KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Kulturministeriet, 21. december 2016

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det

digitale indre marked

Revideret notat af 21. december 2016

1. Resumé

EU-kommissionen har den 14. september 2016 fremsat et

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre

marked. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 114 og er oversendt til Rådet den

4. oktober 2016 i dansk sprogversion.

Forslaget har til formål at gennemføre en yderligere harmonisering af Unionens

lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder inden for rammerne af det indre

marked med særlig hensynstagen til digitale og grænseoverskridende anvendelser af

beskyttet indhold. Forslaget indeholder bl.a. undtagelser til fordel for

undervisningsinstitutioner, forskningsinstitutioner og museer samt regler om

tvistløsning mellem udbydere af video on demand-tjenester, nye rettigheder for udgivere

af nyhedspublikationer, regler om forholdet mellem online platforme m.fl. og

rettighedshavere samt regler, der kan få betydning for kontrakter mellem

ophavsmænd/udøvende kunsterne og dem, som disse personer overdrager deres

rettigheder til.

Det vurderes, at nærhedsprincippet er overholdt.

2. Baggrund

Den 14. september 2016 offentliggjorde EU-Kommissionen fire lovgivningsinitiativer,

der tilsammen har til formål at modernisere de europæiske ophavsretsregler. Udover

ovennævnte forslag består denne pakke af



et forslag til en forordning om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede

rettigheder, der gælder for visse af radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner

af radio- og tv-programmer; og



en forordning og et direktiv, der har til formål at implementere Marrakesh-

traktaten om syns- og læsehandicappedes adgang til bøger.

Disse forslag behandles i selvstændige grund- og nærhedsnotater.

Ophavsretspakken supplerer Kommissionens meddelelse ”På vej mod en tidssvarende,

mere europæisk ramme for ophavsret” og ”forslag til forordning om sikring af

Dok nr. 16/02949-92

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 2

grænseoverskridende mobile indholdstjenester i det indre marked”, der begge blev

offentliggjort den 9. december 2015. Forslaget supplerer desuden Kommissionens

meddelelse om online platforme mv. af 25. maj 2016.

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale

indre marked er bl.a. baseret på en række høringer, som Kommissionen har foretaget:



Høring om EU´s ophavsretsregler fra den 5. december 2013 til marts 2014;

Høring om de lovgivningsmæssige rammer for online platforme m.fl. fra den 24.

september 2015 til januar 2016; og

Høring om udgivernes rolle i den ophavsretlige værdiæde og om

”panoramaundtagelsen”.

Direktivforslaget er oversendt til rådet den 4. oktober 2016 i dansk sprogversion.

Forslaget er udarbejdet med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Det følger af direktivets artikel 1, at det har til formål at gennemføre en yderligere

harmonisering af Unionens lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder inden

for rammerne af det indre marked, under særlig hensynstagen til digitale og

grænseoverskridende anvendelser af beskyttet indhold.

Direktivet indeholder definitioner af ”forskningsinstitutioner”, ”tekst- og datamining”,

”kulturarvsinstitution” og ”pressepublikation”.

Artiklerne 3-6 indeholder forslag til undtagelser til den ophavsretlige eneret. I medfør

af artikel 3 skal medlemsstaterne give mulighed for, at forskningsinstitutioner kan

foretage eksemplarfremstilling og udtræk af værker mv., som forskningsinstitutionerne

har lovlig adgang til med henblik på tekst- og datamining.

Artikel 4 forpligter medlemsstaterne til at indføre en undtagelse med henblik på at

tillade digital anvendelse af værker mv., når brugen udelukkende finder sted med

henblik på undervisningsbrug. Medlemsstaterne har forskellige muligheder for at

indskrænke denne undtagelse, fx hvis undervisningsinstitutionerne har let adgang til

passende licenser på samme område. Artikel 4 indeholder ligeledes et

oprindelseslandsprincip for så vidt angår anvendelse i sikre elektroniske netværk (e-

læring).

Artikel 5 forpligter medlemsstaterne til at indføre en undtagelse, der giver

kulturarvsinstitutioner mulighed for at fremstille eksemplarer af visse værker mv. med

det formål at bevare kulturarven.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 3

Artikel 6 bestemmer, at ovennævnte undtagelser er underlagt visse af de samme regler

som de andre ophavsretlige undtagelser, herunder at undtagelserne kun må anvendes i

visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller

andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime

interesser.

Artiklerne 7-9 indeholder nye regler om værker, der ikke længere forhandles (out-of-

commerce-værker). I medfør af disse regler skal medlemsstaterne sikre, at når en

kulturarvsinstitution indgår aftale med en kollektiv forvaltningsorganisation, så bliver

denne aftale udvidet til også at gælde de rettighedshavere, som ikke er medlem af

forvaltningsorganisationen (aftalelicens). Bestemmelserne indeholder ligeledes krav til

den kollektive forvaltningsorganisation, fx at den skal være bredt repræsenteret i

forhold til den pågældende rettighedshavergruppe samt forskellige regler om, hvordan

systemet skal fungere i praksis. Kulturarvsinstitutioner har mulighed for at anvende

værkerne over grænserne, hvis værkerne først offentliggøres i en international

database. Medlemsstaterne skal sikre, at der er løbende dialog mellem rettighedshavere

og brugere om anvendelse af systemet.

I artikel 10 forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at rettighedshavere og brugere kan

gå til et uafhængigt organ, hvis parterne ikke kan blive enige om en aftale om on

demand brug af værker mv. Dette organ skal give assistance i forbindelse med

forhandlingen og kontraktindgåelsen.

Artikel 11 indeholder nye eksklusive rettigheder for udgivere af pressepublikationer. De

berettigede udgivere får således en eneret til den digitale brug af deres

pressepublikationer. Denne eneret gælder i 20 år fra udgivelsen og er omfattet af de

samme undtagelser som andre enerettigheder.

I artikel 12 sikres det, at når medlemsstaterne giver kompensation til

rettighedshaverne i forbindelse med anvendelse af en undtagelse, så kan udgiverne

også få del i denne kompensation.

Artikel 13 indeholder forpligtelser for leverandører af informationssamfundstjenester,

som lagrer og giver offentlig adgang til store mængder af værker og andre

frembringelser, der uploades af deres brugere. Disse tjenester skal i samarbejde med

rettighedshaverne træffe foranstaltninger til at sikre funktionen af de aftaler, der er

indgået med rettighedshaverne om anvendelsen af deres værker mv., eller til at

forhindre tilgængeligheden i deres tjenester af værker mv., som er blevet identificeret af

rettighedshaverne via samarbejdet med disse tjenesteudbydere. Tjenesterne skal også

give visse informationer til rettighedshaverne og indføre klageprocedurer.

Medlemsstaterne skal facilitere dialogen mellem tjenesterne og rettighedshaverne.

Artiklerne 14-16 indeholder regler om et rimeligt vederlag til ophavsmænd og udøvende

kunstnere. Artikel 14 indeholder transparensforpligtelser for dem, som

ophavsmændene eller de udøvende kunstnere har overdraget eller licenseret

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 4

rettigheder til. Reglen gælder ikke for kollektive forvaltningsorganisationer m.fl., der er

underlagt transparenskrav i medfør af direktivet om kollektiv forvaltning af ophavsret.

