KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 42
Offentligt

NOVEMBER 2016

Danske forfatteres og

oversætteres økonomiske levevilkår

Trine Bille, Marianne Bertelsen og

Cecilie Bryld Fjællegaard

Copenhagen Business School 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

Danske forfatteres og oversætteres levevilkår

Publiceret: November, 2016

Layout: LYMI DTP-Service

www.kum.dk

www.SLKS.dk

[email protected]

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

INDHOLD

Sammenfatning .....................................................................................................................

Forord ......................................................................................................................................

1. Baggrund og formål .........................................................................................................

2. Tidligere forskning og undersøgelser af forfatteres levevilkår ...........................

2.1 Tilsvarende nationale undersøgelser .......................................................

3. Metode og data .................................................................................................................

3.1 Afgrænsning af forfatterpopulationen ....................................................

4. Genrer

4.1

4.2

4.3

og demografi ........................................................................................................

Genrer ........................................................................................................

Alder, køn, geografi og uddannelse ...........................................................

Sammenfatning .........................................................................................

5. Indkomst ............................................................................................................................

5.1 Den samlede markedsindkomst ...............................................................

5.2 Lønindkomst ..............................................................................................

5.3 Bibliotekspengene .....................................................................................

5.4 Overskud fra selvstændig registreret virksomhed ..................................

5.5 Brancher ....................................................................................................

5.6 Sammenfatning .........................................................................................

6. Indkomstkilder ..................................................................................................................

6.1 Ansættelsesformer ....................................................................................

6.2 Arbejdets indhold i relation til forfattergerningen ..................................

6.3 Udviklingen i indkomst og arbejdsaktiviteter .........................................

6.4 Afhængighed af forskellige indkomstkilder .............................................

6.5 Overførselsindkomst, herunder pension ..................................................

6.6 Sammenfatning .........................................................................................

7. Tidsanvendelse .................................................................................................................

7.1 Fuldtids- og deltidsforfattere ...................................................................

7.2 Ønsket tidsforbrug ....................................................................................

7.3 Tid og indkomst ........................................................................................

7.4 Sammenfatning .........................................................................................

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

8. Udgivelser, kunststøtte, priser, legater og anseelse ..............................................

8.1 Udgivelser .................................................................................................

8.2 Offentlig og privat kunststøtte og legater ................................................

8.3 Arbejdslegater ..........................................................................................

8.4 Priser og uansøgte hæderslegater ...........................................................

8.5 Anseelse og salg .........................................................................................

8.6 Sammenfatning .........................................................................................

9. De skønlitterære forfattere ............................................................................................ 95

9.1 Indkomst .................................................................................................... 97

9.2 Arbejdets relation til forfattergerningen ................................................. 100

9.3 Priser og legater ........................................................................................ 102

9.4 Sammenfatning ......................................................................................... 104

10. Konklusion ....................................................................................................................... 105

10.1 Centrale grupperinger blandt de danske forfattere og oversættere ...... 109

Bilag 1. Specifikation af metode og data ........................................................................ 113

Bilag 2. Datagrundlag for undersøgelsens repræsentativitet .................................... 121

Bilag 3. Udenlandske undersøgelser af forfatteres levevilkår ................................... 125

Bilag 4. Frekvensfordeling på centrale variable ............................................................. 131

Bilag 5. Spørgeskema ........................................................................................................... 169

Referencer ............................................................................................................................... 181

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

SAMMENFATNING

Det overordnede formål med denne undersøgelse er at analysere de aktuelle økonomi-

ske levevilkår for nulevende forfattere og oversættere i Danmark. Undersøgelsen vil

bl.a. besvare følgende spørgsmål:

• Hvor meget tjener forskellige typer af forfattere i dag? Hvilke hovedkilder udgøres

forfatternes indtægt af? (kapitel 5)

• Hvordan fordeler indtægterne sig mellem aktiviteter, der er knyttet til forfatterger-

ningen, og arbejde, der ikke kan forbindes med forfattergerningen? (kapitel 6)

• Hvordan er relationen mellem forfatternes og oversætternes tidsforbrug på forfat-

tergerningen og deres indkomst? (kapitel 7)

• Hvordan er sammenhængen mellem forfatternes økonomiske forhold og parametre

som anmeldelser, priser og modtagelsen af legater? (kapitel 8)

Undersøgelsen afgrænses til personer:

• der har fået mindst 5.000 kr. udbetalt i biblioteksafgift i 2015 og har udgivet

mindst ét værk efter 2005

• og/eller har modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond/Kunstråd i perioden

2006-2015.

Med udgangspunkt i en population på 3.728 personer indkom der i alt 1.583 brugbare

besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 42,5 %.

Analyseudvalget kan anses for at være repræsentativt for den samlede population,

idet der ikke er alvorlige skævheder.

Vi kan med stor tydelighed konstatere, at denne gruppe er meget heterogen, og der-

med at det ikke blot er personer med en ambition om at arbejde med eller leve af for-

fatter-/oversættergerningen, der har været genstand for denne undersøgelse, men en

samlet gruppe, der også inkluderer personer, der i den ene eller anden sammenhæng

har haft mulighed for at udgive deres skrevne arbejde, uden nødvendigvis at betragte

dette som kernen i deres beskæftigelse, eller at de betragter sig selv som værende

forfattere/oversættere.

På den anden side er det ikke ligetil at afgrænse forskellige forfattertyper på bag-

grund af nogle få parametre, idet variationen i den samlede indkomst, indkomsttyper,

ansættelsesformer og tidsanvendelse udfolder sig med stor variation på tværs af

forfattere og oversættere samt på tværs af f.eks. genrer, alder, køn og uddannelse.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

Vi vil derfor igennem hele rapporten lægge nogle snit og forskellige perspektiver på

denne mangfoldige og brede population af danske forfattere og oversættere, som vi

mener er betydningsfulde i forhold til at tegne et billede af den samlede population,

særlige undergrupper af forfattere og oversættere, samt væsentlige sammenhænge på

tværs af de forskellige parametre, vi har undersøgt.

I det følgende gengives de væsentligste resultater af undersøgelsen:

Genrer og demografi

• Ca. halvdelen (46 %) af de danske forfattere og oversættere falder under hovedgen-

ren faglitteratur, mens en også betydelig del (29 %) er at finde under hovedgenren

skønlitteratur. Multigenre-gruppen (12 %) er omtrent lige så stor som gruppen af

oversættere (13 %).

• Forfattere og oversættere på 60 år og derover udgør ca. halvdelen af populationen.

Vi har således at gøre med en noget ældre gruppe mennesker.

• 58 % er mænd, og 42 % kvinder.

• Forfattere og oversættere er væsentlig højere uddannet end den gennemsnitlige

danske befolkning.

• De to mest udbredte uddannelser er de mellemlange uddannelser (professions-

bachelor) folkeskolelærer og journalist.

For den store gruppe af ældre forfattere og oversættere over 60 år gælder det, at de-

res indkomst selvklart i stigende grad er afhængig af pension. 50 % af forfatterne og

oversætterne på 80 år eller derover angiver, at 80-100 % af deres indkomst kommer

fra overførselsindkomst (pension), og tilsvarende gælder det for 23 % af de 60-79-åri-

ge. På den anden side ser vi også, at denne ældre gruppe af forfattere i høj grad er er-

hvervsaktive langt oppe i årene, og at mange både modtager lønindkomst og overskud

af egen virksomhed, samt modtager bibliotekspenge (det er de ældre forfattere, der

naturligt nok i gennemsnit modtager flest bibliotekspenge).

Hvor meget tjener forskellige typer af forfattere i dag? Hvilke hovedkilder

udgøres forfatternes indtægt af?

Den samlede gennemsnitlige indkomst fra løn, bibliotekspenge og overskud af regi-

streret virksomhed er på ca. 267.000 kr. for hele vores analyseudvalg og 340.000 kr.

for gruppen under 60 år. Her ses det tydeligt, at for gruppen over 60 år er indkomsten

mindre, hvilket selvfølgelig hænger sammen med, at mange trapper ned og går på

pension.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

GENNEMSNITLIG LØNINDKOMST, BIBLIOTEKSPENGE OG OVERSKUD AF SELVSTÆNDIG VIRK

SOMHED: ALLE SAMT FORFATTERE OG OVERSÆTTERE UNDER 60 ÅR, 2014 OG 2015

Hele analyseudvalget

(1.583 personer), (1.000 kr.)

182

267

Forfatter og oversættere i

analyseudvalget under 60 år

(741 personer), (1.000 kr.)

252

340

Gennemsnit

Lønindkomst (2014)

Bibliotekspenge (2015)

Overskud af registreret virksomhed (2015)

I alt

Note: Tabellen er baseret på analyseudvalget (1.583). Lønindkomsten er baseret på registerdata, bibliotekspengene

på data for Slots- og Kulturstyrelsen, og overskud af virksomhed på data fra Spørgeskemaundersøgelsen.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Hele 37 % af forfatterne og oversætterne i analyseudvalget under 60 år har en samlet

årsindkomst (summen af lønindkomst, bibliotekspenge og overskud fra selvstændig

registreret virksomhed) på under 200.000 kr. (278 personer). Denne gruppe af forfat-

tere og oversættere er i særlig grad afhængig af deres partners indkomst.

Vi finder således en stor skævhed i forfatternes indkomst, hvor mange tjener for-

holdsvis lidt, og ganske få tjener meget store summer.

Vi har set nærmere på hver enkelt af indkomstkilderne: løn, bibliotekspenge og

overskud af registreret virksomhed. For både lønindkomst og overskud af virksomhed

kan disse indkomster i større eller mindre grad relatere sig til forfatter-/oversætter-

gerningen.

Lønindkomst

Kun 58 % af forfatterne og oversætterne har haft lønindkomst i 2014. For denne

gruppe gælder det, at:

Den gennemsnitlige lønindkomst var på 316.000 kr. i 2014. Medianindkomsten var

en smule lavere, nemlig på 309.000 kr. Her skal det som sagt tages med i betragtning:

• at 42 % procent af forfatterne og oversætterne ikke havde lønindkomst og derfor

ikke er med i gennemsnitsberegningen.

• at denne indkomst også inkluderer indkomst, der ikke er relateret til forfatterger-

ning.

Fordelt på de fire overordnede genrekategorier tjener de faglitterære forfattere bety-

deligt mere end de andre tre hovedgrupper.

• Forfattere til den videnskabelige litteratur har med en gennemsnitlig lønindkomst

på ca. 468.000 kr. en markant højere gennemsnitlig lønindkomst end andre forfat-

tere. Denne gruppe har derfor en anderledes indkomstsituation end den gennem-

snitlige forfatter/oversætter.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

• De mandlige forfattere og oversættere tjener i løn mere end deres kvindelige kolle-

gaer.

Bibliotekspenge

• De gennemsnitlige indtægter fra bibliotekspengene udgjorde ca. 37.000 kr. i 2014.

• Fordelt på aldersgrupper fremgår det tydeligt, at de ældre aldersgrupper i gennem-

snit modtager flere bibliotekspenge end de yngre.

Overskud af registreret virksomhed

• 38 % af analyseudvalget har modtaget indkomst fra selvstændig registreret virk-

somhed i 2015. For disse personer er det gennemsnitlige overskud på ca. 155.000

kr.

• Dette overskud kan i større eller mindre grad relatere sig til oversætter-/forfatter-

gerningen.

• Det gennemsnitlige overskud fra selvstændig registreret virksomhed er en smu-

le højere for personer uden lønindkomst (154.000 kr.) end for dem, der har det

(117.000 kr.).

Hvordan fordeler indtægterne sig mellem aktiviteter, der er knyttet til forfatterger

ningen, og arbejde, der ikke kan forbindes med forfattergerningen?

• 83 % af respondenterne havde i 2015 indkomst fra arbejdet som forfatter/oversæt-

ter. 43 % af respondenterne svarede dog, at denne del kun udgjorde mellem 1-19 %

af deres samlede indkomst.

• 44 % havde indkomst fra arbejde uden relation til forfatter-/oversættergerningen,

og 16 % svarede, at denne kilde udgjorde mellem 80-100 % af deres samlede ind-

komst.

• 39 % definerer deres privatøkonomi som afhængig af arbejde, der ikke er relateret

til forfattergerningen.

Hvordan er relationen mellem forfatternes og oversætternes tidsforbrug på for

fattergerningen og deres indkomst?

• Sammenholder vi modtagne bibliotekspenge med den angivne tid brugt på for-

fatter-/oversættergerningen, finder vi en tydelig tendens til, at jo mere tid der

dedikeres til forfatter-/oversættergerningen, des flere bibliotekspenge modtages i

gennemsnit.

• Sammenholder vi lønindkomsten med den angivne tid brugt på forfatter-/over-

sættergerningen, finder vi en tydelig tendens til, at jo mere tid der dedikeres til

forfatter/oversættergerningen, des mindre er den gennemsnitlige lønindkomst.

• Sammenholder vi overskud af virksomhed med den angivne tid brugt på forfatter-/

oversættergerningen, finder vi en tydelig tendens til, at jo mere tid der dedikeres

til forfatter-/oversættergerningen, des større overskud i virksomheden.

Disse resultater viser tydeligt, at mens lønindkomst i høj grad stammer fra arbejde

uden relation til forfatter-/oversættergerningen, gælder det modsatte for overskud af

egen virksomhed. Dette overskud relaterer sig i høj grad til forfatter-/oversætterger-

ningen.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

Hvordan er sammenhængen mellem forfatternes økonomiske forhold og parametre

som anmeldelser, priser og modtagelsen af legater?

Knap 1/3 af de danske forfattere og oversættere har modtaget offentlig/privat kunst-

støtte/legater i perioden 2005-2015, og 1/5 af analyseudvalget har modtaget priser

eller uansøgte hæderslegater.

16 % af forfattere eller oversættere har modtaget mindst et etårigt arbejdslegat i

perioden 2006-2015. 2 % har modtaget et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond

i samme periode.

Gruppen, der har modtaget offentlig eller privat kunststøtte samt arbejdslegater fra

Statens Kunstfond, har i gennemsnit en lavere lønindkomst end dem, der ikke har

modtaget sådan støtte. Ligesom den gennemsnitlige lønindkomst hos gruppen, der

har modtaget priser og uansøgte hæderslegater, er lavere end hos dem, der ikke har

modtaget denne hæder. Det omvendte er tilfældet for overskud af registreret virksom-

hed, som er højere for dem, der har modtaget kunststøtte, priser og legater.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

FORORD

Hvordan er de økonomiske vilkår for en forfatter eller oversætter i Danmark i dag?

Det er et tilbagevendende spørgsmål i debatten om litteraturens vilkår. En tidlige-

re undersøgelse (Balling og Pedersen, 2001) påpeger, at kun et fåtal af de danske

forfattere kan leve af deres litterære arbejde. Den omtalte undersøgelse er imidlertid

af ældre dato. Der er derfor behov for ny viden, som kan skabe et faktuelt grundlag

for at diskutere spørgsmålet om forfatteres og oversætteres økonomiske vilkår. Med

denne undersøgelse ønsker vi at bidrage med et aktuelt empirisk grundlag.

Undersøgelsen er igangsat og finansieret af Litteratur- og Bogpanelet. Den er gen-

nemført i samarbejde imellem Slots- og Kulturstyrelsen, Danmarks Statistik og

Copenhagen Business School (CBS), Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Lektor,

ph.d. Trine Bille har været ansvarlig for undersøgelsen, der er gennemført i et sam-

arbejde med post.doc., ph.d. Marianne Bertelsen samt ph.d.-studerende Cecilie Bryld

Fjællegaard, der har bidraget i projektets afsluttende fase og sammen med sociolo-

gistuderende Sara Arvanaghi udarbejdet det statistiske materiale og alle tabeller.

Kontaktpersoner i Slots- og Kulturstyrelsen har været kontorchef Annette Bach,

konsulenter Jeppe Naur Jensen, Lars Theil Münster og Kristoffer Nilsson. Spørge-

skemaet til undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Bog- og Litteraturpanelet.

Projektet har endvidere involveret de to forfatterforeninger Dansk Forfatterforening

og Danske Skønlitterære Forfattere i en løbende dialog om projektet.

Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne undersøgelse, herunder de mange

forfattere, der har givet sig tid til at besvare spørgeskemaet, samt de forfattere, der

har stillet op til personlige interviews. Uden deres medvirken var denne undersøgelse

ikke blevet til.

København, oktober 2016

Trine Bille

KaPITEL_1

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

BAGGRUND OG FORMÅL

Tidligere undersøgelser viser, at en betydelig andel af danske forfattere og oversæt-

tere ikke kan klare sig økonomisk på markedsvilkår eller opnå offentlig støtte i en

grad, der gør det muligt for dem udelukkende at ernære sig ved oversætter-/forfatter-

gerningen. Dette fører til et utal forskellige indkomstkilder, såsom offentlig og privat

kunststøtte, honorarer fra f.eks. udgivelser, foredragsvirksomhed og undervisning,

samt tidsbegrænsede ansættelser, bibliotekspenge m.m. Det har selvsagt betydning

for den tid, forfatterne kan bruge på oversætter-/forfattergerningen, og i sidste ende

den litteratur, de har mulighed for at producere.

Vores aktuelle viden omkring de komplicerede økonomiske vilkår for danske forfat-

tere og oversættere er begrænset. Herunder vores forståelse af relationerne imellem

henholdsvis de økonomiske, sociale og kulturelle forhold i forfatternes arbejdsliv. En

forfatters eller oversætters anseelse som værende aktiv og bidragende er ikke blot

baseret på, hvor mange penge vedkommende tjener, eller hvor mange udgivelser han/

hun har bag sig, men i mindst lige så høj grad på den faglige kvalitet og det kunstne-

riske niveau af hans/hendes arbejde.

Det overordnede formål med denne undersøgelse er at analysere de aktuelle økonomi-

ske levevilkår for nulevende forfattere og oversættere i Danmark.

For de danske forfattere, som undersøgelsen omfatter, har vi bl.a. kortlagt deres

indkomst i forhold til indkomstkilder og tidsforbrug knyttet til forskellige former for

arbejdsaktiviteter. Der lægges vægt på, at undersøgelsen i en vis udstrækning kan

sammenlignes med tilsvarende studier fra andre lande, f.eks. Norge (Heian et al.,

2015), Sverige (Sjörén & Berger, 2014) og Australien (Throsby et al., 2015), der for

nylig har gennemført omfattende undersøgelser af forfatteres økonomiske levevilkår.

Undersøgelsen vil bl.a. besvare følgende spørgsmål:

• Hvor meget tjener forskellige typer af forfattere i dag? Hvilke hovedkilder udgøres

forfatternes indtægt af?

• Hvordan fordeler indtægterne sig mellem aktiviteter, der er knyttet til forfatterger-

ningen, og arbejde, der ikke kan forbindes med forfattergerningen?

• Hvordan er relationen mellem forfatternes og oversætternes tidsforbrug på forfat-

tergerningen og deres indkomst?

• Hvordan er sammenhængen mellem forfatternes økonomiske forhold og parametre

som anmeldelser, priser og modtagelsen af legater?

KaPITEL_2

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

TIDLIGERE FORSKNING OG UNDERSØGELSER AF

FORFATTERES LEVEVILKÅR

Den internationale forskning såvel som tidligere nationale undersøgelser har beskæf-

tiget sig med de økonomiske vilkår for kunstneres arbejdsliv. I dette kapitel giver vi

en kort introduktion til nogle tidligere undersøgelser, der også vil fungere som refe-

rencepunkt for denne undersøgelse.

I spændingsfeltet mellem kunstsociologi og kulturøkonomi har forskere undersøgt,

hvad aspekter såsom indkomst, finansiel støtte samt kunstfaglige og sociale syste-

mer kan fortælle os om kunstneres arbejdsliv. Klassiske værker, der stadig er med til

at tegne forskning inden for kunst-sociologi, tæller især bidrag fra Pierre Bourdieu

(Bourdieu, 1993, 2010) og Howard Becker (Becker, 1982), imens toneangivende kul-

turøkonomiske udgivelser af nyere dato tæller bl.a. Victor Ginsburgh og David Thros-

bys antologi,

Handbook of the Economics of Art and Culture

(Ginsburgh & Throsby,

2006), samt Hans Abbings bog

Why are artists poor? The exceptional economy of the

arts

(Abbing, 2002). Ved at kombinere økonomisk tænkning med kunst-sociologiske

studier karakteriseret af arven fra især Bourdieu skriver Abbing sig ind i en signifi-

kant diskussion på feltet vedr. kunstnernes udfordringer med at tjene penge på deres

arbejde. I sit bidrag til

Handbook of the Economics of Art and Culture

(Ginsburgh &

Throsby, 2006) illustrerer Menger (2006) tilsvarende, hvordan anselige indkomstfor-

skelle, flere parallelle beskæftigelser hos den enkelte og offentlige overførselsindkom-

ster er centrale aspekter af hverdagen blandt europæiske og amerikanske kunstnere

på tværs af kunstretninger. I samme udgivelse viser Alper & Wassall (2006), hvor-

ledes amerikanske kunstnere, på tværs af kunstretninger, kæmper med lave indkom-

ster og høj arbejdsløshed.

Chris Mathieus antologi

Careers in Creative Industries

(Mathieu, 2012) trækker i

højere grad på arven efter Becker (1982), idet de forskellige bidragsydere undersø-

ger dynamikken imellem usikkerhed og frihed (f.eks. Eikhof et al, 2012) samt den

uigennemsigtighed, der kendetegner arbejdsmarkedet i de kulturelle og kunstneriske

brancher. Disse dynamikker synes at gå igen, også i de mere omfattende nationale

undersøgelser af kunstneres arbejdsliv. Med en vækst på mellem 30 og 40 % i antal-

let af kunstnere i Norge i perioden 1994 til 2006 viser Heian, Løyland og Mangset

(2008), at der har været en øget tilstrømning til kunstnerfag, på trods af at disse ofte

er forbundet med stor usikkerhed og dårligt lønnede jobs. Ligesom de viser, at man,

grundet denne hårde konkurrence, ikke er garanteret en plads på kunstnerarbejds-

markedet, på trods af at man har gennemført en kunstnerisk uddannelse (Heian et

al, 2008).

