sammenstille oplysninger om antallet af

titler indleveret til optagelse i nationalbiblio-

grafierne, som er de officielle fortegnelser over

de bøger, der udkommer hvert år, i de øvrige

nordiske lande, kan man sammenligne udviklin-

gen i den danske bogproduktion med det øvrige

Norden. Da opgørelserne konstrueres på forskel-

Bogen og litteraturens vilkår 2016

lig vis fra land til land, anvendes der indekstal i

figur 8

for at skabe et sammenligningsgrundlag,

der er uafhængigt af landenes registrerings-

praksis.

Især Norge, Sverige og Danmark har haft en

nogenlunde stabil udvikling i bogproduktionen

af trykte bøger. Islands udvikling er præget af

tilbagegang i perioden efter 2009, formentlig

pga. finanskrisen, men kurven viser dog en

opadgående tendens i 2014 for så at falde igen i

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 8:

Indeks over trykt bogproduktion i Norden (2011 = 100)

Indeks. 2011=100

120

110

100

2011

2012

Danmark

Island

2013

Finland

2014

Sverige

2015

Norge

120

110

100

Kilder: Sverige: http://www.kb.se/dokument/2015.pdf, Island: https://landsbokasafn.is/uploads/arsskyrslur/arsskyrsla_2014_enska.pdf,

Finland: http://www.doria.fi/bitstream/handle/10024/123276/Publikationsstatistik%20B%c3%b6cker%202000-.pdf?sequence=2,

Norge: http://www.nb.no/Om-NB/Pliktavlevering/Hvorfor-plikt vlevere/Statistikk-2010-2014,

Danmark: Bogproduktionsstatistikken BOG02.

2015. Den finske registreringspraksis er præget

af en forsinkelse, så det seneste

2012

mangler ca.

år

2011

1.500 registreringer, som først medregnes ved

udgivelsen af tallene for 2015. Ser man således

bort fra 2014, er de finske tal også meget stabile

i perioden.

I øvrigt er det værd at bemærke, at det

svenske nationalbibliotek fremadrettet vil lave

statistik over selvudgivelser

. Det kunne være

interessant, hvis Dansk BiblioteksCenter un-

dersøgte mulighederne for en lignende prak-

sis herhjemme, så danske selvudgivelser kan

sammenlignes i skandinavisk kontekst. Med til

billedet hører her, at det kan være vanskeligt at

definere, hvad en selvudgivelse præcist er.

2013

2014

2015

I ”Utgivningspuls 2015 – Nationalbibliografin i siffror” står der: ”Nytt

från 1 juli 2015 är att all egenutgiven litteratur märks upp i nationalbib-

liografin för att kunna analysera den närmare i kommande årsstatistik.

Egenutgiven skönlitteratur klassificeras med Deweykod. Egenutgiven

facklitteratur klassificeras med Deweykod om titeln eller författaren

tidigare är förlagsutgiven”.

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

FORLAGSLANDSKABET 2006-2015

Der er kommet flere nye forlag til, og de tra-

ditionelle spillere fylder mindre i den samlede

produktion end for ti år siden. De nye spillere har

dog svært ved at finde vej til bibliotekerne og til

avisernes boganmeldelser.

Hovedpointer i kapitlet:

• Andelen af udgivere, der blot udgiver én

udgivelse om året, ligger konsekvent i

perioden 2006-2015 over 50 %.

• Lidt mere end 3 % af udgiverne udgiver

mere end 50 bøger på et år.

• Der var 155 udgivere af børne- og ung-

domslitteratur i 2015, og tallet har aldrig

været højere.

• Der er kommet 47,7 % flere udgivere af

skønlitteratur til inden for de sidste ti år.

• De ti største udgivere af skønlitteratur

målt på produktionsandel stod for 51 %

af alle årets nye skønlitterære udgivel-

ser i 2006. De samme ti udgivere stod i

2015 for19,3 %.

• Selv-/medudgiverforlagene Mellem-

gaard og Books on Demand er blandt de

ti største udgivere i 2015 målt på antallet

af skønlitterære udgivelser, men deres

titler indkøbes kun i begrænset omfang

af bibliotekerne og anmeldes kun sjæl-

dent i dagbladene.

Inddeler man udgiverne

i intervaller efter, hvor

mange titler de har udgivet et givent år, kan

man se, at de største forskydninger finder sted

i mellemgruppen, der udgiver mellem 11 og 50

titler årligt. Fra 2006 til 2015 er denne mellem-

gruppes andel af de samlede udgivere faldet

med to procentpoint fra 10,6 % til 8,6 %, nomi-

nelt fra 84 udgivere i 2006 til 74 i 2015. Andelen

af udgivere, der blot udgiver én udgivelse om

året, svinger en smule i perioden, men ligger

både i 2006 og 2015 lige over de 55 % og er på

intet tidspunkt i perioden under 50 %. Andelen

af udgivere, der udgiver mellem 2 og 10 bøger på

et år, svinger i perioden mellem 31 og 35 %. Lidt

mere end 3 % af udgiverne udgiver mere end 50

bøger på et år. Det laveste niveau for de største

udgivere ses i 2011, hvor de udgør 2,6 % af det

samlede antal udgivere.

2.1 FORLAGENES PRODUKTION AF

SKØNLITTERATUR FOR VOKSNE 2006-

2015

Hvor antallet af udgivere af litteratur i Dan-

mark altså viser sig stabilt, når man kigger

overordnet på tallene, er der derimod forskyd-

ninger at spore, når man ser nærmere på antal-

let af udgivere af skønlitteratur for voksne. Som

det ses af

figur 10,

er antallet af udgivere steget

med 47,7 % de sidste ti år. Stigningen skyldes

især, at der er kommet langt flere enkeltmands-

forlag og selvudgivere til. Denne tendens blev

belyst i panelets undersøgelse ”Alternative

Fordelingen af landets forlag i forhold til antal

udgivelser viser en klar stabilitet set over en

tiårig periode, som det fremgår af

figur 9

10.

Udgivere adskilles her på deres forskellige navneformer, som er anvendt

i dansk bogfortegnelse. Dermed vil der for eksempel være forskel på

”Lindhardt og Ringhof” og Lindhardt og Ringhof”. Det vurderes ikke

at have nævneværdig indflydelse på tallene, men der vil være mindre

forskydninger især blandt de mest produktive af udgiverne.

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

2011

2012

Danmark

Island

2013

Finland

2014

Sverige

2015

Norge

Figur 9:

Udgivere fordelt efter antal udgivelser

Antal udgivelser

700

600

500

400

300

Indeks. 2011=100

200

120

100

110

100

2006

2007

51,2 %

35,0 %

10,1 %

3,7 %

2008

54,9 %

31,1 %

10,8 %

3,2 %

2009

52,9 %

33,4 %

10,2 %

3,6 %

2010

57,6 %

31,2 %

8,3 %

2,8%

2011

57,2 %

32,0 %

8,2 %

2,6 %

2012

57,0 %

31,7 %

8,4 %

2,9 %

2013

55,9 %

31,9 %

9,2 %

3,0 %

2014

53,7 %

34,9 %

8,4 %

3,0 %

2015

55,6 %

32,2 %

8,6 %

3,6 %

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

600

Én udgivelse

2 til 10 udgivelser

55,2 %

31,0 %

10,6 %

3,2 %

11 til 50 udgivelser

500

400

300

Mere end 50

udgivelser

2011

2012

Danmark

Island

2013

Finland

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet.

2014

2015

Sverige

Norge

200

100

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 10:

Antallet af udgivere af skønlitteratur (førsteudgaver) 2006-2015

Antal udgivere

250

Gennemsnitligt antal udgivelser

150

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

200

100

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet.

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 11:

Produktionsandel 2006-2015 for de ti største udgivere af ny skønlitteratur 2006

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet.

publikationsformer i Danmark og deres position

på det danske bogmarked” fra sidste år.

figur 12

kan man se de ti største forlag i

2006 og i 2015. De ti største forlag i 2006 stod

for 51 % af alle årets nye skønlitterære udgivel-

ser. Følger man de samme ti forlags bogproduk-

tion frem til 2015, kan man se, at deres andel af

den samlede skønlitterære bogproduktion er fal-

det til 19,3 % i

2007

(se

figur 11).

Forklaringerne

2015

2006

2008

2009

2010

bag udviklingen er flere: Dels er nogle af forla-

gene ophørt med at eksistere som selvstændige

250

forlag (Borgen blev købt af Gyldendal i 2013 og

ophørte som selvstændigt forlag. Aller er ophørt

med at udgive bøger, Aschehoug fusionerede

med Lindhardt og Ringhof). Der kan være flere

forklaringer, som imidlertid ikke kan dokumen-

teres statistisk.

På trods af, at de ti største forlag i 2006 fyl-

der betydeligt mindre i den samlede produktion

ti år senere, ved vi fra statistikken over bogpro-

duktionen, at den samlede bogproduktion ikke

er faldet de senere år. Ser man på de ti største

skønlitterære udgivere i 2015, udgør deres udgi-

velser 54,5 % af den samlede nye skønlitterære

produktion, og dermed er en stabil og relativt

stor del af produktionen fortsat koncentreret om

forholdsvis få aktører. Men der kan imidlertid

konstateres væsentlige ændringer i denne topti.

Som det fremgår af

figur 12

er både Mellem-

gaard og Books on Demand, der kan kategori-

seres som selvudgiverforlag/medudgiverforlag,

blandt de største aktører i 2015 målt på antallet

af producerede bøger, og vi ved, at mere end 50

% af udgiverne totalt set, kun udgiver én titel

et givent år. Dermed er det rimeligt at antage,

at selv- og medudgivernes andel af den skøn-

litterære produktion er stigende, men det må i

samme åndedrag konstateres, at tallene viser, at

selv- og medudgiverne også var til stede

2015

i 2006.

2011

2012

2013

2014

Da der ikke er tilgængelige salgstal for de

enkelte forlag, kan man i udgangspunktet ikke

sige noget om de ti største udgiveres markeds-

andele. Men som en indikator på, hvor meget de

nævnte forlag fylder i markedet, kigger vi på, i

hvilken udstrækning de ti største udgiveres ny-

udgivne, skønlitterære titler fra 2015 er blevet

indkøbt af landets folkebiblioteker og pædagogi-

ske læringscentre (tidl. skolebiblioteker).

Figur

viser, at den mest produktive skønlitterære

udgiver i 2015, Harlequin, overhovedet ikke er

blevet indkøbt af landets biblioteker. Titlerne fra

de to selvudgiverforlag, Mellemgaard og Books

on Demand, er heller ikke til stede på bibliote-

kerne i nævneværdig grad. I gennemsnit findes

hver Mellemgaard-titel fra 2015 i 27,8 eksem-

plarer på bibliotekerne, og fra Books on Demand

findes der i gennemsnit 1,1 eksemplar af hver

titel på bibliotekerne. I toppen af tabellen ligger

Politikens Forlag, hvis titler fra 2015 i gennem-

snit findes i 589,9 eksemplarer på bibliotekerne.

Herefter følger Rosinante med 487,8 eksempla-

rer i gennemsnit.

Se undersøgelsen her: http://slks.dk/bogen-2015/selvudgivere/

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 12: De ti største udgivere af skønlitteratur i 2006 og 2015 målt i forhold til antal udgivelser

Ti største udgivere af

ny skønlitteratur i 2006

Aller*

Gyldendal

Aschehoug

Drama

Lindhardt og Ringhof

Borgen

Books on Demand

Tiderne Skifter

Hovedland

Cicero

Antal første-

udgaver 2006

154

Ti største udgivere af

ny skønlitteratur 2015

Harlequin

Mellemgaard

Gyldendal

Lindhardt og Ringhof

Books on Demand

Turbine

Politiken

Tiderne Skifter

People'sPress

Rosinante

Antal første-

udgaver 2015

202

103

* orlaget Aller forbinder man typisk med udgivelsen af ugeblade og magasiner, men

forlaget har også udgivet bøger. Kigger man på typen af bøger, Aller udgav, er det den

samme type titler, der i 2015 udgives af Harlequin.

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet

Figur 13: Førsteudgaver, biblioteksbestand for de ti største udgivere af skønlitteratur i 2015

Antal biblioteks-

eksemplarer pr.

31.12.2015

(nye titler fra 2015)

Harlequin

Mellemgaard

Gyldendal

Lindhardt og Ringhof

Turbine

Politiken

Books on Demand

Tiderne Skifter

People'sPress

Rosinante

2.249

26.552

14.851

6.092

18.288

4.266

7.129

10.243

Antal førsteudgaver

2015

Gennemsnitlig

titelbestand

202

0,0

27,8

344,8

345,4

179,2

589,9

1,1

164,1

297,0

487,8

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet og Slots- og Kulturstyrelsen

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 14:

Antallet af udgivere bag årets faglitterære førsteudgaver

Antal udgivere

800

700

600

500

400

300

200

100

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Gennemsnitligt antal udgivelser

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet.

Ant

Bog- og Litteraturpanelet har også fået

adgang til data om antallet af skønlitterære

boganmeldelser for de enkelte forlag (figur

15).

Forfatter og data scientist Lasse Hjort Madsen

har i en artikel i Weekendavisen

på baggrund

af data fra hjemmesiden bog.nu analyseret de

senere års boganmeldelser i landets større tryk-

te medier. Af disse data kan man se, at hverken

Harlequin, Mellemgaard eller Books on Demand

har modtaget en eneste boganmeldelse i landets

2011

2012

2013

2014

2015

største trykte medier i 2015

. Alle øvrige forlag

i topti har modtaget anmeldelser i 2015, flest til

Gyldendal (687) og næstflest til Lindhardt og

Ringhof (277)

Selvom forlagene Harlequin, Mellemgaard og

Books on Demand er store målt på antal produ-

cerede skønlitterære titler, er deres gennemslag

i det, vi kan kalde den litterære offentlighed

forstået som tilgængelighed på bibliotekerne og

omtale i dagbladene, begrænset. Titlerne fra de

pågældende forlag eksponeres altså i væsentlig

mindre grad for de danske bogkøbere og biblio-

teksbrugere, end det er tilfældet for de mere

traditionelle og velkendte forlag.

Figur 15: Anmeldelser af skønlitteratur registreret

på bog.nu i 2015

Forlag

Harlequin

Mellemgaard

Gyldendal

Lindhardt og Ringhof

2006

2007

Turbine

Politiken

Books on Demand

Tiderne Skifter

People'sPress

Rosinante

2008

2009

Antal

687

277

2010

184

136

266

Kilde: Lasse Hjort Madsen, udtræk fra bog.nu. * Tiderne Skifter er

på bog.nu blevet langt under Gyldendal, da Gyldendal i 2016 har

opkøbt forlaget. Ca. 40 af de anmeldelser, som er noteret under

Gyldendal i 2015, er således anmeldelser af titler fra Tiderne Skifter.

“Danmarks sødeste anmelder”, Weekendavisen d. 22. juli 2016.

Medtaget er anmeldelser trykt i aviser og ugeblade (dvs. eksklusive

fagblade og netmedier) og kun dem, som er bragt i medier, der i alt er

repræsenteret med mindst 100 anmeldelser i perioden 2010-2015.

Disse anmeldelser kan også være af titler, der ikke er udkommet i 2015,

og af titler, som ikke nødvendigvis er førsteudgaver.

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 16:

Produktionsandel 2006-2015 for de ti største udgivere af ny faglitteratur i 2006

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet

Ti største udgivere af

ny faglitteratur 2006

Gyldendal

Aschehoug

Politiken

Borgen

2006

2007

2008

Jurist- og Økonomforbundet

Børsen

250 Hans Reitzel

Schultz

Lindhardt og Ringhof

Libris

2009

Antal første-

udgaver 2006

154

143

2010

Ti største udgivere af

ny faglitteratur 2015

Turbine

Gyldendal

Books on Demand

Hans Reitzel

2011

2012

Politiken

Lindhardt og Ringhof

Mellemgaard

Jurist- og Økonomforbundet

Aarhus Universitetsforlag

People'sPress

2013

2014

Antal første-

udgaver 2015

137

130

2015

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet

Figur 17: De ti største udgivere af ny faglitteratur i 2006 og 2015

2.2 FORLAGENES PRODUKTION AF

FAGLITTERATUR FOR VOKSNE 2006-

2015

Produktionsbilledet for udgivelsen af faglittera-

tur er præget af større stabilitet end det tilsva-

rende billede for skønlitteratur. 565 udgivere af

faglitteratur i førsteudgaver var der både i 2006

og i 2015. Flest var der i 2011 med 736, færrest i

2009 med 492.

De ti største udgiveres andel af den samlede

fagbogsproduktion i 2006 er knap så stor som

for skønlitteraturens vedkommende (figur

16).

De ti største udgav i 2006 26,2 % af alle faglit-

terære førsteudgaver for voksne. Kigger man

på de samme udgiveres andel af produktionen

i 2015, er den ikke faldet nær så markant, som

det var tilfældet for skønlitteraturen. De ti stør-

ste udgivere fra 2006 udgiver i 2015 15,8 % af

den samlede nye faglitteratur, og niveauet har

været stabilt siden 2011.

Udskiftningen og faldet i andel af produktio

nen blandt de ti største udgivere fra 2006 har

altså ikke været nær så stort som for skønlitte-

raturens vedkommende, og faglitteraturen er

ikke i nær samme grad som skønlitteraturen

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 18: Førsteudgaver og biblioteksbestand for de ti største udgivere af faglitteratur i 2015

Antal bibliotek-

seksemplarer pr.

31.12.2015 (nye

titler fra 2015)

Turbine

Gyldendal

Books on Demand

Hans Reitzel

Politiken

Lindhardt og Ringhof

Mellemgaard

Jurist- og Økonomforbundet

People'sPress

Aarhus Universitetsforlag

15.172

13.444

601

3.897

10.269

5.788

1.711

995

6.498

1.741

Antal førsteudgaver

2015

Gennemsnitlig

titelbestand

137

130

110,7

103,4

8,3

60,0

205,4

118,1

35,6

21,6

180,5

48,4

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet og Slots- og Kulturstyrelsen.

koncentreret om få, produktive udgivere, hvilket

også det gennemsnitlige antal udgivelser i

figur

på mellem tre og fem udgivelser pr. udgiver

viser. På den baggrund tyder det på, at marke-

det for faglitteratur er præget af større stabilitet

end det skønlitterære.

Bibliotekernes bestand af de største udgi-

veres fagbøger (figur

18)

viser overordnet set,

at fagbøger indkøbes i færre eksemplarer end

skønlitteratur, da den gennemsnitlige bestand

pr. titel generelt er lavere. Igen er det Books on

Demand og Mellemgaard, der gennemsnitligt

findes i færrest eksemplarer på bibliotekernes

hylder, men det skal dog bemærkes, at den

gennemsnitlige titelbestand for begge udgivere

er højere for faglitteratur end for skønlitteratur.

Det tyder på, at det som selv- og medudgiver er

lettere at blive indkøbt til bibliotekerne, hvis

man udgiver fagbøger. Politikens 2015-titler, er

dem som i gennemsnit er indkøbt oftest efter-

fulgt af titler fra People’sPress.

2.3 FORLAGENES PRODUKTION AF

BØRNE- OG UNGDOMSBØGER 2006-2015

Antallet af udgivere af litteratur henvendt til

børn og unge er svingende gennem de ti år, der

undersøges her (figur

19).

Fra 2006 til 2008, og

fra 2010 til 2012 stiger antallet af udgivere. I

2015 ser man det største antal udgivere i hele

perioden, nemlig 155.

I 2006 udgav de ti største udgivere 65,5 %

af alle årets udgivelser (figur

21).

I 2015 var de

samme udgiveres andel af årets produktion fal-

det til 32,9 %, og dermed er feltet præget af en

omskiftelighed nogenlunde sammenlignelig med

skønlitteraturens. Det gennemsnitlige antal

udgivelser pr. udgiver er højt, hvilket tyder på,

at udgivelsen af børne- og ungdomslitteraturen i

endnu højere grad præges af få, centrale aktører.

Der er i øvrigt ingen selv- eller medudgiverfor-

lag blandt de ti største udgivere af bøger til børn

og unge i hele perioden 2006-2015.

Bibliotekernes bestand af de ti største ud-

giveres nye børne- og ungdomsbøger fra 2015

viser, at der er knap så langt mellem top og

bund, når man kigger på den gennemsnitlige

eksemplarbestand pr. titel. Lamberth er den

udgiver i topti, hvis titler er til stede i færrest

eksemplarer med 122,3 i gennemsnit, og her-

efter følger Turbine med 153,2 gennemsnitlige

eksemplarer. Øverst ser man Gyldendal med 379

gennemsnitlige eksemplarer og herefter Høst

med 346,4. Dermed understøtter bibliotekerne

den ovennævnte tendens til, at produktionen af

børne- og ungdomsbøger i højere grad er domi-

neret af traditionelle forlagsaktører end for fag-

og skønlitteraturens vedkommende.

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 19:

Antallet af udgivere bag årets førsteudgaver til børn og unge

Antal udgivere

180

160

140

120

100

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Gennemsnitligt antal udgivelser

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet.

største udgivere af ny børne-

og ungdomslitteratur 2006

Carlsen

Flachs

Sesam

Gyldendal

2006

2007

Egmont Serieforlaget

Klematis

Høst

Politiken

Borgen

Forum

2008

2009

Antal første-

udgaver 2006

244

148

129

106

2010

Ti største udgivere af ny børne-

og ungdomslitteratur 2015

Turbine

Carlsen

Lamberth

Gyldendal

2011

2012

Flachs

Alvilda

Klematis

Høst

Tellerup

Jensen & Dalgaard

2013

2014

2015

Antal første-

udgaver 2015

263

145

128

124

102

Figur 20: De ti største udgivere af ny børne- og ungdomslitteratur i 2006 og 2015

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet.

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 21:

Produktionsandel 2006-2015 for de ti største udgivere af bøger for børn og unge 2006

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet.

Turbine

Carlsen

2006

Lamberth

Gyldendal

Flachs

250

Alvilda

Klematis

Høst

Tellerup

Jensen & Dalgaard

2007

2008

2009

2010

Antal biblioteks-

eksemplarer pr.

31.12.2015

(nye titler fra 2015)

40.304

38.956

2011

15.650

46.997

24.431

18.529

13.010

19.051

7.340

4.824

2012

Antal førsteudgaver

2015

Gennemsnitlig

titelbestand

Figur 22: Førsteudgaver og biblioteksbestand for de ti største udgivere af bøger for børn og unge i 2015

263

145

2013

128

124

102

2014

153,2

268,7

2015

122,3

379,0

239,5

234,5

188,6

346,4

166,8

160,8

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet og Slots- og Kulturstyrelsen.

2.4 PRODUKTIONSUDVIKLING FOR

NY LITTERATUR I DE TO STØRSTE

FORLAGSKONCERNER

For at uddybe billedet af bogproduktionen yder-

ligere kigger panelet i det følgende nærmere på

landets to største forlagskoncerner, Gyldendal

og Lindhardt og Ringhof. Vi ser disse to forlag

repræsenteret i toppen af samtlige statistikker

over udgivere, der er gengivet her, og netop disse

forlag har med deres lange historie været en

Bogen og litteraturens vilkår 2016

fast bestanddel af det danske litterære system

i mange år og har mange prominente og dags-

ordensættende udgivelser bag sig. Når man

spørger til bogen og litteraturens vilkår og for-

holdene for at udgive bøger i Danmark, vil man

typisk lytte til, hvad netop disse forlag har at

sige. Bog- og Litteraturpanelet har derfor fundet

det relevant at kigge nærmere på produktions-

udviklingen for ny litteratur for henholdsvis

Gyldendal og Lindhardt og Ringhof.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Indeks. 2011=100

120

Figur 23:

Gyldendal som koncern (1. udg.)

Antal udgivelser

350

110

300

100

250

200

150

100

2011

2012

Danmark

Island

2013

Finland

2014

Sverige

2015

Norge

2006

2007

2008

2009

B & U: Fag

Noveller

2010

2011

B & U: Skøn

2012

2013

Fagbøger

2014

Digte

2015

Skole-/lærebøger

Roman

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet.

Figur 24:

E-bøger fra Gyldendal

Antal e-bogtitler

350

300

250

200

150

800

700

600

500

400

300

200

100

250

100

2012

2013

2014

2015

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet.

800

700

600

500

400

300

200

100

For koncernen Gyldendals

vedkommende

er det karakteristisk for den trykte del af pro-

duktionen, at der især har været en stigning i

produktionen af skønlitteratur til børn og unge i

en periode præget af både finanskrise og libe-

ralisering af bogmarkedet. Antallet af titler til

børn og unge er steget med ca. 41 % siden 2006.

Antallet af romaner svinger i perioden, men er

Se kapitel 7 for en liste over de udgivernavne, der indgår i koncernen

2012

2013

Gyldendal.

på intet tidspunkt under 100 titler eller over

150. Produktionen af faglitteratur er til gengæld

faldet og udgør ca. 87 % af niveauet fra 2006.

Antallet af skole- og lærebøger svinger også

noget gennem perioden, og for både skønlitte-

ratur til børn og unge, romaner til voksne samt

skole- og lærebøgerne gælder det, at antallet

af udgivelser var højest i 2011. Der produceres

ikke mange noveller og digte, men niveauet ser

ud til at være nogenlunde stabilt. Med til bille-

2014

2015

det hører, at Gyldendal i perioden 2006-2015 har

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

250

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Indeks. 2011=100

120

110

Figur 25:

Lindhardt og Ringhof som koncern (1. udg.)

100 Antal udgivelser

250

200

150

100

Danmark

Island

Finland

Sverige

Norge

2011

2012

2013

2014

2015

2006

2007

2008

2009

B & U: Fag

Noveller

2010

2011

B & U: Skøn

2012

2013

Fagbøger

2014

Digte

2015

Skole-/ lærebøger

Roman

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet.

Figur 26:

E-bøger fra Lindhardt og Ringhof

Antal e-bogtitler

250

600

500

200

400

300

150

200

100

250

2012

2013

2014

2015

Kilde: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet.

800

opkøbt flere forlag, hvilket er en medvirkende

årsag til stigningen i produktionen.

600

Kigger vi på e-bøger, er Gyldendals produktion

500

af e-bøger næsten fordoblet fra 2014 til 2015, og

400

for de øvrige tre år, som tallene dækker, ligger det

årlige niveau på mellem 371 og 427 udgivelser.

700

300

200

For koncernen Lindhardt og Ringhofs

ved-

100

kommende er billedet et andet. Samtlige genrer

(med undtagelse af digte) ligger på et lavere

niveau end i 2006, og tilbagegangen ligger på

2012

2013

mellem 40 og 60 % for de forskellige genrer. I pe-

250

Se kapitel 7 for en liste over de udgivernavne, der indgår i koncernen

Lindhardt og Ringhof.

rioden efter 2011 ser det ud til, at produktions-

faldet bremses noget. En stor del af årsagen til

at niveauet for fagbøger og romaner er så højt

i 2006, skyldes mange udgivelser fra forlaget

Aschehoug. I 2007 fusionerede Aschehoug og

Lindhardt og Ringhof, og Aschehoug ophørte

som selvstændigt forlagsnavn.

De to sidste år har antallet af e-bøger fra

Lindhardt og Ringhof ligget på ca. 500 titler år-

ligt. Der er tale om en pæn stigning siden 2012,

hvor antallet var 351. Lindhardt og Ringhof

2014

2015

har tidligere meldt en meget ambitiøs digita-

liseringsstrategi ud for de kommende år, men

man ser endnu ikke den store påvirkning heraf i

statistikken.

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

DISTRIBUTION AF BØGER

– FORLAG OG BOGHANDLERE

Det er blevet sværere for de traditionelle forlag

at tjene penge på at udgive skønlitteratur. Men

forlagenes digitale omsætningsandel er stigen-

de. Det er netlydbøgerne og de digitale lære-

midler, der tegner sig for stigningen, hvorimod

e-bøgerne viser tilbagegang. Salget af bøger

gennem den fysiske boghandel falder, mens in-

ternetboghandlerne og supermarkedernes andel

af den samlede bogomsætning stiger.

3.1 DANSKE FORLAGS SALG AF BØGER

Danske Forlags årsstatistik

for 2015 inde-

holder for størstedelen af statistikkens ved-

kommende kun tal for 2015, hvorfor det på en

række parametre ikke er muligt at sammenlig-

ne bagud. Danske Forlag forklarer, at man har

omlagt praksissen for indberetning fra forlage-

ne, hvorfor foreningen kun kan stå inde for tal

fra 2015

. Der kan derfor ikke siges meget om

udviklingen i omsætning i branchen eller noget

om, hvor meget de forskellige genrer og medier

fylder i omsætningen i et tidsperspektiv, hvorfor

det er svært at bruge Danske Forlags statistik

i et kultur-/litteraturpolitisk henseende som en

indikator på bogbranchens tilstand.

Indtil i år rummede årsstatistikken tal, der

gik to år bagud, dog har det grundet løbende

justering af indberetningspraksis mv. aldrig

været muligt at sammenligne tal hen over en

længere årrække, hvilket Bog- og Litteraturpa-

nelet beklagede i sidste års rapport. Med Dan-

ske Forlags seneste statistik er det på en række

væsentlige parametre kun muligt at give et

øjebliksbillede af 2015.

Hovedpointer i kapitlet:

• Skønlitteraturens andel af forlagsom-

sætningen er faldet fra 29,7 % i 2013 til

26,9 % i 2015.

• Undervisningsbøgernes andel af den

samlede forlagsomsætning er steget fra

30 % til 36 %.

• Forlagenes digitale omsætningsandel

er vokset fra at udgøre 14,4 % i 2014 til

18 % i 2015.

• 49 % af bogkøberne købte deres seneste

bog i boghandelen i 2015 mod 65 % i

2000.

• Andelen af personer, der købte deres

seneste bog på internettet, er steget fra

3 % i 2000 til 25 % i 2015.

• Andelen af personer, der købte deres

seneste bog i supermarkederne, var 4 %

i 2000 og 13 % i 2015.

3.1.1 Salg og omsætning – trykte og digitale

bøger

På trods af, at Danske Forlag grundet omlæg-

ningen af indberetningspraksis kun kan stå inde

for branchetal fra 2015, offentliggør foreningen

alligevel tal for forlagenes omsætning fordelt på

trykt og digitalt salg for 2014 og 2015 og for for-

delingen inden for den digitale omsætning. Her

Hvert år udgiver Danske Forlag (tidl. Forlæggerforeningen) en årssta-

tistik over danske forlags salg af bøger, herunder omsætningstal for

branchen, antal solgte bind og digitalt salg. Danske Forlag vurderer, at

statistikken dækker mindst 85 % af bogmarkedet og dermed også forlag

uden for brancheorganisationen.

Danske Forlag skriver: ”I 2015 er statistikken offentliggjort uden sam-

menligningstal fra 2014. Det skyldes en vis usikkerhed i sammenlig-

ningstallene, da indberetningsmetoden er ændret fra 2015.”

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

kan man se, at den digitale omsætnings andel

er stigende og er vokset fra at udgøre 14,4 % af

forlagenes omsætning i 2014 til at udgøre 18 %

af forlagenes omsætning i 2015.

Figur 27: Forlagenes omsætning fordelt på trykt og

digitalt salg 2014 og 2015

2014

Trykt salg

Digitalt salg

1.550,9

mio. kr.

258,0

mio. kr.

2015

1.388,9

mio. kr.

305,2

mio. kr.

Udvikling

-10,4 %

+18,3 %

Kilde: Danske Forlags årsstatistik 2015.

3.1.2 Forlagenes digitale omsætning fordelt på

e-bøger, netlydbøger og andet digitalt salg

De digitale lydbøger har nu overhalet e-bøger-

nes andel af den digitale omsætning. E-bøgerne

går fra 20,5 % i 2014 til 15,7 % i 2015, hvorimod

netlydbøgerne stiger fra 14,9 % til 16,3 %. Kate-

gorien andet digitalt salg dækker primært over

digitale læremidler (fx læringsportaler og i-bø-

ger) til skoler og gymnasier og udgør nu 68 % af

den digitale omsætning mod 64,6 % i 2014.

Figur 28: Forlagenes digitale omsætning fordelt på

e-bøger, netlydbøger og andet digitalt salg 2014 og

2015

2014

e-bøger

Netlydbøger

Andet digitalt salg

53,1

mio. kr.

38,3

mio. kr.

167,0

mio. kr.

2015

48,0

mio. kr.

49,8

mio. kr.

207,4

mio. kr.

Udvikling

-9,6 %

+23,1 %

+24,2 %

af netlydbøger, som kan registreres i eReolens

statistikker (s.

10).

På den anden side kan man læse e-bøgernes

tilbagegang i omsætningen ind i en generel

international tendens, hvor man ser, at e-bøger-

nes andel af bogmarkedet aktuelt viser en vis

stagnation

. Værd at bemærke, den faldende

e-bogsomsætning taget i betragtning, er, at en

række store forlag i 2016 har udmeldt ambitiøse

digitaliseringsplaner. Således kunne Gyldendal i

juni 2016 melde, at de om to år ville have digita-

liseret op mod 15.000 titler. I 2015 meddelte lan-

dets næststørste forlag, Lindhardt og Ringhof, at

forlaget ville digitalisere 15.000 titler i løbet af

de to kommende år. Også forlaget Peoples’Press

satser digitalt med en målsætning om at fordob-

le den digitale del af omsætningen fra mindre

end 10 % i 2015 til 15-20 % i 2016.

På den ene side ser vi altså, at der udgives

mange e-bøger (se

figur 6, s. 16),

ligesom læs-

ningen af e-bøger vinder mere indpas (se mere

herom

s. 52

), på den anden side kan det konsta-

teres, at det kommercielle marked for forlagenes

e-bøger er i mindre tilbagegang. Og det tyder på,

at det for de traditionelle aktører er svært for

alvor at gøre det rentabelt at udgive e-bøger – i

det mindste på den korte bane. På den lange

bane er e-bogsudgivelserne af vigtig strategisk

betydning blandt andet for forvaltningen og

udviklingen af de titler, forlagene har rettighe-

der til.

3.1.3 Omsætning fordelt mellem trade-markedet

og læremidler til undervisningssektoren

Mere end en tredjedel af forlagenes omsætning

kommer fra salg af lærematerialer til under-

visningssektoren

, og læremidlerne udgør en

voksende del af forlagenes omsætning.

Figur 29: Omsætning fordelt mellem trade-marke-

det og læremidler til undervisningssektoren

2013

Trade

Læremidler

70 %

30 %

2014

69 %

31 %

2015

64 %

36 %

Kilde: Danske Forlags årsstatistik 2015.

Den høje andel, de digitale læremidler repræ-

senterer, skal ses i lyset af de store, aktuelle

offentlige investeringer i digitale læremidler

Hvad angår netlydbøgernes fremgang og e-bø-

gernes tilbagegang, er de mulige forklaringer

mere komplicerede.

På den ene side er det helt evident, at om-

sætningen i netlydbogsmarkedet er drevet af

en generel opblomstring for lydbogsmediet. Det

viser sig ikke mindst i den stigning i udlånet

Kilde: Danske Forlags årsstatistik 2015 og 2014.

Inden for læremiddelsområdet finder der mange

forandringer sted i disse år. Den typiske trykte

Staten investerer i perioden 2012-2017 500 millioner kroner i at øge

brugen af it i folkeskolen, og kommunerne tegner sig for en tilsvarende

investering.

Se Rüdiger Wischenbart:

Global E-book report

2016.

Selvom man ifølge Danske Forlag altså ikke kan sammenligne omsæt-

ningstallene over tid, kan man sammenligne den interne genremæssige

fordeling inden for de enkelte års omsætning.

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 30:

Omsætning på skønlitteratur fordelt efter afsætningssted

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10%

Fysisk boghandel

Øvrige forhandlere

Dir. til off. institutioner

Internetboghandel

Dir. til privatforbruger

Diverse salg,

bl.a. udland

2014

2015

Kilde: Danske forlags årsstatistik 2015.

2013

lærebog, der indkøbes i klassesæt til eleverne,

Mens produktionen af førsteudgaver af skønlit-

bliver i dag ofte suppleret eller erstattet af

teratur går frem, som vi så på

side 13

figur 2,

læringsportaler, der sælges som abonnements-

går omsætningen på samme genre altså tilbage,

når man kigger på branchen samlet set. Det

ordninger. Læringsportalerne, hvor der stilles

mængder af tekster og andre vidensressourcer

underbygger den tendens, der blev redegjort for

til rådighed, påvirker ikke kun forlagenes måde

tidligere angående tilkomsten af stadig flere

at sælge bøger på, men også måden lærema-

mindre spillere på udgivelsesområdet, herun-

der selvudgivere og små forlag, der ikke først

teriale udvikles på, og forlagene benytter sig i

stigende grad af bidrag fra flere forfattere og

og fremmest udgiver bøger med henblik på

andre indholdsleverandører, når de udvikler

kommerciel succes, samtidig med at det tilsy-

læringsuniverserne.

neladende er blevet sværere for de traditionelle

Fysisk boghandel Internetboghandel Øvrige forhandlereDir. til privatforbruger til off. Institutioner

Dir.

Diverse salg, bl.a. udland

Faldet inden for trade-markedet sker inden

spillere at tjene penge på udgivelsen af skønlit-

for skøn- og faglitteraturen, hvorimod børne- og

teratur.

ungdomsbøgernes andel er stort set uændret, og

3.1.5 Omsætning fordelt på salgskanal

læremidlerne er i vækst

250

Den fysiske boghandel står som en betydelig

salgskanal, når man kigger på, hvor meget de

Figur 31: Omsætning fordelt på genrer

forskellige salgskanaler fylder procentuelt for

de enkelte genrer i forlagenes salg. På trods af

en svagt nedadgående tendens er den fysiske

2013

2014

2015

boghandel stadig den mest udbredte salgskanal

Skønlitteratur

29,7 %

29,5 %

26,9 %

med 35 % af omsætningen for skønlitteraturen

Faglitteratur

29,1 %

28,5 %

24,9 %

(figur

30).

Værd at bemærke er det, at det di-

rekte salg til forbrugeren, som dækker over salg

Børne- og

11,2 %

10,9 %

12,1 %

ungdomsbøger

gennem bogklub og salg via forlagets hjemmesi-

de, tegner sig for hele 21 % af salget af skønlitte-

Læremidler

30,0 %

31,1 %

36,2 %

ratur i 2015.

Kilde: Danske Forlags årsstatistik 2015 og 2014.

For faglitteraturens vedkommende står den

fysiske boghandel stærkere end for skønlitte-

raturen med en stabil andel på 47 % af omsæt-

Danske Forlag skriver i deres årsrapport fra 2015, at man ikke kan

ningen, og tilsvarende stærkt, når det gælder

sammenlignede de offentliggjorte tal fra 2015 bagud. Når vi alligevel

har tre år med, skyldes det, at vi sammenholder, hvor meget de forskel-

børne- og ungdomsbøger med en andel i 2015 på

lige genrer og salgskanalers andele af omsætningen fylder procentuelt.

Vi sammenligner således ikke omsætningstallene direkte år for år.

lidt over 44 % (figur

32).

