KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 43
Offentligt

TRAP DANMARK

REDAKTIONELLE METODER,

PRINCIPPER OG KRITERIER

OKTOBER 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas

TRAP DANMARK

REDAKTIONELLE METODER, PRINCIPPER OG KRITERIER

OKTOBER 2016

INDLEDNING

2. MÅLGRUPPE OG OVERORDNEDE REDAKTIONELLE PRINCIPPER

3. ORDNING OG OPSTILLING AF INDHOLDET

4. UDVÆLGELSEN AF INDHOLDET

5. TILVEJEBRINGELSEN AF INDHOLDET

6. SPROGLIG STIL OG FREMSTILLINGSFORM

7. KORTMATERIALET

8. BILLEDMATERIALET

9. FIGURER OG TABELLER

10. DESIGN

11. UDGIVELSESPLAN FOR BØGERNE

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas

1. INDLEDNING

Trap Danmark

bygger på et solidt grundlag og en

lang og enestående tradition, der ikke findes i noget

andet land i verden.

Frederik 7.s kabinetssekretær Jens Peter Trap

afsluttede i 1860 udgivelsen af den første udgave

Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget

Danmark.

Siden da har

Trap Danmark,

som værket

senere blev kaldt, været den autoritative kilde

til topografisk viden om Danmark.

Trap Danmark

er efterfølgende udkommet fire gange: 2. udgave

i perioden 1872-79, 3. udgave i årene 1898-1906,

4. udgave i årene 1920-32 og den 5. udgave

i perioden 1953-72.

Den 5. udgave af

Trap Danmark

udgjorde med ca.

14.000 trykte sider den hidtil mest komplette og

præcise beskrivelse af Danmark og dets landskaber,

byer, historie, natur, kultur og institutioner. Siden

udgivelsen af den 5. udgave har det danske samfund

ændret sig gennemgribende. Kommunalreformen

i 1970, medlemskab af EU, Strukturreformen i 2007,

befolkningstilvækst udefra og infrastrukturudvikling

mv. har formet og omskabt Danmark endnu en gang.

Derfor er der behov for en ny udgave af

Trap

Danmark,

som samler topografiske og statistiske

informationer om Danmark på en overskuelig måde

og formidler dem i et moderne sprog både på tryk

og digitalt.

Denne 6. udgave af

Trap Danmark

adskiller sig

markant fra den 5. udgave, der forsøgte at få så

meget som muligt med i bogværket og derved kan

betegnes som en form for database trykt på papir.

Den nye 6. udgave er nyskrevet og nytænkt i forhold

til de muligheder, som vor tids trykte og digitale

medier giver. For første gang er et dansk storværk

af denne karakter planlagt og realiseret både som

bogværk og som digitalt univers.

Bogværket i den 6. udgave bliver på mere end 9.000

sider fordelt på 34 bind. I de 31 bind beskrives – kom-

mune for kommune – de enkelte steders geologi,

geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst,

arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv. Derudover

indgår

Trap Danmark Topografisk Atlas

og to bind,

der beskriver Danmark som helhed. Bogværket

planlægges at være afsluttet i 2020.

Bogværket er en beskrivelse af Danmark, hvor Trap

Danmark i samråd med nationale og lokale forskere

og eksperter har udvalgt det væsentligste – fra det

mest almindelige til det mest specielle. Da de enkelte

afsnit skal kunne læses for sig, vil der være gentagel-

ser af vigtige sammenhænge. Indholdet er skabt af

et stort hold af forskere og eksperter, redigeret af

fagredaktører og kvalitetssikret af eksterne fagkonsu-

lenter. Desuden har Trap Danmarks Faglige Råd

kvalitetssikret og fastlagt de overordnede redak-

tionelle principper og kriterier, der er beskrevet her.

Derudover består

Trap Danmark

6. udgave af

et omfattende digitalt univers med supplerende

topografiske informationer fra en lang række

samarbejdspartnere og fra Trap Danmarks redaktion.

Det digitale univers gør det muligt at stå et givent

sted i Danmark og få relevante informationer om

netop dette sted. Det er hverken en kopi af bogvær-

ket eller en digital bog, men et dynamisk, søgbart

og mere personligt redskab, som vil inspirere og

guide brugerne på deres digitale rejse rundt i det

store materiale om Danmark. Trap Danmarks digitale

univers er en folkegave fra fondene bag projektet

– gratis tilgængelig for alle.

Trap Danmark

6. udgave er støttet af Dronning

Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og

Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene

Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne

Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond.

Trods al omhu er det umuligt at undgå fejl. Trap

Danmarks redaktion vil derfor sætte stor pris på

informationer om fejl og mangler, der venligst

bedes indsendt til [email protected].

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas

TRAP DANMARK

REDAKTIONELLE METODER, PRINCIPPER OG KRITERIER

OKTOBER 2016

2. MÅLGRUPPE OG OVERORDNEDE

REDAKTIONELLE PRINCIPPER

Målgruppen for

Trap Danmark

er den alment

interesserede og nysgerrige læser og bruger,

som

Trap Danmark

skal give læseværdig, pålidelig,

koncis og saglig information, så beskrivelserne af

udviklingsforløb og status er sobre samt baserede

på fakta og den bedste tilgængelige viden.

Redaktionen af

Trap Danmark

6. udgave har der-

udover fulgt følgende overordnede redaktionelle

principper:

1. Vi sikrer os, at alle faktuelle oplysninger er korrekte

og så vidt muligt ajourførte, og vi gennemfører

derfor systematisk kvalitetssikring af indholdet.