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_2

Forskning inden for dette felt har også haft fokus på samspillet mellem økonomi-

ske, sociale, politiske og kulturelle faktorer. F.eks. har Anheier, Gerhards & Romo

(1995) kortlagt, hvorledes tyske forfattere oplever hinanden som enten tilhørende

de ‘perifere’ forfattere eller ‘elite’-forfatterne, baseret på forholdene mellem deres

økonomiske, sociale og kulturelle kapital. Ligeledes argumenterer Rengers & Plug

(2001) for, hvorledes kunststøtte underbygger en ‘winner-takes-all’-tendens i den

hollandske kunstverden. Kigger vi på disse faktorer i relation til køn, har Flisbäck

(2013) påvist, hvordan samspillet mellem symbolske og økonomiske strukturer i

kunstbranchen konflikter med det at skabe et familieliv blandt kvindelige svenske

billedkunstnere.

2.1 Tilsvarende nationale undersøgelser

Den seneste danske undersøgelse om forfatteres levevilkår blev udgivet i 2001 (Bal-

ling og Pedersen, 2001) som en del af Kulturministeriets udgivelse

Danske forfatteres

arbejdsvilkår

(Nordstrand, 2001). Undersøgelsen sigtede på at give et overblik over

de forskellige indtægtskilder blandt danske forfattere. Her skelnede man imellem:

Indtægter fra kunstnerisk skabende aktivitet; indtægter fra forskellige offentlige

støtteordninger (inkl. biblioteksafgiften); indtægter fra andet arbejde og overførsels-

indkomster. Fordi undersøgelsen udelukkende var baseret på statistisk materiale,

opererede den med en bredt defineret forfatterpopulation bestående af samtlige

bibliotekspengemodtagere med en sum på over 1.296 kr. i 2001. Samlet set indgik

ca. 7.000 personer i denne statistiske undersøgelse, der blandt andet fandt, at den

gennemsnitlige skattepligtige indkomst for en forfatter var ca. 250.000 kr. årligt og

ca. 20.000 kr. om måneden. Videre kunne undersøgelsen dog påvise, at kiggede man

blot på indkomsten fra ‘skabende kunstnerisk aktivitet’ her defineret som ‘honorar +

virksomhedsoverskud’(Balling & Pedersen, 2001, s.14), var tallene markant lavere,

med et gennemsnit på ca. 70.000 kr. om året – ca. 6.000 kr. om måneden. De højere

skattepligtige årsindkomster var således et udtryk for, at en betydelig del af respon-

denter supplerede deres forfatterindtægter med indkomst fra et andet arbejde ikke

relateret til deres kunstneriske virke.

I lande, vi normalt sammenligner os med, såsom Norge og Sverige, er der inden for

de seneste år foretaget omfattende nationale undersøgelser af kunstneres (Heian, et

al, 2008 & 2015) og, mere specifikt, forfatteres (Sjörén & Berger, 2014) økonomiske

situation. Herudover har en nævneværdig detaljeret undersøgelse af Throsby, Zwar &

Longden (2015) kortlagt australske forfatteres økonomiske levevilkår.

Den svenske undersøgelse: Författarnas Inkomster 2012

I samarbejde med Sveriges Forfatterforbund, det nationale forbund for forfattere og

litterære oversættere, har Sjörén og Berger for TNS Sifo blandt forbundets medlem-

mer foretaget indkomstundersøgelsen

Författarnas Inkomster 2012

(Sjörén & Berger,

2014). Undersøgelsens formål var at kortlægge medlemmernes indkomstsituation for-

delt på køn, alder og genre. Herudover undersøgte man relationerne mellem

litterære

aktiviteter

ikke-litterære aktiviteter

og indkomsterne herfra i forhold til forfatterens

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_2

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

/ oversætterens samlede arbejdstid. Det centrale fokus på indkomst, set i forhold til

aktiviteter med eller uden tilknytning til forfatterskabet og tiden brugt herpå, deler

den svenske undersøgelse med både den australske og den norske. Og de er ligeledes

det centrale fokus for den nærværende danske undersøgelse.

Forfatterne blev i undersøgelsen kategoriseret som arbejdende inden for henholds-

vis:

Børne- og ungdomslitteratur, Skønlitteratur, Faglitteratur, Oversættelse

Multi-

beskæftiget

(mångsysslare – forfattere, der har opgivet, at de i minimum halvdelen

af deres litterære produktion ikke er orienteret imod nogen bestemt genre). På tværs

af samtlige variable i undersøgelsen, genre, alder og køn, overstiger gennemsnitsind-

komsten medianindkomsten. Dette skyldes, at der findes et mindre antal forfattere,

der tjener markant mere end gennemsnittet og således trækker gennemsnitsværdien

betydeligt op. Denne skæve indkomstfordeling er velkendt inden for forskningen om

arbejdsmarkedet for kunstnere (Abbing, 2002; Alper & Wassall, 2006). I den svenske

undersøgelse var denne tendens tydeligst blandt de skønlitterære forfattere. Her var

gennemsnittet næsten fire gange så højt som medianværdien. Yderligere resultater

fra den svenske undersøgelse, som er relevante i relation til nærværende danske

undersøgelse, kan findes i bilag 3.

Den norske undersøgelse: Kunstnerundersøkelsen 2013

Med det formål at skaffe viden om kunstnernes arbejds- og indkomstvilkår for derved

at kunne drive en effektiv og retfærdig kulturpolitik, udarbejdede Heian, Løyland og

Kleppe (2015)

Kunstnerundersøkelsen 2013

for Kulturdepartementet i Norge. Under-

søgelsen følger op på en tidligere undersøgelse af Heian, Løyland og Mangset:

Kunst-

nernes aktivitet, arbeids- og inntektsforhold 2006

(Heian et al, 2008). I modsætning til

den svenske og den australske undersøgelse fokuserer de norske undersøgelser ikke

blot på forfattere, men på den samlede gruppe af norske kunstnere. Formålet med un-

dersøgelsen publiceret i 2015 er at undersøge, hvorledes man kan styrke kunstnernes

mulighed for at leve af deres kunstneriske arbejde. Dette søges gjort ved at kortlægge

kunstnernes indkomstgrundlag, såvel som deres brug af offentlige kunststøtteordnin-

ger og overførselsindkomster. Undersøgelsen fokuserer på en håndfuld hovedtemaer,

bl.a. kunstneres arbejdstid, indkomst, tilknytning til arbejdslivet og ændringer i disse

omstændigheder. Disse fokuspunkter svarer til temaerne i både den svenske, den

australske og nærværende danske undersøgelse.

Kategorien “skribenter” opdeles i seks grovere kategorier; skønlitterære forfattere,

dramatikere, oversættere, faglitterære freelancere og oversættere og kunstkritikere.

Til sammenligning med den svenske undersøgelse, der opererer med en skelnen mel-

lem henholdsvis litterære og ikke-litterære aktiviteter, trækker den norske under-

søgelse på kategorier af tidsforbrug og indtægt identificeret af David Throsby (én af

forskerne bag den australske undersøgelse). Således deler den norske undersøgelse

typer af arbejde (herunder tidsforbrug og indtægt) op i;

Kunstnerisk arbejde

i form af

skabende og udøvende aktiviteter (herunder

Administrativt arbejde

relateret til det

kunstneriske arbejde og således regnet med i denne kategori);

Kunstnerisk tilknyttet

arbejde,

der forudsætter kunstnerisk kompetence uden at være direkte kunstnerisk,

Ikke-kunstnerisk arbejde.

Den norske undersøgelse skelner også imellem forskel-

lige former for beskæftigelse, eller tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder Ansatte,

Freelancere og Selvstændige erhvervsdrivende. Yderligere resultater fra den norske

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_2

undersøgelse, som er relevante i relation til nærværende danske undersøgelse, kan

findes i bilag 3.

Den australske undersøgelse:

Book Authors and their Changing Circumstances

Throsby, Zwar og Longden’s (2015) omfattende rapport

Book Authors and their

Changing Circumstances

bygger videre på en tidligere undersøgelse for Australia

Council for the Arts, vedr. de økonomiske vilkår for australske kunstnere på tværs af

kunstarter (Throsby & Zednik, 2010). Rapporten fra 2015 har til sammenligning det

specifikke formål at skaffe tidssvarende systematisk viden om de australske forfat-

teres arbejdsliv. Det søges gjort igennem forfatternes egne oplevelser af henholdsvis;

etablering i branchen og omfanget af udgivelser, indvirkning af forandringer i bran-

chen (f.eks. e-udgivelse og selv-udgivelse), markedsføring (herunder brug af sociale

medier), indkomst, omfang af kunststøtte og krænkelse af ophavsret, samt uddannel-

sesniveau, alder, køn og bopæl.

Undersøgelsen arbejder med en bred vifte af genrer, hvor forfatterne kategoriseres

inden for henholdsvis;

Skønlitteratur, Genrelitteratur

(f.eks. krimier, erotisk litteratur,

science fiction),

Børnebøger, Kreativ ikke-fiktion

(f.eks. essays, biografier, historisk

litteratur),

Anden ikke-fiktion

(f.eks. koge- og selvhjælpsbøger),

Poesi, Skolebøger,

Akademiske monografier

(forskningsudgivelser). Den australske undersøgelse kort-

lægger forfatterens tid og indkomst på tværs af fire typer aktiviteter;

Kerneopgaven

at skrive inden for egen genre, Arbejde med andre skriverelaterede opgaver, Kreativt

arbejde i en anden branche

Anden beskæftigelse ikke relateret til skrivning.

Yder-

ligere resultater fra den australske undersøgelse, som er relevante i relation til nær-

værende danske undersøgelse, kan findes i bilag 3.

Fælles for disse undersøgelser er, at de, ligesom nærværende undersøgelse, kombine-

rer registerdata med spørgeskemadata. Uden at gå videre ind i de nationale kontek-

stuelle forskelle bag disse tre undersøgelser, vil vi undervejs i denne rapport drage

paralleller til især disse tre undersøgelser i tilfælde, hvor vi finder, at det bringer

relevante perspektiver. I bilag 3 giver vi et kort resumé af de centrale resultater af

henholdsvis den svenske, norske og australske undersøgelse.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_3

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

METODE OG DATA

Dette kapitel beskriver kort denne rapports metode og data. En mere detaljeret

beskrivelse findes i bilag 1. Undersøgelsen er gennemført som en kombination af en

kvantitativ undersøgelse og en række kvalitative interviews.

I den kvantitative undersøgelse kombineres registerdata fra Danmarks Statistisk og

Slots- og Kulturstyrelsen med en spørgeskemaundersøgelse til de danske forfattere

og oversættere. Sammenkoblingen mellem registerdata og spørgeskemadata rummer

en lang række fordele. For det første kan der via registerdata fås konkrete oplysnin-

ger om en lang række variable, såsom samlet indkomst og demografiske data. En del

af den usikkerhed, der ligger i brugen af spørgeskemaer, hvor forfatterne f.eks. skal

være i stand til at huske konkrete indkomstoplysninger, bliver derved mindre. Til

gengæld giver spørgeskemaet muligheder for at få en lang række mere detaljerede

oplysninger om forfatternes og oversætternes levevilkår end dem, som er tilgænge-

lige hos Danmarks Statistik. For det andet giver denne sammenkobling nogle unikke

muligheder for at gennemføre frafaldstests, idet der vil være en lang række basisop-

lysninger til rådighed også for de forfattere, der ikke svarer på spørgeskemaet. I bilag

2 findes en undersøgelse af repræsentativitet, der viser, at undersøgelsen er rimelig

repræsentativ for den samlede population (se også bilag 1 for en uddybning).

Vi har desuden gennemført personlige interviews med 6 forfattere. Disse interviews

fungerer som en kvalitativ illustration af nogle af de centrale problemstillinger, som

vi er kommet frem til i den kvantitative undersøgelse. De vil fremgå som personlige

historier, og de er flettet ind forskellige steder i rapporten.

3.1 Afgrænsning af forfatterpopulationen

Den anvendte forfatterdefinition er betydende for undersøgelsens resultater og er

udviklet i tæt samarbejde med Bog- og Litteraturpanelet under Slots- & Kulturstyrel-

sen og de to centrale danske forfatterforeninger, Dansk Forfatterforening og Danske

Skønlitterære Forfattere. I undersøgelsen indgår både skønlitterære og faglitterære

forfattere samt oversættere. Undersøgelsen afgrænses til personer:

• der har fået mindst 5.000 kr. udbetalt i biblioteksafgift i 2015 og har udgivet

mindst ét værk efter 2005

• og/eller har modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond/Kunstråd i perioden

2006-2015.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_3

Nogle af legatmodtagerne, som er med i populationen, fik mindre end 5.000 kr. i bibli-

oteksafgift, og sidstnævnte kriterium er således tilføjet for at inkludere professionelle

forfattere, f.eks. unge forfattere, der falder under de 5.000 kr. i årlig udbetalt biblio-

teksafgift for 2015. Der er kun medtaget nulevende forfattere og oversættere.

Med udgangspunkt i en population på 3.728 personer indkom der i alt 1.583 brug-

bare besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på

42,5 %. Dvs. at det er dette analyseudvalg på i alt 1.583 forfattere og oversættere,

som vi opererer med på tværs af register- og spørgeskemadata. Man skal dog være

opmærksom på, at en person kan have undladt at svare på nogle af spørgsmålene,

hvorfor det samlede antal forfattere og oversættere godt kan variere i de forskellige

tabeller og grafer.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_4

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

GENRER OG DEMOGRAFI

I dette kapitel belyses de danske forfatteres og oversætteres fordeling på genrer og de

demografiske variable alder, køn, geografi og uddannelse.

Helt overordnet er der blandt respondenterne flest, der definerer sig som forfatter

(80 %), mens 12 % definerer sig oversætter, og 9 % som forfatter og oversætter. Dette

indikerer, at en del af de danske forfattere og oversættere bevæger sig på tværs af

forfatter- og oversættergerningen.

4.1 Genrer

Kategoriseringen af forfattere på genrer er foretaget på basis af publicerede bøger.

Der skelnes her imellem tre overordnede hovedgenrer med tilhørende subgenrer, der

specificerer, inden for hvilken genre den givne forfatter/oversætter primært har pro-

duceret i løbet af de sidste 10 år; skønlitterære forfattere (herunder romaner, noveller,

lyrik og poesi, børne- og ungdomslitteratur og tegneserier), faglitterære forfattere

(herunder undervisningsbøger, hobbybøger, almenkulturelle bøger og videnskabelige

bøger) og oversættere (herunder skønlitterære oversættelser og faglitterære oversæt-

telser). Vi definerer en genre som primær, når den givne forfatter eller oversætter har

udgivet mere end 50 % af deres produktion inden for denne genre. Vi har desuden

tilføjet underkategorien Multigenre. Denne ekstra “genre” tilskrives forfattere eller

oversættere, hvor ikke én af de ovennævnte genrer udgør mere end 50 % af deres

litterære produktion.

Resultatet viser, at en betragtelig del af respondenterne i undersøgelsen (46 %) falder

under hovedgenre-kategorien faglitteratur, mens en også betydelig del (29 %) er at

finde under hovedgenren skønlitteratur. Multigenre-gruppen (12 %) er omtrent lige

så stor som gruppen af oversættere (13 %).

Denne metode til inddeling af respondenterne i genrer er baseret på det antal udgivelser, forfatterne/over-

sætterne selv har angivet under de forskellige genrer i spørgeskemaundersøgelsen. Resultaterne herfra er i

mellemtiden, på individniveau, stikprøvetestet op imod registerdata fra biblioteksafgiftssystemet i form af

henholdsvis modtaget biblioteksafgift pr. år fordelt på genre samt antal udgivne bøger pr. år. Her fandt vi,

at tallene opgivet af respondenterne i store træk svarer til tallene i biblioteksafgiftssystemet. En mindre

afvigelse vil være at forvente, bl.a. da ikke alle udgivelser figurerer i dette system (tidsskrifter).

Vi har yderligere forholdt os til den eventuelle problemstilling, at skønlitterære forfattere, der laver mange

oversættelser, vil fremgå som oversættere, selvom disse måske definerer sig som forfatter. Vi har derfor

sammenholdt den procentdel af respondenterne, der angav, at de definerede sig selv mest som henholdsvis

forfatter

(80 %),

oversætter

(12 %) eller

forfatter og oversætter

(9 %), med den procentfordeling af forfat-

tere og oversættere, vi fandt i vores kategorisering af genrer. Her udgør (skøn-

og faglitterære) forfattere

75 %,

oversættere

13 % og

multigenre

-gruppen

12 %.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_4

FIGUR 1: FORFATTERE OG OVERSÆTTERE FORDELT PÅ HOVEDGENRER (PROCENT), 2015

12%

13%

29%

Skønlitteratur

Faglitteratur

Oversætter

Multigenre

46%

Note: Figuren er baseret på 1.479 personer. 104 personer mangler, fordi de har angivet ikke at have udgivet noget de

seneste 10 år.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

Går vi et lag dybere og ser på fordelingen på subgenrer, finder vi, at gruppen faglitte-

rære forfattere især udgøres af forfattere til henholdsvis undervisningsbøger (19 %)

og almenkulturel litteratur (14 %). Blandt de skønlitterære forfattere er de to største

grupperinger henholdsvis romanforfattere (12 %) og forfattere til børne- og ungdoms-

litteratur (12 %). Novelleforfatterne og kategorien lyrik og poesi er repræsenteret

med færrest respondenter, henholdsvis 2 % og 3 % af det samlede analyseudvalg.

FIGUR 2: FORFATTERE OG OVERSÆTTERE FORDELT PÅ SUBGENRER (PROCENT), 2015

12%

14%

12%

19%

Roman

Novelle

Lyrik og poesi

Børne- og ungdomslitteratur

Tegneserier

Undervisningsbøger

Hobbybøger

Almenkulturel litteratur

Videnskabelig litteratur

Skønlitterær oversætter

Faglitterær oversætter

Multigenre

Note: Figuren er baseret på 1.479 personer. 104 personer mangler, fordi de har angivet ikke at have udgivet noget de

seneste 10 år.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

Gruppen af tegneserieforfattere udgør kun 17 respondenter (1%). Vi har derfor valgt at slå dem sammen med

skønlitterære forfattere, undtagen når der opdeles på subgenrer. Så er de udeladt.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_4

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

4.2 Alder, køn, geografi og uddannelse

Gennemsnitsalderen blandt de danske forfattere og oversættere, der deltog i under-

søgelsen, er 59 år, med et spænd fra den yngste på 21 år til den ældste på 97 år. De

60-79-årige udgør næsten halvdelen af analyseudvalget med 49 %. Samlet set har vi

således at gøre med en lidt ældre gruppe. Det kan muligvis forklares med, at forfat-

tere ofte har brugt tid på anden beskæftigelse og dermed er ældre end andre profes-

sioner, når de debuterer og påbegynder deres forfatterkarriere. Det kan også hænge

sammen med, at det kan tage lang tid at etablere sig i branchen. Til sammenligning

var gennemsnitsalderen i Sverige 63 år, og i Australien var næsten 3/4 af responden-

terne mellem 40 og 70 år, så tendensen er kendt fra andre lande.

FIGUR 3: FORFATTERE OG OVERSÆTTERE FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER (PROCENT), 2015

4% 8%

20-39 år

40-59 år

49%

39%

60-79 år

80 år eller derover

Note: Figuren er baseret på 1.564 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

Det er romanforfatterne, der bedst repræsenterer den generelle aldersfordeling. De

unge på 20-39 år er især at finde blandt novelleforfatterne, lyrik og poesi-gruppen, og

børne- og ungdomslitteraturen, imens størstedelen (næsten 3/4) af de 60-79-årige er

at finde inden for den videnskabelige litteratur.

Ud af den samlede gruppe af respondenter er 42 % kvinder, og 58 % mænd. Det er et

markant anderledes billede, end den australske undersøgelse fandt, hvor de kvinde-

lige forfattere var i overtal med 67 % imod 33 % mænd. Den danske fordeling svarer

i højere grad til den norske situation, hvor man blandt de norske forfattere fandt en

kønsfordeling med i gennemsnit 47 % kvinder og 53 % procent mænd.

Den største procentdel af mænd er med ca. 3/4 at finde blandt den almenkulturelle

litteratur og den videnskabelige litteratur, imens kvinder er i flertal (ca. 2/3) inden for

børne- og ungdomslitteraturen og blandt de skønlitterære oversættere. En lignende

tendens så vi i den svenske undersøgelse, hvor kvinderne dominerede inden for bør-

ne- og ungdomslitteraturen, ligesom dobbelt så mange kvinder som mænd arbejdede

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_4

som oversættere. De mandlige forfattere var til sammenligning, ligesom i Danmark,

overrepræsenteret inden for faglitteraturen.

FIGUR 4: FORFATTERE OG OVERSÆTTERE FORDELT PÅ KØN OG SUBGENRER (PROCENT),

2014 OG 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

47% 43% 37% 63% 34% 53% 27% 23% 63% 47% 36% 42%

Kvinder

Mænd

53% 57% 63% 37% 66% 47% 73% 177% 37% 53% 64% 58%

Note: Figuren er baseret på 1.564 personer, idet der mangler information om køn for 19 personer.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Blandt de danske forfattere og oversættere er et flertal på lidt over halvdelen af

populationen bosiddende i hovedstadsregionen, mens færrest (4 %) bor i Nordjylland.

Sammenholdt med hele den danske befolkning

er de danske forfattere og oversætte-

re overrepræsenteret i hovedstadsområdet og underrepræsenteret i Nordjylland.

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920

Bø

ltu

øg

itt er

øn

lit elig

lit

ræ

gli

tte ove

ræ

tte

Mu tter

lti

lle

sli

rik

øg

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_4

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

FIGUR 5: FORFATTERE OG OVERSÆTTERE FORDELT PÅ BOPÆLSREGION (PROCENT), 2014

17%

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

12%

56%

11%

Note: Figuren er baseret på 1.564 personer i alderen 20-98 år.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

De danske forfattere og oversættere er generelt en veluddannet gruppe. Det er et

karakteristikum, de deler med både de norske, svenske og australske forfattere. I den

australske undersøgelse forklarer de, at der ikke er nogen formel australsk uddan-

nelse til forfatter. Det er i højere grad “livets skole”, der lægger fundamentet for et

forfatterskab. I den norske undersøgelse fokuserer de på kunstneriske videregående

uddannelser opdelt i henholdsvis kunstfaglige- og kunstteoretiske uddannelser, mens

de i den svenske ser på de videregående uddannelser generelt. I denne undersøgelse

har vi set både på det generelle uddannelsesniveau blandt de danske forfattere og

oversættere, samt hvor mange af dem der har gået på den eneste officielle forfatter-

uddannelse i Danmark; den SU-berettigede uddannelse fra Forfatterskolen, der som

videregående kunstnerisk uddannelse hører under Kulturministeriet. Forfattersko-

lens afsæt er baseret på Foreningen for Forfatterskolens formål, hvilket inkluderer

litterær, skriveteknisk kunnen, alment kendskab til litteratur (også inden for andre

sprogområder og perioder), almen æstetisk debat (herunder en dialog med de øvrige

kunstarter og erkendelsesområder), introduktion til og arbejde med alle litterære

genrer og skrivefelter (heriblandt også oversættelse) samt praktisk kendskab til

forfatteres vilkår og arbejdsforhold. Blot 15 personer i den samlede population og 4

personer i analyseudvalget har haft Forfatterskolen som højest fuldførte uddannelse

på et givent tidspunkt i perioden 2000-2015. De udgør derfor en for lille gruppe til at

analysere nærmere.

Af de danske forfattere og oversættere har knap halvdelen en lang videregående

uddannelse, og ca. 1/4 en mellemlang videregående uddannelse. Hele 5 % af respon-

denterne kan kategoriseres som at have fuldført en forskeruddannelse (har en ph.d.-

grad), hvilket umiddelbart lyder af meget. Det stemmer dog fint overens med den

australske undersøgelse, hvor knap 6 % af den samlede gruppe havde en ph.d.-grad.

Dette relativt høje tal på tværs af undersøgelserne kan hænge sammen med, at de

universitetsansatte er velrepræsenteret i begge undersøgelser.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_4

FIGUR 6: FORFATTERE OG OVERSÆTTERE FORDELT PÅ HØJESTE FULDFØRTE UDDANNELSE

(PROCENT), 2014

Grundskole

10%

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Kort videregående uddannelse

49%

27%

Mellemlang videregående

uddannelse

Lang videregående uddannelse

Forskeruddannelse

Note: Figuren er baseret på 1.551 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

I den danske befolkning som helhed

har blot 0,6 % i 2014 en forskeruddannelse som

højest fuldførte uddannelse, imens ca. 10 % har en lang videregående uddannelse, og

ca. 14 % en mellemlang videregående uddannelse. Med andre ord blandt de danske

forfattere og oversættere er der ca. 10 gange så mange, der har en forskeruddannelse,

fem gange så mange med en lang videregående uddannelse og ca. dobbelt så mange,

der har en mellemlang videregående uddannelse, i forhold til den generelle danske

befolkning.

Ser vi på uddannelse fordelt på genrer, er en forskeruddannelse som forventet sær-

ligt udbredt blandt de faglitterære forfattere, men faktisk i endnu højere grad blandt

multigenre-forfatterne. Inden for både faglitteratur, oversættere og multigenre havde

omkring eller over halvdelen en lang videregående uddannelse. De mellemlange ud-

dannelser, såsom journalist eller folkeskolelærer, var udbredt blandt alle genrer, dog

mest iblandt de skønlitterære forfattere.

Kilde: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_4

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

TABEL 1: FORFATTERE OG OVERSÆTTERE FORDELT PÅ HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE OG

HOVEDGENRER (PROCENT), 2014 OG 2015

Uddannelsesniveau

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Forskeruddannelse

Total

Skønlitteratur

100

102 personer og både uddannelse og genre for 2 personer.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Faglitteratur

100

Oversætter

100

Multigenre

100

Note: Tabellen er baseret på 1.449 personer, idet der mangler information om uddannelse for 30 personer, genre for

De to mest udbredte uddannelser er de mellemlange uddannelser (professionsbache-

lor) folkeskolelærer (193 pers.) og journalist (103 pers.). Udbredte lange videregående

uddannelser er engelsk (cand.mag.), pædagogik (cand.pæd.), historie (cand.mag.) og

dansk (cand.mag.).

4.3 Sammenfatning

De væsentligste resultater i dette kapitel kan opsummeres således:

• Ca. halvdelen (46 %) af de danske forfattere og oversættere falder under hoved-

genre-kategorien faglitteratur, mens en også betydelig del (29 %) er at finde under

hovedgenren skønlitteratur. Multigenre-gruppen (12 %) er omtrent lige så stor som

gruppen af oversættere (13 %).

• Gruppen på 60 år + udgør halvdelen af populationen. Vi har således at gøre med en

noget ældre gruppe mennesker.

• 58 % er mænd, og 42 % kvinder. Den største procentdel af mænd er med ca. 3/4 at

finde blandt den almenkulturelle litteratur og den videnskabelige litteratur, imens

kvinder er i flertal (ca. 2/3) inden for børne- og ungdomslitteraturen og blandt de

skønlitterære oversættere.

• Et flertal på lidt over halvdelen er bosiddende i hovedstadsregionen, mens færrest

(4 %) bor i Nordjylland. I forhold til den samlede danske befolkning er forfattere

og oversættere overrepræsenteret i hovedstadsregionen og underrepræsenteret i

Nordjylland.

• Knap halvdelen har en lang videregående uddannelse, og ca. 1/4 en mellemlang

videregående uddannelse. Hele 5 % af respondenterne har fuldført en forskerud-

dannelse. Forfattere og oversættere er dermed væsentlig højere uddannet end den

gennemsnitlige danske befolkning.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_4

• De to mest udbredte uddannelser er de mellemlange uddannelser (professionsba-

chelor) folkeskolelærer og journalist.

• Kun 4 personer i analyseudvalget har haft Forfatterskolen som højest fuldførte

uddannelse, og de udgør derfor for lille en gruppe til at analysere nærmere.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_5

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

INDKOMST

I dette kapitel belyses indkomsten blandt forskellige grupper af forfattere og oversæt-

tere.

Forfatternes og oversætternes indkomst kan bestå af forskellige indkomsttyper. Vi

har haft adgang til følgende kilder til markedsindkomsten for de danske forfattere/

oversættere:

Lønindkomst

Bibliotekspenge

Overskud af selvstændig registreret virksomhed

Herudover kan deres økonomi være afhængig af andre indkomstkilder, som fx

partners indkomst, lån, overførselsindkomst som f.eks. pension. Hertil kommer at

forfattere og oversættere har mulighed for at opnå offentlig og privat kunststøtte,

arbejdslegater fra Statens Kunstfond og modtage priser og uansøgte hæderslegater.

I dette kapitel vil vi se nærmere på, hvor stor indkomsten fra løn, bibliotekspenge og

overskud fra virksomhed er for forskellige forfatter- og oversættergrupper. I næste

kapitel vil vi belyse, hvordan arbejdet mere eller mindre relaterer sig til forfatter-

gerningen, samt forfatternes og oversætternes afhængighed af andre indkomstkilder

som f.eks. overførselsindkomst som pension. I kapitel 8 belyser vi modtagelsen af pri-

vat og offentlig kunststøtte, arbejdslegater samt modtagelsen af priser og legater, idet

vi også vil sammenholde dette med information om markedsindtjening for forskellige

grupper af forfattere og oversættere.

5.1 Den samlede markedsindkomst

Et samlet overblik over forfatternes og oversætternes indkomst baseret på de data-

kilder, vi har haft til rådighed, fremgår af tabel 2. Her ses den gennemsnitlige ind-

komst fra løn, bibliotekspenge og overskud af registreret virksomhed. Den gennem-

snitlige indkomst er i alt 267.000 for hele vores analyseudvalg og 340.000 for gruppen

under 60 år. Tabellen viser således tydeligt, at for gruppen over 60 år er indkomsten

Kilde: Det brede lønbeløb fra Danmarks Statistik.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen. Vi har desuden fra Danmarks Statistik haft adgang til en variabel med hono-

rar, der også indeholder bibliotekspenge. De to variable har dog ikke stemt overens f.eks. på den måde, at

honorarvariablen fra Danmarks Statistik for mange individer har vist et lavere beløb end bibliotekspengene

fra Slots- og Kulturstyrelsen. Vi har derfor valgt alene at medtage bibliotekspengene der er opgivet til os

fra Slots- og Kulturstyrelsen. Det kan betyde, at de indkomstbeløb vi beregner muligvis er lidt mindre end de

faktiske indkomster.

Spørgeskemaundersøgelsen.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_5

mindre, hvilket selvfølgelig hænger sammen med, at mange trapper ned og går på

pension.

TABEL 2: GENNEMSNITLIG LØNINDKOMST, BIBLIOTEKSPENGE OG OVERSKUD AF SELV

STÆNDIG REGISTRERET VIRKSOMHED: ALLE SAMT FORFATTERE OG OVERSÆTTERE UNDER

60 ÅR, 2014 OG 2015

Hele analyseudvalget

(1.583 personer), (1.000 kr.)

182

267

Forfatter og oversættere i

analyseudvalget under 60 år

(741 personer), (1.000 kr.)

252

340

Gennemsnit

Lønindkomst (2014)

Bibliotekspenge (2015)

Overskud af selvstændig registreret

virksomhed (2015)

I alt

Note: Tabellen er baseret på analyseudvalget (1.583). Lønindkomsten er baseret på registerdata, bibliotekspengene

på data for Slots- og Kulturstyrelsen, og overskud af virksomhed på data fra spørgeskemaundersøgelsen.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Figur 7 viser forfatternes og oversætternes samlede årsindkomst som summen af

lønindkomst, bibliotekspenge og overskud fra selvstændig registreret virksomhed,

fordelt på indkomstintervaller.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_5

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

FIGUR 7: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES SAMLEDE ÅRSINDKOMST BESTÅENDE AF LØN

INDKOMST, BIBLIOTEKSPENGE OG OVERSKUD FRA SELVSTÆNDIG REGISTRERET VIRKSOMHED

(PROCENT), 2014 OG 2015

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

10%10%

11%

16%

11%

2% 2%

1% 1%

10%

27%

44%

Hele

analyseudvalget

Analyseudvalg

under 60 år

Note: Den del af figuren, der omhandler hele analyseudvalget, er baseret på 1.583 personer, mens den del, der

omhandler personer i analyseudvalget på under 60 år, er baseret på 741 personer. Indkomstintervallerne består

af summen af lønindkomst, bibliotekspenge og overskud fra selvstændig registreret virksomhed for den enkelte

forfatter/oversætter.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

44 % af alle forfatterne og oversætterne i analyseudvalget har en årsindkomst på un-

der 100.000 kr. Dette inkluderer dog ikke overførselsindkomst. Hvis vi udelukkende

kigger på personer i analyseudvalget på under 60 år, er der 27 %, som har en samlet

årsindkomst på under 100.000 kr.

Hele 37% af forfatterne og oversætterne i analyseudvalget under 60 år har en samlet

årsindkomst (summen af lønindkomst, bibliotekspenge og overskud fra selvstændig

registreret virksomhed) på under 200.000 kr. (278 personer). Dette afsnit belyser

yderligere denne gruppe af forfattere og oversættere samt deres økonomiske situa-

tion.

For gruppen af forfattere og oversættere under 60 år med en samlet årsindkomst

på under 200.000 kr. gælder det, at størstedelen er mellem 40-59 år (77 %), samt at

størstedelen er kvinder (58 %). De skønlitterære forfattere udgør den største del af

gruppen (41 %), mens 24 % er faglitterære forfattere, og 21 % er oversættere.

Generelt angiver en større andel af disse forfattere og oversættere i forhold til det

samlede analyseudvalg, at deres privatøkonomi er afhængig af alternative ind-

tægtskilder, dog ikke for indtægtskilden offentlige overførselsindkomster. De største

kr.

1 m -99

illi

ell

kr.

rov

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_5

forskelle mellem det samlede analyseudvalg og gruppen af forfattere og oversættere

under 60 år med en samlet årsindkomst på under 200.000 kr., i forhold til privat-

økonomiens afhængighed af forskellige indtægtsformer, er belyst nedenfor:

• Lån fra familiemedlemmer eller venner er en indtægtskilde, som 18 % af gruppen

angiver, at deres privatøkonomi er afhængig af. Dette er 12 % mere end for det

samlede analyseudvalg.

• 44 % af gruppen angiver, at deres privatøkonomi er afhængig af deres partners

indkomst, hvilket er 10 % mere end for det samlede analyseudvalg.

• Kassekredit fra banken eller andre hurtige låneformer er en indtægtskilde som

21 % af gruppen angiver, at deres privatøkonomi er afhængig af. Dette er 10 %

mere end for det samlede analyseudvalg.

• Kun 23 % af gruppen angiver, at deres privatøkonomi er afhængig af offentlige

overførselsindkomster, hvilket er 14 % mindre end for det samlede analyseudvalg.

Dette hænger naturligvis sammen med den lavere alder for gruppen af forfattere

og oversættere, der alle er under 60 år.

Arbejdslegater er en anden form for indtægtskilde, hvor gruppen af forfattere og over-

sættere under 60 år med en samlet årsindkomst på under 200.000 kr. er overrepræ-

senteret i forhold til det samlede analyseudvalg. 37 % af forfatterne og oversætterne

i gruppen har modtaget mindst ét etårigt arbejdslegat i perioden 2006-2014, hvilket

kun gælder for 16 % af det samlede analyseudvalg. Ligeledes har 5 % af gruppen

af forfattere og oversættere modtaget ét treårigt arbejdslegat i perioden 2006-2014,

mens dette kun glæder for 2 % af det samlede analyseudvalg.

Ud fra ovenstående kan vi konkludere, at der findes en gruppe af forfattere og over-

sættere på under 60 år med en samlet markedsindkomst på under 200.000 kr., hvis

indtægt i særlig grad er baseret på deres partners indkomst

Det er også værd at bemærke, at der er hele 42 % af vores forfattere og oversætte-

re, der ikke har nogen lønindkomst (A- og B-indkomst). Disse personer kan tænkes

at være på overførselsindkomst, såsom pension, have indkomst fra selvstændig

registreret virksomhed eller fra alternative indkomstkilder som lån eller partners

indkomst. Dette understreger ikke kun, at forfatteres og oversætteres arbejdsmarked

og indtægtsgrundlag adskiller sig fra den generelle befolknings, men også at det er et

forhold, der skal belyses nærmere.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_5

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

TABEL 3: GENNEMSNITLIG LØNINDKOMST, BIBLIOTEKSPENGE OG OVERSKUD AF SELV

STÆNDIG REGISTRERET VIRKSOMHED, 2014 OG 2015

Gennemsnitligt

Gennemsnitlig

Antal observati

oner

lønindkomst

(Antal)

Median

lønindkomst

(Antal)

Bibliotekspenge

gennemsnit

(Antal)

overskud af

selvstændig

registreret

virksomhed

(1.000 kr., 2015)

(Antal)

analyseudvalg

Har løn-

indkomst

Har ikke løn-

indkomst

Indkomst fra

selvstændig

virksomhed

Indkomst fra

overførsels-

indkomst

601

603

1.583

912

(58)

671

(42 %)

314

(295)

302

(295)

316

(912)

309

(912)

(900)

(666)

(598)

117

(283)

154

(278)

135

(561)

(1.000 kr., 2014) (1.000 kr., 2014) (1.000 kr., 2014)

143

(240)

(598)

(170)

Note: Tabellen er baseret på analyseudvalget (1.583)

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Det fremgår tydeligt af tabel 3, at forfattere uden egentlig lønindkomst i højere grad

ernærer sig ved overskud af registreret virksomhed.

For forfattere og oversættere med lønindkomst (58%) gælder det, at:

•

Gennemsnitsindkomsten er 316.000 kr. og medianindkomsten 309.000 kr.

99 % får bibliotekspenge (i gennemsnit 27.000 kr.)

31 % har overskud fra registreret virksomhed (i gennemsnit 117.000 kr.)

27 % modtager overførselsindkomst

For forfattere og oversættere uden lønindkomst (42%) gælder det således, at:

• 99 % får bibliotekspenge (i gennemsnit 51.000 kr.)

• 41 % har overskud fra registreret virksomhed (i gennemsnit 154.000 kr.)

• 54 % modtager overførselsindkomst

I resten af dette kapitel vil vi dykke nærmere ned i disse forhold med hensyn til

fordelingen på forskellige forfatter- og oversætter grupper ved at se nærmere på de

enkelte indkomstkategorier: lønindkomst, bibliotekspenge og overskud af virksomhed

for de forfattere, der har haft disse typer af indkomster.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_5

5.2 Lønindkomst

For at belyse forfatternes og oversætternes lønindkomst bruger vi det såkaldte “brede

lønbeløb”. Variablen “bredt lønbeløb” er hentet fra Danmarks Statistik og indeholder

information om løn, som er optjent i året og består af A- og B-indkomst.

Det brede

lønbeløb inkluderer altså både indkomst fra arbejde relateret til forfatter-/oversæt-

tergerningen, men også fra andet arbejde. Det brede lønbeløb vil i resten af rapporten

blot blive betegnet som lønindkomst.

For den gruppe af forfattere og oversættere, der har modtaget lønindkomst, var den i

gennemsnit på 316.000 kr. i 2014. Medianindkomsten var en smule lavere, nemlig på

309.000 kr. Her skal det som sagt tages med i betragtning:

• at 42 % procent af forfatterne og oversætterne ikke havde lønindkomst og derfor

ikke er med i gennemsnitsberegningen.

• at denne indkomst også inkluderer indkomst, der ikke er relateret til forfatterger-

ningen (hvor stor en andel det drejer sig om, vender vi tilbage til i næste kapitel).

Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige lønindkomst for den danske befolk-

ning som helhed 303.000 kr. i 2014 (udgjort af A- og B-indkomst).

Sammenlignet med relaterede professioner i Danmark tjente f.eks. journalister

gennemsnitligt ca. 41.000 kr.

om måneden i 2015, gymnasielærere tjente i gennem-

snit ca. 39.000 kr.

i 2015, og danske bibliotekarer tjente i staten gennemsnitligt ca.

25.000 kr. i 2015.

Beregner vi en månedsløn for danske forfattere og oversættere

i 2014 ud fra det smalle lønbeløb (A-indkomst),

får vi en månedsløn på lidt under

26.000 kr.

Det skal dog igen bemærkes, at dette også inkluderer løn fra arbejde, der

ikke er relateret til forfatter-/oversættergerningen.

Opdeler vi på indkomstgrupper af 100.000 kr.-intervaller, finder vi, at over halvde-

len af forfatterne og oversætterne befinder sig i de lave indkomstgrupper på mellem

1-399.999 kr. (62 %), og 42 % har haft en årlig lønindkomst i 2014 på 1-199.000 kr.

Hertil kommer aTP-bidrag, værdi af fri helårsbolig, værdi af fri sommerbolig, værdi af fri lystbåd, værdi af fri

tv-licens, værdi af fri telefon, værdi af pc-ordning, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse samt værdi af

andre personalegoder.

Vi har information om indkomst og bibliotekspenge for den samlede population af forfattere/oversættere,

som spørgeskemaet oprindeligt var sendt ud til (i alt 3.728 personer). Størstedelen af de variable, vi har

adgang til, stammer dog fra spørgeskemaet, og de 1.583 forfattere og oversættere, der har svaret på spør-

geskemaet, udgør derfor vores analyseudvalg.

Kilde: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920, tallet er beregnet som gennemsnit-

lig lønindkomst samt honorarer for hele landet, inkl.. personer mellem 15 år og derover i 2014.

Kilde: https://journalistforbundet.dk/Filer/DJ/L%c3%b8nstat%20fra%202015/Dobbeltsidet.pdf. Note:

Baseret på gennemsnitlig månedsløn eksklusive pensionsbidrag.

Kilde: http://www.gl.org/loenogans/loen/Sider/Loenstatistik.aspx. Note: Baseret på gennemsnitlig måneds-

løn eksklusive pensionsbidrag.

Kilde: Bibliotekarforbundet – Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere. Note: Baseret på

gennemsnitlig månedsløn eksklusive pensionsbidrag.

Omfatter lønindkomst inkl. arbejdsmarkedsbidrag og personalegoder, som er arbejdsmarkedsbidragsplig-

tig a-indkomst, men ekskl. aTP-bidrag og øvrige personalegoder. Det smalle lønbeløb er som regel lig med

jobbets arbejdsmarkedsbidragspligtige a-indkomst (http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/

beskaeftigelse-for-loenmodtagere/ajo-smalt-loenbeloeb).

Det gennemsnitlige årlige smalle lønbeløb i 2014 var på 314.000 kr. for forfattere og oversættere i analyse-

udvalget, der havde lønindkomst. 671 personer i analyseudvalget havde ikke lønindkomst i 2014.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_5

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

FIGUR 8: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES LØNINDKOMST (FOR DEM DER HAR LØNIND

KOMST), FORDELT PÅ INDKOMSTINTERVALLER (PROCENT), 2014

35%

30%

25%

20%

32%

16%

15%

10%

12%

11%

2% 1% 1%

kr.

ell

Note: Figuren er baseret på 912 personer, idet 671 personer ikke har lønindkomst.

Kilde: Danmarks Statistik (2014).

Lønindkomst fordelt på genrer

Fordelt på de fire overordnede genrekategorier tjener de faglitterære forfattere bety-

deligt mere end de andre tre hovedgrupper. Ser vi på subgenrer, finder vi, at forfatter-

ne inden for lyrik og poesi, med en gennemsnitlig lønindkomst på kun ca. 85.000 kr.

og en medianindkomst på blot 25.000 kr., tjener markant mindre end de andre grup-

per. Tilsvarende var det i den australske undersøgelse digterne, der tjente markant

mindst på deres forfatterarbejde med 4.000 AUD det givne år.

illi

ero

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_5

FIGUR 9: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES LØNINDKOMST (FOR DEM, DER HAR LØNIND

KOMST) FORDELT PÅ SUBGENRER, 2014 OG 2015

600.000 kr.

500.000 kr.

400.000 kr.

300.000 kr.

200.000 kr.

100.000 kr.

0 kr.

Gennemsnitsløn

Medianløn

Note: Tabellen er baseret på 863 personer, idet 599 personer ikke har modtaget lønindkomst, subgenre mangler for

49 personer og lønindkomst og subgenre for 72 personer.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

I den anden ende af skalaen finder vi en markant højere gennemsnitsindkomst

blandt forfattere til den videnskabelige litteratur med ca. 468.000 kr. og en median-

indkomst på 536.000 kr. Den nedre indkomstkvartil

for forfattere til den viden-

skabelige litteratur er på 125.000 kr., mens den øvre indkomstkvartil er på 703.000

kr. Særligt denne gruppe må forventes at have en indtægt fra f.eks. universiteterne

som forskere og/eller undervisere. Ansættelsesformer, der ikke blot supplerer deres

indkomst fra det skrevne arbejde, men oftest, og ganske usædvanligt for branchen,

også giver dem en reel og stabil lønindkomst for dette stykke arbejde. Denne gruppe

vil, som det vil vise sig igennem vores analyse, derfor have en anderledes indkomst-

situation end den gennemsnitlige forfatter/oversætter. Tilsvarende tendens var at

finde på tværs af de tre nationale undersøgelser fra Norge, Sverige og Australien.

17 Nedre kvartil, eller 25 procentsfraktilen, er den løn, som den lavest lønnede fjerdedel ligger under, mens

øvre kvartil angiver den løn, som den højest lønnede fjerdedel ligger over. Det betyder, at halvdelen af løn-

modtagerne har en løn mellem nedre og øvre kvartil (Danmarks Statistik, 2013).

Bø

tte

lit

gli

tte

l ti

ræ

tte

ult

l le

lit

øg

lig

lit

rik

ræ

øn

lit

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_5

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

Lønindkomst fordelt på køn

De mandlige forfattere og oversættere tjener betydeligt mere end deres kvindelige

kollegaer. Den gennemsnitlige indkomst for mandlige forfattere og oversættere var på

næsten 353.000 kr. i 2014, mens den for de kvindelige forfattere og oversættere var på

lidt over 260.000 kr.

TABEL 4: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES LØNINDKOMST (FOR DEM DER HAR LØN

INDKOMST), FORDELT PÅ KØN (KR.), 2014 og 2015

Gennemsnitlig

lønindkomst

(1.000 kr.)

Mænd

Kvinder

Total

353

260

316

Median lønindkomst

(1.000 kr.)

356

243

309

Antal observationer

553

359

912

Note: Tabellen er baseret på analyseudvalget.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Lønindkomst fordelt på aldersgrupper

TABEL 5: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES LØNINDKOMST (FOR DEM DER HAR LØN

INDKOMST), FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER (KR.), 2014 og 2015

Gennemsnitlig

lønindkomst

(1.000 kr.)

20-39 år

40-59 år

60-79 år

80 år eller derover

I alt

226

378

271

316

Median lønindkomst

(1.000 kr.)

232

395

156

309

Antal observationer

440

376

912

Note: Tabellen er baseret på analyseudvalget.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Ser vi på den gennemsnitlige lønindkomst fordelt på aldersgrupper, tjente de

20-39-årige i 2014 ca. 226.000 kr. De 40-59-årige tjente betydeligt mere med et gen-

nemsnit på ca. 378.000 kr., og de 60-79-årige tjente ca. 271.000 kr.

Som i de fleste andre brancher synes det logisk, at de 40-59-årige tjener mere end

de 20-39-årige. Det er dog interessant at se, at selv de 60-79-årige, der inkluderer en

betydelig gruppe, der i større eller mindre grad er gået på pension, tjener mere end de

20-39-årige. Der er altså mange, der ikke nødvendigvis holder op med at arbejde som

forfatter, blot fordi de går på pension. Vi har efterfølgende desuden brudt gruppen på

60-79 år op i to yderligere undergrupper (60-65 og 66-70) for at se efter et skel ved fol-

kepensionsalderen. Men gruppen på 66-70 år tjente stadig mere end de 20-39-årige.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_5

5.3 Bibliotekspengene

De gennemsnitlige indtægter fra bibliotekspengene udgjorde ca. 37.000 kr. i 2014.

Fordelt på subgenrer har børne- og ungdomsforfattere med over 72.000 kr. i gennem-

snit modtaget flest bibliotekspenge i 2014, efterfulgt af skønlitterære oversættere

(over 66.000 kr.). Forfattere til videnskabelig litteratur har i gennemsnit modtaget

færrest bibliotekspenge i 2014 (lidt over 14.000 kr.).

TABEL 6: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES BIBLIOTEKSPENGE FORDELT PÅ SUBGENRER

(KR.), 2014 OG 2015

Gennemsnits

biblioteks

penge

(1.000 kr.)

Roman

Novelle

Lyrik og poesi

Børne- og ungdomslitteratur

Undervisningsbøger

Hobbybøger

almenkulturel litteratur

Videnskabelig litteratur

Skønlitterær oversætter

Faglitterær oversætter

Multigenre

Total

for 119 personer.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

25% kvartil

biblioteks

penge

(1.000 kr.)

Median

biblioteks

penge

(1.000 kr.)

75% kvartil

biblioteks

penge

(1.000 kr.)

Antal

observa

tioner

170

166

281

207

117

137

180

1.447

Note: Tabellen er baseret på 1.447 personer, idet der mangler information om enten subgenre eller bibliotekspenge

Fordeling af bibliotekspenge på køn (tabel 7) viser, at de kvindelige forfattere og

oversættere i gennemsnit modtager en smule mere i bibliotekspenge (38.000 kr.) end

deres mandlige kolleger (36.000 kr.).

18 Man har i 2000 lavet en ændring i fordelingsnøglen, der afgør modtagersummen. Således tager man nu ikke

kun antal bøger med i betragtning, men også bøgernes sideantal. Herved bliver børnebogsforfatterne, hvis

udgivelser typisk er kortere end gennemsnittet i sideantal, ikke i højere grad økonomisk tilgodeset end andre

skønlitterære forfattere. Dog får billedbøger stadig flere point pr. side end tekstbøger til børn.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_5

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

TABEL 7: BIBLIOTEKSPENGE FORDELT PÅ KØN (KR.), 2014 og 2015

Mænd

Kvinder

Total

Gennemsnitlige

bibliotekspenge (1.000 kr.)

bibliotekspenge for 17 personer.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Median bibliotekspenge

(1.000 kr.)

Observationer

902

645

1.547

Note: Tabellen er baseret på analyseudvalget. Der mangler information om køn for 19 personer og information om

Fordelt på aldersgrupper fremgår det tydeligt, at de ældre aldersgrupper i gennem-

snit modtager flere bibliotekspenge end de yngre.

TABEL 8: BIBLIOTEKSPENGE FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER (KR.), 2014 og 2015

20-39-årige

40-59-årige

60-79-årige

80 år eller derover

I alt

Gennemsnitlige

bibliotekspenge (1.000 kr.)

bibliotekspenge for 17 personer.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Median bibliotekspenge

(1.000 kr.)

Observationer

114

610

764

1.547

Note: Tabellen er baseret på analyseudvalget. Der mangler information om alder for 19 personer og information om

Personlig illustration 1

Jens er i starten af tresserne, og han kan ikke forestille sig at “trappe

ned”

på skri-

veriet; “Jeg

kender ikke nogen på min alder, der tænker på at stoppe, medmindre de

er syge”.

Han har udgivet 16 bøger, primært romaner, samt lavet en del skønlitterære

oversættelser. Sidstnævnte har dog aldrig været “en

del af min profil, de er ikke på

min hjemmeside”.

Ser han tilbage, har hans “konkrete

forfatterindtægter”

været “klart

mindre end det, jeg har modtaget fra Kunstfonden.

”

Hans indkomst igennem årerne har været “meget

svingende”

og mestendels bestå-

et af betaling for oversættelsesarbejde og legater fra Statens Kunstfond, “fordi

den

konkrete indtjening på bøgerne ikke har været særlig stor, fordi jeg ikke er bestseller-

forfatter”.

I bibliotekspenge har han “modtaget

lige under 20.000 kr. i år, så det spiller

ikke den store rolle i det samlede, men det betyder da noget”.

Det betyder især noget

for Jens på nuværende tidspunkt i hans arbejdsliv, fordi det “tidligere

var noget, man

kunne regne med. Og man kunne regne med, at bibliotekspengene voksede, fordi man

producerede mere og mere”.

En forventning, han oplever ikke bliver realiseret, primært

som følge af en ny politisk agenda for bibliotekerne, der har resulteret i, at “folk

ikke

længere kommer på bibliotekerne for at låne bøger”.

Som han ser det, er fokus skiftet

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_5

fra “udlånstallet” til “besøgstallet”, med diverse events og indretning af borgerservice

på flere biblioteker. Dertil kommer en tendens til, at bibliotekerne i deres bogudvalg er

blevet “mere

aktualitetsfokuserede. Det, der blev udgivet for 20 år siden, er man ikke så

interesseret i. Og meget af den ikke-dagsaktuelle litteratur kasseres”.

Herudover er de

bøger, der indkøbes af bibliotekerne, i højere grad end tidligere bestsellerne; “Lånerne

må ikke vente på bøgerne, så derfor køber bibliotekerne rigtig mange af dem. Hvilket be-

tyder rigtig meget for de “litterære” forfattere, men det betyder ikke særlig meget for

en forfatter som Jussi adler-Olsen, for han scorer kassen alligevel”.

Dvs. “grundpræmissen”, som Jens og hans generation mødte, da de startede som for-

fattere; at man gradvist, som karrieren skred frem med flere udgivelser, ville modtage

flere bibliotekspenge, er “smuldret

inden for de sidste ti år”.

En antaget grundpræmis,

der på et personligt plan bl.a. har ligget til grund for, at han ikke har sparet op til sin

pension. Han havde regnet med, at bibliotekspengene ville kunne give denne økonomiske

tryghed.

Jens opfatter sammenlægningen af Kunstrådet og Kunstfonden som et “stort

pro-

blem”.

Det at man tidligere kunne søge legater to gange om året hos to forskellige

udvalg gjorde, at man ikke følte sig så afhængig af, hvad det givne udvalg hældte til

“smagsmæssigt” i deres vurdering af kunstnerisk kvalitet; “Man

kan godt stå med to

forfatterskaber af samme kunstneriske kvalitet, men litterær smag er jo forskellig ... så

derfor var det godt med to muligheder”.

at udvalgene nedsættes for en længere periode

end tidligere, mener han blot forværrer denne problematik; “Fordi

man kunne jo være

uheldig, at der sad et udvalg, der smagsmæssigt ikke kunne lide det, man lavede, men

så sad de kun i tre år – nu sidder de i fire”.

Men selvom Jens synes, at “det

er blevet mere besværligt at være forfatter i Dan-

mark”,

vil hans råd til unge forfattere i dag alligevel være, at “det

er stadig fedt ... man

laver det, man har lyst til”,

ligesom han oplever, at der med arbejdet som forfatter føl-

ger en frihed, som han sætter stor pris på. En frihed til f.eks. at “kunne

tage en måned

til Italien. Men det er utrygt, og det er blevet mere utrygt”.

5.4 Overskud fra selvstændig registreret virksomhed

Forfattere og oversættere kan have selvstændig registreret virksomhed og modtage

overskud herfra – enten som et supplement til en lønindkomst, eller som den væsent-

ligste indtægtskilde. Bemærk, at også her gælder det, at dette overskud kan relatere

sig til en virksomhed, der har mere eller mindre med forfatter- og oversættergernin-

gen at gøre.

603 personer, svarende til 38% af analyseudvalget, har modtaget indkomst fra selv-

stændig registreret virksomhed i 2015,

og det er disse personer, vi vil se nærmere

på i dette afsnit. Ca. halvdelen af disse personer har også haft lønindkomst, mens

den andel halvdel ikke har (jf. tabel 3). Det gennemsnitlige overskud fra selvstændig

19 Hvis en person har en selvstændig virksomhed, så får vedkommende overskud af selvstændig virksomhed og

ikke løn (Danmarks Statistik).

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_5

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

registreret virksomhed er en smule højere for personer uden lønindkomst (154.000

kr.) end for dem, der har det (117.000 kr.).

Ser vi på, hvorledes den gruppe af forfattere og oversættere, der ikke har lønind-

komst, men overskud fra selvstændige registreret virksomhed, fordeler sig på hoved-

genrerne, er der overvejende flest personer fra henholdsvis de faglitterære (102 pers.)

og de skønlitterære (84 pers.) forfattere. I forhold til det gennemsnitlige overskud fra

sådan selvstændig virksomhed ligger de skønlitterære væsentligt højere end de andre

genregrupper.

TABEL 9: OVERSKUD FRA SELVSTÆNDIG REGISTRERET VIRKSOMHED FOR FORFATTERE OG

OVERSÆTTERE MED OG UDEN LØNINDKOMST FORDELT PÅ HOVEDGENRE (KR. OG ANTAL

OBSERVATIONER), 2014 OG 2015

Gennemsnitligt

overskud af selv

stændig registreret

(personer uden løn

indkomst), 1.000 kr.

(antal)

Skønlitteratur

214

(84)

127

(102)

170

(46)

(37)

156

(269)

Gennemsnitligt

overskud af selv

stændig registreret

(personer med løn

indkomst), 1.000 kr.

(antal)

226

(55)

(163)

105

(24)

(35)

117

(277)

Gennemsnitligt

overskud af selv

stændig registreret

(hele analyse

udvalget), 1.000 kr.

(antal)

220

(139)

104

(265)

147

(70)

(72)

136

(546)

Faglitteratur

Oversættere

Multigenre

Total

Note: Den første del af tabellen er baseret på personer uden lønindkomst, som har modtaget indkomst fra selvstæn-

dig registreret virksomhed (269 personer). Den næste del af tabellen er baseret på personer med lønindkomst, men

som også har modtaget indkomst fra selvstændig registreret virksomhed (277). Den sidste del af tabellen er baseret

på alle personer, der har modtaget indkomst fra selvstændig registreret virksomhed (546).

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og Spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Fordelt på aldersgrupper finder vi et flertal blandt henholdsvis de 40-59-årige og de

60-79-årige, der ikke har lønindkomst for 2014, men som har angivet i spørgeske-

maundersøgelsen, at de har haft overskud fra selvstændig registreret virksomhed.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_5

TABEL 10: OVERSKUD FRA SELVSTÆNDIG REGISTRERET VIRKSOMHED FOR FORFATTERE OG

OVERSÆTTERE MED OG UDEN LØNINDKOMST FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER (KR. OG ANTAL

OBSERVATIONER), 2014 OG 2015

Gennemsnitligt

overskud af selv

stændig registreret

(personer uden løn

indkomst), 1.000 kr.

(antal)

20-39 år

249

(14)

221

(96)

(149)

235

(11)

155

(270)

Gennemsnitligt

overskud af selv

stændig registreret

(personer med løn

indkomst), 1.000 kr.

(antal)

(18)

109

(143)

139

(120)

(2)

117

(283)

Gennemsnitligt

overskud af selv

stændig registreret

(hele analyse

udvalget), 1.000 kr.

(antal)

138

(32)

154

(239)

116

(269)

199

(13)

136

(553)

40-59 år

60-79 år

80 år eller

derover

I alt

Note: Den første del af tabellen er baseret på personer uden lønindkomst, som har modtaget indkomst fra selvstæn-

dig registreret virksomhed (270 personer). Den næste del af tabellen er baseret på personer med lønindkomst, men

som også har modtaget indkomst fra selvstændig registreret virksomhed (283). Den sidste del af tabellen er baseret

på alle personer, der har modtaget indkomst fra selvstændig registreret virksomhed (553).

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og Spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Forfatterne og oversætterne i analyseudvalget blev spurgt, om de som forfatter/over-

sætter havde fradragsberettigede udgifter i 2015, som de trak fra i skat (dette kan

f.eks. inkludere leje af kontor, køb af IT-udstyr, transport og materialer. 47 % (741 per-

soner) af respondenterne svarede, at de som forfatter/oversætter havde haft fradrags-

berettigede udgifter i det foregående skatteår. Herefter blev disse 741 forfattere og

oversættere bedt om at indikere, om disse fradragsberettigede udgifter var registreret

i deres personlige årsopgørelse, i deres virksomheds årsregnskab, eller om de selv

havde trukket disse fra deres personlige indkomst, inden dette blev opgjort til Skat

(ingen af disse udelukker hinanden). Der er stort set lige mange, der svarede, at disse

fradrag var registreret i henholdsvis virksomhedens årsregnskab eller i deres person-

lige årsopgørelse. Der er en lille tendens til, at fradragene foretaget i forbindelse med

selvstændig virksomhed i gennemsnit er en smule højere end dem, der er knyttet op

på den personlige årsopgørelse.

Som en tredje mulighed, ud over fradrag registreret i henholdsvis en virksomheds

årsregnskab eller i personlig årsopgørelse, blev forfatterne og oversætterne i analy-

seudvalget spurgt, om de havde trukket fradragsberettigede udgifter fra deres per-

sonlige indkomst, før denne blev opgivet til SKAT. Til dette svarede ca. 1/5 af analy-

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_5

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

seudvalget (165 personer), at det havde de. Størstedelen (33 %) af de 165 forfattere og

oversættere angav at have trukket 0-10.000 kr. fra, imens 20 % angav 10.000-19.000

kr., og 11 % angav at have trukket 20.000-30.000 kr. fra deres personlige indkomst,

før denne blev opgivet til SKAT. 9 % angav at have trukket mere end 50.000 kr. fra.

Disse beløb figurerer således ikke i de lønbeløb (A- og B-indkomst), som vi har kunnet

indhente via registerdata fra Danmarks Statistik, og indgår således ikke i kortlæg-

ningen af de danske forfatteres og oversætteres indkomstsituation. Det giver anled-

ning til en mindre bias i resultaterne, at disse fradragstal ikke er inkluderet, således

at den reelle indkomst formodentlig er lidt højere end angivet.

5.5 Brancher

Vi har kortlagt respondenternes ansættelser for skatteåret 2014 fordelt på brancher.

Figur 10 viser fordelingen af antal ansættelser i januar 2014 fordelt på de 10 mest

udbredte brancher. Det skal dog bemærkes, at for 60 % af populationen i 2014 (4.009

personer) findes der ikke information om branchetilknytning. Figur 10 er således kun

baseret på 40 % af populationen (1.602 personer).

Vi fandt, at størstedelen af ansættelserne omfattede en form for undervisningsakti-

vitet, fra folkeskole- til universitetsniveau. I top lå undervisning på de videregående

uddannelser på universitetsniveau. En anden betragtelig del af ansættelserne fandt

sted inden for udgivelsesaktiviteter i forlags-, dagblads- og magasinbranchen.

Derudover var der en stor spredning i, hvilke brancher ansættelserne af forfatter-

ne og oversætterne fandt sted. Derfor har vi defineret en underkategori som “andre

brancher”. Denne udgør hele 40 % af ansættelserne i 2014 (642 personer af 1.602

personer). Dette gør således ganske muligt, at det billede, der tegnes i Litteratur-

rådets rapport fra 2001 (Nordstrand, 2001, s.5), hvor job som avisbud, taxachauffør,

rengøringsassistent, postarbejder og journalist fremhæves som udbredte blandt de

danske forfattere, stadig er gældende, men at disse brancher i givet fald er at finde i

den blandede kategori “andre brancher”.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_5

FIGUR 10: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES ANTAL ANSÆTTELSER FORDELT PÅ DE 10

MEST UDBREDTE BRANCHER (PROCENT), 2014

27%

Videregående uddannelser på universitets-

niveau og ikke på universitetsniveau

20%

Udgivelser af aviser, dagblade, bøger,

ugeblade og matasiner

Folkeskoler o.lign.

Anden undervisning i.a.n.

40%

14%

Familiepleje

Generelle offentlige tjenester

Tv-virksomhed

3% 3% 3%

Museer

Religiøse institutioner og foreninger

Andre brancher

Note: Figuren er baseret på 1.602 personer, idet der ikke findes information om branche for 2.407 personer. Bran-

chen er defineret ud fra ansættelse i januar 2014.

Kilde: Danmarks Statistik (2014).

5.6 Sammenfatning

Forfatternes og oversætternes indkomst kan bestå af forskellige indkomsttyper. Vi

har haft adgang til følgende kilder til markedsindtjening for de danske forfattere/

oversættere:

• Lønindkomst

• Bibliotekspenge

• Overskud af registreret virksomhed

Herudover kan deres økonomi være afhængig af andre indkomstkilder, som fx

partners indkomst, lån, overførselsindkomst som f.eks. pension. Hertil kommer at

forfattere og oversættere har mulighed for at opnå offentlig og privat kunststøtte,

arbejdslegater fra Statens Kunstfond og modtage priser og uansøgte hæderslegater.

Forfatteres og oversætteres samlede gennemsnitlige indkomst fra løn, biblioteks-

penge og overskud af registreret virksomhed udgjorde i alt 267.000 for hele vores

analyseudvalg og 340.000 for gruppen under 60 år. Gruppen over 60 år, har således

naturligt nok en lavere indkomst, fordi mange går på pension. Vi har set nærmere

på hver enkelt af indkomstkilderne: løn, bibliotekspenge og overskud af registreret

virksomhed.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_5

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

Lønindkomst

Kun 58 % af forfatterne og oversætterne har haft lønindkomst i 2014. For denne

gruppe gælder det, at:

• Den gennemsnitlige lønindkomsten er 316.000 kr., og medianen 309.000 kr.

• Halvdelen befinder sig i de lave lønindkomstgrupper på mellem 1-399.999 kr.

(62 %). Derudover har 42 % haft en årlig lønindkomst i 2014 på 1-199.000 kr.

• Fordelt på de fire overordnede genrekategorier tjener de faglitterære forfattere

betydeligt mere end de andre tre hovedgrupper. Ser vi på subgenrer, finder vi, at

forfatterne inden for lyrik og poesi har den laveste lønindkomst.

• Forfattere til den videnskabelige litteratur har med en gennemsnitlig lønindkomst

på ca. 468.000 kr. en markant højere gennemsnitlig lønindkomst end andre for-

fattere. Denne gruppe har derfor haft en anderledes indkomstsituation end den

gennemsnitlige forfatter/oversætter.

• De mandlige forfattere og oversættere tjener mere i løn end deres kvindelige kolle-

gaer.

• De 40-59-årige tjente mere i løn med et gennemsnit på ca. 378.000 kr., og de

60-79-årige tjente ca. 271.000 kr., og de 60-79-årige, der inkluderer en betyde-

lig gruppe, der i større eller mindre grad er gået på pension, tjener mere end de

20-39-årige.

Bibliotekspenge

• De gennemsnitlige indtægter fra bibliotekspengene udgjorde ca. 37.000 kr. i 2014.

• Fordelt på aldersgrupper fremgår det tydeligt, at de ældre aldersgrupper i gennem-

snit modtager flere bibliotekspenge end de yngre.

Overskud af registreret virksomhed

• 38 % af analyseudvalget har modtaget indkomst fra selvstændig registreret virk-

somhed i 2015. For disse personer er det gennemsnitlige overskud på ca. 155.000

kr.

• Ca. halvdelen af disse personer har også haft lønindkomst, mens den anden halv-

del ikke har.

• Det gennemsnitlige overskud fra selvstændig registreret virksomhed er en smu-

le højere for personer uden lønindkomst (154.000 kr.), end for dem, der har det

(117.000 kr.).

KaPITEL_6

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

INDKOMSTKILDER

I dette kapitel belyses forfatternes og oversætternes forskellige ansættelsesformer, i

hvilken udstrækning og hvorvidt deres forskellige arbejde er relateret til forfatter-/

oversættergerningen. Til slut undersøges det, i hvilken udstrækning forfatterne og

oversætterne er afhængige af andre indkomstkilder som f.eks. en partners indkomst

eller modtagelse af overførselsindkomst som f.eks. pension.

6.1 Ansættelsesformer

I gruppen af forfattere og oversættere har 38 % i 2015 modtaget indkomst fra selv-

stændig registreret virksomhed, 34 % har modtaget indkomst fra timelønnet ansæt-

telse/freelance, imens 11 % havde indkomst fra deltidsansættelse, og 14% fra fuldtids-

ansættelse. Bemærk, at den enkelte respondent sagtens kan have modtaget indkomst

fra flere af disse kilder. Hvor der altså er et relativt lavt antal, der angiver at have

reelle deltids- eller fuldtidsansættelser, er der omvendt en udbredt tendens blandt de

danske forfattere og oversættere til at ernære sig fra selvstændig registreret virksom-

hed og/eller timelønnet eller freelancearbejde.

TABEL 11: UDBREDELSEN AF FORSKELLIGE ANSÆTTELSESFORMER. EN PERSON KAN HAVE

FLERE ANSÆTTELSESFORMER, 2015

Beskæftigelsestype

Modtaget indkomst fra

selvstændig registreret

virksomhed

Modtaget indkomst fra

timelønnet job/freelance

Modtaget indkomst fra

deltidsjob

Modtaget indkomst fra

fuldtidsjob

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

Procent af analyseudvalget

Antal observationer

295

358

147

196

Note: Tabellen er baseret på analyseudvalget (mellem 1.560 – 1.574 personer for de fire forskellige kategorier).

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_6

De, der svarede, at de bl.a. eller udelukkende modtog indkomst fra fuldtidsansæt-

telse, har en betydelig højere gennemsnitlig lønindkomst (ca. 537.000 kr.) og medi-

anindkomst (ca. 518.000 kr.) end de øvrige grupper. En del af forklaringen på dette

kan være, at en stor del af denne gruppe udgøres af de faglitterære forfattere (60 %)

herunder subgenrer såsom almenkulturel og videnskabelig litteratur, der f.eks. for-

fattes af journalister og universitetsansatte, begge relativt højtlønnede professioner. I

den australske undersøgelse var der en tendens til, at denne gruppe af skolebogs- og

akademiske forfattere, formodentlig som følge af de mere stabile f.eks. fuldtidsansæt-

telser i undervisnings- og forskningssektoren, havde en højere indkomst end resten

af analyseudvalget, der oftere befinder sig på et arbejdsmarked karakteriseret af

deltids-, timelønnet og freelancearbejde. Ligeså viste den svenske undersøgelse, at de

faglitterære forfattere, der oftere karakteriseres som værende ansat i mere stabile

stillinger, f.eks. fuldtid, var gruppen, der trak det samlede indkomstgennemsnit be-

tydeligt op.

Ansættelsesformer fordelt på genrer

Set i forhold til den overordnede fordeling af respondenterne på hver af de fire hoved-

genrer (46 % faglitterære, 29 % skønlitterære, 12 % multigenre og 13 % oversættere

– se figur 1) kan vi kaste et blik på, hvorledes de fordeler sig på de forskellige ansæt-

telsesformer. De vigtigste pointer fra de fire figurer nedenfor er opsummeret her:

• Andelen af forfattere og oversættere fordelt på de forskellige hovedgenrer, der i

2014 har modtaget indkomst fra selvstændig virksomhed, svarer nogenlunde til

genrefordelingen for hele analyseudvalget. Det vil sige, at der ikke er nogen genre-

kategorier, der er mere tilbøjelige til at modtage indkomst fra selvstændig virksom-

hed end andre. Til gengæld er det gennemsnitlige overskud højst for de skønlitte-

rære forfattere, som det fremgik af afsnit 5.3.

• Oversættere modtager i højere grad indkomst fra timelønnet job og/eller freelance-

arbejde end de andre hovedgenrer. Det modsatte er tilfældet for de faglitterære

forfattere.

• Fordelingen af genrekategorierne på deltidsansættelse svarer nogenlunde til den

generelle genrefordeling, dvs. der er ikke nogen af genrekategorierne, der er mere

tilbøjelige til at modtage indkomst fra deltidsansættelse end andre.

• Ser vi på indkomst modtaget fra fuldtidsansættelse, er de faglitterære forfattere i

væsentligt flertal (60 %), imens især oversætterne (9 %) er svagere repræsenteret

her.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_6

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

FIGUR 11: FORFATTERE OG OVERSÆTTERE, DER HAR MODTAGET INDKOMST FRA SELV

STÆNDIG REGISTRERET VIRKSOMHED FORDELT PÅ HOVEDGENRER (PROCENT), 2015

13%

27%

13%

Skønlitteratur

Faglitteratur

Oversætter

Multigenre

48%

Note: Figuren er baseret på personer, der har angivet at have modtaget indkomst fra selvstændig virksomhed (603

personer). 19 personer mangler, fordi de ikke falder ind under nogen af hovedgenrekategorierne. Figuren er derfor

baseret på 584 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

FIGUR 12: FORFATTERE OG OVERSÆTTERE, DER HAR MODTAGET INDKOMST FRA TIME

LØNNET OG/ELLER FREELANCEARBEJDE FORDELT PÅ HOVEDGENRER (PROCENT), 2015

14%

28%

19%

Skønlitteratur

Faglitteratur

Oversætter

Multigenre

38%

Note: Figuren er baseret på personer, der har angivet at have modtaget indkomst fra timelønnet og/eller freelan-

ce-arbejde (534 personer). 23 personer mangler, fordi de ikke falder ind under nogen af hovedgenrekategorierne.

Figuren er derfor baseret på 511 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_6

FIGUR 13: FORFATTERE OG OVERSÆTTERE, DER HAR MODTAGET INDKOMST FRA DELTIDS

ANSÆTTELSE FORDELT PÅ HOVEDGENRER (PROCENT), 2015

19%

26%

Skønlitteratur

Faglitteratur

12%

Oversætter

Multigenre

43%

Note: Figuren er baseret på personer, der har angivet at have modtaget indkomst fra deltidsansættelse (178 perso-

ner). Figuren er baseret på de 178 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen (2015).

FIGUR 14: FORFATTERE OG OVERSÆTTERE, DER HAR MODTAGET INDKOMST FRA FULDTIDS

ANSÆTTELSE FORDELT PÅ HOVEDGENRER (PROCENT), 2015

12%

20%

Skønlitteratur

Faglitteratur

Oversætter

Multigenre

60%

Note: Figuren er baseret på personer, der har angivet at have modtaget indkomst fra fuldtidsansættelse (211 perso-

ner). 11 personer mangler, fordi de ikke falder ind under nogen af hovedgenrekategorierne. Figuren er derfor baseret

på 200 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen (2015).

6.2 Arbejdets indhold i relation til forfattergerningen

Dette afsnit omhandler de forskellige typer af arbejde, der er mere eller mindre knyt-

tet til forfattergerningen, som forfatterne/oversætterne har modtaget indkomst fra. I

spørgeskemaundersøgelsen blev forfatterne og oversætterne spurgt, hvor stor en an-

del af deres samlede indkomst der stammede fra forskellige kilder, herunder arbejde

mere eller mindre relateret til forfattergerningen. Der blev spurgt om fordelingen på:

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_6

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

1. Indkomst fra arbejdet som forfatter/oversætter (inklusive salg, royalties, ophavsret

indtægter, legater, litterære priser, interviews m.v.)

2. Indkomst fra arbejde, hvor du har brugt dine kompetencer fra arbejdet som forfat-

ter/oversætter (f.eks. som underviser, redaktør, tekstforfatter, foredragsholder m.v.)

3. Indkomst fra andet kreativt arbejde, der ikke er relateret til arbejdet som forfatter/

oversætter

4. Indkomst fra arbejde uden relation til arbejdet som forfatter/oversætter

5. Anden indkomst, f.eks. renter, aktieudbytte, arv m.v.

6. Overførselsindkomst, f.eks. kontanthjælp, dagpenge, SU, pension m.v.

FIGUR 15: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES ANDEL AF INDKOMST MODTAGET FRA

FORSKELLIGE ARBEJDSAKTIVITETER (PROCENT), 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

11%

16%

11%

14%

16%

13%

21%

14%

80-100%

60-79%

40-59%

20-39%

0-19%

31%

43%

73%

56%

42%

73%

62%

Indkomst bestod ikke

af denne indkomstform

Uoplyst

17%

Note: Figuren er baseret på mellem 1.568 og 1.578 personer. Kategorien uoplyst dækker over personer, som har

svaret “ja” til at have indkomst fra den pågældende indkomstform, men ikke oplyst hvor stor en andel.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen (2015).

De vigtigste pointer fra ovenstående figur kan opsummeres således:

• 83 % af respondenterne havde i 2015 indkomst fra arbejdet som forfatter/oversæt-

ter. 43 % af analyseudvalget svarede, at denne del kun udgjorde mellem 1-19 % af

deres samlede indkomst.

• 58 % modtog indkomst fra andet arbejde, hvor de benyttede deres kompetencer

som forfatter/oversætter, hvor 31 % angav, at denne indkomstkilde blot udgjorde

mellem 1-19 % af deres samlede indkomst.

fo ind

rfa ko

tt ms

er t

/o fra

ve a

rs rbe

re fra f

tt jde

te arb dk

er s

re ej om

ar om

t t de s

fo o om

rfa r k

tt om kom

er p

/o et me

fra ndk

ve en r

rs ce

æ r

t k so

re m

fra f in

fo ar

ivt m

rfa be om

ar mer

tt jde st

/o ud som

ve en k

rs re om

æ la m

tt ti e

ak mst

er a on t r

tie , f

rb il

ud .ek

by s.

tt re

e, nt

fra kom

ar er

vm ,

ov st

er so

.v.

fø m

els m

in m

dk er

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_6

• 27 % modtog indkomst fra andet kreativt arbejde, og også her udgjorde den kilde

generelt en mindre del af den samlede indkomst.

• 44 % havde indkomst fra arbejde uden relation til forfatter-/oversættergerningen,

og til sammenligning med de tre andre indkomstkategorier svarede 16 %, at denne

kilde udgjorde mellem 80-100 % af deres samlede indkomst.

• 38 % havde modtaget overførselsindkomst i 2015, og 21 % angav, at denne ind-

komstkilde udgjorde mellem 60-100 % af deres samlede indkomst, hvilket især

drejer sig om pensionister, jf. afsnit 6.5.

Generelt for de danske forfattere og oversættere kan det siges, at den samlede ind-

komst typisk udgøres af flere forskellige indkomstkilder, hvoraf arbejde uden relation

til forfattergerningen udgør en væsentlig del.

Ser vi nærmere på genrer, er der interessante forskelle på, fra hvilke arbejdsaktivi-

teter forfatterne/oversætterne modtager større og mindre andele af deres indkomst.

De vigtigste pointer fra de fire nedenstående figurer er opsummeret nedenfor:

• 14 % af de skønlitterære forfattere angiver at have modtaget 80-100 % af deres

indkomst fra arbejde som forfatter/oversætter sammenlignet med de faglitterære

forfattere, hvor dette blot gælder for 3 %.

• Ser vi på andelen af indkomst fra arbejde uden relation til forfatter-/oversætterger-

ningen, er det 19 % af de skønlitterære forfattere, der modtager 80-100 % af deres

indkomst herfra. Til sammenligning gælder det for 16 % af de faglitterære forfatte-

re og 10 % af oversætterne.

• 19 % af de skønlitterære forfattere og 24 % af de faglitterære forfattere angiver, at

indkomst i form af overførselsindkomst udgør 60-100 %.

• 28 % af oversætterne angiver, at 0-19 % af deres indkomst kommer fra arbejde som

forfatter/oversætter, mens 31 % angiver, at 80-100 % af deres indkomst kommer

herfra.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_6

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

FIGUR 16: SKØNLITTERÆRE FORFATTERES ANDEL AF INDKOMST MODTAGET FRA FORSKELLI

GE ARBEJDSAKTIVITETER (PROCENTINTERVALLER), 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

15%

35%

48%

74%

59%

75%

62%

14%

12%

16%

31%

10%

13%

19%

20%

13%

80-100%

60-79%

40-59%

20-39%

0-19%

Indkomst bestod

indkomstform

Uoplyst

Note: Figuren er baseret på alle skønlitterære forfattere (428 personer).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

FIGUR 17: FAGLITTERÆRE FORFATTERES ANDEL AF INDKOMST MODTAGET FRA FORSKELLIGE

ARBEJDSAKTIVITETER (PROCENTINTERVALLER), 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

19%

32%

52%

35%

70%

52%

69%

16%

15%

fo ind

rfa ko

tt ms

er t

/o fra

ve a

rs rbe

re fra f

tt jde

te arb ndk

er s

re ej om

ar om

t t de s

fo o om

rfa r k

tt om kom

er p

/o et me

fra ndk

ve en r

rs ce

de st

æ r

t k so

re m

fra f in

fo ar

ivt m

rfa be om

ar mer

tt jde st

/o ud som

en k

rs re om

æ la m

tt ti e

ak mst

er a on t r

tie , f

rb il

ud .ek

by s.

tt re

e, nt

fra kom

ar er

vm ,

ov st

er so

.v.

fø m

els m

in m

dk er

24%

12%

16%

18%

15%

80-100%

60-79%

40-59%

20-39%

0-19%

Indkomst bestod

indkomstform

58%

Uoplyst

Note: Figuren er baseret på alle faglitterære forfattere (673 personer).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

fo ind

rfa ko

tt ms

er t

/o fra

ve a

fra l af

rs rbe

tt jde

te arb ndk

er s

re ej om

ar om

t t de s

fo hvo om

rfa r k

om kom

er p

/o et me

fra indk

ve en r

rs ce

de st

æ r

re m

fra n

at ko

fo ar dko

ivt m

rfa be m

ar mer

tt jde st

/o ud m

ve en k

rs re om

æ la m

tt ti e

ak mst

er a on t r

tie , f

rb il

ud .ek

by s.

tt re

e, nt

fra kom

ar er

vm ,

ov st

er so

.v.

fø m

els m

in m

dk er

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_6

FIGUR 18: OVERSÆTTERES ANDEL AF INDKOMST MODTAGET FRA FORSKELLIGE ARBEJDSAK

TIVITETER (PROCENTINTERVALLER), 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

28%

31%

16%

10%

80-100%

60-79%

40-59%

20-39%

0-19%

12%

32%

82%

66%

51%

80%

67%

Indkomst bestod

indkomstform

Uoplyst

Note: Figuren er baseret på alle oversættere (197 personer).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

FIGUR 19: MULTIGENREFORFATTERES/OVERSÆTTERES ANDEL AF INDKOMST MODTAGET FRA

FORSKELLIGE ARBEJDSAKTIVITETER (PROCENTINTERVALLER), 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

11%

39%

34%

22%

27%

77%

69%

54%

65%

17%

12%

14%

20%

fo ind

rfa ko

tt ms

er t

/o fra

ve a

fra l af

rs rbe

tt jde

te arb ndk

er s

re ej om

ar om

t t de s

fo hvo om

rfa r k

om kom

er p

/o et me

fra indk

ve en r

rs ce

de st

æ r

re m

fra n

at ko

fo ar dko

ivt m

rfa be m

ar mer

tt jde st

/o ud m

ve en k

rs re om

æ la m

tt ti e

ak st

er a on t r

tie , f

rb il

ud .ek

by s.

tt re

e, nt

fra kom

ar er

vm ,

ov st

er so

.v.

fø m

els m

in m

dk er

10%

16%

11%

80-100%

60-79%

40-59%

20-39%

0-19%

Indkomst bestod

indkomstform

Uoplyst

Note: Figuren er baseret på multigenre-forfattere (181 personer).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

fo ind

rfa ko

tt ms

er t

/o fra

ve a

fra l af

rs rbe

tt jde

te arb ndk

er s

re ej om

ar om

t t de s

fo hvo om

rfa r k

om kom

er p

/o et me

fra indk

ve en r

rs ce

de st

æ r

re m

fra n

at ko

fo ar dko

ivt m

rfa be m

ar mer

tt jde st

/o ud m

ve en k

rs re om

æ la m

tt ti e

ak st

er a on t r

tie , f

rb il

ud .ek

by s.

tt re

e, nt

fra kom

ar er

vm ,

ov st

er so

.v.

fø m

els m

in m

dk er

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_6

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

Vi har også undersøgt, hvor stor en andel af forfatteres og oversætteres indkomst der

kommer fra arbejdet som forfatter/oversætter i forhold til, i hvilken form for ansæt-

telse disse personer har modtaget indkomst i egenskab af deres arbejde som forfatter/

oversætter. De henholdsvis fire forskellige ansættelsesformer, vi undersøger, er; selv-

stændig registreret virksomhed, timelønnet/freelancearbejde uden registreret virk-

somhed, deltidsansættelse som lønmodtager og fuldtidsansættelse som lønmodtager.

• Blandt de personer, der har haft indkomst fra selvstændig registreret virksomhed i

egenskab af deres arbejde som forfatter/oversætter (548 personer), svarer lige over

halvdelen, at blot 1-29 % af deres indkomst kommer fra arbejdet som forfatter/

oversætter.

• For de personer, der har modtaget indkomst fra timelønnet/freelancearbejde i egen-

skab af deres arbejde som forfatter/oversætter, drejer det sig ligeledes om lidt over

halvdelen, hvor blot 1-29 % af deres indkomst kommer fra arbejdet som forfatter/

oversætter.

• For de deltidsansatte lønmodtagere og de fuldtidsansatte lønmodtagere er der tale

om endnu større grupper; henholdsvis lidt under 2/3 og ca. 4/5, hvor blot 1-29 % af

indkomsten er fra arbejdet som forfatter/oversætter.

Dette bekræfter billedet af, at både tidsforbrug og indkomstsammensætningen blandt

de danske forfattere og oversættere i høj grad er spredt over forskellige aktiviteter, og

at disse aktiviteter spænder bredere end arbejdet med oversætter-/forfattergerningen.

Personlig illustration 2

Louise er i slutningen af trediverne, hun debuterede som forfatter for ca. 10 år siden,

men har været aktiv som forfatter i 15-20 år på tværs af skønlitterære genrer. Det sid-

ste års tid har hun til daglig siddet i et kontorfællesskab i København sammen med bl.a.

andre forfattere og oversættere; “Jeg

savnede det der med nogle kollegaer … at komme

sådan lidt ud”.

Udgiften til kontorpladsen er en økonomisk prioritering, som Louise har

tænkt over, men med en husleje på 950 kr. om måneden er det i “den

billige ende i

forhold til så meget andet”.

Louise skulle ikke være mere end en dag på kontorfællesska-

bet, før det var klart for hende, at udgiften opvejes af netværk, sparring og samvær. Det

er “primært

noget socialt”,

men ud over at folk er søde, og de får nogle gode frokostsnak-

ke, benytter hun også kollegaerne på kontorfællesskabet til “hvis

man sidder med et eller

andet problem … bare sådan lige at vende det med folk. Selvom de ikke er specialiseret

inden for præcis det samme, så arbejder alle med ord på en eller anden måde”.

Louise arbejder normalt fra omkring kl. 9 til kl. 16, men bortset fra de perioder hvor

hun arbejder på at færdiggøre et manuskript, er indholdet af hendes arbejdsdage ge-

nerelt meget varierede. Ud over sit skrivearbejde bruger hun tid på bl.a. undervisning,

oplæsninger, paneldebatter og, især i forbindelse med udgivelser, interviews. Før i tiden

rejste Louise også ofte væk på kortere ophold, både i ind- og udland, for at fokusere på

skrivearbejdet. Men efter at hun har fået børn, bliver den slags ophold kun til noget, hvis

der er mulighed for at tage familien med. Det er enkelt gang lykkedes, at organisere det

således, at familien kunne holde lidt ferie sammen, og hvor hun “så

har skrevet om for-

middagen, og så har min mand taget sig af børnene. Det tænker jeg, det kunne vi måske

også gøre noget mere”.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_6

Det er “ret

indlysende”

for Louise, at hendes arbejde som forfatter influerer på råde-

rummet i familiens privatøkonomi; “Fordi

vi bor billigt i en andelslejlighed, og vi ville

jo ikke kunne købe et hus eller en ejerlejlighed, som det ser ud lige nu … prøver ikke at

sætte os for meget i gæld og den slags”.

Især efter at hun har fået børn, er hun blevet

bevidst om sin økonomiske situation; “Det

er lidt nemmere for en, der bor helt alene,

bare at sige: nå men så har jeg bare minimale udgifter … og jeg behøver ikke noget som

helst almindeligt arbejde. Men.. Ja.. Det er ikke, fordi børn nødvendigvis er så dyre. Men

der er bare alligevel nogle ting, som man skal betale og gerne vil have råd til”.

Den seneste årrække har Louise primært ernæret sig ved arbejdslegater fra Statens

Kunstfond, oplæsninger og en deltidsstilling i universitetsverdenen. Dette faste del-

tidsjob har været meget stabiliserende for hendes økonomi. Selvom det skønlitterære

er hendes

“

hjerteblod

”,

tænker hun, at det er godt at have den tilknytning, til universite-

tet, for hun kan godt lide undervisningsarbejdet; “Når

man nu skal have jobs, så er det

universitetet, der passer mig bedst, helt klart”.

Hun tænker nogle gange over, at “det

er jo helt vildt, så meget man får i løn i et almindeligt job i forhold til, hvad man får i

løn i denne her branche [forfatterbranchen], som jeg befinder mig i”.

Og i den sammen-

hæng er selv en universitetsløn på halv tid “jo

helt fin”.

På samme måde kan hun tage

sig til hovedet over “de

her utrolige, evindelige diskussioner om forfatterøkonomi og

sådan. Den og den har fået 50.000 i legat. Det er jo det, min mand indtil videre har fået

om måneden. Det er jo for almindelige mennesker, og for almindelige økonomier, ret

små beløb”.

På den anden side har Louise selv oplevet, at disse beløb kan have en stor

positiv betydning for en forfatterøkonomi. Især de gange, hvor hun har modtaget op til

200.000 kr. i arbejdslegater, har hun oplevet dette, ikke blot som en faglig anerkendelse,

men som et økonomisk bidrag, der har gjort en betydelig forskel for hendes levevilkår.

6.3 Udviklingen i indkomst og arbejdsaktiviteter

Set over en periode på de seneste 10 år (2005-2015), er der en gennemgående tendens

til et meget ustabilt indkomstbillede. Vi finder, at:

• Særligt store udsving er at finde inden for indkomst fra arbejde som forfatter/over-

sætter, hvor 37 % af oplevede, at indkomst herfra er faldet, mens 36 % oplevede, at

indkomsten herfra har været stigende. Med andre ord har relativt store grupper

oplevet enten fald eller stigning i indkomsten fra arbejde som forfatter/oversætter.

• Når det gælder indkomst fra arbejde, hvor kompetencer som forfatter/oversætter

blev brugt, har 21 % oplevet et fald, og 22 % har oplevet en stigning.

• Indkomst fra andet kreativt arbejde er steget for 10 % og er faldet for 11 %.

• Indkomst fra arbejde uden relation til forfatter-/oversættergerningen er faldet for

16 % og steget for 15 %.

For at illustrere disse tendenser og samtidig vise, hvorledes de udfolder sig med en

vis variation inden for forskellige genrer, er disse tendenser udtrykt i fire grafer

nedenfor. Her er graden af udsving i de forskellige indkomstformer: Indkomst fra

forfatter- el. oversættergerningen (inklusive salg, legater og priser, CopyDan, biblio-

teksafgift m.v.); indkomst fra arbejde, hvor man har brugt sine kompetencer fra ar-

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_6

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

bejdet som forfatter/oversætter (f.eks. som foredragsholder, underviser, redaktør eller

tekstforfatter); indkomst fra andet kreativt arbejde, der ikke er relateret til arbejdet

som forfatter/oversætter, og indkomst fra arbejde uden relation til arbejdet som for-

fatter/oversætter, fordelt på de fire hovedgenrer:, skønlitterære forfattere, faglitteræ-

re forfattere, oversættere og multigenre. Vi finder både generelt og fordelt på genrer

særligt store udsving inden for indkomst fra arbejde som forfatter/oversætter.

FIGUR 20: SKØNLITTERÆRE FORFATTERES OPLEVEDE INDKOMSTÆNDRINGER FRA 2005 TIL

2015 (PROCENT), 2015

Arbejde uden

relation

Andet kreativt

arbejde

Arbejde m. forfatter-

kompetencer

Arbejde som

forfatter

16%

17%

27%

41%

12%

11%

22%

56%

17%

27%

25%

31%

30%

20%

40%

Faldende

Uændret

50%

60%

80%

18% 2%

100%

Stigende

Har ikke haft

Note: Figuren er baseret på mellem 424 og 427 personer, fordi der mangler svar på de forskellige spørgsmål, som

figuren er baseret på, fra mellem 1 og 4 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen (2015).

FIGUR 21: FAGLITTERÆRE FORFATTERES OPLEVEDE INDKOMSTÆNDRINGER FRA 2005 TIL

2015 (PROCENT), 2015

Arbejde uden

relation

Andet kreativt

arbejde

Arbejde m. forfatter-

kompetencer

Arbejde som

forfatter

16%

33%

35%

13%

10%

26%

50%

27%

19%

36%

19%

42%

20%

40%

Faldende

Uændret

28%

60%

30%

80%

100%

Stigende

Har ikke haft

Note: Figuren er baseret på mellem 670 og 672 personer, fordi der mangler svar på de forskellige spørgsmål, som

figuren er baseret på, fra mellem 1 og 3 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_6

FIGUR 22: OVERSÆTTERES OPLEVEDE INDKOMSTÆNDRINGER FRA 2005 TIL 2015

(PROCENT), 2015

Arbejde uden

relation

Andet kreativt

arbejde

Arbejde m. forfatter-

kompetencer

Arbejde som

forfatter

19%

15%

23%

42%

8% 7%

22%

64%

17%

23%

27%

33%

28%

20%

40%

Faldende

Uændret

45%

60%

26%

80%

100%

Stigende

Har ikke haft

Note: Figuren er baseret på mellem 194 og 195 personer, fordi der mangler svar på de forskellige spørgsmål, som

figuren er baseret på, fra mellem 2 og 3 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

FIGUR 23: MULTIGENREFORFATTERES / OVERSÆTTERES OPLEVEDE INDKOMSTÆNDRINGER

FRA 2005 TIL 2015 (PROCENT), 2015

Arbejde uden

relation

Andet kreativt

arbejde

Arbejde m. forfatter-

kompetencer

Arbejde som

forfatter

17%

11%

35%

37%

10% 9%

34%

46%

20%

29%

34%

17%

35%

20%

40%

Faldende

Uændret

38%

60%

25%

80%

100%

Stigende

Har ikke haft

Note: Figuren er baseret på mellem 179 og 181 personer, fordi der mangler svar på de forskellige spørgsmål, som

figuren er baseret på, fra mellem 0 og 2 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

Fordelt på aldersgrupper finder vi, at 69 % af de 20-39-årige indikerer at have oplevet

en stigning i indkomst fra arbejdet som forfatter/oversætter fra 2005-2015, imens blot

16 % angiver at have oplevet et fald heri i samme periode. 50 % af de midaldrende

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_6

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

på 40-59 år har indikeret at have oplevet en stigning i indkomsten fra arbejdet som

forfatter/oversætter, imens 27 % angiver at have oplevet et fald. Billedet vender helt,

når vi når til den ældre gruppe på 60-79 år; her angiver kun 22 % at have oplevet en

stigning i denne type indkomst, imens hele 47 % angiver at have oplevet et fald heri.

Denne udvikling fortsætter i gruppen på 80 år og derover; her har blot 9 % angivet at

have oplevet en stigning i indkomst fra arbejdet som forfatter/oversætter, imens hele

69 % angiver at have oplevet, at indkomsten herfra har været faldende. Med andre

ord, i takt med at vi kommer op i aldersgrupperne, opleves indkomsten fra arbejde

som forfatter/oversætter at være faldende. Som tidligere vist modtager de ældre

forfattere/oversættere naturligt nok i højere grad indkomst fra overførselsindkomst

(såsom folkepension).

6.4 Afhængighed af forskellige indkomstkilder

De største alternative indkomstkilder, som forfatternes og oversætternes privat-

økonomi er afhængig af, er deres partners indkomst (34 %), et job, der ikke er relate-

ret til forfatter-/oversættergerningen (39 %) og offentlige overførselsindkomster

(37 %).

FIGUR 24: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES PRIVATØKONOMIS AFHÆNGIGHED AF

FORSKELLIGE INDTÆGTSFORMER (PROCENT), 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

34%

11%

39%

29%

37%

27%

el lem

an red

dr it

r v me

e fr

en r

hu a

rt ba

ig nk

ge de

lå

rn r e

ne el

in r e

m Et

fo ler

g, r

in jo

m re

Lå

fo b,

en la

rf de

so r

at r

te ik

m et

lig

r/ ke

ik til

-o e

ke m

ve r r

in in

de fo

da før

æ ate

bæ rf

tt re

gp se

er t

re atte

en lsi

ge ti

r l r/

rn l

itt -o

, S kom

er ve

U, s

æ rs

ef ter

rp æ

te (f

ro tt

rlø .e

du er

af n p

n, ks.

kt -

hæ riv

fo ko

lke nt

ng ø

pe an

ig ko

ns j

af no

io æ

no mi

n lp

gl ha

m ,

.v.

af k

)

ov ke

en væ

st re

åe t

66%

94%

89%

91%

61%

71%

63%

73%

Nej

Lå

Note: Figuren er baseret på 1.576 og 1.581 personer, idet mellem 2 og 7 personer ikke har svaret på et eller flere

spørgsmål.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

ili

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_6

Ser vi på forfatternes privatøkonomis afhængighed af forskellige indkomstkilder i

forhold til subgenrer, er forfatterne til børne- og ungdomslitteraturen en klar højde-

springer på afhængighed af partnerens indkomst (45 %). Omvendt er der markant

flest blandt særligt novelleforfatterne (1/4), der angiver at være afhængige af lån

fra familiemedlemmer eller venner. Afhængigheden af overførselsindkomst er jævnt

fordelt på tværs af genrerne.

I forhold til fordelingen på aldersgrupper finder vi, at afhængighed af partnerens

indkomst er en gennemgående tendens, der er jævnt fordelt på tværs af de forskellige

aldersgrupper. Til sammenligning tyder det på, at det primært er dem under 60, der

er afhængige af henholdsvis lån fra familie eller venner og lån i banken.

6.5 Overførselsindkomst, herunder pension

Ved afhængighed af overførselsindkomst er aldersgrupperne over 60 i klart flertal,

således at overførselsindkomst er mest udbredt blandt de ældre aldersgrupper, mens

en markant mindre andel, nemlig 17 % af de 20-39-årige, og 10 % af de 40-59-årige

oplever, at deres økonomi er afhængig af overførselsindkomst. Når 37 % definerer

deres privatøkonomi som afhængig af overførselsindkomster, drejer det sig altså i stor

udstrækning om pension eller efterløn til de ældre forfattere og oversættere.

38% har modtaget overførselsindkomst.

Særligt interessant er det derfor at se på modtagerne af overførselsindkomst i forhold

til alder. Her fremgår det ganske tydeligt, at for gruppen over 60 år udgør overførsels-

indkomst en betydelig andel af den samlede indkomst, og det kan dermed konklude-

res, at det drejer sig om pension/folkepension.

Af tabel 12 fremgår det, at 50 % af forfatterne og oversætterne på 80 år eller derover

angiver, at 80-100 % af deres indkomst kommer fra overførselsindkomst, og tilsvaren-

de gælder det for 23 % af de 60-79-årige. Størstedelen af de forfattere og oversættere,

der svarer, at overførselsindkomst udgør en stor del af deres samlede indkomst, er

med andre ord ældre personer, hvor der er tale om folkepension.

Når 37 % definerer deres privatøkonomi som afhængig af overførselsindkomster,

drejer det sig altså primært om pension eller efterløn til de ældre forfattere og over-

sættere.

20 En undtagelse er subgenren videnskabelig litteratur, hvor hele 44% angav at være afhængig af overførsels-

indkomst. Det skal dog bemærkes, at næsten halvdelen af forfatterne til videnskabelig litteratur er over 60

år, og at det stort set udelukkende er disse personer, der har indikeret, at deres privatøkonomi er afhængig

af overførselsindkomst.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_6

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

TABEL 12: FORFATTERE OG OVERSÆTTERES ANDEL AF INDKOMST FRA OVERFØRSELSIND

KOMST FORDELT PÅ ALDER (PROCENT), 2015

80 år

2039 år

4059 år

6079 år

eller

derover

80-100 %

60-79 %

40-59 %

20-39 %

0-19 %

Indkomst bestod ikke af

denne indkomstform

Uoplyst

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen

Total

100

Note: Tabellen er baseret på 1.553 personer.

Personlig illustration 3

Lotte er i slutningen af 60’erne og har skrevet omkring 50 bøger i løbet af de sidste 40

år. Lotte har primært skrevet bøger af faglitterær karakter, som hun under én paraply

kategoriserer som “bøger om sociale emner”. Trods det store forfatterskab er indtjenin-

gerne fra bøgerne hverken den eneste eller den primære indtægtskilde. Lotte beskriver

forfatterskabet som en hobby, der sammen med større indtægter fra aktiviteter som

foredragsholder, brevkasseskriver og aktiv ved et forlag har fået økonomien til at løbe

rundt. Derudover har indkomster fra henholdsvis biblioteksafgifter og penge fra salg af

ejendomme udgjort en væsentlig del af hendes indkomst. Modsat mange andre forfatte-

re, har hun ikke haft en væsentlig indtægt fra legater og fonde.

Hverdagen som forfatter og formidler har været en blanding af at sidde derhjemme

og skrive isoleret fra omverdenen og tage ud af huset på heldagsture til foredrag med

mere. De varierende arbejdsdage har primært været struktureret efter de forespørgs-

ler, der er kommet på foredrag og lignende: “Hvis jeg fik en anmodning om at holde

et foredrag, så sagde jeg ja, og så måtte resten indrette sig efter det, for det var jo

det, jeg tjente mine penge på”. Lotte har haft samarbejdspartnere i forbindelse med

foredrag, men holdt skriverierne for sig selv. Omkring sit forfatterskab fortæller Lotte,

at “det er, fordi det gør livet meningsfyldt. Det værste er måske nok, at du er så alene

med det. Og det er selvfølgelig også mit valg, fordi jeg tror, jeg dybest set er sådan en,

der helst vil være alene, fordi andre får som sagt skrivegrupper, og det kunne jeg også

bare få”. Hendes arbejdsliv startede som lønmodtager i pædagogisk arbejde, som hun

dog stoppede efter erkendelsen af, “at jeg er den type person, der har det bedst med at

være min egen herre. Og det passer jo fint til at have eget forlag og være egen forfat-

ter og så videre og så videre”. Hun beskriver den økonomiske tryghed, det er at have et

lønmodtagerjob, som et aktivt fravalg, man desværre er nødt til at tage, hvis man gerne

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_6

vil have friheden til at være forfatter. Den mening og frihed, der for Lotte ligger i at

skrive og formidle, har hun derfor prioriteret højere end økonomisk sikkerhed. “Så længe

man ikke sulter, og så længe ens børn ikke sulter, så længe man ikke ligger under et vist

indtægtsminimum, så er det jo fuldstændig storslået at have et arbejde, som man ople-

ver som meningsfyldt og bliver ved med at opleve som meningsfyldt år efter år efter år.

Det er da væsentligt!”. Når Lotte i dag ser tilbage på sit liv og sin økonomiske situation,

mindes hun hele livet at have haft penge til at rejse og kunne købe det, hun har haft lyst

til at eje. Samtidig har hun aldrig haft så mange penge, at hun har overvejet at købe bil

eller lignende investeringer, der ellers havde været praktisk i forhold til, hvor hun bor.

I dag er Lotte pensioneret. Nu hvor hun ikke længere skal sikre, at hendes aktivite-

ter giver en tilpas stor indtjening, kan hun finde ro og tid til at fordybe sig i at skrive

skønlitterære værker, som kun giver en brøkdel indtjening i forhold til arbejdsindsatsen

og tiden brugt på værket. Hun oplever, at det skønlitterære står i kontrast med det fag-

litterære, idet de faglitterære værker, hvis de for eksempel bliver anvendt til skolema-

teriale, bliver udlånt og måske endda genoptrykt til adskillige skoleklasser.

6.6 Sammenfatning

De væsentligste resultater i dette kapitel kan opsummeres således:

Ansættelsesformer

• 38 % har i 2015 modtaget indkomst fra selvstændig registreret virksomhed, 34 %

har modtaget indkomst fra timelønnet ansættelse/freelance, imens 11 % havde

indkomst fra deltidsansættelse, og 14 % fra fuldtidsansættelse.

• Oversættere modtager i højere grad indkomst fra timelønnet job og/eller freelan-

cearbejde end de andre hovedgenrer. Det modsatte er tilfældet for de faglitterære

forfattere.

Arbejde med relation til forfatter/oversættergerningen

• 83 % af respondenterne havde i 2015 indkomst fra arbejdet som forfatter/oversæt-

ter. 43 % af analyseudvalget svarede dog, at denne del kun udgjorde mellem 1-19 %

af deres samlede indkomst.

• 14 % af de skønlitterære forfattere angiver at have modtaget 80-100 % af deres

indkomst fra arbejde som forfatter/oversætter sammenlignet med de faglitterære

forfattere, hvor dette blot gælder for 3 %.

• 58 % modtog indkomst fra andet arbejde, hvor de benyttede deres kompetencer

som forfatter/oversætter, hvoraf 31 % angav, at denne indkomstkilde blot udgjorde

mellem 1-19 % af deres samlede indkomst.

• Relativt store grupper har oplevet enten fald eller stigning i indkomsten fra arbej-

de som forfatter/oversætter, hvilket samlet set giver et indtryk af et meget ustabilt

indkomstgrundlag hos de danske forfattere og oversættere.

Arbejde uden relation til forfatter-/oversættergerningen

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_6

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

• 44 % havde indkomst fra arbejde uden relation til forfatter-/oversættergerningen,

og 16 %, svarede, at denne kilde udgjorde mellem 80-100 % af deres samlede ind-

komst.

• 19 % af de skønlitterære forfattere modtager 80-100 % af deres indkomst herfra.

• 39 % definerer deres privatøkonomi som afhængig af arbejde, der ikke er relateret

til forfattergerningen.

Overførselsindkomst

• 38 % havde modtaget overførselsindkomst i 2015, og 37 % angiver, at deres privat-

økonomi er afhængig af denne indkomstkilde.

• Overførselsindkomsten blandt forfatterne og oversætterne drejer sig primært om

pension. Således er der 60 % af de 60-79-årige og 86 % af de 80-årige, der modtager

overførselsindkomst, hvilket selvfølgelig drejer sig om pension.

• For 23 % af de 60-79-årige og 51 % af dem på 80 år eller derover udgør overførsels-

indkomst (primært pension) 80-100 % af deres samlede indkomst.

• De største alternative indkomstkilder, som forfatternes og oversætternes privat-

økonomi er afhængig af, er deres partners indkomst, hvilket gælder for 34 %.

KaPITEL_7

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

TIDSANVENDELSE

I dette kapitel gennemgås forfatternes og oversætternes tid brugt på både arbejde

med forfatter-/oversættergerningen og andet arbejde mere eller mindre relateret

til forfatter-/oversættergerningen. Derudover belyses forfatternes og oversætternes

ønskede tidsforbrug.

Forfatterne og oversætterne i analyseudvalget angiver, at de i 2015 i gennemsnit

brugte 35 timer om ugen, fordelt på al slags arbejde. Dette tal bør dog ses i relation

til aldersfordelingen blandt analyseudvalget. Ser vi på de forskellige aldersgrupper,

bliver det tydeligt, at halvdelen af respondenterne, der er over 60 år, naturligt nok

trækker dette timetal ned. I gennemsnit arbejdede de 60-79-årige 29 timer om ugen,

imens gruppen på over 80 år blot arbejdede 14 timer. Til sammenligning arbejdede

de 20-39-årige og de 40-59-årige i gennemsnit henholdsvis 41 og 42 timer om ugen.

Vi finder en jævn fordeling omkring gennemsnittet (34-39 timer) på tværs af de fire

hovedgenrer.

TABEL 13: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES GENNEMSNITLIGE ANTAL ARBEJDSTIMER OM

UGEN FORDELT PÅ ALT SLAGS ARBEJDE (TIMER), 2015

20-39 år

40-59 år

60-79 år

80 år eller derover

Total

Gennemsnit

Minimum

Maksimum

150

100

150

Antal

observationer

118

613

746

1.529

Note: Tabellen er baseret på 1.529 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen (2015).

7.1 Fuldtids og deltidsforfattere

Ser vi på, hvordan forfatterne og oversætterne selv oplever omfanget af deres en-

gagement i forfatter-/oversættergerningen, beskriver 22 % sig selv som fuldtidsfor-

fattere/-oversættere, der bruger al eller megen af deres tid herpå. 40 % svarer, at de

oplever sig selv som deltidsforfatter/-oversætter, mens 27 % af respondenterne har

arbejde inden for et andet fag, hvor den skrivende praksis udgør en vigtig del. Af de

11 % af respondenterne, der valgte kategorien “Andet arbejde, uden direkte relation

til hverken forfatter-/oversættergerningen eller den skrivende praksis”, har flere

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_7

uddybet, at de er pensioneret. Herudover udgøres denne gruppe stort set af henholds-

vis forskellige former for illustratorer, diverse undervisere og universitetsansatte,

“fritids-forfattere” og komponister.

FIGUR 25: FORDELING AF FULDTIDS OG DELTIDSFORFATTERE/OVERSÆTTERE (PROCENT),

2015

11%

22%

Fuldtidsforfatter/oversætter

Deltidsforfatter/oversætter

27%

Arbejder inden for et andet fag,

hvor den skrivende praksis udgør

en vigtig del

40%

Andet arbejde

Figuren er baseret på 1.573 personer, fordi 10 personer ikke har angivet, hvilken type forfatter der bedst beskriver

vedkommende.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Tabel 14 nedenfor viser fordelingen af kategorier af fuldtids-/deltidsforfattere/-over-

sættere på hovedgenrer.

Ser vi i stedet på de enkelte hovedgenrer, fordeler de skønlitterære forfattere sig

nogenlunde ligeligt mellem at arbejde som fuldtidsforfattere (37 %) og deltidsforfatte-

re (43 %). Det samme gør sig gældende for oversættere (42 % fuldtidsoversættere og

41 % deltidsoversættere). De faglitterære forfattere fordeler sig derimod nogenlunde

ligeligt mellem at arbejde som deltidsforfatter (39 %) og arbejde inden for et andet

fag, hvor den skrivende praksis udgør en vigtig del (43 %). For multigenre-forfatter-

ne arbejder den største andel som deltidsforfattere (39 %), mens 29 % arbejder som

fuldtidsforfattere, og 28 % arbejder inden for et andet fag, hvor den skrivende praksis

udgør en vigtig del.

Set på tværs af alle fire hovedgenrer oplever 39-43 % sig selv som deltidsforfatte-

re/-oversættere. Der er altså en tendens til, på tværs af genrerne, at en betydelig del

af de danske forfattere og oversættere oplever sig selv som deltidsforfattere/-oversæt-

tere. En tendens, vi også så blandt de svenske forfattere og hos de australske forfat-

tere, hvor stort set ingen af genregrupperne brugte mere end 50 % af deres tid på

kerneopgaven at skrive inden for deres givne genre(r). Også for de respondenter, der

betegner sig selv som hørende under kategorien “Andet arbejde uden direkte relation

til hverken forfatter-/oversættergerningen eller den skrivende praksis”, er der ingen

meget markant store forskelle på tværs af genrer.

21 kilde: spørgeskemaundersøgelsen, 2015.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_7

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

TABEL 14: FORFATTERE OG OVERSÆTTERE FORDELT PÅ FULDTIDS/DELTIDSFORFATTERE OG

GENRE (PROCENT), 2015

Arbejder inden

for et andet

GENRE

Fuldtidsfor

fatter

Deltidsfor

fatter

fag, hvor den

skrivende

praksis udgør

en vigtig del

Skønlitteratur

Faglitteratur

Oversætter

Multigenre

alle

100

Andet

arbejde

Total

Note: Tabellen er baseret på 1.474 personer, fordi der mangler information om hovedgenre for 99 personer og om

type af forfatter/oversætter for 5 personer og både hovedgenre og type af forfatter/oversætter for 5 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen (2015)

Vi kan således konstatere, at det ikke blot er personer med en ambition om at arbejde

med eller leve af forfatter-/oversættergerningen, der har været genstand for denne

undersøgelse, men en samlet gruppe, der også inkluderer personer, der i den ene eller

anden sammenhæng har haft mulighed for at udgive deres skrevne arbejde uden nød-

vendigvis at betragte dette som kernen i deres beskæftigelse eller betragte sig selv

som værende forfattere/oversættere.

Vi kan dog også se, at på trods af, at en betydelig del af respondenterne angiver, at de

er pensionerede, så er den dominerende tendens til at opleve sig selv om deltidsforfat-

ter/oversætter gældende på tværs af alle aldersgrupper. Tilsvarende finder vi, at tid

brugt på arbejde uden relation til forfatter-/oversættergerningen er mindre udbredt

blandt respondenterne over 60 år. Det skyldes formentlig, at disse aldersgrupper

supplerer deres forfatter-/oversætterindkomst med pension eller efterløn fremfor med

indkomst fra arbejde uden relation til forfatter-/oversættergerningen.

Figur 26 viser forfatternes og oversætternes fordeling af deres tid på arbejde, der har

mere eller mindre relation til forfatter-/oversættergerningen. Figuren viser bl.a., at:

• 33 % har brugt meget eller al deres tid på arbejde med forfatter- eller oversætter-

gerningen (skrivning, research, administration, oplæsninger, interviews, legatan-

søgninger m.v.)

• 16 % bruger meget af deres tid på andet arbejde, hvor de bruger deres kompetencer

som forfatter/oversætter (f.eks. som underviser, redaktør, tekstforfatter, optrædener

som foredrag, afholdelse af skrivekurser m.v.)

• 13 % bruger meget af deres tid på andet kreativt arbejde ikke relateret til forfat-

ter- eller oversættergerningen

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_7

• 27 % bruger meget af deres tid på arbejde uden relation til forfatter- eller oversæt-

tergerningen

• Kun ganske få bruger tid på uddannelse.

FIGUR 26: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES TIDSFORBRUG PÅ FORSKELLIGE AKTIVITETER

(PROCENT), 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

18%

38%

34%

29%

51%

20%

45%

31%

15%

18%

16%

15%

13%

27%

29%

Al min tid

Meget af min tid

Ca. halvdelen af

min tid

Lidt af min tid

Intet af min tid

65%

Note: Figuren er baseret på 1.583 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen

Ser vi nærmere på fordelingen af tid brugt på arbejde med forskellig grad af relation

til forfattergerningen, skiller multigenre-forfatterne sig ud som dem, der bruger mest

tid på arbejde, hvor kompetencer som forfatter/oversætter blev brugt, hvor de skøn-

litterære forfattere her ligger lavest på tidsforbrug. Oversætterne er dem, der bruger

mindst tid på andet kreativt arbejde, imens multigenre-forfatterne er dem, der bruger

mindst tid på arbejde uden relation til forfatter-/oversættergerningen. Muligvis fordi

multigenre-forfatterne, i højere grad end de andre tre grupper, formår at bringe deres

kompetencer som forfatter i spil i andet arbejde.

Sammenligner vi med Norge, fandt man, at oversætterne og de skønlitterære

forfattere brugte den største del af deres tid på kunstnerisk arbejde. Mindst tid blev

generelt brugt på det kunstnerisk tilknyttede arbejde. Her brugte mere end halvdelen

af oversætterne slet ikke noget tid, imens de skønlitterære og faglitterære forfattere

begge blot brugte 10 %. Den højeste andel af ikke-kunstnerisk arbejde ud af samlet

arbejde fandtes hos faglitterære freelancere og oversættere.

ov de m

so de

sæ ed

m ta

tt for

fo rb

er fa

rfa ej

ge tt

rn er/

er , h

/o vo

ve r k

til re

rs om

fo ati

tt pet

rfa vt

er e

tt arb

er nce

/o d

br r

ve e i

rs kk

æ e

tt rel

er at

ge e

rn ret

ov tion

er ti

sæ l f

tt orf

er at

ge te

rn r/

els

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_7

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

Personlig illustration 4

Sara er i starten af fyrrerne og har i to årtier i gennemsnit udgivet en roman eller en

novellesamling hvert andet år. Når børnene og manden er ude ad døren kl. 8.00, sætter

hun sig på hjemmekontoret. For lige at lande fra morgenen med familien sidder hun lidt

med dagens avis og en kop kaffe, inden hun går i gang med at lave dagens to-do-liste

og tjekke mails. Måske er der også et par telefonopkald, der skal foretages, for Saras

hverdag er fyldt med arbejdsaktiviteter, der ikke er direkte knyttet til skriveriet, såsom

foredrag, undervisning og koordinering af kulturelle arrangementer. Herudover har hun

også i perioder arbejdet som dramatiker. På en gennemsnitlig dag har hun skrivetid i

maks. 4 timer. Herefter kommer børnene hjem igen, og der er ikke det samme rum til

fordybelse og koncentration.

Familien har bevidst valgt at bo på landet med en husleje på 2.500 om måneden for

herved at få mere luft i økonomien. Der har været fokus på, at Sara skulle være forfat-

ter, og at udgifterne måtte sættes derefter; “Vi

gik også målrettet efter et lille hus,

så vi ikke skulle stresse med huslejen, det er ret vigtigt med en indtægt, der går op og

ned”. Hvis de havde lidt flere penge, kunne hun måske godt tænke sig at bo i København,

“fordi så ville jeg sidde i et eller andet arbejdsfællesskab. Have kollegaerne tættere på

… hvor man sad sammen med nogle andre og spiste frokost”.

Men det ville være for stor

en stress-faktor at skulle betale det mere i husleje, som en lejlighed med plads til fami-

lien ville koste i København. Sara og hendes mand har prioriteret økonomisk at “der

skal

være plads til at udvikle projekter, som man måske ikke i første omgang tjener penge

på. … at skrive en roman, det er jo ikke noget, man får penge for på forhånd, og det er jo

altid et sats at se, om det kan lade sig gøre”.

Økonomiske prioriteringer er én ting, noget andet er prioriteringen af hendes tid. Hun

er meget bevidst om, at de forskellige arbejdsaktiviteter, hun af forskellige årsager

finder det nødvendigt eller relevant at være engageret i sideløbende med sit forfatter-

skab, er en afbrydelse af skriveriet. Hun tænker på kollegaer, hvor de andre arbejdsak-

tiviteter har fået lov at fylde for meget; “Der

er jo mange, som så underviser i dansk

for udlændinge eller er handikaphjælper, eller et eller andet. Og så lige pludselig er det,

at det der andet job, det tager overhånd. Og så bliver der ikke tid til at skrive. Når man

først kommer derud, så er der jo mange, der aldrig helt kommer tilbage igen”.

Normalt

forsøger hun derfor at klare det meste på mail, “fordi

jeg nu bor der, hvor jeg gør. ... Så

samler jeg lidt op på det, og så tager jeg en hel dag i København, hvor jeg går fra det

ene til det andet … For lige at spare noget tid på det”.

Selvom det i perioder kan blive

for meget, når sæsonen for henholdsvis foredrag, undervisning og diverse kulturar-

rangementer falder oven i hinanden, vil hun dog nødig melde fra til nogle af de ekstra

engagementer, fordi “hvis

jeg nu siger nej, og de ansætter en anden, så har jeg det jo

ikke næste år … Så er jobbet ligesom forsvundet. Så skal man ud og finde noget andet,

hvis man får brug for de penge igen”.

På den anden side har hun heller ingen sikkerhed

for, at disse engagementer fortsætter; “Der

er jo ikke nogen kontrakt. Det er meget

sjældent, at der er kontrakter på noget som helst”, ligesom “alle lønninger hele tiden er

til forhandling, år efter år efter år”.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_7

Sara har selvfølgelig tænkt på, at det ville være rart, hvis hun kunne slippe for de

mange mails, tidskrævende forberedelse og transport og fokusere mere på bare at

skrive, sådan som hun oplever det de to gange to uger om året, hvor hun tager væk på

refugie; “Så

kan jeg faktisk godt arbejde fra kl. 9 om morgenen til kl. 23 om aftenen …

skrive hele romanen igennem på en hel dag måske eller på tre dage, hvor jeg ikke lige

skal noget andet… det var også sådan lidt jeg arbejdede, da jeg ikke havde børn

”.

På den

anden side, når hun har haft perioder på nogle måneder, hvor hun ikke skulle andet end

at skrive; “så

begynder jeg virkelig at blive ensom”.

Særligt i perioder med mange og

hårde gennemskrivninger er det ensomt og hårdt arbejde at være forfatter. Her oplever

hun især værdi i at bruge tid på mødet med læserne i forbindelse med f.eks. oplæsning-

er og foredrag; “Det

giver en helt anden mening til det, man skriver, fordi man kan se,

at der er nogle, der læser det derude”.

Så gør det ikke så meget, at hun ikke er bestsel-

lerforfatter. Der er penge at hente fra nogle arrangementer, f.eks. biblioteksforedrag og

foredrag på gymnasier og højskoler (i gennemsnit 4.000-6.000 kr.), mens andre er meget

dårligt betalte; “Politikens

Forlag [Politikens boghandel] giver ikke penge. Man får et

gavekort til en bog ... Litteraturhouse, de har ikke engang til en flaske rødvin [men dog

til transporten] … På folkemødet, der fik jeg 500 kr. … og en flaske portvin”.

Og det går

hende på, for selvom det kan være god PR for en bog, må det

“

helst ikke danne præce-

dens, at forfatterne bare kommer ud, fordi (at man måske sælger nogle flere bøger af

det) man tjener på salget af en bog … jeg tjener jo 45 kroner – pr. solgt bog før skat,

hvis det overhovedet kan gøre det”.

Pengene fra bogsalget oplever Sara som en mere

“naturlig

indtægt”

frem for legater. Ikke desto mindre har arbejdslegater fra Statens

Kunstfond de sidste mange år udgjort en betydelig del af hendes økonomi. Hun er dog

bevidst om, at familien ikke skal gøre sig afhængig heraf. De bruger kun få penge, “ind-

til der kommer svar der i april måned. Så begynder vi at se på det år, om vi skal udskifte

den gamle bil eller … begynde at planlægge, hvor man vil hen på sommerferie

”.

7.2 Ønsket tidsforbrug

Generelt tegner der sig et billede af de danske forfattere og oversættere som en

gruppe, der godt kunne ønske sig at bruge mere tid på forfatter-/oversættergerningen.

77 % af forfatterne og oversætterne i analyseudvalget arbejder ikke udelukkende som

forfatter/oversætter, men har også en anden beskæftigelse. 60 % af de forfattere/over-

sættere, der også har en anden beskæftigelse, svarer, at de godt kunne tænke sig at

bruge mere tid ud af den samlede arbejdstid på forfatter-/oversættergerningen. Tabel-

len nedenfor er baseret på disse 60 % og viser, hvor stor en andel af deres arbejdstid

de ville ønske at kunne bruge på forfatter-/oversættergerningen.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_7

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

TABEL 15: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES ØNSKEDE TIDSFORBRUG PÅ ARBEJDE SOM

FORFATTER/OVERSÆTTER UD AF SAMLET ARBEJDSTID (PROCENT), 2015

100 %

90-99 %

80-89 %

70-79 %

60-69 %

50-59 %

40-49 %

30-39 %

20-29 %

10-19 %

1-9 %

Total

Antal observationer

167

118

715

Procent

100

Kumuleret

100

Note: Tabellen er baseret på 715 personer. Tabellen inkluderer kun personer, der har angivet, at de godt kunne

tænke sig at bruge mere tid ud af den samlede arbejdstid på forfatter-/oversættergerningen.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

Over halvdelen af de forfattere og oversættere, som også har en anden beskæftigelse

(end forfatter-/oversættergerningen), men godt kunne tænke sig at bruge mere tid på

forfatter-/oversættergerningen, svarer, at de kunne ønske sig at bruge 70-100 % af

deres samlede arbejdstid på forfatter-/oversættergerningen.

Ser vi på det ønskede tidsforbrug fordelt på hovedgenrer, svarer omkring 30 % af

både de skønlitterære forfattere, oversætterne og multigenre-forfatterne, som også

har en anden beskæftigelse end forfatter-/oversættergerningen, men godt kunne tæn-

ke sig at bruge mere tid på forfatter-/oversættergerningen, at de ville ønske at arbejde

med forfatter-/oversættergerningen 100 % af deres tid. Til gengæld er der noget, der

kunne tyde på, at tendensen til kun at arbejde noget af den samlede tid med virket

som forfatter er en situation, som de faglitterære forfattere har valgt til af eget ønske.

Her ønsker kun 13 % at arbejde med forfattergerningen 100 % af deres tid, mens 18

% af de faglitterære forfattere, som også har en anden beskæftigelse end forfatter-/

oversættergerningen, men godt kunne tænke sig at bruge mere tid på forfatter-/over-

sættergerningen, ønsker at bruge 50-59 % af deres arbejdstid på forfattergerningen.

Vi spurgte videre ind til, hvilke faktorer der forhindrede de forfattere/oversættere,

der godt kunne tænke sig at bruge mere tid på forfatter-/oversættergerningen, i at

gøre dette. Figuren nedenfor viser svarene fra forfatterne/oversætterne fordelt på de

forskellige kategorier af forhindringer.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_7

FIGUR 27: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES FORHINDRINGER FOR AT BRUGE MERE TID PÅ

ARBEJDET SOM FORFATTER/OVERSÆTTER (PROCENT), 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

78%

26%

18%

71%

23%

Nej

22%

95%

74%

82%

29%

92%

94%

77%

Note: Figuren er baseret på 709 personer. Figuren inkluderer kun personer, der har angivet, at de godt kunne tænke

sig at bruge mere tid ud af den samlede arbejdstid på forfatter-/oversættergerningen.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

Ud af den gruppe, der havde ønsket sig at bruge mere tid, svarede hele 78 %, at

utilstrækkelig indkomst forhindrede dem heri, og 71 % angav krav fra deres andet

arbejde som en forhindring. Igen en tendens, der synes at være udbredt på tværs af

de undersøgte lande.

Noget kunne altså tyde på, at den tid, danske forfattere og oversættere bruger på

arbejde mere eller mindre relateret til forfatter-/oversættergerningen, til en hvis grad

er betinget af muligheder for at opnå en tilstrækkelig indkomst herfra. Herudover

kunne noget tyde på, at denne tendens er selvforstærkende som følge af krav fra an-

det arbejde, der hindrer yderligere fokus på, og dermed potentiel indkomst, fra forfat-

ter-/oversættergerningen. Kun 5 % gav grunden manglende motivation som årsag. Jf.

det tidligere påpegede høje aldersgennemsnit opgav hele 23 %, at pension forhindrede

dem i at bruge mere tid.

Vi undersøgte endvidere forskellene mellem køn i forhold til de forskellige katego-

rier af forhindringer i at bruge mere tid på forfatter-/oversættergerningen. 22 % af

mændene og 33 % af kvinderne svarede, at husholdningsopgaver eller omsorg og pleje

af familiemedlemmer forhindrede dem i at bruge mere tid på forfatter-/oversætterger-

ningen. 14 % af kvinderne og 22 % af mændene svarede, at engagement i lokalmiljøet

eller kulturlivet forhindrede dem i at bruge den ønskede tid på deres arbejde som

forfatter/oversætter.

træ

eli

ple ol

fra g in

af ing

mi dko

bø sop

t a ms

rn ga

rb t

og ve

ld ell

tiv

re er

mi pg

t l ave ami mso

lie rg

ok r

me f

alm ell

dl or

ilj er e

ng emmog

ell

er age

i k me r

ult nt

ur i

liv

fra

gå

els

lvi

st hel

på t e

pe ller

i ls

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_7

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

7.3 Tid og indkomst

I dette afsnit vil vi se på sammenhængen mellem indkomst og tidsanvendelse.

Sammenholder vi bibliotekspenge med den angivne tid brugt på forfatter-/oversæt-

tergerningen, finder vi en tydelig tendens til, at jo mere tid der dedikeres til forfatter/

oversættergerningen, des højere er de gennemsnitlige bibliotekspenge (se tabel 16).

TABEL 16: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES VURDEREDE TID BRUGT PÅ ARBEJDE MED

FORFATTER/OVERSÆTTERGERNINGEN I FORHOLD TIL MODTAGNE BIBLIOTEKSPENGE (KR.),

2014 OG 2015

Andel tid brugt på

arbejde med

forfatter/

oversættergerningen

al min tid

Meget af min tid

Ca. halvdelen af min

tid

Lidt af min tid

Intet af min tid

Total

Gennemsnit

ligt modtagede

bibliotekspenge

(1. 000 kr.)

Median. Modtagede

bibliotekspenge

(1. 000 kr.)

Fordeling af

observationer

i procent

100

Note: Tabellen er baseret på 1.566 personer. Der mangler information om bibliotekspenge for 17 personer.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Tilsvarende finder vi, hvis vi ser på andel tid brugt på arbejde uden relation til for-

fatter-/oversættergerningen, at den gruppe, der her brugte meget af deres tid, modtog

mindre i bibliotekspenge end dem, der brugte lidt af deres tid herpå (se tabel 17).

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_7

TABEL 17: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES VURDEREDE TID BRUGT PÅ ARBEJDE UDEN

RELATION TIL FORFATTER/OVERSÆTTERGERNINGEN I FORHOLD TIL MODTAGNE BIBLIOTEKS

PENGE (KR.), 2014 OG 2015

Andel tid brugt på

arbejde uden relation

til forfatter/over

sættergerningen

Meget af min tid

Ca. halvdelen af min

tid

Lidt af min tid

Intet af min tid

Total

Gennemsnitligt

modtagede

bibliotekspenge

(1. 000 kr.)

Median. Modtagede

bibliotekspenge

(1. 000 kr.)

Fordeling af

observationer

i procent

100

Note: Tabellen er baseret på 1.233 personer. 335 personer indgår ikke i tabellen, fordi de enten bruger al deres tid på

forfatter-/oversættergerningen, ikke har besvaret spørgsmålet eller mangler information om bibliotekspenge.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Sammenholder vi i stedet lønindkomsten med den angivne tid brugt på forfatter-/

oversættergerningen, finder vi en tydelig tendens til, at jo mere tid der dedikeres til

forfatter-/oversættergerningen, des mindre er den gennemsnitlige lønindkomst (A- og

B-indkomst). Gruppen, der har angivet at bruge al deres tid på arbejde med forfatter-/

oversættergerningen, tjener f.eks. i gennemsnit markant mindre end gruppen, der

angav, at de brugte lidt af deres tid. Førstnævnte tjente i gennemsnit knap 145.000

kr. i lønindkomst i 2014, mens sidstnævnte tjente i snit ca. 389.000 kr.

TABEL 18: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES VURDEREDE TID BRUGT PÅ ARBEJDE MED

FORFATTER/OVERSÆTTERGERNINGEN I FORHOLD TIL DERES LØNINDKOMST (FOR DEM, DER

HAR LØNINDKOMST) (KR.), 2014 og 2015

Fordeling af

Andel tid brugt på

arbejde med forfatter/

oversættergerningen

Gennemsnitlig

lønindkomst

(1. 000 kr.)

