Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 58
Offentligt
1707261_0001.png
Kulturministeriet, 21. december 2016
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til forordning om regler for udøvelse af ophavsretten og
beslægtede rettigheder, der gælder for visse af radio- og tv-selskabernes
onlinetransmissioner samt retransmissioner af radio- og tv-programmer
KOM(2016)594
Revideret notat af 21. december 2016
1. Resumé
EU-kommissionen har den 14. september 2016 fremsat et forslag til forordning om
regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af
radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af radio- og
tv-programmer
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og er oversendt til Rådet den
4. oktober 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget har til formål at fremme det grænseoverskridende udbud af
onlinetjenester i forbindelse med radio- og fjernsynsudsendelser og lette de digitale
retransmissioner af radio- og tv-programmer fra andre medlemsstater i lukkede net.
Forslaget fastslår bl.a., at radio- og tv-foretagender kun behøver at indhente
rettigheder i hjemlandet, når de tilbyder en online tjeneste, der er accessorisk til den
oprindelige udsendelse af et radio- eller tv-program. Forslaget indeholder også
regler, der skal gøre det nemmere for kabelanlæg mv. at indhente rettigheder, når
kabelanlæggene mv. videredistribuerer radio- og tv-programmer i lukkede netværk
over internettet.
Det vurderes, at nærhedsprincippet er overholdt.
Regeringen finder, at forslaget vil kræve en række præciseringer i lov om ophavsret,
og at konsekvenserne af forslaget vil skulle afdækkes nærmere.
Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre
marked til gavn for forbrugere og virksomheder, og finder det vigtigt at
ophavsretten fortsat er udtryk for en god balance mellem hensynet til dem, der
skaber værkerne, og hensynet til samfundets interesse i at få adgang til disse
værker, samt at reglerne herom er klare og forudsigelige. Regeringen finder det dog
også vigtigt, at forordningsforslagets nærmere indhold og konsekvenser bliver
afklaret under forhandlingerne, og at det sikres, at en løsning på området tager
hensyn til de særlige forhold, der gælder for tv- og filmbranchen, og at
aftalelicenssystemet kan opretholdes.
Dok. nr. 16/02969-63
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked
1707261_0002.png
Side 2
2. Baggrund
Direktiv 93/83/EEC (Satellit- og Kabeldirektivet) indeholder regler om radio- og
fjernsynsforetagenders satellitudsendelser af programmer og viderespredning af
programmer pr. kabel. Direktivet indeholder bl.a. et ”oprindelseslandsprincip” for
så vidt angår radio- og fjernsynsforetagenders udsendelser over satellit. Direktivet
finder derimod ikke anvendelse på radio- og fjernsynsforetagenders onlinetjenester
eller for retransmissionstjenester, der udbydes ved hjælp af andet end kabel i et
lukket elektronisk kommunikationsnet.
Fra den 24. august 2015 til den 16. november 2015 gennemførte Kommissionen en
offentlig høring over satellit- og kabeldirektivet, hvor der bl.a. blev spurgt til, om
principperne i direktivet skulle overføres til transmissioner over internettet.
Kommissionen offentliggjorde den 4. maj 2016 en rapport over resultaterne af
denne høring.
Den 9. december 2015 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse, hvoraf det bl.a.
følger, at Kommissionen overvejede forslag, der havde til formål at fremme
grænseoverskridende distribution af online radio- og tv-programmer i lyset af
resultaterne af revisionen af satellit- og kabeldirektivet.
Den 14. september 2016 offentliggjorde EU-Kommissionen fire
lovgivningsinitiativer, der tilsammen har til formål at modernisere de europæiske
ophavsretsregler. Udover nærværende forslag består denne pakke af
et forslag til et direktiv om ophavsret på det digitale indre marked.
en forordning og et direktiv, der har til formål at implementere Marrakesh-
traktaten om syns- og læsehandicappedes adgang til litterært materiale.
Disse forslag er behandlet i selvstændige grund- og nærhedsnotater.
Forordningsforslaget er oversendt til Rådet den 4. oktober 2016 i dansk version.
Forslaget er udarbejdet med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter
den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal.
3. Formål og indhold
Forslaget til forordning har formål at fremme det grænseoverskridende udbud af
onlinetjenester i forbindelse med radio- og fjernsynsudsendelser og lette de digitale
retransmissioner af radio- og tv-programmer fra andre medlemsstater i lukkede
net.
Forslaget har syv artikler, der baseres på de samme principper som ovennævnte
satellit- og kabeldirektiv.
Artikel 1 indeholder definitionen af en ”tilknyttet onlinetjeneste” og
”retransmission”. Af definitionen af ”tilknyttet onlinetjeneste” følger bl.a., at der
tænkes på radio- og fjernsynsprogrammer, som udbydes over internettet enten
simultant med den oprindelige udsendelse af programmer eller i en nærmere
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked
1707261_0003.png
Side 3
defineret periode efter denne udsendelse. ”Retransmission” defineres som samtidig
og uændret retransmission af radio- og fjernsynsprogrammer over bl.a. internettet,
der foretages af andre end det radio- eller fjernsynsforetagende, der udsendte den
oprindelige udsendelse. Det følger af forslagets betragtning 12, at
retransmissionstjenester, der udbydes på det åbne internet, bør udelukkes fra
denne forordnings anvendelsesområde.
Artikel 2, stk. 1, fastsætter, at de ophavsretlige handlinger, der er relevante for
udbuddet af en tilknyttet onlinetjenester, udelukkende foregår i den medlemsstat,
hvor radio- eller fjernsynsforetagendet er etableret. Artikel 2, stk. 1, indeholder
således et ”oprindelseslandsprincip” for så vidt angår radio- og
fjernsynsforetagendernes tilknyttede onlinetjenester og den eksemplarfremstilling,
der er nødvendig for udbuddet heraf. Artikel 2, stk. 2, bestemmer, at når der
indgås aftaler om rettigheder som nævnt i stk. 1, så skal parterne tage stilling til
samtlige aspekter af den pågældende onlinetjeneste, herunder det modtagne
publikum og sprogversionen. I medfør af forslagets betragtning 11 vil det fortsat
være muligt at begrænse udnyttelsen af de rettigheder, der berøres af
oprindelseslandsprincippet, navnlig med hensyn til visse tekniske
transmissionsmidler eller visse sprogversioner, for så vidt at begrænsningen af
udnyttelsen er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.
Artiklerne 3 og 4 indeholder regler for retransmission af radio- og
fjernsynsforetagender.
Artikel 3, stk. 1, medfører, at rettighedshavere udelukkende kan gøres deres
rettigheder gældende gennem en kollektiv forvaltningsorganisation. Hvis en
rettighedshaver ikke har overført forvaltningen af en rettighed til en kollektiv
forvaltningsorganisation (ikke-repræsenterede rettighedshavere), anses den
kollektive forvaltningsorganisation, som forvalter rettigheder for den samme
kategori af rettigheder at have mandat til også at forvalte denne rettighedshavers
rettigheder, jf. artikel 3, stk. 2. Stk. 3-5 indeholder forskellige forpligtelser og
valgmuligheder for medlemsstaterne i forhold til at indrette ordningen til nationale
systemer.
Artikel 4 fastslår, at artikel 3 ikke gælder for de rettigheder, der udøves af radio-
og fjernsynsforetagender for så vidt angår deres egne udsendelser, uanset om disse
rettigheder er deres egne, eller om de er blevet overført til dem.
Artikel 5 bestemmer, at gældende aftaler om udbud af de i forslaget nævnte
tilknyttede onlinetjenester, der er gældende på det tidspunkt, hvor forslaget vil få
virkning, vil blive omfattet af artikel 2 to år efter forordningsforslagets
virkningstidspunkt.
Artikel 6 fastslår, at EU-Kommissionen skal foretage en evaluering af forslaget
senest 3 år efter ovennævnte virkningstidspunkt. Evalueringen skal bl.a. ske på
baggrund af input fra medlemsstaterne.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked
1707261_0004.png
Side 4
Artikel 7 fastslår, at forordningsforslaget træder i kraft 20 dage efter, den er blevet
offentliggjort, og at den vil få virkning seks måneder efter dette tidspunkt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse.
JURI-udvalget er det ansvarlige udvalg, og Dietmar Köster er udvalgt som
rappoteur på forslaget. INTA-, ITRE-, IMCO- og CULT-udvalgene har også
mulighed for at afgive udtalelse ift. forslaget. INTA-udvalget har dog oplyst, at de
ikke ønsker at afgive udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt.
Forordningsforslaget har til formål at fremme det grænseoverskridende udbud af
onlinetjenester i forbindelse med radio- og fjernsynsudsendelser og lette de digitale
retransmissioner af radio- og tv-programmer fra andre medlemsstater. Forslaget
har dermed et klart grænseoverskridende formål. Såfremt de tiltænkte mål skal
opnås, vurderes en fælleseuropæisk løsning at være korrekt. Det bemærkes i den
forbindelse, at det ikke er muligt for medlemsstaterne på egen hånd at fastsætte
regler om anvendelse af ”oprindelseslandsprincippet”. En sådan løsningen kan kun
opnås ved en EU-retsakt.
Kommissionen vurderer, at det spørgsmål, som forslaget rejser, nemlig bredere
adgang til tv- og radioprogrammer for borgerne, grundlæggende er af
grænseoverskridende art, og at det kun er en EU-retsakt, der kan fastsætte en
regel, der anvender princippet om oprindelseslandet på grænseoverskridende
transmissioner af tv- og radioprogrammer. Hvad angår udøvelse af
retransmissionsrettigheder, mener Kommissionen, at det kun en EU-retsakt, der
kan fjerne den nuværende markedsfragmentering, der er forbundet med den måde,
hvorpå rettigheder bliver forvaltet for digitale retransmissionstjenester, og således
sikre retssikkerhed for retransmissionsoperatører. Kommissionen finder dog, at
der ikke desto mindre bør gives mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte
visse specifikke bestemmelser vedrørende anvendelsen af den obligatoriske
kollektive forvaltning vedrørende retransmissionstjenester, der udbydes i lukkede
net
.
6. Gældende dansk ret
De danske regler om ophavsret reguleres hovedsageligt i lov om ophavsret (LBK
nr. 1144 af 23. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 321 af 5. april 2016).
I medfør af ophavsretslovens § 2, stk. 1, har en ophavsmand eneret til at gøre
værker tilgængelige for almenheden, fx ved at fremføre værket offentligt. Det
følger af stk. 4, at offentlig fremførelse bl.a. kan være trådbunden eller trådløs
overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og
tilrådighedsstillelse på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et
individuelt valgt sted og tidpunkt.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked
1707261_0005.png
Side 5
En lignende beskyttelse gives til udøvende kunstnere (§ 65), lydfremstillere (§ 66),
fremstillere af billedoptagelser (§ 67), radio- og fjernsynsforetagenders tekniske
signal (§ 69), fotografer (§ 70) og fremstillere af kataloger mv. (§ 71).
Det følger af ophavsretslovens § 30, stk. 1, at DR, TV2/DANMARK A/S og de
regionale TV2-virksomheder kan udsende udgivne værker i radio eller fjernsyn,
såfremt betingelserne for aftalelicens er opfyldt. Andre radio- og
fjernsynsforetagender kan i medfør af bekendtgørelse nr. 1192 af 1. september
2016 om anvendelse af ophavsretslovens § 30, stk. 1 og 2, gøre brug af samme
ordning. Hvis en kollektiv forvaltningsorganisation opstiller urimelige vilkår for at
indgå aftale, kan sagen indbringes for Ophavsretslicensnævnet. Reglen gælder
ikke for sceneværker og filmværker, og ophavsmanden og andre rettighedshavere
kan nedlægge forbud mod værkets udnyttelse over for radio- eller
fjernsynsforetagendet. Reglen kan kun anvendes for så vidt angår udsendelser via
satellit, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende samtidig foretager
udsendelse over et jordsendenet.
Det følger af ophavsretslovens § 30 a, at offentliggjorte værker, der indgår i DR’s,
TV 2/DANMARK A/S’ og de regionale TV 2-virksomheders egne produktioner, af de
nævnte radio- og fjernsynsforetagender kan genudsendes og stilles til rådighed på
en sådan måde, at almenheden får adgang til dem on demand, såfremt
betingelserne for aftalelicens er opfyldt. § 30 a gælder kun for værker, der indgår i
produktioner, som har været udsendt før den 1. januar 2007.
Det følger af ophavsretslovens § 35, stk. 1, at værker, der udsendes trådløst i radio-
og fjernsyn, samtidig og uændret må viderespredes over kabelanlæg og på samme
måde videreudsendes ved hjælp af radioanlæg. Reglen gælder ikke for de
rettigheder, der indehaves af et radio- og fjernsynsforetagende, og er betinget af, at
betingelserne for aftalelicens er opfyldt, hvilket bl.a. betyder, at der skal indgås
aftale med en kollektiv forvaltningsorganisation, der er godkendt af
Kulturministeriet. Nægter en kollektiv forvaltningsorganisation eller et radio- eller
fjernsynsforetagende uden rimelig grund at give samtykke til, at værker og
udsendelser, som udsendes trådløst, samtidig og uændret videreudsendes over
kabelanlæg eller trådløst, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige
vilkår, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne tilladelse
og fastsætte nærmere vilkår herfor.
I medfør af ophavsretslovens § 35, stk. 4, må værker, som udsendes i radio eller
fjernsyn, på anden måde, end hvad der er bestemt i § 35, stk. 1, gengives af andre,
såfremt betingelserne for aftalelicens er opfyldt. Eksemplarfremstilling og
tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til
dem on demand skal ske i tidsmæssig tilknytning til udsendelsen. § 35, stk. 5,
giver mulighed for at
”spejle” radio- og tv-foretagenders on-demand tjenester, når
tilrådighedsstillelsen sker på samme måde og inden for samme tidsrum som radio-
eller fjernsynsforetagendets tilrådighedsstillelse og betingelserne for aftalelicens er
opfyldt. Hverken stk. 4 og stk. 5 gælder for de rettigheder, der indehaves af radio-
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked
1707261_0006.png
Side 6
eller fjernsynsforetagender. Tvister om vilkår for anvendelse af stk. 4 og 5 kan
indbringes for Ophavsretslicensnævnet.
I medfør af ophavsretslovens § 50, stk. 2, kan kollektive forvaltningsorganisationer
og en bruger indgå aftale med aftalelicensvirkning på nærmere definerede
områder.
Det følger af ophavsretslovens § 87, stk. 1, at radio- og fjernsynsudsendelser via
satellit anses for at finde sted i Danmark, hvis de programbærende signaler, som
er bestemt til modtagning af almenheden, under et radio- eller
fjernsynsforetagendes kontrol og ansvar her i landet indføres i en ubrudt
sendekæde, der leder til satellitten og ned mod Jorden. For så vidt angår
satellitudsendelser anvendes således som udgangspunkt et
”oprindelseslandsprincip”. § 87, stk. 2, indeholder regler om, at satellitudsendelser
fra lande uden for EØS i visse tilfælde også anses for at finde sted i Danmark.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er tale om en forordning, der hverken må eller skal gennemføres i dansk ret.
Forordningsforslaget kan dog nødvendiggøre visse præciseringer i lov om ophavsret
for at fastslå forholdet mellem denne lov og forordningsforslaget, ligesom artikel 3,
stk. 5, i forordningsforslaget bestemmer, at en medlemsstat kan fastsætte, at en
rettighedshaver, der giver tilladelse til førstegangsudsendelse på sit territorium af
et beskyttet værk eller lignende, anses for at være indforstået med ikke at udøve
sin ret til retransmission på et individuelt grundlag, men at udøve den i
overensstemmelse med bestemmelserne i forordningsforslaget.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betydning.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
De samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke opgøres på
nuværende tidspunkt. Konsekvenserne vil skulle afdækkes nærmere i forbindelse
med forhandlinger samt ved møder med de berørte interessenter.
Kommissionen vurderer, at forordningsforslaget vil mindske
transaktionsomkostningerne for de radio- og fjernsynsforetagender, der er villige
til at stille deres transmissioner til rådighed online og på tværs af grænserne.
Forslaget forventes at facilitere udviklingen af markedet uden at forstyrre
eksisterende forretningsmodeller og distributionsstrategier.
Kommissionen vurderer ikke, at den foreslåede løsning vil påvirke aftalefriheden,
og dermed sker der ingen begrænsning i rettighedshavernes og radio- og
fjernsynsforetagendernes muligheder for at licensere rettigheder på territorial
basis.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked
1707261_0007.png
Side 7
Kommissionen har endvidere vurderet, at den valgte løsning for så vidt angår
retransmission vil øge udvalget af retransmissionstjenester, der tilbyder radio- og
fjernsynsprogrammer fra andre medlemsstater til forbrugerne.
Kommissionen forventer generelt, at forslaget vil medføre større fordele end
ulemper. Det vurderes, at transaktionsomkostningerne vil falde, og at forslaget vil
give forbrugerne flere valgmuligheder. Rettighedshavernes muligheder for
licensering vil blive påvirket i et begrænset omfang og efterlevelsesomkostningerne
vil være marginale, da klareringssystemerne allerede er på plads på tilstødende
områder. Kommissionen vurderer ligeledes, at forslaget kan skabe nye
licensmuligheder for rettighedshaverne.
Endelig vurderer Kommissionen, at forslaget vil være positivt for små- og
mellemstore virksomheder, som er aktive på det i forslaget nævnte område.
8. Høring
Forslaget er sendt i bred ekstern høring til berørte interessenter den 6. oktober
2016 med frist den 4. november 2016.
Høringssvarene er summarisk gengivet nedenfor. Der henvises i øvrigt til de
enkelte høringssvar, der er offentligt tilgængelige på Kulturudvalgets hjemmeside.
