KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Rapport fra 2014 fra arbejdsgruppen nedsat i henhold til medieaftale 2012-2014: Mulige alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv.

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 88
Offentligt

Mulige alternativer til den nuværende

licensfinansiering af DR og de

regionale TV 2-virksomheder mv.

Rapport fra arbejdsgruppe nedsat i henhold til

medieaftale 2012-2014

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Rapport fra 2014 fra arbejdsgruppen nedsat i henhold til medieaftale 2012-2014: Mulige alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv.

RAPPORT

FRA ARBEJDSGRUPPE

NEDSAT

I HENHOLD TIL

MEDIEAFTALE 2012-2014

Udgivet i februar 2014 af

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Rapporten kan læses og downloades

på Kulturministeriets hjemmeside

www.kum.dk

Forside foto: Colourbox

INDHOLD

1. Indledning

1.1. Baggrund

1.2. Kommissorium

1.3. Arbejdsgruppens sammensætning

1.4. Afgrænsning og øvrige generelle bemærkninger

2. Sammenfatning

3. Det nuværende licenssystem

3.1. Historie

3.2. Nuværende regelsæt, herunder særlige regler for pensionister og

øvrige særlige grupper

3.3. Befolkningens holdning til licensen

3.4. Omfanget af sortsening

3.4.1.

3.4.2.

Husstande

Virksomheder og institutioner mv.

4. Finansiering af public service i andre europæiske lande

5. Relevante hensyn ved overvejelser om model for finansiering

af public service-formål

5.1. DR’s og de regionale TV 2-virksomheders politiske og økonomiske

uafhængighed

5.2. DR’s og de regionale TV 2-virksomheders økonomi og budgetsikkerhed

5.3. DR’s og de regionale TV 2-virksomheders incitamenter til fortsat

effektivisering

5.4. Statens udgiftsbudget og skattetrykket

5.5. Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af

finansieringsgrundlaget

5.6. De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande og virksomheder

5.7. Andre hensyn

6. Mulige alternativer til nuværende licenssystem

6.1. Baggrund

6.2. Opretholdelse af det nuværende licenssystem (status quo)

6.2.1.

6.2.2.

6.3.1.

Nærmere beskrivelse af modellen

Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn

Nærmere beskrivelse af modellen

6.3. Fortsat licensfinansiering, men overgang til en frameldemodel

6.3.2.

6.4.1.

6.4.2.

6.5.1.

6.5.2.

6.6.1.

6.6.2.

Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn

Nærmere beskrivelse af modellen

Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn

Nærmere beskrivelse af modellen

Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn

Nærmere beskrivelse af modellen

Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn

6.4. Finansiering via en obligatorisk, apparatuafhængig husstandslicens

6.5. Finansiering ved bevilling på de årlige finanslove

6.6. Finansiering via en særlig medieskat

A Bilag

A.1 Gældende licensbekendtgørelse (fra Retsinfo)

A.2 Finansiering i andre lande

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1.1.

INDLEDNING

Baggrund

Det har i de senere år løbende været overvejet og diskuteret, hvorvidt

licensfinansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. er den mest

hensigtsmæssige finansieringsform. Disse overvejelser og diskussioner har

bl.a. taget afsæt i ønsker om at undgå sortseere, begrænse de administrative

omkostninger ved tilvejebringelse af finansieringsgrundlaget for public

service-institutionerne og fjerne den sociale skævhed, der kan siges at ligge i

licenssystemet som følge af, at alle husstande – uanset størrelse og indkomst –

som udgangspunkt skal betale det samme beløb. Frem til overgangen til

medielicens pr. 1. januar 2007 var der desuden en stigende bekymring for,

hvorvidt den teknologiske udvikling og heraf følgende ændrede seervaner på

sigt ville føre til reduktion af licensprovenuet og dermed en udhuling af public

service-foretagendernes finansieringsgrundlag, da der før overgangen til

medielicens kun opkrævedes licens for radioer og traditionelle tv-apparater.

De forslag, der har været fremlagt for at adressere ovennævnte problemer ved

licenssystemet, har spændt fra forslag om at erstatte licensfinansieringen med

finansiering over skatten til mindre vidtgående forslag om tilpasning af

licenssystemet

Jf. bl.a. et udredningsarbejde under Kulturministeriet fra 2000, der skulle undersøge mulighederne for en mere effektiv

licensopkrævning, navnlig på erhvervsområdet, samt overveje forskellige modeller for omlægning af licensopkrævningen.

I N D L E D N I N G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

I 2001 blev nedsat en arbejdsgruppe, der i henhold til kommissoriet havde til

opgave at overveje fordele og ulemper ved på sigt at lade DR og TV 2

finansiere over finansloven frem for ved licens. Andre finansieringsformer

såsom abonnementsbetaling, ”pay per view” mv. skulle ligeledes overvejes.

Arbejdsgruppen afgav i januar 2004 rapporten ”Licens eller skat”. Det

anbefaledes heri, at kommende overvejelser om ændringer i finansieringen af

DR og TV 2 (de regionale TV 2-virksomheder) tog udgangspunkt i følgende tre

overordnede modeller:



Opkrævning af licens på alle apparater, der kan modtage radio og tv

Indførelse af en obligatorisk, apparatuafhængig husstandslicens

Overgang til finanslovsfinansiering.

Der blev i rapporten peget på styrker og svagheder ved såvel licenssystemet

som de opstillede alternative finansieringsmodeller.

På baggrund af de politiske drøftelser af rapporten blev sort-hvid-licensen og

farve-tv-licensen som nævnt afskaffet pr. 1. januar 2007 og erstattet af

medielicensen, der indebærer licenspligt på alle apparater, der er i stand til at

modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester (dvs. også computere,

tablets mv.).

Med medieaftalen for 2012-2014, der blev indgået 9. oktober 2012 mellem

samtlige Folketingets partier på nær Liberal Alliance, blev det besluttet – som

opfølgning på rapporten ”Licens eller skat” fra januar 2004 – at gennemføre et

udredningsarbejde vedrørende mulige alternativer til den nuværende

licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv.

1.2.

Kommissorium

Partierne bag Medieaftale 2012-2014 godkendte ultimo august 2013

nedenstående kommissorium mv. for udredningsarbejdet:

”Arbejdsgruppen skal foretage en opdatering af den i 2004

udarbejdede rapport ”Licens eller skat”.

Arbejdsgruppen skal således analysere og redegøre for

fordele og ulemper ved alternative modeller for finansiering

af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. Særlig vægt

skal lægges på en model med finansiering over finansloven

frem for ved opkrævning af medielicens. Desuden skal

analyseres en model med en obligatorisk, apparatuafhængig

I N D L E D N I N G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

husstandslicens, dvs. en afgift, som alle husstande skal

betale uanset evt. besiddelse af et licenspligtigt apparat, og

som i lighed med den nuværende medielicens opkræves af

DR. Arbejdsgruppen kan herudover belyse eventuelle andre

mulige alternativer til finansiering via medielicens, dog ikke

finansiering via reklamer eller abonnementsbetaling, som

rapporten fra 2004 forholdt sig til.

Der skal ved opdateringen tages højde for erfaringerne fra

og udviklingen i øvrige europæiske lande (EU), herunder

fremkomsten af eventuelle nye modeller for

finanslovsfinansiering eller obligatorisk husstandslicens,

som ikke indgik i 2004-rapporten.

De opstillede alternativer skal vurderes bl.a. i forhold til:



Robustheden af det nuværende finansieringsgrundlag

(medielicens som altovervejende finansieringskilde)

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders politiske og økonomiske

uafhængighed

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders budgetsikkerhed

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders incitamenter til fortsat

effektivisering

Statens udgiftsbudget og skattetrykket

Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af

finansieringsgrundlaget

De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande (herunder

pensionister generelt, pensionister med nedsat licensbetaling og

eventuelle øvrige særlige grupper) samt virksomheder



Tidshorisonten for en evt. omlægning af finansieringen.

Arbejdsgruppen kan inddrage andre forhold i arbejdet,

såfremt det skønnes relevant.

Arbejdsgruppen skal ikke afgive indstilling vedrørende den

fremtidige finansiering af DR og de regionale TV 2-

virksomheder mv.

Arbejdsgruppens arbejde skal være afsluttet 1. december

2013.”

I N D L E D N I N G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1.3.

Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen har bestået af:



Afdelingschef Jesper Hermansen, Kulturministeriet (formand)

Økonomidirektør Martin Præstegaard, DR

Direktør Jan Jørgensen, de regionale TV 2-virksomheder

Fuldmægtig Marie Stenberg Lund, Finansministeriet

Chefkonsulent Morten Holm Østergaard, Skatteministeriet

Fuldmægtig Malene Witzel Hirtsgaard, Social-, Børne- og Integrationsministeriet

Kontorchef Lars M. Banke, Kulturministeriet

Specialkonsulent i Kulturstyrelsen/postdoc ved Copenhagen Business School Christian

Edelvold Berg

Fuldmægtig Katja Just Maarbjerg, Kulturministeriet

Chefkonsulent Lene Gelting, Kulturministeriet.

Sidstnævnte tre har samtidig fungeret som sekretariat for arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen har holdt 7 møder.

1.4.

Afgrænsning og øvrige generelle bemærkninger

Arbejdsgruppen har som forudsat i kommissoriet foretaget en opdatering af

rapporten ”Licens eller skat” fra 2004, der indeholdt en gennemgang af fordele

og ulemper ved forskellige alternativer til licensfinansiering. Arbejdsgruppen

har i den forbindelse redegjort for udviklingen i det gældende licenssystem,

herunder beskrevet udviklingen i licenssatserne, licensprovenuet,

befolkningens holdning til licensen og sortseerproblematikken. Endvidere er

der indhentet oplysninger fra en række europæiske lande om disse landes

finansiering af deres public service-radio- og -tv-foretagender.

Arbejdsgruppen har opstillet en række mulige alternative

finansieringsmodeller og vurderet dem i forhold til de i kommissoriet oplistede

hensyn. Det gælder dog ikke ”Robustheden af det nuværende

finansieringsgrundlag” og ”Tidshorisonten for en eventuel omlægning af

finansieringen”. For en nærmere forklaring herpå henvises til de indledende

bemærkninger i Kapitel 5. Arbejdsgruppen har ikke vægtet hensynene over

for hinanden, da dette ikke falder inden for arbejdsgruppens kommissorium.

Arbejdsgruppen har ikke, jf. kommissoriet, forholdt sig til

finansieringsmuligheder, som blev analyseret i rapporten fra 2004, og som her

blev vurderet ikke at være realistiske eller egnede alternativer til

licensfinansiering. Det gælder bl.a. finansiering via reklamer og finansiering

via abonnementsbetaling.

I N D L E D N I N G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

I det omfang, der i rapporten fra 2004 er redegjort for forhold/overvejelser, der

vurderes fortsat at gøre sig gældende – eksempelvis betragtninger om

hensynet til mediernes uafhængighed – har arbejdsgruppen som

udgangspunkt lagt disse betragtninger til grund og ikke på ny indhentet

synspunkter fra f.eks. medieforskere. For særligt interesserede henvises til

”Licens eller skat”.

Det skal understreges, at de forudsætninger, der er indlagt i de forskellige

opstillede modeller, er beregningsforudsætninger, som til dels er baseret på

”bedste skøn”. Vurderingerne af modellernes konsekvenser, eksempelvis

fordelingsmæssige konsekvenser, kan være påvirket heraf.

I N D L E D N I N G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 0

SAMMENFATNING

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed

finansieres i dag altovervejende af tilførsel af licensmidler. Desuden medgår

en andel af licensprovenuet til finansiering af visse andre medie- og

filmformål. Fordelingen af licensprovenuet på de forskellige modtagere/formål

fastlægges af de partier, der står bag de indgåede mediepolitiske aftaler for en

given periode.

Licenssystemet er almindeligt anerkendt blandt danskerne, hvilket bl.a. viser

sig ved, at andelen af sortseere i Danmark er lav (ca. 9 pct.) set i forhold til

mange øvrige europæiske lande. Public service-institutionernes politiske

uafhængighed (der er et væsentligt og almindeligt anerkendt grundprincip i

Vesteuropa) følger grundlæggende af hele det reguleringsmæssige setup i

radio- og fjernsynslovgivningen. Det er imidlertid – bl.a. af medieforsker

Henrik Søndergaard i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten ”Licens

eller skat” fra 2004 – fremført, at licensfinansieringen bidrager til

institutionernes uafhængighed i højere grad end skattefinansiering i kraft af

det ”leverandør-kundeforhold” mellem public service-institutionerne og

licensbetalerne, som ligger heri. Samtidig har licensfinansieringen indtil nu

udgjort en robust finansieringskilde med stor grad af sikkerhed for

finansieringen i de typisk 4-årige aftaleperioder og deraf følgende mulighed for

at planlægge over en længere tidshorisont. Med overgangen til medielicens pr.

1. januar 2007 ses der ikke at være grund til at frygte, at den teknologiske

udvikling vil underminere finansieringsgrundlaget for DR og de regionale TV

2-virksomheder mv., ligesom DR’s fremadrettede prognoser for

licensinddrivelsen heller ikke tyder på udfordringer med at inddrive det

ønskede provenu.

Omvendt kan der også peges på ulemper forbundet med licensfinansiering,

herunder antallet af sortseere (der dog som nævnt er relativt lavt i forhold til

andre europæiske lande) og det heraf følgende ”mistede” licensprovenu, DR’s

udgifter til opkrævning af licensen samt den administrative belastning af

borgere og erhvervsliv, der følger af licenssystemets krav om

S A M M E N F A T N I N G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 1

tilmelding/framelding og forhandlerindberetning af salg af licenspligtige

apparater.

Nogle af disse ulemper vil kunne undgås ved overgang til andre modeller for

licensopkrævning, der dog indeholder andre problemstillinger.

En frameldemodel – hvor husstandene som udgangspunkt er pligtige til at

betale licens, medmindre de på tro og love erklærer, at de ikke er i besiddelse

af et licenspligtigt apparat – vil således kunne reducere sortseerantallet

svarende til et anslået ekstra licensprovenu på ca. 135 mio. kr. årligt (eller

alternativt lavere licenssatser) til følge. Imidlertid knytter der sig stor

usikkerhed til skønnene over muligt merprovenu, da det i meget høj grad vil

afhænge af DR’s mulighed for effektivt at kunne kontrollere frameldingerne.

Samtidig kan et system baseret på framelding være principielt betænkeligt, da

det indebærer, at alle husstande og virksomheder som udgangspunkt gøres til

betalere uden at have gjort noget aktivt herfor. Tilsvarende

”forretningsmodeller” er efter markedsføringsloven ikke tilladt for private

virksomheder.

En model med en obligatorisk, apparatuafhængig ”husstandslicens” vil som

udgangspunkt eliminere sortseerproblematikken, men vil dog ikke ændre på,

at der fortsat vil være mange husstande, der af forskellige grunde ikke

indbetaler den obligatoriske licens til DR. Samlet anslås det årlige

nettomerprovenu at beløbe sig til knap 300 mio. kr. samtidig med, at

husstande og virksomheder vil få lettet deres administrative omkostninger.

Det må imidlertid antages, at en obligatorisk ”husstandslicens” vil skulle

betragtes som en afgift, som i givet fald skal hjemles ved lov. Det vil eventuelt

også gælde, at afgiften skal indbudgetteres på finansloven. De nævnte forhold

må undersøges nærmere, såfremt det måtte blive besluttet at gå videre med

modellen.

Nogle af ulemperne ved licenssystemet vil også kunne undgås ved overgang til

finansiering enten over finansloven via generelle indkomstskatter eller via en

særlig medieskat.

Ved overgang til finansiering fra generelle indkomstskatter vil man således

kunne fjerne sortseerproblematikken samt reducere de administrative byrder

for DR, husstande og virksomheder, der ligger i licenssystemet. Der kan

imidlertid sættes spørgsmålstegn ved, om den politiske og økonomiske

uafhængighed, der traditionelt har været et grundprincip ved udøvelse af

public service-medievirksomhed, vil kunne bevares i samme grad som i en

licensmodel. Samtidig gælder, at bevillinger til public service-foretagenderne

mv. ved finanslovsfinansiering vil være i konkurrence med andre sektorer i

S A M M E N F A T N I N G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 2

forbindelse med de løbende udgiftspolitiske prioriteringer. Selv om der fortsat

vil kunne indgås flerårsaftaler på medieområdet, hvorved der kan skaffes

institutionerne høj grad af budgetsikkerhed for den pågældende (typisk 4-

årige) periode, vil der i forbindelse med indgåelsen af disse aftaler kunne blive

tale om prioritering i forhold til øvrige finanslovsfinansierede udgiftsområder.

Der henvises til Bilag A.2 for en beskrivelse af erfaringerne fra Holland.

Muligheden for at prioritere mellem public service-institutionerne og andre

udgiftsområder vil ud fra andre overordnede hensyn kunne betragtes som en

fordel i forhold til licensfinansiering. Ved overgang til skattefinansiering vil

der samtidig kunne tages større hensyn til husstandenes størrelse og

husstandsforhold. Hvor licensen som udgangspunkt betales med samme beløb

pr. husstand, uanset om der er tale om en enlig med lav indkomst eller en

familie med høj indkomst, vil skattefinansiering indebære, at sidstnævnte

familietype kommer til at bidrage væsentligt mere end førstnævnte. De

fordelingsmæssige konsekvenser af overgang til finanslovsfinansiering vil i

øvrigt afhænge af den konkrete udformning af beskatningsmodellen. Det

gælder også konsekvenserne for økonomisk dårligt stillede pensionister, der i

licenssystemet kan få nedsat licensen til halv takst. Det skal bemærkes, at det

i en skattemodel ikke vil være muligt at fritage blinde og stærkt svagtseende

for betaling, sådan som det gælder i dag, hvorfor det i givet fald skal overvejes

at tilgodese disse særlige grupper på anden vis. Endelig bemærkes, at

overgang til finanslovsfinansiering må antages at forudsætte en forhøjelse af

det fastlagte statslige udgiftsloft.

Tilsvarende vil man ved overgang til en medieskat, inspireret af den model,

der er indført i Finland fra 1. januar 2013, kunne undgå ulemperne ved

licenssystemet. Ordningen kan sammenlignes med kirkeskatten, der dog

adskiller sig væsentligt ved, at den kan fravælges, hvad medieskatten ikke

kan. En medieskat kan i mindre grad end almindelig finanslovsfinansiering –

men i højere grad end den nuværende licensfinansiering – opfattes som

kompromitterende for public service-institutionernes politiske uafhængighed,

da der er større ”armslængde” til de politiske beslutningstagere som følge af,

at medieskatten og dens anvendelse er fastlagt ved særlov. Samtidig vil

borgerne fortsat kunne se, hvad de samlet betaler til public service-

foretagenderne mv., hvilket betyder, at der fortsat opretholdes en form for

”leverandør-kunde-forhold”. Den økonomiske sikkerhed for public service-

foretagenderne vil formentlig samtidig være højere, da deres bevillinger ikke

som ved almindelig skattefinansiering indgår i de løbende udgiftspolitiske

prioriteringer i konkurrence med andre udgiftsområder. Det vil dog afhænge

af, hvilke eventuelle øvrige (medie)formål en medieskat vil kunne finansiere.

Samtidig kan modellen siges at være mere konjunkturfølsom end øvrige

modeller, da faldende provenu fra medieskatten som følge af lavkonjunktur i

hvert fald på sigt vil kunne føre til faldende midler til public service-

S A M M E N F A T N I N G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 3

institutionerne. De fordelingsmæssige konsekvenser svarer til konsekvenserne

ved almindelig skattefinansiering, ligesom det også i en medieskattemodel vil

være nødvendigt at foretage en justering af det statslige udgiftsloft. Det

bemærkes, at det som udgangspunkt ikke er hensigtsmæssigt at lave

målrettede skatter, hvor indtægterne er reserveret til et bestemt

udgiftsformål. Det skyldes, at øremærkning forhindrer efficient prioritering af

statens indtægter. Endvidere kan skatteindtægterne være

konjunkturfølsomme, hvilket nødvendigvis ikke er hensigtsmæssigt for

udgiftsstyringen. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at indføre en specifik

medieskat.

Nedenfor oplistes kort indholdet af rapportens enkelte kapitler:

Kapitel 3

redegøres for det nuværende licenssystem – dets historik og de

gældende licensregler. Endvidere redegøres for omfanget af sortsening

(anslået ca. 230.000 husstande, svarende til ca. 8,7 pct. af det samlede antal

husstande) samt for befolkningens holdning til licensen. I forhold til

sidstnævnte fremgår det af en Megafon-undersøgelse gennemført for DR

Medieforskning i foråret 2013, at langt størstedelen (62 pct.) af de adspurgte

peger på licens som foretrukken finansieringsform.

Kapitel

4 redegøres for den offentlige finansiering af public service i en

række udvalgte lande. Licensfinansiering er fortsat den dominerende

finansieringsform, men skattefinansiering eller en kombination af de to

finansieringskilder er også udbredt. Ikke mindst de seneste år har en række

lande valgt at overgå til en anden finansieringsform. Eksempelvis er Tyskland

overgået til en obligatorisk husstandsafgift, mens Finland har erstattet

licensen med en særlig medieskat, som opkræves sammen med den

almindelige person-/selskabsbeskatning. Årsagen til overgangen har i

væsentlig grad været et forholdsvist højt antal sortseere.

Kapitel

5 gennemgås en række forskellige hensyn, som alle er relevante i

forbindelse med overvejelser om valg af finansieringsmodel, jf. kommissoriet.

Det drejer sig om:



DR’s og de regionale TV 2-virksomheders politiske og økonomiske uafhængighed

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders økonomi og budgetsikkerhed

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders incitamenter til fortsat effektivisering

Statens udgiftsbudget og skattetrykket

Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af finansieringsgrundlaget

De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande og virksomheder

Andre hensyn.

S A M M E N F A T N I N G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 4

Kapitel 6

er opstillet fire alternativer til den nuværende licensfinansiering af

DR og de regionale TV 2-virksomheder mv.:

Fortsat licensfinansiering, men overgang til en frameldemodel

Finansiering via en obligatorisk, apparatuafhængig ”husstandslicens”

Finansiering ved bevilling på de årlige finanslove

Finansiering via en særlig medieskat.

De alternative finansieringsmodeller er – ligesom en status quo-model baseret

på det nugældende licenssystem – beskrevet nærmere: dels i forhold til,

hvordan de i givet fald rent faktisk forudsættes gennemført, dels i forhold til,

hvordan de tilgodeser de forskellige hensyn, der er redegjort for i Kapitel 5.

Arbejdsgruppen har i henhold til kommissoriet ikke afgivet indstilling

vedrørende den fremtidige finansiering af DR, de regionale TV 2-virksomheder

mv.

Det skal understreges, at de beregninger, der indgår i afsnittene, generelt er

behæftet med betydelig usikkerhed, ligesom de i høj grad baserer sig på de

forudsætninger, som arbejdsgruppen har lagt til grund. Disse forudsætninger

kan naturligvis diskuteres. Beregningerne vurderes ikke desto mindre at tjene

til at give et indtryk af konsekvenserne af en eventuel overgang til de

alternative finansieringsmodeller.

S A M M E N F A T N I N G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 5

3.1.

DET NUVÆRENDE LICENSSYSTEM

Historie

Licens er en apparatafhængig afgift, som blev indført i Danmark ved

Statsradiofoniens (nu DR’s) grundlæggelse i 1925. Oprindelig var

begrundelsen for en særafgift, at staten ikke skulle betale til noget, som blev

brugt af så relativt få borgere. Først senere gjorde mere principielle

betragtninger omkring politisk uafhængighed sig gældende. Disse hensyn har

været afgørende for licenssystemets fortsatte eksistensberettigelse, også efter

at størstedelen af befolkningen fik radio og tv.

Frem til 1951 opkrævedes alene radiolicens. I 1951 kom sort-hvid-licensen til

og i 1971 farve-tv-licensen. I 2007 afskaffedes sort-hvid-licensen og farve-tv-

licensen og erstattedes af en medielicens, der opkræves for alle apparater, der

er i stand til at modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester, jf. ovenfor.

Med virkning fra 1. juli 2013 blev radiolicensen afskaffet.

I henhold til radio- og fjernsynsloven fastsættes størrelsen af licensafgifterne

af kulturministeren efter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Det er i

praksis sket på baggrund af forudgående politiske aftaler herom – siden

starten af 90’erne de flerårige (typisk fireårige) mediepolitiske aftaler.

Udviklingen i licenssatserne for husstande siden 2001 (opgjort som årlig

betaling i faste 2012-priser, ekskl. moms) fremgår af

figur 1

nedenfor.

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 6

Figur 1: Udviklingen i licenssatserne for husstande 2001-2014 (faste

2012-priser, ekskl. moms)

Kilde: DR

Som det fremgår, har licensen i faste priser ligget relativt konstant. Faldet i

licenssatserne fra 2004 skyldes, at licensen til TV 2/DANMARK A/S bortfaldt

medio 2004 som led i planerne om at privatisere selskabet. Radiolicensen har

ligget konstant siden 2006, indtil den blev afskaffet medio 2013.

DR søger at maksimere antallet af nye licensbetalere løbende hen over året.

Der har således siden 2003 været gennemført to årlige licenskampagner rettet

mod ikke-tilmeldte husstande med udsendelse af breve, der informerer om

licensen og giver mulighed for nem tilmelding, bakket op af spots på DR’s

flader. I forhold til virksomheder er kampagner gennemført ca. hvert tredje år.

Derudover har DR intensiveret inspektionsindsatsen med brug af

telemarketing som supplement til licensinspektørernes besøg.

Disse aktiviteter skaffer ifølge DR årligt DR i størrelsesordenen 85-95.000 nye

licensbetalere som kompensation for et antal afmeldinger i samme

størrelsesorden som følge af dødsfald, sammenflytning med anden

licensbetaler og udvandring.

Indsatsen har medført, at DR holder trit med husstandsudviklingen og siden

2003 med en lidt højere stigningstakt, som det fremgår af

figur2

nedenfor.

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 7

Figur 2: Udviklingen i antal husstande og antal husstande tilmeldt

licens 2001-2012

Kilde: DR

Provenuet fra licensen har bl.a. på baggrund af ovenstående udviklet sig som

følger i perioden 2001-2012:

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 8

Figur 3: Udvikling i licensprovenu til fordeling 2001-2012, løbende

priser

Kilde: DR

Som det fremgår af

figur 3,

er der sket en jævn stigning i provenuet til

fordeling, målt i årets priser. Det bemærkes, at der i 2009 som følge af en

ændret regnskabspraksis skete en teknisk nedsættelse af licensprovenuet til

fordeling, der modsvaredes af en tilsvarende mindre licenstilførsel til DR.

Dette forhold er afspejlet i figuren.

Den viste udvikling skyldes udviklingen i antal licensbetalere samt ikke

mindst den løbende regulering af licenssatserne som følge af prisudviklingen.

Ser man på provenuet, målt i faste 2012-priser, ses der således at være tale

om en stabil udvikling i licensprovenuet til fordeling, jf.

figur 4

nedenfor.

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 9

Figur 4: Udvikling i licensprovenu til fordeling 2001-2012, faste 2012-

priser

Kilde: DR

Det forventede provenu fra licensen er typisk blevet fordelt i forbindelse med

indgåelse af medieaftalerne.

tabel 1

nedenfor fremgår fordelingen i henhold til gældende medieaftale af

det forventede licensprovenu i 2012-2014 på diverse licensmodtagere/formål.

Tabel 1: Fordeling af anslået licensprovenu 2012-2014

Mio. kr. ekskl. moms,

2013-14 i 2013-niveau

De regionale TV 2-virksomheder

Lokalradio og -tv

Kulturstyrelsen

Det Danske Filminstitut

Station Next

Public Service-Puljen

Driftstilskud til FM 4 iht. tilladelse

Markedstest af nye DR-initiativer

Anvendelse i alt

Kilde: Medieaftale 2012-2014

2012

3.554,6

491,9

45,8

6,7

25,0

5,6

25,0

97,6

2,0

4.254,2

2013

3.661,7

507,9

47,8

8,7

25,0

5,6

25,0

87,6

2,0

4.371,2

2014

3.673,3

500,0

51,3

8,7

25,0

5,6

25,0

89,2

2,0

4.380,0

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E A F T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

2 0

Det har været en del af aftalerne, at eventuelt overskydende provenu fordeles

af kulturministeren efter drøftelse med aftaleparterne. Et eventuelt

mindreprovenu indebærer, at beløbet til DR reduceres.

Provenuet i medieaftale 2012-2014 er anslået på grundlag af følgende overslag

fra DR over udviklingen i antal licenser:

Tabel 2: DR’s skøn over antal licensbetalere 2012-2014

Antal licenser

Husstande:

Medielicens

Halv medielicens 1)

Radiolicens 2)

Erhverv:

Medielicens

2012

2.120.000

240.000

45.000

105.000

2013

2.125.000

240.000

22.500

105.000

2014

2.132.500

240.000

105.000

Halv medielicens betales af visse pensionisthusstande, jf. afsnit 3.2.

Faldet i antallet af radiolicenser i 2013 skyldes, at radiolicensen bortfaldt d. 1. juli 2013.

Kilde: DR

3.2.