2. Vi bestræber os på, at

Trap Danmarks

beskrivel-

ser anses for relevante og interessante af bru-

gerne, så nysgerrigheden vækkes og stilles, og

der gives nye muligheder for at opdage Danmark.

3. Vi bestræber os på, at

Trap Danmark

sagligt

redegør for baggrunde og sammenhænge, der

kan danne grundlag for brugerens forståelse af

den stedfundne udvikling og aktuelle status og

dermed for brugerens selvstændige refleksion.

8. Vi anvender billeder og andet illustrationsmate-

riale, der enkeltvis og samlet giver en retvisende

fremstilling af forholdene, og som på relevant vis

medvirker til at give en topografisk beskrivelse af

landet.

3. ORDNING OG OPSTILLING AF INDHOLDET

Ordningen og opstillingen af indholdet i bogværket

Trap Danmark

6. udgave adskiller sig markant fra

de fem tidligere udgaver af

Trap Danmark,

hvor den

geografiske enhed i dem alle er beskrivelsen af

købstaden og sognet. Redaktionen og Traps Faglige

Råd har i stedet for sognet valgt at benytte den

administrative opdeling af Danmark fra 2007 med

de 98 kommuner som omdrejningspunkt samt

at udgive to bind om landet som helhed, da dette

anses for mest relevant i nutidens Danmark.

Medvirkende til beslutningen har været, at en

selvstændig beskrivelse af alle landets ca. 2.200

sogne inden for en ramme på ca. 9.000 sider

vil blive for kortfattet og med for få relevante

informationer for flertallet af læserne. Samtlige

beskrivelser af kommunerne er disponeret på

samme måde med følgende seks overordnede

kapiteloverskrifter: Kommunen, Natur og landskab,

Historie, Byerne, Kultur samt Samfund og erhverv.

Nummereringen af bindene er sket fra nord mod

4. Vi baserer os på den nyeste viden og den aktuelle

forskningssituation på de respektive fagområder.

5. Vi dokumenterer indholdet ved at angive fageks-

pert og evt. kilder, så brugerne kan finde grund

laget for indholdet og gives mulighed for videre

fordybelse.

6. Vi lægger vægt på, at indholdet er forståeligt og

opleves som læseværdigt af den almindelige bru-

ger.

7. Vi er omhyggelige med vores brug af det danske

sprog og bestræber os på at undgå sproglige fejl.

syd og vest mod øst, idet de to bind om landet

som helhed er nummereret som bind 1 og 2, bindene

om København som nr. 32 og 33 og

Trap Danmark

Topografisk Atlas

som nr. 34. I hvert af de øvrige

bind er beskrivelserne af mellem én og seks

kommuner samlet, afhængig af det tildelte sidetal

til hver kommune (se afsnit 4.2), inden for et interval

på mellem ca. 220 og 380 sider pr. bind. Geografisk

tilgrænsende kommuner inden for samme region er

samlet i samme bind, idet det desuden er tilstræbt

ikke at overskride amtsgrænserne fra før 1970,

der har været inddelingskriteriet i

Trap Danmark

5. udgave.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas

I det digitale univers i

Trap Danmark

6. udgave

er det stedbestemmelsen af informationerne samt

deres emne, der udgør de hovedkriterier, hvorefter

indholdet er ordnet. Da sognene udgør den længste

og mest stabile administrative inddeling af Danmark,

som fortsat præger lokalsamfundene, er der i det

digitale univers også medtaget informationer på

sogneniveau, hvilket muliggør visse sammenlignin-

ger med tidligere udgaver af

Trap Danmark.

4.1. Udvælgelse af emner

I forbindelse med forberedelsen af

Trap Danmark

6. udgave blev der i perioden 2008-14 i Traps

Videnskabelige Råd foretaget grundige drøftelser

af, hvilke emner der skulle medtages i 6. udgave,

og der blev lavet to prøvekapitler for hhv. Middelfart

og Læsø Kommuner, der blev medsendt som bilag

til projektbeskrivelsen til de bevilgende fonde. Disse

drøftelser fortsatte i perioden 2014-16 i Traps

Faglige Råd, der afløste Traps Videnskabelige Råd,

og resulterede i, at det overordnet blev besluttet,

at følgende fagområder skal dækkes i 6. udgave:

geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur,

kunst, arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv.

Mere detaljeret blev der lavet en omfattende

indholdsstruktur over, hvilke delemner der skal

overvejes beskrevet for hver kommune. Denne

indholdsstruktur med delemner kan ses på

www.trap.dk/redaktionel-metodik.

Disse beslutninger og denne indholdsstruktur blev

efterfølgende tiltrådt af Trap Danmarks bestyrelse

og de bevilgende fonde.

4.2. Fordeling af sidetal til kommuner

Trap Danmark har budgetteret med 8.400 sider

a 43 linjer a 60 anslag til beskrivelsen af de 98

danske kommuner. Herudover er der disponeret

600 sider til beskrivelsen af Danmark som helhed.

De 8.400 sider er fordelt på de 98 kommuner efter

følgende metode:

Udgangspunktet er kommunernes areal og

befolkningstal som angivet i Danmarks Statistik:

http://www.statistikbanken.dk/.