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

120

110

50 %

100 %

40 %

90 %

30 %

80 %

20 %

70 %

10 %

Fysisk boghandel

Indeks. 2011=100

120

2013

Figur 32:

Omsætning på faglitteratur fordelt efter afsætningssted

2011

2012

Danmark

Island

2013

Finland

2014

Sverige

2015

Norge

Øvrige forhandlere

Dir. til off. institutioner

Diverse salg,

Internetboghandel

Dir. til privatforbruger

bl.a. udland

2014

2015

110

Figur 33:

Omsætning på børne- og ungdomsbøger fordelt efter afsætningssted

50 %

45 %

100 50

4045

35 %

90 40

30 %

80 %

20 %

70 %

10 %

5 15

0 10

Fysisk boghandel

Øvrige forhandlere

Dir. til off. Institutioner

Internetboghandel

Dir. til privatforbruger

Diverse salg,

bl.a. udland

2011

2012

Danmark

Island

2013

Finland

2014

Sverige

2015

Norge

Figur 34:

Omsætning på skole- og lærebøger fordelt efter afsætningssted

250 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

2020

1015

0 10

Fysisk boghandel

2014

Fysisk

2013

boghandel Internetboghandel

2015

forhandlereDir. til privatforbruger til off. Institutioner

Øvrige

Dir.

Diverse salg, bl.a. udland

Øvrige forhandlere

Dir. til off. Institutioner

Internetboghandel

Dir. til privatforbruger

Diverse salg,

bl.a. udland

2014

2015

Fysisk boghandel Internetboghandel Øvrige forhandlereDir. til privatforbruger til off. Institutioner

Dir.

Diverse salg, bl.a. udland

250

Kilde: Danske forlags årsstatistik 2015.

2013

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 35:

Forhandler af seneste bogkøb

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Nov.-00

Feb.-01

Maj-01

Aug.-01

Nov.-01

Feb.-02

Maj-02

Aug.-02

Nov.-02

Feb.-03

Maj-03

Aug.-03

Nov.-03

Feb.-04

Maj-04

Aug.-04

Nov.-04

Feb.-05

Maj-05

Aug.-05

Nov.-05

Feb.-06

Maj-06

Aug.-06

Nov.-06

Feb.-07

Maj -07

Aug.-07

Nov.-07

Feb.-08

Maj-08

Aug.-08

Nov.-08

Feb.-09

Maj-09

Aug.-09

Nov.-09

Feb.-10

Maj-10

Sep.-10

Nov.-10

Feb.-11

Maj-11

Aug.-11

Nov.-11

Feb.-12

Aug.-12

Nov.-13

Feb.-14

Aug.14

Feb.15

Feb.16

Boghandel

Internettet

Stormagasin

Andet sted/ved ikke

Bogklub

Supermarked/kiosk

Kilde: Danskernes bogkøb.

100

børne- og ungdomsbøgerne fylder forla-

For

genes direkte salg til offentlige institutioner,

dvs. skoler og biblioteker, lidt over en fjerdedel i

fordelingen mellem salgskanaler (figur

33).

Billedet af salgskanalerne for skole- og

er markant anderledes end for de lære-

bøgerne

øvrige

genrer. Den altdominerende salgskanal er det

direkte salg til offentlige institutioner, hvilket

her dækker over det direkte salg af undervis-

ningsmaterialer til grundskoler og gymnasier.

3.2 DANSKERNES BOGKØBSVANER

Danskernes bogkøbsvaner er (med mindre ju-

steringer) løbende blevet undersøgt af Boghand-

lerforeningen siden årtusindeskiftet. Dog er

undersøgelsens hyppighed faldet gennem tiden

fra at være en kvartalsvis undersøgelse til i dag

at være på årlig basis. I undersøgelsen spørges

der til bogkøb og læsning hos 1.200 responden-

ter, og der fokuseres på både dansk- og engelsk-

sprogede bøger.

Færre og færre personer har de seneste godt

15 år foretaget deres seneste bogkøb i en fysisk

boghandel eller gennem en bogklub. Til gengæld

stiger andelen af bogkøb foretaget på internettet

eller i et supermarked/en kiosk. Dog skal det

siges, at der ved seneste måling i februar 2016

er markante udsving for både køb i boghandel,

supermarked og på internettet.

Bortset fra nogle udsving, som formentlig

kan tilskrives de statistiske usikkerheder, der

er ved en undersøgelse med 1.200 respondenter,

viser graferne over læsning af bøger på dansk en

pæn stabilitet. Andelen af folk, der læser mere

end 10 bøger årligt, er dog faldet en smule gen-

nem perioden og andelen af folk, der ikke har

læst en dansksproget bog i perioden, er steget en

lille smule. På trods af forandringerne i købsva-

nerne er danskernes læsevaner altså præget af

stabilitet.

Andelen af respondenter, der aldrig læser

bøger på engelsk, er høj, og ligger i perioden på

omkring 70 %, dog en smule højere i sidste del af

perioden. Dermed er det ca. 30 % af de adspurg-

te, der har læst en eller flere engelske bøger i

det forgangne år.

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 36:

Antal læste dansksprogede bøger det sidste år

100 %

90 %

80 %

Antal e-bogtitler

70 %

600

60 %

500

50 %

400

300

40 %

200

30 %

100

20 %

10 %

Maj 05

Maj. 08

Maj. 09

Aug. 03

Aug. 08

Aug. 09

Maj. 11

Aug. 11

Aug. 14

Nov. 03

Nov. 04

Nov. 06

Feb. 07

Nov. 07

Feb. 08

Feb. 09

Nov. 09

Feb. 10

Feb. 11

Nov. 11

Nov. 10

Feb. 15

Feb. 14

Feb.16

2012

2013

2014

2015

Ingen

1-2 bøger

3-9 bøger

10 bøger el. flere

Ved ikke

Kilde: Boghandlerforeningen.

Figur 37:

Antal læste engelsksprogede bøger det sidste år

100 %

90 %

100

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Aug. 03

Aug. 08

Aug. 09

Maj. 11

Maj 05

Maj. 08

Maj. 09

Aug. 11

Nov. 10

Aug. 14

Nov. 03

Feb. 04

Nov. 04

Nov. 06

Feb. 07

Nov. 07

Feb. 08

Feb. 09

Nov. 09

Feb. 10

Feb. 11

Nov. 11

Feb. 14

Ingen/ved ikke

1-2 bøger

3-9 bøger

10 bøger el. flere

Kilde: Boghandlerforeningen.

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

DISTRIBUTION AF BØGER

– FOLKEBIBLIOTEKERNE

Udlånet og bestanden af fysiske bøger på biblio-

tekerne er faldende, men udbuddet af titler er

samlet set en smule større på folkebiblioteket

i dag end for fire år siden. Titlerne findes dog i

færre eksemplarer. eReolen har en nedgang i

udlånet af e-bøger fra første halvår 2015 til før-

ste halvår 2016, mens udlånet af netlydbøgerne

fortsat stiger.

Hovedpointer i kapitlet:

• Folkebibliotekernes bestand af bøger er

faldet fra 27, 6 mio. bøger i 2000 til 15, 3

mio. i 2015.

• Bogbestanden er for nedadgående i alle

de nordiske lande i disse år, men udvik-

lingen i Danmark går hurtigere end i de

øvrige nordiske lande.

• Selvom der er næsten 40.000 titler, som

er fuldstændig forsvundet fra bibliote-

kerne siden 2012, gør det løbende bog-

indkøb, at udbuddet af titler er steget

med 1.052 i perioden.

• Procentuelt er tilbagegangen i udlån af

fysiske bøger størst i Sverige med 25,5

%. Herefter følger Danmark, Finland og

Norge.

• eReolens udlån af e-bøger er faldet fra

537.000 i det første halvår af 2015 til

517.000 i det første halvår af 2016

• eReolens udlån af netlydbøger er steget

fra 584.000 i det første halvår af 2015 til

766.000 i det første halvår af 2016

• For både de fysiske bøger og lydbøger

og for e-bøgerne og netlydbøgerne blev

der i 2015 udlånt flere eksemplarer pr.

solgt eksemplar end i 2014.

Når Bog- og Litteraturpanelet interesserer sig

for bibliotekssektoren, er det bibliotekernes rolle

som formidler af litteratur, der er det centrale.

Til belysning af dette område er det især tallene

for bestand og udlån af litteratur, der er vigtige.

Imidlertid udgør de overordnede økonomiske og

strukturelle vilkår for folkebibliotekerne natur-

ligvis også de rammer, inden for hvilke bibliote-

kerne kan indkøbe og formidle litteratur.

Folkebibliotekernes udgifter til materialeind-

køb er faldende (figur

38).

Den del af materiale-

udgifterne, der vedrører bøger alene, ser dog ud

til at holde et stabilt niveau de senere år, men

korrigerer man for inflation, er materialeud-

gifterne til bøger dog faldet med ca. 15 % siden

2009.

Fra 2009 til 2015 er antallet folkebiblioteks-

filialer faldet med 13,6 %, koncentreret om to

større fald fra 2009 til 2010 og fra 2014 til 2015

(figur

39).

4.1 FORHOLDET MELLEM

BIBLIOTEKERNES BESTAND AF BØGER

OG ANTAL TITLER

Det er velkendt, at bibliotekernes bestand af

fysiske bøger har været faldende de seneste år.

Kritikere af denne udvikling er bekymrede for,

om nedgangen i bestand forringer det generelle

udbud af litteratur og diversiteten i dette udbud.

Panelet ser i det følgende nærmere på netop

dette forhold mellem volumenen og diversiteten

i litteraturudbuddet på folkebibliotekerne over

tid

Den følgende analyse er foretaget på baggrund af bibliotekernes ind-

beretninger til beregning af biblioteksafgiften. Udgangspunktet er be-

standsindberetningen foretaget ved årsskiftet 2012/2013. Hvert år ved

årsskiftet indberetter folkebibliotekerne deres totale materialebestand

til Slots- og Kulturstyrelsen, da det er bestanden, der ligger til grund for

udregningen af biblioteksafgift.

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Indeks. 2011=100

120

110

Figur 38:

Folkebibliotekernes materialeudgifter

1.000 kr.

100400.000

350.000

300.000

80250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2011

2012

Danmark

Island

2013

Finland

2014

Sverige

2015

Norge

Inflationskorrigeret

Materialeudgifter, bøger

Inflationskorrigeret

Materialeudgifter (i alt)

Kilde: Biblioteksstatistikken, BIB06, Danmark Statistik (2009-2015) og Kulturstyrelsen (2000-2008). Korrigeret i forhold til forbrugerprisindek-

set fra Danmarks Statistik, PRIS61.

400000

350000

Figur 39:

Folkebibliotekernes filialer

300000 Antal

250000 400

200000

150000

100000

350

300

250

200

Inflati

Mater

Inflati

Mater

50000 150

0 100

2000

250

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Danmarks Statistik, BIB2B.

400

350

Figur 41

viser i intervaller, hvor mange

eksemplarer der findes af folkebibliotekernes tit-

300

ler

. Af tabellen kan man se, at der fra 2012 og

250

frem bliver kasseret flere og flere titler, som der

200

således ikke længere findes i nogen eksemplarer

på

150

bibliotekerne. Det fremgår også af tabellen,

100

trods dette er en lille bruttotilvækst målt

der

i forhold til udgangspunktet i 2012. Det vil altså

sige, at på trods af, at der er en mængde titler,

der helt forsvinder fra folkebibliotekernes hyl-

2009

2010

2011

250

En titel er i denne sammenhæng det samme som et faustnummer, som

er et unikt nummer, der tildeles hver udgivelse i Dansk Bogfortegnelse.

Den samme bogtitel kan godt være ophav til flere forskellige faustnum-

re, hvis den eksempelvis udkommer i en ny udgave med et nyt forord.

der, gør det løbende bogindkøb, at udbuddet af

titler samlet set vokser lidt.

Det kan konstateres, at der i perioden er

et fald i antallet af titler, der findes i mange

eksemplarer. Således ligger antallet af titler

i intervallerne 11-16, 21-50, 51-100, 101-200,

201-300, 301-500, 501-1.000, 1.000-2.000 alle på

et lavere niveau i 2015 end i 2012. De nederste

intervaller 0, 1, 2-5, 6-10 er omvendt præget af

fremgang. Samlet set viser tallene, at der er lidt

2012

2013

2014

2015

flere titler på folkebiblioteket i dag end for fire

år siden (1.052), men at de findes i færre eksem-

plarer. Der er dog her tale om en bruttotilvækst,

og der er næsten 40.000 titler, som er fuldstæn-

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 40:

Bestand af bøger på folkebibliotekerne

Antal eksemplarer

30.000.000

25.000.000

20.000.000

15.000.000

10.000.000

5.000.000

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Kilde: Danmarks Statistik, BIB1.

30000000

25000000

Figur 41: Folkebibliotekernes bestand af titler

20000000

31.12.2012

15000000

Antal titler, der ikke længere findes eksemplarer af

10000000

Antal titler, der findes i ét eksemplar

Antal titler, der findes i 2-5 eksemplarer

5000000

82.150

129.814

31.12.2013

12.507

84.028

133.285

31.12.2014

23.333

87.564

135.122

31.12.2015

39.770

91.048

133.067

Antal titler, der findes i 6-10 eksemplarer

63.021

62.930

63.279

63.206

Antal titler, der findes i 11-20 eksemplarer

57.294

57.807

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 58.633 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 56.685

2007

2015

Antal titler, der findes i 21-50 eksemplarer

250 Antal titler, der findes i 51-100 eksemplarer

Antal titler, der findes i 101-200 eksemplarer

Antal titler, der findes i 201-300 eksemplarer

Antal titler, der findes i 301-500 eksemplarer

Antal titler, der findes i 501-1.000 eksemplarer

Antal titler, der findes i 1.001-2.000 eksemplarer

Antal titler, der findes i mere end 2.000 eksemplarer

Antal titler i alt

Bruttotilvækst siden 2012

60.074

35.234

30.229

12.547

6.351

1.100

215

479.400

58.187

34.502

30.197

12.253

6.253

1.101

202

492.771

864

57.767

34.675

30.232

11.328

5.100

938

183

507.361

4.628

56.743

34.543

29.698

10.286

4.141

835

171

520.222

1.052

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

100

Figur 42: Spredning af folkebibliotekernes bestand

2011

2012

Island

2012

2013

15,3 %

35,7 %

26,2 %

22,7 %

2013

2014

14,8 %

Finland

33,9 %

25,8 %

22,9 %

2,54 %

2014

13,9 %

Sverige

33,2 %

25,4 %

22,8 %

4,60 %

2015

2014

13,2 %

Norge

31,9 %

24,5 %

22,7 %

7,64 %

Findes mere end 50 steder

Danmark

Findes 6-49 steder

Findes 5-2 steder

Findes ét sted

Findes ikke længere ifht. de foregående år

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.

Figur 43:

Interurbanudlån til danske folkebiblioteker

Antal

780.000

760.000

740.000

720.000

700.000

680.000

660.000

640.000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Danmarks Statistik, BIB5.

780000

ne lån, som gør det muligt at bestille materialer,

dig forsvundet fra bibliotekerne i perioden.

der ikke befinder sig på biblioteket i lånerens

Stikprøver blandt de kasserede titler viser, at

hjemkommune.

Figur 43

ovenfor viser, at der

der

740000

er ganske mange fag- og årbøger blandt de

har været en stigning i antallet af interurbane

titler, der forsvinder fuldstændigt, hvilket kan

720000

udlån de seneste syv år, om end der fra 2012-

give god mening, hvis emnet for bogen er noget,

2014 kan konstateres en mindre tilbagegang.

hvis

700000

aktualitet svinder med tiden.

Den aktuelle stigning fra 2014 til 2015 kunne

Som det blev dokumenteret ovenfor, er der en

680000

tyde på, at den øgede kassation af eksemplarer

stigning i titler, der ikke længere er tilgængelige

på bibliotekerne medfører flere interurbane lån.

på

660000

bibliotekerne (figur

42).

Andelen af titler, der

alene er tilgængelige på et enkelt bibliotek, er

640000

derimod meget stabil i perioden. Andelen af tit-

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

4.2 BESTAND OG UDLÅN AF BØGER OG

ler, der er til stede på mellem to og fem bibliote-

LYDBØGER PÅ BIBLIOTEKERNE

ker, falder fra 26,2 % til 24,5 %, ligesom andelen

af titler, der er til stede på 6-49 biblioteker, også

Der er et jævnt fald i både folkebibliotekernes

falder fra 35,7 % til 31,9 % i perioden. Andelen

250

udlån (genudlån ikke inkluderet) og bestand af

af titler, der er til stede på mindst 50 biblioteker,

fysiske bøger. Selv hvis man lægger de elektro-

falder med knap to procentpoint, fra 15,3 % til

niske udlån fra eReolen og hedengangne e-bib

13,2 %.

til, er der stadig tale om en faldende kurve for

Når man taler om udviklingen i antallet af

det generelle udlån af bøger (e-bøger og fysiske

bøger, bibliotekerne stiller til rådighed, må man

nødvendigvis medtænke de såkaldte interurba-

760000

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Indeks. 2011=100

120

110

Figur 44:

Udlån og bestand af bøger

Antal

35.000.000

100

30.000.000

25.000.000

20.000.000

15.000.000

10.000.0002011

5.000.000

2000

2001

2002

2012

Danmark

Island

2013

Finland

2014

Sverige

2015

Norge

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Udlån e-bib og eReolen

Bestand bøger

Udlån bøger

Fysisk udlån plus udlån fra e-bib og eReolen

Kilde: Biblioteksstatistikken, Danmarks Statistik (2009-2015), Kulturstyrelsen (2000-2008), eReolens månedsstatistik fra netbib.dk samt data

fra e-bib.

Figur 45:

Udlån og bestand af lydbøger

Antal

2.500.000

35000000

2.000.000

30000000

1.500.000

25000000

20000000

1.000.000

15000000

500.000

10000000

250

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Udlån af lydbøger plus udlån af netlydbøger

Nota lydbogsudlån (cd + netlydbog)

Bestand fysiske lydbøger

Udlån netlydbøger eReolen

Udlån fysiske lydbøger

Kilde: Biblioteksstatistikken, Danmarks Statistik (2009-2015), Kulturstyrelsen (2000-2008), eReolens månedsstatistik fra netbib.dk og årsrap-

port 2015 fra nota.nu.

bøger), der dog flader en smule ud i 2015, bl.a.

på grund af væksten i e-bogsudlånene (figur

44).

Hvad angår lydbøgerne i fysisk format (fx

cd’er), er udlånet faldet år for år siden årtusin-

deskiftet, og fra 2011 og frem har den udvikling

2500000

virkelig taget fart. Det vejes dog op af udlånene

af netlydbøger på eReolen, der i 2015 er højere

2000000

end udlånet af fysiske lydbøger på folkebibliote-

kerne.

1500000

Lægger man udlånet af bøger, lydbøger,

e-bøger og netlydbøger sammen, har der i 2015

250

samlet set været en stigning i udlånet på 0,6 % i

forhold til 2014

En gren af det danske biblioteksvæsen, som

man ikke beskæftiger sig med så ofte, men som

ikke desto mindre volumenmæssigt fylder meget

på lydbogsområdet, er Nota, det tidligere Dan-

marks Blindebibliotek. Nota har især de senere

år haft en stor tilgang af ordblinde lånere og

udlåner i dag væsentligt flere materialer, end

Læs mere i publikationen ‘Folkebiblioteker i tal 2015’.

