Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 46
Offentligt
1696251_0001.png
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering
IN SEARCH OF IDENTITY
En jubilæumsgave til de tidligere Dansk Vestindiske Øer
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
1696251_0002.png
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
In Search of Identity
2017 er 100-året for Danmarks overdragelse af de Dansk Vestindiske Øer til
USA. In Search of Identity er et samarbejdsprojekt mellem Danmark og US
Virgin Islands (USVI), der er håndgribeligt og konkret, og som giver både vestin-
derne og danskerne en større forståelse for historien på godt og ondt.
I knap 250 år under dansk koloniadministration blev der tjent store formuer
på sukker og handel baseret på slavernes hårde arbejde. Der blev bygget byer
og bygninger i dansk byggestil, der stadig vidner om, hvor prægtigt der kunne
bygges af håndværkere i gamle dage. Danmarks 100-års jubilæumsgave bør være
indledningen til et samarbejde, der både rummer vores fælles skæbnehistorie og
satser på fremtiden.
Forside: Lokale dansere foran den gamle danske skole i Frederiksted. Fotograf: Ulla Lunn
Modsatte side: Indgangsparti i Fort Christiansværn på St. Croix. Fotograf: Birthe Iuel
3
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
1696251_0004.png
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
Tidligere danske bygninger danner ramme om projektet
Med arkitektskolerne i København og Aarhus i front søges der midler til at
gennemføre to projekter, hvor målet er, at Danmark betaler 50%. Inden for et
estimeret budget søges derfor 10 mio. US dollars i Danmark - med 5 mio. fra
staten og 5 mio. fra private. Et tilsvarende beløb skal således rejses på US Virgin
Islands.
Med de midler etableres dels et akademi inden for håndværk, arkitektur og
kulturarv på St. Croix og dels øernes første nationalmuseum på St. Thomas.
Begge faciliteter skal indrettes i gamle danske bygninger, der skal restaureres. Det
drejer sig om den danske kaserne i Christiansted og det danske militærhospital
i Charlotte Amalie. Den fremtidige drift af skolen og museet skal varetages og
finansieres af USVI.
Modsatte side: Trappepassage mellem Jarvis School, det fremtidige
nationalmuseum, og nabobygningen. Fotograf: Birthe Iuel
5
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
1696251_0006.png
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
Et stærkt fremtidigt samarbejde
In Search of Identity bliver til i et tæt samarbejde med repræsentanter fra US
Virgin Islands Legislative Assembly. Projektet kan blive starten på et tættere sam-
arbejde mellem øerne og Danmark om kultur, undervisning, handel og økonomi,
samt markere Danmark internationalt.
Uddannelse, historie og stolthed
Dette projekts ide er, gennem restaureringen af to markante bygninger fra den
danske tid, at skabe rammerne for en fremtidig uddannelse af håndværkere samt
grundlaget for et nationalt museum. Øerne vil dermed få tilført ideelle mulighe-
der for at kunne opgradere arbejdet med historien, håndværket og formidlingen.
Derfor vil eleverne på skolekomplekset fungere som det vedligeholdelses- og
formidlingsteam, der skal køre de to institutioner i det lange løb.
Modsatte side: Ung murerlærling på St. Croix. Fotograf: Ulla Lunn
7
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
1696251_0008.png
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
Udveksling skal skabe mellemfolkeligt samarbejde
Arkitektskolerne i København og Aarhus sender i 2016 to hold studerende til St.
Thomas og St. Croix for at forberede projekterne. De vil foretage præcise opmå-
linger, som vil ligge til grund for det videre arbejde med bygningerne.
Et håndværksakademi: I Christiansted på St. Croix skal den gamle Christiansted
kasserne skabe rammerne for arkitektur, bevaring og kulturarvsformidling her-
under en skole til uddannelse af håndværkere, der efterfølgende kan tage vare på
bygningerne.
Et nationalmuseum: I Charlotte Amalie på St. Thomas skal ”Jarvis School” - det
tidligere danske militærhospital, som siden blev brugt som skole - restaureres
og indrettes som øernes nationale museum bl.a. i samarbejde med Smithsonian
Washington. Museet skal rumme den indianske periode frem til Colombus, kolo-
nihistorien under Danmark og den nyere historie under USA.