Generelle bemærkninger til forslaget
Dansk Erhverv bakker op om intentionerne om at styrke det digitale indre marked,
men finder, at ny EU-regulering på ophavsretsområdet kun bør indføres i det
omfang, at det er nødvendigt for at fremme det digitale indre marked samt, at det
er afgørende, at eventuel ny lovgivning på dette område er fremsynet,
evidensbaseret, og at det bygger på grundige høringer og konsekvensanalyser.
Dansk Erhverv bakker op om de danske grundholdninger om hensynstagen til
film- og tv-branchen og om folketingsbeslutning V37.
Dansk Industri støtter grundlæggende EU’s vision om det digitale indre marked
samt formålet med at fremme det grænseoverskridende udbud af onlinetjenester i
forbindelse med radio- og tv-udsendelser samt at lette de digitale retransmissioner
af radio- og tv-programmer. Dansk Industri mener dog, at det er en afgørende
forudsætning, at disse forslag indføres uden at svække beskyttelsesniveauet for
rettighedshaverne.
Danske Medier bakker op om EU-Kommissionens ønske om at fremme det
grænseoverskridende udbud af onlinetjenester i forbindelse med radio- udsendelser
og lette de digitale retransmissioner af radio- og tv-programmer fra andre
medlemsstater. Danske Medier kan ligeledes tilslutte sig EU-Kommissionens
ønske om, at brugere i hele EU skal have øget adgang til tv- og radioprogrammer.
DJBFA, DKF, DPA og Musikforlæggerne i Danmark finder, at kontraktlige aftaler
om brug af indhold på radio og tv bør indgås i det land, hvor modtagerne lever.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked
1707261_0008.png
Side 8
FDV støtter generelt forslagets grundidé om fremme af udviklingen af
onlinetjenester over grænser og har forståelse for, at der er et behov for at
redefinere enkelte af de lovgivningsmæssige mekanismer, som der består i dag.
Producentforeningen finder ikke, at der eksisterer et reelt behov for yderligere,
grundlæggende regulering af ophavsretten i EU, og at eventuel lovgivning på tv- og
filmområdet skal bygge på en forståelse af tv- og filmbranchens udfordringer,
herunder være baseret på grundige konsekvensanalyser. Producentforeningen
finder ikke, at dette er gældende for forslaget og henviser til folketingsbeslutning
V37.
TV2 DANMARK A/S kan overordnet set tilslutte sig forslagets formål om at lette
rettighedsklarering i forbindelse med onlinetjenester, der udbydes af radio- og tv-
stationer.
Radio- og fjernsynsforetagenders onlinetjenester (artikel 1(a) og artikel 2)
Akademikerne/UBVA udtrykker en almen bekymring over forslaget, da forslaget
vurderes at kunne underminere velfungerende kollektive ordninger som
retransmission og tilknyttede digitale tjenester, som forvaltes af Copydan.
Forslaget findes også at være urimeligt, forkert og i strid med international
lovgivning på området. Endelig findes forslaget ikke at harmonere med EU-
domstolens praksis de senere år.
Copydan Verdens TV udtrykker generelt bekymringer vedrørende forslaget til
artikel 2 og stiller overordnet set spørgsmål ved, om forslaget er i
overensstemmelse med international lovgivning på ophavsretsområdet. Copydan
Verdens TV peger bl.a. på en række negative konsekvenser ved at lade henholdsvis
kommercielle og public servicestationer være omfattet af forslaget, og det vurderes,
at forslaget vil have negativ virkning på finansieringen af film og tv-serier.
Endvidere findes det, at forslaget vil gøre licenseringen af programmer mere
kompleks, og at forslaget kan gøre skade på eksisterende licenser på området.
Copydan Verdens TV vurderer, at reglen om vederlagsfastsættelse i artikel 2(2) er
uproportional og urimelig, bl.a. fordi den undergraves ved, at forslaget også finder
anvendelse på eksisterende kontrakter. Copydan Verdens TV opstiller derfor en
lang række forslag til forbedring af forslaget. Endelig bemærkes det, at det er af
afgørende betydning, at forslaget tilpasses, således at det udelukkende har
betydning for det, der ønskes løst, men ikke negativt påvirker andre velfungerende
systemer.
Dansk Erhverv er bekymret for forslaget og særligt artikel 2, som Dansk Erhverv
finder i praksis kan risikere at svække de territorialt baserede
forretningsmodeller, som findes at være grundlaget for film- og tv-markedet.
