KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 85
Offentligt

Lovforslag nr.

L 134

Folketinget 2016-17

Fremsat den 10. februar 2017 af kulturministeren (Mette Bock)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om biblioteksafgift

(Indførelse af biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger og ændring af biblioteksafgiftens undergrænse m.v.)

§ 1.

I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af

17. december 2002, foretages følgende ændringer:

§ 1

ændres ”bøger” til: "trykte bøger, e-bøger samt fysi-

ske lydbøger og netlydbøger".

§ 1

indsættes som

stk. 2-6:

»Stk. 2.

I 2018 øremærkes 4 procent af bevillingen til bib-

lioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.

Stk. 3.

I 2019 og 2020 øremærkes 6 procent af bevillingen

til biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.

Stk. 4.

I 2021 øremærkes 8 procent af bevillingen til bibli-

oteksafgift til e-bøger og netlydbøger.

Stk. 5.

Fra 2022 opgøres størrelsen på det beløb, som øre-

mærkes til e-bøger og netlydbøger, på baggrund af forholdet

mellem udlånet af trykte bøger og fysiske lydbøger og udlå-

net af e-bøger og netlydbøger.

Stk. 6.

Kulturministeren kan fastsætte regler om opgørel-

sen af størrelsen på det beløb, som øremærkes til e-bøger og

netlydbøger fra 2022, jf. stk. 5. Ministeren kan i den forbin-

delse beslutte, at visse udlån ikke medtages i opgørelsen.«

§ 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 5,

ændres ”bøger” til: "trykte bø-

ger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger".

§ 2, stk. 1, nr. 3,

ændres ”bøger” til: "trykte bøger, e-

bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger".

§ 2, stk. 1, nr. 4

ændres ”Biblioteksstyrelsen” til:

"Slots- og Kulturstyrelsen".

§ 2, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Berettigede efter stk. 1, nr. 2, modtager kun en

tredjedel afgift. Berettigede efter stk. 1, nr. 5, modtager kun

to tredjedele afgift.«

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter ”§§ 2 og 3”: "for trykte

bøger".

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for fysiske lydbø-

ger, dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæste

minutter i stedet for sidetal.«

§ 4, stk. 2-5,

ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 2 og 3.

10.

§ 4, stk. 6,

der bliver

stk. 2,

ændres ”folkeskolens bibli-

oteker” til: "folkeskolens pædagogiske læringscentre", og

”og 2” udgår.

11.

I §

4, stk. 7,

der bliver til

stk. 3,

ændres ”bøger og visse

bidrag til sådanne bøger” til: "trykte bøger og fysiske lydbø-

ger og visse bidrag til disse".

12.

Efter

§ 4

indsættes:

»§ 4 a.

Afgiften for e-bøger til de berettigede efter §§ 2

og 3 fordeles på grundlag af sidetal pr. titel samt omfanget

af tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse af den på-

gældende titel på bibliotekerne. 1. pkt. finder tilsvarende an-

vendelse for netlydbøger, dog således at fordelingen sker på

grundlag af indlæste minutter i stedet for sidetal.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om

ydelse af afgift efter stk. 1. Der kan herunder fastsættes reg-

ler om, at særlige kategorier af de e-bøger og netlydbøger og

visse bidrag til sådanne bøger, der er nævnt i § 2, ikke skal

medføre afgift.

§ 4 b.

Biblioteksafgift under 1.250 kr. udbetales ikke.

Stk. 2.

Beløb, der ikke kommer til udbetaling, jf. stk. 1,

fordeles til andre berettigede, der inden genberegning højst

er berettiget til 5.000 kr. Den samlede udbetaling efter gen-

beregningen til disse berettigede må dog ikke overstige

5.000 kr.

AK001227

Kulturmin., j.nr. 16/02194

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Stk. 3.

Udbetaling af biblioteksafgift efter §§ 2 og 3 til en

berettiget person foretages på følgende måde:

1) Beløb indtil 464.975 kr. udbetales uden reduktion.

2) Af beløb over 464.975 kr. og indtil 619.968 kr. udbe-

tales halvdelen.

3) Af beløb over 619.968 kr. udbetales en tredjedel.

Stk. 4.

Beløbsgrænserne i stk. 1-3 reguleres årligt med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-

cent.«

13.

§ 5, stk. 1,

ændres ”folkeskolens biblioteker og Dan-

marks Blindebibliotek,” til: "folkebibliotekernes digitale ud-

lånstjenester, folkeskolens pædagogiske læringscentre og

Nota".

14.

§ 5, stk. 2,

indsættes efter ”indberetning”: "for trykte

bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger".

15.

§ 6, stk. 1,

ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: "Slots- og

Kulturstyrelsen".

16.

§ 6, stk. 2,

ændres ”den 15. oktober i det pågældende

år” til: "8 uger efter afgiftens fordeling".

17.

§ 7

ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: "Slots- og Kultur-

styrelsen".

18.

§ 8, stk. 1,

ændres ”lydbånd” til: "fysiske lydbøger,

netlydbøger".

19.

§ 8

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at en

del af rådighedsbeløbet, jf. stk. 1, skal øremærkes til indlæ-

sere af netlydbøger og fastsætte nærmere regler for fordelin-

gen af beløbet.«

20.

§ 9, stk. 1,

ændres ”diasserier, grafik, fotografier og

plakater” til: "grafik og fotografier".

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§ 3.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Baggrunden for lovforslaget samt lovforslagets hoved-

punkter

2.1. Indførelse af en biblioteksafgift for e-bøger og

netlydbøger

2.2. Nedsættelse af undergrænse

2.3. Andre ændringer

3. Lovforslagets indhold

3.1. Biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger

3.1.1. Øremærkede midler til e-bøger og netlydbø-

ger

3.1.2. Principperne bag beregningsmodellen for e-

bøger og netlydbøger

3.1.3. Indberetninger i forhold til e-bøger og net-

lydbøger

3.1.4. Udbetalingsgrænser & andre regler om be-

grænsning af biblioteksafgift

3.1.5. Pulje til indlæsere af netlydbøger

3.2. Nedsættelse af biblioteksafgiftens undergrænse

3.3. Andre ændringer

3.3.1. Ændring af institutionsnavne

3.3.2. Ændring af klagefrist over fordeling af bib-

lioteksafgift

3.3.3. Begrænsning af rådighedsbeløb for billed-

kunst

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for bor-

gere

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

For det andet har forslaget til formål at nedsætte biblioteks-

afgiftens undergrænse fra 2.173 kr. til 1.250 kr. Samtidig

foreslås det, at beløb, der ikke kommer til udbetaling som

følge af undergrænsen, i stedet fordeles til de berettigede,

som ellers ville have fået udbetalt højest 5.000 kr. i biblio-

teksafgift.

Derudover indeholder forslaget en række ændringer af ad-

ministrativ karakter.

2. Baggrunden for lovforslaget samt lovforslagets hoved-

punkter

2.1. Indførelse af en biblioteksafgift for e-bøger og net-

lydbøger

I henhold til lov om biblioteksafgift (lovbekendtgørelse nr.

1175 af 17. december 2002), herefter ”biblioteksafgiftslo-

ven”, har forfattere, oversættere og illustratorer m.v., der har

bidraget til dansk litteratur, mulighed for at få biblioteksaf-

gift for de fysiske bøger og lydbøger, der er til rådighed på

danske biblioteker. Ordningen bygger bl.a. på et bestands-

princip, der betyder, at antallet af bøger og lydbøger på bib-

liotekerne har betydning for størrelsen på biblioteksafgiften.

I øjeblikket er der én fælles udlånstjeneste til udlån af e-bø-

ger på folkebibliotekerne (eReolen), hvor der i en periode

tidligere var to tjenester. Det betyder, at alle e-bogstitler fra

de forlag, der har indgået aftale med udlånstjenesten, i dag

principielt er tilgængelige i alle landets kommuner. Dog er

det i sidste ende den enkelte kommunes budget og interne

regler, der afgør, hvor mange e-bøger kommunen kan udlå-

ne årligt. Bibliotekernes digitale musikudlånstjeneste, Bib-

zoom, ophørte ved udgangen af 2015, og der er ikke kom-

met en ny tjeneste siden. Dermed er der i øjeblikket ikke di-

gitale udlån af musik fra folkebibliotekerne. Derudover dis-

tribuerer Nota (tidligere Danmarks Blindebibliotek) e-bøger

og netlydbøger til en række brugere med bl.a. syns- og læse-

handicap.

Med henblik på at komme med forslag til hvordan biblio-

teksafgiftsordningen kunne justeres, så e-bøger og netlydbø-

ger fremadrettet blev tilgodeset, blev et ”Udvalg om Biblio-

teksafgift for Bøger og Musik” nedsat af den daværende

kulturminister i oktober 2012. Udvalget bestod af repræsen-

tanter fra Kulturstyrelsen (i dag en del af Slots- og Kultur-

styrelsen), Danske skønlitterære Forfattere, Dansk Forfatter-

forening, Danmarks Biblioteksforening, Danske Populær

Autorer, Dansk Artist Forbund, Kulturministeriets departe-

ment samt en repræsentant med forskningsmæssig bag-

grund. Udvalget afleverede i april 2015 sin rapport til kul-

turministeren. Rapporten rummede en række konkrete anbe-

falinger til, hvordan e-bøger og netlydbøger kunne indarbej-

des i biblioteksafgiften. I rapporten foreslår udvalget, at der

1. Indledning

Biblioteksafgiften gives i dag kun til forfattere m.fl., hvis

trykte bøger og fysiske lydbøger er til rådighed på bibliote-

kerne. I 2012 nedsatte den daværende kulturminister et ud-

valg, betegnet ”Udvalg om Biblioteksafgift for Bøger og

Musik” (herefter ”udvalget”), der bl.a. skulle vurdere, om

det fremover skulle være muligt at få biblioteksafgift, når e-

bøger og netlydbøger anvendes på bibliotekerne. Udvalget

offentliggjorde i april 2015 rapporten: ”Anbefalinger vedr.

digitalt materiale (bøger og musik) i biblioteksafgiften”,

hvori det foreslås, at der indføres en biblioteksafgift for e-

bøger og netlydbøger.

Dette lovforslag har for det første til formål at gennemføre

udvalgets anbefaling om at indføre en biblioteksafgift for e-

bøger og netlydbøger.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

afsættes en andel af den samlede biblioteksafgift til e-bøger

og netlydbøger. Udvalget foreslår endvidere, at biblioteksaf-

giften for e-bøger og nedlydbøger så vidt muligt beregnes

efter de samme principper, som gælder for den fysiske ord-

ning. Udvalget kommer desuden med en konkret anbefaling

til en beregningsmodel. Udvalget anbefaler endeligt, at ord-

ningen evalueres af Slots- og Kulturstyrelsen senest et halvt

år inden udgangen af den fireårige indfasningsperiode i dia-

log med en følgegruppe bestående af repræsentanter fra bl.a.

Dansk Forfatterforening, Danske skønlitterære Forfattere og

Danmarks Biblioteksforening. Endelig anbefaler udvalget,

at Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af tilgængelig stati-

stik og bidrag fra ovennævnte følgegruppe vurderer ordnin-

gen ét år efter dens ikrafttrædelse og herefter årligt.

Dette lovforslag har til formål at modernisere den gældende

biblioteksafgiftsordning ved at gøre det muligt for forfattere

m.fl. at modtage biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger.

Dette foreslås gjort ved at revidere biblioteksafgiftsloven så-

ledes, at den tager højde for bibliotekernes anvendelse af di-

gitalt materiale. Forslaget bygger hovedsageligt på oven-

nævnte rapport fra Udvalget om Biblioteksafgift for Bøger

og Musik.

Konkret foreslås det, at en del af biblioteksafgiften fremover

øremærkes til e-bøger og netlydbøger i form af en digital

pulje. Størrelsen på den digitale pulje er baseret på anbefa-

lingen fra udvalgets flertal, således at der fra den samlede

biblioteksafgiftspulje øremærkes 4 % i 2018, 6 % i 2019 og

2020 og 8 % i 2021. Fra 2022 overgår ordningen til en dy-

namisk model, hvor størrelsen på den digitale pulje afhæn-

ger af forholdet mellem det fysiske og det digitale udlån.

Det foreslås endvidere, at fordelingen af biblioteksafgift fra

den digitale pulje sker på grundlag af de samme principper

som den fysiske ordning, dvs. baseret på et pointsystem.