I medfør af artikel 15 skal medlemsstaterne sikre, at ophavsmændene og de udøvende

kunstnere kan kræve yderligere vederlag fra dem, som de har overdraget rettighederne

til, hvis det oprindelige vederlag var urimeligt lavt. I medfør af artikel 16 skal

ophavsmænd og udøvende kunstnere have mulighed for at forelægge tvister relateret til

artikel 14 og 15 til et uafhængigt, alternativt tvistløsningsorgan.

Artikel 17 indeholder en række ændringer til direktiv om 96/9/EC om retlig beskyttelse

af databaser og direktiv 2001/29/EC om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og

beslægtede rettigheder i informationssamfundet.

Artiklerne 18-24 indeholder forslagets afsluttende bestemmelser. Det følger bl.a. heraf,

at forslaget skal være gennemført i dansk ret 12 måneder efter, det er trådt i kraft, og

at der gælder visse overgangsregler for fx pressepublikationer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse.

JURI-udvalget er det ansvarlige udvalg, og Therese Comodini Cachia er udnævnt som

Rapporteur. INTA-, ITRE-, IMCO- og CULT-udvalgene har også mulighed for at give

udtalelse, og INTA-udvalget har allerede oplyst, at det ikke vil afgive udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.

For så vidt angår de undtagelser, der er beskrevet i artiklerne 3-5, bemærkes det, at de

ophavsretlige regler er harmoniseret i høj grad, og at Danmark derfor kun har

begrænset råderum ift. indførelse eller revidering af de ophavsretlige undtagelser uden,

at EU-reglerne samtidig bliver ændret.

For så vidt angår de nye regler i artiklerne 7-9 om anvendelse af værker, der ikke

forhandles, bemærkes det, at den nye ordning giver mulighed for, at de omfattede

værker kan anvendes over grænserne. For at en sådan løsning skal være effektiv, er det

nødvendigt med et fælleseuropæisk tiltag, således at der sikres en ensartet proces i hele

EU.

For så vidt angår reglerne i artikel 10 bemærkes det, at udbydere af on demand

tjenester almindeligvis agerer i en grænseoverskridende kontekst, og at de foreslåede

regler kan være med til at sikre, at det bliver nemmere at indgå licensaftaler om

anvendelse af værker mv. Uden en fælleseuropæisk løsning vil udbydere af on demand

tjenester i visse lande have dårligere muligheder for at indgå licensaftaler med

rettighedshaverne, og det vil derfor tage længere tid, før de kan give adgang til deres

repertoire i hele EU.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 5

For så vidt angår artiklerne 11-12 om rettigheder i pressepublikationer bemærkes det –

som nævnt ovenfor – at de ophavsretlige EU-regler er harmoniseret i høj grad,

herunder ved at der sikres et ensartet beskyttelsesniveau for ophavsrettigheder og

beslægtede rettigheder. Såfremt de i artikel 11-12 nævnte regler skal indpasses under

dette system er det hensigtsmæssigt med en fælleseuropæisk løsning.

For så vidt angår artikel 13 om regulering af onlineplatforme mv. er der tale om

regulering af tjenester, der agerer i en grænseoverskridende kontekst. Hertil kommer,

at reglerne om ansvar for onlineplatforme, hostere mv. er harmoniseret i e-

handelsdirektivet. For at sikre en ensartet regulering af disse tjenester i hele EU er det

nødvendigt med en fælleseuropæisk løsning.

For så vidt angår artiklerne 14-16 kan der henvises til, at en sikring af det påtænkte

beskyttelsesniveau for ophavsmænd og udøvende kunstnere i hele EU kun kan opnås

ved at lave fælleseuropæiske regler. Det bemærkes endvidere, at dette allerede er gjort

for så vidt angår kollektiv forvaltningsorganisationer i direktivet om kollektiv

forvaltning af ophavsret, og at forslagets regler supplerer dette direktiv.

Kommissionen vurderer, at da undtagelser og indskrænkninger af ophavsretten og

beslægtede rettigheder er harmoniseret på EU-plan, har medlemsstaterne et begrænset

råderum med hensyn til at indføre eller tilpasse dem. Kommissionen anfører også, at et

indgreb på nationalt plan ikke vil være tilstrækkelige på grund af de påpegede

problemers grænseoverskridende karakter, hvorfor det vurderes, at det er nødvendigt

at gribe ind på EU-plan for at opnå fuld retssikkerhed med hensyn til

grænseoverskridende anvendelser inden for forskning, uddannelse og kulturarven.

Kommissionen bemærker også, at der er allerede udviklet en række nationale tiltag til

at lette formidlingen af og adgangen til værker, der ikke længere forhandles, men at

disse tiltag kun eksisterer visse medlemsstater og anvendes kun på deres nationale

område. Kommissionen anfører derfor, at det er nødvendigt, at EU griber ind for at

sikre, at licensordningerne for adgang til og formidling af værker, der ikke længere

forhandles, indføres i alle medlemsstaterne, og at sikre ordningernes

grænseoverskridende virkning. Kommissionen vurderer endvidere, at hvad angår

udnyttelsen af audiovisuelle værker online er der behov for at lette udarbejdelsen af

licensaftaler i alle medlemsstaterne med henblik på at fremme tilgængeligheden af

europæiske værker på video on demand-platforme i hele EU.

Kommissionen bemærker også, at onlinedistribution af ophavsretligt beskyttet indhold

er i sagens natur grænseoverskridende, og at kun ordninger, som er blevet vedtaget på

EU-plan, har mulighed for at sikre en velfungerende markedsplads til distribution af

værker og andre frembringelser og at sikre udgivelsessektorens bæredygtighed i lyset af

det digitale miljøs udfordringer. Endelig vurderer Kommissionen, at ophavsmænd og

udøvende kunstnere bør sikres det høje beskyttelsesniveau, der følger af EU-

lovgivningen, i alle medlemsstater, og at det er nødvendigt at fastlægge en fælles EU-

tilgang til gennemsigtighedskrav og -ordninger, der gør det muligt at tilpasse

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 6

kontrakter i visse tilfælde og at bilægge tvister, for at opnå dette mål og forhindre

uoverensstemmelser på tværs af medlemsstaterne.

6. Gældende dansk ret

De danske regler om ophavsret reguleres hovedsageligt i lov om ophavsret (LBK nr.

1144 af 23. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 321 af 5. april 2016).

Ophavsretslovens § 2 indeholder en række enerettigheder for ophavsmanden, idet

denne tillægges en eneret til at fremstille eksemplarer af et beskyttet værk og til at

gøre værket tilgængeligt for almenheden. Enerettigheder gives herudover til udøvende

kunstnere (§ 65), lydfremstillere (§ 66), fremstillere af billedoptagelser (§ 67), radio- og

fjernsynsudsendelser i form af signalretten (§ 69), fotografer (§ 70) og fremstillere af

kataloger mv. (§ 71). Pressemeddelelser beskyttes efter ophavsretslovens § 72. Bog- og

nyhedsforlag mv. har således ikke i dag selvstændige rettigheder ud over den

beskyttelse, som forlaget måtte have i forhold til § 72.

Ophavsretslovens § 13 indeholder en aftalelicensordning, der gør det muligt for

undervisningsinstitutioner at fremstille kopier af udgivne værker mv., hvis der indgås

aftale med en kollektiv forvaltningsorganisation, der er godkendt af Kulturministeriet.

Ophavsretslovens § 16 giver mulighed for, at biblioteker og museer kan foretage visse

eksemplarfremstillingshandlinger, bl.a. ved at fremstille sikkerhedseksemplarer og ved

at komplettere ufuldstændige værker. Biblioteker må fremstille eksemplarer af udgivne

værker, der bør være tilgængelige i bibliotekets samlinger, men som ikke kan erhverves

i almindelig handel eller hos udgiveren.