Dansk Industri finder forslaget artikel 2 om en udvidelse af
oprindelseslandsprincippet problematisk eftersom, det kan udhule
forretningsmodellerne i mediebranchen. Dansk Industri henviser bl.a. til, at
rettighedshavene som følge af forslaget kan blive tvunget til at håndhæve deres
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked
1707261_0009.png
Side 9
rettigheder efter lovgivningen i andre lande, at forslaget vil kunne undergrave de
nuværende finansieringsmodeller, der er gældende i dag, og at det vil kunne
svække den private finansiering af dansk indhold.
Danske Medier bakker op om det fremsatte forordningsforslag, da det findes at
ville lette klareringen af rettigheder mellem tv- og radiovirksomheder og
rettighederne. Danske Medier finder dog, at der i forhold til vederlagsfastsættelsen
også bør tages højde for den indtægt, som genereres af radiovirksomheden.
DJBFA, DKF, DPA og Musikforlæggerne er imod en udvidelse af
oprindelseslandsprincippet, som findes urimeligt, forkert og i strid med
international lovgivning på ophavsretsområdet. Forslaget bør efter foreningernes
vurdering begrænses til de tjenester, hvor kun en lille del af publikum befinder sig
i udlandet. Foreningerne finder ikke, at artikel 5 skal gælde for eksisterende
kontraktforhold.
DR støtter systemet med kollektiv forvaltning og aftalelicens på området og bakker
op om forslaget om at indføre et afsenderlandsprincip. DR finder dog, at de
omfattede tjenester er for snævert definerede, da det bl.a. findes tvivlsomt, om de
omfatter tv-stationernes digitale onlinearkiv, programmer der kun udbydes over
internettet (webcasting) og ”forpremierer” (preview). DR henviser til, at dette kan
føre til administrative og økonomiske omkostninger for radio- og tv-stationen. DR
finder betragtning 11 om aftalefrihed positiv.
Filmret kan ikke støtte forslaget. Der henvises til, at rettighederne bør klareres
der, hvor publikummet befinder sig. Filmret peger endvidere på, at forslaget kan
medføre tab af indtægter for rettighedshaverne, og at artikel 2(2) ikke vil hjælpe
herpå, bl.a. som følge af overgangsbestemmelsen i artikel 5. Filmret finder også, at
forlaget vil påvirke værdien af eksisterende licenser til kabelviderespredning og
lignende i andre EU-lande.
FDV er positive over for forordningens betragtning 11 om kontraktfrihed. Der
peges dog på, at der kan være en risiko for, at forslaget alene er en teoretisk
mulighed, da EU fortolker reglerne om det indre marked strengt, hvorfor det
foreslås, at der i højere grad lægges vægt på kontraktfriheden, herunder ved at
fastslå friheden til ikke at benytte sig af de nye regler. FDV udtrykker også
bekymring ved, om forslaget kan medføre skade på den måde, som rettigheder
forvaltes på i dag i Danmark.
Gramex stiller spørgsmålstegn ved, om forslaget er i overensstemmelse med
international lovgivning og kan ikke støtte forslaget. Gramex peger på, at forslaget
ikke er nødvendigt, at det vil føre til, at broadcastere flytter til de lande, hvor der
skal betales mindst for rettighederne, og at der vil komme en stigning af
ulicenserede tjenester. Gramex ønsker derfor at tjenester, der er målrettet et andet
land, undtages fra forslaget. Gramex peger endvidere på, at rettighedsklareringen
generelt bliver mere vanskelig, at de omfattede tjenester er for bredt defineret, og
at forslaget går videre end, hvad der er nødvendigt.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked
1707261_0010.png
Side 10
Koda er generelt bekymret ved at anvende oprindelseslandsprincippet som
løsningsmodel og stiller spørgsmålstegn ved, om forslaget er i overensstemmelse
med international lovgivning på ophavsretsområdet. Koda finder også, at forslaget
kan medføre, at broadcastere flytter til de lande, hvor rettighederne er billigst, at
forslaget vil medføre massive tab for rettighedshaverne og en urimelig
konkurrencesituation for Tv-stationerne afhængigt af, hvor deres hovedkontor er
placeret, at forslaget er uproportionalt, og at forslaget kan medføre, at store forlag
trækker deres rettigheder ud af det kollektive system, hvilket vil have negative
konsekvenser. Koda mener derfor, at forslaget bør begrænses mest muligt, fx til
public service stationer, og at det er helt afgørende, at tjenester, der målrettes
Danmark, undtages fra forslaget. Koda finder, at artikel 2(2) vil være uden reel
betydning, fordi reglen i praksis vil være yderst vanskelig at efterleve.
Nordisk Film finder overordnet set, at forslaget vil have store negative
konsekvenser for den danske og europæiske filmbranche. Nordisk Film peger bl.a.
på, at finansiering af film mv. i dag sælges på baggrund af eksklusive licenser, og
at forslaget medfører, at denne eksklusivitet forsvinder, hvilket vil betyde, at det
bliver sværere at finansiere film og tv-serier. Nordisk Film peger også på, at
konsekvenserne vil være størst i de mindre sprogområder, og at den sproglige og
kulturelle diversitet vil lide stor skade. Nordisk Film finder derfor, at Danmark bør
tage skarp afstand fra forslaget.
Producentforeningen finder, at en udvidelse af oprindelseslandsprincippet vil være
ødelæggende for branchens finansieringsmodeller, og at forslaget er i strid med
regeringens erklæring om ikke at ødelægge velfungerende forretnings- og
finansieringsmodeller i tv- og filmbranchen. Producentforeningen henviser til, at
forslaget indeholder en mulighed for at aftale, at reglerne ikke finder anvendelse,
men denne regel er illusorisk som følge af producenternes forhandlingsposition i
forhold til tv-stationerne. Hvis forslaget gennemføres, ønsker Producentforeningen,
at der samtidig indføres regler, der kan balancere parternes forhandlingsposition.
Rettighedsalliancen støtter ikke løsningsforslag, der bygger på tesen om, at et
digitalt indre marked fordrer en svagere ophavsret. Rettighedsalliancen mener
ikke, at man ved at indskrænke aftalefriheden for aktører involveret i distribution,
fremmer den ønskede målsætning.
Samrådet for Ophavsret finder, at forslaget er i strid med international lovgivning
på ophavsretsområdet, og at forslaget vil være til stærk skade for
rettighedshaverne, bl.a. fordi forslaget giver kommercielle broadcastere et
incitament til at organisere sig i lande, der yder dårligere beskyttelse af
ophavsrettigheder. Samrådet for Ophavsret finder, at det bør tillægges betydeligt
vægt, at forslagets artikel 2 begrænses til at gælde public service broadcastere.
Hvis der ikke er opbakning hertil, finder Samrådet det afgørende, at forslaget
bliver begrænset ift. tjenester, der er særligt målrettet andre lande. Samrådet for
Ophavsret finder endvidere, at artikel 2, stk. 2, om vederlagsfastsættelse ikke vil
få praktisk betydning.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked
1707261_0011.png
Side 11
TV2 DANMARKS A/S kan tilslutte sig forslaget, idet det er af stor betydning for
radio- og tv-stationer at få etableret en juridisk sikkerhed i relation til de
rettighedsmæssige forhold. Definitionen af en ”tilknyttet tjeneste” findes dog at
være uklar og formentlig også at være utilstrækkelig i forhold til det
programindhold, der rent faktisk forefindes på radio- og tv-stationernes
onlinetjenester. Der stilles i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om fx previews,
webcasting og on demand er omfattet af forslaget. TV2 DANMARKS A/S finder
derfor, at betragtning 8 og artikel 1 bør omformuleres, så artikel 1 omfatter alt det
indhold, der forefindes på radio- og tv-stationernes onlinetjenester.
Retransmission af radio- og tv-programmer (artikel 1(b) og artiklerne 3 og 4)
Copydan Verdens TV finder forslaget fornuftigt, men finder, at forslaget bør
udvides til at gælde tjenester, der udsendes over det åbne internet, bl.a. for at
imødekomme den teknologiske udvikling. Copydan Verdens TV finder, at hvis
sådanne tjenester ikke omfattes, bør forslaget i det mindste omfatte et såkaldt
”OTT-spejl”, der gør det muligt for forbrugere at se deres tjenester både udenfor og
indenfor hjemmet. Endelig finder Copydan Verdens TV, at forslaget også bør
udvides til tjenester, der er accessoriske til retransmissionstjenesten, og at der bør
indsættes en udtrykkelig ret til retransmission i forslaget.
Dansk Energi opfordrer regeringen til at redegøre for, om regeringen agter at følge
Kommissionens forslag om at undtage OTT-retransmissionstjenester og finder det
uklart, hvorvidt den nye definition af retransmission vil få betydning for en
afgørelse fra den europæiske domstol (C-325/14), som Dansk Energi opfordrer
Kulturministeriet til at redegøre for.
Dansk Industri finder forslaget positivt, men finder det problematisk, at det ikke
omfatter udsendelser over det åbne internet i samme omfang, som det sker på en
sammenlignelig måde med traditionelt kabel TV. Det problematiseres også, at det
ikke omfatter et OTT-spejl og tjenester, der er accessoriske til retransmission.
DJBFA, DKF, DPA og Musikforlæggerne i Danmark støtter artikel 3, men finder,
at princippet om obligatorisk kollektiv forvaltning bør udvides til at gælde OTT-
tjenester samt de samme tilknyttede tjenester, som nævnes i artikel 2.
DR finder det uheldigt og mærkværdigt, at forslaget ikke omfatter et ”OTT-spejl”,
der gør det muligt for distributører at tilbyde deres kunder, at de kan tilgå deres
tjenester via tablet eller mobiltelefon ved siden af deres kabel- eller satellit-tv mv.
DR mener også, at den tvungne kollektive forvaltning bør udvides til at gælde de
onlinetjenester, som er beskrevet i artikel 2.
Filmret støtter udvidelsen, som dog vurderes at få en vis betydning for det lignende
danske system på området og er opmærksom på, at udvidelsen ikke dækker OTT-
tjenester.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked
1707261_0012.png
Side 12
Samrådet for Ophavsret støtter tanken bag forslaget, men finder, at forslaget bør
udvides til at gælde tjenester, der udbydes over det åbne internet, og i det mindste
omfatte det såkaldte ”OTT-spejl”, som tilbydes som led i et abonnement i lukkede
retransmissionstjenester med henblik på at kunne tilgås via bl.a. mobile enheder.
SE/STOFA peger på, at obligatorisk anvendelse af kollektive
forvaltningsorganisationer skaber et monopol og en koncentration af markedsmagt
i forhold til aftagersiden. SE/STOFA efterspørger en øget grad af transparens og
mere frit udbud fra de kollektive forvaltningsorganisationer. SE/STOFA ønsker
derfor, at de kollektive forvaltningsorganisationer i forordningen pålægges en
række forpligtelser i forhold til bl.a. transparens.
TDC finder forslaget positivt. TDC bemærker, at tjenester, der udbydes over det
åbne internet, ikke er med i forslaget og finder ikke, at dette kan begrundes i
forhold til de faktiske forhold på transmissionsmarkedet. TDC finder endvidere, at
der mangler yderligere præcisering af begreberne ”retransmission” og ”tilknyttede
tjenester”.
TV2 DANMARK A/S finder, at det bør sikres, at velfungerende ordninger ift.
retransmission kan bibeholdes. Der peges også på, at bestemmelsen bør udvides til
at omfatte tjenester, der udbydes over det åbne internet, og i hvert fald omfatte et
såkaldt ”OTT-spejl”. Endelig ønsker TV2 DANMARK A/S, at forslaget bør udvides
til at gælde de tjenester, der nævnes i artikel 2.
Andet
Dansk Artist Forbund bakker op om høringssvarene fra Copydan Verdens TV og
Samrådet for Ophavsret.
Filmret støtter høringssvarene fra Copydan Verdens TV og Producentforeningen.
Gramex henviser til høringssvarene fra Koda og Samrådet for Ophavsret.
Producentforeningen er enigt i høringssvarene fra Copydan, Dansk Erhverv og
Filmret.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Flere lande har i generelle vendinger udtrykt bekymring for indførelse af et
oprindelseslandsprincip i forordningen, ligesom flere lande har problematiseret, at
lovgivningsinstrumentet er en forordning og ikke et direktiv.
Andre lande har udtryk sig positivt over for forslaget, ligesom der er udtrykt ønske
om en mere klar afgræsning af forslagets anvendelsesområde.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre
marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen mener, at det digitale
indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for digital innovation og
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Rev. grund- og nærhedsnotat vedrørende broadcasterforordningen og rev. grund- og nærhedsnotat vedr. ophavsret på det digitale indre marked
1707261_0013.png
Side 13
konkurrence, og at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet,
rettighedshavere eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme
det digitale indre marked.
Regeringen mener også, at det er vigtigt, at ophavsretten fortsat er udtryk for en
god balance mellem hensynet til dem, der skaber værkerne, og hensynet til
samfundets interesse i at få adgang til disse værker. Det er også vigtigt, at
ophavsretsreglerne er tidssvarende, og at de er klare og forudsigelige for borgere,
brugere og rettighedshavere.
Regeringen finder det vigtigt, at forordningsforslagets nærmere indhold og
konsekvenser bliver afklaret under forhandlingerne, og at det sikres, at en løsning
på området tager hensyn til de særlige forhold, der gælder for tv- og filmbranchen,
og at aftalelicenssystemet kan opretholdes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Det
oprindelige grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 1. november 2016.