Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 85
Offentligt
1722331_0001.png
Kommenteret høringsnotat
13. januar 2017
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om biblioteksafgift
Kulturministeriet sendte den 8. december 2016 forslag til lov om ændring af lov om
biblioteksafgift i høring. Høringsfristen var tirsdag den 10. januar 2017. Til og med
10. januar 2017 har Kulturministeriet modtaget i alt 14 høringssvar, se vedlagte
oversigt over organisationer mv., der har afgivet høringssvar (bilag 1).
I 2015 offentliggjorde Udvalget om Biblioteksafgift for Bøger og Musik en rapport,
hvori det blev anbefalet at øremærke en del af biblioteksafgiftspuljen til
bibliotekernes anvendelse af e-bøger og netlydbøger. Kulturministeren har efter
drøftelse med kulturordførerne valgt at gennemføre denne anbefaling i
lovforslaget.
I forslaget foreslås det videre, at biblioteksafgiftens undergrænse sænkes fra 2.130
kr. til 1.250 kr. samt – som noget nyt – at beløb, som ikke kommer til udbetaling
som følge af undergrænsen, fremover vil blive fordelt til de forfattere mv., som
ellers ville have fået højest 5.000 kr. i afgift.
I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar, idet
synspunkter, der ikke angår lovforslaget, dog ikke er medtaget.
Generelt om indførelse af biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger
Biblioteksparaplyen tilslutter sig forslagets anbefaling om en introduktion af en
digital komponent i afgiften.
Dansk Forfatterforening bakker op om indførelse af en digital biblioteksafgift, der
efter foreningens opfattelse vil bidrage til ligestilling af forfatter, oversættere og
illustratorer af e-bøger med forfatter, oversættere og illustratorer af trykte bøger.
Der udtrykkes også tilfredshed over, at hovedindholdet af den nuværende lov
foreslået bevaret i uændret form.
Danske Dramatikere bakker om op om en indførelse af afgift for e-bøger og e-
lydbøger.
Danske skønlitterære Forfattere er overordnet tilfredse med det foreliggende
lovforslag og bakker op omkring, at tilrådighedsstillelsen af e-bøger bliver omfattet
af biblioteksafgiften.
Danske Tegneserieskabere udtrykker tilfredshed med, at man med lovforslaget
søger at tilstræbe, at indfasningen af den nye ordning ikke medfører store og
uforudsigelige forskydninger i biblioteksafgiften.
Dok. nr. 16/02194-71
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1722331_0002.png
Side 2
Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening bakker op om indlemmelsen af
digitale udgivelser i biblioteksafgiften.
Om størrelsen på den digitale pulje og evaluering
Biblioteksparaplyen anfører, at forslaget er et skridt i den rigtige retning, idet man
dog gerne havde set en mere ambitiøs model i forhold til fordelingsnøglen.
Foreningerne bemærker, at forslagets procentfordeling og den flerårige indfasning
kan medføre en udvikling, hvor forfattere ikke ønsker at stille digitale udgivelser
til rådighed for bibliotekerne, og at forslaget kan virke som en stopklods for det
incitament, forfatterne kan have i at få digitaliseret deres bagkatalog.
Copydan Billeder vil gerne på vegne af de 13 institutioner, som man
repræsenterer, tilbyde deltagelse i en følgegruppe, der i dialog med
Kulturministeriet skal evaluere loven inden indfasningsperiodens afslutning.
Dansk Forfatterforening bakker op om forslaget om en fireårig indfasning af den
digitale biblioteksafgift, men er bekymrede over forslagets § 1, stk. 5, hvor det
fremgår, at størrelsen på det beløb, der øremærkes til e-bøger og netlydbøger, fra
2022 fastsættes på grundlag af forholdet mellem det fysiske og det digitale udlån.
Foreninger anbefaler i stedet - som det også foreslås i Udvalget om Biblioteksafgift
for Bøger og Musiks rapport – at fastsætte størrelsen på den digitale pulje på
baggrund af en evaluering, der foretages inden udløbet af den fireårige periode i
samarbejde med forfatterforeningerne og Danmarks Biblioteksforening.