Modsatte side, øverst: Det fremtidige håndværksakademi. Fotograf: Ulla Lunn
Modsatte side, nederst: Det fremtidige nationalmuseum. Fotograf: Niels Bjerg
9
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
1696251_0010.png
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
Dansk bygningskultur udspringer af tiden på Dansk Vestindien
Intet andet sted uden for Danmark findes der så store mængder af dansk byg-
ningskultur. Vil man se hvor prægtigt, der kunne bygges af håndværkere i gamle
dage, så er byerne Christiansted, Frederiksted og Charlotte Amalie et godt sted
at begynde. Charlotte Amalie var i begyndelse af 1800-tallet Danmarks næst-
største by, og de vestindiske byer har da også byplan og gadenavne til fælles med
danske byer; Kongensgade, Dronningensgade, Vimmelskaftesgade m.fl.
Vi har et skæbnefællesskab
Vi kan ikke løbe fra, at Dansk Vestindien har haft en enorm historisk og øko-
nomisk betydning for Danmark. Det ses da også tydeligt i de mange 1700-tals
palæer i København, der er det konkrete, historiske udtryk for de store formuer,
der blev tjent på St. Thomas, St. Croix og St. Jan i de knap 250 år, de var danske
øer. Der er stadig mange vestindere med navnene Petersen, Larsen, Jensen og
Hansen - efterkommere af de plantageejere, soldater, funktionærer, embeds-
mænd og håndværkere, der rejste ud fra Danmark for at styre kolonien. Den
konkrete kulturarv på øerne fortæller historien, og In Search of Identity skal
være medvirkende til formidle denne fortælling for både os og et internationalt
publikum.
Modsatte side: Statue i Charlotte Amalie. Christian IX
var også vestindernes konge. Fotograf: Niels Bjerg
11
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
1696251_0012.png
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
Stadig stærke rødder i Danmark
U.S. Virgin Islands er i dag et territorium og ikke en stat - hvilket betyder, at
øernes beboere ikke har stemmeret, hverken til kongressen eller præsidentvalget
i USA. Øerne har deres egen guvernør med et folkevalgt senat men er under
økonomisk administration af Washington. Ved officielle bygninger flages der
med tre flag: det amerikanske, øernes eget flag samt Dannebrog. Befolkningen
lever i dag af turisme og romproduktion – og støttemidler fra USA.
Et stigende antal danske turister besøger hvert år øerne, hvilket de seneste år er
helt oppe på 25.000 danske gæster årligt. Det er en god lejlighed til at fortælle
historien om vor fælles, danske fortid og kulturarv. Vores fælles historie er til
stede på godt og ondt, men det er fremtiden, der er afgørende for de ca. 120.000
mennesker, der i dag bebor de tidligere Dansk Vestindiske Øer. In Search of
Identity med dansk deltagelse vil styrke dansk-vestindiske-amerikanske forbindel-
ser og markere Danmark internationalt.
Modsatte side: Government House i Christiansted
på St Croix. Fotograf: Niels Bjerg
13
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
1696251_0014.png
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
En stærk organisation
Med arkitektskolerne i Aarhus og København i front koordineres dette projekt
af Bygnings Frednings Foreningen, BYFO i samarbejde med en række stærke
parter med kompetencer inden for projektledelse, arkitekturhistorie, kulturarv og
erfaring med samarbejdsprojekter med US Virgin Islands. Styregruppen består
af følgende medlemmer:
- Birthe Iuel, Formand Bygnings Frednings Foreningen, BYFO
- Christoffer Harlang, Prof. v. Kulturarv, Transformation og Restaurering,
Kunstakademiets Arkitektskole
- Mogens A. Morgen, Prof. v. Arkitektonisk Kulturarv, Arkitektskolen Aarhus
- Bent Kolind, Seniorrådgiver og arkitekt MAA, Arkitektforeningen
- Bo Manderup- Jensen, Direktør
- Ulla Lunn, arkitekt maa.
- Oliver Harboe, koordinator for senator M.D. Jackson, USVI Legislature
Modsatte side: Arkade med ølandsfliser i Christiansted
på St. Croix. Fotograf: Birthe Iuel
15
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 2/12-16 fra Historiske Huse vedr. samarbejdsprojekt med De Danskvestindiske Øer
1696251_0016.png
Bygnings Frednings Foreningen, BYFO
Sammenslutningen af ejere, administratorer
og brugere af fredede ejendomme
Kontakt:
BYFO
Borgergade 111
1300 København K
Telefon 45 57 12 22
Redaktør: Nana Okholm
Layout: Kamille Mostrup
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
Det Kongelige Danske Kunstakademis
for Arkitektur, Design og Konservering
Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering