Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 80
Offentligt
1720085_0001.png
3/2- 2017
Glad Teaters historik og status
Baggrund
Siden 2006 har publikum haft glæde af Danmarks eneste etablerede teater, hvor de primære
medvirkende er skuespillere med funktionsnedsættelse – Glad Teater.
I 2014 modtog vi en fireårig bevilling fra Kulturministeriet på 900.000 kr. om året fra Tipsmidlerne.
Bevillingen har vi brugt til at producere flere forestillinger til flere publikummer. Dette er foregået
gennem stationære forestillinger, events, turnévirksomhed og deltagelse på festivaler såvel nationalt
som internationalt. Glad Teater er over de sidste tre år vokset fra et smalt Københavnerfænomen til
at være et teater, hvor kulturbrugere i hele landet kommer for at få oplevelser, der ikke findes
magen til i Danmark. Udover vores voksenforestillinger nyder vi en særlig opmærksomhed hos
ungepublikummet som hos os finder et skævt, indbydende og legende univers hvor det direkte
møde med vores skuespillere danner nye erkendelser omkring identitet og normalitet.
Over de sidste tre år er Glad Teater blevet professionaliseret på det administrative plan, så vi nu
kører som en velsmurt teatermaskine, der deltager i de nødvendige turnénetværk, er i kontakt med
kulturformidlere, kører en præcis turnéproduktion, deltager på festivaler og fremstår som en
tillidsvækkende samarbejdspartner for virksomheder, organisationer og kultur- og
undervisningsinstitutioner.
Status
Med udgangen af 2017 udløber den fireårige bevilling. Herefter vil vi ikke have mulighed for at
producere forestillinger i nogen særlig grad, udover de bevillinger til enkelte projekter vi måtte
være heldige at modtage fra Scenekunstudvalget. Samtidig vil den fortløbende administration af
turnéer, festivaler, forestillinger og salg være nødt til at lukke ned.
Vision 2021
Vi er selvfølgelig interesseret i at bygge videre på og udvikle den position, vi har opbygget.
Indenfor det scenekunstneriske område er vores overordnede målsætninger frem mod 2021:
I 2021 er Glad Teater Danmarks nationalscene med skuespillere med funktionsnedsættelse. Vores
forestillinger har et stort publikum og vil, udover at spille i København, spille faste turnéer rundt i
de større byer i Danmark og medvirke på nationale som internationale festivaler.
Gennem events udvikler vi nye måder at møde vores publikum på. En teateroplevelse kan også
være en oplevelse med live streaming af en forestilling, et chat event eller meget andet.
Glad Teaters Outreach-program bringer vores skuespillere og især grundskolens elever sammen i
projekter, der arbejder med teater- og historiefortælling.
Gennem en udogmatisk og legende tilgang
indgår vores skuespillere i interaktive møder med eleverne. Møderne skaber nye erkendelser og
varig forandring – et univers, hvor alt er muligt, og alle kan være med.
Mobil:
27 22 16 84
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.gladteater.dk
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Henvendelse af 3/2-17 fra Glad Teater vedr. hvordan Glad Teater kan sikres en fremtid som nationalscene med mennesker med funktionsnedsættelse
1720085_0002.png
Funding
Glad Teater er sat i verden for at bidrage. Gennem vores arbejde skaber vi forandring. For at skabe
de optimale rammer for at flest muligt kan få glæde af vores arbejde mener vi, at det ideelle format,
vil være en bred samarbejdsaftale mellem stat – formentligt tværministerielt samarbejde, kommuner
og private fonde. Herved deles den økonomiske byrde, vi får brede udviklingsflader og et større
rum for afsætning af vores produkter og idéer.
Mobil:
27 22 16 84
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.gladteater.dk