Alle kommuner er vægtet, så befolkningstallet tæller

4. UDVÆLGELSEN AF INDHOLDET

I 5. udgave af

Trap Danmark

står der (1958, bind I,

s. 6-7): „Den sidste menneskealder har bragt en

vældig forøgelse af vor kundskab om Danmark. (…)

Museer, arkiver og videnskabelige institutter har i

tiden efter udarbejdelsen af 4. udgave af Trap

indsamlet et enormt materiale. (…) Denne rige

udvikling afspejler sig på hver eneste side i 5.

udgave af Trap, og vi finder her en af årsagerne til,

at stoffet er vokset så stærkt i omfang, som tilfældet

er. Dette har på mange måder voldt bekymring

og betænkelighed hos de mænd, der har forestået

udarbejdelsen og udgivelsen, og vanskelighederne

ved at harmonisere stoffet og imødekomme

berettigede krav og ønsker uden at sprænge de

rimelige og mulige rammer for et sådant værk

har været meget store.“

Denne „vældig[e] forøgelse af vor kundskab om

Danmark“ er fortsat med stigende hastighed siden

udgivelsen af 5. udgave, hvilket også i 6. udgaves

bogværk har medført de ovennævnte meget store

vanskeligheder, bl.a. med at prioritere og vælge ud.

Takket være den 6. udgaves digitale univers er det i

en vis udstrækning muligt at imødekomme de store

udfordringer, som denne udvikling medfører.

I bogværket har det i sagens natur været absolut

nødvendigt at prioritere hårdt og at udvælge endnu

kraftigere end til det digitale univers. I den forbin-

delse har der været benyttet følgende principper

og kriterier:

⅔

og arealet

⅓.

Herefter har alle kommuner, der efter dette vægt-

ningsprincip ville få mindre end 40 siders beskrivelse

Trap Danmark

– 21 i alt – fået tildelt et antal sider,

der bringer beskrivelsen af dem op på 40 sider.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas

TRAP DANMARK

REDAKTIONELLE METODER, PRINCIPPER OG KRITERIER

OKTOBER 2016

Herefter er siderne til de øvrige 77 kommuner

(8.400 – 840 = 7.560) blevet fordelt mellem disse

kommuner efter samme vægtningsprincip:

befolkningstal

⅔,

areal

⅓.

Christiansø (Ertholmene) er ejet af staten og indgår

derfor ikke i Bornholms Regionskommune. I

Trap

Danmark

beskrives øgruppen under Bornholm, som

derfor i omfang har fået tillagt Christiansøs areal

og befolkning.

Resultatet af denne fremgangsmåde kan ses på

www.trap.dk/redaktionel-metodik.

Ved den endelige redigering og tilrettelægning af

bogproduktionen vil der nødvendigvis forekomme

mindre redaktionelle afvigelser fra de sidetal, Trap

Danmark på denne måde er nået frem til.

4.3. Fordeling af linjetal til emner

I den detaljerede indholdsstruktur er der lavet en

standardfordeling af linjetal til delemner, som kan

ses på

www.trap.dk/redaktionel-metodik.

Denne fordeling tilpasses af Trap Danmark til den

enkelte kommune efter dens særlige karakteristika

i samråd med kommunekonsulenten og kommune-

kontaktpersonen, idet disse omtales i afsnit 5.

De enkelte indholdselementer og lokaliteter priorite-

res i den forbindelse af Trap Danmark på grundlag af

input fra fagkonsulenter og fageksperter samt egne

studier efter en enkel og på tværs af fagområder

forståelig skala ud fra en vurdering af indholds-

elementets og lokalitetens betydning/sjældenhed:

Prioriteringen påvirker det antal linjer, der bestilles

om indholdselementet og lokaliteten.

4.4. Udvælgelse af enkeltlokaliteter

Der er besluttet følgende principper for prioritering

og udvælgelse af enkeltlokaliteter til beskrivelse

i bogværket:

• Der lægges vægt på dyberegående beskrivelser

af enkeltlokaliteter, idet det vil gå ud over læse-

værdigheden af det trykte værk, hvis det præges

af kortere – og alligevel ikke udtømmende –

opremsninger. (Princippet: „færre – men dybere“).

• Der lægges vægt på beskrivelse af lokaliteter,

som kan anses for egnstypiske eller for at have

national/international betydning og interesse.

(Princippet: „det særegne og det nationale“).

• Der skal inden for de enkelte fagområder sikres

en rimelig grad af repræsentativitet og ensartet

dækning på tværs af landet. (Princippet:

„repræsentativitet og ensartethed“).

• Der skal være plads til såvel lokaliteter, der

i almindelighed må forventes beskrevet, som

lokaliteter, der vil forekomme overraskende og

dermed åbner for nye opdagelser. (Princippet:

„det ventede og det uventede“).

I resten af dette afsnit 4 beskrives kort de særlige

forhold og beslutninger ved udvælgelse og priori-

tering af emner og lokaliteter til bogværket inden

for de enkelte fagområder og emner.

4.5. Geologi og geomorfologi

1: International: fx Jellingstenene, Vadehavet,

Roskilde Domkirke, Stevns Klint.

2: National: fx Dybbøl, Rold Skov, ensianblåfugl,

Amalienborg, Råbjerg Mile, læsødragten.

3: Regional: fx Egeskov Slot, Hjallerup Marked,

lollandske dialekter, Bornholms vandfald.

Der er primært udvalgt geologiske og geomorfolo-

giske lokaliteter, der er nationalkendte, eller som har

haft betydning for kommunens landskabsudvikling,

som fx forskellige ådale og bakker. Enkelte lokalite-

ter er taget med, hvor disse har eller har haft

betydning for kommunens erhvervsliv. Et kriterium

for geologiske enkeltlokaliteter er, at man skal kunne

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas

opleve dem. Det vil sige, at lokaliteten ikke må være

overvokset eller på anden måde dækket til. De

udvalgte enkeltlokaliteter vil ofte være omfattet af

Naturstyrelsens „Værdifulde geologiske områder“.

4.6. Natur

Redaktionen har udvalgt naturlokaliteter, der er

så velkendte blandt den almene befolkning, at deres

fravær ville falde i øjnene. Disse områder har typisk

et stort besøgstal og mange rekreative værdier.

Desuden vil de ofte også have mange biologiske

kvaliteter, selv om de ikke nødvendigvis vil være

de områder i kommunen med de største biologiske

værdier, såsom en høj biodiversitet eller unikke

naturtyper og/eller arter. Ud over disse mere

velkendte og hyppigt besøgte lokaliteter har

redaktionen så vidt muligt også inddraget mindre

naturlokaliteter med særlig høje biologiske værdier.

Det kan være en høj biodiversitet, en særlig arts-

sammensætning eller unikke/sjældne naturtyper og

arter. Disse lokaliteter vil ofte være omfattet af EU’s

fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver eller på

anden måde være beskyttede. I visse tilfælde kan

en mindre lokalitet også være udvalgt, fordi den har

en særlig kulturhistorie, der knytter sig til biologien.

4.7. Kulturlandskabet

I beskrivelserne af kulturlandskabet lægger redak-

tionen vægt på menneskets tilpasning til, udnyttelse

af og påvirkning af landskabet. Der er dermed

fokuseret på at beskrive strukturelle forhold og

generelle udviklinger og tendenser i kommunen,

såvel historisk som i dag. Særlig markante lokaliteter

fremhæves, når disse kan underbygge fortællingen

om og/eller karakteristikken af landskabet.

4.8. Arkæologi

De fortidige livsformer beskrives med afsæt

i væsentlige lokaliteter i de enkelte kommuner.

Især beskrives de bosættelsesformer, som tidligere

prægede landskabet, samt befolkningens nærings-

grundlag og velstand. Infrastruktur og kontaktnet,

såvel lokalt som regionalt/internationalt, skildres

også, herunder også eventuelle kulturelle og

teknologiske egnssærpræg, samt hvilke sammen-

hænge de indgik i, da særlige kulturelle, politiske

eller økonomiske forbindelser kan forklares herigen-

nem. At forklare magtstrukturerne, fx samfundets

hierarkisering, er også centralt i forståelsen af den

lokale samfundsindretning.

Sporene af den forestillingsverden, der udgjorde

det fortidige menneskes virkelighed og reference-

ramme, er belyst gennem beskrivelser af synlige

gravhøje, fund af kultgenstande, kirker og kirke-

inventar m.m. Endelig præsenteres unikke lokaliteter,

dvs. skattefund, ekstraordinære genstande og sær-

lige anlæg, herunder også produktions- og industri-

anlæg fra nyere tid, da de ofte er med til at tegne

arkæologien som fagområde i bredere kredse, og

fordi fraværet af mange af disse vil være påfaldende.

4.9. Historie

Redaktionen har lagt vægt på at redegøre for

den kommunale befolkningsudvikling og for

bebyggelses- og erhvervsforhold, herunder særlig

forholdene i landbruget og i byerne samt udviklin-

gen i befolkningens erhvervsfordeling. Herudover

er der redegjort for kommunens administrative

forhold i de respektive historiske perioder. Der

er generelt lagt vægt på beskrivelsen af strukturelle

forhold i den historiske udvikling, mens konkrete

begivenheder – som krige og enkeltstående lokale

hændelser – som udgangspunkt alene omtales,

hvis de har haft stor eller varig betydning for

befolkningen og den samfundsmæssige udvikling

i kommunen eller har haft stor betydning i samtiden

på landsplan, som fx 2. Verdenskrig.

Enkelte historiske lokaliteter og begivenheder er

udvalgt til særlig beskrivelse, såfremt de indgår

i en større fortælling om Danmarks historie eller

må anses for at have særlig regional eller lokal

betydning.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas

TRAP DANMARK

REDAKTIONELLE METODER, PRINCIPPER OG KRITERIER

OKTOBER 2016

4.10. Byerne

Redaktionen har gennemlæst de enkelte kommune-

planer og til nærmere beskrivelse udvalgt de 2-8

byer i hver kommune, som er udvalgt i den lokale

kommunalpolitiske proces. Byerne vil i kommune-

planerne ofte være gradueret i 2-3 niveauer, og her

har redaktionen medtaget alle byer i niveau 1 og

undertiden også alle byer i niveau 2, afhængig af

hvor mange byer den enkelte kommune har udvalgt

til hvert niveau. Redaktionen har i ingen tilfælde kun

medtaget en del af byerne i et lokalpolitisk fastlagt

niveau.

4.11. Arkitektur

I tilgangen til arkitekturen er der lagt vægt på

arkitekturhistorien, herunder særlig udviklingen

af arkitekturen i byerne. Det generelle billede af

kommunens arkitektur bliver således belyst gennem

bygningsgrupperinger – historiske, tematiske og

topografiske – samt gennem nedslag på enkeltvær-

ker med særlig arkitektonisk værdi. Der er foretaget

et udvalg af konkrete eksempler for en stil eller

periode, som tager hensyn til både det særlig

lokale og de generelle tendenser i arkitekturhisto-

rien. Udvalgte fredede bygninger, boligkvarterer,

parker samt arkitektoniske bemærkelsesværdige

bygninger belyser tilsammen det arkitektoniske

billede af kommunen, så både ældre og ny

arkitektur bliver fremhævet.

4.12. Etnologi

Etnologien har ikke som andre fagområder i

Trap

Danmark

en fast topografisk genstand. Redaktionen

har valgt at beskrive det væsentlige og det særlige

ved den enkelte kommune inden for emner som

dialekt, religion og trossamfund, kulturhistoriske

museer og kulturarv, foreningsliv og frivillighed,

traditioner og fortællinger samt at beskrive udvalgte

eksempler på dagliglivet – før som nu. Målet har

været at give en indgang til at forstå det kultur- og

hverdagsliv, der udfolder sig i de danske kommuner.

Lokale kommunekonsulenter, forfattere og informan-

ter har spillet en aktiv rolle i udvælgelsen af stoffet,

mens fagkonsulenter har vurderet de lokale

oplysninger ud fra et landsdækkende perspektiv.

Da kulturgrænserne i Danmark sjældent følger

kommunegrænserne, beskrives visse regionale træk

i én kommune, mens andre beskrives i en anden.

Det er samtidig forsøgt at redegøre for, hvordan

disse egnsspecifikke træk udfolder sig konkret

i den enkelte kommune.

4.13. Kirker

Den overordnede ramme for gennemgangen af

kirkerne i de enkelte kommuner har fokus på en

arkitektonisk stilhistorie. De beskrevne kirker giver

indsigt i kommunens kirker i et historisk perspektiv.

Kirkerne eksemplificerer enten generelle tendenser

eller det helt særlige. I kirkebeskrivelserne vil der ud

over den arkitektoniske gennemgang også blive set

på interiør med en vægtning mellem det særlige,

det lokale og det generelle. Den udvalgte kirkekunst

repræsenterer ældre og nyere udsmykninger.

Kirkelandskabet for den enkelte kommune vil

ofte være vist på et tematisk oversigtskort.

4.14. Herregårde og voldsteder

Der lægges vægt på at give en overordnet

præsentation af herregårdenes og voldstedernes

arkitektur- og kulturhistoriske udvikling i den enkelte

kommune. Dette især med fokus på den geografiske

og kronologiske fordeling, ofte illustreret ved et

tematisk oversigtskort. De enkelte lokaliteter er

udvalgt, så de belyser henholdsvis generelle tenden-

ser eller enestående forhold, herunder herregårds-

hovedbygningernes stil- og arkitekturhistorie som

udtryk for de forskellige tidsperioders herremands-

kultur. I den specifikke beskrivelse af det enkelte

voldsted lægges der fortrinsvis vægt på årsagen

til deres opførelse, deres udformning og militær-

historiske betydning. Herudover vil der for herregår-

denes vedkommende blive omtalt ejerforhold og

socioøkonomisk betydning samt særlige interiører,

inventarier og parkanlæg. Endelig gives en oversigt

over herregårdenes nuværende drift og funktion.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas

4.15. Kunst

I gennemgangen af kunst i kommunerne har redak-

tionen valgt at betragte kunsten i et overordnet

historisk perspektiv, således at et generelt billede af

kunsten i kommunen, tilbageskuende og i dag, bliver

belyst. Der er tilstræbt en balance mellem hensynet

til det lokale og fremhævelsen af det åbenlyst be-

tydningsfulde. I udvalget af kunsten i det offentlige

rum er der lagt vægt på umiddelbart tilgængelige

værker, og hvor det bidrager til en bedre forståelse

af kunstens vilkår i kommunen, vil kommunens

kulturpolitik kort blive berørt.

4.16. Litteratur

Redaktionen har udvalgt en række af de vægtige

forfattere, der stammer fra en bestemt egn eller by

i kommunen, i de tilfælde, hvor stedet har præget

deres forfatterskab med især beskrivelser af deres

hjemegn. Også litteratur, som ganske vist ikke er

skrevet af en lokal forfatter, er udvalgt, hvis de

omtaler steder eller begivenheder i kommunen.

4.17. Teater og film

Ud over at give et mere overordnet indblik i teater-

historien i den enkelte kommune er der medtaget

udvalgte teatre, teaterselskaber og friluftsteatre,

som har gjort sig særlig bemærket og har været

med til at præge kulturlivet i kommunen. Desuden

er forestillinger med særlig lokalhistorisk interesse,

de såkaldte egnsspil, udvalgt.

Enkelte betydningsfulde film, der er optaget på

lokaliteter i kommunen, eller hvis handling foregår

her, er medtaget.

4.18. Musik og dans

Redaktionen har udvalgt sangere og musikere,

der i deres sprog (dialekt), tekster og emnevalg

har forholdt sig til den kommune (og egn),

Trap

Danmark

beskriver. Inden for dans har redaktionen

valgt at fokusere på såvel folkedanse som moderne

danse, der har været eller er særlig udbredt på

egnen. Derudover nævnes musikfestivaler,

spillesteder, orkestre og musik- og danseforeninger

af stor lokal betydning. Beskrivelsen af lokale spille-

mandstraditioner har taget udgangspunkt i Dansk

Folkemindesamlings arkiv.

4.19 Medier

Der redegøres for mediebilledet i den enkelte

kommune inden for radio og TV samt trykte og

digitale medier, herunder grundlæggelse og udbre-

delse. I enkelte kommuner er særlige medier udvalgt

til en længere beskrivelse, hvis de på den ene eller

anden måde har eller har haft en særlig betydning

for kommunen eller egnen.

4.20. Samfundsforhold

Der redegøres for befolkningsudvikling og

befolkningens sammensætning, herunder alders-

og kønsfordeling samt oprindelse. De lokalpolitiske

forhold siden 2007 beskrives på grundlag af de

kommunale valg og de lokale politiske strategier

og planer. Endvidere gives oplysninger om befolk-

ningens deltagelse i nationale valg, og der redegø-

res for befolkningens uddannelsesniveau og for

de lokale uddannelsestilbud i forhold til børn, unge

og voksne. De sociale forhold i kommunen beskrives

på grundlag af befolkningens socioøkonomiske

status og fordeling på socialgrupper. Endelig

redegøres der for befolkningens sundhedsforhold,

primært ud fra de nationale sundhedsundersøgelser,

og for tilrettelæggelsen af det lokale sundhedsvæsen.

4.21. Erhvervsliv og økonomi

Kommunernes erhvervs- og beskæftigelsesudvikling

beskrives for perioden 2008-16 med udgangspunkt

i de seneste offentliggjorte registerdata fra Statistik-

banken, Danmarks Statistik (dst.dk). Beskrivelsen

er struktureret omkring en hovedsektorinddeling

af erhvervstyper baseret på den inddeling, der

anvendes af Danmarks Statistik. Sektorer og

erhvervstyper, hvor der har fundet en særlig

udvikling sted, eller som kan illustrere erhvervs-

og beskæftigelsesudviklingen i kommunen i forhold

til et regionalt gennemsnit og/eller landsgennem-

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas

TRAP DANMARK

REDAKTIONELLE METODER, PRINCIPPER OG KRITERIER

OKTOBER 2016

snittet, er fremhævet. Udvalgte private og offentlige

virksomheder fremhæves under gennemgangen af

hver sektor for at eksemplificere udviklingen og

status i de enkelte sektorer og brancher. Kommu-

nens erhvervs- og beskæftigelsesudvikling beskrives

for kommunen som arbejdssted såvel som for kom-

munen som bopæl. Enkelte private virksomheder

i hver kommune er udvalgt til en længere beskri-

velse. Disse virksomheder er som udgangspunkt

udvalgt blandt de i kommunen, der har flest ansatte.

Dog udvælges også mindre virksomheder til en

længere beskrivelse, hvis de på den ene eller anden

måde fortæller en særlig eller typisk historie om

kommunen og dens erhvervsliv.

af det lokale arkiv eller museum. Kommunekon-

sulenten bistår ved Trap Danmarks fastlæggelse af

disponering for kommunen, bl.a. ved at fremkomme

med forslag til, hvilke fagområder der skal op- eller

nedprioriteres i forhold til indholdsstrukturen,

samt med forslag til navnlig lokale fageksperter

(forfattere). Kommunekonsulenten har ansvaret for

at gennemgå det indkomne og redigerede materiale

vedrørende kommunen og at foretage en vurdering

af det samlede indhold af kommunebeskrivelsen med

henblik på at sikre en relevant, dækkende og interes-

sant fremstilling af kommunen i

Trap Danmarks

bogværk. Kommunekonsulenten bistår i øvrigt

Trap Danmark i spørgsmål vedrørende kommunen

og deltager i den forbindelse efter behov i drøftelser

med fageksperter. Kommunekonsulenten (eller

dennes arbejdsgiver) får betaling for at hjælpe

Trap Danmark.

Arbejdet med indsamling af indhold i den enkelte

kommune indledes med informationsmøder i

regionen for kontaktperson og kommunekonsulent

for alle regionens kommuner, hvor hele redaktionen

af Trap Danmark møder, og der er endvidere udpeget

en ansvarlig kommuneredaktør hos Trap Danmark

for hver kommune.

Fageksperterne (forfatterne) til indholdet udvælges

således i samråd med de relevante fagkonsulenter

og kommunekonsulenter blandt forskere og eksper-

ter inden for emneområdet. De modtager detaljerede

bestillinger, skrivevejledning og tilbagemelding fra

fagredaktørerne. Fageksperterne aflønnes i overens-

stemmelse med aftale mellem Akademikerne og

Trap Danmark med betaling pr. bestilt tekstlinje.

Efter at de enkelte tekstbidrag er modtaget, vurderes

de fagligt af fagredaktører, evt. i samråd med de

eksterne fagkonsulenter, der gennemføres faktatjek

efter den retningslinje, der kan ses på

www.trap.dk/

redaktionel-metodik,

og der kontrolleres for plagie-

ring med programmet „Urkund“. Herefter redigeres

fagligt og tekstmæssigt af Trap Danmark, hvorefter

5. TILVEJEBRINGELSEN AF INDHOLDET

Tilvejebringelsen af indholdet følger på flere punkter

metodikken fra tidligere udgaver af

Trap Danmark

samt fra udarbejdelsen af

Den Store Danske

Encyklopædi

i perioden 1994-2006.

Der er ansat ni fagredaktører på Trap Danmark.

Til hver af disse fagredaktører er knyttet 5-10

fagkonsulenter, der er udvalgt blandt forskere og

eksperter inden for fagområdet. Fagkonsulenten

bistår ved Trap Danmarks udpegning af fageksperter

(forfattere) inden for emneområdet og har ansvaret

for at foretage faglig vurdering af bestemte dele

og/eller afsnit af en beskrivelse af en kommune

og Danmark som helhed med henblik på at sikre

den bedst mulige faglige kvalitet og formidling.

Fagkonsulenten får herfor et honorar samt betaling

pr. fagligt vurderet tekstlinje.

Samarbejdet med kommunerne indledes med

et såkaldt borgmesterbrev fra KL (Kommunernes

Landsforening), hvor kommunen anmodes om

at udpege en kontaktperson. Kontaktpersonen

har ansvaret for kontakten til ansatte i kommunen

og øvrige lokale personer med stor viden. Trap

Danmark skriver til kontaktpersonen samt lokale

arkiver og museer og beder dem om i fællesskab

at foreslå en kommunekonsulent, der ofte er lederen

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas

fagkonsulenten og fageksperten får teksten til

kommentering og godkendelse.

Der er et bykort for alle de byer, der er udvalgt

til beskrivelse i bogværket i

Trap Danmark,

jf. afsnit

4.10. Bykortene er udarbejdet af Trap Danmark og

vil altid blive vist i den detaljerede skala 1:10.000,

mens størrelsen på kortet vil variere efter byens

form og karakter. Bykortene kan sjældent dække

hele byen, men de vil blive centreret omkring byens

centrum: fx den historiske kerne, gågader, den pri-

mære banegård og/eller de centrale havneanlæg.

Bykortene tager udgangspunkt i de såkaldte

Kort10 fra SDFE og medtager bl.a. veje, stier, skove,

åer, bygninger, stednavne for centrale lokaliteter

samt flader for bykerne, høj/lav bebyggelse og

industriområder. Der suppleres igen med input fra

redaktionen og kommunekonsulenten om centrale

steder og lokaliteter.

Specialkort

medtages i modsætning til kommune-

kort og bykort ikke efter faste kriterier, men

udvælges efter skiftende faglige behov, varierende

efter landskabstype, fagområde og pladshensyn.

Specialkort dækker primært over topografiske kort

(historiske og nutidige), tematiske kort (fx areal-

anvendelseskort og geologiske kort) samt punktkort

med stednavne for kirker og herregårde.

6. SPROGLIG STIL OG FREMSTILLINGSFORM

Trap Danmark har udarbejdet en sprogvejledning

til sine forfattere, der også anvendes som intern

rettesnor og kan ses på

www.trap.dk/redaktio-

nel-metodik.

7. KORTMATERIALET

Der er tre hovedkategorier af kort i bogværket

Trap Danmark

6. udgave: kommunekort, bykort

og specialkort.

Der er et

kommunekort

pr. kommune, der er

udarbejdet af kartograf Poul-Erik Topshøj. Da

der er stor forskel på kommunernes geografiske

størrelse og form, er kortstørrelse og skala tilpasset

efter dette. Det tilstræbes, at kommunekortet fylder

én side (evt. mindre, afhængig af form og størrelse

på kommunen), mens skalaen vil variere fra

1:100.000 til 1:350.000. Grundoplysningerne i

kortet er udarbejdet af – og udvalgt i samarbejde

med – Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

(SDFE) med udgangspunkt i geodata fra de

såkaldte Kort Produktions Miljøer 250 og 100

(KPM250 og KPM100) samt Euro Regional Map-data

med fx veje, jernbaner, stationer, byer, rådhuse,

kirker, slotte og herregårde, skove, heder, søer,

vandløb og kystlinjer. Stednavnene kommer fra

Danske Stednavne

og Euro Regional Map-data,

mens data om den administrative inddeling kommer

fra

Danmarks Administrative Geografiske Inddeling

(DAGI). Desuden suppleres der med centrale

lokaliteter/stednavne efter input fra Trap Danmarks

redaktion og kommunekonsulenterne. Herigennem

suppleres der med de centrale områder, institutioner

og lokaliteter fra kommunen og området. Det er

ikke muligt at få alle steder, der omtales, med på

kommunekortene i bogværket. Her henvises i stedet

til

www.trap.dk,

der vil indeholde langt de fleste af

stederne.

8. BILLEDMATERIALET

Trap Danmark prioriterer billeder højt. De skal

være appetitvækkere, som kan give læseren en mere

nuanceret opfattelse af stederne, end teksten alene

kan. Derfor er billeder en væsentlig del af

Trap

Danmark,

og de skaber sammen med teksten

et sammenhængende univers.

Trap Danmark har lagt en overordnet fotografisk

linje, hvor vi lader dygtige, lokalt forankrede freelan-

cefotografer dække hvert deres område af Danmark.

Fotografernes billeder skal fungere som et solidt

visuelt grundlag, der omgives af illustrationer,

Trap Danmark får fra andre kilder.

Trap Danmark-fotograferne tager deres billeder

med udgangspunkt i skudlister udarbejdet af redak-

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas

TRAP DANMARK

REDAKTIONELLE METODER, PRINCIPPER OG KRITERIER

OKTOBER 2016

tionen. På den måde skabes der sammenhæng

mellem tekst og billeder, så

Trap Danmark

både

på tryk og digitalt fremstår som en helhed. Trap

Danmark har udarbejdet en fotoguide, der giver

fotograferne en fælles forståelse for, hvad

Trap

Danmarks

billeder skal kunne. Fotografernes bil-

leder må ikke stikke i alle retninger, men den enkelte

fotograf vil altid sætte sit præg. Vi sigter derfor

mod, at den samme fotograf dækker alle de

kommuner, der indgår i samme bind, så vi på

den måde opnår en ensartethed.

Trap Danmark-fotografernes billeder må gerne

have en reportagestil, der gør

Trap Danmark

indbydende og æstetisk. Der skal være liv i

Trap

Danmark,

og der må gerne være mennesker på

billederne. Fotografierne må ikke være opstillede,

men de skal være virkelighedsnære og skabe en

fortælling, der gør læseren nysgerrig på indholdet.

Fotografierne kan også fungere som et supplement

til teksten og sammen med en billedtekst give læse-

ren oplysninger, som ellers ikke kan findes i teksten.

Da Trap Danmark får billeder fra mange forskellige

kilder, vil redaktionen i videst muligt omfang

bestræbe sig på at verificere billederne for at sikre,

at de er taget netop der og forestiller præcis det,

kilden angiver. Nye billeder i

Trap Danmark

bliver

geotagget, så vi altid ved, hvor de er taget. Det styr-

ker troværdigheden, at brugerne af

Trap Danmark

ved præcis, hvor de kan finde det, de ser, og det er

et vigtigt redskab i Trap Danmarks digitale univers.

Der skal være variation i

Trap Danmarks

billeder.

Nogle gange skal vi fx bevæge os opad og se et

sted i fugleperspektiv. Det kan være en vikingeborg,

hvor vi får et bedre overblik over strukturen, hvis vi

ser den fra luften. Og vi skal ned i detaljen og være

i øjenhøjde med klokkefrøen og se en edderkopurt

så tæt på, at vi næsten fornemmer dens duft.

Hovedparten af

Trap Danmarks

billeder bliver taget

udendørs, men vi bevæger os også indenfor, hvis vi

fx skal vise et kalkmaleri, eller hvordan produktionen

af honningkager i Christiansfeld foregår.

Nye fotos til

Trap Danmark

optages altid i farve,

Billederne i

Trap Danmark

må ikke skabe et glans-

billede, der kun viser Danmark fra solskinssiden.

Hovedparten af fotografernes billeder vil blive taget

i sommerhalvåret, hvor der er flest lyse timer. Men

Trap Danmark

skal bringe billeder fra alle årstider

og også vise landet, som det ser ud, når iskiosken

er lukket for vinteren, og kornmarken er pløjet op.

Arkivbillederne, som skaffes fra fotobureauer,

arkiver, museer, fageksperter m.fl., vil i modsætning

til Trap Danmark-fotografernes reportagefotos

oftere være illustrationsbilleder, der illustrerer den

visuelle side af noget konkret i teksten. Det kan

være et gravfund eller en bestemt plante. Selv om

emnet bliver beskrevet i teksten, vil det først give

rigtig mening for læseren, når vedkommende har

set, hvordan det ser ud. Illustrationsbilleder behøver

ikke at være fotografier; det kan også være fx

tegninger, kort, billedkunst, gamle postkort,

grafikker og kobberstik.

men de er suppleret af historiske sort/hvide fotos,

så

Trap Danmark

får et dynamisk udtryk, hvor

gammelt og nyt går hånd i hånd og samtidig viser,

hvor bredt

Trap Danmark

dækker.

Trap Danmark har budgetteret med selv at få taget

ca. 3.500 billeder og at købe eller få resten fra andre

kilder.

9. FIGURER OG TABELLER

Der er i samarbejde med infografikbureauet Ferdio

udarbejdet skabeloner for figurer og tabeller.

Hovedprincippet har her været, at en figur foretræk-

kes frem for en tabel, såfremt data kan gengives

visuelt mere forståeligt i en figur. Ved valg af grafer

og figurer er der lagt særlig vægt på at gengive

data så præcist, objektivt og letforståeligt som

muligt uden at forvrænge data, hvad enten der

er tale om en sammenligning, en udvikling eller en

frekvens. Ud fra disse skabeloner har Trap Danmark

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas

selv lavet figurerne og tabellerne på grundlag af

modtagne data fra fageksperterne eller data, som

Trap Danmark har tilvejebragt i samråd med

fageksperterne og fagkonsulenterne.

De geologiske blokdiagrammer er udarbejdet i

et samarbejde mellem fageksperterne, fagkonsulen-

ten, Trap Danmarks fagredaktør for geologi og

tegner Stefan Sølberg, GEUS.

11. UDGIVELSESPLAN FOR BØGERNE

Trap Danmark

udkommer 2015-20.

Trap Danmark

Topografisk Atlas

udkom i november 2015 i

dimensionen 245 x 348 mm. Det første tekstbind

(bind 3) udkom i november 2016. Tekstbindene er

i dimensionen 230 x 276 mm. De resterende 32 bind

udgives herefter fortløbende. Nummereringen af

bindene følger til dels traditionerne samt går fra

nord mod syd og vest mod øst.

Sidste bind er planlagt til at udkomme i slutningen

af 2020. Til den tid forventes også at foreligge

særudgaver om de fleste kommuner. Grønland og

Færøerne vil ikke være omfattet i første omgang.

Den

foreløbige

tidsplan for udgivelsen af de enkelte

bind og de

foreløbigt

planlagte sidetal kan ses på

www.trap.dk/redaktionel-metodik.

10. DESIGN

De overordnede designprincipper for

Trap Danmark

er udviklet i samarbejde med designbureauet

Imperiet. Dette gælder logo, skriftvalg, farvepalette

og alle øvrige elementer med tilknytning til den

visuelle identitet.

Alle designvalg er foretaget med henblik på, at disse

skal være velegnede til brug på tværs – f.eks. på

digitale platforme og i eksempelvis bykort, tabeller,

figurer og bokse – således at optimal synergi sikres

på tværs af platforme.

Designet og layoutet af bogværket tager udgangs-

punkt i ovenstående principper med vægt på, at

værket skal være funktionelt: brugervenligt som

opslagsværk og appetitvækkende som opdagelses-

værk. Balancen mellem opslag og opdag har været

en afvejning gennem hele redigerings- og design-

processen.

Æstetisk favner tilrettelægningen traditionen for

opslagsværker – tilføjet oplevelseselementet i form

af indarbejdning af større fotos, som ud over at

fortælle deres egen historie også fungerer som

appetitvækkere for læseren.

Der er tale om et ’no nonsense’-design, hvis primære

opgave er at formidle det forskelligartede stof

sagligt, fagligt, enkelt, overskueligt og relativt tidløst

inden for de givne rammer.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Henvendelse af 21/11-16 fra Trap Danmark vedr. første bind af Trap Danmarks 6. udgave af Traps Topografiske Atlas

Trap Danmark A/S · Agern Allé 13 · 2970 Hørsholm · tlf 72 17 00 05 · www.trap.dk