I henhold til ophavsretslovens § 50, stk. 2, kan aftalelicens påberåbes af en bruger, der

inden for et nærmere defineret område har indgået aftale om værksudnyttelse med en

kollektiv forvaltningsorganisation, der er godkendt af Kulturministeriet. Aftalelicensen

kan på den baggrund bruges ift. aftaler om digitalisering og tilgængeliggørelse af

værker, der ikke længere forhandles. Reglerne giver dog kun mulighed for anvendelse i

Danmark.

Ophavsretslicensnævnet har i medfør af § 52 mulighed for at mægle, hvis forhandlingen

mellem en bruger og en kollektiv forvaltningsorganisation om indgåelse af visse aftaler

ikke fører til et resultat.

Ophavsretslovens §§ 53-59 fastlægger generelle regler om overdragelse af

ophavsrettigheder. Reglerne baseres som udgangspunkt på et princip om aftalefrihed.

Det følger af ophavsretslovens § 57, at en ophavsmand kan kræve, at der sker afregning

mindst en gang om året, hvis ophavsmandens vederlag afhænger af erhververens

omsætning, salgstal eller lignende. Ophavsmanden kan ligeledes kræve, at hver

afregning ledsages af fyldestgørende oplysninger om de forhold, der har ligget til grund

for vederlagsberegningen.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 7

Det følger af ophavsretslovens § 58 a, at såfremt en ophavsmand til en producent af

billed- og lydoptagelser har overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne

optagelser at gøre et værk tilgængeligt for almenheden, har ophavsmanden ret til et

rimeligt vederlag fra producenten for udlejningen.

I medfør af ophavsretsloven § 66 b, stk. 1, har en udøvende kunstner, der medvirker i

en lydoptagelse, ret til et supplerende vederlag, hvis den udøvende kunstner aftalte et

engangshonorar med lydfremstilleren. Det supplerende vederlag gælder for hvert år,

der følger, umiddelbart efter at 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet,

eller, såfremt sådan en udgivelse ikke har fundet sted, når 50 år er forløbet efter at

lydoptagelsen blev offentliggjort.

Det bestemmes i § 19 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret, at kollektive

forvaltningsorganisationer skal give rettighedshaverne en række oplysninger, når de

tildeler eller fordeler beløb til dem. Rettighedshaverne skal også modtage disse

oplysninger, hvis fordelingen sker gennem den kollektive forvaltningsorganisations

medlemsorganisationer.

Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område. Efter

aftalelovens § 36, stk. 1, kan en aftale ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis

det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Ved

afgørelsen af, om en aftale kan ændres eller tilsidesættes, tages der efter aftalelovens §

36, stk. 2, hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere

indtrufne omstændigheder.

E-handelsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni

2000) er gennemført i dansk ret ved e-handelsloven (lov nr. 227 af 22. april 2002).

Selvom om e-handelsdirektivet er et minimumsdirektiv, er e-handelsloven en ren

gennemførelse af direktivet uden nationale særregler eller overimplementering. Loven

finder anvendelse på tjenester i informationssamfundet. Det vil sige tjenester med et

kommercielt sigte, der stilles til rådighed online på en individuel anmodning fra en

tjenestemodtager. Denne definition omfatter e-handel med varer og tjenesteydelser,

herunder e-bøger.

Reglerne indebærer bl.a., at en virksomhed er forpligtet til at give nogle generelle

oplysninger om sig selv, oplysninger om priser, udforme reklame så den er

identificerbar (forbud mod skjult reklame), give nogle tekniske oplysninger i forbindelse

med aftaleindgåelsen og give en ordrebekræftelse. Reglerne supplerer de regler, der

allerede gælder efter dansk ret, fx i markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven.

Derudover indeholder direktivet en række regler om ansvaret for internetmellemmænd.

Reglerne fastlægger, hvornår indholdsudbydere på internettet kan ifalde ansvar for

videreformidling mv. i forhold til brugerleveret indhold på kommunikationsnet.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 8

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Gennemførelse af forslaget vil kræve ændring af lov om ophavsret.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget indeholder en række forpligtelser for medlemsstaterne af mindre karakter,

som fx at medlemsstaterne skal opfordre rettighedshavere og forskningsinstitutioner til

at udvikle best practices, og at medlemsstaterne skal offentliggøre information om

tilgængelige licenser på undervisningsområdet. Hertil kommer, at medlemsstaterne

skal sikre, at visse tvister kan indbringes for uafhængige nævn eller domstole.

Kommissionen har offentliggjort en konsekvensanalyse sammen med forslaget. I

analysen vurderes det overordnet set, at de valgte løsninger ikke vil have betydelig

indvirkning på de nationale budgetter eller myndigheder. Kommissionen bemærker

dog, at visse af løsningerne indebærer specifikke forpligtelser for medlemsstaterne.

De statsfinansielle konsekvenser vil skulle afdækkes nærmere i forbindelse med

forhandlinger samt ved møder med de berørte interessenter.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

De samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke opgøres på nuværende

tidspunkt. Konsekvenserne vil skulle afdækkes nærmere i forbindelse med

forhandlinger samt ved møder med de berørte interessenter.

Kommissionen har i direktivforslaget redegjort for sin vurdering af forslagets

konsekvenser.

Med hensyn til de anvendelser, der er omfattet af de nye undtagelsesbestemmelser,

vurderer Kommissionen, at forslaget vil give uddannelsesinstitutioner, almennyttige

forskningsinstitutioner og kulturarvsinstitutioner mulighed for at reducere deres

transaktionsomkostninger. De mindskede transaktionsomkostninger medfører ikke

nødvendigvis, at rettighedshaverne taber indkomst eller licensindtægter. Det vurderes

ligeledes, at undtagelsernes omfang og vilkår sikrer, at rettighedshaverne kun lider et

minimalt tab. Kommissionen finder ligeledes, at virkningen på små og mellemstore

virksomheder inden for disse områder (især videnskabs- og uddannelsesforlag) og på

deres forretningsmodeller vil være begrænset.

Kommissioner vurderer videre, at forslagene, der har til hensigt at forbedre

licenspraksisser, sandsynligvis vil reducere transaktionsomkostningerne og øge

rettighedshavernes licensindtægter, og at små og mellestore virksomheder inden for

disse områder (producenter, distributører, udgivere, osv.) vil blive påvirket positivt.

Andre interessenter såsom video on demand-platforme vurderes også at blive påvirket

positivt. Kommissionen bemærker, at forslaget indeholder en række foranstaltninger

(en gennemsigtighedsforpligtelse for rettighedshavernes kontraktpartnere, indførelsen

af en ny rettighed for presseudgivere og forpligtelser for visse onlinetjenester), der vil

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 9

styrke rettighedshaverne forhandlingsposition og deres kontrol over anvendelsen af

deres værker og andre frembringelser, og at dette forventes at få en positiv virkning på

rettighedshavernes indtægter.

Forslaget indeholder nye forpligtelser for visse onlinetjenester og dem, som

ophavsmænd og udøvende kunstnere overdrager deres rettigheder til, som efter

Kommissionens vurdering kan medføre yderligere omkostninger. Kommissionen mener

dog, at forslaget sikrer, at omkostningerne forbliver rimelige, og at visse aktører, når

det er nødvendigt, ikke underlægges forpligtelsen. Kommissionen henviser til, at

gennemsigtighedsforpligtelsen fx ikke finder anvendelse, hvis de forbundne

administrationsomkostninger er uforholdsmæssigt store i forhold til indtægterne. Det

bemærkes endvidere, at forpligtelsen for onlinetjenester kun finder anvendelse på

informationssamfundstjenester, der lagrer og giver adgang til store mængder af

ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades af deres brugere.

8. Høring

Forslaget er sendt i bred høring til berørte interessenter den 6. oktober 2016 med frist

den 4. november 2016. Høringssvarene er summarisk gengivet nedenfor. Der henvises

til de konkrete høringssvar, der er offentligt tilgængelige på Kulturudvalgets

hjemmeside.

Generelle synspunkter om forslaget

Copydan AV-foreningerne er overordnet set positive over for forslagets identificering af

specifikke problemstillinger, der ønskes løst. Copydan AV-foreningerne finder det i

særdeleshed positivt, at der søges at gøre op med den største udfordring for den

fremtidige finansiering af originalt dansk og europæiske indhold samt nationale

distributionsplatforme i form af amerikanske teknologi-giganter. Copydan AV-

foreningerne udtrykker bekymring i forhold til, at Kommissionen i stigende grad

anvender juridiske mekanismer såsom ”oprindelseslandsprincippet”.

Copydan Billeder finder det overodnet set positivt, at Kommissionens forslag bygger på

en grundlæggende anerkendelse af, at det er nødvendigt at sikre skaberne af

kulturprodukter indtægter fra udnyttelsen af deres værker.

Copydan Tekst & Node understreger vigtigheden af aftalelicenssystemet og bakker op

om regeringens positionspapir på ophavsretsområdet fra november 2015 og

Folketingsbeslutning V37.

Creative Commons finder ikke, at Kommissionens oplæg vil medføre en moderne

ophavsrettighedslovgivning i Europa og beder om et ophavsretligt system, som vil passe

til den digitale tidsalder, og som er fleksibelt nok til at tilpasse sig en hastigt

forandrende virkelighed.

Dansk Erhverv bakker op om intentionerne om at styrke det digitale indre marked,

men finder bl.a., at ny EU-regulering på ophavsretsområdet kun bør indføres i det

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 10

omfang, at det er nødvendigt for at fremme det digitale indre marked samt, at det er

afgørende, at eventuel ny lovgivning på dette område er fremsynet, evidensbaseret og at

det bygger på grundige høringer og konsekvensanalyser. Dansk Erhverv bakker op om

de danske grundholdninger om hensynstagen til film og tv-branchen og om

folketingsbeslutning V37.

Dansk Industri støtter grundlæggende EU´s vision om det digitale indre marked. Dansk

Industri støtter derfor også fælles EU-regler for at beskytte de kreative branchers

ophavsrettigheder i en digital tidsalder. For Dansk Industri er det afgørende, at disse

regler skal virke som gode rammevilkår for, at virksomheder på tværs af værdikæder

selv kan aftale sig frem til anvendelse af værker mv. Samtidig finder DI det dog også

vigtigt, at de europæiske ophavsretsregler ikke udformes på en måde, så de bliver en

barriere for at udvikle nye innovative digitale tjenester.

Danske Forlag henviser til folketingsbeslutning V37.

Dansk Forfatterforening henviser til, at udgangspunktet bør være frivillige aftaler,

herunder ved kollektive forvaltningsaftaler, hvor individuel klarering ikke er realistisk.

DFI anerkender EU-Kommissionens mål om at skabe et digitalt indre marked for

digitalt indhold og tjenester samt EU-Kommissionens mål om at fremme nye

anvendelser af ophavsretligt beskyttet materiale på tværs af grænserne til gavn for

bevarelse af bl.a. kulturarven. DFI anerkender også det potentiale, der kan være i at

skabe juridiske klarhed over de ophavsretlige undtagelser, der er nævnt i forslaget.

FDV bemærker, at området for ophavsret og reguleringen heraf i allerhøjeste grad bør

ske via frivillige aftaler og gennem individuel forhandling mellem rettighedshaverne og

erhververe.

IVÆKST finder det positivt, hvis ophavsretten kan gøres tidssvarende og forenelig med

den digitale tidsalder.

Producentforeningen finder ikke, at der eksisterer et reelt behov for yderligere,

grundlæggende regulering af ophavsretten i EU, og at eventuel lovgivning på tv- og

filmområdet skal bygge på en forståelse af tv- og filmbranchens udfordringer, herunder

være baseret på grundige konsekvensanalyser. Producentforeningen finder ikke, at

dette er gældende for forslaget og henviser til folketingsbeslutning V37.

Statens Museum for Kunst hilser direktivet velkomment som et reelt udtryk for EU-

kommissionens ambition om at etablere et digitalt fællesmarked, hvor den

digitaliserede kulturarv opnår fri bevægelighed på tværs af landegrænser mv. Statens

Museum for Kunst har dog en række bekymringer. Statens Museum for Kunst ser det

som et positivt tegn, at digitalisering og tilgængeliggørelse af værker, der ikke længere

forhandles, er blevet taget med i direktivet.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 11

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder, at forslaget især er positivt for de

EU-lande, hvor der i dag er færre undtagelser til ophavsretten end i Danmark, og hvor

der ikke er aftalelicens. Bibliotekerne finder ikke, at forslaget har taget fat på at løse

problemerne med at sikre bedre adgang til kulturarven.

TV2 DANMARK A/S opfordrer til, at det sikres, at velfungerende aftalelicenssystemer

mv. kan opretholdes.

Wikimedia Danmark finder det vigtigt, at lovgivningen er balanceret, og at den

varetager både rettighedshavernes og brugerne rettigheder. Wikimedia Danmark finder

ikke, at det foreliggende forslag opfylder dette.

Tekst- og datamining (artikel 3)

Aarhus Universitet ser meget positivt på artiklens overordnede formål og bemærker, at

adgang til tekst- og datamining bør omfatte værker mv., som befinder sig ved

forskningsinstitutionerne. Aarhus Universitet er desuden bekymret over muligheden

for at anvende sikkerhedsforanstaltninger, da dette findes at kunne føre til, at formålet

med bestemmelsen forspildes.

Akademikerne/UBVA finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes

retningslinjer for, hvornår tekst- og datamining altid skal kunne udøves uden

rettighedshavernes aktive medvirken. Akademikerne/UBVA finder, at

forskningsinstitutioner, der forud varsler planlagte tekst- og datamining aktiviteter,

bør kunne gennemføre disse uden risiko for blokering.

Creative Commons finder, at forslaget vil hæmme potentialet for tekst- og datamining,

og at dette vil mindske den potentielle virkning af specifikke tekst- og datamining

anvendelser. Det anføres dog, at det er positivt, at forslaget ikke kan tilsidesættes ved

hjælp af kontrakter, men det findes, at brugen af teknologiske

beskyttelsesforanstaltninger bør forbydes. Creative Commons finder på den baggrund,

at undtagelsen bør ændres, så den tillader enhver at foretage tekst- og datamining i al

lovligt tilgængeligt materiale til ethvert formål.

Danmarks Biblioteksforening finder forslaget positivt, dog således at det findes

hensigtsmæssigt, at der i undtagelsen fastsættes konkrete minimumsbetingelser for,

hvornår tekst- og datamining altid skal kunne udøves uden rettighedshavernes aktive

medvirken. Danmarks Biblioteksforening peger endvidere på, at forslaget ikke

forholder sig til tekst- og datamining baseret på indhold, der befinder sig uden for EU.

Dansk Erhverv finder, at undtagelsen i artikel 3 bør udvides til at omfatte både

kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter. Det anføres også, at artiklen ikke må

skabe uklarhed om vilkårene, og at det skal gøres helt tydeligt, at alle aktører kan

udføre tekst- og datamining på det åbne internet.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 12

Dansk Industri støtter forslaget, men mener, at der bør udvides til kommercielle,

videnskabelige formål.

IVÆKST finder, at forslagets afgrænsning er uklar, og at det medfører en betydelig

usikkerhed for virksomheder, som baserer sin forretningsmodel på tekst- og

datamining. IVÆKST finder, at man i stedet bør fokusere på at skabe et innovativt og

digitalt EU.

Nationalmuseet stiller spørgsmålstegn ved, om de er omfattet af artikel 3 og oplyser, at

muligheden for at foretage tekst- og datamining kan være relevant for museet i

fremtiden.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder forslaget positivt, men finder det

hensigtsmæssigt, at det præciseres, at bibliotekerne er omfattet af forslaget. Det findes

også vigtigt, at det præciseres, at der kan foretages tekst- og datamining i andres

samlinger.

Wikimedia Danmark ønsker en udvidelse af forslaget til også at gælde fx

datajournalister, iværksættervirksomheder mv.

Anvendelsen af værker og andre frembringelser i digital og grænseoverskridende

undervisning (artikel 4)

Aarhus Universitet finder, at forslaget imødekommer universitets behov, dog således at

det findes beklageligt, at undtagelsen ikke er præceptiv, bl.a. fordi det er muligt at

fravige undtagelsen, hvis der er passende licenser på området.

Akademikerne/UBVA, Copydan AV-foreningerne, Copydan Tekst & Node, Copydan

Billeder, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Danske Forlag, Egmont og

Samrådet for Ophavsret udtrykker generelt bekymring over for forslaget. I

høringssvarene henvises der bl.a. til, at undtagelsen risikerer at medføre stor skade på

markedet og det danske aftalelicenssystem. Det vurderes ligeledes, at omfanget af

forslaget er uklart, særligt i forhold til begreberne ”undervisningsbrug” og ”digital

brug”, og at forslaget vil kunne føre til en ”fair use” regel for så vidt angår undervisning.

Flere af høringsparterne foreslår derfor, at området i stedet bør håndteres via frivillige

aftaler og aftalelicenssystemet, og at licenser bliver givet forrang frem for en

undtagelse. I høringssvaret fra Copydan AV-foreningerne foreslås det, at der indføres

kollektiv forvaltning på området. Det foreslås også, at materiale, som udvikles specifikt

til undervisningsbrug, helt undtages fra forslaget. Såfremt undtagelsen bibeholdes,

anbefales det i flere af høringssvarene, at muligheden for at anvende licensmodeller i

stedet for undtagelsen og muligheden for at fastsætte kompensation bliver gjort

obligatoriske. Der henvises i den forbindelse til, at forslaget ellers kan være i strid med

international lovgivning på området. Det bemærkes også i enkelte høringssvar, at selv

med muligheden for at anvende licenser i stedet for undtagelsen, vil forslaget kunne

forrykke balancen i forhold til forhandlingerne mellem rettighedshaverne og

undervisningsinstitutionerne. Endelig udtrykkes der i flere høringssvar generel

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 13

bekymring over, at Kommissionen i stigende grad anvender mekanismer som fx

oprindelseslandsprincippet på ophavsretsområdet.

Creative Commons finder forslaget skuffende, fordi det vil tillade medlemsstater at se

bort fra undtagelsen, hvis undervisningsmaterialerne er tilgængelige gennem

licensmuligheder. Creative Commons peger endvidere på, at undtagelsen kun gavner

officielle uddannelsesinstitutioner. Creative Commons finder derfor, at undtagelsen bør

tilrettes, så den tillader alle inden for undervisningssektoren mv. at bruge og dele

indhold online i forbindelse med undervisningsformål uden at skulle afgøre, om der er

en licensmulighed til rådighed.

Danmarks Biblioteksforening finder det positivt, at der er lagt op til en licens til

massedigitalisering samt brug af værker i digital og grænseoverskridende

undervisning. Danmarks Biblioteksforening finder, at der er punkter, hvor der er

grundlag for at supplere, men ikke erstatte, det danske aftalelicenssystem.

Dansk Erhverv mener, at forslaget er problematisk, og at der i stedet bør reguleres via

frivillige og fleksible aftaler. Dansk Erhverv finder også, at hvis forslaget bevares, bør

det være ledsaget af en kvantitativ begrænsning på omfanget af anvendelsen, og

virksomhederne skal som minimum sikres et rimeligt vederlag for udnyttelsen af deres

indhold.

DFI finder det afgørende, at filmværker helt undtages anvendelsesområdet, og at

artikel 4, stk. 2, ikke gøres betinget af, at der er adgang til kollektive licensaftaler, der

giver adgang til anvendelsen. DFI bemærker dog, at aftalelicenssystemet ikke må gå

forud for den individuelle aftaleindgåelse. DFI opfordrer i stedet til aftalefrihed på

området. DFI finder ikke, at en kompensation for en undtagelse vil kunne udgøre en

sikring af det tab, som det kommercielle marked kan imødese, såfremt forslaget

gennemføres i sin nuværende form.

Egmont er modstander af forslaget og bemærker, at forslaget vil kunne fjerne ethvert

incitament til at udvikle digitalt undervisningsmateriale.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder det positivt, at der er tale om en

obligatorisk undtagelse samt at grundlaget for digital brug af materiale bliver meget

klart. Bibliotekerne finder det også positivt, at bl.a. filmværker og aviser er medtaget i

forslaget. Det vurderes vigtigt at få klargjort, hvad der forstås ved ”ikke-kommercielle

formål”.

Bevarelse af Kulturarven (artikel 5)

Copydan Tekst & Node har ikke noget problem med forslaget, forudsat at det

begrænses til eksemplarfremstilling til bevaringsformål og ikke udvides til at gælde

tilgængeliggørelse af værker til almenheden.

DFI finder forslaget positivt.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 14

Nationalmuseet bemærker, at museer mv. allerede i dag har mulighed for at foretage

kopier i bevaringsøjemed i medfør af den danske ophavsretslov. Nationalmuseet oplyser

også, at muligheden for at tilgængeliggøre de omfattede værker er af lige så stor

betydning for museerne som muligheden for at foretage kopier med henblik på

bevaring.

Samrådet for Ophavsret finder bestemmelsen uproblematisk i den nuværende form.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder det positivt, at der fastsættes en

obligatorisk undtagelse.

Almindelige bestemmelser (artikel 6)

Samrådet for Ophavsret og Danske Forlag ønsker en udvidelse af forslagets artikel 6.

Værker, der ikke længere forhandles (artikel 7-9)

Akademikerne/UBVA finder forslaget fornuftigt og afbalanceret.

Copydan AV-foreningerne finder, at det er positivt, at forslaget anerkender

aftalelicensmodellen. Dog bør det undersøges, om den foreslåede ordning er anderledes

end den danske aftalelicens, og om indførelsen af en EU-aftalelicens kan få negativ

afsmittende virkning på den velfungerende danske model.