Nuværende regelsæt, herunder særlige regler for

pensionister og øvrige særlige grupper

Efter de gældende regler skal der betales medielicens for apparater, som kan

modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til

almenheden, dvs. for:

Tv-modtagere eller andre former for billedfremvisere

Computere, mobiltelefoner, tablets o.l., såfremt der via apparatet er internetadgang

Computere med modtageenheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer og -

tjenester via radiobølger (tv-tunere).

Den gældende afgrænsning af, hvilke apparater der er omfattet af licenspligten,

følger af beslutningerne om fra 1. januar 2007 at overgå til medielicens samt fra

1. juli 2013 at afskaffe radiolicensen, jf. afsnit 3.1. De gældende regler er

fastlagt i Kulturministeriets licensbekendtgørelse

, der er vedlagt som bilag A.1.

Bekendtgørelse nr. 812 af 24. juni 2013.

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

2 1

Medielicensen udgør i 2013 og 2014 følgende:

Tabel 3: Årlig licensbetaling i 2013 og 2014

2013

Kr.

Husstande

Erhvervsvirksomheder,

institutioner,

foreninger mv.

inkl.

moms

2.414,00

952,00

ekskl.

moms

1.931,20

761,00

2014

inkl.

ekskl.

moms

2.436,00

961,00

1.948,80

768,80

Kilde: Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 812 af 24. juni 2013

Husstande betaler licens enten halvårligt eller månedligt, mens

erhvervsvirksomheder mv. betaler årligt.

Betalingspligten påhviler indehaveren/brugeren af apparatet og gælder, uanset

den nærmere benyttelse af apparatet, herunder hvilken kanal, hvilket websted

eller hvilken tjeneste man benytter.

Betalingspligten indtræder dagen efter, at apparatet er opstillet. Tilmelding til

DR Licens skal ske inden 14 dage efter opstillingen. DR Licens kan udøve

licenskontrol gennem telefoniske henvendelser, husstands- og

virksomhedsbesøg mv. Kontrollen baserer sig på en samkøring med CPR-

registret og retter sig mod de adresser, som ikke står tilmeldt i DR’s

licenssystem. Hertil kontrolleres også de indberetninger om navn og adresse mv.

på købere, som tv-forhandlere o.l. er pligtige til at foretage. Adgangen for

licensinspektører til at opsøge husstande mv. gælder dog kun frem til

husstandens dør.

Medielicens for husstande

Licensen for husstande dækker alle husstandens licenspligtige apparater i bolig,

fritidsbolig(er), biler og både.

En husstand omfatter efter bekendtgørelsen licensbetaleren selv, dennes

ægtefælle/kæreste og hjemmeboende børn, forudsat at de er tilmeldt samme

folkeregisteradresse som licensbetaler. Dog kan en husstand også omfatte

licensbetalerens ægtefælle/kæreste, der har folkeregisteradresse i nærmere

angivne botilbud.

Andre samboende, f.eks. studerende og beboere i kollektiver, skal betale

selvstændig licens, hvis de er i besiddelse af apparat(er) i egen bolig.

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

2 2

Såfremt en licenspligtig hussstand er tilmeldt, men ikke betaler licens, kan DR

efter en rykkerprocedure overlade inddrivelsen af det skyldige beløb til SKAT

eller alternativt sende kravet til retslig inkasso.

Der er i reglerne åbnet op for, at visse særlige grupper kan få nedsat licensen

eller helt blive fritaget for betaling.

Således kan pensionister, der har en personlig tillægsprocent på 100 efter

sociallovgivningen

, efter ansøgning få medielicensen nedsat til det halve. Som

det fremgår af

tabel 2

ovenfor, opfylder ca. 240.000 husstande dette kriterium.

Endvidere kan blinde eller stærkt svagtseende personer, der bor alene eller i

husstande med kun blinde/stærkt svagtseende personer og/eller hjemmeboende

børn uanset alder, efter ansøgning blive fritaget for medielicens. Ved blinde og

stærkt svagtseende personer forstås personer, der er medlem af Dansk

Blindesamfund eller opfylder betingelserne for at kunne blive det.

Endelig er visse nærmere angivne udenlandske statsborgere (diplomater mv.)

fritaget for betaling, forudsat de ikke er registreret i Folkeregistret/CPR.

Medielicens for erhvervsvirksomheder mv.

Betalingspligten gælder apparater opstillet i lokaler mv. tilhørende private og

offentlige erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv., herunder

apparater i kursus- og feriecentre, udlejningssommerhuse mv. samt

arbejdsgiverbetalte hjemmearbejdspladser. Der betales én medielicens pr.

adresse.

Betalingspligten gælder kun, såfremt virksomheden mv. har én eller flere

ansatte. Det vil sige, at enkeltmandsvirksomheder er undtaget. Der findes

desuden visse nærmere angivne undtagelser (f.eks. apparater i diplomatiske

og konsulære repræsentationer).

Det blev i forbindelse med overgangen til medielicens besluttet, at det samlede

provenu fra medielicensen for erhvervsvirksomheder mv. ikke måtte udgøre

mere end 66 mio. kr. i 2006-niveau, hvorfor licenssatsen for erhverv blev

justeret et par gange i aftaleperioden 2007-2010 på baggrund af udviklingen i

antallet af erhvervslicensbetalere. I Medieaftale 2011-2014 blev

erhvervslicenssatsen fastlåst på 2010-niveauet og er siden – ligesom

medielicensen for husstande har været det siden 2002 – kun reguleret for

udviklingen i forbrugerpriserne.

Jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension eller § 29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension.

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

2 3

3.3.

Befolkningens holdning til licensen

Siden 2003 har Megafon for DR Medieforskning årligt og med samme metode

undersøgt danskernes holdning til finansieringen af DR

Finansieringsspørgsmålet omfatter alene holdningen til DR’s finansiering,

ikke til den nuværende anvendelse af licensmidler i øvrigt, herunder til TV 2-

regionerne. Tidligere undersøgelser har ifølge DR Medieforskning vist, at

ganske få danskere er klar over, at licensen anvendes til andet end

finansiering af DR.

I den seneste måling fra foråret 2013 tilkendegav 62 pct. af danskerne, jf.

figur 5, at de foretrækker licens

. Omtrent lige mange foretrækker

reklamefinansiering (13 pct.)

, brugerbetaling (13 pct.)

eller

skattefinansiering (11 pct.)

. Endelig svarer 8 pct. ”ved ikke” og 3 pct. ”andet”.

Besvarelserne indsamles hvert år i februar, marts eller april via en spørgeskemaundersøgelse gennemført telefonisk for at

sikre den højest mulige svarkvalitet og bedst mulige repræsentativitet i forhold til den samlede befolknings synspunkter.

Stikprøven er minimum 1.000 besvarelser blandt alle danskere fra 15 år og opefter. Usikkerheden i undersøgelsen ligger på +/-

3 procentpoint. Undersøgelsen er tilrettelagt således, at respondenterne ikke ved, at undersøgelsen gennemføres for DR

Medieforskning.

Svarmuligheden er ”Licens som vi kender i dag”.

Svarandelen for reklamer er summen af svarmulighederne ”Reklamer i blokke mellem udsendelserne” (12 %) og ”Reklamer i

Svarandelen for brugerbetaling er summen af svarmulighederne ”Brugerbetaling ved abonnement på den enkelte kanal” (10 %)

Svarmuligheden er ”Over skatterne”.

blokke inde i udsendelserne” (2 %).

og ”Brugerbetaling ved betaling for hver enkelt udsendelse, dvs. pay-per-view” (3 %).

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

2 4

Figur 5: Befolkningens holdning til licensen

Kilde: Megafon for DR Medieforskning

Da finansieringskilderne ikke behøver være gensidigt udelukkende, er

undersøgelsens svarmuligheder det heller ikke. 10 pct. vælger således mere

end én finansieringsform (hvad der også ses ved at summe ovennævnte

procenter).

Mens licensfinansiering næsten udelukkende står alene som fortrukket

finansieringsform – 57 pct. støtter alene licens – indgår de alternative

finansieringsformer langt oftere i modeller med blandede finansieringskilder,

herunder 6 pct. som foretrækker licens i sammenhæng med supplerende

finansiering.

Som det fremgår af

figur 5,

har der overordnet ikke været voldsomme udsving

i andelen, som foretrækker licens frem for andre kilder over den 10-årige

periode. Således er de 62 pct. i 2013 praktisk talt identisk med

udgangspunktet på 63 pct. i 2003.

I den AIM-undersøgelse fra 2001, der blev redegjort for i ”Licens eller skat”, pegede 67 pct. af de adspurgte på licens som

foretrukken finansieringsform, heraf dog kun de 30 % på licens som eneste finansieringskilde, mens resten pegede på licens

koblet med enten reklamer, skat, brugerbetaling eller en kombination af disse supplerende finansieringskilder.

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

2 5

I den mellemliggende periode toppede støtten til licensfinansiering i 2004 (69

pct.), mens den laveste andel sås i 2008 (55 pct.). 2013-målingen gav den

største støtte til licens siden 2006. Der er næppe tvivl om, at det økonomiske

stormvejr omkring DR i kølvandet på DR Byens budgetoverskridelser i 2007

påvirkede nogle danskeres holdning til DR, herunder hvordan virksomheden

skal finansieres.

Holdningen har været lidt mere omskiftelig med hensyn til, hvorvidt andre

finansieringsformer skulle indgå i finansieringen af DR. Reklamefinansiering

har varieret mellem 13 pct. og 22 pct., brugerbetaling mellem 13 pct. og 30 pct.

og skattefinansiering mellem 11 pct. og 25 pct. Fælles for de alternative

finansieringsformer er, at de laveste niveauer ses i 2013-målingen.

figur 6

fremgår, hvordan holdningen til finansieringsformen ifølge

undersøgelsen fordeler sig på forskellige demografiske grupper. Selv om alle

grupper i befolkningen foretrækker licensen frem for de ovenfor angivne

alternativer, er der dog visse forskelle mellem grupperne.

Tydeligst er det, at de yngste er mindre tilbøjelige til at støtte

licensfinansiering, dog i højere grad pga. flere ”ved ikke”-svar end pga. større

støtte til alternativerne. Forskellen på aldersgrupperne medvirker til at

forklare, hvorfor færre med studentereksamen som højeste færdiggjorte

uddannelse foretrækker licensen, da denne gruppe typisk består af unge under

uddannelse. Tilsvarende forklarer forskellen på aldersgrupperne, at færre i

lavindkomstgruppen støtter licensen. Kvalitative undersøgelser har da også

tidligere vist, at netop disse grupper er overrepræsenterede blandt sortseere.

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

2 6

Figur 6: Forskellige befolkningsgruppers opbakning til licens

Kilde: Megafon for DR Medieforskning

Det skal bemærkes, at der med mellemrum også gennemføres

meningsmålinger vedrørende finansieringen af bl.a. DR af andre end DR

Medieforskning/Megafon. Resultatet af disse undersøgelser kan give andre

resultater end Megafonundersøgelserne. Forskellene i resultat kan skyldes

forskelle i kriterier for udvælgelse af de adspurgte, forskelle i formuleringen af

spørgsmålene, særlige forhold omkring tidspunktet for gennemførelse af

undersøgelsen mv. Eksempelvis kan nævnes en meningsmåling fortaget af

A&B Analyse for Altinget i januar i år, hvorefter godt og vel halvdelen af de

adspurgte foretrak licensen omlagt til ”en abonnementsordning, hvor man

betaler for det, man bruger”, mens kun ca. 10 pct. vil fastholde den nuværende

licensfinansiering.

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

2 7

3.4.

Omfanget af sortsening

3.4.1. Husstande

Udtræk fra DR Licens i oktober 2013 viser, at ca. 239.000 husstande (svarende

til ca. 9,1 pct. af det samlede antal husstande) ikke betaler medielicens. Heraf

anslår DR, at ca. 10.000 husstande ikke er licenspligtige (svarende til 0,4 pct.

af det samlede antal husstande). De ca. 230.000 husstande, der er sortseere

(svarende til 8,7 pct. af det samlede antal husstande), består i overvejende

grad af husstande med lav indkomst. DR kender ikke de socioøkonomiske

karakteristika for de ca. 10.000 husstande, som ikke er licenspligtige.

Tabel 4: Antal sortseere samt antallet af ikke-licenspligtige husstande

Husstande

Samlet antal ikke-licenstilmeldte husstande

Ikke-licenspligtige husstande

Samlet antal sortseere

Kilde: DR og Gallup 2013

239.000

10.413

228.587

I de sidste 20 år er det samlede antal husstande i Danmark steget fra ca. 2,3

mio. i 1993 til ca. 2,6 mio. i 2013. Som det fremgår af

figur 2,

er antallet af

licensbetalere fulgt med udviklingen i antal husstande i en sådan grad, at

andelen af sortseere har været faldende i perioden.

Ser man på det absolutte antal af sortseere, fremgår det af

figur 7

nedenfor, at

antallet af sortseere har ligget nogenlunde stabilt i perioden 1993-2003,

hvorefter det i 2003/2004 faldt til et lavere niveau.

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E A F T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

2 8

Figur 7: Udvikling i antallet af sortseere (husstande) fra 1993-2012

Kilde: DR

Det generelle fald frem til 2012 i både andelen og antallet af sortseere skyldes

ifølge DR særligt tre tiltag:



DR har de sidste 10 år ført en massiv indsats over for sortseere gennem kampagner og

telemarketing.

Overgangen til medielicens i 2007 har betydet, at et stigende antal apparater er blevet

licenspligtige, hvilket har betydet en stigning i antallet af licenspligtige husstande.

I 2009 indførtes muligheden for at betale licensen månedligt, hvilket har medført en

mere fleksibel ordning, der tilgodeser særligt de ressourcesvage borgere.

Det bemærkes, at antallet af sortseere ligger på et højere niveau i 2013

(september) end i 2012, hvilket skyldes afskaffelsen af radiolicensen pr. 1. juli

2013. Af de i alt ca. 40.000 husstande, der tidligere betalte radiolicens,

vurderes kun en mindre del (DR anslår omkring 10.000) alene at have været i

besiddelse af et radioapparat. Resten var reelt pligtige til at betale

medielicens. DR forventer inden udgangen af 2013 at have ”konverteret” ca.

15.000 af de tidligere radiolicensbetalere til medielicensbetalere, mens resten

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

2 9

(ca. 12.000) nu slet ikke betaler licens, selv om de er i besiddelse af et

medielicenspligtigt apparat.

Foruden de udsving, der har været over en 20-årig periode, viser tal fra DR

Medieforskning, at der også hen over året kan være variation i antallet af

sortseere. Variationen skyldes blandt andet de kampagneaktiviteter, der

finder sted i løbet af året, og som f.eks. i oktober 2010 medførte en øget

tilslutning på ca. 15.000 husstande.

Sortseertallene fra 2013, som omtalt ovenfor, trækker på tal fra september

måned, dvs. inden ny kampagneaktivitet er påbegyndt, hvilket kan forklare

det relativt høje antal sortseere i 2013.

Gruppen af sortseere kan ifølge DR opdeles i fire segmenter. Det første

segment består af nye husstande, som er et dynamisk segment, der medregnes

på grund af den tidshorisont, der er, fra de nye husstande opstår som følge af

flytning, til de bliver kontaktet af DR Licens og tilmeldt. De resterende tre

segmenter er relativt mere konstante.

Den estimerede fordeling af sortseere blandt de fire segmenter fremgår af

tabel 5

nedenfor. Der vil yderligere være en restgruppe, som ikke indgår i de

fire segmenter. Denne vurderes imidlertid at have et begrænset omfang. Det

bemærkes, at fordelingen af sortseere beror på et estimat af de forskellige

segmenters størrelse, da der ikke findes et præcist antal.

Tabel 5: Fordelingen af sortseere (estimat)

Gruppe

1. De nye husstande

Unge der flytter hjemmefra

Opløste parforhold

Indvandring

2. De unge undvigere

3. Licensmodstandere

4. Ressourcesvage mv.

Total

Kilde: DR

Antal

100.000

45.000

10.000

45.000

20.000

15.000

95.000

230.000

pct. af samlet

antal sortseere

45 pct.

20 pct.

5 pct.

20 pct.

10 pct.

5 pct.

40 pct.

100 pct.

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

3 0

De nye husstande

Det første segment dækker over tre undergrupper:



Unge der flytter hjemmefra:

Denne gruppe udgør ca. en femtedel af det samlede antal

sortseere. En del af denne gruppe bliver tilmeldt inden for en relativ kort tidshorisont,

da der bl.a. er tale om forglemmelser.



Par og ægtepar der flytter fra hinanden:

Denne gruppe udgør en mindre andel (ca. 5

pct.) af det samlede antal sortseere. Status som sortseere opstår, når par går fra

hinanden og flytter hver for sig, og der derved bliver til to licenspligtige husstande. For

hovedparten af denne gruppe gælder, at DR Licens vil genhverve disse nye husstande

som licens-tilmeldte.



Tilflyttere til Danmark:

Dette er en bred gruppe af tilflyttere til Danmark og udgør ca. en

femtedel af det samlede antal sortseere. Omkring halvdelen af denne gruppe forventes

at være svære at få tilmeldt, da de kun vil opholde sig kortere tid i landet, da de kommer

til landet som studerende, sæsonarbejdere eller lignende. Den anden halvdel bliver

tilmeldt inden for en relativ kort tidsperiode.

De unge undvigere

Segmentet består af de unge (bortset fra de unge, der netop er flyttet

hjemmefra), som ikke betaler licens. De unge undvigere bor eksempelvis på

kollegium i storbyerne. Over en årrække vil de unge undvigere tilmelde sig i

takt med, at de bliver ældre, og deres indkomst stiger. Men gruppen er

nogenlunde konstant over årene, da nye unge kommer til. Dette segment

vurderes at udgøre ca. 10 pct. af det samlede antal sortseere.

Licensmodstandere

Det tredje segment består af ca. 15.000 licenspligtige husstande svarende til 5

pct. af sortseerne, som har en negativ ideologisk holdning til licens. De

forsøger på den baggrund bevidst

ikke

at betale licens.

De ressourcesvage

Der er en betydelig gruppe af ressourcesvage husstande, som ikke betaler

licens. Dette kan være som følge af dårlig økonomi, psykiske lidelser, mv.

Denne gruppe udgør knap halvdelen af det samlede antal sortseere.

3.4.2. Virksomheder og institutioner mv.

Overgangen til medielicens i 2007 medførte en del regelforenklinger og

administrative forenklinger i forhold til licensen for virksomheder,

institutioner, foreninger mv. Den påvirkede samtidig såvel antallet af

licenspligtige virksomheder mv. som deres licensbetaling.

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

3 1

Efter en større kampagne i 2007, der havde til formål at informere om

overgangen til medielicens og bringe antal tilmeldte op, har antallet af

tilmeldte virksomheder mv. ligget nogenlunde stabilt på omkring 100.000.

Antallet holdes oppe med brevkampagner med ca. 3 års mellemrum.

Det er ikke muligt at opgøre omfanget af sortseere for erhverv, men DR

estimerer, at andelen er høj (omkring 60 pct.), jf.

tabel 6.

Antallet af

erhvervsvirksomheder, der er tilmeldt licens, har ifølge DR ligget stabilt over

de sidste 10 år.

Tabel 6: Sortseere fordelt på erhverv (estimat)

Antal licens-

betalere

Virksomheder

Foreninger

Offentlige institutioner

i alt

Kommuner

Stat

Regioner

Uoplyst

Total

*Uoplyste er ikke medtaget i totalen.

Kilde: DR

Anslået antal

sortseere

75.000

17.000

18.000

15.000

3.000

1.000

110.000

Sortseere

i pct.

50 pct.

70 pct.

60 pct.

75 pct.

70 pct.

60 pct.

75.000

8.000

12.000

11.000

1.000

500

5.000*

95.000

Estimatet er forbundet med stor usikkerhed, det anslåede antal må tages med

forbehold. Således er der en forholdsvis stor gruppe af sæsonvirksomheder,

som kun består i en kortere periode, hvilket betyder, at antallet af

licenspligtige virksomheder er svingende. Gruppen af sæsonvirksomheder er

samtidig svære at få kontakt til. Hertil kommer, at hjemmevirksomheder vil

fremstå som sortseere, selvom indehaveren af virksomheden betaler

almindelig husstandslicens og derfor efter de gældende regler er fritaget fra

erhvervslicens. Disse ”gråzoner” er for nuværende ikke analyseret nærmere.

DR har planlagt en brevkampagne i 2014, rettet mod erhverv.

D E T

N U V ÆR E N D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

3 2

FINANSIERING AF PUBLIC SERVICE I ANDRE

EUROPÆISKE LANDE

Offentlig radio- og fjernsynsvirksomhed er historisk den almene måde at

organisere public servicevirksomhed på i europæisk kontekst. De offentlige

radio- og tv-virksomheder er overvejende finansieret delvist af offentlige

midler, omend omfanget af finansieringen og måden varierer mellem landene.

I nogle lande indgår kommerciel indtjening ved salg af reklame og

sponsorering som en del af finansieringen af de offentlige radiofonier, mens

andre primært er afhængige af offentlig finansiering og har forbud mod

finansiering via reklame.

Af nedenstående oversigt fremgår, hvorledes medier med offentligt ejerskab og

medier med public service-virksomhed finansieres samlet set i en række

europæiske lande, idet der i bilag A.2 er nærmere redegjort for

finansieringsmodellerne i udvalgte lande. Det skal understreges, at der er tale

om 2011-tal, hvorfor finansieringssammensætningen kan have ændret sig.

Eksempelvis finansieres YLE i Finland ikke længere af licens, jf. bilag A.2.

F I N A N S I E R I N G

A F

P U BL I C

S E R V I C E

A N D R E

E U R O P Æ I S K E

L A N D E

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

3 3

Tabel 7: Finansieringen af den offentlige mediesektor mv. i udvalgte

europæiske lande

Land

Organisation

er med enten

offentligt

ejerskab

og/eller

public

service-

virksomhed

BRF, RTBF og

VRT

Finansierings-

form

Omsæt-

ning i

mio. € i

2011

Offentlig

finansie-

ring i

pct.

af total

Licens-

finansie-

ring i

pct. af

total

Belgien

direkte statslig

og anden

offentlig,

reklame,

sponsorering og

anden

kommerciel

direkte statslig,

reklame,

sponsorering og

anden

kommerciel

direkte statslig,

reklame og

anden

kommerciel

licens, reklame,

betalings-tv og

anden

kommerciel

direkte statslig,

licens reklame

og anden

kommerciel

520,4

69,0*

Bulga-

rien

BNT og BNR

62,2

92,4

Cypern

CyBC

36,8

86,1

Dan-

mark

DR, De

regionale

TV 2-virk-

somheder,

TV2**

BBC Group,

Channel 4

Group, S4C,

The Services

Sound and

Vision

Corporation

ERR

823,7

56,9

England

6.740,2

64,9

57,9

Estland

direkte statslig,

anden offentlig

og anden

kommerciel

28,3

88,2

F I N A N S I E R I N G

A F

P U BL I C

S E R V I C E

A N D R E

E U R O P Æ I S K E

L A N D E

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

3 4

Finland

YLE

licens*** og

anden

indtjening

direkte statslig,

licens, reklame

og anden

kommerciel

432,4

96,1

Frank-

rig

ARTE France,

Audiovisuel

Extérieur de

la France, La

Chaîne

Parlementaire

Assemblëe

nationale,

France

Télévisons,

Public Sénat,

Radio France,

TV 5 Monde

ERR

4.591,2

80,5

63,8

Græken-

land

betaling over

elektricitetsreg-

ningen, direkte

statslig,

reklame,

sponsorering og

anden

kommerciel

licens, reklame,

sponsorering og

anden

kommerciel

licens, reklame,

sponsorering og

anden

kommerciel

licens, direkte

statslig, anden

statslig,

reklame,

sponsorering og

anden

kommerciel

direkte statslig,

anden statslig,

reklame og

anden

328,8

93,1

Irland

RTE

350,9

52,3

Italien

RAI

2.998,0

59,1

Kroa-

tien

HRT

193,2

84,2

81,7

Letland

LTV og LR

22,3

F I N A N S I E R I N G

A F

P U BL I C

S E R V I C E

A N D R E

E U R O P Æ I S K E

L A N D E

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

3 5

kommerciel

Litauen

LNRT

direkte statslig,

reklame,

sponsorering og

anden

kommerciel

direkte statslig,

reklame og

anden

kommerciel

finansiering

licens og anden

indtjening

licens, direkte

statslig, skatter,

reklame,

sponsering og

anden

kommerciel

direkte statslig,

beløb indkrævet

over

elektricitetsreg

ningen, reklame

og anden

kommerciel

direkte statslig,

licens, anden

statslig,

reklame og

anden

kommerciel

direkte statslig,

reklame,

sponsorering og

anden

kommerciel

licens, direkte

statslig, anden

statslig,

reklame,

sponsorering og

18,6

61,5

Neder-

landene

NPO

979,5

79,1

Norge

Polen

NRK

TVP og PR

634,6

478,6

18,7

17,2

Portu-

gal

RTP

317,1

75,7

47,7 ****

Rumæ-

nien

TVR og RR

235,3

71,1

32,4

Schweiz

SSR-SRG

1.609,7

61,8

60,6

Slove-

nien

RTVSLO

130,8

68,1

62,2

F I N A N S I E R I N G

A F

P U BL I C

S E R V I C E

A N D R E

E U R O P Æ I S K E

L A N D E

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

3 6

anden

kommerciel

Spanien

RTVE og de

regionale

direkte statslig,

reklame og

anden

kommerciel

licens og anden

indtjening

licens, direkte

statslig,

reklame,

sponsorering og

anden

kommerciel

direkte statslig,

licens, reklame

og anden

kommerciel

licens, direkte

støtte, reklame

og anden

kommerciel

virksomhed

2.494,0

84,8

Sverige

Tjekkiet

SVT, SR og

Cescky

Rozhlas og

Ceska

Televizie

775,1

373,2

95,4

84,6

95,4

84,3

Tysk-

land

ARD, ZDF,

Deutchland

radio, Deutche

Welle,

ORF

8.867,2

85,8

82,5

Østrig

991,5

58,9

*Tal vedrører 2010.

** Radio24Syv og FM5 (Radio Nova) er ikke inkluderet.

*** Finland er overgået til en ny finansieringsform per 1. januar 2013. YLE var licensfinansieret i

2011.

Kilde: European Audiovisual Observatory (2012): Television, cinema, video and on-demand

audiovisual service in 38 European States -2012 Yearbook vol. 1, Council of Europe, SSR-SRG,

NRK.

Tabellen viser for størstedelen af de europæiske lande, hvilke

finansieringskilder der i de enkelte lande bidrager til finansiering af radio -/tv-

foretagender med public service-forpligtelser, der

enten

er offentligt

finansierede (enten via licens, direkte statslig støtte eller

elektricitetsregningen)

eller

er rent kommercielt finansierede, men statsejede

(som f.eks. TV 2/DANMARK). Virksomheder, der ikke har public service-

forpligtelser, er således ikke medtaget.

F I N A N S I E R I N G

A F

P U BL I C

S E R V I C E

A N D R E

E U R O P Æ I S K E

L A N D E

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

3 7

Tabellen viser overordnet, at der i Europa kan skelnes mellem tre måder at

(med)finansiere offentlig radio- og fjernsynsvirksomhed på via offentlige

midler:

Direkte statslig finansiering (typisk via beløb afsat på statsbudgettet)

Licensfinansiering (enten opkrævning af licens på apparater eller husstande)

Opkrævning af beløb via elektricitetsregningen (enten som flatrate eller som en pct. af

elektricitetsregningen).

Licensfinansiering er fortsat en anvendt finansieringsform og udgør særligt i

Nordeuropa, herunder Danmark, Norge og Sverige, den væsentligste kilde til

finansiering af offentlige radio- og fjernsynsstationer. Flere lande har dog

fravalgt modellen, herunder Finland (2013), Malta (2011), Island (2007) og

Nederlandene (2000), hvilket særligt har været forklaret med høje

opkrævningsudgifter og en høj andel af sortseere, dvs. forhold, der har haft

betydning for robustheden af finansieringsformen.

Reklamefinansiering indgår dog også som finansieringsform i flere lande. I

lande som Tyskland, Irland, Østrig og Schweiz indgår eksempelvis kombineret

licens- og reklamefinansiering i finansieringen af de enkelte public service-

foretagender.

I tabel 8 nedenfor er for de lande, hvor licens anvendes som finansieringskilde,

vist størrelsen af licensen (inkl. moms), hvilke instanser der forestår

opkrævningen samt momsen i de enkelte lande:

F I N A N S I E R I N G

A F

P U BL I C

S E R V I C E

A N D R E

E U R O P Æ I S K E

L A N D E

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

3 8

Tabel 8: Licensopkrævning i europæiske lande

Land

Licens i

EUR

inkl.

moms

2011

315,68

167,65

244,90

Opkrævnings

instans

Moms på

licens

(2013)

Moms

normal

sats

(2013)

Danmark

England

Finland

DR Licens

TV Licensing –

særligt agentur

FICORA – regule-

ringsmyndighed

for kommunikation

Skatteopkrævning

(boligskatten)

An Post,

postvæsnet

Regeringskontor

HRT

NRK

Lisenskontoret

Poczta Polska,

postvæsnet

Elektricitets-

regningen

Elektricitets-

producenter

Billag - særligt

agentur

RTV SLO

Radiotjanst

Postvæsnet

GEZ i 2011, per

2013 dog

Rundfunkbeitrag

GIS -særligt

agentur

undtaget

Frankrig

Irland

Italien

Kroatien

Norge

Polen

Portugal

Rumænien

Schweiz

Slovenien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

123,00

160,00

110,50

129,05

317,96

48,49

27,00

2,64

375,14

144,00

229,91

Tv 65,88

Radio 21,96

215,76

2,1

undtaget

2,5

undtaget

19,6

Østrig

Tv 262,00

Radio 76,00

Kilde: EBU, EC (Ref. Ares(2013)2656291 -15/07/2013) VAT Rates applied in the Member States

of the European Union.