Danske skønlitterære Forfattere bakker op om den foreslåede fireårige
indfasningsperiode, men er betydeligt mere skeptiske over for forslaget om at lade
2022-opgørelser over udlån af hhv. fysiske bøger og e-bøger (§ 1, stk. 5) danne
grundlag for den efterfølgende beregning. Foreningen foreslår i stedet, at en
følgegruppe bestående af de to forfatterforeninger og en biblioteksrepræsentant bør
stå for den fremtidige fordelingsmodel.
Danske Tegneserieskabere bifalder, at digitale udgivelser indlemmes over en
fireårig periode, og at konsekvenserne evalueres undervejs.
Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening støtter ordningens fireårige
indfasningsperiode med det forbehold, at man inden den fireårige periode er
udløbet, foretager en evaluering af ordningens indflydelse på udbetalingen af
biblioteksafgift mellem de forskellige genrer.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet kan konstatere, at der under høringen på den ene side er
fremsat et ønske om, at der øremærkes et større beløb til biblioteksafgift, mens der
på den anden side er en række foreninger, som støtter den fireårige
indfasningsperiode. Herudover udtrykkes der fra forfatterforeningerne en skepsis
over den dynamiske model til udregning af den digitale pulje, der foreslås indført
fra 2022.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1722331_0003.png
Side 3
Kulturministeriet finder, at det er vigtigt, at biblioteksafgiften fortsat vil udgøre en
forudsigelig indkomst for forfatterne. Samtidig er det vigtigt, at biblioteksafgiften
så vidt muligt afspejler den virkelighed, som bibliotekerne og biblioteksbrugerne
befinder sig i. Den foreslåede model – med en fireårig indfasningsperiode og en
dynamisk model herefter – er en måde at balancere disse hensyn på.
Kulturministeriet har dog noteret sig, at der under høringen er ønsket en
tydeligere præcisering af, at ordningen fremover skal basere sig på en evaluering.
Det præciseres derfor i bemærkningerne til loven, at der vil blive foretaget en
evaluering af de nye regler i god tid inden udløbet af den fireårige
indfasningsperiode. Det præciseres også, at der i den forbindelse vil blive set på,
om reglerne for opgørelse af størrelsen den digitale pulje skal modificeres. Endelig
fastslås det, at der i forbindelse med evalueringen vil blive indhentet bidrag fra de
relevante interessenter på området.
Om pointsystem og beregning af biblioteksafgift
Dansk Forfatterforening advarer mod, at biblioteksafgiften alene baseres på
udlånstal, bl.a. fordi udlånet hovedsageligt kommer til at vedrøre populære
(primært tekstbaserede) genrer, hvilket efter foreningens vurdering vil føre til en
ubalance i biblioteksafgiften, der ikke er i overensstemmelse med ordningens
status som kunststøtte til fordel for dansk sprog og kultur. Det bemærkes også, at
bøger, der udgør en vigtig del af bibliotekernes litteraturtilbud, ikke nødvendigvis
har høje udlånstal, og at forfattere, oversættere og illustratorer bag disse bøger bør
tilgodeses med en rimelig andel af biblioteksafgiften.
Danske Dramatikere bemærker, at dramatik i e-bogsform bør have sin egen
pointværdi, som ligger mellem lyrik og skønlitterær prosa.
Danske skønlitterære Forfattere mener, at nedsættelsen af bundgrænsen bør
suppleres med en længe tiltrængt justering af den nuværende pointfordeling, bl.a.
som følge af folkebibliotekernes ændrede indkøbs- og kassationspolitik, der har ført
til et fald i biblioteksafgift til den smallere kvalitetsskønlitteratur. Foreningen
foreslår konkret, at pointsatsen for lyrik og skønlitteratur for voksne opjusteres.
Danske Tegneserieskabere og Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening finder,
at biblioteksafgiften for illustrerede bøger, tegneserier og billedbøger vil blive
reduceret som følge af de nye regler, bl.a. fordi disse typer af bøger stort set ikke
bliver udgivet som e-bøger. Det foreslås derfor at hæve pointværdien for disse
bøger både for den digitale og analoge pointfordeling. Foreningerne finder også, at
alle illustrerede bøger, tegneserier og billedbøger bør tillægges 20 sider ved
optællingen på samme måde, som det foreslås af Biblioteksafgiftsudvalget for så
vidt angår tekstbøger, alternativt at alle typer bøger tillægges 20 sider. Endelig
vurderes det, at udvalgets anbefalinger om at tillægge illustrerede bøger 10 % ift.
opgørelse af antal anslag ikke er rimelig, og at henholdsvis tekst og illustrationer
optælles hver for sig.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1722331_0004.png
Side 4
Danmarks BiblioteksCenter (DBC) bemærker, at Nationalbibliografien som
hovedregel ikke anfører sidetal på e-bøger, hvorfor den nationalbibliografiske
registrering ikke vil kunne danne afsæt for en bestemmelse af e-bogens omfang.
Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) bemærker, at den i
lovforslaget fremlagte model for beregning af e-bøger, der omfatter e-bøgernes
udlån til erstatning af bestandsprincippet fra beregningen af fysiske bøger
medfører en forskel i beregningsgrundlaget for e-bøger og fysiske bøger, som efter
UBVA’s opfattelse er uhensigtsmæssig og unødvendig. UBVA foreslår derfor, at en
tillempet bestandsopgørelse af elektroniske værker foretages ved, at man opgør
antal højeste samtidige udlån et individuelt bibliotek har haft i et givent
opgørelsessår. Herudover vurderer UBVA generelt, at tiden måske er løbet fra en
fortsat anvendelse af bestandsprincippet, idet det nationale lånesamarbejde
mellem biblioteker gør det muligt for lokale biblioteker at betjene deres lånere
uden nødvendigvis selv at have bøgerne stående. UBVA medgiver herefter, at
inddragelse af antal udlån i beregning af biblioteksafgift derfor i højere og mere
direkte grad end bestandstal afspejler den enkelte ophavsmands bidrag til og
betydning for dansk kultur og sprog, og mener således også, at antal udlån er et
grundlæggende relevant beregningsparameter, også hvad angår biblioteksafgift for
fysiske værker.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet kan konstatere, at der under høringen er blevet fastsat ønske om
at ændre det pointsystem, der ligger til grund for den konkrete fordeling af
biblioteksafgift. Kulturministeriet bemærker hertil indledningsvis, at lovforslaget
ikke indeholder en fastsættelse af den enkelte pointfordeling, men at der lægges op
til, at denne fordeling – som hidtil – sker i bekendtgørelsesform. Kulturministeriet
har dog noteret sig de indkomne høringssvar, der vil indgå i den samlede vurdering
i forbindelse med, at der skal udarbejdes ny bekendtgørelse, såfremt at lovforslaget
vedtages i Folketinget. Denne bekendtgørelse vil blive sendt i høring, inden den vil
blive sat i kraft.
Kulturministeriet bemærker endvidere, at de nye regler vil betyde, at
biblioteksafgiften fordeles på baggrund af helt nye principper, og at det derfor ikke
er muligt på nuværende tidspunkt præcist at forudsige præcist, hvordan den
digitale biblioteksafgift vil fordele sig. Den fireårige indfasningsperiode vil give
erfaringer med den nye model, og vil give et bedre statistisk grundlag, der kan
anvendes i forbindelse med eventuelle tilpasninger af ordningen. I ovennævnte
evaluering vil også blive foretaget en analyse af, hvordan indførelsen af den digitalt
øremærkede biblioteksafgift påvirker fordelingen af afgiften mellem de forskellige
genrer, som det bl.a. ønskes af Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening. Der
vil i den forbindelse blive set på den beregningsmodel, som lægger til grund for
biblioteksafgiften for e-bøger og netlydbøger, herunder ved at inddrage
synspunkterne fra de relevante interessenter.
For så vidt angår DBCs høringssvar bemærkes, at Kulturministeriet er
opmærksomt på problematikken, og at lovforslaget tager højde herfor ved at
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1722331_0005.png
Side 5
indeholde et forslag om omregning af sidetal til antal tegn for e-bøgernes
vedkommende.