Dette dog med visse modifikationer bl.a. fordi den fysiske

ordnings fokus på bestandstal ikke uden videre kan overfø-

res til den digitale ordning. For så vidt angår rammerne for

fordelingen af point foreslås det, at de overordnede rammer

fastsættes i loven, men at den konkrete udmøntning sker i

bekendtgørelsesform. Det foreslås videre, at beregningen

sker på baggrund af indberetninger fra folkebibliotekerne,

folkeskolens pædagogiske læringscentre og Nota samt - som

noget nyt - folkebibliotekernes digitale udlånstjenester.

I forslaget lægges der ligeledes op til, at biblioteksafgiftens

regler om under- og overgrænse anvendes som fælles græn-

ser for både den fysiske og digitale pulje, og at reglerne om

mindre afgift til visse berettigede, herunder efterlevende,

skal finde anvendelse for så vidt angår begge puljer.

Der lægges også op til, at kulturministeren kan oprette en

særlig pulje for indlæsere af netlydbøger.

Kulturministeriet vil foretage en evaluering af de nye regler

inden udløbet af den fireårige indfasningsperiode.

Der henvises til afsnit 3.1. for nærmere beskrivelse af forsla-

gene og Kulturministeriets overvejelser i forbindelse her-

med.

2.2. Nedsættelse af undergrænse

Biblioteksafgiftens undergrænse har levet en omskiftelig til-

værelse. Ved lov nr. 354 af 6. juni 1991 om biblioteksafgift

blev der indført en satsreguleret undergrænse på 1.200 kr.,

der blev erstattet ved lovændringen i 1996 (lov nr. 1206 af

27. december 1996) af en administrativ bagatelgrænse på 25

kr. I 2002 blev igen indført en lovbestemt undergrænse, så-

ledes at beløb på 5.000 kr. ikke blev udbetalt. Denne grænse

var fastsat ved tekstanmærkning på finansloven. Ved lovæn-

dringen i 2002 (lov nr. 1053 af 17. december 2002) blev den

nuværende undergrænse på 1.535 kr. indsat i biblioteksaf-

giftslovens § 4, stk. 3. Undergrænsen, der er satsreguleret,

jf. § 4, stk. 5, beløber sig i 2017 til 2.173 kr.

Genindsættelsen af undergrænsen i 2002-loven medførte, at

der året efter skete udbetaling til ca. 44 % af de tilmeldte til

biblioteksafgiften. Siden ændringen er en stigende del af de

tilmeldte imidlertid faldet under undergrænsen, hvorfor der i

2016 kun udbetaltes biblioteksafgift til ca. 33 % af de til-

meldte, hvilket bl.a. skyldes, at mange nytilmeldte falder

under grænsen.

Der henvises til afsnit 3.2. for en nærmere beskrivelse af

forslagene og Kulturministeriets overvejelser i forbindelse

hermed.

2.3. Andre ændringer

Den seneste ændring af biblioteksafgiftsloven skete i 2002.

Siden denne ændring har den samfundsmæssige udvikling

betydet, at biblioteksafgiftsloven på en række mindre områ-

der ikke er tidssvarende, bl.a. fordi en række institutioner

har skiftet navn, og fordi der er sket ændringer i administra-

tionen af biblioteksafgiftsordningen.

I forslaget lægges der op til, at der foretages en række min-

dre ændringer i biblioteksafgiftsloven.

For det første foretages en række redaktionelle og sproglige

præciseringer, bl.a. for at anvende nye institutionsnavne.

For det andet foreslås fristen i biblioteksafgiftslovens § 6,

stk. 2, ændret til 8 uger efter udbetalingsdatoen, således at

fristen for at klage over biblioteksafgiften gøres dynamisk.

For det tredje foretages der enkelte indskrænkninger i de

materialer, der er omfattet af rådighedsbeløbet for billed-

kunst.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Der henvises til afsnit 3.3. for nærmere beskrivelse af forsla-

gene og Kulturministeriets overvejelser i forbindelse her-

med.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger

3.1.1. Øremærkede midler til e-bøger og netlydbøger

3.1.1.1. Gældende ret

Den nuværende biblioteksafgiftsordning er en kunststøtte-

ordning, der har til formål at støtte dansk sprog og kultur og

er samtidig en anerkendelse fra samfundet af, at værker stil-

les til rådighed for offentligheden gennem biblioteksvæse-

net. Ordningen er reguleret i biblioteksafgiftsloven, og de

nærmere regler for ordningen er udmøntet i bekendtgørelse

nr. 288 af 14. marts 2015 om biblioteksafgift (herefter ”bib-

lioteksafgiftsbekendtgørelsen”) og bekendtgørelse nr. 683 af

27. juni 2008 om forretningsorden for Biblioteksafgiftsnæv-

net.

Af biblioteksafgiftslovens § 1 følger det, at der årligt på fi-

nansloven opføres en bevilling til biblioteksafgift, som for-

deles efter reglerne i biblioteksafgiftsloven som støtte til for-

fattere, oversættere og andre, hvis bøger benyttes på de af

loven omfattede biblioteker. Den gældende ordning omfatter

alene trykte bøger og fysiske lydbøger, der er tilgængelige

på folkebibliotekerne, folkeskolens pædagogiske lærings-

centre eller Nota. Bøger og lydbøger, der kun er tilgængeli-

ge via de digitale udlånstjenester, er derimod ikke omfattet

af ordningen. I 2017 er der afsat 176,8 mio. kr. på finanslo-

ven til biblioteksafgift, jf. § 1 i biblioteksafgiftsloven.

I medfør af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 3, kan kulturmi-

nisteren imidlertid fastsætte regler om, at den samme ord-

ning, som gælder for de fysiske værker, også kan finde an-

vendelse på digitale frembringelser, der udelukkende består

af litterært materiale. Hjemlen, der blev indsat i 1998 for at

tage højde for udviklingen, hvor bibliotekerne begyndte at

inddrage digitalt materiale i deres tjenester, er ikke blevet

udnyttet.

Den almindelige biblioteksafgift fordeles i medfør af biblio-

teksafgiftslovens § 2 til forfattere, oversættere, illustratorer,

komponister og visse andre bidragsydere samt i medfør af

lovens § 3 til visse efterlevende efter de afgiftsberettigede

personer. Efterlevende har dog kun ret til biblioteksafgift,

hvis den afdøde berettigede var berettiget til biblioteksafgift

før 2003. Beløbet fordeles i overensstemmelse med de prin-

cipper, der er fastlagt i biblioteksafgiftsloven og biblioteks-

afgiftsbekendtgørelsen.

For at en forfatter m.v. kan modtage biblioteksafgift, er det

et krav i medfør af biblioteksafgiftsbekendtgørelsens § 3,

stk. 1, at vedkommende tilmelder sig ordningen samt giver

Slots- og Kulturstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige

for beregning og udbetaling af afgiften. Hvis en forfatter

m.v. ikke tilmelder sig, modtager forfatteren ikke biblioteks-

afgift. Bekendtgørelsen indeholder ligeledes regler om, at

der i visse tilfælde skal tilvejebringes særlig dokumentation,

før der kan ske udbetaling.

Biblioteksafgiftsloven indeholder også regler om to rådig-

hedsbeløb: Ét til skabende og udøvende kunstnere, hvis

grammofonplader m.v. benyttes på bibliotekerne, jf. biblio-

teksafgiftslovens § 8, og et til billedkunstnere, som er repræ-

senteret på bibliotekerne med originalkunst eller diasserier,

grafik m.v., jf. § biblioteksafgiftslovens § 9. Indlæsere til

lydbøger får efter den nuværende ordning del i rådighedsbe-

løbet for grammofonplader m.v.

3.1.1.2. Biblioteksafgiftsudvalgets anbefalinger

Biblioteksafgiftsudvalget anbefaler i sin rapport, at der af-

sættes en mindre andel af den almindelige biblioteksafgift til

e-bøger og netlydbøger. Flertallet i udvalget anbefaler, at

andelen af biblioteksafgiften øremærket til e-bøger og net-

lydbøger fastsættes som en procentdel af den eksisterende

biblioteksafgift med en stigning i løbet af en fireårig indfas-

ningsperiode, og at der hensættes henholdsvis 4 % det første

år, 6 % i år 2 og 3, og 8 % i år 4.

Danmarks Biblioteksforening tilkendegiver i rapporten, at

andelen af biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger burde

være højere.

Udvalget anbefaler endvidere, at ordningen evalueres af

Slots- og Kulturstyrelsen senest et halvt år inden udgangen

af den fireårige indfasningsperiode i dialog med en følge-

gruppe bestående af repræsentanter fra Dansk Forfatterfor-

ening, Danske skønlitterære Forfattere, Kulturministeriets

departement og Danmarks Biblioteksforening suppleret med

bistand efter behov.

3.1.1.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny

ordning

Kulturministeriet foreslår, at en del af den almindelige bibli-

oteksafgiftsbevilling afsættes til e-bøger og netlydbøger, så

forfattere, oversættere, illustratorer m.fl. kan få del i biblio-

teksafgiften, når deres e-bøger og netlydbøger anvendes på

bibliotekerne. Kulturministeriet lægger i den forbindelse

vægt på, at den danske biblioteksafgift på den måde bedre

tager højde for den teknologiske udvikling. Kulturministeri-

et er endvidere af den opfattelse, at biblioteksafgiften i den

nuværende form på sigt vil medføre en skævvridning som

følge af, at der kommer færre og færre trykte bøger og fysi-

ske lydbøger på bibliotekerne. Resultatet heraf vil være, at

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ældre forfatterskaber tilgodeses i forhold til nye, der primært

eller udelukkende har e-bøger eller netlydbøger til rådighed

på bibliotekerne.

Forslaget har under høringen fået opbakning fra Dansk For-

fatterforening, Danske Dramatikere, Danske Tegneserieska-

bere, Danske skønlitterære Forfattere, Biblioteksparaplyen

og Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening.

Da forslaget medfører et incitament til, at forfattere m.fl.

stiller deres værker til rådighed på bibliotekerne, understøt-

ter forslaget regeringens overordnede strategi på kulturom-

rådet som beskrevet i regeringsgrundlaget ”For et friere, ri-

gere og mere trygt Danmark”, hvorefter der bl.a. skal være

et rigt og varieret kulturudbud til befolkningen i hele landet.

Kulturministeriet vurderer ikke, at den eksisterende § 2, stk.

3, i lov om biblioteksafgift giver tilstrækkelig hjemmel til at

udmønte biblioteksafgiftsudvalgets anbefalinger, hvorfor en

lovændring er nødvendig. Lovforslaget lægger derfor op til,

at biblioteksafgiftsloven ændres, således at det fremover bli-

ver muligt at få biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger.

For så vidt angår størrelsen på den pulje, som fremover skal

øremærkes e-bøger og netlydbøger, finder Kulturministeriet,

at den bør fastsættes på en måde, så indfasningen af den nye

ordning ikke medfører store og uforudsigelige forskydninger

i biblioteksafgiften. Biblioteksafgiften er en stabil og vigtig

del af mange forfatteres m.fl. indkomst, og eventuelle æn-

dringer bør derfor ske på en måde, der giver den enkelte tid

til at indrette sig på det nye system. Samtidig finder Kultur-

ministeriet, at det er vigtigt, at biblioteksafgiften så vidt mu-

ligt afspejler den virkelighed, som bibliotekerne og biblio-

teksbrugerne befinder sig i.

Det foreslås på den baggrund, at størrelsen på det beløb, der

øremærkes e-bøger og netlydbøger, fikseres de første fire år

i overensstemmelse med udvalgets forslag. Herefter anven-

des en dynamisk model, hvor størrelsen på den digitale pulje

afhænger af forholdet mellem det fysiske og digitale udlån

af bøger og lydbøger. Denne løsning har ligeledes den for-

del, at der vil være tid til at indrette de systemer, der skal

opgøre størrelsen på den pulje, som øremærkes til e-bøger

og netlydbøger. For at tage højde for at der kan opstå for-

skellige udfordringer i forbindelse med opgørelsen af for-

holdet mellem det fysiske og det digitale udlån, foreslås det

endvidere at give kulturministeren mulighed for at fastsætte

regler om, hvordan opgørelsen skal foretages.

Kulturministeriet bemærker, at der under høringen på den

ene side er fremsat et ønske om, at der øremærkes et større

beløb til biblioteksafgift end foreslået, mens der på den an-

den side er en række organisationer, som støtter den fireåri-

ge indfasningsperiode. Herudover udtrykkes der fra forfat-

terforeningerne en skepsis over den dynamiske model til ud-

regning af den digitale pulje, der foreslås indført fra 2022.

Kulturministeriet finder, at den foreslåede løsning er et for-

nuftigt kompromis mellem disse synspunkter, hvorfor der

ikke er foreslået ændringer til dette punkt i forhold til det

lovudkast, der blev sendt i høring.