Copydan Tekst & Node finder som udgangspunkt forslaget positivt, men er dog

opmærksom på, at direktivforslagets aftalelicensbestemmelser adskiller sig fra den

danske aftalelicensordning på enkelte punkter, hvilket Copydan Tekst & Node samlet

set kan leve med, så længe forslaget isoleres til værker, der ikke længere forhandles.

Copydan Billeder hilser forslaget velkomment, men mener ikke, at der er behov for den

administrativt tungere procedure, som foreslås i forslaget. Herudover ønsker Copydan

Billeder en række ændringer, herunder at det fastslås, at den danske

aftalelicensordning ikke berøres af forslaget.

Creative Commons finder, at løsningen måske vil virke for nogle typer af værker, men

at en bedre løsning ville være at introducere en undtagelse for brug af værker, der ikke

længere forhandles, som virker sideløbende med licens- og kollektive

håndteringsløsninger, der er i brug i dag.

Danmarks Biblioteksforening advarer mod at fastsætte en tung administrativ proces.

Dansk Forfatterforening er tilfreds med, at aftalelicensen bringes i anvendelse til at

regulerer brugen af out-of-commerce værker i kulturarvsinstitutioner via kollektive

forvaltningsselskaber.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 15

Dansk Erhverv finder det positivt, at EU-Kommissionen anerkender aftalelicensens

fordele, og at produkterne har en kommerciel værdi for rettighedshaverne.

DFI er positive over for artikel 7, herunder at aftalelicenssystemet er et bærende

element i forslaget. DFI finder dog, at artikel 8 bør overvejes nøje, og at ordningen kan

være omkostningstung. DFI finder, at det bør være muligt at indgå aftalelicenser, der

er begrænset til kulturarvsinstitutionernes naturlige virkeområde.

DR finder det afgørende, at forslaget ikke medfører afgørende ændringer af det danske

aftalelicenssystem. DR foreslår endvidere, at det præciseres, at radio- og tv-stationers

arkiver ikke falder under definitionen på værker, som ikke længere forhandles.

Nationalmuseet vurderer, at de nye regler vil være relevante, men finder, at forslaget

medfører store krav til museerne, hvorfor Nationalmuseet er i tvivl om, hvorvidt det vil

gøre en afgørende positiv forskel. Det problematiseres bl.a., at det vil være vanskeligt at

fastslå, hvornår noget ikke længere forhandles.

Producentforeningen er ikke enig i, at værker, som ikke længere forhandles, skal kunne

klareres via en kollektiv forvaltningsorganisation.

Samrådet for Ophavsret hilser forslaget velkomment, men er opmærksomt på, at

direktivforslagets aftalelicensbestemmelser adskiller sig fra den danske ordning.

Samrådet for Ophavsret finder dog, at dette mere end opvejes af en så principiel

anerkendelse fra EU-kommissionen af aftalelicensen som håndteringsmodel.

Statens Museum for Kunst er positive i forhold til, at forslaget indeholder regler om

værker, der ikke længere forhandles. Statens Museum for Kunst er dog bekymret for, at

den licenseringsmodel, som foreslås, ikke er adækvat, og at den vil medføre en

udpræget risiko for, at den ikke løser de udfordringer, som kulturarvssektoren står over

for.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder det positivt, at der er tale om en

obligatorisk undtagelse, som gælder alle samlinger og medietyper, samt at forslaget kan

anvendes over grænserne. Bibliotekerne finder dog, at forslaget indeholder

administrative tunge krav, og at det er vigtigt, at implementeringen af forslaget ikke

medfører en så omfattende søgeproces, at reglerne ikke vil blive brugt. Bibliotekerne er

derfor tilfredse med, at der lægges op til dialog om omfanget af disse søgekriterier.

Endvidere findes det vigtigt, at ”digitaliseres” slettes, da denne ret følger af artikel 5.

TV2 DANMARK A/S finder, at definitionen af værker, der ikke længere forhandles, er

uklar og foreslår, at det præciseres, at radio- og tv-stationernes arkivindhold ikke skal

være omfattet af definitionen.

Adgang til og tilgængelighed af audiovisuelle værker på video on demand-platforme

(artikel 10)

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 16

Copydan AV-foreningerne, DR og FDV mener, at forslaget er uklart. Copydan AV-

foreningerne foreslår, at der i stedet bliver åbnet op for frivillig, kollektiv forvaltning på

området.

DFI finder artikel 10 fornuftig og god.

Samrådet for Ophavsret og Dansk Journalistforbund finder forslaget positivt, men

mener, at det bør præciseres, at forhandlingsadgangen også skal gælde for ophavsmænd

og udøvende kunstnere.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder forslaget positivt.

Beskyttelse af pressepublikationer med henblik på digital anvendelse (artikel 11)

Creative Commons, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Google Danmark ApS,

Forbrugerrådet Tænk, IT-Politisk Forening, IVÆKST, Prauda og Wikimedia udtrykker

overordnet set bekymring over for forslaget. I høringssvarene bemærkes det, at

forslaget vil gøre mere skade end gavn, da det bl.a. kan skade den måde, som

internettet fungerer på i dag, gøre det sværere for internetbrugere at finde nyheder, gå

ud over særligt de små og mellemstore virksomheder samt være til skade for

ytringsfriheden. Der peges også på, at det principielt er betænkeligt at indføre nye

enerettigheder, særligt i det digitale domæne, og at konsekvenserne af forslaget er

svære at forudsige. Der henvises også til, at forslaget ligner to lovforslag i Tyskland og

Spanien, som høringssvarene peger på har været fejlslagne. Endelig henvises der til, at

udgiverne rent teknisk har mulighed for at kontrollere deres værker, og det påpeges, at

konsekvenserne af forslaget er svære at forudsige.

Danmarks Biblioteksforening finder, at forslaget giver grund til bekymring for, at det

vil gøre det endnu sværere og dyrere at gøre materiale tilgængeligt, når der tilføjes nye

rettighedshavere.

Dansk Journalistforbund mener, at det vil være forkert at indføre en beskyttelse af

udgivere til pressepublikationer med henvisning til, at producenter på andre områder

beskyttes. Det anføres endvidere, at forslaget ikke vil medføre, at udgivere af

pressepublikationer får bedre mulighed for at indgå aftaler end i dag. Derimod findes

det, at de nye regler kan påvirke styrkeforholdet mellem udgiverne og ophavsmændene.

Dansk Journalistforbund opfordrer derfor til, at den danske regering arbejde for, at

artikel 11 fjernes, og at der i stedet arbejdes for, at der indføres en ophavsretlig

beskyttelse som reelt kan bremse udviklingen på området.

Danske Medier vurderer, at forslaget vil få stor principiel såvel som praktisk betydning

for udgiverne. Det anføres, at den vil bidrage markant til udgivernes muligheder for at

skabe sådanne bæredygtige forretningsmodeller for publicering af indhold på digitale

platforme. Der henvises også til, at der kunne være undgået en række sager, såfremt

forslaget havde været gældende tidligere. Danske Medier støtter derfor Kommissionens

forslag helhjertet.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 17

Egmont støtter forslaget, da det bl.a. vil gøre det nemmere for presseudgivere at

udstede licenser ved at udgivernes bevisbyrde for, at samtlige underliggende

rettigheder er erhvervet øjensynligt vil blive lempet med forslaget. Egmont finder også,

at udgiverne vil få nemmere ved at håndhæve deres rettigheder, da udgiverne ikke

behøver at dokumentere, at de har rettigheder. Egmont henviser endvidere til, at der er

givet selvstændige rettigheder til fx lyd- og filmproducenter samt tv-stationer.