For så vidt angår UBVAs høringssvar bemærkes det, at bestandsprincippet efter
Kulturministeriets opfattelse fortsat er den mest retvisende måde at opgøre
bøgernes udbredelse på. Af samme grund er der en komponent i
beregningsmodellen
for
biblioteksafgift
for
e-bøger,
som
simulerer
bestandsprincippet for e-bøgerne, idet man her giver point for antal kommuner,
hvor bogen er til rådighed (tilrådighedsstillelse), antal kommuner, hvor bogen har
været udlånt (udbredelse) og antallet af udlån (anvendelse).
Om bibliotekernes indberetning til beregning af biblioteksafgift
Helge Scheuer Nielsen bemærker, at værker, der befinder sig på fag- og
forskningsbiblioteker, bør medtages i beregningen af biblioteksafgiften, idet
folkebibliotekernes indkøb af såkaldt ”smal” litteratur er af begrænset omfang.
UBVA mener, at de danske fag- og forskningsbiblioteker bør indgå i
indberetningen til biblioteksafgiften, idet det efter udvalgets opfattelse vil bidrage
til en mere korrekt og udtømmende opgørelse af danske forfattere bidrag til dansk
sprog og kultur.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet bemærker, at fag- og forskningsbibliotekernes i dag ikke
indberetter deres bogstand til beregning af biblioteksafgiften, idet de ikke er
omfattet af loven. Det er uklart, hvorvidt det i dag ville være teknisk muligt at
inkludere indberetninger fra fag- og forskningsbibliotekerne til beregning af
biblioteksafgiften. Spørgsmålet om, hvilke biblioteker, der bør indgå i
biblioteksafgiften, er ikke en del af det aktuelle lovforslag, men kan eventuelt
indgå i forbindelse med en fremtidig lovændring.
Om nedsættelse af biblioteksafgiftens undergrænse
Dansk Forfatterforening støtter nedsættelsen af undergrænsen som beskrevet i
lovforslaget.
Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening
undergrænsen som beskrevet i lovforslaget.
støtter
nedsættelsen
af
Biblioteksparaplyen tilslutter sig forslaget om en nedsættelse af undergrænsen.
Danske Dramatikere bakker op om den foreslåede nedsættelse af undergrænsen.
De skønlitterære Forfattere finder undergrænsejusteringen acceptabel, men ønsker
samtidig en ændring af biblioteksafgiftens pointfordeling.
UBVA mener, at alle beløb – uden omfordeling – ned til en administrativ
bagatelgrænse bør udbetales.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1722331_0006.png
Side 6
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet konstaterer, at der i størstedelen af høringssvarene bakker op
om den foreslåede nedsættelse af biblioteksafgiftens undergrænse.
Som nævnt i bemærkningerne til loven bør fastsættelsen af størrelsen på
undergrænsen ske under hensynstagen til, at biblioteksafgiftsordningen har til
formål at støtte dansk sprog og kultur, og at ordningen derfor bør tilgodese dem,
for hvem forfattervirksomheden er det primære og ikke dem, der skriver nogle få
bøger, fx som følge af deres profession eller fritidsinteresse. Kulturministeriet er
derfor ikke enigt med UBVAs forslag.
Andre høringssvar
Datatilsynet, Danske Medier og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen
bemærkninger til lovforslaget.
Det Kongelige Bibliotek støtter forslaget og ingen yderligere bemærkninger.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1722331_0007.png
Side 7
Bilag 1
Oversigt over organisationer mv., der har afgivet høringssvar
pr. 10. januar 2017 vedr. udkast til lov om ændring af lov om biblioteksafgift
Organisation
1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
2. Helge Scheuer Nielsen
3. DBC
4. Datatilsynet
5. Danske Medier
6. Det Kongelige Bibliotek
7. AC/UBVA
(Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde)
8. Biblioteksparaplyen
(Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Danmarks
Forskningsbiblioteksforening, HK Kommunal,
Biblioteksudvalget; HK/STAT, TR-kollegiet for De Statslige Biblioteker og Arkiver,
Kommunernes Skolebiblioteksforening)
9. Illustratorerne i Dansk Forfatterforening
10. Dansk Forfatterforening
11. Danske Tegneserieskabere
12. Danske Dramatikere
13. Copydan Billeder
14. Danske Skønlitterære Forfattere