Kulturministeriet har dog noteret sig, at der under høringen

har været fremsat et ønske om, at de nye regler skal evalue-

res inden udløbet af den fireårige indfasningsperiode, og at

denne evaluering skal ske i samarbejde med de relevante in-

teressenter. Kulturministeriet er enigt heri bl.a. set i lyset af,

at bibliotekernes digitale udlånstjenester løbende udvikler

sig, og at der er tale om helt nye regler på området. Evalue-

ringen vil blive foretaget inden udløbet af den fireårige ind-

fasningsperiode, og der vil blive indhentet bidrag fra de rele-

vante interessenter. Under evalueringen vil der bl.a. blive set

på, om reglerne angående opgørelsen af øremærkningen af

afgiften til e-bøger fra 2022 skal modificeres, samt om den

beregningsmodel for den digitale ordning, som kulturmini-

steren har fastsat i medfør af forslagets § 4 a, stk. 2, skal re-

videres.

3.1.2. Principperne bag beregningsmodellen for e-bøger

og netlydbøger

3.1.2.1. Gældende ret

Biblioteksafgiftslovens § 4 indeholder de overordnede prin-

cipper for fordelingen af biblioteksafgiften. Det følger af be-

stemmelsen, at afgiften til afgiftsberettigede personer forde-

les på grundlag af sidetal pr. titel og antallet af udlånsenhe-

der pr. titel, hvormed de afgiftsberettigede personer er re-

præsenteret i folke- og skolebibliotekerne samt Nota. § 4

fastsætter også beskæringsregler for visse typer af afgiftsbe-

rettigede personer samt en under- og overgrænse for udbeta-

ling af biblioteksafgift.

Det er kulturministeren, der i medfør lovens § 4, stk. 7, fast-

sætter de nærmere regler om ydelse af afgift, dvs. for forde-

lingen af biblioteksafgift. Denne hjemmel danner grundlag

for dele af biblioteksafgiftsbekendtgørelsen, der beskrives

nedenfor.

Bekendtgørelsens §§ 4-15 indeholder de detaljerede regler

om pointfordelingen, der danner grundlag for beregningen

af biblioteksafgift. Det følger heraf, at biblioteksafgiften for-

deles efter et pointsystem på grundlag af følgende kriterier:

sidetal pr. titel, point for litteraturtype, bestandstal og forde-

lingsnøgle. Bibliotekernes udlån af bøger m.v. har ikke ind-

flydelse på beregningen af biblioteksafgiften. Udgangspunk-

tet i beregningen er, at hver side svarer til 1 point. Dog gæl-

der der særlige pointvægtninger ved en række forskellige lit-

teraturtyper. Eksempelvis giver skønlitterær prosa 1,7 point

pr. side, lyrik giver 6 point, mens oversættelser giver 0,3 po-

int.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bekendtgørelsens § 18 angiver fristerne for udbetalingen af

biblioteksafgift. Det følger af stk. 1, at det er et krav for ud-

betaling, at den berettigede opfyldte betingelserne for udbe-

taling senest den 1. januar i det pågældende finansår, som

der udbetales for. Fristerne for udbetaling fastsættes årligt af

Slots- og Kulturstyrelsen.

3.1.2.2. Biblioteksafgiftsudvalgets anbefalinger

Biblioteksafgiftsudvalget opstiller i sin rapport tre modeller

for beregning af biblioteksafgift for den digitale pulje, dvs.

den del af biblioteksafgiften, som skal øremærkes e-bøger

og netlydbøger. Fælles for de tre modeller er, at de baserer

sig på sidetal, litteraturtype og fordelingsnøgle, hvilket er i

overensstemmelse med tre af de fire kriterier, som anvendes

i den fysiske ordning. Udvalget foreslår dog enkelte juste-

ringer i forhold til beregningen af sidetal, fx at der gælder

særregler for illustrerede bøger, tegneserier, billedbøger og

lignende.

Udvalget vurderer, at en afgift til fordel for digitalt materiale

ikke kan fordeles ud fra bestanden, da e-bøger typisk strea-

mes eller downloades og derfor ikke findes i et bestemt antal

eksemplarer på bibliotekerne. Udvalget bemærker også, at i

den digitale virkelighed er e-bogen en datafil, der kopiers og

distribueres et uendeligt antal gange.

Udvalget foreslår tre modeller til at løse denne udfordring

og anbefaler slutteligt at udskifte bestandstallet, således at

der i stedet gives point for antal kommuner, hvor bogen er

til rådighed (tilrådighedsstillelse), antal kommuner, hvor bo-

gen har været udlånt (udbredelse) og antallet af udlån (an-

vendelse).

Udvalget anbefaler i sin rapport den første model, da den

bedst viderefører grundprincipperne fra den analoge biblio-

teksafgift samtidig med, at ordningen tilpasses den digitale

virkelighed. Udvalget vurderer også, at forholdet mellem de

forskellige faktorer i den første model er den mest afbalan-

cerede, og at de to andre modeller vil føre til en uforholds-

mæssig forskydning af biblioteksafgiften til enten de forfat-

tere, der har mange bøger til rådighed digitalt, eller de for-

fattere, der har titler med højt udlån. Endelig bemærker ud-

valget i rapporten, at den sidste model vil medføre store ud-

sving i de årlige udbetalinger til den enkelte modtager og

derimod ikke tilgodese ønsket om at gøre biblioteksafgiften

til en stabil indtægt for modtagerne.

3.1.2.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny

ordning

Kulturministeriet finder, at den nuværende ordning overord-

net set har virket hensigtsmæssigt, og at en digital ordning

derfor grundlæggende set bør basere sig på de samme prin-

cipper som den fysiske ordning. Lovforslaget lægger derfor

op til, at der også indføres et pointsystem for den digitale

biblioteksafgift, dog således at forslaget ikke baserer sig på

antallet af eksemplarer på bibliotekerne, men i stedet på de

kriterier som anbefales i udvalgsrapporten. Baggrunden her-

for er - som det også er beskrevet i rapporten - at det ikke

giver mening at opgøre antallet af e-bøger på et bibliotek.

Kulturministeriet bemærker, at markedet for udbud af e-bø-

ger ændrer sig hurtigt, og at det statistiske materiale, der lig-

ger der grund for indførelsen af en digital pulje, stadig er be-

grænset. Ordningen bør efter Kulturministeriets vurdering

indrettes på en sådan måde, at den kan ændres hurtigt og i

takt med udviklingen på området.

I forslaget lægges der derfor op til at videreføre de princip-

per, der gælder for den fysiske ordning på den måde, at de

overordnede principper for fordelingen af afgiften beskrives

i loven, og den nærmere udmøntning sker i bekendtgørelses-

form. Denne løsning giver Kulturministeriet mulighed for at

tilpasse ordningen, så den bedst muligt tager højde for for-

skellene mellem anvendelsen af fysiske og digitale bøger og

lydbøger, bl.a. ved at fastsætte særlige regler om hvordan

antallet af sider opgøres i digitalt materiale.

Der henvises til de specielle bemærkninger til forslaget til §

4 a for en nærmere uddybning af rækkevidden af bemyndi-

gelsen.

3.1.3 Indberetninger i forhold til e-bøger og netlydbøger

3.1.3.1. Gældende ret

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 5, stk. 1, at bestanden

på bibliotekerne opgøres på baggrund af indberetninger fra

folke- og skolebibliotekerne (folkeskolens pædagogiske læ-

ringscentre) samt Danmarks Blindebibliotek (Nota). Det er

en betingelse for indberetningen, at bibliotekerne har deres

bogbestand registeret i maskinlæsbar form, og at indberet-

ningerne indeholder de nødvendige data til beregning af af-

giften.

For så vidt angår indberetninger fra folkeskolernes pædago-

giske læringscentre gælder i biblioteksafgiftslovens § 4, stk.

6, at der udbetales biblioteksafgift for de første 15 eksem-

plarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel afgift for de øvri-

ge eksemplarer pr. titel pr. bibliotek. Det følger også af be-

mærkninger til 1998-loven, at såkaldte ”taskebøger” skal

holdes uden for indberetningerne. Taskebøger er de bøger,

som eleverne klassevis får udleveret til brug i undervisnin-

gen ved skoleårets begyndelse, og som ikke udlånes løbende

gennem et skoleår.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om bibliote-

kernes indberetning, jf. biblioteksafgiftslovens § 5, stk. 2.

Bemyndigelsen er udnyttet i biblioteksafgiftsbekendtgørel-

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

sens § 5, som indeholder nærmere regler om, hvordan ind-

beretningen skal ske.

I praksis sker der ikke for nuværende indberetning fra Nota,

da institutionen ikke har en fysisk bogbestand registreret i

maskinlæsbar form.

3.1.3.2. Biblioteksafgiftsudvalgets overvejelser

Udvalget vurderer, at indberetningen for den digitale pulje

så vidt muligt skal ske efter de samme principper som den

nuværende ordning. Dette betyder, at den digitale biblio-

teksafgift skal fordeles på baggrund af indberetninger fra

folkebibliotekerne, folkeskolens pædagogiske læringscentre

og Nota.

3.1.3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny

ordning

Kulturministeriet finder ikke anledning til at fravige det ud-

gangspunkt, som beskrives i udvalgsrapporten, dvs. at ind-

beretningerne skal komme fra de samme biblioteker som i

den fysiske ordning. Da indberetningerne fra folkebibliote-

kerne i praksis vil komme fra deres digitale udlånstjeneste,

eReolen, findes det dog hensigtsmæssigt at præcisere dette i

forslaget til § 5, stk. 1.

Kulturministeriet bemærker, at folkeskolernes pædagogiske

læringscentre i dag ikke har en digital udlånstjeneste, hvor-

for der ikke vil ske indberetning herfra ved lovens ikrafttræ-

den. Fordelingen af biblioteksafgift vil derfor i starten base-

re sig på indberetninger fra folkebibliotekerne og Nota. Kul-

turministeriet bemærker hertil, at det på nuværende tids-

punkt er usikkert, om Nota kan foretage indberetninger alle-

rede fra 2018.

Kulturministeriet finder, at reglerne om indberetning for det

digitale område bør være fremtidssikret, således at indberet-

ninger fra folkeskolens pædagogiske læringscentre i fremti-

den kan blive taget med i beregningerne. I forslaget foreslås

det derfor, at det præciseres, at kulturministerens bemyndi-

gelse gælder for både trykte bøger, e-bøger, fysiske lydbø-

ger og netlydbøger.

Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåe-

de ændring af § 5, stk. 2, for en nærmere uddybning af om-

fanget af bemyndigelsen.

3.1.4. Udbetalingsgrænser og andre regler om begræns-

ning af biblioteksafgift

3.1.4.1. Gældende ret

Biblioteksafgiftslovens § 3, stk. 3, fastslår, at berettigede i

medfør af stk. 1 og 2 kun modtager halv afgift i forhold til

den person, der var berettiget i forhold til § 2.

Biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 2, fastslår, at de berettigede

efter § 2, stk. 1, kun modtager en tredjedel afgift, og at be-

rettigede efter § 2, stk. 1, nr. 5, modtager to tredjedele afgift.

Biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 3, fastslår, at beløb under

1.535 kr. ikke udbetales. Dette beløb reguleres i medfør af

stk. 5 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsregule-

ringsprocent, således at grænsen i 2017 er på 2.173 kr.

I medfør af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 4, sker der re-

duktion af biblioteksafgift, der overstiger 328.134 kr., hvil-

ket i 2017-tal er 464.975 kr. Beløb, der i 2017-tal ligger i in-

tervallet mellem 464.975 kr. og 619.968 kr., reduceres til det

halve. Den del af beløbet, der ligger over 619.968 kr., redu-

ceres til en tredjedel.

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 6, at der for

udlånsenheder på folkeskolens pædagogiske læringscentre

udbetales fuld afgift for de første 15 eksemplarer pr. titel pr.

bibliotek og en tredjedel afgift for de øvrige eksemplarer pr.

titel pr. bibliotek.

3.1.4.2. Biblioteksafgiftsudvalgets overvejelser

Udvalget foreslår, at biblioteksafgiftens under- og over-

grænse fastholdes, dog således at det er den samlede biblio-

teksafgift fra den fysiske og digitale pulje, der afgør, om en

udbetaling falder under eller over grænserne.

Udvalget forholder sig ikke til de i § 3, stk. 3 og 4, og § 4,

stk. 2, nævnte regler.

3.1.4.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny

ordning

Kulturministeriet finder, at de fleste af de i afsnit 3.1.4.1.

nævnte regler baserer sig på hensyn, der er uafhængige af,

om udbetalingen kommer fra den fysiske eller digitale pulje.