Samrådet for Ophavsret finder, at hvis forslaget gennemføres, så bør det fremgå, at det

ikke kan være på bekostning af eller til skade for ophavsmænds og udøvende

kunstneres rettigheder.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder, at forslaget giver anledning til

bekymring for, at det bliver både sværere og dyrere at gøre kulturarven tilgængelig, når

der er yderligere en rettighedshaver, som der skal indhentes tilladelse fra og betales

vederlag til. Det findes også, at forslaget på visse punkter er uklart, og det foreslås, at

forslaget kun får virkning fremadrettet.

Krav om rimelig kompensation (artikel 12)

Danmarks Biblioteksforening finder det væsentligt at få understreget, at forslaget kun

bør gælde under forudsætning af, at udgiver har betalt vederlag til ophavsmanden.

Dansk Erhverv bakker op om forslaget.

Dansk Forfatterforening finder, at modellen understøtter de velfungerende og

aftalemæssigt tilvejebragte ordninger i Danmark, men er bekymret ved motiverne bag

forslaget. Dansk Forfatterforening vurderer, at det bør fremgå af de tilhørende

betragtninger, at kollektive overenskomster kan anvendes til at fastlægge, hvornår en

udgiver bærer en juridisk og økonomisk risiko ved udgivelsesprocessen, der kan danne

grundlag for, at udgiveren har krav på kompensation for en mistet indtægt.

Danske Forlag finder forslaget vigtigt. Danske forlag mener dog, at bestemmelsen skal

suppleres af en bestemmelse, som udtrykkeligt anerkender, at forlagene bliver

rettighedshavere som følge af det kontraktuelle forhold med forfatteren, og at det

præciseres, at retten til rimelig kompensation ikke kun dækker de tilfælde, hvor

udnyttelsen har fundet sted i henhold til en undtagelse, men også hvor udnyttelsen har

fundet sted i henhold til kollektiv forvaltning.

Egmont støtter det stillede forslag i artikel 12.

Samrådet for Ophavsret finder, at hvis forslaget gennemføres, så bør det fremgå, at det

ikke kan være på bekostning af eller til skade for ophavsmænd og udøvende kunstneres

rettigheder.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder, at forslaget giver anledning til

bekymring for, at det bliver både sværere og dyrere at gøre kulturarven tilgængelig, når

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 18

der er yderligere en rettighedshaver, som der skal indhentes tilladelse fra og betales

vederlag til.

Visse anvendelser af beskyttet indhold via onlinetjenester (artikel 13)

Copydan AV-foreningerne, Dansk Artistforbund, Dansk Forfatterforbund, Dansk

Journalistforbund, DJBFA, DKF, DPA, IFPI, Koda, Musikforlæggerne i Danmark, og

Samrådet for Ophavsret er overordnet set positive over for forslaget, som flere mener er

et skridt i den rigtige retning, bl.a. fordi ”safe harbour”-reglerne i e-handelsdirektivet

findes at have medført en urimelig retstilstand. Der peges også på, at det er afgørende,

at der etableres et ophavsretligt medansvar for udbyderne af de omfattede tjenester,

der faciliterer, katalogiserer og profiterer på brugernes uploads af ophavsretligt

beskyttet indhold. Høringsparterne finder, at det bør tydeliggøres, at når tjenesteyderen

spiller en aktiv rolle i formidlingen af indhold fra sin platform, så er tjenesteyderen ikke

ansvarsfri. I flere høringssvar peges der også på vigtigheden af betragtning 38, som

foreslås skrevet direkte ind i artikelbestemmelsen.

Creative Commons, Google Denmark ApS, IT-Politisk Forening, IVÆKST og Wikimedia

Danmark vurderer overordnet set, at forslaget vil have negative konsekvenser. Der

peges blandt andet på, at forslaget kan medføre en adgangsbarriere for bl.a. digitale

iværksættere og mindre platforme, at forslaget kan skade internettets funktion, og at

det kan have en negativ indflydelse på borgernes grundlæggende rettigheder på

internettet. I visse høringssvar understreges det også, at forslaget kan være vanskeligt

eller umuligt at opfylde for små og mellemstore virksomheder. Endelig udtrykkes der

bekymringer ift., om forslaget vil medføre en omskrivning af e-handelsdirektivet, bl.a.

ved at pålægges onlineudbyderne en monitoreringspligt. Det foreslås i flere af

høringssvarene, at forslaget udgår og i andre at fx visse typer af tjenester undtages.

Dansk Erhverv anerkender behovet for at sikre sunde og lige konkurrencevilkår på

internettet. Det anføres dog, at lovgivning på området skal være gennemtænkt og

fremsynet for at minimere risikoen for utilsigtede konsekvenser af lovgivningen.

Dansk Industri støtter som udgangspunkt, at der kan stilles krav om

indholdsgenkendelsesteknologier for at beskytte ophavsretligt indhold, dog således at

de skal være proportionale. Det skal også sikres, at kravene ikke bliver uoverstigelige

adgangsbarrierer for iværksættere mv. Dansk Industri støtter også, at der bliver større

gennemsigtighed omkring data og aflønningsforhold for kunsterne og komponister på

forskellige tjenester og platforme.

Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte forslaget, da det er meget bredt formuleret og

også har til formål at fjerne brugergenereret indhold. Forbrugerrådet Tænk finder

ligeledes, at forslagets konsekvenser er uklare. Forbrugerrådet Tænk finder videre, at

brugergenereret indhold uden kommercielt formål skal være undtaget forslaget.

Endelig udtrykkes der skepsis i forhold til, om klageadgangen i bestemmelsen i sidste

ende vil have nogen gavn.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 19

Hi3G Denmark ApS finder artikel 13 uklar.

Rettighedsalliancen støtter forslaget og bemærker, at der generelt er behov for større

klarhed i forhold til de omfattede tjenester, der spiller en afgørende rolle i forhold til

fremtidens online marked. Rettighedsalliancen bemærker dog samtidig, at der også er

behov for at fokusere på at hæmme de digitale kriminelles rolle, bl.a. ved at forslaget

faciliterer en tilgang, hvor alle tager ansvar for at fremme og understøtte en fælles

approach til digital kriminalitet.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder det vigtigt, at det understreges endnu

tydeligere, at forslaget kun gælder for leverandører af onlinetjenester med store

mængder værker mv.

TDC finder artikel 13 problematisk, når den læses i sammenhæng med betragtning 38,

da den potentielt kan udvande e-handelsdirektivet.

Aftaler med rimelige vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere (artiklerne 14-

16)

Akademikerne/UBVA er meget positive over for forslaget. Akademikerne/UBVA finder

dog, at artikel 14 bør udvides til også at gælde vederlagsfri overdragelser/licenser.

Akademikerne/UBVA finder endvidere, at artikel 15 bør udvides til ikke kun at gælde

den oprindelige kontraktpart, men også til andre parter, som efterfølgende benytter

rettighederne.

Copydan AV-foreningerne finder formålet med artikel 15 positivt, men finder, at den

bedste forudsætning for adækvat honorering er aftalebaseret.

Copydan Tekst & Node hilser det velkomment, at der foreslås regulering på området og

mener, at forslagets regler er et godt udgangspunkt, da Copydan Billeder finder, at det

adresserer misforholdet i forhandlingsstyrken som mange billedskabere mv. oplever,

når de leverer værker til udgivere. Copydan Billeder finder dog, at reglerne bør være

præceptive.