F I N A N S I E R I N G

A F

P U BL I C

S E R V I C E

A N D R E

E U R O P Æ I S K E

L A N D E

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

3 9

Som det fremgår af tabellen, er der er stor variation i husstandenes udgift (i

2011) til licens i de forskellige lande, spændende fra €2,64 i Rumænien til

€375,14 i Schweiz. Norge har den næsthøjeste licens (€317,96) og Danmark

den tredjehøjeste (€315,68).

Variationen i husstandenes udgift til licens skyldes væsentligst, at der er

forskel i landenes befolkningsmæssige størrelse og købekraft. Jo flere

husstande, der bidrager til finansieringen af public service-virksomhederne

(hvis udgifter kun i mindre grad er påvirket af landets størrelse), jo mindre

skal den enkelte borger/husstand alt andet lige betale. Danmark ligger ifølge

en EBU-opgørelse på en tiendeplads blandt de øvrige EBU-lande – og ligger

dermed lavere end bl.a. Norge, Finland og England – hvad angår

husstandenes samlede udgift til licens, når der tages højde for

befolkningsstørrelse og købekraft.

Endvidere spiller det en betydelig rolle, hvilket niveau for public service -

virksomhed man politisk ønsker i det enkelte land, samt i hvilket omfang

andre finansieringskilder supplerer licensen som finansieringskilde.

Endelig kan en mindre del af forklaringen på variationen mellem lande ligge i

forskelle i momssatsen for licens, der i visse lande i øvrigt afviger fra den

almindelige momssats.

Det skal bemærkes, at sammenligningen ikke tager hensyn til forskelle i

købekraft i de forskellige lande.

Bilag A.2

er finansieringssystemerne i en række udvalgte lande gennemgået

mere i detaljer.

Jf. EBU Funding of Public Service Media 2012, p. 12

F I N A N S I E R I N G

A F

P U BL I C

S E R V I C E

A N D R E

E U R O P Æ I S K E

L A N D E

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

4 0

RELEVANTE HENSYN VED OVERVEJELSER

OM MODEL FOR FINANSIERING AF PUBLIC

SERVICE-FORMÅL

Ved vurdering af forskellige modeller for finansiering af public service-formål

kan der med fordel tages udgangspunkt i, hvordan de enkelte modeller

tilgodeser forskellige hensyn, der vurderes relevante. I henhold til

kommissoriet skal arbejdsgruppen vurdere alternative modeller bl.a. i forhold

til:

Robustheden af det nuværende finansieringsgrundlag (medielicens som altovervejende

finansieringskilde)

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders politiske og økonomiske uafhængighed

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders budgetsikkerhed

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders incitamenter til fortsat effektivisering

Statens udgiftsbudget og skattetrykket

Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af finansieringsgrundlaget

De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande (herunder pensionister generelt,

pensionister med nedsat licensbetaling og eventuelle øvrige særlige grupper) samt

virksomheder

Tidshorisonten for en evt. omlægning af finansieringen.

I rapporten ”Licens eller skat” fra 2004 forudså man, at den teknologiske

udvikling på sigt ville kunne udhule finansieringsgrundlaget for DR og de

regionale TV 2-virksomheder på grund af vanskeligheder ved teknisk at

sondre mellem traditionelle tv-apparater og andre typer af apparater, der

både kan anvendes til tv-sening og andre formål. Dengang betaltes kun tv-

licens for traditionelle tv-apparater.

Bl.a. på baggrund af rapporten og i lyset af nye forpligtelser for public service -

medierne til at være til stede på nettet blev det som nævnt i afsnit 3.1 med

Medieaftale 2007-2010 besluttet pr. 1. januar 2007 at overgå til opkrævning af

licens på alle apparater, der kan modtage og gengive broadcastede

billedprogrammer (medielicens).

R E L E V A N T E

H EN S YN

VE D

O V E R V E J E L S E R

O M

M O D E L

F O R

F I N AN S I E RI N G

A F

P U B L I C

S E R V I C E - F O R M Å L

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

4 1

Selv om finansieringsformens robusthed over for den teknologiske udvikling

ud fra en generel betragtning fortsat er et relevant hensyn ved vurderinger af

alternative modeller for finansiering af public service, synes den teknologiske

robusthed derfor ikke længere at være relevant i en dansk sammenhæng. De i

afsnit 6 opstillede alternativer vil på den baggrund ikke blive vurderet i

forhold til opfyldelse af dette hensyn. Den økonomiske robusthed – forstået

som finansieringsmodellens evne til at tilvejebringe et relativt konstant

provenu – vil blive omhandlet under afsnit 5.2 om hensynet til økonomi og

budgetsikkerhed.

Samtidig har arbejdsgruppen ikke vurderet, at tidshorisonten for en evt.

omlægning af finansieringen er et hensyn, der i væsentlig grad tilgodeses

forskelligt i de forskellige modeller, hvorfor det er valgt at se lidt bredere på,

om der er andre hensyn, der er relevante at omtale i forhold til de enkelte

modeller

I de følgende afsnit 5.1-5.7 beskrives lidt nærmere de hensyn, som de i afsnit 6

opstillede alternativer vil blive holdt op imod.

5.1.

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders politiske og

økonomiske uafhængighed

Mediernes vigtigste demokratiske funktioner er i Statsministeriets

betænkning om medierne i demokratiet fra1996 kort sammenfattet som:

Formidling af nyheder og andre informationer af almen eller speciel interesse

Fremdragelse af diskutable forhold i samfundets politiske og administrative strukturer

såvel som i organisations- og erhvervslivet

Kontrol- og klageinstans på læsernes og lytternes vegne over for offentlige og private

institutioner og virksomheder

Forum for debat af samfundsmæssig betydning.

Public service-medier er traditionelt i Vesteuropa tillagt en særlig rolle som

institutioner, der tjener civilsamfundet/borgerne og ikke hverken regeringer

eller kommercielle interesser. Politisk og økonomisk uafhængighed er derfor et

væsentligt og almindelig anerkendt grundprincip for udøvelse af public

service-medievirksomhed

. Uden politisk uafhængighed vil DR og de

regionale TV 2-virksomheder ikke kunne opretholde deres troværdighed og

udfylde nogle meget vigtige demokratiske funktioner.

Jf. bl.a. Europa-Parlamentets papir.”On public service broadcasting in the digital era: The future of the dual system” (EP

2010).

R E L E V A N T E

H EN S YN

VE D

O V E R V E J E L S E R

O M

M O D E L

F O R

F I N AN S I E RI N G

A F

P U B L I C

S E R V I C E - F O R M Å L

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

4 2

Særligt i forhold til public service-medierne i Danmark gælder, at de

grundlæggende er underlagt radio- og fjernsynslovens beskrivelse af begrebet

public service-virksomhed (arbejdsgruppens markering med fed):

”§ 10. Den samlede public service-virksomhed skal via

fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske

befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester

omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning,

kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes

kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved

programlægningen skal der lægges afgørende vægt på

hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved

informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed

upartiskhed.

Programvirksomheden skal sikre

befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og

debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk

sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal

endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og

kultur og give programtilbud, som reflekterer

mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.”

Hvad angår den

økonomiske

uafhængighed gælder for alle de i denne rapport

beskrevne finansieringsmodeller, at DR og de regionale TV 2-virksomheder

har mulighed for at sammensætte et bredt udbud af programmer uden

hensyntagen til annonce- eller abonnementsindtægter.

Hvad angår den

politiske

uafhængighed, følger denne grundlæggende af hele

det reguleringsmæssige setup for DR og de regionale TV 2-virksomheder, der

ligger i radio- og fjernsynslovgivningen.

Eksempelvis kan nævnes, at institutionerne er selvstændige og altså ikke

underlagt en ministers instruktionsbeføjelse. Det et er således bestyrelsen for

DR, hhv. bestyrelserne for de enkelte regionale TV 2-virksomheder, der

varetager den overordnede ledelse og har det overordnede programansvar –

begge dele inden for de rammer, der er fastlagt i radio- og

fjernsynslovgivningen mv. Det er DR’s generaldirektør hhv. de

administrerende direktører for de regionale TV 2-virksomheder, der har det

daglige programansvar, dvs. bl.a. kompetencen til at beslutte, hvilke konkrete

programmer der udsendes.

R E L E V A N T E

H EN S YN

VE D

O V E R V E J E L S E R

O M

M O D E L

F O R

F I N AN S I E RI N G

A F

P U B L I C

S E R V I C E - F O R M Å L

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

4 3

Som instrument til at fastlægge de overordnede politiske rammer for

institutionernes virksomhed benyttes i dag public service-kontrakter.

Derudover er det public service-institutionerne selv, der inden for de

overordnede rammer udstukket i loven og public service-kontrakterne

bestemmer, hvordan de tildelte licensmidler skal anvendes, og hvilke

programmer der skal udsendes.

5.2.

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders økonomi og

budgetsikkerhed

Efter radio- og fjernsynsloven har DR og de regionale TV 2-virksomheder til

formål at udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de i

principper, der er fastlagt i lovens § 10, jf. tekstboksen i afsnit 5.1.

Den nærmere udfyldelse af forpligtelserne fastlægges i de public service-

kontrakter, som kulturministeren i henhold til loven indgår med bestyrelserne

for DR hhv. de enkelte regionale TV 2-virksomheder

. Kontrakterne har

samme løbetid som de medieaftaler, der ligger til grund for kontrakterne, og

som siden starten af 90’erne typisk har dækket en 4-års periode, jf. nedenfor.

Herved er skabt sammenhæng mellem de pålagte public service-forpligtelser

og de licensmidler, der i henhold til aftalerne tilføres foretagenderne.

Til og med 1990 blev licensen og de økonomiske rammer for DR og TV

2/DANMARK fastsat årligt. Herefter gik man – for at give DR og TV

2/DANMARK adgang til at kende deres økonomiske rammevilkår for mere end

ét år ad gangen og dermed mulighed for at planlægge for en længere

tidshorisont – over til at fastsætte licensen for i første omgang en 3-årig

periode og efterfølgende for 4-årige perioder.

For DR og de regionale TV 2-virksomheder, der skal leve op til fastlagte

målsætninger for programvirksomheden i kontraktperioden, jf. ovenfor, er det

vigtigt, at der er en høj grad af sikkerhed vedrørende institutionernes

økonomiske rammer, så finansieringsgrundlaget for virksomheden ikke

risikerer at blive reduceret med kort varsel. Desuden er muligheden for at

planlægge for en længere tidshorisont væsentlig for DR, da DR har mange

større faste omkostninger, såsom udgifter til bygninger, rettighedskøb og

tekniske investeringer. Tilsvarende hensyn gør sig gældende for de regionale

TV 2-virksomheder, om end i lidt mindre grad, da man eksempelvis ikke

Før 2002 var forpligtelserne fastlagt i bekendtgørelserne om vedtægter for institutionerne.

Jf. aftale af 12. juni 1990 om fastsættelse af radio- og tv-licensafgiften mv. for perioden 1991-1993 og efterfølgende ændring

af radio- og fjernsynsloven, Lov nr. 771 af 21. november 1990.

R E L E V A N T E

H EN S YN

VE D

O V E R V E J E L S E R

O M

M O D E L

F O R

F I N AN S I E RI N G

A F

P U B L I C

S E R V I C E - F O R M Å L

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

4 4

opererer på markedet for køb af rettigheder og heller ikke er forpligtet til i en

langtidsplanlægning at være med i filmproduktion.

5.3.

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders incitamenter til

fortsat effektivisering

Efter radio- og fjernsynsloven er det DR’s bestyrelse, der er DR’s øverste

ledelse og har det overordnede ansvar for DR’s programvirksomhed. Det er

således DR’s bestyrelse, der årligt fastsætter budgettet for DR’s virksomhed

under hensyntagen til bl.a. de økonomiske rammer for DR, der er fastlagt i

den til enhver tid gældende public service-kontrakt med kulturministeren.

Frem til 1996 fastsattes budgettet inden for en af kulturministeren fastsat

budgetramme. I henhold til dagældende vedtægter for DR skulle bestyrelsen

således hvert år inden d. 1. april afgive forslag til budgetramme for det

følgende år og samtidig forslag til størrelsen af den andel af licensprovenuet,

der skulle tilgå DR. Forslagene til budgetramme, der bl.a. indeholdt

redegørelse for udviklingen i produktivitet og gennemsnitsløn, blev fastlagt

inden for rammerne af gældende medieaftaler.

Med Medieaftale 1997-2000 blev det – på baggrund af de store udfordringer,

institutionerne stod over for på grund af den øgede udenlandske konkurrence

og omstillingen til en digital fremtid, der stillede store krav til institutionerne

om effektivisering og rationalisering – besluttet at give DR (og TV 2) øgede

økonomiske frihedsgrader. Det indebar bl.a. en afskaffelse af

budgetrammesystemet, så DR fik fuld adgang til at råde over DR’s andel af

licensmidlerne.

Frem til 2001 blev denne andel fastlagt som en procentdel af det

budgetterede/realiserede samlede licensprovenu de enkelte år. Siden 2003 har

andelen imidlertid været fastlagt som et konkret beløb (af DR betegnet

licensloftet), idet anvendelsen af et eventuelt merprovenu i forhold til det i

medieaftalerne forventede besluttes af kulturministeren efter drøftelse med

aftalepartierne, mens et eventuelt mindreprovenu indebærer en reduktion af

licenstilførslen til DR. Licenstilførslen til de regionale TV 2-virksomheder er

ligeledes siden 2003 fastsat som konkrete beløb i medieaftalerne.

Der har ikke hverken før eller efter afskaffelsen af budgetrammesystemet i

forbindelse med fastsættelsen af licenstilførslen til DR og de regionale TV 2-

virksomheder været fastlagt eksplicitte effektiviseringskrav til

R E L E V A N T E

H EN S YN

VE D

O V E R V E J E L S E R

O M

M O D E L

F O R

F I N A N S I E RI N G

A F

P U B L I C

S E R V I C E - F O R M Å L

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

4 5

institutionerne, sådan som det har været og er tilfældet for eksempelvis

statsinstitutioner

Sådanne eksternt pålagte effektiviseringskrav (udmøntet i faldende tildelte

bevillinger/midler) vil naturligvis udgøre et stærkt incitament for public

service-foretagenderne til at effektivisere.

Selv om DR og de regionale TV 2-virksomheder ikke har været pålagt eksterne

effektiviseringskrav, har der været andre rammevilkår, der har gjort det

nødvendigt for DR og de regionale TV 2-virksomheder gennem årene at

foretage effektiviseringer i deres organisationer. Således har de bl.a. inden for

de fastlagte økonomiske rammer skullet skaffe råderum til bl.a. den udvidelse

af programvirksomheden, der har fundet sted. I afsnit 6.2.2.3 er disse forhold

nærmere omtalt.

Selv om der således i praksis har været krav til DR og de regionale TV 2-

virksomheder om effektivisering og rationalisering, kan det være et hensyn

ved afvejning af alternativer til det gældende licenssystem, om der herved

gives bedre mulighed for hvis ønsket at stille eksplicitte krav til

effektivisering af institutionernes virksomhed i form af eksempelvis en

nærmere fastsat årlig reduktion af de midler, der tilføres institutionerne.

5.4.

Statens udgiftsbudget og skattetrykket

Modellen for finansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder – samt

ikke mindst ændringer heri – kan have betydning i forhold til statens

udgiftsbudget og skattetrykket.

Udgiftsbudget

Den nuværende regerings udgiftspolitiske målsætninger er først og fremmest

udmøntet i budgetloven fra juni 2012

. Loven, som baserer sig på en aftale fra

marts 2012 mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti, har

til formål at understøtte, at de offentlige udgifter udvikler sig i

overensstemmelse med målsætningerne og prioriteringerne i regeringens

2020-plan.

På baggrund af loven har Folketinget for henholdsvis stat, kommuner og

regioner for årene 2014-2017 fastsat udgiftslofter for de tre sektorer – dvs. en

nominel overgrænse for de faktiske udgifter, der må afholdes under loftet. Det

Der har dog været krav til DR om redegørelser for igangsatte effektiviseringer og rationaliseringer, jf. Medieaftale 1997 -2000.

Lov nr. 547 af 18/06/2012.

R E L E V A N T E

H EN S YN

VE D

O V E R V E J E L S E R

O M

M O D E L

F O R

F I N AN S I E RI N G

A F

P U B L I C

S E R V I C E - F O R M Å L

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

4 6

statslige udgiftsloft er sammensat af et delloft for driftsudgifter og et delloft

for indkomstoverførsler.

Delloftet for driftsudgifter er en øvre grænse for de statslige

nettodriftsudgifter, udgifter til tilskud mv. og udgifter til overførsler til

udlandet i finansåret, idet visse udgiftsområder som f.eks. bloktilskud til

kommuner efter loven ikke er omfattet af loftet.

Skattetrykket

Skattetrykket opgøres traditionelt som de samlede skatter og afgifter set i

forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Skatter og afgifter defineres som

obligatoriske ydelser, som udskrives til offentlige forvaltning og service, uden

at denne til gengæld giver nogen speciel dertil svarende modydelse

”Skatter” betegner direkte beskatning af personer og selskaber, f.eks.

indkomstskat, selskabsskat, ejendomsskatter. ”Afgifter” betegner indirekte

skatter, der pålægges varer og tjenesteydelser, f.eks. moms, told,

energiafgifter, afgifter på usunde varer mv.

5.5.

Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af

finansieringsgrundlaget

Det gældende licenssystem indebærer en række administrative omkostninger

for ikke bare DR, men også for borgerne og erhvervslivet. Såfremt

omkostningerne ved tilvejebringelse af finansieringsgrundlaget for DR og de

regionale TV 2-virksomheder mv. kunne reduceres, ville det naturligvis alt

andet lige være at foretrække. Dette har været et medvirkende element bag

overvejelser og forslag i både Danmark og udlandet om at ændre

licenssystemet eller overgå til andre modeller for finansiering af public

service-virksomhed.

5.6.

De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande og

virksomheder

Modellen for finansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder har

betydning for de enkelte hussstandes og virksomheders betaling.

Det nuværende licenssystem indebærer således som udgangspunkt, at alle

husstande betaler samme beløb i licens, uanset indkomst og uanset antal

medlemmer af husstanden. Systemet rummer dog som nævnt nogle særlige

Danmarks Statistiks definition.

Jf. bl.a. rapporten ”Licensopkrævning 2001-2004” fra oktober 2000 fra arbejdsgruppen vedrørende omlægning af

licensopkrævningen.

R E L E V A N T E

H EN S YN

VE D

O V E R V E J E L S E R

O M

M O D E L

F O R

F I N AN S I E RI N G

A F

P U B L I C

S E R V I C E - F O R M Å L

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

4 7

muligheder for, at økonomisk dårligt stillede pensionister med lav indkomst

kan få nedsat licensbetalingen til det halve, ligesom blinde og stærkt

svagtseende kan fritages for licensbetaling.

Der har været fremlagt forslag om, at husstandenes betaling i højere grad end

nu skal fordeles efter betalingsevne. Hvis dette hensyn ønskes fremmet, kan

omlægning af mediebetalingen til en skattefinansiering være relevant. I det

danske skattesystem og i danske velfærdsordninger indgår i høj grad allerede

en progressiv beskatning og aftrapning af ydelser, der er afhængig af

indkomst og formue.

På den baggrund vurderes de alternative modeller for finansiering af public

service-institutionerne i forhold til, hvilke fordelingsmæssige virkninger en

eventuel omlægning måtte have for borgerne.

Det bemærkes, at de skatteforhøjelser, der vil følge af en eventuel overgang til

skattefinansiering, kan påvirke arbejdsudbuddet. Dette aspekt er ikke

analyseret nærmere af arbejdsgruppen.

5.7.

Andre hensyn

Ved overvejelser om ændringer af finansieringsmodellen kan følgende øvrige

hensyn have relevans:

Legitimitet i befolkningen

Den model, der benyttes til finansiering af DR’s og de regionale TV 2-

virksomheders public service-virksomhed, bør ideelt sikre både

finansieringsformen og institutionerne opbakning og legitimitet i

befolkningen.

For borgerne må det således antages at være væsentligt, at

finansieringsmodellen er effektiv og billig, tidssvarende, retfærdig samt til at

håndtere. Samtidig kan forskellige finansieringsmodeller have en indirekte

effekt på DR’s incitament til at dække hele befolkningens behov.

For DR og de regionale TV 2-virksomheder er det i relation til legitimiteten

væsentligt, at de bevarer en tæt relation til de borgere, de betjener, og at der

ikke i befolkningen kan rejses tvivl om institutionernes politiske og

økonomiske uafhængighed, jf. afsnit 5.3 ovenfor.

Et forhold, der bidrager til en tæt relation, er, hvis det fremstår klart for

seerne/lytterne, hvad der betales for de ydelser, der leveres. Den eksisterende

licensordning indebærer et ydelse-modydelse-forhold med synlige produkter på

R E L E V A N T E

H EN S YN

VE D

O V E R V E J E L S E R

O M

M O D E L

F O R

F I N AN S I E RI N G

A F

P U B L I C

S E R V I C E - F O R M Å L

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

4 8

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders platforme, som licensbetalerne får

for deres betaling. Licensen sikrer ifølge DR og de regionale TV 2-

virksomheder, at disse har et stærkt incitament til at levere et alsidigt og

mangfoldigt programudbud af høj kvalitet for at sikre, at alle grupper af

licensbetalere modtager en relevant modydelse og oplever værdi for licensen.

Såfremt elementet af brugerbetaling ændres, ændres ligeledes det synlige

forhold mellem ydelse og modydelse.

Øvrige licensmodtagere end DR og de regionale TV 2-virksomheder

Provenuet fra licensen anvendes ikke bare til finansiering af DR og de

regionale TV 2-virksomheder. I henhold til seneste medieaftale medgår (jf.

tabel 1 i afsnit 3.1) ca. 5 pct. af provenuet således til finansiering af:



Tilskud til ikke-kommerciel lokalradio og –tv

Public Service-Puljen

Tilskud til Radio 24Syv til driften af den fjerde FM-radiokanal

Medfinansiering af de gældende filmstøtteordninger under Det Danske Filminstitut

Diverse andre, mindre formål.

Det er væsentligt ved vurdering af alternativer til licensfinansieringen at tage

højde for, at de nævnte formål fortsat kan finansieres.

R E L E V A N T E

H EN S YN

VE D

O V E R V E J E L S E R

O M

M O D E L

F O R

F I N AN S I E RI N G

A F

P U B L I C

S E R V I C E - F O R M Å L

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

4 9

6.1.

MULIGE ALTERNATIVER TIL NUVÆRENDE

LICENSSYSTEM

Baggrund

Det nuværende licenssystem har løbende været genstand for såvel mindre

justeringer som overvejelser om større justeringer eller hel eller delvis

erstatning med andre kilder til finansiering af DR, de regionale TV 2-

virksomheder mv.

Arbejdsgruppens kommissorium har været at foretage en opdatering af

rapporten ”Licens eller skat” fra 2004 og i den forbindelse analysere og

redegøre for fordele og ulemper ved alternative finansieringsmodeller,

herunder særligt en model med opkrævning over finansloven, men også en

model med en apparatuafhængig, obligatorisk husstandslicens, opkrævet af

DR, eller eventuelle andre mulige alternativer, dog ikke finansiering via

reklamer eller abonnementsbetaling.

Arbejdsgruppen har på ovenstående baggrund valgt at analysere hhv. en

status quo-model for finansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder,

dvs. baseret på det nuværende licenssystem, og fire alternative modeller:

Nuværende licensfinansieringssystem (status quo)

Fortsat licensfinansiering, men overgang til en frameldemodel

Finansiering via en obligatorisk, apparatuafhængig husstandslicens

Finansiering ved bevilling på de årlige finanslove

Finansiering via en særlig medieskat.

I de følgende afsnit 6.2-6.6 er alternativerne – samt det nuværende

licenssystem – søgt beskrevet nærmere: dels i forhold til, hvordan de i givet

fald her forudsættes gennemført, dels i forhold til, hvordan de tilgodeser de

forskellige hensyn, der er redegjort for i Kapitel 5.

Det skal understreges, at de beregninger, der indgår i afsnittene, generelt er

behæftet med betydelig usikkerhed, ligesom de i høj grad baserer sig på de

forudsætninger, som arbejdsgruppen har lagt til grund. Disse forudsætninger

kan naturligvis diskuteres. Arbejdsgruppen vurderer imidlertid, at

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

5 0

beregningerne ikke desto mindre tjener til at give et indtryk af

konsekvenserne af en eventuel overgang til de alternative

finansieringsmodeller.

6.2.

Opretholdelse af det nuværende licenssystem (status quo)

Det nuværende licenssystem opretholdes.

6.2.1. Nærmere beskrivelse af modellen

Der henvises til beskrivelsen af de gældende regler i afsnit 3.2.

6.2.2. Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn

6.2.2.1

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders

politiske og

økonomiske uafhængighed

Licensfinansiering er traditionelt anset for den finansieringsform, der bedst

sikrer public service-medierne politisk og økonomisk uafhængighed.

Den

politiske

uafhængighed følger grundlæggende af det reguleringsmæssige

setup i radio- og fjernsynslovgivningen, jf. afsnit 5.1.

Den

økonomiske

uafhængighed for DR og de regionale TV 2-virksomheder, der

følger af, at de kan tilbyde et bredt programudbud uden hensyntagen til

annonce- eller abonnementsindtægter, jf. afsnit 5.1, gør sig gældende for alle

de i denne rapport analyserede modeller.

Licensens adskillelse fra statsfinanserne indebærer imidlertid, at

institutionerne ikke er afhængige af resultatet af de politiske prioriteringer,

der finder sted i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslag og

vedtagelse af den endelige finanslov.

Ganske vist er det kulturministeren og Folketinget (Finansudvalget), der

bestemmer størrelsen af licensen og dermed indirekte også størrelsen af det

samlede licensprovenu til fordeling, ligesom det er kulturministeren, der

sammen med eventuelle medieaftaleparter fordeler licensen til DR, de

regionale TV 2-virksomheder og øvrige formål. Men beslutning om tildeling af

midler til DR og de regionale TV 2-virksomheder sker både tidsmæssigt og

regimæssigt uafhængigt af øvrige udgiftspolitiske prioriteringer.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

5 1

Licensfinansiering vurderes også at understøtte institutionernes politiske

uafhængighed i kraft af armslængden til de politiske beslutningstagere.

I 2004 foretog medieforsker Henrik Søndergaard i forbindelse med

udarbejdelsen af rapporten ”Licens eller skat” en vurdering af, hvorledes

psykologiske faktorer kan have betydning i forhold til public service-

institutionernes uafhængighed ved en omlægning fra licensfinansiering til

skattefinansiering.

Henrik Søndergaard anfører her, at institutionerne i kraft af det leverandør-

kunde-forhold, der ligger i licenssystemet, primært orienterer sig mod seerne,

hvorimod de ved finanslovsfinansiering i højere grad må antages at orientere

sig mod de signaler, som staten som opdraggiver og bevilgende myndighed

udsender. Han nævner, at en sådan orientering nok primært vil have form af

en strategisk bestemt selvcensur, hvis eksistens i sagens natur vil være

umulig at påvise.

Vurderingerne, som også er gengivet i 2004-rapportens bilag 4, er opsummeret

herunder:

’Det er Søndergaards vurdering, at det ikke alene er de

psykologiske mekanismer i relationen mellem public

service-institution og stat, der har betydning for den

redaktionelle uafhængighed. Men i høj grad også relationen

mellem public service-institution og mediebrugerne. Han

anfører bl.a.:

”I spørgsmålet om institutionernes redaktionelle

uafhængighed er det her vigtigt at betone, at institutionerne

i kraft af det leverandør-kunde-forhold, som

licensfinansieringen initierer, først og fremmest bliver gjort

afhængige af kundernes tilfredshed. Denne afhængighed af

mediebrugerne betyder, at afhængigheden af andre

instanser, herunder navnlig af staten/Folketinget,

bliver tilsvarende mindre, hvilket er det samme som at sige,

at den redaktionelle uafhængighed i forhold til staten

styrkes gennem den oplevede afhængighed af publikum.

