Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 67
Offentligt
1712931_0001.png
Safe Harbor-reglerne i
e-handelsdirektivet –
en brugervinkel
Christiansborg, d. 18. januar 2017
Advokat, partner Martin von Haller Grønbæk
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Meddelelse om oplæg fra Kulturudvalgets høring den 18. januar 2017
1712931_0002.png
Regelgrundlaget I
●
E-handelsdirektivet
−
Direktiv 2000/31/EF
−
Fra 8. juni 2000
−
Implementeret i Danmark e-handelsloven
●
Anvendelsesområdet
−
"Informationssamfundstjenester" med et
kommercielt sigte
−
U: E-handelsloven indeholder en række undtagelser
Side 2
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Meddelelse om oplæg fra Kulturudvalgets høring den 18. januar 2017
1712931_0003.png
Regelgrundlaget II
●
E-handelsloven arbejder med et "afsenderlandsprincip"
−
HR: Tjenester, der leveres af en tjenesteyder etableret i DK, er
underlagt dansk ret inden for "det
koordinerede område".
−
U1: Forhold vedr. ophavsrettigheder, spam, m.fl.
−
U2: Ordre public hensyn
−
Afsenderlandsprincippet er et grundelement i tankegangen om
det digitale indre marked – altså at alle medlemslande er
underlagt samme lovgivning på de regulerede områder.
Side 3
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Meddelelse om oplæg fra Kulturudvalgets høring den 18. januar 2017
1712931_0004.png
Safe Harbor – e-handelsloven §§ 14-16
●
Hvad er "safe harbor":
−
Forskelligt fra "safe habour-ordningen" vedr. overførsel af
personoplysninger fra EU til USA.
●
Safe harbor er begrænsninger i mellemmandsansvar
−
Meget direktivnær implementering i DK
−
Mellemænd er eksempelvis;
•
•
•
Teleoperatører (TDC, Telia, mv.)
Udbydere af søgemaskiner (Google)
Udbydere af hostede løsninger/hjemmesider (WordPress, Dropbox, mv.)
•
Udbydere af tjenester med brugergenereret indhold (YouTube, imgur, mv.)
Side 4
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Meddelelse om oplæg fra Kulturudvalgets høring den 18. januar 2017
1712931_0005.png
De tre kategorier af tjenesteudbydere
●
§ 14 – Ren videreformidling
−
fx tele- og internetudbydere
●
§ 15 – Caching
−
fx Googles søgemaskine
●
§ 16 – Hosting
−
fx YouTube, Imgur, Google Drive, Dropbox, osv.
●
Ingen forpligtelse til generel overvågning af sin tjeneste
●
Ansvarsfrihed,
hvis
betingelserne i §§ 14 – 16 overholdes
Side 5
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Meddelelse om oplæg fra Kulturudvalgets høring den 18. januar 2017
1712931_0006.png
En "brugervinkel"
●
I e-handelsloven omtales en bruger som
tjenestemodtager
●
Tjenestemodtageren, som transmitterer eller oplagrer
krænkende materiale via digitale mellemmænd er
ansvarlige iht. de almindelige ophavsretlige og/eller
strafferetlige regler.
−
Nyere ECJ domspraksis har bidraget til at belyse i hvilket
omfang
linking
til ophavsretskrænkende materiale er i strid med
ophavsmandens eneret til at råde over sit værk
Side 6
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Meddelelse om oplæg fra Kulturudvalgets høring den 18. januar 2017
1712931_0007.png
Brugernes ansvar
●
Tjenestemodtagere er ikke underlagt "safe harbor"-
bestemmelserne
●
Typer ansvar:
−
Strafansvar (bøde eller fængsel)
−
Erstatningsansvar / godtgørelse.
●
Strafansvar
−
Ophavsretskrænkelser, jf. OHL § 76 / STRL § 299 b
−
Freds- og ærekrænkelser (fx hacking og injurier), jf. STRL kap. 27
−
Medvirken til en sådanne krænkelse
•
Side 7
Enhver, der ved "tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen".
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Meddelelse om oplæg fra Kulturudvalgets høring den 18. januar 2017
1712931_0008.png
Brugernes ansvar II
●
Erstatningsansvar
−
Erstatning og godtgørelse (rimeligt vederlag), jf. OHL § 83
•
•
•
Simpel uagtsomhed er nok, i modsætning til strafansvar
Det rimelige vederlag for udnyttelsen svarer til ophavsmandens sædvanlige
honorar for retmæssige udnyttelser
Bevisbyrden for opstået tab hos ophavsmanden som følge af krænkelsen er
ofte meget svær at løfte.
−
Almindelige erstatningsregler
Side 8
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Meddelelse om oplæg fra Kulturudvalgets høring den 18. januar 2017
1712931_0009.png
Brugernes ansvar III
●
Hvornår er tjenestemodtageren ansvarlig?
−
Ved upload, download og streaming af krænkende indhold.
−
Ved
linking
til krænkende indhold?
•
ECJ-gagerne
BestWater, Svensson
og
GS Media
har bidraget til en
omfattende, lettere forvirrende retsstilling i forhold til linking.
•
GS Media: Hvis man linker til krænkende indhold, men som er frit
tilgængeligt på fx YouTube eller Imgur,
kan
man blive medansvarlig for
krænkelsen, hvis man
vidste
eller
burde vide,
at indholdet var krænkende.
–
Hvis man linker i en kommerciel kontekst, fx internetavis, blog, el. lign.,
formodes
man at vide, hvorvidt indholdet er krænkende.
Meget
bebyrdende, idet
bevisbyrden er vendt om!
Side 9
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Meddelelse om oplæg fra Kulturudvalgets høring den 18. januar 2017
1712931_0010.png
Kilde: ipkitten.blogspot.dk
Side 10
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Meddelelse om oplæg fra Kulturudvalgets høring den 18. januar 2017
1712931_0011.png
Udbydere af gratis WiFi
●
I C-484/14
McFadden
tog EU-domstolen stilling til ansvaret
for udbydere af gratis WiFi i forbindelse med butiksdrift
●
I den anledning anerkendte domstolen, at man kunne tilpligte
brugerne af netværket at identificere sig selv med henblik på
at forhindre
konkrete
krænkelser
−
Dvs. hvis tjenesteudbyder efterfølgende bliver gjort opmærksom på
en brugers krænkende handlinger på netværket, kan
tjenesteudbyderen forhindre brugerens adgang
−
Man må ikke foretage en
generel
overvågning af netværket med
henblik på dette
Side 11
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Meddelelse om oplæg fra Kulturudvalgets høring den 18. januar 2017
1712931_0012.png
Tak for opmærksomheden
Martin von Haller Grønbæk
Partner
Direct: +45 39 14 16 16
Tel: +45 72 24 12 12
Mobile: +45 40 73 19 14
[email protected]