Dansk Artist Forbund bakker op om de foreslåede bestemmelser, men ønsker dog, at

artikel 14 bliver udvidet til også at gælde bl.a. vederlag, som vanskeligt kan allokeres

til den enkelte kunstner, fx klumpsummer og forligs- og erstatningsbeløb. Dansk Artist

Forbund finder endvidere, at der i forbindelse med forslagene bør indføres en

omsorgspligt for medkontrahenter til skabende og udøvende kunstnere i situationer,

hvor der er overdraget rettigheder til medkontrahenten.

Dansk Erhverv finder, at artikel 15 er unødvendig, og at den kan skabe juridisk

usikkerhed og svække den aftalefrihed, der findes på området i dag.

Dansk Forfatterforening finder artikel 14 positiv, men er dog bekymret over

muligheden for at justere forpligtelsen i tilfælde af, at den administrative byrde som

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 20

følge heraf er uforholdsmæssigt stor i forhold til indtægterne fra udnyttelsen. Dansk

Forfatterforening finder endvidere artikel 15 positiv, men finder dog, at det bør

præciseres, at fastsættelsen af priser kan ske på baggrund af kollektive overenskomster

og vejledende honoraraftaler mv. Endelig forventer Dansk Forfatterforeningen ikke, at

muligheden i artikel 16 vil blive anvendt ofte, da udgiften ved at køre en sag i langt den

overvejende del af tilfældene vil stå i væsentlig misforhold til sagens genstand.

Dansk Journalistforbund støtter generelt forslaget, men opfordrer til en tydeligere

markering af, at anvendelsen af kollektive overenskomster kan være en metode til at

sikre et rimeligt vederlag til ophavsmændene og gennemsigtighed i forhold til

rettighedserhververens indtjening.

Dansk Musiker Forbund, Fair Internet og Dansk Skuespillerforbund ser positivt på

forslagene. Organisationerne finder dog, at forslagene ikke kommer til at løse

problemerne for udøvende kunstnere som følge af en svag forhandlingsposition.

Danske Forlag finder, at artikel 15 bør udgå af direktivforslaget, da det griber ind i

aftalefriheden, og at den ikke tager højde for den måde, som forlag agerer på i dag.

DFI finder artikel 16 fornuftig og god.

DJBFA, DKF og DPA støtter forslaget, men ønsker dog generelt, at forslagene bliver

yderligere styrket, bl.a. ved at forbyde urimelige kontraktklausuler. I forhold til artikel

16 ønsker foreningerne, at der skal gives mulighed for kollektiv forhandling.

DR er for gennemsigtighed og noterer sig, at medlemsstaterne har fleksibilitet til at

fastsætte omfanget af forpligtelsen i forhold til artikel 14. I forhold til artikel 15 finder

DR, at forslaget muligvis vil kunne anvendes med rimelighed inden for visse områder,

men at bestemmelsen i forhold til public service forpligtelsen vil være urimelig. DR

foreslår derfor, at art. 15 udgår af forslaget, alternativt at public service broadcastere

undtages.

Egmont er modstander af artikel 15, da det vurderes urimeligt, at der gives den ene

part i en kontraktforhandling en ensidig ret til efterfølgende at få justeret et aftalt

vederlag. Egmont henviser endvidere til, at forslaget på visse punkter vil være

urimeligt for den oprindelige kontraktpart.

IFPI finder artikel 15 unødvendig, da den bidrager til at skabe usikkerhed i forhold til

den aftalefrihed, der gælder i musikbranchen i dag.

TV2 DANMARK A/S tilslutter sig krav om gennemsigtighed, men påpeger vigtigheden

af proportionalitetskravet i artikel 14, stk. 2. TV2 DANMARK A/S finder artikel 15

problematisk, da den vurderes at være urimelig set i lyset af det store antal aftaler, der

skal indgås på tv-området. TV2 DANMARK A/S foreslår i stedet, at bestemmelsen helt

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 21

skal udgå af forslaget, alternativt at det præciseres, at den ikke omfatter den

audiovisuelle sektor.

Samrådet for Ophavsret hilser forslagene velkommen, dog således at de bør udvides til

ikke kun at gælde den oprindelige kontraktpart men også andre parter, som

efterfølgende benytter rettighederne.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder, at der bør tages særligt hensyn til

ABM-institutioner som følge af aktiviteternes karakter og formål. Det ønskes også, at

det i forslaget tydeliggøres, at det er rettet mod kommercielle aktører.

TDC finder, at forslagets artikel 15 kun bør gælde fremadrettet.

Andet

Akademikerne/UBVA foreslår, at der bliver indført en undtagelse, der gør det muligt for

akademiske forfattere at selvarkivere deres forskningsartikler og stille disse frit til

rådighed.

Copydan AV-foreningerne mener, at det bør være af afgørende betydning for Danmarks

støtte til direktivforslaget, at brugen af legal fiction kun vil blive benyttet restriktivt.

Creative Commons ønsker, at der bliver indført en generel undtagelse, som kan

anvendes på specifikke tilfælde, som lovgivningen ikke forudser. En sådan undtagelse

vil skulle være i overensstemmelse med den ophavsretlige tretrinstest. Der henvises fx

til den amerikanske ”fair use”-klausul.

Danmarks Biblioteksforening ønsker en sikring af en ret til bibliotekerne vedrørende

digitalt udlån af materiale.

Danske Forlag henviser til de synspunkter i forhold til artikel 13, som er fremkommet i

Rettighedsalliancens høringssvar.

Dansk Musiker Forbund, Fair Internet og Dansk Skuespillerforbund ønsker, at der

bliver foreslået en ny vederlagsret for udøvende kunstnere i forbindelse med on demand

udnyttelser.

Dansk Journalistforbund støtter Samrådet for Ophavsrets høringssvar samt Copydans

Billeders høringssvar for så vidt angår artikel 5.

Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, DJ:

Fotograferne og Dansk Fotografisk Forening støtter høringssvaret fra Copydan Billeder.

KODA støtter høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret.

Musikforlæggerne, DJBFA, DKF og DPA bakker op om Kodas høringssvar.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked

Side 22

Wikimedia og Creative Commons ønsker, at den såkaldte ”panorama”-undtagelse, der

gør det muligt at tage billeder af fx offentlige pladser mv., gøres obligatorisk.

Wikimedia foreslår, at der indføres en regel, som gør det klart, at når rettighederne til

et værk er udløbet, skal hele eller dele af direkte digitale afbildninger, uanset hvordan

de er opstået, aldrig omfattes af ophavsret mv.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre landes holdninger til

direktivforslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre marked

til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen mener, at det digitale indre

marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for digital innovation og

konkurrence, og at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige

i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.

Regeringen mener også, at det er vigtigt, at ophavsretten fortsat er udtryk for en god

balance mellem hensynet til dem, der skaber værkerne, og hensynet til samfundets

interesse i at få adgang til disse værker. Det er også vigtigt, at ophavsretsreglerne er

tidssvarende, og at de er klare og forudsigelige for borgere, brugere og rettighedshavere.

Regeringen finder det afgørende, at det danske aftalelicenssystem kan opretholdes og

fungere side om side med direktivforslagets løsninger.

Direktivforslaget indeholder regler, der påvirker store dele af det ophavsretlige system,

og der er tale om komplekse problemstillinger, hvis nærmere indhold og konsekvenser

skal afklares yderligere i de kommende forhandlinger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Det

oprindelige grund- og nærhedsnotat blev oversendt til udvalget den 25. oktober 2016.