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

120

Figur 46:

Antal titler og udlån på eReolen

110

100

12.000

Antal titler

Udlån

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

14.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

jan/

feb/

mar 3

/13

apr

maj 3

/13

jun/

jul/

aug 3

/13

sep

/13

okt/

nov

/13

dec

/13

jan/

feb/

mar 4

/14

apr

maj 4

/14

jun/

jul/

aug

/14

sep

/14

okt/

nov

/14

dec

/14

jan/

feb/

mar 5

/15

apr

maj 5

/15

jun/

jul/

aug 5

/15

sep

/15

okt/

nov

/15

dec

/15

jan/

feb/

mar

/16

apr

maj 6

/16

jun/

jul/

2011

2012

Danmark

Island

2013

Finland

2014

Sverige

2015

40.000

20.000

Norge

Kilde: Månedsstatistik for eReolen fra netbib.dk.

Figur 47:

Antal titler og udlån – netlydbøger

Antal titler

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Udlån

140000

160.000

120000

140.000

100000

120.000

100.000

80000

80.000

60000

60.000

40000

40.000

20000

20.000

jan/

feb/

mar 3

/13

apr

maj 3

/13

jun/

jul/

aug 3

/13

sep

/13

okt/

nov

/13

dec

/13

jan/

feb/

mar 4

/14

apr

maj 4

/14

jun/

jul/

aug 4

/14

sep

/14

okt/

nov

/14

dec

/14

jan/

feb/

mar 5

/15

apr

maj 5

/15

jun/

jul/

aug 5

/15

sep

/15

okt/

nov

/15

dec

/15

jan/

feb/

mar

/16

apr

/16

maj

/16

jun/

jul/

Udlån e

Kilde: Månedsstatistik for eReolen fra netbib.dk.

de gjorde for ti år siden. Nota havde omkring

10.000 brugere i 2004, og i 2015 var der mere

6000

end 100.000 brugere. Størstedelen af Notas

udlån udgøres af lydbøger, og i 2015 blev der

5000

udlånt 816.164 lydbøger på cd og 689.740 online

lydbøger gennem Nota (figur

45).

4000

3000

4.3 E-BØGER PÅ BIBLIOTEKERNE

2000

Det forgangne år har bibliotekernes udlån af

e-bøger fyldt meget både i samarbejdet mellem

1000

forlagene og bibliotekerne og i den offentlige

debat. Omkring årsskiftet 15/16 trak flere store

forlag deres titler fra eReolen, fordi man ikke

kunne nå til enighed om udlånsvilkårene. For-

lagenes bekymring går på, at det gratis biblio-

teksudlån af e-bøger ødelægger betingelserne for

et kommercielt e-bogsmarked i Danmark. Efter

nedgangen i tilgængelige titler ved årsskiftet

15/16, kan man konstatere en nedgang i udlånet

af e-bøger. Samtidigt meldte den digitale e-bogs-

streamingtjeneste Mofibo om en kundefremgang

på 3.000 abonnenter efter forlagenes udtræden

af e-Reolen.

Titler L

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 48: Udvikling i månedlige udlån 2016 sammenlignet med tilsvarende måned 2015

Januar

e-bøger

Lydbøger

21,3%

50,8%

Februar

6,5%

47,3%

Marts

-7,7%

27,9%

April

-11,2%

23,1%

Maj

-14,7%

24,8%

Juni

-16,0%

17,5%

Juli

-24,1%

7,5%

Kilde: Månedsstatistik for eReolen fra netbib.dk.

Figur 49: Forholdet mellem forlagenes salg og bibliotekernes udlån

Antal solgte bind

Fysiske bøger og lydbøger 2015

Fysiske bøger og lydbøger 2014

E-bøger og netlydbøger 2015

E-bøger og netlydbøger 2014

12.921.300

14.423.100

2.803.500

1.755.500

Antal udlån

27.800.492

28.725.496

2.547.394

1.314.775

Ratio

(antal udlån pr.

solgt eksemplar)

2,15

1,99

0,91

0,75

Kilde: Månedsstatistik for eReolen fra netbib.dk, Danmarks Statistik BIB01 og Danske Forlags årsstatistik.

Over for forlagenes kritik af bibliotekstjene-

sten for at skade det kommercielle e-bogsmar-

ked, står bibliotekernes argument om, at de har

en forpligtelse til at sikre, at borgerne har fri og

lige adgang til samfundets informationsressour-

cer – også i digital form.

Dertil kommer det underliggende spørgsmål,

om bibliotekernes formidling af litteratur er

med til at skabe nye læsere, og om det stimu-

lerer folk, der allerede læser, til at læse endnu

mere, hvorved bibliotekerne medvirker til, at

antallet af potentielle bogkøbere bliver større,

snarere end de gør indhug i det kommercielle

marked.

Bog- og Litteraturpanelet forsøgte med et

seminar i maj måned 2016 at kvalificere de-

batten og skabe ny viden på området bl.a. ved

at inddrage nogle udenlandske erfaringer. Læs

de to artikler af professor Frank Huysmans fra

Amsterdams Universitet og professor Elena

Maceviciute fra Borås Universitet, som bidrog

til seminaret, rapportens kapitel 6 og 7.

Når man tager i betragtning, at flere store

forlag som nævnt trak deres titler fra eReolen,

kommer det ikke som en overraskelse, at de se-

neste tal for udlån og udbud af titler for netlyd-

bøger og e-bøger på eReolen bærer præg af netop

dette

. Der er således en nedgang at spore for

e-bøgernes vedkommende i både antallet af til-

gængelige titler og i antallet af udlån (figur

46).

Men det lader til, at titelreduktionen har større

betydning for udlånet af e-bøger, da udlånet af

netlydbøger fortsat overstiger niveauet fra 2015

titelreduktionen til trods. Dermed lader det til,

at udlån af e-bøger er mere påvirkeligt af titel-

udbuddet end udlånet af netlydbøger (figur

48).

Spørgsmålet om, hvorvidt bibliotekernes

udlån af e-bøger og netlydbøger udgør en trus-

sel for det kommercielle marked, er som nævnt

omdiskuteret. Der findes ikke nogen præcis

metode til at besvare spørgsmålet statistisk. Der

er mange faktorer, der gør sig gældende, og data

er sparsomme, eksempelvis findes der ikke data,

der kan belyse befolkningens bogkøbsvaner målt

i forhold til udlånsaktivitet. De tilgængelige

data på området tillader således kun, at man

peger på indikationer og tendenser.

Ved at sammenligne folkebibliotekerne og

eReolens udlånstal med Danske Forlags tal for

Bemærk følgende forklaring fra netbib.dk: ”Antal titler for de enkelte

måneder trækkes i starten af den efterfølgende måned. Antal titler for

december 2015 er altså trukket pr 05.01.2016, hvilket betyder, at de

manglende aftaler for 2016 med flere forlag allerede er afspejlet i tallet

for december. Det antal titler, der reelt var til rådighed i december, var

altså højere end angivet i grafen.”

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 50:

Antal udlån pr. unik bruger på eReolen

E-BOGSUDLÅN

LYDBOGSUDLÅN

13 %

34 %

17 %

16 %

44 %

34 %

33 %

1 titel

2-4 titler

5-9 titler

10+ titler

Kilde: eReolen, nationale data. Data udtrukket 23-08-2016.

årets samlede styksalg kan man lave en ele-

mentær belysning af forholdet mellem lån og

salg. Samme metode benyttes til belysning af

34%

det svenske e-bogsmarked i artiklen af Elena

Maceviciute (kapitel 7).

44%

Tabellen på side 41 (figur

49)

sammenlig-

ner antallet af titler solgt i 2015 og 2014 med

antallet af lån fra folkebibliotekerne og eReolen.

Der er set bort fra salg til den offentlige sektor,

da den digitale del af disse salg vanskeligt lader

13%

sig opgøre i antal eksemplarer, fordi en stor del

af salget udgøres af licenser til undervisnings-

portaler.

Det skal bemærkes, at fysiske materialer

og digitale materialer opfører sig forskelligt, og

bibliotekernes fysiske udlån er påvirket af, at

der er et stort katalog af ældre titler, der kon-

tinuerligt udlånes. En anden forskel, der viser

sig mellem det fysiske og det digitale materiale,

er, at kataloget af børnebøger på bibliotekerne

er markant større for de fysiske bøgers ved-

kommende end for e-bøgerne, og en stor del af

udlånet af fysiske bøger udgøres af børnebøger.

Derudover vil der være digitale lærebogstitler,

som sælges i detailhandelen, men som ikke er

tilgængelige for udlån på eReolen. Lydbøger er

inkluderet i tabellen.

Tabellen over ratioen mellem forlagenes salg

og folkebibliotekernes udlån viser, at der både i

Bogen og litteraturens vilkår 2016

2014 og 2015 er flere udlån pr. solgt eksemplar

for de fysiske bøgers vedkommende, end der er

for de digitale bøger. Dog kan man også se en

mindre generel stigning i ratioen mellem udlån

og salg, således at der i 2015 er flere udlån pr.

17%

solgt eksemplar end i 2014 for både fysiske og

digitale bøger.

34%

eReolen har data for, hvor mange digitale titler

33%

hver enkelt låner hjemtager. Omkring 78 % af

alle e-bogsudlån i 2016 er foretaget af personer,

16%

der låner fire eller færre e-bogstitler. For netlyd-

bøgernes vedkommende er det ca. tre fjerdedele

af brugerne, der maksimalt har lånt fire bøger i

2016. Begge figurer viser altså, at der er rigtig

mange lånere, som blot låner få titler – måske

for at prøve de digitale muligheder af. Dog er

andelen af lånere, der har hjemtaget mere end

10 titler i 2016, 16 % for lydbøgernes vedkom-

mende, hvilket illustrerer den øgede udbredelse,

som aktuelt gør sig gældende for netlydbogen.

De elektroniske udlån giver nye muligheder

for statistik på grund af de øvrige data, som

lånet genererer. Endnu er der ikke udviklet et

formaliseret setup for denne type af ’tillægssta-

tistikker’, men gennem Københavns Kommunes

Biblioteker har Bog- og Litteraturpanelet fået

adgang til nogle af de statistikker, som man kan

forestille sig at anvende data til på sigt. Det

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Indeks. 2011=100

120

110

Figur 51:

eReolens lånere i København fordelt efter køn og alder

100

16 %

14 %

12 %

80 %

70 6 %

0-15

16-19

Kvinde

2011

2012

Danmark

Island

2013

Finland

2014

Sverige

2015

Norge

20-24

25-29

Mand

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65+ år

Kilde: Københavns Kommunes biblioteker. Bemærk, at der er tale om alderen på indehaveren af lånerkortet og altså ikke nødvendigvis alde-

ren på læseren.

Figur 52:

Udlån fordelt på udlånstidspunkt

250

0-15

16-19

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65+

12-

14-

16-

21-

07-

08-

22-

10-

11-

17-

01-

13-

05-

00-

02-

04-

18-

15-

Netlydbog

06-

09-

E-bog

Kilde: Københavns Kommunes biblioteker.

skal pointeres, at de følgende statistikker alene

Af den følgende figur (figur

52)

kan man se,

er dannet på baggrund af data fra Københavns

at lånerne af e-bøger især er aktive i timerne

Kommune og dermed ikke nødvendigvis afspej-

umiddelbart efter tidspunktet, hvor de fleste

ler nationale tendenser.

spiser aftensmad, men at der dog i et eller andet

Inddeler man brugerne af e- og lydbøger efter

omfang lånes bøger i alle døgnets timer. Det er

køn og alder, tegner der sig to forskellige møn-

nærliggende at tænke, at kurvens udvikling

stre: For kvindernes vedkommende er der flest

hænger sammen med, hvornår på døgnet, folk

lånere i aldersgruppen 25-29 år. For mændenes

læser, men der findes ikke læsedata til at be-

04-05

05-06

06-07

topper

09-10

08-09

10-11

lånere ti år se-

16-17

13-14

14-15

15-16

kræfte denne

20-21

17-18

18-19

19-20

21-22

22-23

00-01

01-02

02-03

03-04

vedkommende

07-08

antallet

11-12

12-13

antagelse.

23-24

250

nere, nemlig i aldersgruppen 35-39 år (figur

51).

19-

20-

23-

03-

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 53:

Folkebibliotekernes bogbestand pr. indbygger i Norden

Antal titler

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Norge

Finland

Danmark

Sverige

Kilder: norden.org, tilastot.kirjastot.fi, ssb.no, medienorge.uib.no, kb.se, statistikbanken.dk. Bemærk, at udlåns- og bestandstal for Sverige i

2014 er estimeret, da der ikke findes data for dette år pga. omlægning af statistikken.

0 Norge

2000

Finland

Danmark

250

Sverige

2001

2002

2003

Figur 54: Udvikling i de nordiske folkebibliotekers fysiske bogbestand 2000-2015

Udvikling i fysisk bogbestand 2000-2015

Bestand

2000

Bestand

2015

Udvikling

Udvikling i fysisk bogbestand pr. indbygger

2000-2015

Bestand pr.

indbygger

2000

4,64

2010 2011

7,14

5,17

4,95

Bestand pr.

indbygger

2015

2012

3,20

2013

5,73

2,68

3,36

Udvikling

20.917.000

16.662.027

2004 2005 2006 2007

37.013.045

31.446.786

27.634.549

44.012.291

15.320.119

33.073.155

-20,3 %

2008 2009

-15,0 %

-44,6 %

-24,9 %

-31,2 %

2014 2015

-19,8 %

-48,0 %

-32,2 %

Kilder: norden.org, tilastot.kirjastot.fi, ssb.no, medienorge.uib.no, kb.se, statistikbanken.dk.

4.4 SAMMENLIGNING AF

FOLKEBIBLIOTEKSUDLÅN I NORDEN

Alle lande i Norden offentliggør årligt statistik

over brugen af landets folkebiblioteker, med

undtagelse af Island. Sammenligner man disse

tal, bliver det tydeligt, at det finske folkebiblio-

tek adskiller sig fra folkebiblioteksvæsenet i det

øvrige Norden.

Af figuren ovenfor kan man se folkebibli-

otekernes bogbestand pr. indbygger. Figuren

Bogen og litteraturens vilkår 2016

viser, at bogbestanden i alle de nordiske lande i

disse år er for nedadgående, men udviklingen i

Danmark går hurtigere end i de øvrige nordiske

lande. Danmark har reduceret bogbestanden på

folkebibliotekerne med 44,6 % siden 2000. heref-

ter følger Sverige, Norge og til sidst Finland med

et fald på 15 %. Tager man befolkningsudviklin-

gen

med i billedet, ændrer billedet sig en smu-

Befolkningstilvækst 2000-2015: Norge 16 %, Sverige 11 %, Danmark 7

% og Finland 6 %.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 55:

Folkebibliotekernes udlån af fysiske bøger pr. indbygger i Norden

Antal udlån

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Norge

Finland

Danmark

Sverige

2014 er estimeret, da der ikke findes data for dette år pga. omlægning af statistikken.

2000

Norge

Finland

250 Danmark

Sverige

2001

Udvikling i

fysiske bog-

udlån pr.

indbygger

2000-2015

2002 2003 2004 2005 2006

18.387.000

16.870.018

77.281.244

33.712.775

70.286.427

67.944.365

26.780.412

52.387.418

Udvikling i

fysiske bog-

udlån 2000-

2015

Udvikling

Kilder: norden.org, tilastot.kirjastot.fi, ssb.no, medienorge.uib.no, kb.se, statistikbanken.dk. Bemærk, at udlåns- og bestandstal for Sverige i

Figur 56: Udvikling i de nordiske folkebibliotekers fysiske bogudlån 2000-2015

Udvikling i fysiske bogudlån 2000-2015

Udvikling i fysiske bogudlån pr. indbygger 2000-

2015

Bestand pr.

indbygger

2000

2009

2010

4,08

14,92

6,30

7,91

2011

Bestand pr.

indbygger

2015

2012 2013

3,24

12,38

4,69

5,32

Udvikling

2007 2008

-8,3 %

-12,1 %

-20,6 %

-25,5 %

2014 2015

-20,8 %

-17,0 %

-25,5 %

-32,8 %

Kilder: norden.org, tilastot.kirjastot.fi, ssb.no, medienorge.uib.no, kb.se, statistikbanken.dk.

le, mest markant for Norge, der procentuelt har

haft den største befolkningstilvækst i perioden.

Fælles for de nordiske lande er en generel

tilbagegang i antallet af udlån af fysiske bøger.

Finland har klart det største udlån pr. indbyg-

ger. Herefter følger Sverige, Danmark og Norge.

Procentuelt er tilbagegangen i udlån størst i

Sverige med 25,5 %. Herefter følger Danmark,

Finland og Norge. Kigger man på udlån pr. ind-

bygger, ændrer tallene sig, og igen er konsekven-

sen størst for Norge.

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

5.1 LÆSNING

FORBRUG AF BØGER

Danskernes læsevaner er overordnet stabile. Det

er blandt den ældre del af befolkningen, de flit-

tigste skønlitterære læsere skal findes. Økonomi

og uddannelse spiller ind i forhold til, hvor hyp-

pigt folk læser, ligesom der er flere, der læser

hyppigt i hovedstaden og i de større byer. E-bo-

gen har endnu få dedikerede læsere, og største-

delen af befolkningen læser aldrig e-bøger.

• 24 % af folk bosat i landdistrikterne

læser aldrig skønlitteratur, og i hoved-

stadsområdet er det 12,8 %.

• 60,6 % af danskerne læser aldrig e-bø-

ger. 3,4 % læser e-bøger på daglig eller

næsten daglig basis i 2015.

Hovedpointer i kapitlet:

• Der er et beskedent fald på ca. 1 pro-

centpoint for andelen der læser skønlit-

teratur dagligt/næsten dagligt i perio-

den. Fra 16,8 % i 2010 til 15,8 % i 2015.

• Kvinder er de hyppigste forbrugere af

skønlitteratur, men andelen af kvinder,

der læser ugentligt eller hyppigere,

falder fra 49,0 % i 2014 til 46,6 % i 2015.

• Andelen, der læser faglitteratur dagligt/

næsten dagligt eller ugentligt, er steget

fra 19,2 % i 2011 til 21,7 % i 2015.

• Andelen af respondenter, der aldrig læ-

ser, er størst blandt de yngre generatio-

ner, og det er blandt personer i 20’erne,

at man finder flest, der aldrig læser

skønlitteratur.

• Andelen, der læser skønlitteratur

dagligt/næsten dagligt, er på samme

niveau, hvad enten der er tale om de

laveste husstandsindkomster eller de

højeste.

5.1.1 Generelle læsevaner

Kigger man overordnet på læsning af skønlitte-

ratur, er der ikke de store udsving at spore over

de sidste seks år, på trods af at bogmarkedet

og det samlede medieudbud har gennemgået

betydelige forandringer i denne periode. Der

kan således konstateres et beskedent fald på

ca. et procentpoint for andelen der læser skøn-

litteratur dagligt/næsten dagligt i perioden. Fra

16,8 % i 2010 til 15,8 % i 2015. Andelen af folk,

der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur, er

også svagt faldende, fra 35,3 % i 2010 til 33,2 %

i 2015. Dermed er tendensen (omend svagt), at

flere folk læser skønlitteratur, men hyppigheden

af deres læsning er faldende. Det ses også ved,

at andelen af respondenter, der læser ’1-3 dage

om måneden’ eller ’1-5 dage inden for et 1/2 år’,

er steget fra 24,4 % til 28,4 % i perioden (figur

57).

For faglitteraturens vedkommende kan der

konstateres en mindre stigning i læsehyppig-

heden. Andelen, der læser faglitteratur ’dagligt/

næsten dagligt’ eller ’3-4 dage om ugen’, er ste-

get fra 19,2 % i 2011 til 21,7 % i 2015. Yderligere

er andelen af folk, der aldrig eller sjældent læser

faglitteratur, faldet med ca. 2,2 procentpoint fra

2011 til 2015. Stigningen, der kan konstateres i

læsning af faglitteratur, sker altså på trods af at

antallet af nyudgivne faglitterære titler er fal-

dende. Det skal dog bemærkes, at faglitteratur-

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Danmark

Island

Finland

Sverige

Norge

Figur 57:

Læsning af skønlitteratur fordelt efter hyppighed

100 %

90 %

80 %

Indeks. 2011=100

120 70 %

60 %

110

100

50 %

40 %

30 %

90 20 %

10 %

80 0 %

2010

Dagligt/næsten dagligt

2011

2012

3-4 dage om ugen

Sjældent

2013

1-2 dage om ugen

Aldrig

2014

2015

1-3 dage om måneden

Ubesvaret

1-5 dage inden for et 1/2 år

2011

Danmark

100

Kilde: Gallup, Index Danmark (HH2010, HH2011, HH2012, HH2013, HH2014, HH2015).

Island

Finland

Sverige

Norge

Figur 58:

Læsning af faglitteratur fordelt efter hyppighed

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

250 0 %

2010

Dagligt/næsten dagligt

1-5 dage inden for et 1/2 år

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2011

2012

3-4 dage om ugen

Sjældent

2013

1-2 dage om ugen

Aldrig

2014

2015

1-3 dage om måneden

Ubesvaret

Kilde: Gallup, Index Danmark (HH2010, HH2011, HH2012, HH2013, HH2014, HH2015).

100

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Indeks. 2011=100

120

110

Figur 59:

Læser ugentligt eller hyppigere

100

55 %

50 %

45 %

40 %

7035 %

30 %

25 %

20 %

2011

2012

Danmark

Island

2013

Finland

2014

Sverige

2015

Norge

2010

Mænd faglitteratur

2011

2012

Mænd skønlitteratur

2013

Kvinder faglitteratur

2014

2015

Kvinder skønlitteratur

over, at respondenterne har svaret, at de læser enten ’dagligt/næsten dagligt’, ´3-4 dage om ugen’ eller ’1-2 dage om ugen’. Der er et iøjefal-

dende udsving på dataene fra 2010, som ikke umiddelbart kan forklares.

Kilde: Gallup, Index Danmark (HH2010, HH2011, HH2012, HH2013, HH2014, HH2015). Betegnelsen ’Læser ugentligt eller hyppigere’ dækker

Mænd faglitter

Figur 60:

Aldersgruppers læsning af skønlitteratur 2015

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

250

15-19 år

20-29 år

30-39 år

Aldrig

Kilde: Gallup, Index Danmark (HH2015).

Mænd skønlitter

Kvinder faglitter

Kvinder skønlitter

2010

2011

2012

2013

2014

2015

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70+ år

Dagligt/næsten dagligt

kategorien ikke er entydig statistisk set, idet det

Begge køn læser faglitteratur en lille smule

er uklart, i hvilket omfang respondenterne har

oftere i 2015, end de gjorde i 2011 (figur

59).

medtaget læsning af faglitteratur i forbindelse

Kigger man på yderpunkterne inden for

med uddannelse i deres svar (figur

58).

læsning af skønlitteratur og fordeler dem efter

Kvinder er klart de hyppigste forbrugere af

alder, bliver det tydeligt, at det er blandt den

skønlitteratur, men hyppigheden er dog dalen-

ældre del af befolkningen, de flittigste skønlitte-

de, og andelen af kvinder, der læser ugentligt

rære læsere skal findes. For respondenter ældre

eller hyppigere, falder fra 49,0 % i 2014 til 46,6

end 50 år er der flere, der læser dagligt/næsten

% i 2015. Samme knæk ses ikke i kurven over

dagligt, end der er personer, der aldrig læser. An-

15-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

delen af respondenter, der

år

50-59 år

60-69

aldrig læser,

år

størst

70+

mænds skønlitteraturforbrug, som dog også er

faldende fra 2013 og frem.

blandt de yngre generationer, og det er blandt

Mænd læser faglitteratur hyppigere end

personer i 20’erne, at man finder flest, der aldrig

kvinder, men kønsforskellene er ikke så mar-

læser skønlitteratur (figur

60).

250

kante som for skønlitteraturens vedkommende.

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Indeks. 2011=100

120

110

Figur 61:

Aldersgruppers læsning af faglitteratur 2015

35 %

100

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

15-19 år

20-29 år

30-39 år

Aldrig

Kilde: Gallup, Index Danmark (HH2015).

2011

2012

Danmark

Island

2013

Finland

40-49 år

2014

Sverige

60-69 år

2015

Norge

70+ år

50-59 år

Dagligt/næsten dagligt

60 %

50 %

Figur 62:

Læser skønlitteratur 2015 (uddannelse)

10 40 %

5 30 %

20 %

10 %

250

Folkeskole 7 år

eller kortere

Mellem/real/præl.

Folkeskole 8-10 år

Erhvervsuddannelse (grund-

læggende/afsluttende)

Høj udd. mellemlang

varighed (3 til under 5 år)

Høj udd. lang varighed

(5 år og derover)

15-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70+ år

Stud./HF-/HH-eksamen/

HTX-eksamen

Høj udd. kort varighed

(under 3 år)

Ugentligt eller hyppigere

Månedligt eller sjældnere

Aldrig

Kilde: Gallup, Index Danmark (HH2015). Betegnelsen ’Læser ugentligt eller hyppigere’ dækker over, at respondenterne har svaret, at de læser

enten ’dagligt/næsten dagligt’, ´3-4 dage om ugen’ eller ’1-2 dage om ugen’.

Den største andel af daglige læsere, når det

de er andelen af personer, der aldrig læser skøn-

gælder faglitteratur, er respondenter i 20’erne,

litteratur, størst blandt dem, der har folkeskolen

som højeste uddannelsesniveau. Det er værd

tæt efterfulgt af de 15-19-årige. Det hænger for-

mentlig sammen med læsning, der er knyttet til

at bemærke, at der er omkring 40 %, der læser

skønlitteratur på ugentlig basis, som har uddan-

studieaktivitet, i hvert fald kan der konstateres

et betydeligt fald fra aldersgruppen 20-29 år til

nelsesniveauerne ’Folkeskole 7 år eller kortere’

aldersgruppen 30-39 år. For personer ældre end

og ’Mellem/real/præl.’. Da det er uddannelsesbe-

70 år er der 31,6 %, der aldrig læser faglittera-

tegnelser, der ligger en del år tilbage, tyder det

tur,

7 år eller kortere 8 - 10 år

siden sidste

på, at ældre

varighed (under

–

varighed til under 5 år

Folkeskole

hvilket er en stigning

Stud./ HF-/ HH-eksamen / HTX-eksamen Høj udd. mellemlang 3

uanset

(3varighed (5 år)og derover)

Folkeskole

Mellem/real/præl.

år på 2,6

Erhvervsuddannelse (grundlæggende/afsluttende)Høj udd. lang

uddannelsesni-

Høj udd. kort

mennesker

år)

procentpoint (figur

61).

veau – generelt læser skønlitteratur hyppigere

Fordelt på uddannelsesniveau bliver det ty-

end yngre (figur

62).

deligt, at læsning af skønlitteratur statistisk set

Når man ser på fordelingen af læsning af

250

fylder mest hos de højtuddannede, og tilsvaren-

faglitteratur efter uddannelsesniveau, bliver det

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Indeks. 2011=100

120

60 %

110 %

40 %

100

30 %

20 %

10 %

Figur 63:

Læser faglitteratur 2015 (uddannelse)

Folkeskole 7 år

2011

eller kortere

Mellem/real/præl.

2012

Folkeskole 8-10 år

Erhvervsuddannelse (grund-

2013

2014

læggende/afsluttende)

Høj udd. mellemlang

2015

varighed (3 til under 5 år)

Høj udd. lang varighed

Norge

(5 år og derover)

Danmark

Stud./HF-/HH-eksamen/

Island

HTX-eksamen

Høj

Finland

udd. kort varighed

Sverige

(under 3 år)

Ugentligt eller hyppigere

Månedligt eller sjældnere

Aldrig

Kilde: Gallup, Index Danmark (HH2015). Betegnelsen ’Læser ugentligt eller hyppigere’ dækker over, at respondenterne har svaret, at de læser

60 %

enten ’dagligt/næsten dagligt’, ´3-4 dage om ugen’ eller ’1-2 dage om ugen’.

Figur 64:

Del af hustandsindkomstgruppe, der aldrig læser (2015)

35 %

30 %

25 %

10 20 %

0 15 %

Folkeskole 7 år eller kortere 8 - 10 år

Folkeskole

Mellem/real/præl.

Stud./ HF-/ HH-eksamen / HTX-eksamen Høj udd. mellemlang 3 udd. lang varighed (5 år)og derover)

Erhvervsuddannelse (grundlæggende/afsluttende)Høj år)

Høj udd. kort varighed (under varighed (3 til under 5 år

10 %

il 2

0.0

0-2

0-3

0-4

0-5

0-6

0-7

0-8

0-9

rov

sva

il i

9.9

Ind

Kr.

0.0

Kr.

0.0

9.9

Kr.

0.0

9.9

Kr.

0.0

9.9

Kr.

0.0

9.9

Kr.

0.0

9.9

Kr.

0.0

9.9

Kr.

0.0

9.9

Kr.

1.0

0.0

Faglitteratur

Skønlitteratur

Kilde: Gallup, Index Danmark (HH2015).

tydeligt, at der også her er en tendens til, at de

mest veluddannede er dem, der læser hyppigst.

Dog er det iøjefaldende, at respondenter med

’Stud./HF-/HH-eksamen/HTX-eksamen’ som hø-

jeste gennemførte uddannelse er den gruppe, der

læser faglitteratur næsthyppigst kun overgået

gruppen ’høj uddannelse med lang varighed’.

Det understøtter tesen om, at grunden til, at

15-29-årige læser faglitteratur ofte, er, at de

er under uddannelse. Også for faglitteraturens

vedkommende er der flest, der aldrig læser

blandt personer, der har en folkeskoleuddannel-

se som deres højeste uddannelse (figur

63).

Kigger man på dem, der aldrig læser, er det

tydeligt, at andelen falder, jo højere husstands-

indkomsten er. Blandt de laveste husstands-

indkomster er andelen af folk, der aldrig læser

faglitteratur, lidt højere end andelen af folk, der

aldrig læser skønlitteratur. For de midterste ind-

komstgrupper forholder det sig omvendt, her er

Bogen

200.000 kr. Kr.

vilkår 2016

400.000Kr. 500.000Kr. 600.000Kr. 700.000Kr. 800.000Kr. 900.000 -1.000.000 og ikke/vil ikke svare

litteraturens

300.000 - 399.999 - 499.999 - 599.999 - 699.999 - 799.999 - 899.999 999.999 Ved derover

Indtil

Kr. 200.000 - 299.999 Kr.

Kr.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 65:

Del af hustandsindkomstgruppe, der læser dagligt/næsten dagligt (2015)

25 %

20 %

15 %

10 %

ver

sva

ero

9.9

-2

-3

-4

-59

-69

-79

-89

-99

ikk

vil

0.0

Ind

ikk

Kr.

.00

kr.

.99

Faglitteratur

Skønlitteratur

Kilde: Gallup, Index Danmark (HH2015).

Figur 66: Læsning af faglitteratur og bopæl 2015

10 landdistrikt

Dagligt/

næsten

dagligt

8,6%

3-4

dage om

ugen

7,0%

1-2

dage om

ugen

13,9%

1-3

dage om

måneden

14,9%

1-5

dage

inden for

et 1/2 år

11,7%

Sjældent

Aldrig

Ube-

svaret

19,6%

23,0%

1,4%

5 by med under

9,9%

7,0%

12,0%

16,8%

14,0%

20,2%

19,3%

0,8%

10.000 indbyggere

En by med

Indtil 200.000 kr. Kr. 300.000Kr. 400.000Kr. 500.000Kr. 600.000Kr. 700.000Kr. 800.000Kr. 900.000 -1.000.000 og ikke/vil ikke svare

Kr. 200.000 - 299.999 - 399.999 - 499.999 - 599.999 - 699.999 - 799.999 - 899.999 999.999 Ved derover

Kr.

10.000-50.000

11,5%

6,7%

12,9%

17,6%

13,4%

18,6%

18,5%

0,8%

indbyggere

En by med

50.001-500.000

indbyggere

Hovedstadsområdet

18,3%

16,1%

12,2%

10,9%

12,3%

14,5%

14,9%

16,8%

11,9%

12,5%

15,2%

14,9%

14,4%

13,5%

0,9%

0,8%

Kilde: Gallup, Index Danmark (HH2015).

andelen af folk, der aldrig læser skønlitteratur

lidt højere end andelen af folk, der aldrig læser

faglitteratur (figur

64).

Hvor der altså kan ses en sammenhæng

mellem husstandsindkomst og andelen af res-

pondenter, der aldrig læser, slår tendensen ikke

igennem blandt de allerflittigste læsere. Andelen

af folk, der læser skønlitteratur dagligt/næsten

dagligt, er på samme niveau, hvad enten der er

tale om de laveste hustandsindkomster eller de

højeste. Til gengæld er det for faglitteraturens

vedkommende blandt de højeste husstandsind-

komster, at de hyppigste læsere findes (figur

65).

Der ses en tendens til, at folk i større byer og

hovedstaden læser hyppigere end folk, der bor i

små byer eller i landdistrikter. Således er ande-

len af folk, der aldrig læser hverken skøn- eller

faglitteratur, størst i landdistrikterne.

8,6 % af personer bosat i landdistrikter

læser faglitteratur dagligt/næsten dagligt, og

i byer med mere end 50.000 indbyggere (eks.

hovedstaden) er andelen 18,3 %, hvilket giver

en forskel på 9,7 procentpoint mellem høj og lav.

Også blandt dem, der aldrig læser faglitteratur,

er der stor forskel på høj og lav, 9,5 procentpoint

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Indeks. 2011=100

120

110

100

Figur 67: Læsning af skønlitteratur og bopæl 2015

Dagligt/

næsten

dagligt

Et landdistrikt

12,7%

15,4%

16,5%

2012

Danmark

15,2%

17,2%

3-4

dage om

ugen

8,3%

7,4%

9,4%

1-2

dage om

ugen

12,7%

12,1%

2013

1-3

dage om

måneden

11,9%

14,9%

15,1%

1-5

dage i.f.

1/2 år

11,2%

12,0%

12,7%

2014

Sjældent

Aldrig

Ube-

svaret

1,2%

0,6%

0,8%

18,0%

17,3%

15,6%

24,0%

20,3%

17,9%

2015

14,7%

12,8%

En by med under

80 10.000 indbyggere

En by med

70 10.000-50.000

indbyggere

2011

En by med

50.001-500.000

indbyggere

Hovedstadsområdet

8,7% Island

14,5%

10,9%

13,5%

Finland 14,3%

16,4%

17,5%

14,2%

Sverige

15,4%

13,1%

Norge

0,8%

0,7%

Kilde: Gallup, Index Danmark (HH2015).

Figur 68:

Læsning af e-bøger 2014-2015

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Dagligt/

næsten

næsten dag-

dagligt

ligt

2014

2015

Dagligt/ næsten dagligt dage om ugen- 2 dage om ugen dage om måneden dage i.f. 1/2 år

3-4

1-3

1-5

Sjældent

Aldrig

2,8 %

3,4 %

3-4 dage

- 4 dage

om ugen

2,4 %

2,3 %

1-2 dage

- 2 dage

om ugen

3,2 %

3,5 %

1-3 dage

- 3 dage

om måneden

4,6 %

1 -

1-5 dage

5 dage i.f.

i.f. 1/2 år

1/2 år

6,4 %

Sjældent

Aldrig

2015

2014

16,0 %

17,1 %

63,8 %

60,6%

Kilde: Gallup, Index Danmark (HH2014, HH2015).

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

2011

2012

Danmark

Island

2013

Finland

2014

Sverige

2015

Norge

Figur 69:

Læsning af e-bøger fordelt på udvalgte aldersgrupper 2015

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Dagligt/

næsten

dagligt

15-19 år

3-4 dage

om ugen

1-2 dage

om ugen

1-3 dage

om måneden

1-5 dage

i.f. 1/2 år

Sjældent

Aldrig

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70+ år

Kilde: Gallup, Index Danmark (HH2015).

er forskellen mellem landdistrikterne og hoved-

stadsområdet (figur

66).

For skønlitteraturens vedkommende er ud-

svingene mellem høj og lav noget mindre, med

undtagelse af dem, der aldrig læser skønlittera-

tur. 24 % af folk bosat i landdistrikterne læser

aldrig skønlitteratur, og i hovedstadsområdet

er det 12,8 %. Til gengæld er forskellen mellem

hovedstadsområdet og landdistrikterne for folk,

der læser skønlitteratur dagligt/næsten dagligt,

kun 4,5 procentpoint i hovedstadens favør (figur

67).

5.1.2 Læsning af e-bøger

Fra 2014 er Gallup også begyndt at spørge til

respondenternes forbrug af e-bøger. 60,6 % af de

adspurgte læser aldrig e-bøger, om end andelen,

der aldrig læser e-bøger, er faldet med 3,2 pro-

centpoint fra 2014 til 2015 (figur

68).

Alder spiller ind i forhold til læsning af e-bø-

ger. Det er i højere grad de unge, der har taget

teknologien til sig. Således stiger andelen af per-

soner, der aldrig har læst en e-bog, efterhånden

som man bevæger sig opad i aldersgrupperne.

Man kan også se, at der er flest blandt de unge,

der læser e-bøger dagligt/næsten dagligt (figur

69).

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Indeks. 2011=100

120

110

E-BOGSUDLÅN I HOLLAND I

EUROPÆISK PERSPEKTIV

Frank Huysmans, professor i biblioteksvidenskab, Universitetet i Amsterdam,forsker og konsulent, WareKennis,

Haag,[email protected]

6.1 DET OFFENTLIGE

BIBLIOTEKSLANDSKAB I HOLLAND

100

Siden årtusindeskiftet er antallet af offentlige

• 67 udbringningssteder

• 11 selvbetjeningsbiblioteker uden personale

• 10 bogbusser med 141 stoppesteder

(Netherlands Public Library Association, 2016).

Medlemskab af offentlige biblioteker i Holland

kræver betaling, i hvert fald for voksne. De fleste

biblioteksorganisationer tilbyder gratis med-

lemskab til børn og unge; de 16-17-årige skal

dog gerne betale gebyr. Fra 18 år (19 i Amster-

dam) kræves der fuldt medlemskontingent, hvis

2014

2015

størrelse varierer mellem de forskellige biblio-

teksorganisationer og også ud fra serviceniveau.

Finland

Sverige

Norge

Bibliotekerne giver typisk mulighed for at vælge

mellem tre typer medlemskab: almindeligt med-

lemskab, et billigere, mere begrænset medlem-

skab for folk, der ikke låner så tit, og en dyrere

luksusudgave til biblioteksentusiaster. For ek-

biblioteksorganisationer faldet betydeligt, fra

544 i 1999 til 156 i 2015 (Statistics Netherlands,

2016). Et politisk tiltag til ”biblioteksfornyelse”

(2000-2008) førte til et begrænset antal større

organisationer gennem fusioner af lokale biblio-

teker. Biblioteksorganisationerne driver offent-

lige biblioteksfaciliteter i talrige kommuner. De

2011

2012

2013

156 organisationer driver p.t.

• 782 filialer med minimum 15 timers åbnings-

Island

Danmark

tid om ugen

• 215 betjeningssteder med 4-15 timers åb-

ningstid om ugen

• 55 mini-betjeningssteder med under 4 timers

åbningstid om ugen

Figur 1:

Registrerede brugere af de offentlige biblioteker i Holland, 1999-2015

Mio.

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Alle

5,0

4,5

Børn og unge (0-17 år)

Voksne (18 år og derover)

Kilde: Statistics Netherlands (2016)

4,0

Bogen og litteraturens vilkår 2016

3,5

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 2:

Bind udlånt af offentlige biblioteker, 1999-2015 (i millioner)

Mio.

160

140

120

100

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Bøger for voksne

160

140

120

100

Bøger for børn og unge

Audiovisuelt materiale

Noder

Kilde: Statistics Netherlands (2016)

sempel er de gældende takster på Amsterdams

Bibliotekssamlingernes størrelse er faldet

offentlige bibliotek € 35 (€ 25 for 19-22-årige og

tilsvarende. I 1999 talte den samlede materia-

folk over 65), € 20 og € 55 (€ 45 for 19-22-årige

lebestand 43 millioner eksemplarer, hvoraf der

og folk over 65). Hvad disse medlemskaber hver

var 25 millioner tilbage i 2015. Endnu mere

især omfatter, afhænger af lokale forhold.

markant blev bogudlånet halveret mellem 1999

Det er imidlertid vigtigt at fremhæve, at det

og 2015, fra 145 til 73 millioner udlån (figur

2).

offentlige bibliotekssystem i Holland ligesom

andre steder i vid udstrækning er finansieret

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

af lokale, regionale og nationale myndigheder.

2006 2007

E-BOGSUDLÅN VIA OFFENTLIGE

6.2

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

250

I 2015 udgjorde offentlige tilskud over 82 % af

BIBLIOTEKER I HOLLAND

de offentlige bibliotekers samlede budget (519,4

6.2.1 Den nationale e-bogsportal

millioner euro), og 12 % stammede fra medlems-

kontingenter (resten af budgettet kommer fra

Den nationale udlånsportal for e-bøger (http://

bibliotheek.nl/e-books) blev lanceret i januar

regioner, andre bevillinger og tilskud og afgifter.

2014. Registrerede brugere af de 156 offentlige

Budgettet for den nationale e-bogsportal er ikke

biblioteksorganisationer kan oprette en konto

medregnet i dette beløb). Det er med andre ord

på portalen med deres medlemsnummer og

kun én ud af otte euro, der bliver betalt af regi-

begynde at låne e-bøger. I skrivende stund er

strerede medlemmer.

De nationale statistikker afslører en bety-

der omkring 11.500 e-bogstitler tilgængelige til

delig nedgang i antallet af registrerede voksne

udlån, svarende til ca. 25 % af de kommercielt

brugere, fra 2,3 millioner (1999) til under 1,5

tilgængelige titler. Der er kun et begrænset

millioner (2015). Antallet af børn og unge (0-17

udbud af nyligt udkomne bøger, men titler, der

år) faldt en smule mellem 2000 og 2005, fra 2,1

er udkommet for mere end 6 måneder siden,

til 2,0 millioner. Siden da er der sket en støt

udbydes almindeligvis. Hvilke titler der dukker

stigning. I dag er 2,3 millioner børn og unge re-

op i e-bogsreolen, afhænger af forhandlinger

gistrerede medlemmer, hvilket bringer det totale

mellem det offentlige biblioteksforbund og Det

antal brugere op på (1,5+2,3=) 3,8 millioner ud

Kongelige Bibliotek på den ene side og forlags-

af en befolkning på 17,0 millioner (figur

1).

virksomhederne på den anden.

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 3:

Kvartalsmæssigt salg og udlån af e-bøger i Holland

Salg

kvartalsvis

800.000

600.000

400.000

200.000

2010

Salg

2011

Lån

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: CB Logistics (2016b); gengivet med CB’s tilladelse

Siden lanceringen er antallet af registrerede

brugere af portalen støt vokset til 314.000 konti

pr. 1. juli, 2016 (ud af de 3,8 millioner biblio-

teksbrugere, der kunne tilmelde sig servicen

uden yderligere betaling). Det betyder ikke, at

alle disse konti bliver brugt. I første halvår af

2016

2006

143.000 konti

2008

aktivt (mindst

blev

brugt

2007

2009

2010

én bog udlånt). I første kvartal af 2016 fandt

der gennemsnitligt 213.000 udlån sted måned-

250

ligt i modsætning til et månedsgennemsnit på

232.000 udlån i andet kvartal (figur

3).

Det beløb, der skal betales til forlæggerne,

varierer afhængigt af faktorer, såsom om der

gives adgang til titlerne i samlede partier eller

individuelt, eller om der betales på forhånd

(fast omkostning) ud over vederlaget pr. udlån

(variable omkostninger), og især om der er tale

om en nyudgiven titel eller én, der næsten har

udtømt sit kommercielle potentiale. Ifølge en

forskningsrapport fra 2014 har den hollandske

betaling-per-udlån-model de laveste gennem-

snitlige omkostninger på lån af alle de euro-

pæiske modeller, der blev undersøgt (Mount &

Huysmans 2014). Det vides ikke med sikkerhed,

om det stadig er tilfældet. Af indlysende årsager

ønsker Det Kongelige Bibliotek, der nu leder

forhandlingerne med forlagsbranchen, ikke at

afsløre økonomiske detaljer.

Bogen og litteraturens vilkår 2016

6.2.2 Feriebiblioteks-appen

Ud over den nationale udlånsportal har de

offentlige biblioteker i sommeren 2013 introdu-

ceret “feriebiblioteket”. Efter at have downloadet

en app kan alle – uanset om de er medlemmer

af et af de offentlige biblioteker eller ej – regi-

strere sig og låne og

2013

et begrænset antal

læse

2011

2012

2014

2015

titler i ferieperioderne, især i sommermåneder-

ne. Tjenesten viste sig at blive vældig populær.

I sommermånederne 2015 registrerede 578.000

brugere sig og lånte tilsammen 2,25 millioner

e-bøger. Det beløb, der skal betales i vederlag til

rettighedsindehavere, bliver dækket af stats-

støtte (fra Ministeriet for Uddannelse, Kultur og

Videnskab) gennem Det Kongelige Bibliotek.

Opgjort ud fra såvel antallet af registrerede

brugere som udlån kan feriebiblioteks-appen

betragtes som en større succes end den almin-

delige e-bogsportal. Når man sammenligner

tallene, skal man tage i betragtning, at udlånet

af e-bøger i feriebiblioteket er gratis for alle (17

millioner indbyggere), hvorimod e-bøgerne i den

nationale portal kun står til rådighed for de 3,8

millioner biblioteksmedlemmer. Derudover siger

tallene ikke noget om, i hvilket omfang de down-

loadede bøger rent faktisk bliver læst. Man kan

godt forestille sig, at brugere af feriebiblioteket

simpelt hen downloader alle tilgængelige titler

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

(i sommeren 2016: 30 bøger for voksne og 30 bør-

nebøger), så de kan udvælge de titler, de vil læse,

mens de er af sted på ferie. Tilsvarende kan

brugere af den generelle e-bogsportal downloade

bøger fra udvalget på 11.500 titler uden nogen

sinde at få tid til at læse dem. Uden yderligere

information om adgang/download-forholdet i

begge modeller er det i bedste fald spekulativt at

drage konklusioner om deres relative ”succes”.

styrkelse og fremme af læsekulturen på lang

sigt føre til salg og udlån af flere titler med

øgede indtægter til følge.

Det er særdeles vanskeligt at fremføre empi-

risk evidens for argumenternes gyldighed i det

virkelige liv, eftersom der kun i sjældne tilfælde

opstår (kvasi)eksperimentelle situationer, der

kunne afgøre uenigheden en gang for alle. I

praksis befinder forlæggere og biblioteker sig

derfor som oftest i vanskelige forhandlingssitu-

ationer. Den førnævnte undersøgelse fra 2014,

hvor 19 e-udlånsmodeller i europæiske lande,

Canada og USA blev sammenlignet, rettede op-

mærksomheden mod den mulige interessekon-

flikt mellem rettighedsindehavere og biblioteker,

som kan påvirke forhandlingerne om en ”ideel”

e-udlånsmodel. Generelt lader det til, at det er

lettere at forhandle sig frem til adgang til titler i

e-udlån i de større sprogsamfund (engelsk, tysk)

end i de små (se Mount & Huysmans, 2014; se

også Mount, 2016).

Med hensyn til den hollandske e-udlånspor-

tal er der tegn, der peger i retning af, at kanni-

balisering højst finder sted i begrænset omfang.

Den logistiske serviceudbyder CB, der i praksis

har monopol på salg, leje og udlån af e-bøger på

det hollandske marked, konstaterede i sin over-

sigt over e-bøger i 1. kvartal 2016: ”Udlån har

kun beskeden eller ingen negativ indflydelse på

salget.” Dette bliver underbygget af tre beviser:

• “En bog på top-25-listen over udlånte titler

er gennemsnitligt 3 år gammel”, hvorimod en

bog på top-25-listen over solgte titler er blevet

udgivet for lidt over et år siden;

• “I tal er top-100-salget dobbelt så stort som

top-100-udlånet”

• “Inden for både salg og udlån kommer de sto-

re tal fra den lange hale [bagkataloget, red.]”

(CB, 2016a).

Ydermere konstaterer CB, at de 25 mest ud-

lånte titler i det forløbne år konsekvent (i hvert

kvartal) er blevet solgt i

flere

eksemplarer i den

måned, hvor de blev tilgængelige for e-udlån,

ikke færre. Dette giver naturligvis ingen infor-

mation om, hvor mange eksemplarer der ville

være blevet solgt yderligere, hvis titlerne ikke

havde været tilgængelige som e-udlån. Når man

ser på de bedst sælgende e-bøgers livscyklus, vi-

ser CB imidlertid, at salgstallene hurtigt falder.

Et halvt år efter udgivelsen har man passeret

kulminationen i salget, og man kan roligt sige,

6.2.3 Lydbøger: LuisterBieb-appen

Der findes en selvstændig app til lydbøger ved

navn ”LuisterBieb”. Den tilbyder i dag (august

2016) 634 titler inden for kategorierne bøger

for voksne, bøger for børn & unge, udenlandske/

oversatte titler og faglitteratur. Over halvdelen

af titlerne er tilgængelige for alle, uanset om de

er medlemmer af det offentlige bibliotek eller ej.

De resterende titler er udelukkende tilgængelige

for biblioteksmedlemmer (”bonustitler”).

6.3 KØB OG UDLÅN AF E-BØGER:

TEGN PÅ ”KANNIBALISERING”?

I udviklingen af modeller for e-udlån har rettig-

hedsindehavernes frygt for udlånets ”kannibali-

sering” af salget været en betydningsfuld faktor.

Denne frygt bygger på en række antagelser, der

i hvert fald omfatter de tre nedenstående:

1. avancen på en solgt titel er højere end på en

udlånt titel

2. personer, der låner en titel, vil ikke købe den

samme titel

3. på trods af beskyttelsesforanstaltninger

(“digital rights management”, DRM) kan

teknologikyndige brugere fjerne beskyttel-

sen fra udlånte titler og dele dem digitalt på

peer-to-peer-platforme eller fysisk på usb-stik

og cd’er/dvd’er

Selvom disse antagelser umiddelbart virker lo-

giske, er der også modargumenter, der peger på,

at e-udlån kunne være rettighedsindehaverne til

gavn både på kort og lang sigt:

1. gennem e-udlån når den samme titel ud til

langt flere læsere og kan dermed udgøre en

yderligere indtægtskilde

2. personer, der låner en titel, kan få lyst til at

læse flere titler af samme forfatter og efterføl-

gende låne og/eller købe andre titler – hvilket

måske ellers ikke ville have været tilfældet

3. selv om brud på ophavsretten er en trussel

mod forlæggeres og forfatteres indtægter, kan

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 4:

Sammenligning af den hollandske og den danske e-bogsportal: udlån pr. 1000 indbyggere

Udlånte e-bøger pr. 1000 indbyggere

250

200

150

100

2014

Holland

Danmark

2015

2016*

* fremskrivning: 3.kv.+4.kv. = 1.kv.+2.kv.

Kilder: Koninklijke Bibliotheek (NL); eReolen (DK)

250

200

den kommercielle værdi efter halvandet år

6.4 FREMTIDIGE UDVIKLINGER

nærmer sig nul (CB, 2016b).

E-udlånsmodellerne i Holland, Danmark og

150

Alt i alt tyder det på, at kannibaliseringsef-

fekten er begrænset og i hvert fald ikke absolut

andre steder udvikler sig i et komplekst sam-

(således at hvert eksemplar, der bliver udlånt,

spil mellem politiske, økonomiske, kulturelle

100

ellers ville være blevet solgt). Hvor overbevisen-

og uddannelsesmæssige faktorer. Det er derfor

de disse iagttagelser end tager sig ud, siger de

ganske usandsynligt, at der vil fremkomme en

kun noget om den foreliggende situation. Selvom

generel, onesize e-udlånsmodel, der kan anven-

der udbydes nogle nyere titler og bestsellere på

des i forskelligartede sociokulturelle kontekster.

de offentlige bibliotekers e-udlånsportal, bør

En nylig rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af

2014

2016*

man tage i betragtning, at det har været lettere

2015

Europa-Kommissionens Generaldirektorat for

for bibliotekerne at få tilladelse til at udlåne

Uddannelse og Kultur (EAC) illustrerer, hvor-

250

ældre titler end nyere titler og bestsellere. Ifølge

dan lokale og globale påvirkninger kan indvirke

EU’s ophavsretsregler kan forlæggere i praksis

på læsefremme generelt og e-udlån i særdeles-

forhindre titler i at indgå i e-udlånsportalen.

hed. Inden for EU’s kulturelt og sprogligt mang-

Dette har ført til to adskilte markeder, et for

foldige områder vil det være formålstjenligt at

salg (nyere titler, bestsellere) og et for udlån,

skabe mulighed for forskelligartede e-udlånsmo-

med kun et begrænset overlap (som nævnt oven-

deller for at imødekomme for eksempel sproglige

for er kun 25 % af de titler, der findes i e-format,

og/eller etniske minoriteter (som for eksempel

tilgængelig på e-udlånsplatformen). Selvom

den italiensktalende befolkning på den istriske

denne situation er ganske logisk ud fra et økono-

halvø i Slovenien og Kroatien) og globale diaspo-

misk/kommercielt synspunkt, er den langt fra

raer (som for eksempel den estiske (se European

tilfredsstillende ud fra et kulturelt synspunkt.

Union, 2016)).

Offentlige biblioteker bestræber sig af princip på

En udvikling af stor potentiel betydning er et

at stille alle tilgængelige titler til rådighed på

responsum fra en af EU-Domstolens generalad-

e-udlånsplatformen, ligesom de har ret til med

vokater til et spørgsmål stillet af distriktsdom-

fysiske udgivelser.

stolen i Haag i en retssag mellem den holland-

De hollandske forhold udgør derfor ikke en

ske biblioteksforening (VOB) og den hollandske

pålidelig test af tesen om kannibalisering. For

offentlige låneretsfond (Stichting Leenrecht). I

at det skulle være tilfældet, måtte man (midler-

sit responsum, offentliggjort 16. juni 2016, råde-

tidigt) lade flere af de kommercielt bæredygtige

de generaladvokat Szpunar EU-Domstolen til at

titler indgå på e-udlånsplatformen og se, om det

erklære, at EU’s direktiv om udlejnings- og ud-

har nogen indvirkning på salgstallene.

lånsret (Artikel 1(1)) skal fortolkes sådan, at det

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

omfatter retten til at udlåne elektroniske bøger,

der indgår i et biblioteks egen samling (Szpunar,

2016). Hvor den gældende opfattelse hidtil har

været, at e-udlån ikke indgår i bestemmelserne

om offentlige udlånsrettigheder (som har været

gældende for papirbøgerne i en masse europæ-

iske lande), fremfører Szpunar, at direktivet,

selv om det ikke ved sin vedtagelse var tænkt

som omfattende e-udlån, burde udvikle sig i takt

med den teknologiske udvikling og derfor kunne

omfatte såvel elektronisk som fysisk udlån.

Hvis EU-Domstolen vælger at følge generalad-

vokatens fortolkning (formodentlig senere i

år), vil det principielt give mulighed for at lade

e-bøger blive omfattet af de gældende offentlige

udlånsregler – hvis medlemsstaterne træffer

samme afgørelse. Generaladvokaten nævner en

ét-eksemplar-pr.-bruger-model som en model,

der kunne udfylde formålet, hvilket i princippet

ville give alle offentlige biblioteker i EU mulig-

hed for at lade alle digitalt tilgængelige titler

indgå i deres samlinger. På trods af modellens

begrænsede brugervenlighed sammenlignet med

den nuværende hollandske ét-eksemplar-man-

ge-brugere-model ville det være et skridt fremad

set fra et tilgængelighedssynspunkt. Men for at

føre dette ud i livet skal man først igennem en

lang række politiske og juridiske diskussioner

og forhandlinger, før støvet har lagt sig, og e-ud-

lånet kan gå ind i en ny tidsalder (figur

4).

eu/RegData/etudes/STUD/2016/585882/

IPOL_STU%282016%29585882_EN.pdf, 8.

august 2016.

Mount, Dan & Huysmans, Frank (2014).

Review of Public Library E-Lending Models.

Hentet fra http://tinyurl.com/nuh5gs7, 8.

august 2016.

Netherlands Public Library Association (VOB)

(2016, 3. august).

Bibliotheekvestigingen in

Nederland (Library Branches in the Nether-

lands).

Hentet fra http://www.debibliotheken.

nl/de-vob/publicaties/nieuws/bericht/bericht/

bibliotheekvestigingen-in-nederland/, 8.

august 2016.

Statistics Netherlands (2016, 22. juli).

Public

libraries 1999-2015.

Hentet fra http://tinyurl.

com/NLPublicLibraries, 8. august 2016.

Szpunar, Maciej (2016, 16 June). Opinion of

Advocate-General Szpunar, Case C-174/15,

Vereniging Openbare Bibliotheken v

Stichting Leenrecht (Request for a prelimi-

nary ruling from the Rechtbank Den Haag

(District Court, The Hague, Netherlands)).

Hentet fra http://curia.europa.eu/juris/docu-

ment/document.jsf?docid=180332&pageIn-

dex=0&doclang=EN, 8. august 2016

REFERENCER

CB (2016a, 21. april).

E-book barometer Q1 2016.

Hentet fra http://www.cb.nl/nieuws/ebookba-

rometer-2016-q1/, 8. august 2016.

CB (2016b, 12. juli).

E-book barometer Q2 2016.

Hentet fra http://www.cb.nl/nieuws/e-bookba-

rometer-2016-q2/, 8. august 2016.

European Union (Directorate-General for

Education and Culture)(2016).

Promoting

Reading in the Digital Environment.

Luxem-

bourg: Publications Office of the European

Union. Hentet fra http://bookshop.europa.eu/

en/promoting-reading-in-the-digital-environ-

ment-pbNC0116151/, 8. august 2016.

Mount, Dan (2016). E-lending: Challenges

and Opportunities. I: Barbara Lison, Frank

Huysmans & Dan Mount,

Research for

E-Cult Committee – Public Libraries: Their

New Role

(pp. 69-106). Brussels: European

Parliament. Hentet fra www.europarl.europa.

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

ER DER BRUG FOR EN BALANCE?

UDLÅN OG SALG AF E-BØGER

I SVERIGE

Elena Maceviciute, Bibliotekshögskolan (Swedish School of Library and Information Science), Högskolan i Borås

7.1 INTRODUKTION

Digitale bøger var blandt de første åndspro-

dukter, der blev tilgængelige online, da Michael

S. Hart fremstillede de første eksemplarer og

oprettede Project Gutenberg i 1971. De var også

de sidste åndsprodukter, der trængte ind på det

digitale marked, langt senere end tidsskrifter,

musik og film.

Jeg er selv en ivrig læser og læser både bøger

i digitale udgaver og på papir. Forskellen mellem

dem svarer til forskellen på at læse i håndlavede

indbundne bøger af høj kvalitet og at læse i pa-

perbacks med en lille skrifttype på billigt papir.

Begge dele har sin plads, sine anvendelser, sine

omkostninger, skavanker og fordele. Som forsker

opfatter jeg digitale bøger som et fascinerende

forskningsområde; de lader til at være genstand

for store moderne holdningsstridigheder og æld-

gamle interessekonflikter, det være sig økonomi-

ske, sociale, kreative eller teknologiske. E-bøger

har tydeliggjort forskellen mellem at producere

og anvende digitale tekster i store internatio-

nale og små nationale sprogmiljøer. De har også

forstærket spændingsfeltet, som altid har været

til stede, mellem bogen forstået som et salgspro-

dukt og et intellektuelt indhold, der er redskab

for oplysning, demokratisering og lighed.

Denne korte tekst omhandler denne spæn-

ding og mere præcist, hvordan den udmønter sig

i Sverige, hvor den aftegner sig som en konflikt

mellem e-bogsudlån fra offentlige biblioteker og

det kommercielle e-bogssalg. Teksten undersø-

ger spørgsmålet, om der er et tydeligt, ensret-

tet påvirkningsforhold mellem e-bogsudlån og

kommercielt e-bogssalg, og hvilken balance man

kan opnå mellem disse to former for bogforbrug.

Artiklen bygger på en række forskellige akade-

miske forskningsartikler, undersøgelser af me-

dieindhold og statistiske data fra flere organer

Bogen og litteraturens vilkår 2016

samt resultater fra forskningsprojektet “E-books

in a small language culture”, der er finansieret

af det svenske forskningsråd (Vetenskapsrådet)

og vil blive afsluttet i 2016.

7.2 E-BOGSDEBATTEN I SVERIGE

Hvis man er interesseret i emnet e-bøger, ser

man det overalt og bliver ganske opmærksom

på de mere eller mindre skarpe stridspunkter

angående produktion, distribution og marked,

anvendelse og forbrug. Men dette fokus forvræn-

ger billedet af den bredere offentligheds reelle

interesse i emnet, og professionelle eller person-

lige vinkler kan påvirke den betydning, man til-

lægger visse aspekter af hele e-bogsfænomenet.

Derfor ville jeg gerne undersøge, hvordan den

reelle interesse for e-bøger i det svenske sam-

fund kommer til udtryk i mainstreammedierne.

Jeg valgte databasen Artikelsök, der registre-

rer artikler fra de vigtigste svenske tidsskrifter

og aviser. For at få et klarere billede af antallet

af artikler søgte jeg i artikler udgivet 2013-2015,

eftersom året 2016 endnu ikke er afsluttet. Da-

tabasen havde registreret 1.668 artikler for de

tre år, hvoraf 107 indeholdt nøgleordet ”e-bøger”.

Nogle af artiklerne var fejlresultater, og alt i alt

fandt jeg 93 artikler (eller ca. 6 %), der omhand-

lede emnet. Dette er nogenlunde på niveau med

emner angående databaser (ca. 5 %), men langt

mindre end artikler med forbindelse til bøger

(53 %) eller sociale medier (33 %). Man kan

således konkludere, at interessen for e-bøger

ikke er særlig stor og udgør en mindre del af den

generelle medieinteresse for bøger.

Et andet interessant aspekt drejer sig om,

hvilke emner der bliver taget op i disse artikler.

En overordnet indholdsanalyse viser, at emnet

for mindst ti af artiklerne knytter sig til teknolo-

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Tabel 1: Emner vedr. e-bøger i svenske medier 2013-2015

Emne

E- bøger på offentlige biblioteker

Digital læsning (inkl. e-bøger til børn)

Boghandlere (Amazon og abonnementsordninger)

Teknologi og design af e-bøger

Bogens og e-bogens fremtid

Marked (markedsanalyser, udgivelsesstrategi, prissætning, moms)

Politisk/juridiske emner (pressefrihed, ophavsret generelt, anden lovgivning)

E-bøger og digitale undervisningsmidler

Forfattere og e-bøger

E-bøger på akademiske biblioteker

I alt

Antal forekomster

(Kilde: Artikelsök)

Tabel 2: Svenske medier om e-bøger på offentlige biblioteker (efter Lasswell, 1948)

Elementer i Lasswells

model

Hvem?

Siger hvad?

Samsvarende data fra Artikelsök

Bibliotekarer, politikere, forfattere, en partileder

Samarbejde mellem biblioteker og forlag, Publit og Ordfront (6); betingelser for

brug af e-bøger på offentlige biblioteker (5); biblioteksløsninger (5); bibliotekspo-

litik (4); Skandinavien (3)

Biblioteksbladet (10); SLQ (2); Nya Argus (2); DN (2); Ordfront magazin, Dagens

samhälle, BIS, Expressen, SvD, Avista, Svensk Bokhandel (én i hver)

Bibliotekarer, biblioteksledere, politikere, samfundet generelt

Gennem hvilken kanal?

Til hvem?

gi og design af e-bøger, digital læsning og digi-

talt bogsalg, inklusive diskussioner om Amazon

og nye abonnementsordninger. E-bogens fremtid

og politiske, juridiske eller markedsmæssige

aspekter er genstand for moderat opmærksom-

hed (tabel

1).

Diskussionen om e-bøger på bibliotekerne

giver et meget interessant billede. Hvor e-bøger

på akademiske biblioteker tydeligvis ikke har

mediernes interesse, er spørgsmålet om e-bøger

på offentlige biblioteker det hedeste emne af alle

med næsten dobbelt så mange artikler som det

næstmest populære emne, digital læsning.

I en klassisk kommunikationsmodel, fremsat

af den førende amerikanske kommunikations-

teoretiker Harold Lasswell helt tilbage i 1948,

stiller man fem spørgsmål angående kommu-

nikationshandlingen: Hvem

Siger hvad

Gennem hvilken kanal

Til hvem

Med

hvilken effekt? (Laswell, 1948, s. 37). Hvis man

ser på ophavsmændene og kilderne til de bibli-

oteksrelaterede artikler og det publikum, de er

henvendt til, ud fra Lasswells model (og udela-

der

effekt-komponenten),

ser man følgende bil-

lede (tabel

2):

Det fremgår, at diskussionen om

e-bøger på biblioteker er domineret af spørgsmå-

lene om forholdet mellem biblioteker og forlag

samt betingelserne for anvendelse af e-bøger

på folkebiblioteker. Emnerne tiltrækker ikke

kun interesse i biblioteksfaglige brancheblade,

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

der udgiver de fleste af artiklerne, men finder

også vej til forlagsbranchens blade og nationale

dagblade og tidsskrifter af almen interesse. De

fleste bidrag kommer fra bibliotekskredse. Den-

ne interesse peger på uenigheder, der ansporer

til diskussion og vækker stærke følelser hos de

involverede parter, om end dette er mere tyde-

ligt, når man søger efter nyheder om e-bøger på

offentlige biblioteker på internettet. Her møder

man et bredere udvalg af deltagere og holdnin-

ger, hvilket kunne fortolkes som et symptom på

en dybere konflikt i samfundet, der er blevet

bragt på banen af den nye læseteknologi.

nytte af dem, for antallet af solgte eksempla-

rer ville blive så meget større, og antallet af

læsere generelt ville blive øget stort.” (Great

Britain, Parliament, 1849, s. 152).

Den frygt, som udvalgsformanden giver udtryk

for, er blevet mindsket igennem de år, offentli-

ge biblioteker har eksisteret. Pastor Smith fik

ret – offentlige biblioteker kom til at fremme

bøger og læsning generelt og forøgede antallet

af bogkøbere. De, der købte bøger, var biblioteks-

brugere, og bibliotekslånere køber stadig flere

bøger end andre. Ifølge Pew Research Center

er der dobbelt så stor sandsynlighed for, at en

lånerkortsindehaver har købt sin seneste bog,

end at vedkommende har lånt den på biblioteket

(Zickhur, Rainie, Purcell, Madden and Brenner,

2012). Men e-bøger har genopvakt den gamle

strid mellem gratis anvendelse af kultur- og

undervisningsprodukter for slutbrugerne og

producenternes kommercielle interesser.

7.3 ÆNDREDE FORHOLD ELLER

GENOPBLUSSEN AF GAMLE

STRIDIGHEDER?

Argumenterne hos dem, der er imod eller ønsker

at begrænse adgangen til e-bøger gennem offent-

lige biblioteker, minder om de argumenter, der

blev fremført for mange år siden, da tanken om

offentlige biblioteker for skatteborgernes penge

med gratis adgang for borgere i lokalsamfundet

dukkede op første gang i midten af attenhundre-

detallet. Det kan illustreres med følgende ud-

drag fra debatten i 1849 forud for vedtagelsen af

den britiske lov om offentlige biblioteker (Public

Library Act) i 1850:

Spørgsmål fra formanden for undersøgelsesud-

valget:

“Finder De ikke, at man ad den vej vil udsæt-

te forlæggere for stor uret: Medlemmer … vil

få ret til at gøre brug af forfatterens bog uden

nogen form for kompensation til hverken

forfatter eller forlægger? Hvis De selv var

forfatter, ville De så ikke mene, at der blev

begået en uretfærdighed imod Dem, hvis De-

res bøger blev udbredt ganske vederlagsfrit?”

Svar fra J.J. Smith, tidligere bibliotekar ved

Caius College, Cambridge:

“Det er noget af den helt store nytte ved

offentlige biblioteker – at man har mulighed

for at læse bøger uden udgiften ved at købe

dem. Mange af dem, der gør brug af dem, vil-

le ikke være i stand til at købe … Det virker

til begge sider: Det skaber opmærksomhed

om en bog; det er en slags reklame, som bo-

gen ellers ikke ville få. Jeg forestiller mig, at

hvis man øgede antallet af offentlige bibliote-

ker, ville forfattere og forlæggere drage stor

Bogen og litteraturens vilkår 2016

7.4 E-BOGSUDLÅN FRA OFFENTLIGE

BIBLIOTEKER: EFFEKTER PÅ DET

SVENSKE BOGMARKED

Gratis adgang til e-bøger kan arrangeres lovligt

for titler, der ikke er beskyttede af ophavsret

(som regel ældre værker eller bestemte tekstty-

per), eller ad kanaler, hvorigennem der erhver-

ves e-bøger fra producenterne, der stilles lovligt

til rådighed for kunderne eller medlemmerne

(biblioteker eller andre organisationer). Slut-

brugeren kan også få adgang til e-bøger fra

uautoriserede kilder, det man som regel kalder

piratkopiering, om end forskellige lande har

forskellige definitioner på, hvad der gælder som

ulovlige handlinger, alt afhængig af omstændig-

hederne, og hvilke aktører der er tale om. Her

ser vi nærmere på den lovlige distribution af

svenske e-bøger gennem offentlige biblioteker.

Figur 1

viser, at e-bogsudlånet fra de offent-

lige biblioteker er vokset meget hurtigt siden

2009. I 2015 udgjorde det imidlertid stadig en

meget lille andel af udlånet fra offentlige bibli-

oteker, svarende til 2,3 % af de samlede udlån,

som det fremgår af

tabel 2.

Tallene synes at modsige forestillingen om

negative effekter af biblioteksudlån på e-bogs-

salget, eftersom e-bøger udgør en så begrænset

andel af de udlånte bøger. Hvis man ser på

forholdet mellem bøger udlånt gennem offentlige

biblioteker og solgte bøger, som præsenteret i

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Figur 1:

E-bogsudlån på svenske folkebiblioteker 2000-2014. Antal udlån

Antal udlån

1.800.000

1.600.000

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

(Kilde: Kungliga Biblioteket, offentlig biblioteksstatistik, juni 2015. www.kb.se)

1800000

1600000

Tabel 2: Samlet udlån og lån af e-bøger på svenske

folkebiblioteker i 2015

Antal

64,988,462

1,504,646*

Tabel 3: Ratioen mellem bogudlån og bogsalg i 2015

i Sverige

Antal

Samlet antal solgte

bøger

Samlet antal solgte

e-bøger og digitale

lydbøger

Forhold

2,0 lånte

pr. 1 solgt

1,2 lånte

pr. 1 solgt

1400000

Lån

1200000

1000000

Samlede udlån på folkebiblioteker

E-bogsudlån på folkebiblioteker

800000

32.000.000*

1.335.000

600000

Kilde: Kungliga Biblioteket, offentlig biblioteksstatistik, juni 2016.

400000

les/2016/05/ 2016-05-24_FOLKBIBLIOTEK.pdf. Note: *Omfatter også

200000

2000

250

2001

2002

2003

2004

2005

2006

digitale lydbøger.

Hentet 20. juli 2016 fra http://biblioteksstatistik.blogg.kb.se/fi-

(Kilde: Svenska Förlaggareföreningen, 2016, s. 22).

Note: *Omtrentligt samlet antal solgte nye titler og titler fra bagka-

taloget.

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

tabel 3,

udviser billedet for år 2015 ikke nogen

negativ effekt af e-bogsudlånet på salget.

Disse forholdstal ændrer sig imidlertid med

årene, og mange andre faktorer påvirker boglæ-

sernes valg. Gennemsnitsprisen på en e-bog var

for eksempel i 2014 19 % højere (Wikberg, 2015)

end i 2013 (hvor salget var større og biblioteks-

udlånet mindre). Biblioteksudlånet var i 2014

marginalt højere end i 2015 og betydeligt højere

end i 2013. Det er muligt, at læserne i 2014 har

valgt at låne e-bøger på bibliotekerne på grund

af den forhøjede pris, og at de ændrede vilkår for

e-bogssalg faktisk har påvirket bibliotekernes

udlån.

Uanset hvad de statistiske indikatorer siger,

er det meget vanskeligt at påvise et kausalt

forhold mellem udlånet af bøger (eller e-bøger)

og salget, og der er udført meget få pålidelige

undersøgelser af forholdet mellem fri adgang og

kommercielt salg af åndsprodukter. Der er en

tendens til at redegøre for tab i handelen ved at

måle gratis udlån eller download af kommerciel-

le produkter i pengeværdi og behandle de an-

tagne værdier som forretningsmæssige tab. Det

er naturligvis muligt at måle prisen på gratis

tilgængelige åndsprodukter, og der er udviklet

pålidelige metoder til formålet, men hvis man

behandler det som et direkte forretningstab, ta-

ger man ikke forbrugernes adfærd i betragtning.

De fleste kunne muligvis aldrig finde på at købe,

når den gratis leverance ophørte. Hvad boglæs-

ning angår, kan tabet af gratis adgang til tekster

via biblioteker desuden føre til negative effekter

for samfundet og bogbranchen som helhed, hvil-

ket også var forlæggernes klare opfattelse, indtil

e-bøgerne kom.

Der er kun meget få undersøgelser af rele-

vans for dette emne. Men der er i hvert fald ét

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

pilotforsøg i Storbritannien, der har stillet det

samme spørgsmål:

“Hvordan har udlån af e-bøger påvirket sal-

get? Købte lånerne efterfølgende de titler, der

forefindes i biblioteksdatabasen, og blev de

mere eller mindre tilbøjelige til at købe e-bø-

ger som følge af, at den gratis tjeneste var til

rådighed?” (The Society of Chief Librarians

and the Publishers Association, 2015, s. 3).

Undersøgelsen kan ikke levere afgørende bevi-

ser, eftersom den var af begrænset omfang og

kun omfattede 893 titler hos fire biblioteksmyn-

digheder. Og da forlæggerne ikke kunne hæfte

e-bogssalget op på specifikke områder, var det

ikke muligt at fastlægge indflydelsen på forlage-

nes direkte salg eller indtægt. Mere information

var der at finde om e-bogslånernes adfærd. De

deltagende biblioteker tiltrak kun 4 % af de

nye aktive lånere, og deres e-bogslån udgjorde

kun 5 % af det samlede udlån af skønlitteratur,

men var rettet mod de seneste, populære titler.

E-bogslånere var økonomisk bedre stillet end

andre biblioteksbrugere og var desuden entu-

siastiske e-bogskøbere til at begynde med. Ikke

desto mindre havde kun meget få (1 %) klikket

på ”køb”-knappen ud for pilottitlerne, hvilket

tyder på, at e-udlån kun fører til begrænset

direkte salg. Lånerne blev bedt om at besvare et

spørgeskema om deres fremtidige adfærd:

“Da de blev spurgt om deres hensigter i

fremtiden, svarede under en tredjedel, at der

var mindre sandsynlighed for, at de ville købe

e-bøger, men det samme antal svarede, at der

hverken var større eller mindre sandsynlig-

hed for, at de ville købe e-bøger. 18 procent af

respondenterne svarede, at de under ingen

omstændigheder købte e-bøger, og det samme

antal svarede, at de ville købe flere e-bøger.

Over halvdelen af lånerne svarede, at de ville

købe færre e-bøger, hvis bibliotekerne havde

et større udvalg til udlån – og 22 % af dem

svarede, at et større udvalg ville anspore dem

til at erhverve flere e-bøger.” (The Society of

Chief Librarians and the Publishers Associa-

tion, 2015, p. 4).

Resultatet er således ganske blandet, om end

der er større sandsynlighed for, at e-bogkøbsad-

færden vil ændre sig end forblive uændret.

Forskningsresultaterne er således ikke enty-

dige, hvilket også bekræftes af undersøgelser af

Bogen og litteraturens vilkår 2016

piratkopiering af åndsprodukter. En gruppe for-

skere inden for forskning i anvendt økonomi ved

universitetet i Warszawa har for nylig gennem-

gået en række undersøgelser. Det drejede sig

om undersøgelser, der måler, hvilken indflydelse

piratkopiering af film og musik har på salget,

og gennemgangen demonstrerer, hvor kompli-

ceret og uoverskueligt spørgsmålet er (Hardy,

Krawczyk, and Tyrowicz, 2015). Efter at have

undersøgt et stort antal relevante undersøgelser

fra hele verden og foretaget en regressionsana-

lyse nåede forfatterne frem til, at litteraturen

generelt ”ikke formåede at tilbagevise nul-hy-

potesen om, at der ingen effekt var på salget”

(Hardy, Krawczyk, and Tyrowicz, 2015, s. 1).

De samme forfattere foretog over et år et

kontrolleret, omfattende felteksperiment om

internetpiratkopieringens indflydelse på bog-

salget. Eksperimentet skulle spore effekten på

salget af såvel digitale som trykte bøger. Der var

to grupper titler: den ene bestod af piratkopier,

som man holdt specifikt udkig efter, og som blev

fjernet, så snart en specialiseret enhed opdagede

dem (og blokerede for adgangen), og den anden

blev overhovedet ikke overvåget. De deltagende

forlæggere holdt øje med salget af begge grupper

og registrerede det i årets løb. Overvågningen

viste sig at være et meget effektivt middel til at

reducere piratkopiering, men havde ingen ind-

virkning på de reelle salgstal, hverken for trykte

eller digitale eksemplarer af bøgerne. (Hardy,

Krawczyk, and Tyrowicz, 2014).

7.5 TRUSLER OG MULIGHEDER

E-bogsforskningsgruppen på universiteterne i

Göteborg og Borås har ikke forsøgt at måle den

direkte effekt af e-bogsudlånet på salget og mar-

kedet i Sverige. Målingerne bliver mere og mere

komplicerede, og de kausale effekter umulige

at fastslå grundet den øgede aktivitet i form af

abonnementsordninger og den manglende klar-

hed over, hvad der egentlig udgør et e-bogskøb

på det nuværende marked. I stedet undersøgte

gruppen, hvordan forskellige aktører udtrykker

deres holdning til e-bogsudlån fra offentlige

biblioteker. Her er nogle uddrag, der illustrerer

forskellige indstillinger.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Tilhængerne af e-bogsudlån:

Små akademi-

ske forlag:

“Vi kan tilbyde bibliotekerne gode

vilkår. Karakteren af vores produkter

betyder, at vi ikke har Zlatan-pro-

blemer” (svarpersonen hentyder til

den berømte svenske fodboldspillers

populære bog, ”Jeg er Zlatan”, der

var populær som e-bog på bibliote-

kerne).

“Vi er et lille og ret nyt forlag. Ikke

desto mindre bliver vi ikke udsat for

forskelsbehandling fra bibliotekernes

side. De antager alle vores bøger og

giver dem en bred udbredelse, på

trods af at forfatterne ikke er kendte,

og på trods af bøgernes karakter.”

“Jeg læser kun e-bøger og naturlig-

vis kun fra biblioteket. Jeg ville gå

fallit, hvis jeg skulle købe dem alle

sammen.” ”Jeg køber ikke bøger

længere. Jeg er gammel og ønsker

ikke at efterlade mig en masse ting.

E-bøger fra biblioteket er de bedste.

Jeg har prøvet at købe, men dem, jeg

gerne vil have, er meget dyre.”

”De nye aftaler med Elib (den største

forhandler af e-bøger til svenske bib-

lioteker) virker meget bedre. Jeg er

ikke ude efter en masse penge. Det

vigtigste er at få folk til at læse.”

Små kommer-

cielle forlag:

foranlediger samtlige aktører til at undertryk-

ke de teknologiske muligheder på den ene eller

anden måde, så e-bøgerne bliver behandlet som

trykte bøger. To andre træk er overgeneralise-

ring og urealistiske forventninger til, at e-bøger

vil have de samme effekter inden for alle udgi-

velsesområder på trods af rigelige vidnesbyrd

om det modsatte. Når det ikke sker, bliver for-

ventningerne afløst af skepsis eller skuffelse.

7.6 KONKLUSION

Taget de omstændigheder i betragtning, der er

beskrevet i det foregående afsnit, opfører de

fleste aktører sig irrationelt. Forlæggere forsøger

at hæmme potentialet for et produkt, som der

stadig ikke er efterspørgsel efter, og beklager

sig samtidig over, at der ikke er noget marked

for produktet. Producenter burde i det 21. år-

hundrede være klar over, at efterspørgsel bliver

skabt og ikke opstår af sig selv. Bibliotekarer

gør en uforholdsmæssig stor indsats og vier

uforholdsmæssig meget opmærksomhed til 3 %

af bogudlånet i stedet for at bruge ressourcerne

på mere presserende behov i lokalsamfundet

eller lede efter alternativer til kommercielle

e-bøger. Forfatterne mister indtægt, tilsynela-

dende på grund af manglende lobbyvirksomhed

og forhandlinger med relevante aktører. Op-

havsretslovgivningen, der burde være en støtte

for hele udgivelsessystemet, mangler folkelig

opbakning og respekt, fordi nyere udvidelser af

de ophavsretslige betingelser kun kommer store

virksomheder til gavn og negligerer forbrugeres

interesser.

Omvendt undslipper e-bøgernes digitale na-

tur fra tid til anden de urimelige begrænsninger,

når læsere og brugere inddrager dem i deres liv

og eksisterende teknologier. Et eksempel kunne

være det stigende antal forlag, der er holdt op

med at bruge streng DRM (Digital Rights Ma-

nagement), hovedsagelig for at opfylde ønskerne

hos deres loyale slutbrugere.

Hvis man opfatter det frie marked og sik-

ringen af lige muligheder for folk som kerne-

værdier i vores samfund, og frie, informerede

borgere, der kan træffe beslutninger, som en

forudsætning for et demokratisk samfund, så

holder diskussionerne om e-bøger på offentlige

biblioteker og udviklinger på bogmarkedet op

med at handle om bogsektoren eller et problem

i et bestemt samfund på et bestemt tidspunkt.

Nyskabelser, det være sig sociale eller teknolo-

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

Læsere:

Uafhængige

forfattere:

De aktører, der har en kritisk holdning til

e-bogsudlån gennem bibliotekerne:

Berømte for-

fattere:

”Når mine bøger er tilgængelige som

e-bøger på bibliotekerne, modtager

jeg ikke royalty. Det er indlysende

forkert.”

“Bibliotekerne har mistet deres

læsefremmende rolle og tjener un-

derholdningsformål. Markedet har

ændret sig og er blevet hårdere, så vi

har brug for alt salg og har ikke råd

til at miste noget af det til bibliote-

kerne”; ”Det er selvfølgelig et pro-

blem, at udlånet er så stort sammen-

lignet med e-bogsalget. E-bøger har

ikke nogen udlånsbegrænsninger, og

vi forsøger at holde det i ave.”

”Det er svært at konkurrere med

noget, der er gratis.”

“Omkostningerne ved e-bøger er for

høje, og vi når at bruge budgettet, så

vi er nødt til at standse e-bogsudlå-

net før årets udgang.”

Store forlag:

Abonne-

ments-udby-

dere:

Bibliotekarer:

Alle disse aktører udviser adskillige træk, der

kan opfattes som de største trusler mod udvik-

lingen af e-bogen. Det første træk er frygt for

det ukendte, og det andet er vanens magt. Begge

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

giske, bliver påvirket af såvel vores samfunds-

mæssige som vores kulturelle systemer. Af en

lang række grunde er det vanskeligt at finde

balancen i spørgsmålet om e-bøger. Først må

man besvare spørgsmålet om, hvad det er for

en slags balance, man søger. En balance mellem

kommercielle og offentlige interesser eller en

balance, der skal skabe det bedste økonomiske

udbytte for samfundet som helhed? Hvordan

skal man beregne den balance, og hvem skal

gøre det? Desuden er der forskel på forlag; ikke

blot forskelle, men modsætningsforhold. Dertil

kommer konkurrencen mellem de kommercielle

boghandlere, som er blevet talrige og forskellig-

artede. Non-profit-distributører og offentlige di-

stributører er også forskellige og har forskellige

mål; biblioteker er blot én af dem. Forfattere er

stærkt splittede i spørgsmålet om moderne for-

lagsvirksomhed. At måle alt ud fra den kommer-

cielle forlagsbranches interesser og føje de store

medievirksomheders ønsker, sådan som det sker

på det ophavsretslige område, er absurd og fører

til farlige forvrængninger. Ville det ikke være

mere nyttigt at få de mange forskellige faktorer

og hensyn på plads uden at prøve at nå frem til

én universel løsning for alt?

REFERENCER

Hardy, W., Krawczyk, M., and Tyrowicz, J.

(2015).

Friends or foes: a meta-analysis of the

link between “online piracy” and sales of cul-

tural goods. Working papers no 23/2015(171).

Warsaw: University of Warsaw, Faculty of

Economic Sciences. Hentet 31. juli 2016 fra

http://grape.org.pl/publications/

Hardy, W., Krawczyk, M., and Tyrowicz, J.

(2014).

Internet piracy and book sales:

a field experiment. Working papers no

23/2014(140).

Warsaw: University of Warsaw,

Faculty of Economic Sciences. Hentet 31.

juli 2016 fra http://www.wne.uw.edu.pl/fi-

les/9214/3741/1680/WNE_WP171.pdf

Kungliga biblioteket (2016).

Bibliotek 2015:

offentligt financierade bibliotek.

Stockholm:

Kungliga biblioteket. Hentet 15. juni 2016

fra http://biblioteksstatistik.blogg.kb.se/fi-

les/2016/05/Rapport_Bibliotek2015.pdf

Kungliga biblioteket (2016a). Frågor om ut-

lån, omlån och utveckling. In Kungliga

biblioteket.

Tabeller. Folkbibliotek,

(p. 28-

30). Stockholm: KB. Hentet 20. juli 2015

fra http://biblioteksstatistik.blogg.kb.se/

files/2016/05/2016-05-24_FOLKBIBLIOTEK.

pdf

Lasswell, H. (1948).

The structure and function

of communication in society.

In Bryson, L

(ed.) The Communication of Ideas, (pp. 32-

51). New York: Harper.

Great Britain.

Parliament.

(1849).

Report from

the Select committee on public libraries; to-

gether with the proceedings of the committee,

minutes of evidence and appendix.

London:

House of Commons.

Svenska Förlaggareföreningen. (2015).

För-

lagsstatistik 2014.

Stockholm: SFF. C4, s.

20-22. Hentet 20. juli 2016, fra http://www.

forlaggare.se/sites/default/files/branschstati-

stik_2014_web_1.pdf

The Society of Chief Librarians and the Pub-

lishers Association. (2015).

Report on the

remote e-book lending pilots.

Hentet 22. juli

2016 fra http://www.publishers.org.uk/poli-

cy-and-news/news-releases/2015/pilot-stu-

dy-on-remote-e-lending/

Wikberg, E. (2015).

Boken 2015: marknader,

trender och analyser.

Stockholm: SBF och

SFF. Hentet 20. juli 2016 fra http://www.

forlaggare.se/sites/default/files/boken_2015_

web.pdf

Zickhur, K., Rainie, L., Purcell, K., Madden, M.

and Brenner, J. (2012).

Libraries, patrons,

and e-books.

Hentet 27. juli 2016 fra http://

libraries.pewinternet.org/2012/06/22/librari-

es-patrons-and-e-books/

Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

UDDYBENDE NOTER TIL AFSNIT 2.4

KONCERNEN GYLDENDAL INKLUDERER

FØLGENDE UDGIVERNAVNE, STAVEMÅDER

OG STAVE-/ SLÅFEJL:

[Gyldendal Bogklubber], [Gyldendal], [Gylden-

dal] : [for Busch] : [for in/out], [Gyldendal] : [for

in/out], [Gyldendal] : [for] Søndag, [Gyldendal]

: i samarbejde med Alt for Damerne, [Gylden-

dals Babybogklub], [Samleren], Academica,

Chr. Erichsen, Chr. Erichsen : [i samarbejde

med] Permild & Rosengreen, Cicero, Cicero :

[for in/out], Cicero : [for] Indeks Retail, Cicero

: for in/out, Cicero : i samarbejde med Indeks

Retail, Cicero : Soul Media, Ciceroi, Flamingo,

Gyldenda Businessl, Gyldendal, Gyldendal :

[for COOP Danmark], Gyldendal : [for Dansk

Supermarked], Gyldendal : [for] Bog&idé, Gyl-

dendal : [S.l.] : KURS, Gyldendal : [til] Femina,

Gyldendal : Berlingske Tidende, Gyldendal : Det

danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal

: DR, Gyldendal : for Arnold Busck, Gyldendal

: for Arnold Busck, Bog og Idé, Bøger og Papir,

Gyldendal : for Bang & Olufsen, Gyldendal :

for Bang og Olufsen a/s, Gyldendal : for COOP

[Danmark], Gyldendal : for N. Zahles Skole,

Gyldendal : for Nordisk Film, Gyldendal : H&H

Forlag, Gyldendal : i samarbejde med Albatros

Travel, Gyldendal : i samarbejde med Amnesty

International, Gyldendal : i samarbejde med

Berlingske Media, Gyldendal : i samarbejde med

Berlingske Tidende, Gyldendal : i samarbejde

med Danmarks Naturfredningsforening, Gyl-

dendal : i samarbejde med Dansk Botanisk For-

ening, Gyldendal : i samarbejde med Det Danske

Haveselskab, Gyldendal : i samarbejde med DR,

Gyldendal : i samarbejde med DSB’s magasin

Ud & Se, Gyldendal : i samarbejde med Forenin-

gen af Danske Vinavlere, Gyldendal : i samar-

bejde med Foreningen til Svampekundskabens

Fremme, Gyldendal : i samarbejde med Forla-

get Bjerggaard, Gyldendal : i samarbejde med

Naturhistorisk Museum : Zoologisk Museum,

Gyldendal : i samarbejde med Statens Natur-

historiske Museum, Gyldendal : Instituttet for

Fremtidsforskning, Gyldendal : Ordrupgaard,

Gyldendal : Politiken, Gyldendal : PubliMus,

Gyldendal : Rockwool Fondens Forskningsen-

hed, Gyldendal : Syddansk Universitetsforlag,

Gyldendal : til Alt for Damerne, Gyldendal :

Vartov, Gyldendal : Velux, Gyldendal [sælges

på internettet], Gyldendal Akademisk, Gylden-

dal Bogklubber, Gyldendal Busines, Gyldendal

Business, Gyldendal Fakta, Gyldendal Havn,

Gyldendal Lyd, Gyldendal Sundt Liv, Gyldendal

Uddannelse, Gyldendals Babybogklub, Gylden-

dals Bogklubbber, Gyldendals Bogklubber, Gyl-

dendals Bogklubber : i samarbejde med Amnesty

International, Gyldendals Bogklubber : i sam-

arbejde med Tandlægernes Nye Landsforening,

Gyldendals Bogklubber : Royal Copenhagen,

Gyldendals Business, Gyldendals Børnebogklub,

Hans Reitzel, Hans Reitzel : Alzheimerforenin-

gen, Hans Reitzels Forlag, Hans Reitzel, Høst,

Høst & Søn, Høst : [for] Bogstart, Høst : for

Bogpa, Høst : for COOP, Høst : for Coop Dan-

mark, Høst : for Dansk Supermarked, Høst : for

Kræftens Bekæmpelse, Høst : i samarbejde med

Dansk Flygtningehjælp, Høst : i samarbejde med

Regione Siciliana, Høst : i samarbejde med Tøkk,

Høst : til bibliotekerne, Høst : til Bog & Ide :

Arnold Busck, Høst : til Dansk Supermarked,

Høst : til Københavns Biblioteker, Munksgaard,

Munksgaard : efter aftale med Sundhedssty-

relsen, Munksgaard Danmark, Munksgaard

Danmark : [for] FOA - Fag og Arbejde, Munks-

gaard Danmark : Hotel- og Restaurantskolen,

Rosinant, Rosinante, Rosinante & Co, Rosinante

& Co., Rosinante : [for Dansk Supermarked],

Rosinante : for Dansk Supermarked, Rosinante

: i samarbejde med PQ Blackwell, Rosinante : til

Ude og Hjemme, Rosinante [sælges på inter-

nettet], Rosinante&Co, Rosinante-Co, Rosinate,

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

Samleren, Samlerens Bogklub, Schultz, Schultz

: i samarbejde med Bog og Idé, Systime, Systime

: Advokatsamfundet, Systime : Aros, Systime

: Dansklærerforeningen, Systime : Fuglsang

Kunstmuseum : Randers Kunstmuseum, Systi-

me : Region Syddanmark og Systime profession.

KONCERNEN LINDHARDT OG RINGHOF

INKLUDERER FØLGENDE UDGIVERNAVNE,

STAVEMÅDER OG STAVE-/ SLÅFEJL:

[Lindhardt og Ringhof], Lindhard & Ringhof,

Lindhard og Ringhof, Lindhardt & Ringhof,

Lindhardt & Ringhof : i samarbejde med Bolig-

Liv, Lindhardt & Ringhof : i samarbejde med

Dansk kennelklub, Lindhardt & Ringhof : i sam-

arbejde med Statens Naturhistoriske Museum,

Lindhardt og Ringhof, Lindhardt og Ringhof :

[for Dansk Supermarked], Lindhardt og Ringhof

: [for] Tiger, Lindhardt og Ringhof : [i samar-

bejde med Lemvig Gymnasium], Lindhardt og

Ringhof : [i samarbejde med Louisiana Museum

for Moderne Kunst], Lindhardt og Ringhof : [til

Dansk Supermarked], Lindhardt og Ringhof :

DR, Lindhardt og Ringhof : for Femina, Lind-

hardt og Ringhof : for Store Nord, Lindhardt og

Ringhof : i samarbejde med Danmarks Lærer-

forening, Lindhardt og Ringhof : i samarbejde

med Dansk Kennel Klub, Lindhardt og Ringhof

: i samarbejde med Statens Naturhistoriske

Museum, Lindhardt og Ringhof : i samarbej-

de med Ud & Se, Lindhardt og Ringhof : TV2,

Lindhardt og Ringhof [sælges på internettet],

Lindhardt og Ringhof Uddannelse, Lindhardt og

Ringhofs Bogklubber, Lindhardt und Ringhof,

Lindhart og Ringhof, Lindhhardt og Ringhof, L

& R Business, L & R Uddannelse, L&R, L&R

Business, L&R Business Egmont, L&R Uddan-

nelse, L&R Uddannelse : Malling Beck, Alinea,

Alinea : [for Dansk Supermarked], Alinea : [i

samarbejde med] Sundhedsstyrelsen, Alinea

: Experimentarium, Alinea : Gonge Danmark,

Alinea : i samarbejde med University College

Sjælland, Alinea : L&R Uddannelse, Alinea :

Skoven i Skolen, Alinea : Sundhedsstyrelsen,

Alinea : Syddansk Universitetsforlag, Alinea

: TV2, Alinea : Wilhelm Hansen, Akademisk,

Akademisk Forlag, Akademisk Forlag Business,

Alfabeta, Alfabeta : Sundhedsstyrelsen : Fødeva-

restyrelsen, Lovebooks, Saga, [Carlsen], Carlsen,

Carlsen : [for Bogklubben Rasmus], Carlsen :

[for Dansk Supermarked], Carlsen : [for] Bog-

start, Carlsen : [for] Olivia, Carlsen : [sælges

Bogen og litteraturens vilkår 2016

på internettet], Carlsen : [til Aldi], Carlsen :

[til Dansk Supermarked], Carlsen : [til Netto],

Carlsen : Copenhagen Bombay, Carlsen : DR,

Carlsen : DR : Blenkov & Schønnemann, Carlsen

: DR : Mastiff, Carlsen : for McDonald’s Corpora-

tion, Carlsen : for Sigurd Müller A/S, Carlsen : i

samarbejde med Bibelselskabets Forlag, Carlsen

: i samarbejde med Blenkov & Schønnemann,

Carlsen : i samarbejde med Børneulykkesfon-

den, Carlsen : i samarbejde med DR, Carlsen : i

samarbejde med DR : Frontier Adaptor, Carlsen

: i samarbejde med unicef, Carlsen : specialpro-

duceret til Sigurd Müller Vinhandel, Carlsen :

til Sigurd Müller Vinhandel, Carlsen Comics,

Carlsen Rebus, Aschehoug, Aschehoug : [for

COOP Danmark], Aschehoug : [for Dansk Super-

marked], Aschehoug : [for] Hjemmet, Aschehoug

: [til Dansk Supermarked], Aschehoug : Den

Danske Filmskole, Aschehoug : for Nordisk Film,

Aschehoug : i samarbejde med Dansk Kennel

Klub, Aschehoug : i samarbejde med Det Histo-

riske Hus, Aschehoug : i samarbejde med Kop &

Kande, Aschehoug : i samarbejde med Substanz,

Aschehoug : Louisiana, Aschehoug : Mucha

Foundation : i samarbejde med Malcolm Saun-

ders Publishing ltd., Aschehoug : Nordisk Film,

Aschehoug : Politiken, Aschehoug : produceret til

Totalkredit, Aschehoug : TrygVesta, Aschehoug

[Bogklubberne] og Aschehoug Bogklubberne.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport: Bogen og litteraturens vilkår 2016

www.slks.dk/bogen-2016

Kontakt Bog- og Litteraturpanelets

sekretariat på: [email protected]