For så vidt angår den særlige regel i § 4, stk. 6, bemærkes

det dog, at denne regel er snævert tilknyttet det bestandsbe-

greb, der gælder for den fysiske ordning, og at det derfor ik-

ke vil være relevant at overføre på den digitale ordning.

Forslaget lægger derfor op til, at reglerne i biblioteksafgifts-

lovens § 3, stk. 3, og § 4, stk. 2-5, videreføres som fælles

regler for den fysiske og digitale pulje. For så vidt angår § 4,

stk. 2-5, foreslås det, at disse flyttes til henholdsvis § 2, stk.

3, samt en ny § 4 b. Det vurderes ikke, at det er nødvendigt

at foretage ændringer i biblioteksafgiftslovens § 3, stk. 3,

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

med henblik på at lade reglen gælde for de beløb, som kom-

mer fra den digitale pulje.

Det bemærkes, at biblioteksafgiftens undergrænse samtidig

foreslås nedsat til 1.250 kr. som beskrevet nedenfor i afsnit

3.2.

3.1.5. Pulje til indlæsere til netlydbøger

3.1.5.1. Gældende ret

Indlæsere kan i dag få del i rådighedsbeløbet for grammo-

fonplader m.v. i medfør af biblioteksafgiftslovens § 8, stk.1,

når deres fysiske lydbøger benyttes på bibliotekerne. Indlæ-

serne til netlydbøger er derimod ikke i dag omfattet af ord-

ningen.

Kulturministeren kan i medfør af § 8, stk. 2, fastsætte nær-

mere regler om fordelingen af dette beløb, hvilket er gjort i

biblioteksafgiftsbekendtgørelsens §§ 21-24. Det følger bl.a.

heraf, at rådighedsbeløbet opdeles i to lige store dele for

henholdsvis de skabende og udøvende kunstnere, og at belø-

bet fordeles efter et skøn over de berettigedes kvantitative

repræsentation på bibliotekerne med grammofonplader m.v,

jf. bekendtgørelsens § 22. Bekendtgørelsen indeholder også

i § 23 regler om ansøgning for at komme i betragtning til at

få andel i rådighedsbeløbet og i § 24 regler om det udvalg,

der skal forestår fordelingen af rådighedsbeløbet.

3.1.5.2. Udvalgets overvejelser

Udvalget foreslår, at en tredjedel af rådighedsbeløbet for

grammofonplader m.v. overgår til en ny digital pulje for

bibliotekernes udlån af musik, og at 12,8 % procent af denne

nye pulje allokeres til indlæsere til lydbøger, svarende til ca.

300.000 kr. i 2017-tal.

3.1.5.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny

ordning

Kulturministeriet bemærker, at folkebibliotekernes digitale

musiktjeneste, Bibzoom, overgik til at være en formidlings-

side den 1. januar 2016, hvorfor de danske biblioteker ikke

længere tilbyder digitalt udlån af musik. I lyset heraf er det

ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt at fastsætte særlige

regler for biblioteksafgift for udlån af musik over internettet.

Såfremt bibliotekerne i fremtiden igen begynder at udlåne

musik digitalt, vurderes det mest hensigtsmæssig med en

politisk drøftelse herom på det tidspunkt, da det bemærkes,

at området ændrer sig hurtigt, og det derfor ikke på nuvæ-

rende tidspunkt er muligt at forudse rammer og vilkår for en

eventuel fremtidig digital musiktjeneste for folkebiblioteker-

ne.

For så vidt angår indlæsere til lydbøger er situationen en an-

den, da bibliotekerne i dag stiller netlydbøger til rådighed

for deres brugere. Kulturministeriet finder derfor, at det vil

være uhensigtsmæssigt, hvis ikke rådighedsbeløbet udvides

til også at gælde netlydbøger, når biblioteksafgiften samtidig

foreslås udvidet på dette område.

Forslaget til ændringer i biblioteksafgiftsloven lægger derfor

op til, at netlydbøger omfattes af rådighedsbeløbet for gram-

mofonplader m.v. Det foreslås endvidere, at kulturministe-

ren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder ved at be-

slutte at en særlig del af det samlede rådighedsbeløb skal

øremærkes til indlæsere.

Der henvises til de specielle bemærkninger til ændringerne i

biblioteksafgiftsloven § 8 for en nærmere uddybning heraf.

3.2. Nedsættelse af biblioteksafgiftens undergrænse

3.2.1. Gældende ret

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 3, at beløb

under 1.535 kr. ikke udbetales. Da tallet satspuljereguleres,

jf. biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 5, er beløbet i 2017 2.173

kr.

Biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 4, indeholder en beskæ-

ringsregel for så vidt angår beløb over 328.134 kr. Af beløb

mellem 328.134 kr. og 437.512 kr. udbetales halvdelen, jf.

stk. 4, nr. 2, og af beløb over 437.512 udbetales en tredjedel.

Tallene satspuljereguleres, jf. biblioteksafgiftslovens § 4,

stk. 5, hvorfor der i 2017 er følgende intervalreduktioner:

– Beløb indtil 464.975 kr. udbetales uden reduktion.

– Beløb, der ligger mellem 464.975 kr. og 619.968 kr., re-

duceres med 50 %.

– Beløb, der overstiger 619.968 kr., reduceres til en tredje-

del.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny

ordning

Siden indførelsen af den seneste undergrænse i 2002 er an-

delen af personer, som falder under grænsen steget fra ca. 41

% i 2003 til ca. 67 % i 2016, hvilket dog delvist skyldes, at

antallet af tilmeldte til ordningen er stigende. Kulturministe-

riet finder, at denne udvikling har medført en stigende util-

fredshed med ordningen, og at det derfor vil være relevant at

overveje, om den nuværende undergrænse er rimelig.

En ændring af grænsen bør dog efter Kulturministeriets vur-

dering fortsat ske under hensynstagen til, at biblioteksaf-

giftsordningen har til formål at støtte dansk sprog og kultur,

og at ordningen derfor bør tilgodese dem, for hvem forfat-

tervirksomheden er det primære og ikke dem, der skriver

nogle få bøger, fx som følge af deres profession eller fritids-

interesse. Samtidig bør undergrænsen ikke forhindre, at

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

vækstlaget og de yngre forfattere m.fl. kan få del i biblio-

teksafgiften. Disse forfattere m.fl. vil ofte ikke have etable-

ret sig på bibliotekerne i en grad, der gør, at de kan få ad-

gang til biblioteksafgift efter de nuværende regler.

Det foreslås derfor at sænke undergrænsen til 1.250 kr.,

hvilket betyder, at ca. 42 % af de tilmeldte fremover vil få

del i biblioteksafgiften (2016-tal), hvilket er ca. 2.450 perso-

ner mere end i dag. Dette beløb vil som tidligere blive sats-

reguleret.

Som noget nyt foreslås det endvidere, at de beløb, der ikke

kommer til udbetaling som følge af undergrænsen, fremover

vil blive genberegnet til de forfattere m.fl., der ellers ville

have fået udbetalt højest 5.000 kr. i biblioteksafgift. Genbe-

regningen vil dog kun ske i det omfang, at disse forfattere

m.fl. samlet set får højest 5.000 kr., da fx en forfatter, som

oprindeligt er beregnet til 5.000. kr., ellers vil kunne få en

samlet udbetaling, der ligger betydeligt højere end én, der er

beregnet til 5.001 kr.

Der har under høringen været bred opbakning til forslaget

om at nedsætte undergrænsen, dog således at det i et enkelt

høringssvar blev anbefalet at fjerne undergrænsen helt.

3.3. Andre ændringer

3.3.1. Ændring af institutionsnavne

3.3.1.1. Gældende ret

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at illu-

stratorer, som over for Biblioteksstyrelsen dokumenterer, at

deres frembringelser særligt er udført til oversættelser, gen-

digtninger, genfortællinger eller bearbejdelser af fremmed-

sprogede værker til dansk, er berettigede til biblioteksafgift.

Af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5, følger det at an-

dre bidragydere til de i nr. 1 og 3 nævnte bøger er berettige-

de til at modtage biblioteksafgift, såfremt det over for Bibli-

oteksstyrelsen dokumenteres, at der er tale om væsentlige

bidrag til en titel. Dog udbetales der ikke afgift for bidrag,

der er frembragt som led i et ansættelsesforhold, som omfat-

ter redaktionelt arbejde. Det følger af biblioteksafgiftslovens

§ 2, stk. 2, at der kun ydes afgift efter § 2, stk. 1, nr. 5, for

bidrag, der er godkendt som væsentlige bidrag til en titel in-

den udgangen af 2002.

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 6, at for udlån-

senheder på folkeskolens biblioteker udbetales der fuld af-

gift efter stk. 1 og 2 for de første 15 eksemplarer pr. titel pr.

bibliotek og en tredjedel afgift for de øvrige eksemplarer pr.

titel pr. bibliotek.

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 5, stk. 1, at fordelin-

gen af biblioteksafgiften finder sted på grundlag af indberet-

ninger fra folkebiblioteker, folkeskolens biblioteker og Dan-

marks Blindebibliotek, i det omfang disse biblioteker har

deres bogbestand registreret i maskinlæsbar form og indbe-

retningerne indeholder de nødvendige data til beregning af

afgiften.

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 1, at admini-

strationen af biblioteksafgiften varetages af Biblioteksstyrel-

sen.

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 7, at afgørelser truffet

af Biblioteksstyrelsen efter § 6, stk. 2, kan indbringes for et

af kulturministeren nedsat nævn, der har den endelige admi-

nistrative afgørelse. Ministeren fastsætter nærmere regler for

nævnets virksomhed.

3.3.1.2. Kulturministeriets overvejelse og forslag

Kulturministeriet har vurderet, at det i forbindelse med æn-

dring af loven vil være relevant at ændre ovennævnte be-

stemmelser, så de afspejler den terminologi, der anvendes i

dag.

Det foreslås derfor at ændre ”Biblioteksstyrelsen” til ”Slots-

og Kulturstyrelsen”, ”folkeskolens biblioteker” til ”folke-

skolens pædagogiske læringscentre” og ”Danmarks Blinde-

bibliotek” til ”Nota”.

3.3.2. Ændringer af klagefrist over fordeling af biblio-

teksafgift

3.3.2.1. Gældende ret

Klager over fordelingen af biblioteksafgift skal i medfør af

biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2, for et givet finansår være

indgivet til Biblioteksstyrelsen (nu Slots- og Kulturstyrel-

sen) senest den 15. oktober i det pågældende udbetalingsår.

3.3.2.2. Kulturministeriets overvejelse og forslag

Den nuværende klagefrist i biblioteksafgiftslovens § 6, stk.

2, har bl.a. til formål at sikre, at der er nogenlunde klarhed

over de økonomiske konsekvenser af eventuelle fejl m.v. i

forbindelse med afgiftsberegningen. Fristen skal ses i sam-

menhæng med udbetalingsdatoen, hvor de berettigede får

klarhed over udbetalingen og derfor har mulighed for at rea-

gere på fejl m.v.

Udbetalingsdatoen fastsættes i biblioteksafgiftsbekendtgø-

relsen og var indtil 1. april 2015 fikseret til den 30. juni

hvert år. I den nuværende biblioteksbekendtgørelse er udbe-

talingsfristen blevet gjort dynamisk, således at fristen fast-

sættes årligt af Slots- og Kulturstyrelsen, hvilket bl.a. har

gjort det muligt at foretage udbetalinger tidligere – i 2017

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

sker udbetalingen den 7. april. I lyset heraf finder Kulturmi-

nisteriet, at det vil være hensigtsmæssigt ligeledes at gøre

klagefristen dynamisk.

Det foreslås derfor at ændre klagefristen over fordeling af

biblioteksafgift til 8 uger efter udbetalingsdagen. Kulturmi-

nisteriet bemærker herved, at den samlede klagefrist bliver

forkortet i forhold til, hvad der ellers har været gældende,

men at en frist på 8 uger vurderes rimelig. Kulturministeriet

lægger i den forbindelse vægt på, at hovedparten af klagerne

indgives inden for den første måned efter udbetaling, og at

en kortere klagefrist forventes at medføre mulighed for, at

Slots- og Kulturstyrelsen hurtigere kan foretage efterbeta-

ling.

3.3.3. Begrænsning af rådighedsbeløb for billedkunst

3.3.3.1. Gældende ret

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 9, stk. 1, at der på fi-

nansloven årligt opføres et rådighedsbeløb til fordeling efter

ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret i bibliote-

kerne med originalkunst eller diasserier, grafik, fotografier

og plakater, som er udgivet i Danmark.