Ved skattefinansiering bliver institutionernes relation til

brugerne mindre direkte – mindre leverandør-kunde-agtig –

og dermed bliver institutionerne psykologisk set mere åbne

for påvirkning udefra. Det kan på den ene side føre til, at

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

5 2

institutionerne i stedet bliver mere indadvendte, dvs. at de i

programpolitikken orienterer efter, hvad de selv finder

hensigtsmæssigt (f.eks. i relation til indre hierarkier eller

professionel prestige), hvorved uafhængigheden i forhold til

staten nok opretholdes, mens til gengæld mediernes formål

eller mission fortoner sig. Det kan på den anden side også

føre til, at institutionerne orienterer sig mod de signaler,

som staten som opdragsgiver og bevilgende myndighed

udsender. I dette tilfælde vil den redaktionelle

uafhængighed selvsagt blive begrænset, næppe så meget i

form af åbenlys regeringsvenlighed som af strategisk

bestemt selvcensur, hvis eksistens i sagens natur vil være

umulig at påvise. …

… I relationen mellem staten og public service-medierne

spiller politikernes opfattelse af medierne en vigtig rolle.

Det gælder ikke mindst politikernes opfattelse af, hvilke

beføjelser de har i forhold til medierne. Politikernes reelle

indflydelse er i det nuværende system med

licensfinansiering hverken mere eller mindre begrænset i

forhold til, hvad en skattefinansiering behøver at give

anledning til. Ikke desto mindre er det nærliggende at

antage, at skattefinansiering kan føre til, at politikerne vil

opleve, at de har større adkomst til at påvirke, hvordan

medierne skal anvende de offentlige midler, der afsættes til

formålet. Når der er grund til at antage, at politikerne vil

reagere på denne måde, hænger det sammen med, at

finansieringen af medierne ikke længere primært opfattes

som et kunde-leverandør-forhold mellem medierne og deres

brugere, men derimod som et forhold mellem opdragsgiverne

og medieinstitutionerne. Det afgørende er i denne

sammenhæng ikke de politiske beslutninger om

bevillingernes størrelse, da også licensmidlernes omfang i

sidste ende er politisk bestemt, men derimod det politiske

incitament til at koble bevillingerne til specifikke formål.

Det kendes allerede i dag fra de øremærkede licensmidler,

men ved overgang til skattefinansiering er der en risiko for,

at denne tendens vil blive forstærket – ikke mindst fordi det

må formodes, at bevillingerne til radio og tv i større grad,

end tilfældet er i dag, vil skulle legitimeres politisk, dvs.

kræve politiske begrundelser, især hvis størrelsen af disse

bevillinger indgår i en samlet prioritering af offentlige

udgifter.”

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

5 3

6.2.2.2 DR’s og de regionale TV 2-virksomheders

økonomi og

budgetsikkerhed

Fastlæggelsen af medielicensen og fordelingen af det samlede licensprovenu

sker som nævnt i – typisk flerårige – medieaftaler. Dette sikrer

foretagenderne en stor grad af tryghed for, hvilke midler de som minimum har

til rådighed i de kommende fire år. Tillægsaftaler til medieaftaler eller andre

mediepolitiske beslutninger har – i det omfang de har omhandlet licensmidler

– således som altovervejende hovedregel kun indebåret tildeling af yderligere

midler til en eller flere institutioner/formål og ikke fratagelse af midler.

I forhold til eksisterende finansieringsmodels økonomiske robusthed

bemærkes, at der i Danmark grundlæggende ikke indtil dato har været større

udfordringer, idet licensen har vist sig at generere en stabil indtægt, ligesom

inddrivelsen af licens er vokset i takt med det voksende antal husstande i

Danmark over tid. Fremadrettet vurderes der – modsat i andre lande – pt.

ikke at være væsentlige udfordringer med at opretholde et tilstrækkeligt

finansieringsgrundlag ved bevarelse af licenssystemet. De fremadrettede

prognoser peger således ifølge DR i retning af, at licensinddrivelse fortsat kan

følge med udviklingen i antallet af husstande.

6.2.2.3 DR’s og de regionale TV 2-virksomheders

incitamenter til

fortsat effektivisering

Licens som finansieringsform indeholder ikke i sig selv incitamenter for DR og

de regionale TV 2-virksomheder til at gennemføre effektiviseringer. Den

udelukker imidlertid heller ikke fastlæggelsen af eksplicitte

effektiviseringskrav for institutionerne, ligesom der kan gælde implicitte

effektiviseringskrav, jf. nedenfor.

Som nævnt i afsnit 5.3 har der ikke hidtil i forbindelse med fastsættelsen af

licenstilførslen til DR og de regionale TV 2-virksomheder været fastlagt

eksplicitte effektiviseringskrav, sådan som det har været og er tilfældet for

eksempelvis statsinstitutioner.

Ikke desto mindre har DR og de regionale TV 2-virksomheder gennem årene

foretaget effektiviseringer i deres organisationer med henblik på inden for de

fastlagte økonomiske rammer at skaffe råderum til bl.a. den udvidelse af

programvirksomheden, der har fundet sted bl.a. i henhold til de indgåede

public service-kontrakter.

Ganske vist har der i perioden 2001-2012 reelt set været tale om stort set

uændrede økonomiske rammer for DR og en mindre stigning for de regionale

TV 2-virksomheder, jf. bl.a. figur 4.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

5 4

Men samtidig er kravene i public service-kontrakterne til institutionernes

programudbud øget. DR skal eksempelvis i henhold til den gældende public

service-kontrakt tilbyde 6 tv-kanaler (DR1, DR2, DR3, DR K, DR Ramasjang

og DR Ultra) mod kun 2 kanaler (DR 1 og DR2) i 2000. De regionale TV 2-

virksomheder har tilsvarende siden januar 2012 for begrænsede ekstra midler

skullet tilvejebringe indhold til udfyldelse af de nye regionale 24-

timerskanaler.

Samlet set udbyder både DR og de regionale TV 2-virksomheder således i dag

væsentligt flere egenproducerede sendetimer pr. krone brugt på

egenproduktion end tidligere.

En indikation på den effektivisering, der har gjort sig gældende i DR, fremgår

figur 8

nedenfor, der for årene 2000-2012 viser en markant stigning i

antallet af egenproducerede førstegangssendetimer fra DR (tv)

til trods for,

at DR’s licensindtægter har ligget på et stabilt niveau de seneste år. Der er i

samme periode ligeledes sket en markant stigning i DR’s totale antal tv-

sendetimer.

Figur 8: Udvikling i DR’s egenproducerede førstegangssendetimer

(2012-indeks)

Kilde: DR Medieforskning

For DR gælder endvidere, at man inden for de gældende økonomiske rammer

har skullet finansiere byggeriet af DR Byen, hvilket også har stillet betydelige

krav til DR om effektivisering.

Ekskl. spots og programpræsentationer.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

5 5

DR har herudover anført, at DR – i modsætning til andre offentlige

institutioner – agerer i et marked og derved er i konkurrence med private

udbydere. Dette skaber en konkurrencesituation på særligt to områder. Først

og fremmest befinder DR sig i en direkte konkurrence med private aktører om

danskernes opmærksomhed og har derfor et naturligt incitament til som

minimum at udvikle sig i takt med disse, hvis DR skal fastholde sin relative

styrkeposition. Dernæst har man i DR en indbygget mulighed for at vælge

mellem interne og eksterne produktioner, det såkaldte producers-choice-

princip, hvilket betyder, at DR’s interne produktioner er i direkte konkurrence

med det private produktionsmarked. Det betyder, at den interne produktion

konstant må følge de effektiviseringer, som ses i produktionsmarkedet. DR

har derfor et naturligt og klart incitament til at effektivisere.

De regionale TV 2-virksomheder har anført, at de i en årrække har udnyttet

tekniske rationaliseringer og omlægning af arbejdsgange til at producere mere

og dermed billigere per time. I perioden fra 2010 til 2012 steg licensen med ca.

12 pct. I samme periode steg mængden af nyproduceret tv i de regionale

virksomheder med gennemsnitligt 75 pct., hvilket bl.a. skyldes ibrugtagning

af teknisk udstyr, der kan betjenes af journalistiske medarbejdere.

Såfremt man fra politisk hold måtte ønske at stille krav til effektivisering af

DR og de regionale TV 2-virksomheder, ville det formentlig skulle ske i

forbindelse med indgåelsen af medieaftalerne. Her ville man – samtidig med

anden regulering som følge af prisregulering, omprioriteringer mv. – kunne

indregne det ønskede effektiviseringskrav (typisk en procentsats) ved

fastlæggelsen af de beløb, der tildeles institutionerne i medieaftaleperioden.

6.2.2.4 Statens udgiftsbudget og skattetrykket

Den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder

påvirker ikke direkte statens udgifter, da finansieringen finder sted uden for

statsbudgettet.

Da den nuværende licens ikke regnes for hverken en skat eller en afgift,

påvirkes skattetrykket ikke direkte af en eventuel stigning i licenstilførslen til

DR eller øvrige licensmodtagere.

En stigning i licenstilførslen vil imidlertid afspejle en øget licensbetaling fra

husstande og virksomheder, der alt andet lige fortrænger andet forbrug og

derved påvirker statens indtægter (fra forbrugsafgifter mv.) negativt.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

5 6

6.2.2.5 Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af

finansieringsgrundlaget

Det nuværende licenssystem indebærer som nævnt i afsnit 5.5 en række

administrative byrder for hhv. DR, borgerne og erhvervslivet. Nedenfor er

disse kort skitseret. Der ses at være tale om en administrativt relativt

ressourcekrævende finansieringsform i forhold til skattefinansiering.

DR forestår efter radio- og fjernsynsloven opkrævning af licensen. Dette sker

gennem DR Licens, der er en enhed i DR. I den forbindelse varetager DR

Licens bl.a. følgende opgaver:



registrerer tilmeldinger og frameldinger fra borgerne

udsender opkrævninger

behandler ønsker om nedsat licens og fritagelse fra licens, jf. de i afsnit 2.2. beskrevne

reglerne herfor

behandler ønsker om månedsbetaling eller alternative betalingsterminer for husstande

modtager og behandler indberetninger fra forhandlere om salg af medielicenspligtige

apparater

udøver licenskontrol i forhold til husstande og virksomheder mv., herunder gennem

telefoniske henvendelser, husstands- og virksomhedsbesøg mv.

foretager samkøring med eksterne registre med henblik på at sikre, at pensionister

opfylder betingelserne for nedsat licens

behandler ønsker om henstand med betaling

udsender rykkere ved manglende betaling og ovedrager inddrivelsen til SKAT eller

sender kravet til retslig inkasso ved fortsat manglende betaling

eftergiver forfalden gæld efter de regler, der gælder for inddrivelse af anden offentlig

gæld, og afskriver gæld bl.a. på baggrund heraf.

Omkostningerne til driften af DR Licens beløber sig ifølge DR til ca. 46 mio.

kr. årligt, fordelt på løn (ca. 13 mio. kr.), porto mv. i forbindelse med

opkrævning af licens (ca. 25 mio. kr.), kampagner (ca. 3 mio. kr.), inspektion

(ca. 2 mio. kr.), telemarketing (ca. 2 mio. kr.) og øvrig drift (ca. 1 mio. kr.).

Hertil kommer estimeret ca. 1 mio. kr. årligt til indirekte omkostninger,

herunder drift af DR Byen, omkostninger til interne funktioner mv. Ud over

DR’s omkostninger, har SKAT omkostninger i forbindelse med inddrivelse.

Det skal bemærkes, at omkostningsniveauet ifølge DR ligger betydeligt lavere

end niveauet i andre lande med samme finansieringsmodel. Eksempelvis

ligger opkrævningsafgiften per husstand i Danmark på 18 kr. årligt, mens den

i Sverige ligger på 28 kr. og i England på 41 kr.

Kilde: Bilag A.2 og Department of Economic and Social affairs, United Nations Statistics Division, 2008

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

5 7

Borgerne

Borgere, der anskaffer et licenspligtigt apparat og ikke betaler medielicens i

forvejen, skal tilmelde sig DR Licens, ligesom man skal framelde sig, hvis man

ikke længere har et sådant apparat. For særlige grupper – dvs. økonomisk

dårligt stillede pensionister samt blinde og stærkt svagtseende, jf. afsnit 3.2. –

kan ansøges om nedsat licens hhv. fritagelse for licens.

Der foreligger ikke overslag over de administrative byrder for borgerne i

forbindelse med tilmelding/framelding mv. Langt de fleste borgere melder sig

til én gang, hvorefter betalingen foregår via betalingsservice.

Virksomheder mv.

Licenspligtige erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. skal

ligesom husstande tilmelde og framelde sig licenssystemet og skal på

forlangende af DR Licens fremlægge dokumentation for virksomhedens

forhold, herunder hjemmearbejdspladser mv.

Hertil kommer, at virksomheder, der sælger/udlejer apparater, skal indberette

salg af tv-apparater og computere til DR Licens. I den forbindelse skal der

gives DR Licens oplysning om fulde navn og adresse på hver enkelt køber elle r

lejer samt dato for salget/udlejningen, efter retningslinjer fastsat af DR

Licens. Meddelelse om kvartalets salg/udlejning skal indsendes inden

udgangen af det følgende kvartal. Forhandlernes indberetning kan ske

maskinelt, men sker dog primært manuelt.

DR har oplyst, at forhandlerindberetningspligten indtil 2008 betød, at de, der

købte et licenspligtigt apparat, automatisk blev tilmeldt licens. Dette er ikke

muligt efter 2008, da Folketingets Ombudsmand i 2008 traf afgørelse om, at

indberetninger ikke kunne lede til direkte tilmeldinger til licens.

Forhandlerindberetningen giver således alene DR adgang til at sende et brev

til købere af licenspligtige apparater.

Indberetningen fra forhandlerne sker i dag via forskellige kilder:



Indberetning af salgsoplysninger direkte til DR over nettet (via et særligt

forhandlerinterface)

Indberetning til et printbureau (Strålfors), hvorfra DR gives adgang til

salgsoplysningerne (primært Fona og Elgiganten)

Indberetning på papir af salgsoplysninger til AP-data, som videresender elektronisk

til DR (primært Dansk Supermarked og Coop).

Antallet af indberetningspligtige forhandlere, der er registreret i DR Licens,

er ca. 650.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

5 8

Der foreligger ikke aktuelle overslag over de administrative omkostninger for

erhvervslivet i forbindelse med opfyldelse af indberetningspligten.

6.2.2.6 De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande og

virksomheder

Husstande

Licens opkræves som udgangspunkt med samme beløb pr. husstand, uanset

husstandens økonomiske forhold. Kun i forhold til de økonomiske dårligst

stillede pensionister er der mulighed for at få licensen nedsat til det halve

Øvrige lavindkomstgrupper betaler fuld licens. Samtidig betaler husstande

med flere medlemmer det samme som husstande med kun én eller få

medlemmer.

Det kan anføres, at licensen belaster skævt både i forhold til husstandenes

forbrug af tv-tjenester og i forhold til husstandenes betalingsevne, da

licenssystemet ikke tilgodeser sociale hensyn i forhold til lavindkomstgrupper

såsom enlige mødre/fædre med lav indkomst, studerende på SU, unge over 18 i

sociale bosteder og unge i bofællesskaber.

Omvendt indebærer princippet om, at borgerne skal tilmelde sig licens, at en

forholdsvis stor andel af sortseerne kommer fra ressourcesvage dele af

befolkningen, hvorfor modellen i sin faktiske udmøntning er mindre skæv, end

reglerne umiddelbart tilsiger.

Virksomheder

Licens opkræves med én licens pr. adresse, hvilket betyder, at virksomheder,

der er spredt på flere adresser, alt andet lige får en højere licensbetaling end

virksomheder, der er beliggende på én adresse.

6.2.2.7 Andre hensyn

Legitimitet i befolkningen

Det forhold, at licensen i den eksisterende form er en konkret og synlig

betaling for konkrete ydelser, indebærer ifølge DR den fordel, at den mere end

nogen anden finansieringsform tilskynder DR til at udsende et alsidigt og

mangfoldigt programudbud af høj kvalitet for at sikre, at alle grupper af

licensbetalere modtager en relevant modydelse og oplever værdi for licensen.

Blinde og stærkt svagtseende har desuden mulighed for at blive fritaget for licens, men det skyldes, at de på grund af deres

synshandicap kun i begrænset omfang har udbytte af deres medielicenspligtige apparat, og ikke sociale hensyn.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

5 9

Såfremt elementet af brugerbetaling ændres, ændres ligeledes det synlige

forhold mellem ydelse og modydelse til befolkningen.

Samtidig oplever borgerne – i kraft af, at man betaler til noget konkret – en

nærmere tilknytning og en anden ejerskabsfornemmelse i forhold til DR end

til en anden offentlig institution, som er finansieret over skatten.

Endelig er det en fordel ved den eksisterende licensmodel, at ordningen er

kendt af borgerne og umiddelbart den foretrukne finansieringsform, jf. afsnit

3.3. Den er karakteriseret ved at være gennemprøvet og relativt

velfungerende.

Øvrige licensmodtagere end DR og de regionale TV 2-virksomheder

Efter radio- og fjernsynsloven fordeler ministeren licensprovenuet til DR, de

regionale TV 2-virksomheder og øvrige medie- og filmrelaterede formål, idet

sidstnævnte er nærmere afgrænset i forarbejderne til radio- og

fjernsynslovgivningen.

I henhold til den gældende Medieaftale 2012-2014 fordeles i 2013 ca. 200 mio.

kr. af det samlede forventede licensprovenu til øvrige licensmodtagere/formål.

Det svarer til knap 5 pct. af det samlede provenu.

6.3.

Fortsat licensfinansiering, men overgang til en

frameldemodel

Det nuværende licenssystem opretholdes med den ændring, at

alle husstande som udgangspunkt forudsættes at skulle betale

medielicens og derfor får tilsendt licensopkrævning fra DR.

Der vil være mulighed for at framelde sig licens mod afgivelse

af erklæring på tro og love.

6.3.1. Nærmere beskrivelse af modellen

Med henblik på at øge licensprovenuet og reducere antallet af sortseere kan

det overvejes at erstatte den nuværende licensmodel, som er baseret på

husstandenes og virksomhedernes aktive tilmelding til DR Licens, med en

model baseret på framelding, såfremt man ikke er pligtig til at betale licens.

En sådan model baserer sig på en antagelse om, at der skal mere til at

framelde sig en ordning, man reelt benytter, end til at undlade at tilmelde sig

en ordning, uanset om man reelt benytter denne.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

6 0

En frameldemodel er beskrevet i rapporten ”Licensopkrævning 2001-2004”,

hvor der blev anført en række problemer, herunder ikke mindst risikoen for at

husstande og virksomheder, der ikke har et licenspligtigt apparat, kan opleve

det som mistænkeliggørelse at blive opkrævet en afgift for noget, de ikke har.

Tilsvarende ordninger er efter markedsføringsloven ikke tilladte for private

virksomheder. Samtidig fandt man behov for at sikre, at ingen uretmæssigt

bliver fanget i systemet, eksempelvis i tilfælde af bortrejse, sygdom eller

lignende, ligesom der skulle tages hensyn til særlige grupper som f.eks. ældre

mennesker eller psykisk syge, der kan have vanskeligt ved at håndtere

frameldingsproceduren. Man fandt, at der var en risiko for at skabe en gruppe

af kronisk dårlige betalere i form af ressourcesvage husstande. De

administrative omkostninger ved varetagelse af sådanne hensyn blev nævnt

men ikke yderligere beskrevet.

En frameldingsmodel kan etableres som følger



Den nuværende tilmeldingspligt for husstande, virksomheder mv. ved anskaffelse af et

licenspligtigt apparat afskaffes. I stedet modtager samtlige husstande automatisk en

licensopkrævning fra DR Licens. Tilsvarende sendes opkrævning til samtlige

virksomheder, institutioner mv. Ordningen forudsætter således, at også husstande og

virksomheder, der ikke p.t. er tilmeldt licens, registreres i licenssystemet.



Husstande og virksomheder har mulighed for at framelde sig licens ved at afgive en tro

og loveerklæring i følgende situationer:

Hvis en person og dennes husstand ikke længere er i besiddelse af licenspligtige

apparater.

Hvis en person flytter til udlandet, men bibeholder folkeregisteradresse, sommerhus e.l. i

Danmark, og der ikke findes licenspligtige apparater.

Hvis en person flytter i ægteskabslignende forhold med en anden person, der i forvejen er

tilmeldt licens, eller hvis voksne børn flytter hjem til forældre, der i forvejen er tilmeldt

licens.



Information om regler for framelding vil fremgå af DR’s hjemmeside.

Framelding og evt. erklæringer sendes til DR Licens.

En framelding gælder for 1 år for alle husstande og virksomheder mv. En længere

gyldighed af frameldingen vurderes således af DR at resultere i færre licensbetalinger

og mindre provenu.



Hvis der ikke inden en vis frist foreligger en framelding eller erklæring, har DR som

udgangspunkt krav på fuld licensbetaling, og sagen vil efter en rykkerhenvendelse som

nu kunne oversendes til opkrævning gennem SKAT.

Jf. bl.a. rapporten ”Licensopkrævning 2001-2004” udarbejdet af en arbejdsgruppe vedrørende omlægning af

licensopkrævningen, som i henhold til Medieaftale 2001-2004 blev nedsat i 2000 (Kulturministeriet, Finansministeriet og DR).

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

6 1



Der vil være mulighed for refusion (eksempelvis med op til tre års tilbagevirkende kraft),

hvis husstanden retmæssigt skulle have betalt mindre i licens.

Husstande og virksomheder har pligt til at meddele DR Licens, såfremt de i perioden

frem til næste opkrævning anskaffer sig et licenspligtigt apparat eller (for husstande)

ikke længere opfylder betingelserne for nedsættelse/fritagelse.



Den nuværende pligt for forhandlere til at indberette salg af visse licenspligtige

apparater afskaffes.

DR gennemfører kontrol gennem følgende:

Samkøring med offentlige (CPR og CVR) samt private registre (visse kundeoplysninger

hos distributører af terrestrisk tv, kabel-tv, satellit-tv og tv over internettet). Det bemærkes,

at ikke alle husstande er kunder hos udbydere. Disse kontrolleres via licensinspektion

(enten via telemarketing eller ved fremmøde på husstandens adresse).

DR’s licensinspektørers kontrol af husstande/virksomheder, der har frameldt sig licens.



DR gennemfører en særlig licenskampagne i forbindelse med overgangen og

herudover fortsat licenskampagner som nu.

Radio- og fjernsynsloven ændres herudover på følgende måde:

Der skabes hjemmel for DR til at indhente tro og love-erklæringer, jf. ovenfor.

Der etableres mulighed for at afgivelse af ukorrekt erklæring kan sanktioneres med

bødestraf.

Der etableres pligt for distributører af tv-kanaler til at stille data til rådighed for DR med

henblik på samkøring.

Den nuværende hjemmel for DR til at foretage samkøring med offentlige registre udvides

til også at omfatte samkøring med private registre. Datatilsynet har tidligere forbeholdt sig

sin vurdering af den nævnte lovhjemmel.



Datatilsynet vil skulle udtale sig om DR’s udnyttelse af hjemlen, jf. persondataloven.

Der sker ikke i øvrigt ændringer i forhold til gældende regler. Det betyder bl.a., at:

årets licens som udgangspunkt betales i to rater for husstande og én rate for

virksomheder, idet husstande dog fortsat har mulighed for at give besked til DR Licens

om, at man ønsker månedsvis betaling

de gældende muligheder for visse husstande for nedsættelse af licensen (visse

pensionisthusstande) eller fritagelse for licensbetaling (blinde og stærkt svagtseende)

opretholdes.



Provenuet fra licensen, der som udgangspunkt tilgår DR (licensregnskabet), fordeles

som hidtil mellem DR, de regionale TV 2-virksomheder og øvrige formål efter

forhandling mellem kulturministeren og aftalepartier. Tilsvarende gælder eventuelt

merprovenu, mens et eventuelt mindreprovenu bæres af DR.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

6 2

6.3.2. Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn

6.3.2.1 DR’s og de regionale TV 2-virksomheders

politiske og

økonomiske uafhængighed

Licensopkrævning efter et frameldeprincip er en variant af

licensfinansieringsmodellen, og en evt. overgang til frameldingsprincippet

indebærer derfor ikke nogen ændring i forhold til det nuværende system for så

vidt angår DR’s og de regionale TV 2-virksomheders politiske og økonomiske

uafhængighed. Der henvises derfor til afsnit 6.2.2.1.

6.3.2.2

DR’s og de

regionale TV 2-virksomheders økonomi og

budgetsikkerhed

Grundlæggende vil overgang til en frameldemodel ikke indebære nogen

ændring i forhold til det nuværende system for så vidt angår budgetsikkerhed,

da tildelingen af licensmidler til DR og de regionale TV 2-virksomheder

forudsættes fastlagt som nu i flerårige medieaftaler og tillægsaftaler hertil, jf.

også afsnit 6.2.2.2.

En frameldeordning som beskrevet ovenfor vil imidlertid alt andet lige kunne

føre til et noget større licensprovenu til fordeling end den gældende

tilmeldeordning.

DR estimerer således, at der reelt vil kunne inddrives et merprovenu (netto)

på

ca. 135 mio. kr. årligt,

svarende til ca. 3 pct. af det nuværende provenu. I

beløbet er der taget højde for en forventet årlig merudgift på ca. 15 mio. kr. til

øgede administrationsomkostninger mv. Det første år vil nettomerprovenuet

dog kun være

80 mio. kr.

som følge af engangsudgifter for DR.

Estimatet baserer sig på, at der som nu vil være ca. 10.000 af de i alt 240.000

husstande, der i dag ikke tilmeldt licens, som ikke er licenspligtige.

Af de øvrige ca. 230.000 ikke-tilmeldte husstande, som vurderes at være

licenspligtige, forventes ca. 60.000 at framelde sig uberettiget og altså forblive

sortseere. Det forventede reelle antal nye licensbetalere således være ca.

170.000. Heraf estimeres det, at ca. 110.000 husstande vil være dårlige

betalere, således at det forventede antal nye faste licensbetalere reduceres til

ca. 60.000.

Der er ikke i beregningerne taget højde for den ellers forudsatte mulighed for at kunne framelde sig med tilbagevirkende kraft,

da dette vil bevirke en række bevismæssige problemer, som vil betyde yderligere administrative udgifter. Omfanget heraf er fo r

nuværende uklart.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A

H E N H O L D T I L

A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

6 3

Tabel 9

Gruppe

Antal Forventet antal

nytilmeldte

sortseere, der

framelder sig

Forventet

Heraf Forventet

antal nye

dårlige nye faste

tilmeldte betalere licensbeta

lere

Gr. 1 De

nye

husstande

Unge der flytter

Opløste

parforhold

Indvandring

Gr. 2 De unge

undvigere

Gr. 3

Licensmodta

gere

Gr. 4

Ressourcesv

age

Total

Kilde: DR

45.000

10.000

45.000

20.000

15.000

95.000

230.000

22.500

5.000

19.000

13.500

60.000

22.500

10.000

40.000

1.000

1.500

95.000

170.000

25.000

85.000

110.000

22.500

10.000

15.000

1.000

1.500

10.000

60.000

På baggrund af ovenstående anslår DR det forventede realiserbare

merprovenu ved en frameldeordning til at være ca. 115 mio. kr. årligt, altså

noget mindre end det potentielle merprovenu

. Det skyldes bl.a., at der i en

frameldemodel vil være nogen, der framelder sig uberettiget på grund af

overbevisning eller økonomi, samt at der fortsat vil være dårlige betalere.

Der er i beregningerne taget højde for, at nogle af de nye licensbetalere kun betaler halv licens, jf. de gældende regler herfor.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

6 4

Tabel 10

Gruppe

Potentielt

merprovenu

(mio. kr.)

Forventet

realiserbart

merprovenu

(mio. kr.)

115

Gr. 1 De nye husstande

Unge der flytter

Opløste parforhold

Indvandring

Gr. 2 De unge undvigere

Gr. 3 Licensmodtagere

Gr. 4 Ressourcesvage

Total

Kilde: DR

175

435

Omlægning til en frameldemodel vil samtidig være forbundet med en række

øgede udgifter for DR.

DR anslår således, at der vil være engangsudgifter på i alt ca. 60 mio. kr.,

fordelt på 20 mio. kr. til etablering og igangsætning af et nyt IT-system

samt

40 mio. kr. til gennemførelse af en informationskampagne i forbindelse med

implementeringen af den nye model. Endvidere forventer DR merudgifter på

ca. 15 mio. kr. årligt til administration af den stigende mængde dårlige

betalere samt til løbende behandling og kontrol af frameldere. Af

nedenstående tabel fremgår DR’s estimat over det anslåede nettoprovenu fra

husstande ved overgang til en frameldemodel:

Udgift til IT-systemer afskrives i DR over en periode på 3 år. Den fulde investering er dog her ”teknisk” opført som en udgift i

år 1.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

6 5

Tabel 11

Merindtægter fra husstande

(mio. kr.)

Merindtægt fra stigning i licensbetalere

Afledte udgifter

Informationskampagne

Investering i nyt IT-system, m.v.

Løbende information samt kontrol

Administration

Afledte udgifter i alt

Afledte besparelser

Afledte besparelser i alt

Anslået nettoprovenu

Kilde: DR

År 1

115

-40

-20

- 10

- 70

År 2 og

frem

115

-5

-10

-15

100

For erhvervsvirksomheder estimerer DR, at overgang til en frameldemodel vil

føre til ca. 50.000 reelle nye licensbetalinger. Af de ca. 110.000 virksomheder

mv., der i dag ikke betaler licens, jf. afsnit 3.4.2, anslår DR således, at de ca.