De nærmere regler om fordelingen er i medfør af biblioteks-

afgiftslovens § 9, stk. 2, fastsat i biblioteksafgiftsbekendtgø-

relsens §§ 25-28. Det følger bl.a. heraf, at rådighedsbeløbet

for billedkunst fordeles efter et skøn over de berettigedes

kvantitative repræsentation i bibliotekerne med billedkunst

jf. bekendtgørelsens § 25. Bekendtgørelsen indeholder lige-

ledes i § 24 regler om ansøgning for at komme i betragtning

til at få andel i rådighedsbeløbet og i § 25 regler om det ud-

valg, der skal forestå fordelingen.

3.3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Kulturministeriet vurderer, at det af administrative grunde er

hensigtsmæssigt at lade diasserier og plakater udgå af ord-

ningen, da disse materialer stort set ikke længere er til rådig-

hed på bibliotekerne. Der er således i dag ingen diasserier

og tre plakater på landets biblioteker.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Forslaget medfører ikke ændringer i størrelsen på bevillin-

gen til biblioteksafgift eller rådighedsbeløbene, men alene at

der sker en omfordeling af biblioteksafgiften. Forslaget vil

kræve mindre tilpasninger i den måde, som Slots- og Kultur-

styrelsen håndterer ordningen på i dag, og det forventes, at

forslaget vil medføre få eller ingen økonomiske eller admi-

nistrative konsekvenser for bibliotekerne.

Forslaget vurderes derfor samlet set ikke at have væsentlige

økonomiske eller administrative konsekvenser for hverken

stat, regioner eller kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets regler om indførelse af en biblioteksafgift for

e-bøger og netlydbøger vil medføre, at der er færre midler til

fordeling af biblioteksafgiften for fysiske bøger, idet midler-

ne til afgiften for e-bøger og netlydbøger hentes fra den ek-

sisterende bevilling. Forfattere m.fl., der har mange digitale

udgivelser til rådighed på bibliotekerne, vil blive tilgodeset

som følge af lovforslaget, mens forfattere m.fl., der har få

eller ingen titler, til rådighed digitalt, vil kunne opleve et

fald i deres biblioteksafgift som følge af lovforslaget. Den

enkelte forfatter m.fl. vil derfor kunne opleve et fald eller en

stigning i den udbetalte biblioteksafgift afhængigt af dennes

forhold. Disse effekter vil stige i takt med, at den digitale

pulje bliver større.

Såfremt kulturministeren anvender muligheden for at lade

indlæsere af netlydbøger omfatte af forslaget, vil disse få en

højere andel af rådighedsbeløbet, mens indlæsere, der ikke

har indlæst netlydbøger, vil få en mindre andel af rådigheds-

beløbet. Det vil afhænge af den nærmere indretning af syste-

met, hvorvidt andre berettigede til rådighedsbeløbet, fx

komponister, sangskrivere, musikere m.v., vil blive påvirket

heraf.

Forslaget til ændring af undergrænsen vil medføre, at forfat-

tere m.fl., der i dag beregnes til mellem 1.250 kr. og 2.173

kr. (2017-tal), fremover vil kunne få biblioteksafgift. I for-

hold til 2016-fordelingen ville dette betyde, at ca. 2.450 fle-

re personer ville have fået andel i biblioteksafgiften. Forsla-

get vil endvidere betyde, at forfattere m.fl., der er placeret

mellem den nye undergrænse på 1.250 kr. og 5.000 kr., ge-

nerelt vil opleve en stigning i udbetalt biblioteksafgift, mens

forfattere m.fl., der er placeret over denne grænse, generelt

vil opleve et fald i biblioteksafgift, da beløb under bund-

grænsen ikke længere vil blive genberegnet til dem. Som

følge af loftet for genberegning på 5.000 kr. vil de nye reg-

ler om genberegning komme personer, der er placeret lige

under grænsen på de 5.000 kr. mindre til gavn, end personer,

der er placeret tæt på de 1.250 kr.

Indførelsen af biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger og

ændring af reglerne om undergrænsen medfører ikke æn-

dringer i den samlede bevilling for biblioteksafgift, men ale-

ne at der sker en omfordeling af bevillingen. Ændringerne

vurderes derfor ikke samlet set at have væsentlige, økono-

miske konsekvenser for de berettigede.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det forventes ikke, at der fra lovens ikrafttræden vil blive

fastsat særlige tilmeldings- eller dokumentationskrav for så

vidt angår den digitale pulje, der adskiller sig fra dem, der

allerede gælder i dag. Det forventes derfor ikke, at ordnin-

gen medfører væsentlige administrative konsekvenser for de

berettigede.

Ændring af fristen i biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2, har

administrative konsekvenser af mindre betydning for de be-

rettigede, der ønsker at klage over fordelingen af biblioteks-

afgift, da klagefristen forkortes i forhold til, hvad den er i

dag.

De ændringer, der foreslås i biblioteksafgiftslovens § 9, stk.

1, medfører økonomiske konsekvenser for personer, hvis

diasserier og plakater er til rådighed på bibliotekerne. Det

bemærkes dog, at der i dag ikke er diasserier på biblioteker-

ne, og at der kun er 3 plakater, hvorfor konsekvenserne vur-

deres at være af minimal karakter.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser

for borgere.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Retten til offentligt udlån er inden for EU reguleret af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. de-

cember 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om

visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse

med intellektuel ejendomsret. Lovforslaget har ingen konse-

kvenser i forhold til direktivet.

9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december

2016 til den 10. januar 2017 været sendt i høring hos følgen-

de myndigheder og organisationer m.v.:

Advokat Hanne Kirk, Professor Henrik Udsen, Advokatrå-

det, Akademiet for de Skønne Kunster

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Arkitektforbundet,

Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Copydan,

Danmarks Biblioteksforening, Det Informationsvidenskabe-

lige

AkademiDanmarks

Forskningsbiblioteksforening,

Dansk Artist Forbund, Dansk BiblioteksCenter, Danske

Dramatikere, Dansk Fagpresse, Dansk Filmfotograf For-

bund, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening,

Dansk Journalistforbund, Dansk Komponistforening, Dansk

Kunstnerråd, Dansk Kommunikationsforening, Dansk Ma-

gasinpresses Udgiverforening, Dansk Musikbiblioteksfor-

ening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikforlæggerfor-

ening, Dansk Oversætterforbund, Dansk Skuespillerforbund,

Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Dan-

ske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund,

Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske Populær

Autorer, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere,

Danske Tegneserieskabere, DDJO, Det Danske Akademi,

Det Kgl. Bibliotek, Domstolsstyrelsen, Film- og TV-arbej-

derforeningen, FILMRET, Forening af professionelle forfat-

tere og tegnere af tegneserier, Foreningen af Danske Kultur-

tidsskrifter, Forfatternes Forvaltningsselskab, Fællesrådet

for Autorer, Grafisk Arbejdsgiverforening, Gramex, Koda,

Kommunernes Landsforening, Kommunernes Skolebiblio-

teksforening, Kreativitet og Kommunikation, Nordisk Copy-

right Bureau, Nota, Ophavsretligt Forum, Rektorkollegiet

for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU), Ret-

tighedsAlliancen, Rigsarkivet, Samrådet for Ophavsret,

Speaker- og Indlæserforeningen, Statsbiblioteket, Tegnerne/

Tegnerforbundet af 1919 og UVBA.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre ud-

gifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Ingen væsentlige udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen væsentlige udgifter

Ingen væsentlige konsekvenser

Samlet set ingen væsentlige konse-

kvenser, dog således at forslaget

kan få betydning for den enkelte

berettigede

Ingen væsentlige konsekvenser

Samlet set ingen væsentlige konse-

kvenser, dog således at forslaget kan

få betydning for den enkelte berettige-

Ingen væsentlige konsekvenser

Administrtive konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Det vurderes, at lovforslaget ligger indenfor rammerne af direktivet om ud-

lejning og udlånsrettigheder m.v. (direktiv 2006/115/EF)

NEJ

dvs. som udbetales til de berettigede, jf. biblioteksafgiftslo-

vens § 2. Den nuværende biblioteksafgiftslov indeholder ik-

ke en opdeling af den fysiske og digitale pulje, da den kun

vedrører trykte bøger og fysiske lydbøger.

Forslaget til

§ 1, stk. 2-4,

indeholder en trappemodel i de

første fire år (2018-2021), således at der øremærkes en på

forhånd fastsat procentdel af bevillingen til biblioteksafgift,

jf. biblioteksafgiftslovens § 1, til bibliotekernes anvendelse

af e-bøger og netlydbøger. Det er bevillingen til den ”almin-

delige biblioteksafgift”, som danner grundlag for beregnin-

gen af størrelsen af puljen til e-bøger og netlydbøger. Dette

beløb fremgår af anmærkningerne til finanslovskonto §

21.21.11., og er i finansloven for 2017 opgjort til

176.874.599 kr. De beløb, der er afsat samme sted under fi-

nanslovens § 21.21.11. til ”rådighedsbeløb for grammofon-

plader m.v.” og ”rådighedsbeløb for billedkunst”, medreg-

nes ikke i opgørelsen af det øremærkede beløb.

Det følger af forslaget til

§ 1, stk. 2,

at der fra 2018 øremær-

kes 4 % af den samlede bevilling til biblioteksafgift til e-bø-

ger og netlydbøger. Det følger af forslaget til

§ 1, stk. 3,

dette beløbet forhøjes til 6 % i 2019 og 2020 og af forslagets

§ 1, stk. 4,

at beløbet forhøjes til 8 % i 2021.

Overimplementering af EU-ret-

lige minimumsforpligtelser (sæt

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget til ændring i

§ 1

har til formål at klargøre, at bevil-

lingen til biblioteksafgift også omfatter e-bøger og netlydbø-

ger ved, at det præciseres, at bevillingen til biblioteksafgif-

ten fordeles som støtte til forfattere, oversættere og andre,

hvis trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlyd-

bøger benyttes på de af loven omfattede biblioteker. Den nu-

værende biblioteksafgiftslovs § 1 anvender ikke en lignende

specificering, men anvender begrebet ”bøger”.

Begreberne ”trykte bøger” og ”fysiske lydbøger” (CD´er,

lydbånd mv.) knytter sig til den fysiske ordning, og ”e-bø-

ger” og ”netlydbøger” knytter sig til den digitale ordning.

Til nr. 2

De foreslåede ændringer har til formål at fastslå størrelsen

på den pulje, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger,

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Forslaget til

§ 1, stk. 5,

medfører, at størrelsen på det beløb,

som øremærkes til e-bøger og netlydbøger, fra 2022 vil bli-

ve opgjort på baggrund af forholdet mellem udlånet af trykte

bøger og fysiske lydbøger og udlånet af e-bøger og netlyd-

bøger.

Det vil være det samlede antal årlige udlån fra folkebibliote-

kerne, de pædagogiske læringscentre og Nota, der vil være

afgørende for størrelsen på den digitale pulje, og det forven-

tes, at opgørelsen bl.a. vil ske på baggrund af data fra Det

Fælles Bibliotekssystem, der er ved at blive udrullet i løbet

af 2017, eller på baggrund af information fra Danmarks Sta-

tistik.

Forslaget til

§ 1, stk. 6,

medfører, at kulturministeren kan

fastsætte regler om opgørelsen af størrelsen på det beløb,

som øremærkes til e-bøger og netlydbøger fra 2022, jf. for-

slaget til § 1, stk. 5. Kulturministeren kan i den forbindelse

bestemme, at visse udlånstal ikke medtages i forbindelse

med opgørelsen efter stk. 5, hvilket fx kan være tilfældet,

hvis der ikke er tilgængelig statistik for enten det fysiske el-

ler digitale udlån fra de pædagogiske læringscentre. Der kan

også fastsættes nærmere regler om, i hvilket omfang genud-

lån skal indgå i opgørelsen, hvornår opgørelsen skal ske og

hvilken datakilde, der anvendes.

Bemyndigelsen påtænkes først anvendt, når der er større

klarhed over hvilket data, der vil være mest hensigtsmæssig

at anvende i forbindelse med denne opgørelse, fx i forbin-

delse med den i afsnit 3.1.1.3. nævnte evaluering.

Til nr. 3

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og

5, sondrer ikke mellem trykte bøger, fysiske lydbøger, e-bø-

ger og netlydbøger, men anvender alene begrebet ”bøger”.

Forslaget til ændringer i

§ 2, stk. 1, nr. 1, 2

medfører,

at begrebet ”bøger” i de nævnte bestemmlser ændres til

”trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbø-

ger”. Formålet med forslaget er at udvide kredsen af de bog-

typer, som omfattes af § 2, til at gælde de nævnte fysiske og

digitale materialer.

Det bemærkes, at der ikke foreslås ændringer til §

2, stk. 1,

nr. 4,

da dette ikke skønnes nødvendigt for at omfatte de i

nr. 4 nævnte illustratorer af den digitale ordning. Illustrato-

rer, som over for Slots- og Kulturstyrelsen dokumenterer, at

deres frembringelser særligt er udført til oversættelser eller

gendigtninger, herunder genfortællinger og bearbejdelser, af

fremmedsprogede værker til dansk, vil også have mulighed

for at få biblioteksafgift, såfremt deres værker indgår i digi-

talt materiale.

Til nr. 4

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 3, son-

drer ikke mellem trykte bøger, fysiske lydbøger, e-bøger og

netlydbøger, men anvender alene begreberne ”bøger” og i

”bogform”.

Forslaget til ændringer i

§ 2, stk. 1, nr. 3,

medfører, at begre-

bet ”bøger” ændres til ”trykte bøger, e-bøger samt fysiske

lydbøger og netlydbøger”. Formålet med forslaget er at ud-

vide kredsen af de bogtyper, som omfattes af § 2, til at gæl-

de de nævnte fysiske og digitale materialer. Det bemærkes,

at begrebet ”bogform” efter ændringen også vil omfatte bå-

de fysiske og digitale værker.

Til nr. 5

Det følger af den nuværende biblioteksafgiftslovs § 2, stk. 1,

nr. 4, at illustratorer, som over for Biblioteksstyrelsen doku-

menterer, at deres frembringelser særligt er udført til over-

sættelser, gendigtninger, genfortællinger eller bearbejdelser

af fremmedsprogede værker til dansk, er berettigede til bib-

lioteksafgift. Af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5, føl-

ger det, at andre bidragydere til de i nr. 1 og 3 nævnte bøger

er berettigede til at modtage biblioteksafgift, såfremt det

over for Biblioteksstyrelsen dokumenteres, at der er tale om

væsentlige bidrag til en titel. Dog udbetales der ikke afgift

for bidrag, der er frembragt som led i et ansættelsesforhold,

som omfatter redaktionelt arbejde. Det følger af biblioteks-

afgiftslovens § 2, stk. 2, at der kun ydes afgift efter § 2, stk.

1, nr. 5, for bidrag, der er godkendt som væsentlige bidrag

til en titel inden udgangen af 2002.

Som følge af at Biblioteksstyrelsen i dag er en del af Slots-

og Kulturstyrelsen, der nu håndterer biblioteksafgiftsordnin-

gen, foreslås det at ændre ”Biblioteksstyrelsen” til ”Slots-

og Kulturstyrelsen” i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5. Forslaget er ude-

lukkende af redaktionel karakter og har ikke betydning for

bestemmelsens anvendelsesområde.

Til nr. 6

Forslaget har til formål at lade bestemmelser, der er unød-

vendige som følge af de forslåede ændringer, udgå.

Forslaget til ophævelse af den nuværende

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

er en konsekvens af, at lydbøger foreslås indført direkte i

biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, hvorfor § 2, stk. 3, 1. pkt.,

ikke længere er nødvendig. Der henvises til de specielle be-

mærkninger til ændringsforslag nr. 3 og 4 for yderligere ud-

dybning heraf.

Forslaget til ophævelse af den nuværende §

2, stk. 3, 2. pkt.,

er en konsekvens af, at der samtidig foreslås indførelse af en

biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger, hvorfor den nu-

værende § 2, stk. 3, 2. pkt., ikke længere er nødvendig.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Forslaget til nyt

§ 2, stk. 3,

viderefører biblioteksafgiftslo-

vens § 4, stk. 2, der medfører begrænsning af biblioteksaf-

gift for oversættere, andre bidragydere m.fl.

Det følger således af forslaget til

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

at beret-

tigede efter stk. 1, nr. 2, dvs. oversættere, samt personer, der

foretager gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse af

fremmedsprogede trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbø-

ger og netlydbøger, kun modtager en tredjedel afgift.

Det følger af forslaget til

§ 2, stk. 3, 2. pkt.,

at berettigede

efter stk. 1, nr. 5, dvs. andre bidragsydere som fx redaktører,

kun modtager to tredjedele afgift.

Begrænsningerne foretages i praksis ved, at de i § 2, stk. 1,

nr. 2 og 5, nævnte berettigede kun vil få en tredjedel biblio-

teksafgift ved, at deres pointtal divideres med tre i forbindel-

se med beregningen af biblioteksafgift.

Til nr. 7

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 4, stk. 1, 1. pkt., son-

drer ikke mellem trykte bøger og fysiske lydbøger på den

ene side og e-bøger og netlydbøger på den anden side.

Da § 4 fremover kun skal gælde for de fysiske værker, fore-

slås det at præcisere i

§ 4, stk. 1,

at bestemmelsen kun gæl-

der for ”trykte bøger”. For så vidt angår fysiske lydbøger

henvises der til de specielle bemærkninger til § 4, stk. 1, 2.

pkt.

Til nr. 8

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 4, stk. 1, 2. pkt., in-

deholder begrebet ”lydbånd m.v.”, der alene vedrører de fy-

siske lydbånd m.v. Som følge af at der fremover både gives

biblioteksafgift for fysiske lydbøger og netlydbøger, er der

behov for at præcisere, at § 4 kun gælder fysiske lydbøger.

Det foreslås derfor i forslaget til

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

at § 4,

stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for fysiske lyd-

bøger, dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæ-

ste minutter i stedet for sidetal. Bestemmelsen, der har en ny

ordlyd, har samme materielle indhold som den nuværende §

4, stk. 1, 2. pkt. Det gælder således fortsat, at udlånsenheden

for den fysiske lydbog er den mindste samlede enhed, der

registreres og udlånes særskilt, fx en mappe med en eller

flere lydbånd eller CD´er.

Til nr. 9

Forslagene til ændring af

§ 4

og indsættelse af de to nye be-

stemmelser

§§ 4 a

4 b

har til formål at indføre en biblio-

teksafgift for e-bøger og netlydbøger samt at nedsætte bibli-

oteksafgiftens undergrænse.

Det foreslås, at indførelsen af en biblioteksafgift for e-bøger

og netlydbøger sker ved, at bevillingen til biblioteksafgift

opdeles i en fysisk pulje for trykte bøger og fysiske lydbøger

og en digital pulje for e-bøger og netlydbøger. Den fysiske

pulje reguleres fortsat af § 4, mens den digitale pulje fore-

slås reguleret af den nye § 4 a. Forslaget til § 4 b indeholder

de fælles udbetalingsgrænser. Der henvises til de specielle

bemærkninger til de foreslåede §§ 4 a og 4 b for yderligere

uddybning af indholdet heraf.

Forslaget til ændringer i

§ 4

medfører, at de i § 4, stk. 2-5,

nævnte bestemmelser flyttes, således at de herefter bliver

fælles regler for både den fysiske og den digitale pulje. Den

nuværende § 4, stk. 2, foreslås flyttet til den nye § 2, stk. 3,

og de nuværende § 4, stk. 3-5, foreslås flyttet til den nye § 4

Forslaget medfører ligeledes, at de nuværende stk. 6 og 7

som en konsekvens bliver til stk. 2 og 3, hvilket ikke har no-

gen betydning for bestemmelsernes indhold. Da stk. 6, som

herefter bliver til stk. 2, ikke foreslås udvidet til at gælde

den digitale pulje, gælder den i bestemmelsen omtalte be-

skæringsregel kun for de indberetninger, der vedrører de

trykte bøger og fysiske lydbøger.

Til nr. 10

Forslaget til

§ 4, stk. 6,

har til formål at foretage en sproglig

opdatering, således at loven afspejler den terminologi, der

anvendes i dag. ”Folkeskolens biblioteker” ændres således

til ”Danmarks pædagogiske læringscentre”. Ændringerne

har ikke betydning for bestemmelsens anvendelsesområde.

Fordelingen vil således fortsat finde sted på grundlag af ind-

beretninger fra de i bestemmelsen nævnte biblioteker i det

omfang, disse biblioteker har deres bogbestand registreret i

maskinlæsbar form og indberetningerne indeholder de nød-

vendige data til beregning af afgiften.

Forslaget om, at henvisningen til den nuværende § 4, stk. 2,

fjernes, er en konsekvens af, at denne bestemmelse flyttes til

§ 2.

Til nr. 11

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 4, stk. 7, sondrer ik-

ke mellem trykte bøger og fysiske lydbøger på den ene side

og e-bøger og netlydbøger på den anden side, men anvender

blot begrebet ”bøger”.

Da § 4, stk. 7, der bliver til § 4, stk. 3, fremover kun skal

gælde for de fysiske værker, foreslås det at ændre ”bøger og

visse bidrag til sådanne bøger” til ”trykte bøger, fysiske lyd-

bøger og visse bidrag til disse”.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Forslaget medfører ikke en ændring i bestemmelsens anven-

delsesområde.

Til nr. 12

Den nuværende biblioteksafgiftslov indeholder ikke regler

om, hvordan biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger skal

fordeles. I forbindelse med at en del af den samlede bevil-

ling til biblioteksafgift øremærkes til e-bøger og netlydbø-

ger, skal der derfor fastsættes nye regler om, hvordan forde-

lingen skal ske.

Forslaget til

§ 4 a, stk. 1,

indeholder de grundlæggende prin-

cipper for beregningen af biblioteksafgift for e-bøger. Det

følger af bestemmelsen, at beregningen af biblioteksafgift

fra denne pulje skal ske på baggrund af sidetal per. titel samt

omfanget af tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse

af den pågældende titel.

Henvisningen til biblioteksafgiftslovens §§ 2 og 3 er indsat

som vejledning til læseren og for at skabe overensstemmelse

i forhold til den nuværende § 4, stk. 1, der også indeholder

en henvisning til §§ 2 og 3.

Forslaget til §

4 a, stk. 2, 1. pkt.,

medfører, at kulturministe-

ren fastsætter de nærmere regler om ydelse af afgift efter § 4

a, stk. 1. På samme måde som det er tilfældet med den fysi-

ske ordning, sker den nærmere udmøntning af ordningen så-

ledes i bekendtgørelsesform.

Bestemmelsen medfører, at ministeren kan fastsætte regler

om kravene for tilmelding til ordningen, herunder at der skal

tilvejebringes særlig dokumentation for tilmeldingen, at det

er en betingelse for at få biblioteksafgift for e-bøger og net-

lydbøger, at en berettiget har tilmeldt sig inden en given frist

og andre regler om forvaltningen af puljen. Kulturministeren

vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsætte krav for tilmelding

til den digitale biblioteksafgift, der ikke gælder for den fysi-

ske ordning. Kulturministeren kan også fastsætte regler om,

at de i Nationalbibliografien indeholdte oplysninger kan an-

vendes som grundlag for en nærmere afgrænsning af de e-

bøger og netlydbøger, som efter § 2 skal berettige til udbeta-

ling af afgift, herunder ved at beslutte at Nationalbibliografi-

ens registreringer i visse tilfælde kan fraviges, bl.a. hvis der

er mere end tre bidragydere af samme kategori til en bog, el-

ler at bøger ikke er kommet til Nationalbibliografiens kend-

skab eller af andre grunde ikke er blevet registreret i denne.

Nationalbibliografien er en samling af fortegnelser over do-

kumenter, der udgives eller er blevet udgivet i et Danmark. I

disse tilfælde vil det i bekendtgørelsen blive fastlagt i hvil-

ken udstrækning, Slots- og Kulturstyrelsen skal være for-

pligtet til på grundlag af dokumentation fra de berettigede at

foranstalte supplerende registrering med henblik på bereg-

ning af afgift.

Bestemmelsen medfører endvidere, at den nærmere udmønt-

ning af kriterierne for beregning af biblioteksafgift fastsæt-

tes af kulturministeren. Kulturministeren kan i den forbin-

delse fastsætte regler om, hvordan sidetallet skal opgøres, fx

på baggrund af antallet af anslag, og at visse litteraturtyper

skal give en højere biblioteksafgift pr. side end andre littera-

turtyper. Kulturministeren fastsætter også de nærmere regler

for, hvordan omfanget af tilrådighedsstillelsen, udbredelsen

og anvendelsen skal påvirke biblioteksafgiften for den digi-

tale pulje, herunder ved at fastslå disse kriteriers indbyrdes

forhold til hinanden. Der kan i den forbindelse fastsættes

særlige regler, der har til formål at tilpasse pointsystemet til

den måde, som e-bøger og netlydbøger anvendes på i Nota.

Kulturministeren kan også fastsætte regler om forholdet

mellem flere berettigede til én titel.

Bemyndigelsen tænkes hovedsageligt udmøntet i overens-

stemmelse med udvalgets anbefalinger, bl.a. ved at fordelin-

gen af biblioteksafgift vil ske på baggrund af en multiplika-

tion af sidetal, litteraturtype, fordelingsnøgle og en samlet

faktor for tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse.

Det forventes i den forbindelse, at der fastsættes særlige reg-

ler vedrørende beregning af sidetal, herunder ved at sidetal-

let skal udregnes på baggrund af antal tegn samt at der skal

gælde særlige udregningsregler for visse typer bøger, som fx

illustrerede bøger, tegneserier, billedbøger eller lydbøger.

Der tages ikke i udvalgsrapporten stilling til, hvordan Nota

skal indpasses i denne model, som delvist forudsætter en vis

kommunal tilknytning. Det forventes derfor, at der fastsæt-

tes særlige regler for Notas anvendelse af e-bøger og netlyd-

bøger, fx ved at Nota medregnes i ordningen, som om insti-

tutionen var en selvstændig kommune. På samme måde,

som det er gældende for den fysiske ordning, forventes det,

at de oplysninger, der er indeholdt i Nationalbibliografien,

vil danne grundlaget for, om e-bøger og netlydbøger kan op-

nå biblioteksafgift. Det forventes ligeledes, at reglerne for

dokumentation og tilmelding, som gælder for den fysiske

ordning, vil blive udvidet til også at gælde den digitale ord-

ning.

Forslaget til

§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.,

medfører, at kulturministe-

ren kan vælge, at særlige kategorier af de i § 2 nævnte e-bø-

ger eller netlydbøger og visse bidrag til sådanne bøger ikke

skal udløse afgift. Bestemmelsen, der er identisk med den

nuværende § 4, stk. 7, 2. pkt., kan fx anvendes, hvis der er

tale om bøger med et stort antal bidragsydere.

Den nuværende biblioteksafgiftslov indeholder i § 4, stk.

3-5, regler om biblioteksafgiftens undergrænse samt beskæ-

ringsregler for beløb, der overstiger 464.975 kr. (2017-tal).

Reglerne vedrører dog kun biblioteksafgift for trykte bøger

og fysiske lydbøger, hvorfor der er behov for at fastsætte

regler, der udvider disse regler til at gælde både den fysiske

og den digitale ordning.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Forslaget til

4 b, stk. 1,

indeholder biblioteksafgiftens under-

grænse, der fastsættes til 1.250 kr. Beløbet satsreguleres jf.

forslaget til

§ 4 b, stk. 4,

der er beskrevet nedenfor.

Undergrænsen gælder for den samlede, beregnede biblio-

teksafgift for både den fysiske og den digitale pulje. Det er

således ikke afgørende, hvor stor en del af beløbet, der kom-

mer fra henholdsvis den fysiske og den digitale pulje. Afgø-

rende er, at det samlede beløb, der beregnes til en berettiget,

overstiger 1.250 kr.

Forslaget til §

4 b, stk. 2, 1. pkt.,

medfører, at beløb, der ikke

kommer til udbetaling, jf. stk. 1, fordeles til andre berettige-

de, der ellers ville have fået udbetalt mellem 1.250 kr. og

5.000 kr. Beløb, der bliver genberegnet som følge af under-

grænsen, tilfalder derfor ikke de berettigede, der allerede før

genberegningen er berettiget til mere end 5.000 kr. Bestem-

melsen er en nyskabelse, da genberegningen tidligere har

været foretaget til alle berettigede over undergrænsen. Gen-

beregningen sker forholdsmæssigt, således at størrelsen på

det beløb, som en berettiget over undergrænsen modtager,

vil afhænge af vedkommendes andel af den samlede biblio-

teksafgift.

Det følger endvidere af forslaget til

§ 4 b, stk. 2, 2. pkt.,

den samlede udbetaling efter genberegningen til disse beret-

tigede ikke må overstige 5.000 kr. En berettiget kan således

aldrig få udbetalt mere end 5.000 kr. som følge af genbereg-

ningen. Dette betyder fx, at en forfatter, der uden genbereg-

ningen vil være berettiget til 4.900 kr., maksimalt vil kunne

modtage 100 kr. i forbindelse med genberegningen. Eventu-

elle yderligere beløb fordeles blandt de øvrige berettigede,

som falder over undergrænsen, men som har fået beregnet

mindre end 5.000 kr. i biblioteksafgift før genberegningen.

Genberegningen vil endvidere ske i overensstemmelse med

de forslåede ændringer i § 1, således at den endelige udbeta-

ling vil blive udbetalt på en måde, der sikrer, at størrelses-

forholdet mellem den fysiske og digitale pulje bevares. Be-

løb, der stammer fra den digitale pulje til e-bøger og netlyd-

bøger, men som ikke bliver udbetalt som følge af under-

grænsen, vil derfor først blive genberegnet til de omfattede

berettigede, som har e-bøger og netlydbøger til rådighed på

bibliotekerne. Herefter vil beløb, der stammer fra den fysi-

ske pulje, blive fordelt til de omfattede berettigede, hvis

trykte bøger og fysiske lydbøger anvendes på bibliotekerne,

medmindre disse forfattere allerede har opnået en samlet ud-

betaling på 5.000 kr. som følge af genberegningen for det

fysiske materiale. Der er således tale om, at de to puljer be-

regnes særskilt.

Forslaget til

§ 4 b, stk. 3,

viderefører de beskæringsregler,

der gælder for den nuværende ordning, jf. biblioteksafgifts-

lovens § 4, stk. 4, dog således at den fremover vil gælde for

både den fysiske og digitale pulje. Det betyder, at udbetaling

af biblioteksafgift efter §§ 2 og 3 til en berettiget person

foretages på følgende måde (2017-tal):

Beløb indtil 464.975 kr. udbetales uden reduktion.

Af beløb over 464.975 kr. og indtil 619.968 kr. udbetales

halvdelen.

Af beløb over 619.968 kr. udbetales en tredjedel.

Det er således den samlede beregnede biblioteksafgift for

begge puljer, der er afgørende for, om der sker beskæring. I

praksis vil den samlede biblioteksafgift dog blive beregnet

således, at beløbet fra den digitale pulje beregnes før beløbet

fra den fysiske pulje, hvorfor beskæringen i medfør af for-

slaget til § 4, stk. 3, hovedsageligt vil ske i den del af biblio-

teksafgiften, der stammer fra den fysiske pulje. De to puljer

beregnes således hver for sig. Dette betyder, at det beløb,

der genberegnes i medfør af § 4 b, stk. 3, primært forventes

at tilfalde dem, hvis trykte bøger og fysiske lydbøger benyt-

tes på bibliotekerne. Beskæringen i medfør af den foreslåede

overgrænse i § 4 b, stk. 3, vil i øvrigt ske før den beskæring,

som følger af undergrænsen i § 4 b, stk. 2. Dette betyder fx,

at en berettigede, som ved første beregning er beregnet til et

beløb under 1.250 kr., alligevel vil kunne komme over un-

dergrænsen som følge af de beløb, der genberegnes som føl-

ge af den foreslåede § 4 b, stk. 3.

Forslaget til

4 b, stk. 4,

viderefører den nuværende § 4, stk.

5, i biblioteksafgiftsloven, dog således at satsreguleringen

foreslås udvidet til også at gælde den nye grænse i den fore-

slåede § 4 b, stk. 2. Udbetalingsgrænserne i den foreslåede §

4 b, stk. 1-3, reguleres derfor årligt med satsreguleringspro-

centen, jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsregule-

ringsprocent.

Til nr. 13

I den nuværende biblioteksafgiftslovs § 5, stk. 1, anvendes

begreberne ”folkeskolens biblioteker” og ”Danmarks Blin-

debibliotek”.

Forslaget til ændringer i

§ 5, stk. 1,

har til formål at foretage

en sproglig opdatering, således at loven afspejler den termi-

nologi, der anvendes i dag. Det foreslås således, at ”Folke-

skolens biblioteker” ændres til ”Danmarks pædagogiske læ-

ringscentre”, og at ”Danmarks Blindebibliotek” ændres til

”Nota”. Forslaget til indsættelse af ”folkebibliotekernes di-

gitale udlånstjenester” i § 5, stk. 1, er en nyskabelse i for-

hold til den nuværende lovgivning og har til formål at tyde-

liggøre, at indberetninger for så vidt angår benyttelse af e-

bøger og netlydbøger forventes at komme fra eReolen.

Til nr. 14

Det følger ikke klart af den nuværende biblioteksafgiftslovs

§ 5, stk. 2, at kulturministerens mulighed for at fastsætte

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

regler om indberetning indbefatter, at der kan fastsættes sær-

regler for det digitale område. Det vurderes derfor, at der er

behov for at revidere kulturministerens hjemmel på dette

område.

Forslaget til ændringer i

§ 5, stk. 2,

medfører, at kulturmini-

steren også kan fastsætte regler, der regulerer bibliotekernes

indberetning af e-bøger og netlydbøger, herunder ved at

fastsætte særlige regler for folkeskolernes digitale udlånstje-

nester. Kulturministeren kan på baggrund af forslaget endvi-

dere fastsætte regler om, at digitale læremidler skal holdes

ude af ordningen. Dette vedrører bl.a. fagportaler og portaler

med letlæsningsbøger til børn, der distribueres uden om sko-

lebibliotekerne og digitale læremidler, der distribueres via

skolebibliotekerne, men som kan sidestilles med ”taskebø-

ger”, der er de bøger, som eleverne klassevis får udleveret til

brug i undervisningen ved skoleårets begyndelse, og som ik-

ke udlånes løbende gennem et skoleår.

Til nr. 15

Det følger af den nuværende biblioteksafgiftslov § 6, stk. 1,

at administrationen af biblioteksafgiften varetages af Biblio-

teksstyrelsen.

Som følge af, at Biblioteksstyrelsen i dag er en del af Slots-

og Kulturstyrelsen, der nu håndterer biblioteksafgiftsordnin-

gen, foreslås det i

§ 6, stk. 1,

at ændre ”Biblioteksstyrelsen”

til ”Slots- og Kulturstyrelsen”.

Til nr. 16

Forslaget til ændringen i biblioteksafgiftslovens

§ 6, stk. 2,

har til formål at ændre fristen for at klage over fordeling af

biblioteksafgift til Slots- og Kulturstyrelsen.

Med ændringen vil en specifik dato for klagefristen ikke

længere følge af loven, men vil i stedet følge datoen for ud-

betalingen af biblioteksafgiften, således at klagefristen løber

8 uger fra denne dato. Udbetalingsdatoen, der i 2017 er fast-

sat til den 7. april, fastsættes årligt af Slots- og Kulturstyrel-

sen i medfør af biblioteksafgiftsbekendtgørelsen. Afgifts-

modtageren modrager en opgørelse over, hvad vedkommen-

des biblioteksafgift beløber sig til i afgiftsmodtagerens e-

Boks. Er afgiftsbeløbet over undergrænsen, sættes beløbet

ind på afgiftsmodtagerens NemKonto.

Det forventes, at klagefristen vil blive offentliggjort af

Slots- og Kulturstyrelsen samme dag, som udbetalingsdagen

bliver offentliggjort.

Til nr. 17

Det følger af den nuværende biblioteksafgiftslov § 7, at af-

gørelser truffet af Biblioteksstyrelsen efter § 6, stk. 2, 1.

pkt., kan indbringes for et af kulturministeren nedsat nævn,

der har den endelige administrative afgørelse.

Som følge af, at Biblioteksstyrelsen i dag er en del af Slots-

og Kulturstyrelsen, der nu håndterer biblioteksafgiftsordnin-

gen, foreslås det i

§ 7

at ændre ”Biblioteksstyrelsen” til

”Slots- og Kulturstyrelsen”.

Til nr. 18

I den nuværende biblioteksafgiftslovs § 8 følger det, at rå-

dighedsbeløbet for grammofonplader m.v. gælder for bl.a.

”lydbånd”. Dette betyder, at indlæsere til fysiske lydbånd i

dag kan få andel i rådighedsbeløbet, mens indlæsere til net-

lydbøger ikke kan få del i puljen.

Forslaget til

8, stk. 1,

medfører, at indlæsere til netlydbøger

fremover kan få andel i rådighedsbeløbet for grammofonpla-

der, såfremt kulturministeren fastsætter regler herom i med-

før af den foreslåede § 8, stk. 3.

Konkret foreslås det at ændre ”lydbånd” til ”fysiske lydbø-

ger, netlydbøger”.

Det nærmere omfang af kulturministerens hjemmel beskri-

ves i de specielle bemærkninger til § 8, stk. 3.

Til nr. 19

Forslaget til en ny

§ 8, stk. 3,

giver kulturministeren mulig-

hed for at øremærke en del af rådighedsbeløbet til indlæsere

af netlydbøger. Dette kan bl.a. ske ved, at en på forhånd

fastsat procentdel anvendes til indlæserne, eller at procent-

delen varierer årligt, fx på baggrund af udviklingen i biblio-

tekernes tilbud af fysiske lydbøger og netlydbøger.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet således,

at 5 % af det samlede rådighedsbeløb vil blive øremærket til

indlæserne af netlydbøger. Dette beløb svarer i 2017-tal til

ca. 300.000 kr.

Forslaget giver endvidere mulighed for, at kulturministeren

kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af det øre-

mærkede rådighedsbeløb til indlæsere, bl.a. om administra-

tion af ordningen og fordeling af beløbet.

Det forventes, at den nærmere administration af ordningen i

stort omfang vil basere sig på de samme principper, som

gælder for fordelingen af biblioteksafgift til e-bøger og net-

lydbøger. Der kan i den forbindelse henvises til de specielle

bemærkninger til § 1, nr. 12 ovenfor, hvor der bl.a. lægges

op til, at biblioteksafgiften skal opgøres på baggrund af en

multiplikation af sidetal pr. titel, litteraturtype, fordelings-

nøgle samt en samlet faktor for tilrådighedsstillelse, udbre-

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

delse og anvendelse. Da det ikke er relevant at anvende kri-

terierne litteraturtype og fordelingsnøgle i forbindelse med

fordeling af rådighedsbeløb til indlæsere af netlydbøger, for-

ventes det dog, at fordelingen sker på baggrund af sidetal pr.

titel samt en faktor for tilrådighedsstillelse, udbredelse og

anvendelse.

Til nr. 20

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 9, stk. 1, medfører, at

der på finansloven opføres et årligt rådighedsbeløb til forde-

ling efter ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret

i bibliotekerne med originalkunst eller diasserier, grafik, fo-

tografier og plakater, som er udgivet i Danmark.

Forslaget til ændring i

§ 9, stk. 1,

medfører en indskrænk-

ning af de materialer, som er omfattet af rådighedsbeløbet

for billedkunst, da det ikke længere vil være muligt at få del

i beløbet for så vidt angår diasserier og plakater. Forslaget

gælder også de diasserier og plakater, der allerede anvendes

på bibliotekerne.

Til § 2

Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. januar

2018.

Ændringen af reglerne om fordeling af biblioteksafgift får

således virkning fra og med den udbetaling, som finder sted

i 2018 på baggrund af indberetningerne for 2017. Forslaget

om ændringer af reglerne for biblioteksafgiftens undergræn-

se, klagefrist over fordeling af biblioteksafgift og rådigheds-

beløb for billedkunst får ligeledes virkning fra denne udbe-

taling.

Til § 3

Bestemmelsen fastlægger lovforslagets territoriale gyldig-

hed, der i overensstemmelse med hovedlovens § 13 foreslås

ikke at gælde for Færøerne og Grønland.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bilag 1.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af

17. december 2002, foretages følgende ændringer:

§ 1.

På finansloven opføres årligt en bevilling til biblioteks-

afgift, som fordeles efter reglerne i denne lov som støtte til

forfattere, oversættere og andre, hvis bøger benyttes på de af

loven omfattede biblioteker.

§ 1

ændres ”bøger” til: ”trykte bøger, e-bøger samt fysi-

ske lydbøger og netlydbøger”.

§ 1

indsættes som

stk. 2-6:

”Stk.

I 2018 øremærkes 4 procent af bevillingen til biblio-

teksafgift til e-bøger og netlydbøger.

Stk. 3.

I 2019 og 2020 øremærkes 6 procent af bevillingen til

biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.

Stk. 4.

I 2021 øremærkes 8 procent af bevillingen til biblio-

teksafgift til e-bøger og netlydbøger.

Stk. 5.

Fra 2022 opgøres størrelsen på det beløb, som øre-

mærkes til e-bøger og netlydbøger, på baggrund af forholdet

mellem udlånet af trykte bøger og fysiske lydbøger og udlå-

net af e-bøger og netlydbøger.

Stk. 6.

Kulturministeren kan fastsætte regler om opgørelsen

af størrelsen på det beløb, som øremærkes til e-bøger og net-

lydbøger fra 2022, jf. stk. 5. Ministeren kan i den forbindel-

se beslutte, at visse udlån ikke medtages i opgørelsen. ”

§ 2.

Berettigede til at modtage afgift efter denne lov er

1) forfattere, hvis bøger er udgivet på dansk, medmindre der

er tale om en oversættelse eller en gendigtning, genfortæl-

ling eller bearbejdelse fra fremmedsprog,

2) oversættere samt personer, der foretager gendigtning,

genfortælling eller bearbejdelse af fremmedsprogede bøger

til dansk,

3) illustratorer, billedkunstnere, fotografer og komponister,

hvis frembringelser indgår i de i nr. 1 nævnte bøger eller

selvstændigt er udgivet i bogform i Danmark,

4) illustratorer, som over for Biblioteksstyrelsen dokumente-

rer, at deres frembringelser særligt er udført til oversættelser,

gendigtninger, genfortællinger eller bearbejdelser af frem-

medsprogede værker til dansk, og

5) andre bidragydere til de i nr. 1 og 3 nævnte bøger, såfremt

det over for Biblioteksstyrelsen dokumenteres, at der er tale

om væsentlige bidrag til en titel. Dog udbetales der ikke af-

gift for bidrag, der er frembragt som led i et ansættelsesfor-

hold, som omfatter redaktionelt arbejde,

§ 2, stk. 1, nr. 1-2 og 5,

ændres ”bøger” til: ”trykte bø-

ger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”.

§ 2, stk. 1, nr. 3,

ændres ”bøger” til: ”trykte bøger, e-bø-

ger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”

§ 2, stk. 1, nr. 4

ændres ”Biblioteksstyrelsen” til:

”Slots- og Kulturstyrelsen”.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Stk. 3.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for litteratur ind-

læst på lydbånd m.v. Kulturministeren kan fastsætte, at stk.

1 også skal finde anvendelse på digitale frembringelser, der

udelukkende består af litterært materiale

§ 2, stk. 3,

affattes således:

”Stk.

Berettigede efter stk. 1, nr. 2, modtager kun en tred-

jedel afgift. Berettigede efter stk. 1, nr. 5, modtager kun to

tredjedele afgift. ”

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter ”§§ 2 og 3”: ”for trykte

bøger”.

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

”1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for fysiske lydbøger,

dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæste mi-

nutter i stedet for sidetal. ”

§ 4, stk. 2-5,

ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 4.

Afgiften til de berettigede efter §§ 2 og 3 fordeles på

grundlag af sidetal pr. titel og antallet af udlånsenheder pr.

titel, hvormed de berettigede er repræsenteret i biblioteker-

ne. For lydbånd m.v. er grundlaget indlæste minutter i stedet

for sidetal.

Stk. 2.

Berettigede efter § 2, stk. 1, nr. 2, modtager kun en

tredjedel afgift. Berettigede efter § 2, stk. 1, nr. 5, modtager

kun to tredjedele afgift.

Stk. 3.

Beløb under 1.535 kr. udbetales ikke.

Stk. 4.

Fra og med 2003 foretages udbetaling af biblioteksaf-

gift efter stk. 1 og 2 til en berettiget person på følgende må-

de:

1) Beløb indtil 328.134 kr. udbetales uden reduktion.

2) Af beløb over 328.134 kr. og indtil 437.512 kr. udbetales

halvdelen.

3) Af beløb over 437.512 kr. udbetales en tredjedel.

Stk. 5.

Beløbsgrænserne i stk. 3 og 4 reguleres årligt med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-

cent.

Stk. 6.

For udlånsenheder på folkeskolens biblioteker udbe-

tales der fuld afgift efter stk. 1 og 2 for de første 15 eksem-

plarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel afgift for de øvri-

ge eksemplarer pr. titel pr. bibliotek.

Stk. 7.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse

af afgift efter stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler om,

at særlige kategorier af de i § 2 nævnte bøger og visse bidrag

til sådanne bøger ikke skal medføre afgift.

10.

§ 4, stk. 6,

der bliver

stk. 2,

ændres ”folkeskolens bibli-

oteker” til: ”folkeskolens pædagogiske læringscentre”, og

”og 2” udgår.

11.

I §

4, stk. 7,

der bliver til

stk. 3,

ændres ”bøger og visse

bidrag til sådanne bøger” til: ”trykte bøger og fysiske lydbø-

ger og visse bidrag til disse”.

12.

Efter

§ 4

indsættes:

”§

4 a.

Afgiften for e-bøger til de berettigede efter §§ 2 og 3

fordeles på grundlag af sidetal pr. titel samt omfanget af til-

rådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse af den pågæl-

dende titel på bibliotekerne. 1. pkt. finder tilsvarende anven-

delse for netlydbøger, dog således at fordelingen sker på

grundlag af indlæste minutter i stedet for sidetal.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse

af afgift efter stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler om,

at særlige kategorier af de e-bøger og netlydbøger og visse

bidrag til sådanne bøger, der er nævnt i § 2, ikke skal medfø-

re afgift.

§ 4 b.

Biblioteksafgift under 1.250 kr. udbetales ikke.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Stk. 2.

Beløb, der ikke kommer til udbetaling, jf. stk. 1, for-

deles til andre berettigede, der inden genberegning højst er

berettiget til 5.000 kr. Den samlede udbetaling efter genbe-

regningen til disse berettigede må dog ikke overstige 5.000

kr.

Stk. 3.

Udbetaling af biblioteksafgift efter §§ 2 og 3 til en

berettiget person foretages på følgende måde:

Beløb indtil 464.975 kr. udbetales uden reduktion.

Af beløb over 464.975 kr. og indtil 619.968 kr. udbetales

halvdelen.

Af beløb over 619.968 kr. udbetales en tredjedel.

Stk. 4.

Beløbsgrænserne i stk. 1-3 reguleres årligt med sats-

reguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. ”

§ 5.

Fordelingen af biblioteksafgiften finder sted på grund-

lag af indberetninger fra folkebiblioteker, folkeskolens bibli-

oteker og Danmarks Blindebibliotek, i det omfang disse bib-

lioteker har deres bogbestand registreret i maskinlæsbar

form og indberetningerne indeholder de nødvendige data til

beregning af afgiften.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvorledes bibliotekerne skal foretage indberetning.

§ 6.

Administrationen af biblioteksafgiften varetages af Bib-

lioteksstyrelsen.

Stk. 2.

Klager over fordelingen af biblioteksafgift efter lo-

vens §§ 1-5 skal for et givet finansår være indgivet til Bibli-

oteksstyrelsen senest den 15. oktober i det pågældende år.

§ 7.

Afgørelser truffet af Biblioteksstyrelsen efter § 6, stk. 2,

kan indbringes for et af kulturministeren nedsat nævn, der

har den endelige administrative afgørelse. Ministeren fast-

sætter nærmere regler for nævnets virksomhed.

§ 8.

På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til forde-

ling efter ansøgning til komponister, tekstforfattere, udøven-

de kunstnere og andre, hvis grammofonplader, lydbånd og

andre lydbærende materialer, som er udgivet i Danmark, be-

nyttes på bibliotekerne.

13.

§ 5, stk. 1,

ændres ”folkeskolens biblioteker og Dan-

marks Blindebibliotek,” til: ”folkebibliotekernes digitale ud-

lånstjenester, folkeskolens pædagogiske læringscentre og

Nota”.

14.

§ 5, stk. 2,

indsættes efter ”indberetning”:

”for

trykte

bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”.

15.

6, stk. 1,

ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: ”Slots- og

Kulturstyrelsen”.

16.

§ 6, stk. 2,

ændres ”den 15. oktober i det pågældende

år” til: ”8 uger efter afgiftens fordeling”.

17.

§ 7

ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: ”Slots- og Kultur-

styrelsen”.

18.

§ 8, stk. 1,

ændres ”lydbånd” til:

”fysiske

lydbøger,

netlydbøger”.

19.

§ 8

indsættes som

stk. 3:

”Stk.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at en del

af rådighedsbeløbet, jf. stk. 1, skal øremærkes til indlæsere

af netlydbøger og fastsætte nærmere regler for fordelingen

af beløbet. ”

§ 9.

På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til forde-

ling efter ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret

i bibliotekerne med originalkunst eller diasserier, grafik, fo-

tografier og plakater, som er udgivet i Danmark.

20.

§ 9, stk. 1,

ændres ” diasserier, grafik, fotografier og

plakater” til: ” grafik og fotografier”.

§2

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.