20.000 ikke er licenspligtige, enten fordi der er tale om hjemmevirksomheder

eller af andre årsager. Af de resterende 90.000 virksomheder mv. anslås ca.

20.000 at framelde sig uberettiget og altså forblive sortseere. Tages der

herudover højde for, at anslået ca. 20.000 er sæsonvirksomheder, som vil ende

som dårlige betalere, nås frem til de ca. 50.000 nye faste licensbetalinger.

Det samlede nettomerprovenu fra erhverv og institutioner ved overgang til en

frameldeordning estimeres på den baggrund af DR til ca. 35 mio. kr.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

6 6

Tabel 12

Udvikling for erhverv og institutioner

Nye licensbetalere

Merindtægter

Merudgifter til

Administration

Kampagner

Anslået årligt nettoprovenu (mio. kr.)

Kilde: DR

50.000

Grundet det øgede antal tilmeldte erhvervsvirksomheder og institutioner

forventer DR årlige merudgifter på ca. 2 mio. kr. til administration samt ca. 1

mio. kr. til informationskampagner.

Det bemærkes, at den manglende erfaring (også i andre lande) med en

frameldemodel vanskeliggør en præcis estimering af både det forventede

merprovenu og af de medfølgende administrative omkostninger.

Såfremt det besluttes at gå videre med modellen, vil estimaterne skulle søges

kvalificeret så vidt muligt. I den forbindelse skal understreges, at estimaterne

forudsætter, at modellen kan implementeres som beskrevet, herunder at DR

kan få den fornødne hjemmel til samkøring med private registre og får

oplysninger vedrørende husstande tilsluttet alle fællesantenneanlæg. Uden en

sådan hjemmel vurderer DR, at andelen af sortseere vil være stort set som nu,

så der ikke kan påregnes noget nettomerprovenu, snarere tværtimod på grund

af merudgifterne.

Såfremt det besluttes at gå videre med modellen, vil der i øvrigt skulle tages

stilling til, om der i stedet for et merprovenu skal stiles mod en nedsættelse af

licenssatserne. Nedsættelsen vil alt andet lige kunne være på ca. 3 pct. (da det

anslåede merprovenu er 3 pct. i forhold til det aktuelle forventede provenu) –

det svarer til godt 70 kr. årligt for husstande.

En frameldeordning vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra den

nuværende licensmodel hvad angår modellens overordnede økonomiske

robusthed.

Det forventede højere provenu vil – såfremt det udmønter sig i øget licens til

DR og de regionale TV 2-virksomheder – som udgangspunkt være en

økonomisk fordel for institutionerne. Samtidig vil det dog på grund af

usikkerheden om størrelsen af merprovenuet betyde en mindre robust

økonomi for DR, da DR efter den gældende praksis for fordeling af

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

6 7

licensmidler bærer risikoen for, at det samlede provenu bliver som forventet.

Gør det ikke det, vil licensen til DR blive reduceret i forhold til det ellers

forudsatte, jf. bl.a. Medieaftale 2012-2014.

Tilsvarende gælder, hvis licenssatserne nedsættes. En sådan nedsættelse af

satserne vil på grund af den store usikkerhed i estimaterne kunne resultere i

et mindre provenu til fordeling end det aktuelt forventede, hvilket vil betyde

mindre licens til DR end forudsat som udgangspunkt.

6.3.2.3

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders

incitamenter til

fortsat effektivisering

Overgang til en frameldemodel ses ikke at indebære nogen ændring i forhold

til den nuværende tilmeldingsmodel på hverken DR’s og de regionale TV 2-

virksomheders incitamenter til fortsat effektivisering eller muligheden for at

kunne stille effektiviseringskrav til institutionerne. Der henvises derfor til

afsnit 6.2.2.3.

6.3.2.4 Statens udgiftsbudget og skattetrykket

Overgang til en frameldemodel ses ikke at indebære nogen ændring i forhold

til den nuværende tilmeldingsmodel på hverken de statslige udgifter eller

skattetrykket. Der henvises derfor til afsnit 6.2.2.4.

Skattetrykket vil blive påvirket indirekte, idet et evt. merprovenu fra licensen

alt andet lige fortrænger andet forbrug og derved påvirker statens indtægter

(fra moms og forbrugsafgifter mv.) negativt.

6.3.2.5 Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af

finansieringsgrundlaget

Som det fremgår af afsnit 6.3.2.2. ovenfor, forventer DR ved overgang til en

frameldemodel meromkostninger på i alt

18 mio. kr. årligt

til administration,

information og kontrol. Heraf vedrører de 15 mio. kr. husstandenes

licensbetaling og de 3 mio. kr. virksomheders licensbetaling.

SKAT anslår, at man som inddrivelsesmyndighed ved overgang til en

frameldemodel vil skulle bruge ekstra 3 årsværk til øget it-drift, øget manuel

sagsbehandling, telefonbetjening, afbrydelse af forældelse mv. ved den af DR

estimerede tilgang af 230.000 licensbetalere, heraf 110.000 dårlige betalere.

Merudgiften for SKAT herved anslås til ca.

1,8 mio. kr. årligt.

De fleste husstande og virksomheder vil i en frameldemodel umiddelbart

opleve en lettelse ved ikke at skulle tilmelde sig licens. Der er dog for de fleste

tale om en sjældent forekommende begivenhed, da man typisk tilmelder sig en

gang for alle og herefter betaler automatisk via PBS. Omvendt vil husstande

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

6 8

og virksomheder, der ikke er licenspligtige, årligt skulle framelde sig og i den

forbindelse afgive tro og loveerklæring hvilket er en administrativ belastning.

Denne belastning vil ifølge DR påvirke ca. 13.000 husstande og ca. 20.000

virksomheder, som ikke er licenspligtige, og som derfor vil skulle framelde sig.

Den forudsatte afskaffelse af indberetningspligten for forhandlere vil betyde

en reduktion af de administrative omkostninger ved indberetningen for de ca.

650 registrerede indberetningspligtige forhandlere.

DR har tidligere anslået, at man med henblik på en effektiv kontrol har behov

for at indhente oplysninger fra anslået knap 150 tv-udbydere mv. samt godt

7.000 fællesantenneanlæg. For større udbydere eksisterer de oplysninger, som

DR skal have adgang til, i forvejen i kunderegistre, mens DR på anden vis vil

skulle indhente oplysninger fra fællesantenneanlæg. Det er imidlertid

usikkert, hvorvidt det er muligt for DR at indhente disse oplysninger. Det

skyldes dels, at der er risiko for, at de små fællesantenneanlæg ikke har

elektronisk opdateret information om deres kunderegistre, dels at der

formentlig vil være en vis skepsis blandt de private udbydere i forhold til at

udlevere deres kunderegistre til en konkurrent som DR.

DR vurderer, at den administrative byrde for erhvervslivet formentlig samlet

set bliver reduceret.

6.3.2.6 De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande og

virksomheder

Overgang til en frameldemodel indebærer i princippet ingen omfordeling

mellem husstande og virksomheder, mellem husstande indbyrdes eller mellem

virksomheder indbyrdes.

Dog gælder, at ca. 60.000 af de husstande, som i dag ikke betaler licens, selv

om de er i besiddelse af et licenspligtigt licensapparat – altså sortseer-

husstande – reelt vil komme til at betale i en frameldingsmodel. Heraf

vurderes de ca. 10.000 at være ressourcesvage husstande. I det omfang det

øgede provenu i en frameldingsmodel anvendes til at nedsætte licensen, vil der

kunne siges at ske en omfordeling fra sortseerhusstandene, herunder

ressourcesvage husstande, til øvrige husstande.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

6 9

6.3.2.7 Andre hensyn

Legitimitet i befolkningen

Ved overgang til en frameldeordning gives et klart politisk signal om, at det

nuværende antal af sortseere er uacceptabelt, hvilket kan være et hensyn i sig

selv.

Et licenssystem baseret på framelding kan imidlertid være principielt

betænkeligt, da det indebærer, at alle husstande og virksomheder som

udgangspunkt gøres til betalere uden at have gjort noget aktivt herfor.

Husstande og virksomheder, der ikke er i besiddelse af et licenspligtigt

apparat, vil kunne opleve det som mistænkeliggørelse at blive opkrævet afgift

for noget, de ikke har. Som nævnt ovenfor i afsnit 6.3.2.2. anslår DR, at det

drejer sig om ca. 10.000 husstande og ca. 20.000 virksomheder.

Samtidig risikerer husstande og virksomheder at komme til at betale

medielicens, uagtet at de ikke er i besiddelse af et licenspligtigt apparat, fordi

de af forskellige årsager (psykisk sygdom e.l.) har vanskeligt ved at håndtere

frameldingsproceduren. Der er ikke i ovenstående beregninger taget højde for

en eventuel mulighed for at melde fra med tilbagevirkende kraft, bl.a. fordi

det vil indebære en række bevismæssige problemer, ligesom det vil have

administrative og provenumæssige konsekvenser. Det bemærkes i den

forbindelse, at det efter markedsføringsloven ikke er tilladt for private

virksomheder at arbejde med tilsvarende forretningsmodeller, hvor

virksomhederne opkræver betaling på grundlag af manglende afmelding. Selv

om reglerne for licensbetaling er selvstændigt reguleret i radio- og

fjernsynsloven og derfor ikke omfattet af markedsføringsloven, kunne meget

tale for at operere med samme grundlæggende principper.

DR og de regionale TV 2-virksomheder frygter, at det vil kunne skade DR’s

image og generelle opbakning i befolkningen, at de ikke-licenspligtige selv

skal huske at framelde sig.

Øvrige licensmodtagere end DR og de regionale TV 2-virksomheder

Overgang til et frameldeprincip indebærer ingen ændringer i forhold til det

nuværende licenssystem hvad angår muligheden for at skaffe finansiering til

øvrige licensmodtagere/formål.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

7 0

6.4.

Finansiering via en obligatorisk, apparatuafhængig

husstandslicens

Det nuværende licenssystem afløses af en ordning, hvor alle

husstande – uanset om de er i besiddelse af et licenspligtigt

apparat eller ej – betaler en årlig afgift til DR til finansiering

af DR, de regionale TV 2-virksomheder m.fl.

6.4.1. Nærmere beskrivelse af modellen

Med henblik på at øge licensprovenuet og reducere antallet af sortseere kan

det overvejes at erstatte den nuværende licensmodel med en model, hvor alle

husstande og virksomheder mv. – uanset om de er i besiddelse af et

licenspligtigt apparat eller ej – betaler en årlig afgift til DR til finansiering af

DR, de regionale TV 2-virksomheder m.fl. Modellen kan etableres som følger



Den nuværende tilmeldingspligt for husstande, virksomheder mv. ved anskaffelse af et

licenspligtigt apparat afskaffes.

DR opkræver i stedet automatisk årligt den obligatoriske afgift fra samtlige husstande

og samtlige virksomheder, institutioner mv. Ordningen forudsætter således, at også

husstande og virksomheder, der ikke p.t. er tilmeldt licens, registreres i licenssystemet.



Den obligatoriske afgift for husstande (”husstandslicensen”) fastsættes svarende til

den gældende medielicens for husstande.

Den obligatoriske afgift for virksomheder mv. fastsættes svarende til den gældende

medielicens for virksomheder mv.

Efter en rykkerhenvendelse vil manglende betaling som nu kunne oversendes til

opkrævning gennem SKAT.

Den nuværende pligt for forhandlere til at indberette salg af visse licenspligtige

apparater afskaffes.

DR gennemfører kontrol gennem samkøring med offentlige registre (CPR og CVR). DR’s

licensinspektørers nuværende kontrol af husstande/virksomheder ophører.

DR gennemfører en særlig licenskampagne i forbindelse med overgangen og

herudover fortsat licenskampagner som nu.

Der sker ikke i øvrigt ændringer i forhold til gældende regler. Det betyder bl.a., at:



en husstand defineres som efter de gældende regler

den obligatoriske afgift for virksomheder mv. fortsat opkræves pr. adresse

årets afgift betales som udgangspunkt i to rater for husstande og én rate for

virksomheder, idet husstande dog fortsat har mulighed for at give besked til DR Licens

om, at man ønsker månedsvis betaling

I rapporten ”Licens eller skat” fra 2004 er som nævnt beskrevet en model for en obligatorisk, apparatuafhængig

husstandslicens (dvs. kun rettet mod husstande).

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

7 1



de gældende muligheder for visse husstande for nedsættelse af licensen (visse

pensionisthusstande) eller fritagelse for licensbetaling (blinde og stærkt svagtseende)

opretholdes.



Der skal i radio- og fjernsynsloven skabes hjemmel til at opkræve afgift fra samtlige

danske husstande, virksomheder, institutioner mv.

Satserne for den obligatoriske ”husstandslicens” forudsættes som hidtil fastsat på

grundlag af aftaler med et flertal af Folketingets partier.

Provenuet fra licensen, der som udgangspunkt tilgår DR (licensregnskabet), fordeles

som hidtil mellem DR, de regionale TV 2-virksomheder og øvrige formål efter

forhandling mellem kulturministeren og aftalepartier. Tilsvarende gælder eventuelt

merprovenu, mens et eventuelt mindreprovenu bæres af DR.



Ændringen af licenssystemet er formentlig af en sådan væsentlig betydning, at den vil

skulle godkendes af EU-Kommissionen.

Da en obligatorisk og apparatuafhængig husstandslicens ikke på samme måde

som medielicensen kan siges at være betaling for en modydelse, men mere har

karakter af en afgift, er det nedenfor lagt til grund, at en obligatorisk

”husstandslicens” må betragtes som en afgift.

Det skal dertil bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at der er krav om, at

finansloven vil skulle indeholde et overslag over indtægten, såfremt

finansieringen sker ved en obligatorisk husstandslicens. Såfremt det besluttes

at gå videre med modellen, vil det være væsentligt at få dette spørgsmål

endeligt afklaret.

6.4.2. Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn

6.4.2.1

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders

politiske og

økonomiske uafhængighed

En obligatorisk husstandslicens vurderes som udgangspunkt ikke at indebære

nogen væsentlig ændring i forhold til det nuværende system for så vidt angår

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders politiske og økonomiske

uafhængighed. Der henvises derfor til afsnit 6.2.2.1.

6.4.2.2

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders

økonomi og

budgetsikkerhed

Grundlæggende vil overgang til obligatorisk husstandslicens ikke indebære

nogen ændring i forhold til det nuværende system for så vidt angår

budgetsikkerhed, da tildelingen af licensmidler til DR og de regionale TV 2-

virksomheder forudsættes fastlagt som nu i flerårige medieaftaler og

tillægsaftaler hertil, jf. også afsnit 6.2.2.2.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

7 2

En obligatorisk husstandslicens vil imidlertid betyde, at det samlede

licensprovenu ikke på samme måde som nu vil være afhængigt af omfanget af

sortseerhusstande mv. og derfor må forventes at ligge på et både væsentligt

højere og mere stabilt niveau. Det vil dog fortsat variere med udviklingen i

antallet af husstande.

DR estimerer således, at der reelt vil kunne inddrives et merprovenu (netto)

på

ca. 290 mio. kr. årligt,

svarende til ca. 6,5 pct. af det nuværende provenu. I

beløbet er der taget højde for en forventet årlig merudgift på ca. 10 mio. kr. til

øgede administrationsomkostninger mv. Det første år vil nettomerprovenuet

dog kun være

230 mio. kr.

som følge af engangsudgifter for DR.

Estimatet baserer sig på, at en obligatorisk husstandslicens som

udgangspunkt vil omfatte alle husstande, herunder også gruppen af ikke-

licenspligtige på ca. 10.000, som i dag er fritaget, da de ikke har et

licenspligtigt apparat. Af de ca. 240.000, som i dag ikke er tilmeldt licens, men

som vurderes at være licenspligtige, estimeres ca. 110.000 husstande at være

dårlige betalere, således at det forventede antal nye faste betalere reduceres

til ca. 130.000.

Tabel 13

Gruppe

Antal

nytilmeldte

Heraf

dårlige

betalere

25.000

85.000

110.000

Forventet nye

faste

licensbetalere

45.000

10.000

20.000

15.000

10.000

130.000

Gr. 1 De nye husstande

Unge der flytter

Opløse parforhold

Indvandring

Gr. 2 De unge undvigere

Gr. 3 Licensmodtagere

Gr. 4 Ressourcesvage mv.

Gr. 5 Tidl. licenspligtige

Total

Kilde: DR

45.000

10.000

45.000

20.000

15.000

95.000

10.000

240.000

På baggrund af ovenstående anslår DR det forventede realiserbare

merprovenu ved en obligatorisk ”husstandslicens” til at være ca. 250 mio. kr.

årligt, altså noget mindre end det potentielle merprovenu

Der er i beregningerne taget højde for, at nogle af de nye licensbetalere kun betaler halv licens, jf. de gældende regler her for.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

7 3

Tabel 14

Gruppe

Potentielt

merprovenu

(mio. kr.)

Forventet

realiserbart

merprovenu

(mio. kr.)

250

Gr. 1 De nye husstande

Unge der flytter

Opløse parforhold

Indvandring

Gr. 2 De unge undvigere

Gr. 3 Licensmodtagere

Gr. 4 Ressourcesvage mv.

Gr. 5 Tidl. licenspligtige

Total

Kilde: DR

175

455

Omlægning til en obligatorisk husstandslicens vil samtidig være forbundet

med en række øgede udgifter for DR.

DR anslår således, at der vil være engangsudgifter på i alt ca. 60 mio. kr.,

fordelt på 20 mio. kr. til etablering og igangsætning af et nyt IT-system

samt

40 mio. kr. til gennemførelse af en informationskampagne i forbindelse med

implementeringen af den nye model. Endvidere forventer DR merudgifter på

ca. 10 mio. kr. årligt til administration af den stigende mængde dårlige

betalere. DR vil således i modsætning til under det gældende licenssystem og

under en evt. frameldemodel (hvor merudgifterne beløber sig til ca. 15 mio.

kr.) undgå udgifter til kontrol, hvilket vurderes at indebære en besparelse for

DR på ca. 5 mio. kr. årligt.

Af nedenstående tabel fremgår DR’s estimat over det anslåede nettoprovenu

fra husstande ved overgang til obligatorisk husstandslicens:

Udgift til IT-systemer afskrives i DR over en periode på 3 år, men hele investeringen er her ”teknisk” opført som en udgift i år

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

7 4

Tabel 15

Merindtægter fra husstande

(mio. kr.)

Merindtægt fra stigning i licensbetalere

Afledte udgifter

Informationskampagne

Investering i nyt IT-system, m.v.

Løbende information samt kontrol

Administration

Afledte udgifter i alt

Afledte besparelser

Reducerede udgifter til kontrol

Afledte besparelser i alt

Anslået nettoprovenu

Kilde: DR

År 1

250

-40

-20

-10

-70

185

År 2 og

frem

250

-5

-10

-15

240

For erhvervsvirksomheder estimerer DR, at overgang til en obligatorisk afgift

vil føre til ca. 70.000 reelle nye betalinger. Af de ca. 110.000 virksomheder

mv., der i dag ikke betaler licens, jf. afsnit 2.4.2, anslår DR således, at de ca.

20.000 virksomheder ikke er licenspligtige, enten fordi der er tale om

hjemmevirksomheder eller af andre årsager. Af de resterende 90.000

virksomheder mv. anslås ca. 20.000 at være sæsonvirksomheder, som vil ende

som dårlige betalere. Tages der højde for, at DR formentlig ikke vil kunne

inddrive den obligatoriske licens fra disse virksomheder, nås frem til de ca.

70.000 nye faste betalinger.

Det samlede nettomerprovenu fra erhverv og institutioner ved overgang til en

obligatorisk ”husstandslicens” estimeres på den baggrund af DR til ca. 50 mio.

kr.

Tabel 16

Udvikling for erhverv og institutioner

Nye licensbetalere

Merindtægter

Merudgifter til

Administration

Kampagner

Anslået årligt nettoprovenu (mio. kr.)

Kilde: DR

70.000

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

7 5

Grundet det øgede antal tilmeldte erhvervsvirksomheder og institutioner

forventer DR årlige merudgifter på ca. 2 mio. kr. til administration samt ca. 1

mio. kr. til informationskampagner.

Det bemærkes, at den manglende erfaring med obligatorisk husstandslicens

(der p.t. kun anvendes i Tyskland, jf. bilag A.2) vanskeliggør estimering af

både det forventede merprovenu og af de medfølgende administrative

omkostninger.

Såfremt det besluttes at gå videre med modellen, vil estimaterne skulle søges

kvalificeret så vidt muligt.

Såfremt det besluttes at gå videre med modellen, vil der i øvrigt skulle tages

stilling til, om der i stedet for et merprovenu skal stiles mod en nedsættelse af

satserne. Nedsættelsen vil alt andet lige kunne være på ca. 6,5 pct. (da det

anslåede merprovenu er 6,5 pct. i forhold til det aktuelle forventede provenu).

Det svarer til godt 155 kr. årligt for husstande. Det skal understreges, at en

sådan nedsættelse af satserne på grund af den store usikkerhed i estimaterne

vil kunne resultere i et mindre provenu til fordeling end det aktuelt

forventede.

En obligatorisk husstandslicens vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra

den nuværende licensmodel hvad angår modellens overordnede økonomiske

robusthed.

Det forventede højere provenu vil ligesom i frameldemodellen kunne indebære

en økonomisk fordel for institutionerne. Samtidig vil det dog på grund af

usikkerheden om størrelsen af merprovenuet betyde en mindre robust

økonomi for DR. Tilsvarende gælder, hvis satserne nedsættes. Der henvises til

bemærkningerne under afsnit 6.3.2.2.

6.4.2.3

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders

incitamenter til

fortsat effektivisering

Overgang til en obligatorisk husstandslicens ses ikke at indebære nogen

ændring i forhold til den nuværende tilmeldingsmodel på hverken DR’s og de

regionale TV 2-virksomheders incitamenter til fortsat effektivisering eller

muligheden for at kunne stille effektiviseringskrav til institutionerne. Der

henvises derfor til afsnit 6.2.2.3.

6.4.2.4 Statens udgiftsbudget og skattetrykket

Nettomerprovenuet for DR mv. ved evt. overgang til en obligatorisk

husstandslicens må antages at reducere statens indtægter fra moms og

forbrugerafgifter mv., fordi licensbetalingen fortrænger andet afgiftsbelagt

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

7 6

forbrug samt indebærer adfærdsændringer, der kan have provenumæssige

konsekvenser for staten.

Ved overgang til en obligatorisk og apparatuafhængig husstandslicens uden

mulighed for at undgå betaling (bortset fra en forudsat videreførelse af de

gældende muligheder for nedsættelse af/fritagelse for licensbetaling) vil det

være vanskeligt at argumentere for, at der er tale om brugerbetaling. Licensen

får karakter af en afgift.

Det kan derfor ikke udelukkes, at en obligatorisk husstandslicens vil påvirke

statens udgifter og skattetrykket på samme måde som ved overgang til

skattefinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. Der henvises

til afsnit 6.5.2.4.

6.4.2.5 Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af

finansieringsgrundlaget

Som det fremgår af afsnit 6.4.2.2. ovenfor, forventer DR ved overgang til en

obligatorisk husstandslicens meromkostninger på i alt

13 mio. kr. årligt

til

administration og information. Heraf vedrører de 10 mio. kr. husstandenes

betaling og de 3 mio. kr. virksomheders betaling.

SKAT anslår, at man som inddrivelsesmyndighed ved overgang til en

obligatorisk husstandslicens vil skulle bruge ekstra 4 årsværk til øget it-drift,

øget manuel sagsbehandling, telefonbetjening, afbrydelse af forældelse mv.

ved den af DR estimerede tilgang af 240.000 betalere, heraf 110.000 dårlige

betalere. Merudgiften for SKAT herved anslås til ca.

2,4 mio. kr. årligt.

Den forudsatte afskaffelse af indberetningspligten for forhandlere vil betyde

en reduktion af de administrative omkostninger ved indberetningen for de ca.

650 registrerede indberetningspligtige forhandlere. Der foreligger ikke

estimater over besparelserne for forhandlerne herved.

For borgere og virksomheder vil der i forhold til det gældende licenssystem

være reducerede administrative byrder ved ikke at skulle tilmelde og evt.

framelde sig. Byrderne er dog begrænsede, da tilmeldinger typisk gælder en

lang årrække.

6.4.2.6 De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande og

virksomheder

Overgang til en obligatorisk husstandslicens indebærer i princippet ingen

omfordeling mellem husstande og virksomheder, mellem husstande indbyrdes

eller mellem virksomheder indbyrdes.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

7 7

Dog gælder, at ca. 130.000 af de ca. 230.000 husstande, som i dag ikke betaler

licens, selv om de er i besiddelse af et licenspligtigt licensapparat – altså

sortseerhusstandene – reelt vil komme til at betale i en model med

obligatorisk ”husstandslicens”. Heraf vurderes de ca. 10.000 at være

ressourcesvage husstande.

I det omfang det øgede provenu i en model med obligatorisk husstandslicens

anvendes til at nedsætte licensafgiften, vil der kunne siges at ske en

omfordeling fra sortseerhusstandene, herunder ressourcesvage husstande, til

øvrige husstande.

6.4.2.7 Andre hensyn

Legitimitet i befolkningen

En obligatorisk husstandslicens vil indebære, at visse husstande – nemlig de

ca. 10.000, der i dag ikke betaler licens, fordi de ikke har et licenspligtigt

apparat – vil skulle betale for noget, de ikke har efterspurgt eller bruger.

Dette vil formentlig blive mødt med modvilje hos de pågældende husstande.

De nuværende ca. 230.000 sortseerhusstande må ligeledes antages at være

modstandere af en omlægning til obligatorisk husstandslicens, da dette vil

reducere deres muligheder for at unddrage sig betaling. Hensynet til disse

husstande må dog tillægges mindre vægt.

Omvendt vil der kunne argumenteres for, at alle bidrager til DR’s og de

regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed på linje med andre

kollektive goder. Overgang til en obligatorisk husstandslicens vil på den

baggrund formentlig blive betragtet som uproblematisk af de fleste nuværende

licensbetalere, da det reelt ikke vil betyde noget for dem hverken økonomisk

eller administrativt – muligvis vil de endda opleve en mindre

licensnedsættelse af engangskarakter, såfremt det besluttes at anvende

merprovenuet til en lavere licens.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

7 8

Øvrige licensmodtagere end DR og de regionale TV 2-virksomheder

Overgang til en obligatorisk husstandslicens indebærer ingen ændringer i

forhold til det nuværende licenssystem hvad angår muligheden for at skaffe

finansiering til øvrige licensmodtagere/formål.

6.5.

Finansiering ved bevilling på de årlige finanslove

Det nuværende licenssystem afskaffes. I stedet finansieres DR,

de regionale TV 2-virksomheder mv. ved bevilling på

finansloven. Merudgiften for staten herved (ca. 4,4 mia. kr.

plus kompensation til institutionerne bl.a. for ikke længere at

kunne fradrage købsmoms) finansieres som øvrige statslige

udgiftsområder over skatten mv.

6.5.1. Nærmere beskrivelse af modellen

Ud fra en kulturpolitisk betragtning om, at public service-radio og -tv er et

nødvendigt offentligt gode, kan der argumenteres for, at DR’s og de regionale

TV 2-virksomhedes aktiviteter bør finansieres på samme måde som andre

offentlige ydelser, nemlig over skatterne, så betalingen i princippet bliver

indkomstafhængig.

I rapporten ”Licens eller skat” er beskrevet en mulig overgang til

finanslovsfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv., hvor

finansieringen som udgangspunkt tilvejebringes alene via en forhøjelse af

indkomstskatterne. Selv om der kan argumenteres for, at erhvervslivet

ligesom nu skal bidrage til finansieringen af public service-institutionernes

virksomhed

, er det også nedenfor forudsat, at finansieringen alene

fremskaffes via personskatterne. Det skyldes bl.a., at problemstillingerne ved,

at virksomheder mv. skal bidrage i form af selskabsskat, punktafgifter e.l.,

ikke ses at stå mål med det relativt begrænsede provenu fra erhvervslicensen

(ca. 80 mio. kr. ud af de i alt 4,5 mia. kr., dvs. under 2 pct.).

Modellen kan i givet fald etableres som følger:



Det nuværende licenssystem afskaffes, og reglerne om licens i radio- og fjernsynsloven

udgår.

DR’s nuværende status som selvstændig, offentlig institution opretholdes.

Idet der her ikke er taget højde for bl.a. det forhold, at erhvervsvirksomheders licensbetaling som udgangspunkt må antages a t

blive overvæltet i priserne på de produkter, som virksomhederne sælger.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

7 9



De regionale TV 2-virksomheders nuværende status som selvejende institutioner

opretholdes.

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders virksomhed reguleres som hidtil over radio-

og fjernsynsloven og tilhørende bekendtgørelser.

DR og de regionale TV 2-virksomheder finansieres ved (tilskuds)bevillinger på

finansloven. Tilsvarene gælder øvrige formål, finansieret af licensprovenuet, som

allerede i dag er optaget på finansloven (uden udgiftsvirkning, da udgifterne til de

pågældende formål er modsvaret af overførte licensindtægter).



DR og de regionale TV 2-virksomheder underlægges hermed som udgangspunkt

Budgetvejledningens regler for tilskudsinstitutioner, hvilket særligt ses at have

betydning i forhold til indgåelse af længerevarende lejemål og større

anlægsinvesteringer. Der er dog mulighed for lovhjemlet fravigelse heraf (formentlig

bestemmelse i radio- og fjernsynslov).



DR Licens nedlægges.

Bevillingerne på finansloven fastlægges som udgangspunkt for ét år ad gangen og

indgår i den politiske prioritering på linje med andre udgiftsområder.

Der vil dog kunne forhandles flerårige politiske aftaler, jf. medieaftalerne, der indebærer,

at aftaleparterne forpligter sig til at stemme for de bevillinger, der følger af aftalerne.

Midlerne til finansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. forudsættes

skaffet ved en forhøjelse af personskatterne og ikke ved omprioritering inden for

statsbudgettet (DAU). At der ikke forudsættes nogen ændring af beskatningen for

erhverv, skal ses i lyset af, at provenuet fra erhvervslicens kun udgør ca. 2 pct. af det

samlede licensprovenu.



Forøgelsen af indkomstskatten fra personer forudsættes i beregningerne at skulle

indbringe et provenu, som er provenuneutralt for både public service-institutionerne og

staten. Provenuet vil svare til borgernes nuværende udgifter til licens, dog med mindre

korrektioner som følge af, at erhvervet ikke forudsættes at bidrage til provenuet, og som

følge af mindre korrektioner, der følger af, at DR’s nuværende udgifter og indtægter i

forbindelse med licensopkrævningen bortfalder (DR Licens, rykkergebyrer, morarenter

mv.).



Det lægges endvidere til grund, at der på finansloven skabes hjemmel (i kraft af en

særlig bevillingsbestemmelse til de hovedkonti, som tilskudsbevillingerne optages på)

til at udbetale tilskud til DR halvårligt forud og til de regionale TV 2-virksomheder

kvartalsvis forud. Herved stilles institutionerne likviditetsmæssigt stort set som nu. I

modsat fald ville de få betydelige merudgifter/mindreindtægter, som ville skulle

kompenseres.



I beregningerne er på ovenstående baggrund forudsat, at provenuet fra

personbeskatningen skal øges med ca. 5,55 mia. kr. i 2014-niveau.

Tilvejebringelse af finansieringsbehovet kan ske ved en nedsættelse af personfradraget

og/eller en forhøjelse af bundskattesatsen. Der er i afsnit 6.5.2.6 skitseret tre forskellige

modeller for personskattefinansiering.



Ændringen af finansieringsmodellen er formentlig af en sådan væsentlig betydning, at

den vil skulle godkendes af EU-Kommissionen.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

8 0

Det forhold, at det i modellen ovenfor er forudsat, at provenuet fra

personbeskatningen skal modsvare ikke bare det licensprovenu, som fremgår

af medieaftalerne og DR’s ”Licensregnskab”

, og som er opgjort eksklusive

moms, men også det momsbeløb, som DR opkræver og videreafregner med

SKAT, skyldes, at det er Skatteministeriets umiddelbare opfattelse, at

finanslovstilskud til DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. i modsætning

til licensindtægten vil være momsfritaget.

Dette betyder i første omgang, at SKAT vil miste momsindtægter på godt 1

mia. kr. årligt, der dog til dels har været modsvaret af de licensfinansierede

institutioners fradrag for købsmoms vedrørende de licensfinansierede

aktiviteter, jf. nedenfor.

Det betyder endvidere, at DR og de regionale TV 2-virksomheder (samt Radio

24Syv) vil blive påvirket som følger: De vil ikke fremover (i modsætning til nu)

have fradrag for købsmoms relateret til den tilskudsfinansierede aktivitet.

Ved overgangen fra momspligtig aktivitet til momsfri aktivitet skal

institutionerne endvidere opgøre og indbetale en reguleringsforpligtigelse

efter momslovens regler. Har institutionerne også momspligtige aktiviteter,

vil der skulle beregnes en delvis fradragsret for momsudgifter af

fællesomkostninger. Institutionerne vil fortsat ikke være

lønsumsafgiftspligtige.

Da der ikke gennem momssystemet kan foretages kompensation for det

manglende momsfradrag, forudsættes foretagenderne kompenseret for den

reducerede mulighed for at fradrage købsmoms samt udgifter vedrørende

momsreguleringsforpligtelsen. Dette kan ske ved en adgang for dem til –

ligesom for eksempel universiteterne – at få refunderet deres momsudgifter

fra staten, alternativt ved en højere bevilling på finansloven end den

nuværende licenstildeling.

Størrelsen af det samlede ekstra provenu, der skal finansieres som følge af de

nævnte ændringer i institutionernes momsforhold, er meget usikkert og vil

kunne variere fra år til år. I de beregninger, der fremgår af afsnit 6.5.2.6, er

beregningsteknisk forudsat, at der alt i alt skal tilvejebringes et provenu på

ca. 450 mio. kr.

Jf. DR’s årsrapporter.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I C E N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

8 1

6.5.2. Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn

6.5.2.1

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders

politiske og

økonomiske uafhængighed

En model med skattefinansiering kan opfattes som at kompromittere public

service-institutionernes politiske uafhængighed.

Uanset, at der er mulighed for at sikre DR en høj grad af uafhængighed, kan

det således ikke udelukkes, at skattefinansiering bl.a. vil kunne resultere i

øget selvcensur, herunder i form af en reelt mindre kritisk tilgang til den til

enhver tid siddende regering og Folketingets partier generelt. Ydermere kan

det resultere i, at den tættere kobling af DR til staten, der følger af

skattefinansiering, vil mindske den høje troværdighed, DR har i befolkningen

i dag. Der henvises for en nærmere argumentation til afsnit 6.2.2.1.

6.5.2.2

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders

økonomi og

budgetsikkerhed

Licenssystemet udelukker ikke i sig selv, at der i forbindelse med indgåelsen

af de (typisk 4-årige) medieaftaler træffes politisk beslutning i relation til

størrelsen af licensen eller fordeling af licensprovenuet, som resulterer i

reducerede midler til DR og de regionale TV 2-virksomheder. I praksis har

dette imidlertid generelt ikke været tilfældet. Kun i forbindelse med DR’s

afgivelse af den fjerde FM-radiokanal i 2011 har der været tale om en real

nedsættelse af licensmidlerne til DR.

Bevillinger til DR og de regionale TV 2-virksomheder vil ved overgang til

finanslovsfinansiering som udgangspunkt komme til at indgå i de løbende

udgiftspolitiske prioriteringer på finansloven. Dette betyder, at bevillinger til

DR, de regionale TV 2-virksomheder mv. vil være i konkurrence med andre

sektorer.

Der indgås allerede på andre statslige udgiftsområder 4-årige aftaler,

svarende til medieaftalerne i dag. I det omfang, dette måtte blive tilfældet

også i forhold til finansieringen af DR, de regionale TV 2-virksomheder mv.,

vil institutionerne have høj grad af budgetsikkerhed i den pågældende

periode. Men i forbindelse med indgåelsen af nye 4-årsaftaler vil tildelingen af

finanslovsmidler kunne reduceres, hvilket der bl.a. har været erfaring for i

Holland, jf. Bilag A.2.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

8 2

6.5.2.3

DR’s og de regionale

TV 2-virksomheders incitamenter til

fortsat effektivisering

For statsinstitutioner indregner Finansministeriet i forbindelse med den

årlige rammefastlæggelse et effektiviseringskrav, der kan svinge fra år til år (i

2014 generelt 2 pct.). Tilsvarende effektiviseringskrav indregnes for tilskud, i

fald der er tale om driftslignende tilskud (hvilket er tilfældet i den her

opstillede model).

Hvorvidt tilskuddene til DR og de regionale TV 2-virksomheder vil blive

fastlagt med eller uden indregning af generelle effektiviseringskrav, vil bero

på det konkrete indhold af finanslovsforhandlingerne og/eller de 4-årsaftaler,

der måtte indgå heri.

Som udgangspunkt ses overgang til finanslovsfinansiering ikke at give andre

muligheder for at stille krav til effektivisering i DR og de regionale TV 2-

virksomheder end ved den nuværende licensfinansiering, jf. bl.a. afsnit

6.2.2.3. Det kan dog ikke helt udelukkes, at det forhold, at drøftelserne af

midlerne til institutionerne i så fald sker i samme regi som drøftelserne af

midler til øvrige statslige institutioner og tilskudsinstitutioner, vil kunne

medføre et pres for, at også DR og de regionale TV 2-virksomheder skal

omfattes af de generelle effektiviseringskrav.

6.5.2.4 Statens udgiftsbudget og skattetrykket

Overgang til finanslovsfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder

vil som udgangspunkt påvirke den offentlige saldo, selvom udgifterne

(tilskuddene til DR, de regionale TV 2-virksomheder mv. samt mindre-

indtægter fra moms) forudsættes modsvaret af øgede personskatteindtægter.

Det skyldes, at personskatterne er konjunkturfølsomme, mens udgifterne er

faste. Der vil således være forskel over årene (både positive og negative), som

vil påvirke saldoen.

De ekstra udgifter – ca. 4,5 mia. kr. plus kompensation for manglende

momsfradrag – vil forudsætte en forhøjelse af det fastsatte statslige

udgiftsloft.

6.5.2.5 Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af

finansieringsgrundlaget

Ved overgang til finanslovsfinansiering vil DR’s omkostninger til drifte n af DR

Licens – dvs. ca. 46 mio. kr. – kunne spares.

SKAT anslår som et groft skøn, at tilretning af bundskatteprocent og

reduktion af personfradraget mv. vil indebære engangsomkostninger på ca. 0,5

mio. kr. Derimod forventer man ikke nævneværdige meromkostninger til drift

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

8 3

(hverken i forbindelse med tilrettede systemer eller som

inddrivelsesmyndighed).

Den forudsatte afskaffelse af indberetningspligten for forhandlere vil betyde

en reduktion af de administrative omkostninger ved indberetningen for de ca.

650 registrerede indberetningspligtige forhandlere. Der foreligger ikke nogen

estimater over besparelserne for forhandlerne herved.

For borgere og virksomheder vil der være reducerede administrative byrder

ved ikke at skulle tilmelde og evt. framelde sig licens.

6.5.2.6 De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande og

virksomheder

Generelt vil en erstatning af medielicensen med en forhøjelse af

personskatterne betyde, at hustande med flere skattepligtige vil skulle betale

en relativt større andel af den samlede finansiering sammenlignet med i dag.

Det vil derfor ikke være muligt at lave en fordelingsneutral model, blandt

andet fordi skattesystemet som udgangspunkt beskatter på personniveau og

ikke på husstandsniveau.

En eventuel alternativ finansiering af public service-institutionerne skal

derfor ses i lyset af de fordelingsmæssige konsekvenser, en sådan omlægning

måtte have for borgerne. Sådanne fordelingsmæssige konsekvenser vil

afhænge af den konkrete udformning af finansieringsmodellen.

Forøgelsen af indkomstskatten fra personer forudsættes i beregningerne at

skulle indbringe et provenu, som er provenuneutralt for både public service-

institutionerne og staten. Dette provenu skønnes at udgøre ca. 5,55 mia. kr. i

2014. Tilvejebringelse heraf kan umiddelbart ske ud fra tre forskellige

modeller, der samtidig har forskellige fordelingsmæssige konsekvenser:

En forhøjelse af bundskattesatsen med ca. 0,57 pct.-point

En nedsættelse af personfradraget med 3.400 kr.

for personer over 18 år.

En forhøjelse af bundskattesatsen med 0,35 pct.-point og en nedsættelse af

personfradraget med 1.200 kr.

for personer over 18 år.

Model 1

vil medføre en omfordeling fra husstande med høje indkomster til

grupper med lave indkomster, da betalingen vil være stigende med

indkomsten, mens den sparede udgift (medielicensen) udgør et fast kronebeløb

Der er indregnet en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft.

Det er forudsat, at der sker en forholdsmæssig nedsættelse af personfradraget for personer under 18 år.

Der er indregnet en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft og en forholdsmæssig nedsættelse af personfradraget for

personer under 18 år.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

8 4

uanset indkomst, jf.

tabel 17

(hvor positive tal betyder forøgelse og negative

tal reduktion af familietypernes rådighedsbeløb i forhold til nu). Modellen vil

hæve marginalskatten for både topskatteydere og ikke-topskatteydere, hvilket

i nogen grad vil påvirke arbejdsudbuddet i negativ retning.

Tabel 17: Konsekvenser af finansieringsmodel 1 for udvalgte

familietyper

Kr. (2014-

niveau)

Enlig pensionist

med ATP

Pensionistpar

med en ATP

Enlig LO-

arbejder uden

børn

LO-par med 2

børn

Privatansatte

funktionærer

med 2 børn

Direktørfamilie

med 2 børn

Indkomst

175.440

263.800

337.930

Skattestigning

755

995

1.510

Medielicens

1.220

2.435

Nettoændring

465

225

925

675.850

957.520

3.020

4.500

2.435

-585

-2.065

1.434.120

7.000

2.435

-4.565

Anm.: Både den enlige pensionist og pensionistparret har en personlig tillægsprocent på 100

pct., hvorfor deres nuværende medielicens er halveret.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets

familietypemodel.

Model 2

vil medføre, at skattestigningen stort set vil være ens for alle

skattepligtige, svarende til ca. 1.300 kr. for personer over 18 år. Dermed vil

modellen have et fast loft for skattestigningen, og der vil primært ske

omfordeling fra familier med flere skattepligtige (f.eks. par med ældre børn,

der har fritidsjob) til husstande med kun én skattepligtig. Som det fremgår, vil

pensionistparret få en tilbagegang i rådighedsbeløbet på ca. 1.400 kr., jf.

tabel

18,

hvilket skyldes, at de i dag kun betaler halv licens. Modellen vil være

omtrent neutral i forhold til arbejdsudbudseffekt.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

8 5

Tabel 18

Kr. (2014-

niveau)

Enlig pensionist

med ATP

Pensionistpar

med en ATP

Enlig LO-

arbejder uden

børn

LO-par med 2

børn

Privatansatte

funktionærer

med 2 børn

Direktørfamilie

med 2 børn

Indkomst

175.440

263.800

337.930

Skattestigning

1.310

2.620

1.310

Medielicens

1.220

2.435

Nettoændring

-90

-1.400

1.125

675.850

957.520

2.620

2.435

-185

1.434.120

2.620

2.435

-185

Anm.: Både den enlige pensionist og pensionistparret har en personlig tillægsprocent på 100

pct., hvorfor deres nuværende medielicens er halveret.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets

familietypemodel.

model 3

er betalingen stigende med indkomsten, men finansieringsmodellen

sikrer i nogen grad et loft over den maksimale betaling. Modellen medfører, at

skattestigningen for husstande med høj indkomst er lavere end i model 1.

Modellen vil indebære en negativ arbejdsudbudseffekt.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

8 6

Tabel 19: Konsekvenser af finansieringsmodel for 3 udvalgte

familietyper

Kr. (2014-

niveau)

Enlig pensionist

med ATP

Pensionistpar med

en ATP

Enlig LO-arbejder

uden børn

LO-par med 2 børn

Privatansatte

funktionærer med 2

børn

Direktørfamilie

med 2 børn

Indkomst

175.440

263.800

337.930

675.850

957.520

Skattestigning

920

1.520

1.380

2.765

3.670

Medielicens

1.220

2.435

Nettoændring

300

-300

1.055

-330

-1.235

1.434.120

5.205

2.435

-2.770

Anm.: Både den enlige pensionist og pensionistparret har en personlig tillægsprocent på 100

pct., hvorfor deres nuværende medielicens er halveret.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets

familietypemodel.

I forhold til pensionister gælder, at enlige pensionister med lav indkomst ved

overgang til skattefinansiering vil få en lille økonomisk fordel på 300 kr.

årligt, da skattebetalingen ligger lavere end medielicensen selv med nedsat

betaling efter de gældende regler. For pensionistpar med mulighed for nedsat

licensbetaling vil der omvendt blive tale om et fald i rådighedsbeløbet på 300

kr. årligt. Det vil ikke over skattesystemet være muligt at kompensere disse

pensionistpar herfor.

Tilsvarende gælder, at den eksisterende fritagelse for licensbetaling for blinde

og svagtseende ophører med afskaffelse af licensen. Det er således ikke muligt

i et skattesystem at operere med særlige vilkår, der tager udgangspunkt i en

skattepligtig persons syn.

Såfremt man politisk ønsker også i en skattemodel at tilgodese de grupper, der

efter de gældende licensregler betaler halv eller ingen licens, må der derfor

etableres kompenserende ordninger via sociallovgivningen eller på anden vis.

I forhold til sortseerproblematikken vil skattefinansiering betyde, at alle

skattepligtige borgere kommer til at bidrage til finansieringen af DR og de

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

8 7

regionale TV 2-virksomheder mv. Det uudnyttede økonomiske potentiale, som

sortseere udgør, vil således i princippet blive elimineret.

6.5.2.7 Andre hensyn

Legitimitet i befolkningen

Modellen vil ifølge DR mindske DR’s nuværende incitament til at levere en

bred programportefølje, som dækker alle borgernes ønsker og behov, da

elementet af brugerbetaling er væsentligt lavere end i den nuværende

licensmodel.

Den mulige kompromittering af DR’s og de regionale TV 2-virksomheders

politiske uafhængighed, der kan være resultatet af en overgang til

finanslovsfinansiering, vil muligvis samtidig kunne mindske befolkningens

opfattelse af institutionernes troværdighed, jf. afsnit 6.5.2.1. ovenfor.

Øvrige licensmodtagere end DR og de regionale TV 2-virksomheder

Midler til øvrige licensmodtagere/formål figurerer allerede i dag på

finansloven. De indbudgetteres under de relevante institutioner eller

tilskudskonti, idet udgifterne modsvares af tilsvarende indtægter fra licens.

Overgang til finanslovsfinansiering indebærer imidlertid, at også midlerne til

øvrige licensmodtagere/formål bliver underlagt en udgiftspolitisk prioritering i

forbindelse med finanslovsforhandlingerne med den usikkerhed, der er

forbundet hermed.

6.6.

Finansiering via en særlig medieskat

Det nuværende licenssystem afskaffes. I stedet finansieres DR,

de regionale TV 2-virksomheder mv. ved bevilling på

finansloven. Merudgiften for staten herved (ca. 4,4 mia. kr.

plus kompensation til institutionerne bl.a. for ikke længere at

kunne fradrage købsmoms) finansieres ved en særlig

medieskat, der opkræves over skattebilletten.

I beregningerne ovenfor er ikke forudsat højere provenu end det, der i dag opkræves i licens.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

8 8

6.6.1. Nærmere beskrivelse af modellen

Med virkning fra 1. januar 2013 er man i Finland overgået til finansiering af

public service-foretagendet YLE via en særlig medieskat, der opkræves over

skattebilletten med angivelse af størrelsen af den opkrævede medieskat. Den

finske model baserer sig på, at både husstande og erhverv via medieskatten

bidrager til finansieringen af public service-institutionernes virksomhed. Der

henvises til beskrivelsen heraf i Bilag A.2

Det bemærkes, at det som udgangspunkt ikke er hensigtsmæssigt at lave

målrettede skatter, hvor indtægterne er reserveret til et bestemt

udgiftsformål. Det skyldes, at det kan forhindre en efficient fordeling af

statens ressourcer. Endvidere kan skatteindtægterne være

konjunkturfølsomme, hvilket nødvendigvis ikke er hensigtsmæssigt i

forbindelse med udgiftsstyringen. Blandt andet derfor indeholder det

nuværende skattesystem ikke målrettede skatter, dog med undtagelse af

kirkeskatten. Kirkeskatten adskiller sig dog væsentligt ved, at den kan

fravælges, hvilket medieskatten i Finland ikke kan.

I henhold til kommissoriet skal arbejdsgruppen belyse eventuelle andre

mulige alternativer til den nuværende finanslovsfinansiering end obligatorisk

husstandsafgift og almindelig finanslovsfinansiering. Da en medieskattemodel

kan siges at indeholde elementer fra både modellerne med licensfinansiering

og modellen med finanslovsfinansiering, har arbejdsgruppen med inspiration

fra den finske model opstillet nedenstående tilpassede model:



Det nuværende licenssystem afskaffes, og reglerne om licens i radio- og fjernsynsloven

udgår.

DR’s nuværende status som selvstændig, offentlig institution opretholdes.

De regionale TV 2-virksomheders nuværende status som selvejende institutioner

opretholdes.

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders virksomhed reguleres som hidtil over radio-

og fjernsynsloven og tilhørende bekendtgørelser.

DR og de regionale TV 2-virksomheder finansieres ved en særlig medieskat, jf.

nedenfor. Det skal overvejes, om tilsvarende skal gælde øvrige formål, finansieret af

licensprovenuet, som allerede i dag er optaget på finansloven (uden udgiftsvirkning, da

udgifterne til de pågældende formål er modsvaret af overførte licensindtægter).

Alternativt kunne disse muligvis finansieres over finansloven via den almindelige skat.



DR Licens nedlægges.

I rapporten ”Licensopkrævning 2001-2004” er beskrevet en mulig overgang til finanslovsfinansiering af DR og de regionale TV

2-virksomheder mv., hvor finansieringen tilvejebringes via en særlig medieskat. Modellen adskiller sig fra den her beskrevne

bl.a. ved, at der var mulighed for framelding.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

8 9



Der opkræves fra alle skattepligtige personer en særlig medieskat, hvis størrelse i

princippet kan beregnes ved en kombination af nedsættelse af personfradraget og

forhøjelse af bundskattesatsen som beskrevet i afsnit 6.5.1 og 6.5.2.6 om almindelig

finanslovsfinansiering – forskellen i forhold til finanslovsfinansiering er, at

beregningsgrundlag og den beregnede størrelse fremgår eksplicit af såvel

forskudsregistrering som slutopgørelse.



Fastsættelse af medieskatten mv. sker ved lov. Provenuet fra medieskatten tilfalder

statskassen og indtægtsføres på finanslov/statsregnskab.

Fra statskassen overføres ved etableringen et beløb, svarende til det anslåede provenu

fra medieskatten det første år, til en ”Mediefond”, hvis virksomhed reguleres ved lov.

Overførslen udgiftsføres på finanslov/statsregnskab.

Medieskatten forudsættes i beregningerne at skulle indbringe et provenu, som er

provenuneutralt for både public service-institutionerne og staten. Provenuet vil svare til

borgernes nuværende udgifter til licens, dog med mindre korrektioner som følge af, at

erhvervet ikke forudsættes at bidrage til provenuet, og som følge af mindre

korrektioner, der følger af, at DR’s nuværende udgifter og indtægter i forbindelse med

licensopkrævningen bortfalder (DR Licens, rykkergebyrer, morarenter mv.).



I beregningerne er på ovenstående baggrund forudsat, at provenuet fra medieskatten

skal udgøre 5,55 mia. kr.(2014-niveau).

Provenuet tilvejebringes på samme måde som i model 3 i afsnit 6.5, dvs. svarende til en

kombination af en nedsættelse af personfradraget med 1.200 kr. og en forhøjelse af

bundskattesatsen med 0,35 pct.-point.



Der er ikke i de enkelte år sammenhæng mellem indtægter og udgifter, da indtægterne

vil variere med konjunkturer mv., mens overførslen til Mediefonden som udgangspunkt

alene forudsættes reguleret for prisudviklingen (forbrugerprisindeks). Derfor skal

udviklingen i provenuet overvåges og beskatningsprocenter mv. evt. justeres med

henblik på sikring af balance mellem indtægter og udgifter over årene.



Det lægges til grund, at der på finansloven skabes hjemmel (i kraft af en særlig

bevillingsbestemmelse til den hovedkonti, som overførslen til Mediefonden optages på)

til at udbetale tilskud til Mediefonden halvårligt forud, jf. model 6.5.



Beslutning om overførsel af midler fra Mediefonden til DR, de regionale TV 2-

virksomheder og eventuelt andre formål træffes som hidtil af kulturministeren på basis

af politiske aftaler, idet dette skal ske inden for rammerne af de formål, der er beskrevet

i lovgrundlaget for Mediefonden. Aftalerne forudsættes at gælde typisk for fire år.



Ændringen af finansieringsmodellen er formentlig af en sådan væsentlig betydning, at

den vil skulle godkendes af EU-Kommissionen.

For så vidt angår momsspørgsmålet henvises til model 6.5.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

9 0

6.6.2. Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn

6.6.2.1

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders

politiske og

økonomiske uafhængighed

En medieskatteordning vil formentlig i noget mindre grad end finansiering

ved bevilling over finansloven kunne opfattes som at kompromittere DR’s og

de regionale TV 2-virksomheders politiske uafhængighed, hvilket hænger

sammen med den forudsatte lovmæssige fastsættelse af medieskatten og dens

anvendelse.

Anvendelsen af provenuet fra medieskatten indgår således som udgangspunkt

ikke i den løbende udgiftspolitiske prioritering i forbindelse med finansloven

og vil ikke kunne ændres diskretionært i forbindelse hermed. Der er dog

naturligvis mulighed for at ændre loven, såfremt der måtte være politisk

flertal herfor.

Risikoen for kompromittering af institutionernes uafhængighed vurderes

imidlertid større end ved den nuværende licensfinansiering, da finansieringen

trods alt tilvejebringes via finansloven. Graden af uafhængighed vil bl.a. være

påvirket af, hvor bredt anvendelsesområdet for de midler, der tilgår

Mediefonden, defineres.

6.6.2.2

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders

økonomi og

budgetsikkerhed

Ved overgang til finansiering via en medieskat er det ovenfor forudsat, jf.

modellen i Finland, at det ved lov fastlægges, hvilket beløb der årligt skal

overføres til Mediefonden med henblik på beslutning om viderefordeling til

DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre formål. Beløbet

forudsættes alene reguleret med forbrugerprisudviklingen.

Som udgangspunkt vil der derfor være stor sikkerhed for det beløb, der årligt

tilflyder Mediefonden – og større sikkerhed end under det nuværende

licenssystem, hvor licensen kan reguleres uden lovændring (det kræver som

nævnt i afsnit 3.2. alene forelæggelse for Folketingets Finansudvalg).

Der vil imidlertid ikke som i licenssystemet være mulighed for et realt

stigende provenu til fordeling som følge af demografiske forhold.

Det ligger samtidig i modellen, at der – hvis indtægterne fra medieskatten på

sigt kommer til at afvige væsentligt fra udgifterne til Mediefonden som følge

af dårlige konjunkturer og heraf følgende lavere beskatningsgrundlag – vil

skulle foretages en revurdering af situationen med henblik på, at der på ny

skabes balance mellem indtægter og udgifter.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

9 1

En sådan balance kan skabes ved en justering af medieskattesatserne, men

også ved en (evt. nedadgående) justering af det beløb, der tilføres

Mediefonden. Heri ligger en væsentlig usikkerhed, som udfordrer modellens

økonomiske robusthed, da modellen dermed bliver konjunkturfølsom.

På samme måde som de beløb, der p.t. tildeles DR og de regionale TV 2-

virksomheder mv. fastlægges efter politisk forhandling, er det i modellen

forudsat, at midlerne fra Mediefonden ligeledes fordeles på formål efter

sådanne politiske forhandlinger. Selv om en medieskat indebærer stor

sikkerhed om det samlede beløb til fordeling, gælder det derfor som

udgangspunkt ikke de midler, der tilføres den enkelte institution/det enkelte

formål. Dette vil imidlertid i høj grad bero på, hvordan man i loven om

Mediefonden nærmere afgrænser/fastlægger fondsmidlernes

anvendelsesområder mv., jf. ovenfor.

6.6.2.3

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders

incitamenter til

fortsat effektivisering

Det er ikke i den skitserede model lagt til grund, at det i loven om

Mediefonden fastlægges, at der årligt skal ske en reduktion af de midler, der

overføres til fonden, med en nærmere fastlagt procentsats med henvisning til

forudsatte effektiviseringer i DR og de regionale TV 2-virksomheder. Et

sådant krav indgår heller ikke i den finske finansieringsmodel.

Der ses dog ikke at være noget til hinder for, at man i en eventuel dansk

model vil kunne operere med et sådant effektiviseringskrav – det vil afhænge

af den nærmere udformning af loven.

Der ses heller ikke at være noget til hinder for, at man i forbindelse med den

videre fordeling af fondens midler opererer med effektiviseringskrav til DR og

de regionale TV 2-virksomheder med henblik på at frigøre midler til enten

konkrete nye opgaver for institutionerne eller til eventuelle andre formål

inden for fondens anvendelsesområde.

6.6.2.4 Statens udgiftsbudget og skattetrykket

Overgang til finansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. via en

særlig medieskat vil i udgangspunktet ikke indebære nogen påvirkning af den

offentlige saldo, da udgifterne (overførslen til Mediefonden med henblik på

videre overførsel til DR, de regionale TV 2-virksomheder mv. samt

mindreindtægter fra moms) forudsættes modsvaret af provenuet fra

medieskatten. Dog gælder, jf. modelbeskrivelsen, at der over årene vil kunne

opstå en forskel mellem udgifter og indtægter som følge af ændringer i

provenuet fra medieskatten (kan gå begge veje).

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

9 2

Imidlertid vil det her – som i finanslovsmodellen – gælde, at de nye statslige

udgifter til Mediefonden (dvs. ca. 4,5 mia. kr. plus kompensation for

manglende momsfradrag) vil forudsætte en forhøjelse af det fastsatte statslige

udgiftsloft.

6.6.2.5 Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af

finansieringsgrundlaget

Ved overgang til finanslovsfinansiering vil DR’s omkostninger til driften af DR

Licens – dvs. ca. 46 mio. kr. – kunne spares.

SKAT anslår som et groft skøn, at opkrævning af en medieskat fra husstande

vil indebære engangsomkostninger på 3,0-4,0 mio. kr. De årlige

meromkostninger til drift anslås til ca. 300.000. kr. Modellen vurderes ikke at

indebære meromkostninger for SKAT som inddrivelsesmyndighed.

Den forudsatte afskaffelse af indberetningspligten for forhandlere vil betyde

en reduktion af de administrative omkostninger ved indberetningen for de ca.

650 registrerede indberetningspligtige forhandlere. Der foreligger ikke

estimater over besparelserne for forhandlerne herved.

For borgere og virksomheder vil der være reducerede administrative byrder

ved ikke at skulle tilmelde og evt. framelde sig licens.

6.6.2.6 De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande og

virksomheder

Da medieskatten i modellen beregningsmæssigt er forudsat fastlagt på samme

måde som i modellen med almindelige finanslovsfinansiering, henvises til

afsnit 6.5.2.6.

Det skal bemærkes, at den eksisterende fritagelse for licensbetaling for blinde

og svagtseende ophører med afskaffelse af licensen. Såfremt man politisk

fortsat ønsker at tilgodese denne gruppe, bør der derfor etableres

kompenserende ordninger via sociallovgivningen eller på anden vis.

M U L I G E

A L T E R N A T I V ER

T I L

N U V Æ R EN D E

L I CE N S S Y S T E M

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

9 3

6.6.2.7 Andre hensyn

Legitimitet i befolkningen

I modsætning til ved overgang til finanslovsfinansiering ved almindelig

beskatning vil det være synligt for borgerne, hvilket beløb de betaler som

modydelse for programmer og tjenester fra DR, de regionale TV 2-

virksomheder mv. Dermed oplever borgerne – dog muligvis ikke i samme grad

som ved licensfinansiering – en tilknytning til institutionerne, der er større

end til institutioner, som er finansieret over den almindelige indkomstskat.

Samtidig indeholder den ligesom licensfinansiering et incitament for ikke

mindst DR til at udsende et alsidigt og mangfoldigt programudbud af høj

kvalitet for at sikre, at alle grupper af licensbetalere modtager en relevant

modydelse og oplever værdi for medieskatten.

Det kan dog ikke udelukkes, at overgang til en medieskattemodel vil kunne

påvirke DR’s og de regionale TV 2-virksomheders uafhængighed og vil kunne

mindske befolkningens opfattelse af institutionernes troværdighed.

Øvrige licensmodtagere end DR og de regionale TV 2-virksomheder

Midler til øvrige licensmodtagere/formål figurerer allerede i dag på

finansloven. De indbudgetteres under de relevante institutioner eller

tilskudskonti, idet udgifterne modsvares af tilsvarende indtægter fra licens.

Ved eventuel overgang til en medielicensmodel vil det, jf. beskrivelsen heraf,

være muligt at fastlægge, at de midler, der tilgår Mediefonden, kan anvendes

til andre formål end DR og de regionale TV 2-virksomheder.

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

9 4

BILAG

A.1.

Gældende licensbekendtgørelse

Bekendtgørelse om medielicens

I medfør af § 69, stk. 2-4, § 69 a, stk. 2 og 3, § 69 b, stk. 4 og § 70, stk. 1 og 2, i

lov om radio og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2011, som

ændret ved lov nr. 513 af 27. maj 2013, og efter forhandling med socialministeren, og

tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, fastsættes:

Kapitel 1

Medielicensens størrelse m.v.

§ 1.

Efter radio- og fjernsynslovens § 69, stk. 1 skal der betales medielicens for apparater,

som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til

almenheden. Medielicens opkræves af DR, DR Licens.

Stk. 2.

Ved apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der

er udsendt til almenheden, forstås

1) tv-modtagere eller andre former for billedfremvisere,

2) computere, mobiltelefoner, tablets eller andre enheder, der kan modtage og gengive

billedprogrammer eller -tjenester, såfremt der via apparatet er internetadgang, eller

3) computere med modtageenheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer og -

tjenester via radiobølger (tv-tunere).

§ 2.

Medielicens udgør:

fra 1. juli 2013

inkl. moms

ekskl.

kr.

moms kr.

For husstande

-halvårligt

-månedligt

For erhvervsvirksomheder,

institutioner, foreninger

mv.

-årligt

952,00

761,60

961,00

768,80

1.207,00

201,17

965,60

160,93

1218,00

203,00

974,40

162,40

fra 1. januar 2014

inkl. moms

ekskl.

kr.

moms kr.

100,00 kr.

Stk. 2.

Rykkergebyr gældende for såvel månedlig, halvårlig og årlig licensbetaling udgør

Fra Retsinfo.

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

9 5

Stk. 3.

Medielicens opgøres og betales for en 6-måneders periode forud, medmindre andet

er aftalt for betaling af medielicens for husstande, jf. § 8, stk. 2. Medielicens for

erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. opgøres og betales årligt forud, jf. kap. 3.

Stk. 4.

Såfremt licensopkrævninger vedrører måneder, for hvilke der ikke er fastsat

licensafgift, jf. stk. 1, betales licens med et beløb, der pr. måned svarer til afgiftssatsen det

forudgående år. Når licensafgiften for det pågældende år er fastsat, foretager DR, DR Licens,

en efterregulering.

Betalingspligten

§ 3.

Betalingspligten påhviler indehaveren/brugeren, uanset om apparatet er ejet, lejet,

lånt eller opstillet på prøve, jf. dog § 16. Hvis brugeren er en anden person end indehaveren,

påhviler betalingspligten brugeren.

Stk. 2.

Betalingspligten indtræder uanset den nærmere benyttelse af apparatet, herunder

hvilken kanal, websted eller tjeneste indehaveren/brugeren af apparatet vælger.

Stk. 3.

Betalingspligten indtræder uanset distributionsformen, antenneforholdene eller

serverkapaciteten hos program- eller tjenesteudbydere.

Stk. 4.

Betalingspligten indtræder dagen efter, at apparatet er opstillet.

§ 4.

Betalingspligten bortfalder dagen efter, at besiddelsen af apparatet ophører, og DR

Licens har modtaget afmelding, jf. § 6. Hvis der sker tilmelding igen efter mindre end 3

måneder, betales der også licens for den mellemliggende periode.

Til- og afmelding

§ 5.

Indehaveren/brugeren af et apparat skal til DR Licens inden 14 dage efter opstillingen

af et licenspligtig apparat, med mindre brugeren/indehaveren i forvejen betaler medielicens,

oplyse:

1) fulde navn,

2) personnummer,

3) adresse og eventuelt opkrævningsadresse og

4) opstillingsdato.

Stk. 2.

Erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. skal desuden oplyse:

1) CVR-nummer, SE-nummer eller andet virksomhedsidentifikationsnummer, og

2) telefonnummer.

Stk. 3.

Ved tilmelding kan licens for den resterende del af licensperioden reguleres særskilt

eller ved førstkommende ordinære opkrævningstermin.

Stk. 4.

Hvis tilmelding ikke er sket rettidigt, beregnes efterbetaling med de licenssatser,

der er gældende på det tidspunkt, hvor licenspligten konstateres. DR Licens kan se bort

herfra ved kortvarig forsinkelse af tilmelding.

Stk. 5.

Beløb under 50 kr. for lidt betalt licens opkræves ikke.

§ 6.

Afmelding, jf. § 4, skal ske skriftligt til DR Licens. Afmelding har tidligst virkning fra

den dag, DR Licens modtager afmeldingen.

Stk. 2.

Ved afmelding tilbagebetales for meget betalt licens. Beløb under 50 kr.

tilbagebetales dog ikke.

§ 7.

Tilmelding og afmelding kan ske via internettet på adressen www.dr.dk/licens.

Tilmeldings- og afmeldingsblanketter for licens kan også fås hos DR Licens, DR Byen,

Postboks 888, 0999 København C, tlf. 70 20 13 13.

Kapitel 2

Medielicens for husstande

§ 8.

Indtræder pligten til at betale licens i løbet af en måned, betales der en

forholdsmæssig andel af den licens, som er nævnt i § 2, stk. 1.

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

9 6

Stk. 2.

Licensbetalere kan i forbindelse med tilmelding eller senere selv vælge

betalingsmåned. Licensbetalere kan ligeledes i forbindelse med tilmelding eller senere vælge

at ændre betalingsperioden efter stk. 1, så medielicens for husstande i stedet betales

månedligt forud med den licens, som er nævnt herfor i § 2, jf. dog § 11, stk. 2. Ændring af

betalingsperioden kan tidligst finde sted med virkning fra udgangen af den igangværende

betalingsperiode.

Stk. 3.

Medmindre licensbetaleren selv vælger en anden betalingsmåned, jf. stk. 2, 1. pkt.,

fastsættes denne på baggrund af tilmeldingsdatoen. Medmindre licensbetaleren selv vælger

en anden betalingsperiode, jf. stk. 2, 2. pkt., fastsættes denne til halvårlig betaling, jf. § 2,

stk. 3.

§ 9.

Licens betales for husstande til dækning af besiddelse af licenspligtige apparater i:

1) bolig(er),

2) fritidsbolig(er),

3) biler, og

4) både.

Stk. 2.

Desuden dækker licensen besiddelse af apparater medbragt uden for hjemmet, jf.

stk. 1, medmindre brugeren af apparatet har folkeregisteradresse uden for hjemmet og er

fyldt 18 år.

Stk. 3.

En husstand omfatter i denne bekendtgørelse licensbetaleren, hans/hendes

samlevende ægtefælle eller samlever i ægteskabslignende forhold og deres hjemmeboende

børn uanset alder, såfremt disse er tilmeldt Folkeregisteret på samme adresse.

Stk. 4.

En husstand, jf. stk. 3, omfatter endvidere licensbetalerens ægtefælle eller

samlevende i ægteskabslignende forhold, der har folkeregisteradresse i botilbud og lignende

oprettet i henhold til §§ 107 og 108 samt § 192 i lov om social service.

Stk. 5.

Beboere i ældre- og handicapegnede boliger i henhold til lov om almene boliger

m.v. samt beboere i kollegier og lignende betaler selvstændig licens, når de er i besiddelse af

apparat(er) i egen bolig.

Stk. 6.

Husstande, hvor alle beboere er under 18 år, betaler ikke licens uanset besiddelsen

af licenspligtige apparater.

Betalingsfrister

§ 10.

Licensen forfalder forud for en betalingsperiode på den første bankdag i den

kommende betalingsperiode. Licensen skal betales senest den første bankdag i den

kommende betalingsperiode.

§ 11.

Post Danmarks stempel på indbetalingskortet eller kvittering fra et pengeinstitut er

gyldig kvittering. Ved brug af elektronisk betaling, f.eks. via netbank, og indbetalingskort eller

betalingsservicesystemer skal kontoen være debiteret senest den første bankdag i den

kommende betalingsperiode.

Stk. 2.

Månedsbetaling, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., kan alene ske ved en autoriseret

betalingsservice. Indtil den autoriserede betalingsservice er aktiv, kan månedsbetaling ske via

indbetalingskort. Tilmelder licensbetaleren ikke licensen til betalingsservice, opkræves

licensbetaleren i stedet halvårligt. Gebyret ved brug af betalingsservice efter 1. pkt. betales af

licensbetaleren og viderefaktureres af DR Licens i forhold til de faktiske udgifter ved månedlig

opkrævning.

§ 12.

Hvis licensen ikke er betalt inden tre uger efter sidste rettidige betalingsdato,

udskrives en rykkerskrivelse, der omfatter licensbeløbet og et rykkergebyr, jf. § 2. DR Licens

kan gentage denne rykkerprocedure eller vælge straks at overlade inddrivelsen af skyldige

beløb efter § 13. For licenstagere, der betaler månedsvis, kan DR Licens i stedet for

udsendelse af rykkerskrivelser vælge at ændre licenstagers betalingsperiode til

halvårsbetaling.

Stk. 2.

Der påløber renter af såvel licens, som gebyr og andre skyldige beløb fra

forfaldsdato, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 69 a, stk. 2.

§ 13.

Hvis licens, påløbne renter, rykkergebyret og andre skyldige beløb stadig ikke

betales fuldt ud, kan DR Licens overlade inddrivelsen af det skyldige beløb til SKAT.

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

9 7

Stk. 2.

DR Licens kan endvidere sende kravet til retslig inkasso, jf. retsplejelovens kap. 45-

47 samt skatteinddrivelsesloven.

Stk. 3.

DR Licens kan til kreditoplysningsbureauer videregive oplysninger om

licensbetalere, der står i restance til DR Licens, når gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse,

eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i

forbindelse med afgivelse af insolvenserklæring eller skyldnerens skriftlige erkendelse af

gælden.

Stk. 4.

Omkostningerne i forbindelse med opkrævning ved retslig inkasso og ved

inddrivelse ved SKAT påhviler skyldneren.

§ 14.

DR Licens kan efter anmodning bevilge privatpersoner henstand med betaling. Der

påløber renter fra forfaldsdagen, indtil betalingen sker, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 2.

DR Licens kan helt eller delvist afskrive eller eftergive forfalden licens, påløbne

renter, rykkergebyrer og andre skyldige beløb efter tilsvarende regler, der anvendes for

eftergivelse af anden offentlig gæld.

Kapitel 3

Medielicens for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv.

§ 15.

Erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. betaler medielicens for

erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv., jf. § 2, stk. 1. Denne licens betales for

licenspligtige apparater i såvel private som offentlige erhvervsvirksomheder, institutioner,

foreninger mv., som er opstillet i disses lokaler, herunder fællesrum, køretøjer, både m.v.

Stk. 2.

Der skal alene betales medielicens for erhvervsvirksomheder, institutioner,

foreninger mv., der har én eller flere ansatte.

Stk. 3.

Medielicens for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. betales

ligeledes for licenspligtige apparater f.eks. i:

1) kursus- og feriecentre,

2) udlejningssommerhuse, og

3) ferieboliger solgt på timeshare basis, uanset om den individuelle bruger betaler særskilt

licens, jf. § 3.

Stk. 4.

Medielicens for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. betales for

licenspligtige apparater, der er opstillet af erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv.

i gæsteboliger og lignende, der vederlagsfrit stilles til rådighed til midlertidigt ophold. DR

Licens kan forlange dokumentation herfor.

Stk. 5.

For et apparat, der er opstillet i lokaler, der samtidig anvendes af en husstand, skal

der alene betales medielicens for husstande, jf. § 2, stk. 1.

§ 16.

Medielicens for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. omfatter tillige

evt. computere opstillet i forbindelse med arbejdsgiverbetalte hjemmearbejdspladser. For

øvrige licenspligtige apparater skal betales medielicens for husstande, jf. § 2, stk. 1. DR

Licens kan forlange dokumentation for ovennævnte forhold af erhvervsvirksomheden,

institutionen, foreningen m.v. og af husstanden.

Stk. 2.

Ved en arbejdsgiverbetalt hjemmearbejdsplads forstås arbejdspladser i en

husstand, som ikke har samme folkeregisteradresse som erhvervsvirksomhedens,

institutionens, foreningens m.v. adresse, og hvor såvel computere samt adgang til internet

mv. er betalt af arbejdsgiver, men ikke øvrige licenspligtige apparater på bopælsadressen.

§ 17.

Beboere i botilbud og lignende oprettet i henhold til §§ 107 og 108 samt § 192 i lov

om social service betaler licens efter reglerne i kapitel 2 for apparater i beboerens egen bolig,

såfremt de har folkeregisteradresse i botilbuddet mv. og er fyldt 18 år, jf. § 9, stk. 2.

Stk. 2.

Dog betales medielicens for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. for

apparat(er) opstillet i beboernes egne rum i boformer oprettet i henhold til §§ 109 og 110 i

lov om social service.

§ 18.

Medielicens for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. betales med én

licens årligt forud, idet licensen dækker samtlige licenspligtige apparater i

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

9 8

erhvervsvirksomheden, institutionen, foreninger mv. på den pågældende adresse.

Erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. skal betale en medielicens for

erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. pr. adresse.

Stk. 2.

Indtræder pligten til at betale medielicens for erhvervsvirksomheder, institutioner,

foreninger mv. i løbet af året, betales en forholdsmæssig andel af den pligtige licens, jf. § 2,

stk. 1.

§ 19.

Fritaget for medielicens for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. og

for tilmelding i henhold til § 5 er:

1) apparater hos forhandlere, der alene er opstillet med henblik på salg, demonstration og

udlejning,

2) apparater til brug ved produktion og reparation af fjernsynsudstyr samt produktion af

programmer og kopier heraf,

3) apparater i diplomatiske og udsendte konsulære repræsentationer,

4) apparater i internationale organisationer, med hvilke der er indgået en værtsaftale med

Danmark,

5) apparater til operativ brug under Forsvarsministeriet, og

6) apparater til operativ brug under redningsberedskabet.

Betalingsfrister

§ 20.

Licensperioden for medielicens for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger

mv. er kalenderåret. Medielicens for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. for

en licensperiode forfalder til betaling på den sidste bankdag i første kvartal. §§ 11, stk. 1, 12,

stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2, 13 og 14, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på medielicens

for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. For så vidt angår § 11, stk. 1, skal

kontoen dog være debiteret senest på den sidste bankdag i første kvartal.

Kapitel 4

Nedsættelser og fritagelser for medielicens

§ 21.

DR Licens kan bevilge pensionister nedsættelse til halv medielicens, hvis

pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3 i lov om social pension

eller § 29, stk. 3 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.

Stk. 2.

Nedsættelsen bortfalder, såfremt den i stk. 1 stillede betingelse ikke længere er

opfyldt. Pensionisten har pligt til at give DR Licens meddelelse herom.

Stk. 3.

Skema til ansøgning om nedsættelse af medielicens fås i ansøgerens kommune.

§ 22.

DR Licens kan efter ansøgning bevilge blinde og stærkt svagtseende personer, der

bor alene eller bor i husstande udelukkende med andre blinde eller stærkt svagtseende

personer og/eller hjemmeboende børn uanset alder, fritagelse for medielicens. Ved blinde og

stærkt svagtseende forstås personer, som er medlem af Dansk Blindesamfund eller opfylder

betingelserne for at blive medlem af Dansk Blindesamfund.

Stk. 2.

Blinde og stærkt svagtseende personer, der er fritaget for medielicens i henhold til

tidligere, nu ophævede bestemmelser, vil fortsat være fritaget for medielicens, jf. stk. 1.

§ 23.

Fritaget for licens er apparater, der er opstillet til privat brug af diplomatiske eller

udsendte konsulære repræsentationers egne statsborgere samt sådanne udenlandske

statsborgere, der er tilknyttet internationale organisationer, med hvilke der er indgået en

værtsaftale med Danmark.

Stk. 2.

Det er en betingelse for fritagelse efter stk. 1, at vedkommende udenlandske

statsborger ikke er registreret i Folkeregistret/CPR.

Stk. 3.

DR Licens kan forlange dokumentation for statsborgerskab og ansættelsesforhold.

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

9 9

Kapitel 5

Oplysningspligt, bødebestemmelser og licensinspektører m.v.

§ 24.

I forbindelse med opkrævning af licens kan DR udøve licenskontrol i forhold til

husstande og virksomheder m.v., herunder gennem telefoniske henvendelser, husstands- og

virksomhedsbesøg m.v.

§ 25.

Virksomheder, der sælger/udlejer apparater, der kan modtage og gengive

billedprogrammer og -tjenester til forbrugere, skal give DR Licens oplysning om fulde navn og

adresse på hver enkelt køber eller lejer samt dato for salget/udlejningen, efter retningslinjer

fastsat af DR Licens. Meddelelse om kvartalets salg/udlejning skal indsendes inden udgangen

af det følgende kvartal.

Stk. 2.

Virksomheders indberetningspligt i medfør af stk. 1 gælder uanset køber eller lejers

anvendelse af solgte/udlejede apparater, herunder om købte/lejede computere eller andre

enheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester, har adgang til internet

eller andet netværk i overensstemmelse med § 1, stk. 2, nr. 2.

Stk. 3.

Der skal ikke gives oplysning om salg/udlejning af mobiltelefoner.

§ 26.

Hvis tilmeldingspligten efter § 5 ikke overholdes, kan DR Licens opkræve en

kontrolafgift. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne licensbeløb, dog minimum

500 kr.

§ 27.

DR Licens kan indgå aftale med offentlige myndigheder om maskinel samkøring med

eksterne databaser med henblik på at sikre, at pensionister fortsat opfylder den i § 21, stk. 1

stillede betingelse.

Stk. 2.

En samkøringsordning efter stk. 1, skal anmeldes til Datatilsynet.

Stk. 3.

Samkøring, jf. stk. 1, skal ske efter reglerne i lov om behandling af

personoplysninger.

§ 28.

I gentagne eller grove tilfælde straffes det med bøde efter § 93 i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed, hvis pligten til at indberette besiddelse, salg eller lejemål efter §§ 5 og

25 ikke opfyldes.

§ 29.

Licensinspektører ansat af DR kan i forbindelse med kontrol som angivet i § 24

tilmelde en husstand eller virksomhed m.v. som licenspligtig, hvis det konstateres, at

husstanden eller virksomheden m.v. er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat.

Stk. 2.

Licensinspektørers adgang til efter stk. 1 at opsøge udvalgte husstande eller

virksomheder strækker sig alene hen til husstandens eller virksomhedens m.v. dør.

Licensinspektørerne vil ikke kunne overskride dørtærskelen eller komme indenfor.

Licensinspektøren har adgang til at kunne betræde et fællesareal, f.eks. en kollegiegang eller

en fælles opgang i en ejendom med flere lejligheder/værelser, med henblik på at kunne

besøge udvalgte husstande og virksomheder.

Stk. 3.

Konstatering af licenspligt, jf. stk. 1, kan bl.a. ske ved licensinspektørens

observation af licenspligtige apparater i husstanden eller virksomheden m.v., herunder hvis

inspektøren observerer et apparat gennem vinduer synlige fra den offentligt tilgængelige

adgangsvej til husstanden eller virksomheden m.v. eller fra indgangsdøren til ejendommen.

Herudover kan et licenspligtigt apparat konstateres ved, at licensinspektøren fra

indgangsdøren til ejendommen kan høre tydelig lyd fra en udsendelse, hvis indhold og

udsendelsestidspunkt efterfølgende kan verificeres.

Stk. 4.

Licensinspektøren er forpligtet til at forelægge sin konstatering efter stk. 3 for en

myndig person, der tilhører husstanden eller virksomheden m.v. Kan sådan forelæggelse ikke

ske, finder stk. 7 anvendelse.

Stk. 5.

Hvis husstanden eller virksomheden m.v. over for DR dokumenterer, at husstanden

eller virksomheden m.v. ikke er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat, kan

husstanden eller virksomheden m.v. ikke tilmeldes som licenspligtig efter stk. 1.

Stk. 6.

Dokumentation efter stk. 5 kan bestå i skriftlige erklæringer fra f.eks.

indehaveren/brugeren, gavemodtagere eller långivere af et licenspligtigt apparat og skal

mindst indeholde oplysning om, at besiddelse af apparatet hos den besøgte husstand eller

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 0 0

virksomhed m.v. er ophørt, eller at apparatet ikke er licenspligtigt, jf. § 1, hvorved forstås en

computer uden adgang til internettet eller andet netværk, et apparat med en digital MPEG2

modtager/tuner eller analog modtager/tuner, som ikke er tilsluttet en digital set-top boks,

fællesantenneanlæg eller lignende. Dokumentation efter 1. pkt. skal være modtaget hos DR

Licens senest 14 dage efter licensinspektørens besøg.

Stk. 7.

Licensinspektøren skal så vidt muligt i forbindelse med besøget udlevere en skriftlig

redegørelse til husstanden eller virksomheden m.v. med beskrivelse af konstateringen af

licenspligt. Såfremt forholdene ved besøget har hindret dette, jf. stk. 4, kan sådan

redegørelse dog efterfølgende fremsendes til husstanden eller virksomheden m.v. Den

skriftlige redegørelse, jf. 1. pkt. skal indeholde en beskrivelse af licenstagers mulighed for at

fremlægge dokumentation for, at denne ikke er i besiddelse af licenspligtige apparater. Den

skriftlige redegørelse kan vedlægges fortrykte erklæringer, hvorpå licenstager får lejlighed til

at udfærdige sin dokumentation efter stk. 6.

§ 30.

DRs afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 31.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 434 af 6. maj 2011.

§ 32.

Licens, jf. § 2, er fastsat af kulturministeren og tiltrådt af Finansudvalget, jf. akt nr.

123 af 20. juni 2013.

Kulturministeriet, den 24. juni 2013

Marianne Jelved

/ Lars M. Banke

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 0 1

A.2.

Finansiering i andre lande

Sverige

Finansieringsmodel:

De svenske public service-foretagender SR, SVT og UR finansieres i dag

gennem en afgift på tv-apparater, idet computere mv. også falder ind under

definitionen af tv-apparater

. Afgiften betales af husstande og med visse

undtagelser også af institutioner, organisationer og virksomheder. Den

svenske finansieringsmodel svarer således stort set til det danske

licenssystem.

Opkrævning:

Det er Riksdagen (Folketinget), som ved lov og efter forslag fra regeringen

træffer beslutning om afgiftens størrelse. Frem til 2010 blev afgiften løbende

forhøjet, men i perioden 2010-2014 har den været holdt konstant, bl.a. på

grund af et stigende antal husstande. Afgiften er senest fastsat til 2.076 SEK.

årligt (ca. 1.785 kr.).

Afgiften opkræves af Radiotjänst i Kiruna AB (RIKAB), der ejes af public

service-foretagenderne SR, SVT og UR. Opkrævningen baserer sig på en pligt

for indehavere af et afgiftspligtigt apparat til at tilmelde sig hos RIKAB, en

pligt for forhandlere til at indberette salg og en mulighed for RIKAB for at føre

kontrol ved (varslet) anvendelse af pejlevogne.

Det anslås af RIKAB, at ca. 476.000 husstande, svarende til godt 12 pct. af de

afgiftspligtige husstande, ikke betalte afgift i 2011. Det indebærer et årligt

mindreprovenu på ca. 900 mio. SEK. RIKAB har ikke foretaget vurderinger af

sortseerandelen for erhverv mv. Omkostningerne ved driften af RIKAB

beløber sig til ca. 150 mio. SEK. årligt (ca. 2 pct. af indtægterne).

Anvendelse af provenuet:

Provenuet fra afgiften overføres månedligt fra RIKAB til en særlig konto i

statsregnskabet, hvorfra de føres videre ud til public service-foretagenderne.

Lag om finansiering av radio och tv i allmänhetens tjänst.

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 0 2

Det sker ved at Riksdagen forud for hver tilladelsesperiode (typisk 8 år)

træffer principbeslutning om fordelingen af midler til SR, SVT og UR i

perioden, således at de økonomiske forudsætninger for public service-

foretagenderne som udgangspunkt ligger fast i hele tilladelsesperioden.

Principbeslutningen følges op af årlige beslutninger på grundlag af

regeringens finanslovsforslag for det kommende år. Finanslovforslaget

indeholder således forslag om tildeling af midler til public service-

foretagenderne for det kommende år på trods af, at disse midler i øvrigt ikke

er en del af statsbudgettet. Regeringens forslag baserer sig på forslag fra

public service-foretagenderne, som – ligesom statslige myndigheder – inden 1.

marts hvert år skal indsende redegørelser om såvel deres virksomhed i det

forløbne år som deres planer for kommende år.

Andet:

I 2011 nedsatte den svenske regering et udvalg (”Public service-kommittén”),

der fik til opgave at analysere forudsætningerne for public service-radio og -tv

og komme med forslag til ændringer i den kommende tilladelsesperiode 2014-

2019. Udvalget afgav i 2012 betænkningen ”Nya vilkor för public service”.

I betænkningen anføres som fordel ved den gældende finansieringsmodel, at

den er etableret og velfungerende, at den har sikret uafhængighed fra

statsmagten, og at den hidtil har udgjort en tryg, stabil og forudsigelig

finansieringskilde. Som ulemper ved afgiftsfinansieringen peges på bl.a. 1)

manglende sammenhæng mellem det, man som seer betaler til, og det, man

ser, 2) usikkerhed om, hvilke apparater der er omfattet af betalingspligten, 3)

sortseerproblemet og det manglende incitament for RIKAB til at inddrive

restancer, da merprovenu ikke umiddelbart fører til øgede bevillinger for

programforetagenderne, 4) de administrative byrder og omkostninger ved

husstandenes til- og framelding, forhandlernes indberetning, håndtering af

skyldnere mv. og 5) rimeligheden i, at enlige betaler samme afgift som

husstande med flere voksne.

Samlet fandt udvalget manglerne ved den nuværende finansieringsmodel så

betydelige, at de fandt grundlag for en ændring.

På baggrund af en analyse af mulige alternativer foreslog udvalget, at den

nuværende afgift blev afløst af en individuel obligatorisk radio- og tv-afgift på

1 pct. af den skattepligtige indkomst, dog med et maksimumbeløb, som skulle

betales af alle over 18 år. Afgiften skulle opkræves af skattemyndighederne og

fremgå specifikt af skatteopgørelsen. Provenuet fra afgiften forudsattes at

tilfalde statskassen, hvorfra der skulle udbetales midler til public service-

foretagenderne. Det foresloges, at beslutning om tildeling af midler til

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 0 3

programforetagenderne fremover alene skulle træffes for en længere årrække

og således ikke længere også indgå i den årlige finanslovsproces.

Udbetalingerne foresloges samtidig holdt ude af statsbudgettets udgiftsside

for at understrege foretagendernes uafhængighed af statsmagten og for at

gøre dem mindre afhængige af den aktuelle finanspolitiske situation.

Den svenske regering har valgt ikke umiddelbart at gå videre med udvalgets

forslag med henvisning til, at den eksisterende ordning fungerer. Man peger

således på, at den tidligere usikkerhed om definitionen af et tv-apparat er

blevet fjernet efter afgivelsen af rapporten, så afgiftspligten nu klart også

omfatter computere, tablets og smartphones, at dette har ført til et øget antal

betalere, og at den eksisterende ordning sikrer foretagendernes uafhængighed,

selvstændighed og finansiering. Som følge af den fortsatte udvikling i

forbrugsmønstre og teknologi finder regeringen imidlertid, at der i den

kommende tilladelsesperiode bør gennemføres en særlig udredning om en

eventuel ny afgiftsmodel, som skal kunne gælde fra 2020.

Norge

Finansieringsmodel:

Det norske public service-foretagende, NRK, der er organiseret som et 100 pct.

statsejet aktieselskab, finansieres gennem en lovbestemt afgift

(kringkastningsavgiften)

. Den norske finansieringsmodel svarer således stort

set til det danske licenssystem.

Opkrævning:

Det er Stortinget (Folketinget), som i forbindelse med vedtagelsen af

finansloven for det kommende år træffer beslutning om afgiftens størrelse i

det kommende år.

Afgiften for 2013 er fastsat til 2.680,56 NOK årligt, inkl. 8 pct. moms (ca.

2.535 kr.). For 2014 har NRK anmodet om en forhøjelse af afgiften med 90

NOK begrundet i bl.a. øgede omkostninger til udbygning og distribution af

digital radio samt øgede omkostninger til rettighedsbetaling, herunder

sportsrettigheder.

Afgiften opkræves af NRK

. Opkrævningen baserer sig på en pligt for

indehavere af et afgiftspligtigt apparat til at tilmelde sig hos NRK, en pligt for

forhandlere til at indberette salg og en mulighed for NRK for at føre kontrol.

Lov om kringkastning.

Forskrift om fjernsynsmottakere (FOR 1980-10-23 nr. 8798).

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 0 4

Afgiften betales for tv-apparater samt videoafspillere med tv-tuner (men ikke

computere). Der betales som udgangspunkt én afgift pr. apparat, idet

husstande – ligesom visse institutioner (sygehuse, plejehjem, fængsler, skoler

mv.) samt norske fartøjer – kun betaler én afgift. For hoteller betales én afgift

for hver 10 modtagere.

Ifølge NRK blev der i 2012 betalt 1.964.000 afgifter, hvilket indbragte et

provenu på lige knap 5 mia. NOK.

Anvendelse af provenuet:

Provenuet fra afgiften tilfalder udelukkende NRK og udgør 96 pct. af NRK’s

indtægter.

Andet:

I en rapport fra Kulturdepartementet til Stortinget fra maj 2007

redegjordes

for problemerne set i lyset af konvergensudviklingen ved den gældende

afgrænsning af, hvilke apparater der er omfattet af afgiftspligten. På den

baggrund fremlagdes forskellige modeller for den fremtidige finansiering af

NRK:



Finansiering over statsbudgettet

Justering af licenssystemet

En generel øremærket afgift, som pålægges enten alle husholdninger eller alle

myndige skatteydere med en vis indkomst.

Kulturdepartementet anbefalede i rapporten, at licenssystemet som

udgangspunkt videreføres, men med en teknologineutral definition af begrebet

tv-modtager, idet indberetningspligten for forhandlere ikke udvides til at

omfatte andet end traditionelle apparater. Departementet anførte endvidere,

at man løbende vil følge sortseerproblematikken, herunder overveje at indføre

en mulighed for samkøring af licensregistret med kunderegistre hos tv-

distributører med henblik på at reducere omfanget af sortsening.

Ved årsskiftet 2012/2013 har Kulturdepartementet i forlængelse af

anbefalingen gennemført en høring over nye regler. I forhold til ovenstående

foreslås udvidelsen af definitionen af et licenspligtigt apparat til også at

omfatte computere o.l. modificeret, så offentlige og private virksomheder kun

betaler licens for traditionelle tv-apparater.

St. meld. Nr. 30(2006-2007) ”Kringkastning i en digital fremtid”.

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 0 5

Finland

Finansieringsmodel:

Den finske public service-virksomhed, Yle (officielt Rundradion Ab), er siden

1. januar 2013 blevet finansieret via en særskat (Yle-skatten).

Opkrævning:

Yle-skat opkræves af personer, der er skattepligtige i Finland, og som er fyldt

18 år. Skatten for personer udgør 0,68 pct. af den skattepligtige indkomst

(nettokapitalindkomst plus netto øvrig indkomst). Skatten kan dog ikke

overstige € 140 (ca. 1.045 kr.) årligt. Skattebeløb under € 50 (ca. 375 kr.)

opkræves ikke. Herved fritages reelt personer med en skattepligtig indkomst

på under ca. 55.000 kr. Der er ikke andre muligheder for fritagelse.

Yle-skat opkræves endvidere af virksomheder mv., hvis skattepligtige indtægt

overstiger € 50.000 (ca. 375.000 kr.) årligt. Skatten udgør € 140 plus 0,35 pct.

af den del af virksomhedens skattepligtige indkomst, der overstiger de €

50.000. Skattebeløbet kan dog højst udgøre € 3.000 (ca. 22.350 kr.). Statslige

institutioner, kommuner, foreninger mv. er fritaget for betaling.

Yle-skatten opkræves på samme måde som anden indkomst-/selskabsskat.

Anvendelse af provenuet:

Provenuet fra Yle-skatten tilfalder statskassen. Herfra overføres et nærmere

angivet beløb til Statens televisions- och radiofond, som er en fond, der er

oprettet i henhold til særlig lov (lov om Statens televisions- och radiofond).

Fonden, der administreres af Kommunikationsverket, optræder ikke på

statsbudgettet.

Det beløb, der overføres fra statskassen til fonden, er i loven fastsat til € 500

mio. (ca. 3.725 mio. kr.) i 2013. Det svarer til det forventede provenu fra

skatten, fratrukket € 2 mio. til dækning af omkostninger for skattevæsenet

ved inddrivning af skatten. I henhold til loven reguleres beløbet årligt for

udviklingen i omkostningsniveauet (forbrugerpriser vægter 1/3 og lønninger

2/3).

Fondens midler kan i henhold til loven anvendes til finansiering af Yle, til

administration af fonden, til gennemførelse af værditests og til øvrige radio - og

tv-formål. Beslutning om anvendelsen af fondsmidler træffes af regeringen i

en såkaldt dispositionsplan. Planen gælder som udgangspunkt for et

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 0 6

kalenderår ad gangen, men kan i særlige tilfælde justeres i løbet af året. De

beløb, der overføres til Yle, er momspligtige (9 pct.).

Andet:

Indtil 1. januar 2013 opkrævede Kommunikationsverket licens for hvert tv-

apparat, der var i permanent brug. For erhverv mv. betaltes én licens pr.

adresse. Licensen var for 2012 fastsat til € 252,75 (ca. 1.880 kr.).

Antallet af licensbetalere var i 2012 1,850 mio., hvilket var et fald på 1,6 pct. i

forhold til 2011. Antallet af husstandslicenser var ca. 1,440 mio., hvilket skal

ses i relation til det samlede antal husstande på 2,580 mio.

Provenuet fra licensen indgik – i en periode sammen med koncessionsafgifter

fra kommercielle aktører – i Statens televisions- och radiofond. Heraf gik ca. 3

pct. til administration af licenssystemet. Resten blev i henhold til

regeringsbeslutning overført til Yle, der i 2012 modtog € 422,7 mio. (ca. 3.150

mio. kr.).

Afskaffelsen af licenssystemet blev bl.a. begrundet med følgende:



Den teknologiske udvikling, der betyder, at det ikke længere er meningsfuldt at knytte

betalingspligten til et apparat.

Den stadigt lavere betalingsvilje i befolkningen koblet med et forældet kontrolsystem.

Samlet betød det en frygt for ikke at kunne sikre finansieringen af public service på

en holdbar måde.

Indførelsen af en Yle-skat skete efter forudgående nøje overvejelser af

forskellige alternativer til licensen, herunder 1) opkrævning af en særskat –

ens for alle eller indkomstafhængig, 2) forhøjelse af den almindelige person- og

selskabsbeskatning, 3) forhøjelse af ejendomsskatterne og 4) forhøjelse af

momsen. Man valgte Yle-skat med henvisning til, at den dels er socialt

retfærdig, dels vil indebære et stabilt indtægtsgrundlag for Yle i modsætning

en finansiering direkte over statsbudgettet, der vil kunne afhænge af

konjunkturerne. Endelig lagde man vægt på, at Yle med Yle-skatten ville

kunne opretholde sin relation til seerne, der kan se på skatteopgørelsen, hvor

meget de betaler for de tjenester, Yle leverer.

Det var ved omlægningen målet, at den nye Yle-skat i hvert fald på sigt skal

modsvare de beløb, der overføres til Yle. Konkret var målet et provenu på €

480 mio. fra husstande og € 22 mio. fra virksomheder mv. Der blev i

forbindelse med lovforslaget fremlagt skøn over fordelingen af skatten på bl.a.

forskellige husstandstyper, men ikke foretaget noget skøn over omfordelingen

i forhold til den tidligere afgift, da man ikke havde tilsvarende oplysninger om

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 0 7

tv-afgiftens fordeling på husstandstyper. For virksomheder var vurderingen,

at den økonomiske belastning ville stige fra € 10 mio. til mere end det dobbelte

både på grund af et øget antal betalende virksomheder og en øget betaling pr.

virksomhed.

England

Finansieringsmodel:

Nationale broadcast tjenester fra den engelske public service-virksomhed,

BBC (British Broadcasting Corporation), er siden 1922 blevet finansieret via

en licens på apparater (indledningsvist kun radio). Alle i England, der ser

eller optager tv, som det udsendes, er omfattet af en tv-licens. Dette gælder tv

på computere, mobiltelefoner, DVD/video-optagere og andre enheder.

Opkrævning:

BBC har siden 1991 været ansvarlig for administrationen af

licensindkrævningssystemet, men har i praksis udliciteret indkrævningen til

tredjepartsleverandører. Licensen fastsættes af regeringen og er siden 1. april

2012 fastsat til £ 145,5 (ca. 1.290 kr.) for farvefjernsyn og £ 49,0 (ca. 435 kr.)

for sort-hvid-fjernsyn.

Virksomheder med fjernsyn skal ligeledes betale en licens på £ 145,5 per

kontor/adresse. For hoteller, vandrerhjem, mobile enheder og campingpladser

gælder, at én tv-licens på £ 145,5 dækker op til 15 værelser/boligenheder på et

enkelt sted. For hver ekstra op til fem værelser skal der betales en licens

mere. Mobile enheder eller andre steder med en tv-modtager installeret skal

ligeledes dækkes af en tv-licens.

Undtagelser fra ovennævnte betalingsregel er:



Alle, der er fyldt 75 år, har ret til en gratis tv-licens til deres primære adresse. Hvis

personen har yderligere ejendomme, skal der betales licens for disse.

Alle blinde og personer med alvorligt svækket syn skal betale 50 pct. af en licens på £

7,5 (ca. 33 kr.).

Plejehjemsbeboere kan være kvalificerede til en reduceret tv-licens.

Mindreindtægten for BBC ved den gratis licens til personer over 75 år dækkes

over statsbudgettet. I 2010/2011 udgjorde udgiften £ 559 mio. (ca. 4.950 mio.

kr.)

Jf. Department of Work and Pensions.

B I L A G

R A P P O R T F R A

H E N H O L D T I L

A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 0 8

BBC anvendte i 2012/2013 £ 111 mio. (ca. 985 mio. kr.) til opkrævning af

licens.

BBC har tidligere vurderet, at der er en unddragelsesrate på omkring 5,3 pct.

Anvendelse af provenuet:

Provenuet fra licensen tilfalder BBC, dog anvendes en del til at finansiere

overgangen til digital tv-distribution. I perioden 2012/2013 blev der således

opkrævet £ 3.706 mio. (ca. 32.824 mio. kr.) i licens. Heraf gik £ 50 mio. (ca. 440

mio. kr.) til finansiering af overgangen til digitalt tv, mens de restende £ 3.656

mio. (ca. 32.380 mio. kr.) blev overført til BBC.

Fordelingen af BBC’s midler var i 2010/2011 følgende: 66 pct. til tv, 17 pct. til

radio, 6 pct. til online og 11 pct. til andre omkostninger. Sidstnævnte omfatter

poster som investeringer i ny teknologi, indkrævning af licens mv.

Andet:

I januar 2007 blev licensen aftalt for en periode på seks år med det beløb, der

hvert år godkendes af Parlamentet.

I 2010 besluttede regeringen at fastfryse licensen på 2010-niveau (de nævnte £

145,50) indtil udgangen af den nuværende BBC Charter periode i 2016.

Samtidig blev det som led i regeringens bestræbelser på at få reduceret

budgetunderskuddet besluttet at reducere den direkte statsfinansiering af en

række af de tjenester, der tidligere var statsfinansierede, og i stedet lade disse

udgifter finansiere over BBC’s budget. Til eksempel kan nævnes BBC World

service, den walisiske tv-kanal S4C og BBC Monitoring.

Tyskland

Finansieringsmodel:

Tyskland overgik fra 1. januar 2013 til finansiering via en apparatuafhængig

husstandslicens, kaldet Rundfunkbeitrag (løst oversat til radio- og

fjernsynsbidrag).

Rundfunkbeitrag er én universel flatrate per husstand, der

er uafhængig af antal personer og apparater.

Opkrævning:

BBC annual report 2012/2013.

http://www.bbc.co.uk/pressoffice/keyfacts/stories/licencefee2.shtml

Jf. Rundfunkbeitragsstaatsvertrag.

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 0 9

Rundfunkbeitrag opkræves af

Beitragsservice von ARD, ZDF und

Deutschlandradio,

tidligere kendt som Gebühreneinzugszentrale (GEZ). Der

er tale om en fællesorganisation mellem de tyske offentlige broadcastere ARD,

ZDF og Deutschlandradio.

Rundfunkbeitrag opkræves som universel flatrate per husstand. Afgiften

udgør € 17,98 per måned, svarende til € 215,76 per år (ca. 1.600 kr.).

Endvidere opkræves der et bidrag fra virksomheder afhængig af antal lokaler,

ansatte og køretøjer:



Små virksomheder og institutioner med maksimum 8 ansatte skal betale en tredjedel af

husstandslicensen, svarende til € 5,99, mens virksomheder med mellem 9 og 19 ansatte

skal betale den fulde licens på € 17,98. Virksomheder med mellem 20 og 49 ansatte skal

betale € 35,96. Denne progression fortsætter op til lig med eller over 20.000 ansatte,

hvor der skal betales 180 gange husstandslicensen, svarende til € 3.236,40 per måned

(ca. 288.000 kr.).



Virksomheder, der anvender motorkøretøjer i erhvervsøjemed, skal ligeledes betale

rundfunkbeitrag. Dog skal der alene betales en tredjedel bidrag svarende til € 5,99 per

måned. Samtidig er ét motorkøretøj per betalende erhvervssted gratis.



For udlejere af lokaler (hoteller, gæsteværelser mv.) gælder, at første værelse eller bolig

ikke skal betalte Rundfunkbeitrag, men for hvert yderligere skal der betales svarende til

en tredjedel af det månedlige bidrag på € 5,99.

Undtaget fra at betale er modtagere af visse typer af socialhjælp, visse typer af

aldersgrundsikring, visse typer af social- eller arbejdsløshedspenge samt modtagere

af ydelser efter Asylbewerberleistungsgesetz. Modtagere af visse typer af

uddannelsesstøtte kan ligeledes undtages.

Størrelsen af husstandsbidraget fastsættes af Kommission zur Ermittlung des

Finanzbedarfs der Rundfunkanstalten (Kommission til fastsættelse af de finansielle

behov for radio og tv) – også kendt som KEF.

KEF reguleres af Rundfunkfinanzierungsstaatsvertrag (RFinStV), der fastsætter

rammerne for processen omkring fastsættelse af den samlede finansiering og dennes

fordeling.

Kommissionen skal på et fagligt grundlag efterprøve finansieringsbehovet for de

tyske public service-stationer Deutschlandradio, ARD og ZDF på baggrund af deres

indmelding af finansieringsbehov. KEF skal mindst hvert andet år afgive beretning

§4 i Rundfunkbeitragsstaatsvertrag. For en mere komplet liste med forklaring se:

http://www.rundfunkbeitrag.de

Proceduren fremgår af § 3 i RFinStV, mens § 9 indeholder bestemmelser om den procentmæssige fordeling af midlerne.

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 1 0

omkring finansieringsbehovet til delstatsregeringerne. Beretningen skal beskrive

den finansielle tilstand af de offentlige radiofonier og tage stilling til spørgsmålet

om, hvorvidt en ændring er nødvendig, hvilken ændring der er nødvendig, samt på

hvilket tidspunkt ændringen af bidraget vil være nødvendig. Det af KEF fremsatte

forslag skal danne grundlag for delstatsregeringernes og delstatsparlamenternes

beslutning om størrelsen på bidraget.

Udgifterne til administration af KEF finansieres af public service-stationerne

Deutschlandradio finansierer, hvad der svarer til deres andel af midlerne, mens

ARD og ZDF finansierer hver halvdelen af den resterende del.

Størrelsen af husstandsbidraget fastsættes i RFinStV

Anvendelse af provenuet:

Provenuet fra husstandsbidraget fordeles til de forskellige tv- og

radioforetagender efter en konkret vurdering af finansieringsbehovet, jf.

ovenfor.

Den procentmæssige fordeling af provenuet fra afgiften er følgende:



ARD: 72,6 pct.

ZDF: 24,8 pct.

Deutschlandradio: 2,6 pct.



Provenuet af afgiften udgjorde i 2012 € 7.492,5 mio., svarende til ca. 55,8 mia.

kr. Beløbet blev fordelt på følgende måde

Jf. RFinStV, § 6, stk.1.

Se § 8 for beløbsstørrelsen.

Kilde:

http://www.rundfunkbeitrag.de/haeufige_fragen/einnahmen_oeffentlich_rechtlicher_rundfunk/

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 1 1

Fordeling i 2012 af provenuet fra Rundfunkbeitrag

Foretagende

Bayerischer Rundfunk

Hessischer Rundfunk

Mitteldeutscher Rundfunk

Norddeutscher Rundfunk

Radio Bremen

Rundfunk Berlin-Brandenburg

Saarländischer Rundfunk

Südwestrundfunk

Westdeutscher Rundfunk

ARD (samlet set)

ZDF (Zweites Deutsches

Fernsehen)

Deutschlandradio

Total

Totalbeløb i mio. €

906,0

408,1

585,7

968,0

42,1

366,3

67,3

996,5

1.146,2

5.486,3

1.813,8

192,4

7.492,5

Andet:

Indtil 1. januar 2013 opkrævede Tyskland en apparatafhængig

husstandslicens.

Justeringen af modellen blev bl.a. begrundet med:



Teknologineutralitet. Den teknologiske udvikling (konvergensen), der betyder, at det

ikke længere er tidssvarende med en betalingspligt tilknyttet apparater.

Finansieringsstabilitet

Regelforenkling og færre administrationsomkostninger

Øget social retfærdighed.

Der mangler fortsat konkrete erfaringer med modellen, men KEZ forventes at

aflevere rapportering i første halvår af 2014 omkring finansieringen. En

indledende vurdering fra ARD, ZDF og Deutchlandradio offentliggjort den 4.

oktober 2013 i en pressemeddelelse

viser, at den nye afgift giver omkring

samme niveau af indtægter som den tidligere ordning. Det indkrævede beløb

er estimeret til at være omkring 1 pct. højere end i 2012, svarende til omkring

€ 80 mio.

Holland

Kilde:

http://www.presseportal.de/pm/109133/2569413/erste-schaetzung-zu-ertraegen-aus-neuem-rundfunkbeitrag-

entwicklung-bestaetigt-erwartungen

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 1 2

Finansieringsmodel:

Holland overgik i år 2000 fra licensfinansiering til direkte statsfinansiering.

Licensen blev således erstattet af Rijksmediabijdrage, som blev finansieret via

en justering af indkomstskatten.

Det hollandske public service-system kaldes NPO (officielt Nederlandse

Publieke Omroep) og har siden været finansieret af det årlige statstilskud

kombineret med reklamemidler samt andre midler (som medlemsbidrag,

rettigheder mv.).

Systemet består af to public service-broadcastere: NOS (The Netherlands

Broadcasting Fondation) og NTR

. Det hollandske system er baseret på

medlemsbaserede broadcastsammenslutninger, som deler faciliteter. Formålet

har været at tildele enhver gruppe en mulighed for at komme til orde. De

samlede tjenester bliver tilvejebragt af en samling af broadcast-organisationer

under NPO-paraplyen. De vigtigste organisationer inden for det nationale

broadcastsystem er de ni broadcastforeninger og de to midlertidige

sammenslutninger.

Opkrævning:

NPO finansieres over finansloven gennem Ministeriet for Uddannelse, Kultur

og Videnskab. Budgettet for NPO fastsættes årligt.

En af årsagerne til overgangen fra licens til statsfinansiering var ønsket om at

begrænse administrationsudgifterne til indkrævning af licensen.

Licensopkrævningskontoret (Dienst omroepbijdragen) blev lukket i forbindelse

med overgangen, hvilket medførte en besparelse på omkring € 27 mio. (ca. 200

mio. kr.).

Anvendelse af provenuet:

De samlede indtægter i det hollandske offentlige broadcastsystem udgjorde €

857,2 mio. (ca. 6,4 mia. kr.) i 2010. Heraf udgjorde 10 pct. kommercielle

indtægter, svarende til € 85,9 mio. (ca. 640 mio. kr.), mens de resterende 90

pct. udgjorde statsfinansieringen med € 771,3 mio. (ca.5.760 mio. kr.)

Ster, som er ansvarlig for annonceringen på public service-kanalerne,

overfører 1/16 af indtægten til den Nederlandske kultur medie fond

(Stimleringsfonds Nederlandse Culturele Omroepproducties).

Andet:

NTR er en i 2010 gennemført fusion af NPS, Teleac og RVU.

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 1 3

Den hollandske finansieringsmodel har været udsat for en række besparelser

som led i reduktionen af de offentlige udgifter i Nederlandene.

Den tidligere regering besluttede således at reformere det offentlige

broadcastsystem med henblik på at forenkle og effektivisere og dermed

reducere udgiftsniveauet ved offentlig broadcast. Det betyder bl.a., at en

række af de eksisterende broadcastere vil være nødt til at fusionere. Der blev i

den forbindelse truffet beslutning om at reducere mediebudgettet med € 200

mio. (ca. 1,5 mia. kr.), hvoraf € 125 mio. (ca. 0,9 mia. kr.) skal bæres af det

offentlige broadcastsystem. Hensigten er, at det offentlige broadcastsystem

kun skal bestå af 8 broadcastere i stedet for de 21, der eksisterer for

nærværende.

Den nuværende regering har besluttet at reducere

mediebudgettet med yderligere € 50 mio.

Det er uklart, hvad effekten af den ønskede effektivisering af broadcast-

systemet vil være.

Portugal

Finansieringsmodel:

Den Portugisiske public service-virksomhed RTP (officielt Rádio e Televisão de

Portugal) finansieres af både stats- og reklamemidler. Statsmidlerne er opdelt

i direkte statsfinansiering via finansloven kombineret med

taxa de

contribuição audiovisual,

som er en form for broadcastafgift, der opkræves

over elektricitetsregningen som en månedlig husstandsafgift.

Opkrævning:

Den direkte statsfinansiering fastsættes for en fireårig periode mellem

regeringen og RTP. Beløbet udbetales af Direcção Geral do Tesouro, som

svarer til Finansministeriet.

Den audiovisuelle afgift opkræves af elselskaberne og indgår i den enkelte

husholdnings elregning. Afgiften er en flatrate apparatuafhængig

husstandsafgift. Husstande, der bruger mindre end 400 kW årligt, er fritaget

fra at betale afgift.

Afgiften er på

€ 2,39 (inkl. 5 pct. moms) per måned,

svarende til omkring 18

kr. per måned. Den årlige afgift er således

€

28,68, svarende til 204 kr.

Elselskaberne kan fratrække et beløb svarende til omkring 3,6 pct. af den

indsamlede afgift, inden beløbet betales til RTP.

http://www.government.nl/issues/media-and-broadcasting/broadcasters

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 1 4

Anvendelse af provenuet:

De samlede midler anvendes til finansiering af RTP. RTP’s samlede indtægter

udgjorde i 2011 i alt € 317,0 mio. (ca. 2,4 mia. kr.), hvoraf de offentlige midler

udgjorde € 240,1 mio. (ca. 1,8 mia. kr.), de kommercielle € 60,2 mio. (ca. 450

mio. kr.) og andre indtægter € 16,7 mio. (ca. 125 mio. kr.).

Af de offentlige midler var € 89,0 mio. (ca. 660 mio. kr.) allokeret over

finansloven og de € 151,1 mio. (ca. 1,1 mia. kr.) fra den opkrævede

audiovisuelle afgift over elektricitetsregningen.

Andet:

Den fremtidige finansiering af RTP er under overvejelse, og en delvis

privatisering er indgået i overvejelserne. I den sammenhæng har det været

overvejet at reducere den direkte statsfinansiering.

RTP er indgået som en del af overvejelserne omkring, hvor der kunne opnås

besparelser ved delvis privatisering af en tv- og radiokanal. I det seneste

review fra juni 2013

er dette punkt udskudt, og dets igangsætning vil

afhænge af RTP’s restrukturering og markedsforholdene. I den forbindelse har

det været overvejet, at RTP fremadrettet ikke længere skal modtage direkte

statslige midler fra finansloven, men bevarer finansiering via afgiften over

elektricitetsregningen

Frankrig

Finansieringsmodel:

Den franske public service-virksomhed France Télévisions finansieres for

indeværende via licens, direkte statslige midler, reklame, sponsorater og

andre indtægter.

Opkrævning:

Licensen (contribution

à l’audiovisuel public)

opkræves over boligskatten og

opkræves for tv-apparater og lignende apparater, som kan gengive og modtage

billedprogrammer. Der betales ét bidrag pr. husstand. Bidraget er uafhængigt

af, om husstanden besidder ét eller flere apparater. Helt eller delvist undtaget

fra bidraget er personer uden skattepligtig indkomst (revenu fiscal de

référence = 0), handicappede og personer over 74 år under forudsætning af, at

visse kriterier er opfyldt.

http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/occasional_paper/2013/pdf/ocp153_en.pdf

http://www3.ebu.ch/cms/en/sites/ebu/contents/news/2013/01/le-plan-dausterite-de-rtp-ne-doi.html

B I L A G

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T

H E N H O L D T I L M E D I E AF T A L E 2 0 1 2 - 2 0 1 4

S I D E

1 1 5

Bidraget til public service-medierne er i 2013 pr. husstand € 131 (ca. 975 kr.).

Hvis husstanden ikke har et bidragspligtigt apparat, skal der hvert år i en

form for selvangivelse gøres særligt opmærksom på dette. Hvis man ikke

foretager sig noget aktivt, opkræves bidraget automatisk.

Frankrig introducerede i 2009 et forbud mod reklame på France Télévisions i

tidsrummet fra 20:00 til 06:00. I den sammenhæng blev der indført en årlig

statslig kompensation for tabet af reklameindtægter. Reklamering i dagtimer

stod ligeledes over for at ophøre 2011, men blev udsat i en toårig periode. I

forbindelse med en justering af lovgivningen blev der introduceret et forbud

mod reklame i France Télévisions med virkning fra 2016.

Anvendelse af provenuet:

De samlede midler til finansiering af den offentlige mediesektor i Frankrig

udgjorde i 2011 i alt € 4.591,2 mio., hvoraf de offentlige midler udgjorde €

3.697,9 mio. og de kommercielle indtægter € 754,2 mio. og andre indtægter €

139,1 mio.

Af de offentlige midler var € 2.931 mio. licensfinansiering og de € 708,3 mio.

allokeret over finansloven.

B I L A G