Median

lønindkomst

(1. 000 kr.)

observationer i

procent (fordeling

af observationer

i procent for dem

uden lønindkomst)

al min tid

Meget af min tid

Ca. halvdelen af min tid

Lidt af min tid

Intet af min tid

Total

145

190

321

390

402

316

107

301

414

367

309

9 (24)

18 (18)

23 (17)

44 (28)

6 (13)

100 (100)

Note: Tabellen er baseret på 912 personer, fordi der mangler information om bredt lønbeløb for 671 personer.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_7

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

Hvis vi ser på andel tid brugt på arbejde uden relation til forfatter-/oversættergernin-

gen, finder vi, at den gruppe, der her brugte meget af deres tid, i gennemsnit tjente

ca. 445.000 kr. i 2014, mens de, der brugte lidt af deres tid herpå, tjente markant

mindre, nemlig ca. 254.000 kr.

TABEL 19: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES VURDEREDE TID BRUGT PÅ ARBEJDE UDEN

RELATION TIL FORFATTER/OVERSÆTTERGERNINGEN I FORHOLD TIL DERES LØNINDKOMST

(FOR DEM, DER HAR LØNINDKOMST) (KR.), 2014 og 2015

Fordeling af

Andel tid brugt på

arbejde uden relation

til forfatter/over

sættergerningen

Gennemsnitlig

lønindkomst

(1.000 kr.)

Median

lønindkomst

(1.000 kr.)

observationer i

procent (fordeling

af observationer

i procent for dem

uden lønindkomst)

Meget af min tid

Ca. halvdelen af min tid

Lidt af min tid

Intet af min tid

Total

445

338

254

240

331

441

339

180

136

339

35 (12)

15 (11)

31 (32)

13 (45)

100 (100)

Note: Tabellen er baseret på 786 personer, fordi der mangler information om bredt lønbeløb for 671 personer og 115

personer ikke har besvaret spørgsmålet om tidsforbrug på arbejde uden relation til forfatter-/oversættergerningen,

fordi de f.eks. har brugt al deres tid på forfatter-/oversættergerningen.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015)

Det er også interessant, at når vi ser på fordelingen af forfattere og oversættere med

lønindkomst, finder vi:

• at andelen af forfattere og oversættere, der bruger al deres tid eller meget tid på

arbejde i forfatter-/oversættergerningen, er væsentlig større blandt dem uden løn-

indkomst (42 %) sammenlignet med gruppen, der har lønindkomst (27 %), jf. tabel

18.

• at andelen af forfattere og oversættere, der bruger meget af deres tid på arbejde

uden relation til forfatter-/oversættergerningen, er langt højere for personer med

lønindkomst (35 %) end dem uden (12 %), jf. tabel 19. Man kan derved udlede, at

en betydelig andel af lønindkomsten netop kommer fra arbejde uden relation til

forfatter-/oversættergerningen.

Det er ligeledes interessant at se på forholdet mellem andelen af tid brugt på for-

fatter- og oversættergerningen i forhold til overskud af registreret virksomhed. Her

fremgår det tydeligt, at jo mere tid der bruges på arbejdet med forfatter-/oversæt-

tergerningen, jo større overskud af selvstændig virksomhed. Dette bekræftes af, at

jo større andel af tiden der bruges på arbejde uden relation til forfattergerningen, jo

mindre overskud af virksomhed.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_7

Det viser tydeligt, at forfatteres og oversætteres selvstændige virksomheder i høj

grad kan relateres til forfattergerningen, og at forfattere og oversættere, der bruger

meget tid på denne gerning, også i gennemsnit opnår ganske store overskud herfra.

TABEL 20: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES VURDEREDE TID BRUGT PÅ ARBEJDE MED

FORFATTER/OVERSÆTTERGERNINGEN I FORHOLD TIL OVERSKUD FRA SELVSTÆNDIG

REGISTRERET VIRKSOMHED (FOR DEM, DER HAR DET) (KR.), 2015

Andel tid brugt

på arbejde med

forfatter/over

sættergerningen

Gennemsnitligt

overskud fra selv

stændig registreret

virksomhed

(1.000 kr.)

245

207

111

135

Fordeling af obser

Median overskud fra

selvstændig registre

ret virksomhed

(1. 000 kr.)

vationer i procent

for dem med

overskud af selv

stændig registreret

virksomhed

140

100

al min tid

Meget af min tid

Ca. halvdelen af min

tid

Lidt af min tid

Intet af min tid

Total

stændig registreret virksomhed.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

Note: Tabellen er baseret på 561 personer. Tabellen inkluderer kun personer, der har modtaget indkomst fra selv-

TABEL 21: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES VURDEREDE TID BRUGT PÅ ARBEJDE UDEN

RELATION TIL FORFATTER/OVERSÆTTERGERNINGEN I FORHOLD TIL OVERSKUD FRA

SELVSTÆNDIG REGISTRERET VIRKSOMHED (FOR DEM, DER HAR DET) (KR.), 2015

Andel tid brugt på

arbejde uden relation

til forfatter/over

sættergerningen

Gennemsnitligt

overskud fra selv

stændig registreret

virksomhed

(1. 000 kr.)

169

113

Fordeling af obser

Median overskud fra

selvstændig regi

streret virksomhed

(1.000 kr.)

vationer i procent

for dem med

overskud af selv

stændig registreret

virksomhed

100

Meget af min tid

Ca. halvdelen af min

tid

Lidt af min tid

Intet af min tid

Total

Note: Tabellen er baseret på 446 personer. Tabellen inkluderer kun personer, der har modtaget indkomst fra selv-

stændig registreret virksomhed, og som ikke har angivet at bruge al deres tid på arbejdet med forfatter-/oversætter-

gerningen.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_7

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

Et lignende mønster i forhold til tidsforbrug og indkomst fandt man i den svenske

undersøgelse. Her var den samlede indkomst højest hos de forfattere (på tværs af

genrer), der brugte mindre end 25 % af deres arbejdstid på litterære aktiviteter. Man

kunne spekulere i, at denne tendens også indikerer, at det at beskæftige sig fuldtid

med forfatter-/oversættergerningen ikke nødvendigvis kommer som et resultat af en

høj indtægt herfra. Med andre ord er det ikke blot et spørgsmål om, des mere kom-

merciel succes man har, des mere tid bruger man, fordi man således har mulighed

for at skære ned på andre arbejdsaktiviteter og den indkomst, der evt. måtte komme

herfra. I stedet kan det i højere grad dreje sig om et valg i forhold til, hvordan man

vil bruge sin tid /sit arbejdsliv – et valg, der således højst sandsynligt fører en lavere

indkomst med sig. Dette bekræfter tidligere forskning, bl.a. Abbing (2002).

Ser vi på fordelingen blandt respondenterne i forhold til den tid, de kunne ønske sig

at bruge på forfatter-/oversættergerningen, holdt op imod deres lønindkomst, finder vi

et tilsvarende mønster, der understøtter ovennævnte betragtning. En klar sammen-

hæng er at finde: Des mere tid der ønskes brugt på forfatter-/oversættergerningen,

des lavere er den gennemsnitlige lønindkomst.

FIGUR 28: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES GENNEMSNITLIGE LØNINDKOMST FORDELT PÅ

ØNSKET PROCENTDEL AF TIDSFORBRUG BRUGT PÅ FORFATTER OG OVERSÆTTERGERNINGEN

(KR.), 2014 OG 2015

500.000

450.000

400.000

Gennemsnitsløn

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

-3

-7

-1

Ønsket tidsforbrug

Note: Figuren er baseret på 513 personer, fordi 671 ikke har lønindkomst og 399 personer ikke har besvaret spørgs-

målet om ønsket tidsforbrug.

Kilde Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_7

Personlig illustration 5

Katrine er i midten af trediverne og fik sin første oversættelsesopgave for et forlag,

allerede imens hun studerede. Det første år efter studierne, indtil hun kunne forsørge

sig selv med oversætteropgaverne, levede hun af opsparingen fra et SU-lån. Hun husker,

at “man er bare superglad for at få den første opgave, man ville gøre det gratis, hvis

det var”. Hun er en del af et lille men tæt netværk af oversættere inden for et mindre

sprogområde, der mødes til konferencer og seminarer. Her er de gode til at dele opga-

ver imellem sig ud fra en betragtning om “at holde gryden i kog, imens der er interesse

fra forlagenes side”. Ellers er arbejdet som oversætter en koncentreret, intens proces

med sproget og litteraturen hjemme i den toværelses lejlighed. Et forældrekøb, Katrine

betaler af på i de perioder, hun har penge hertil. På en typisk arbejdsdag sætter hun sig

til tasterne mellem kl. 7 og 9, men på dage med ekstra arbejdspres kan hun begynde

allerede før kl. 7, for “så har jeg som regel stress i mit hoved, og så er jeg nødt til bare

at gå i gang. Måske får jeg lige spist morgenmad og går ikke i gang helt med det samme,

men jeg tænker; okay, hvor mange sider skal jeg nå i dag”. Som et lille ritual holder hun

en times pause kl.12, hvor hun spiser og vasker op, imens hun hører radio for at “komme

ud af arbejdsverdenen” for en stund. Herefter vender hun tilbage til arbejdet, og er det

en travl uge, kan klokken godt blive 20.00, før hun lægger det fra sig, men hun prøver i

reglen at holde fri senest kl. 17 og undgå at arbejde om aftenen. Men hun kan godt lide

at fordybe sig; “sætte mig ned og nyde den tekst, jeg arbejder med”, og hun skal derfor

også minde sig selv om at holde pauser og skabe tid til “sociale aftaler – for det er

også ret vigtigt, når man ikke har nogen kolleger”. Hun har overvejet at blive en del af et

kontorfællesskab, med et ordentligt hæve-sænke-skrivebord og en god stol til ryggen.

Et kontor-setup er der ikke plads til i den lille lejlighed. Men en plads på et kontorfæl-

lesskab ville være en væsentlig udgift, og hun foretrækker i sidste ende friheden ved at

være sig selv derhjemme.

at arbejde som skønlitterær oversætter er det eneste, hun har lyst til at lave, men

det er hårdt pga. økonomien. Her ti år efter at hun startede, tjener hun ikke særlig

meget mere, end da hun var studerende, og der er i hendes optik heller ikke udsigt til

lønforhøjelse fremadrettet. Kort sagt er det “virkelig ikke noget, man bliver rig af, og

det er rigtig meget arbejde, man lægger for at tjene de der ikke særlig mange penge”.

Katrine tjener ca. 160.000 om året før skat på arbejdet som skønlitterær oversætter.

Hun har derfor ofte været nødt til at supplere denne indkomst med fagoversættelser

fra bureauer. Korte tekster, som hun får timeløn for, “men de presser lønnen,… og det

skal gå superhurtigt”. Hvilket betyder, at der er for få penge at tjene, medmindre man

arbejder dedikeret med et specifikt fagområde. Hun har tjent maks. 20.000 kr. om året

på denne type arbejde.

Det værste ved livet som skønlitterær oversætter er dog, ifølge Katrine, ikke den

økonomiske usikkerhed i sig selv. Hun har vænnet sig til at leve for få penge, og hun

er blevet god til at minimere sine udgifter og “finde gode tilbud”. Den største kilde til

stress kommer fra, hvad hun beskriver som et meget uforudsigeligt og projektbaseret

arbejdsliv, der gør det svært at planlægge arbejde såvel som privatliv, såsom ferie og

fritid; “Et andet sted ville der måske være nogen fra arbejdstilsynet, der ville komme

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_7

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

ind med nogle hvileregler. Det er lidt svært, når man er sin egen leder og hele tiden

bliver presset”.

‘Presset kommer primært fra forlagene, som efter Katrines oplevelse godt kan have

tendens til at forvente, at en oversætter altid sidder klar til at gribe lige deres projekt,

uanset om det er midt i sommerferien eller op til en weekend; “Det kan være meget

stressende, hvis man f.eks. har en deadline på en roman, og så kommer der en gammel

oversættelse, som man så pludselig skal tage stilling til, og det er der, i de uger, man

får det meget høje timetal”. Katrine ved, at hun selvfølgelig kan prøve at forhandle om

tidsplanen, eller helt sige nej tak til opgaverne, men hun føler sig bundet af, at det er

de samme forlag, der skal give hende næste opgave, og hun balancerer derfor “hele

tiden imellem ikke at være for vanskelig, men alligevel prøve at gøre opmærksom på,

hvis man er i en periode, hvor man er træt eller kan mærke, at der ikke skal så meget til

at vælte læsset lige nu”. Det grelleste eksempel, hun har oplevet, var engang, hvor hun

bad om mere tid til en oversættelse, fordi hun var presset med korrektur på en anden

opgave. Hertil svarede forlaget, at de i så fald ville trække i hendes honorar. “Og så

afleverer jeg bare på datoen, gider ikke sådan noget pjat.” Generelt sætter Katrine stor

pris på samarbejdet med forlagene og deres indsats for at opbygge et miljø gennem

receptioner og lignende, men når det bliver hverdag, kan relationen godt blive “lidt mere

barsk”.

7.4 Sammenfatning

De væsentligste resultater i dette kapitel kan opsummeres således:

• Forfatterne og oversætterne i analyseudvalget angiver, at de i 2015 i gennemsnit

brugte 35 timer om ugen, fordelt på al slags arbejde. Dette gennemsnit bliver dog

trukket en del ned af de ældre aldersgrupper, der naturligt nok arbejder mindre.

• De 20-39-årige og de 40-59-årige arbejder i gennemsnit henholdsvis 41 og 42 timer

om ugen.

• 22 % beskriver sig selv som fuldtidsforfattere/-oversættere, 40 % svarer, at de

fungerer som deltidsforfatter/-oversætter, mens 27 % af respondenterne beskriver

sig selv som arbejdende inden for et andet fag, hvor den skrivende praksis udgør

en vigtig del, og 11 % har andet arbejde uden relation til forfatter-/oversætterger-

ningen.

• Blandt fuldtidsforfatterne/-oversætterne skiller de skønlitterære forfattere og over-

sættere sig ud fra gennemsnittet på 22 % – med henholdsvis 37 % og 42 %, der vil

beskrive sig selv som fuldtidsforfattere/-oversættere.

• 33 % har meget eller al deres tid på arbejde med forfatter- eller oversættergernin-

gen (skrivning, research, administration, oplæsninger, interviews, legatansøgnin-

ger m.v.).

• 16 % bruger meget af deres tid på andet arbejde, hvor de bruger deres kompetencer

som forfatter/oversætter (f.eks. som underviser, redaktør, tekstforfatter, optrædener

som foredrag, afholdelse af skrivekurser m.v.)

• 13 % bruger meget af deres tid på andet kreativt arbejde ikke relateret til forfat-

ter- eller oversættergerningen.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_7

• 27 % bruger meget af deres tid på arbejde uden relation til forfatter- eller oversæt-

tergerningen.

• Kun ganske få bruger tid på uddannelse.

• 60 % af de danske forfattere og oversættere kunne godt tænke sig at bruge mere

tid på deres arbejde som forfatter/oversætter.

• Af den gruppe, der havde ønsket sig at bruge mere tid, svarede 78 %, at utilstræk-

kelig indkomst forhindrede dem heri, og 71 % angav krav fra deres andet arbejde

som en forhindring

• Sammenholder vi modtagne bibliotekspenge med den angivne tid brugt på for-

fatter-/oversættergerningen, finder vi en tydelig tendens til, at jo mere tid der

dedikeres til forfatter-/oversættergerningen, des flere bibliotekspenge modtages i

gennemsnit.

• Sammenholder vi lønindkomsten med den angivne tid brugt på forfatter/oversæt-

tergerningen, finder vi en tydelig tendens til, at jo mere tid der dedikeres til forfat-

ter-/oversættergerningen, des mindre er den gennemsnitlige lønindkomst.

• Sammenholder vi overskud af virksomhed med den angivne tid brugt på forfatter-/

oversættergerningen, finder vi en tydelig tendens til, at jo mere tid der dedikeres

til forfatter-/oversættergerningen, des større overskud i virksomheden.

Disse resultater viser tydeligt, at mens lønindkomst i høj grad stammer fra arbejde

uden relation til forfatter-/oversættergerningen, gælder det modsatte for overskud af

egen virksomhed. Dette overskud relaterer sig i høj grad til forfatter-/oversætterger-

ningen.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_8

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

UDGIVELSER, KUNSTSTØTTE, PRISER, LEGATER OG

ANSEELSE

I dette kapitel belyses forfatternes udgivelser både med hensyn til antal originale

udgivelser og oversatte originale udgivelser. For det andet belyses både ansøgere og

modtagere af kunststøtte og fordelingen på genre. For det tredje undersøges modtage-

re af priser og uansøgte hæderslegater for alle forfattere og oversættere også fordelt

på genre. For det fjerde belyses modtagerne af arbejdslegater i forhold til indkomst.

Til slut undersøges det, hvilke parametre forfattere og oversættere finder vigtige i

forhold til anseelse som forfatter/oversætter og salg af bøger.

8.1 Udgivelser

Vi bad de danske forfattere og oversættere om selv at angive, hvor mange udgivel-

ser de har haft inden for de forskellige subgenrer i løbet af de sidste 10 år. Vi valgte

at lade respondenterne selv angive antal udgivelser frem for at måle disse igennem

biblioteksafgiften, da der kan være udgivelser (tidsskrifter), der ikke kan knyttes til

denne indkomstkilde.

Som nævnt i afsnit 4.1 er respondenter fordelt på genrer baseret på deres udgivel-

ser i forskellige genrer. Respondenterne kan altså godt angive at have udgivet under

andre genrer end den, vi kategoriserer dem under her, da det samlede antal udgivel-

ser for hver enkel respondent inkluderer alle udgivelser, også dem, der måtte falde

ind under andre genrer end den, som den givne forfatter/oversætter er kategoriseret

under. Med andre ord er det forfatteren/oversætteren, og ikke deres udgivelser, der er

den kategoriserende enhed her (figur 29). F.eks. hvis en forfatter har udgivet et antal

romaner (mere en 50 % af forfatterskabet) samt nogle oversættelser, vil oversættel-

serne tælle med i denne romanforfatters udgivelser.

Figuren nedenfor viser på denne måde forfatteres og oversætteres gennemsnitlige

antal udgivelser fordelt på subgenrer, således at det gennemsnitlige antal udgivelser

inkluderer alle udgivelser, også inden for andre genrer end den genre, som forfatte-

ren/oversætteren er kategoriseret inden for.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_8

FIGUR 29: GENNEMSNITLIGT SAMLET ANTAL UDGIVELSER FRA 2005 TIL 2015 FORDELT PÅ

FORFATTERE OG OVERSÆTTERE FORDELT PÅ SUBGENRER, SAMMENHOLDT MED GENNEM

SNITLIG LØNINDKOMST OG OVERSKUD AF SELVSTÆNDIG REGISTRERET VIRKSOMHED (KR.),

2014 OG 2015

46 45

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Note: Figuren er baseret på 1.446 personer. 118 personer mangler, fordi de enten har angivet ikke at have udgivet

nogle bøger, eller fordi kategorien tegneserieforfattere er ekskluderet. 17 personer er ekskluderet, fordi de har

angivet at have udgivet 300 eller flere bøger, hvilket vi anser som ekstreme værdier (outliers). Den gennemsnitlige

lønindkomst er baseret på 857 personer. Det gennemsnitlige overskud fra selvstændig registreret virksomhed er

baseret på 531 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen (2015) og Danmarks Statistik (2014).

Novelleforfatterne ligger relativt højt, hvad angår antal udgivelser, hvilket kan

skyldes, at novelleforfatterne i deres svar på spørgsmålene vedr. deres udgivelser

inden for de sidste 10 år har defineret en enkelt novelle, f.eks. udgivet i en samling, et

tidsskrift e.l. som en udgivelse, frem for at regne i novellesamlinger. Det skal således

tages med i betragtning. Man kan spekulere i, hvorvidt samme omstændigheder gæl-

der for lyrik og poesi-gruppen, som også ofte benytter sig af muligheden for at udgive

i f.eks. samlinger og tidsskrifter. I så fald bør også det også tages med i betragtning i

forhold til det gennemsnitlige antal udgivelser angivet af denne gruppe. Forfatterne

inden for børne- og ungdomslitteraturen ligger også højt på antal udgivelser sam-

menlignet med de andre genrer, med knap fire gange så mange udgivelser som både

romanforfatterne og de almenkulturelle forfattere i løbet af de sidste 10 år. Dette

Bø

og Lyri

lle

Un oms oes

lit

ng tur

øg

ltu

l l øge

be tter

øn

lit

te g lit tur

ræ

gli

tte ove

ræ

tte

Mu tter

lti

Gennemsnit af samlede antal udgivelser

Gennemsnitlig lønindkomst

Gennemsnitlig overskud af selvstændig virksomhed

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_8

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

kan evt. skyldes, at den tid, der går til at producere f.eks. en børnebog, trods alt kan

forventes at være kortere end produktionstiden for en roman.

Herudover kan det bemærkes, at knap 1/4 af respondenterne er medlem af Dansk

Forfatterforening (379 personer), og 5 % er medlem af Danske Skønlitterære Forfatte-

re (75 personer).

Oversættelser af originale udgivelser

Danmark er et relativt lille sprogområde, og det er således relevant at notere sig an-

tal oversættelser blandt den enkelte forfatters udgivelser, også over de seneste 10 år.

Her finder vi, at 36 % af respondenterne har fået en eller flere af deres bøger oversat

til andre sprog. Dette tal inkluderer forfattere såvel som oversættere, der også har

udgivet originalværker i eget navn som forfatter. I gennemsnit drejer det sig om 1,4

gange, at en forfatter har fået oversat sit arbejde til et andet sprog. Her ligger roman-

forfatterne højest. Forfatterne til børne- og ungdomslitteraturen ligger også markant

over gennemsnittet.

FIGUR 30: GENNEMSNITLIGT ANTAL OVERSATTE ORIGINALE UDGIVELSER I EGET NAVN AF

FORFATTERE OG OVERSÆTTERE FORDELT PÅ SUBGENRER, FRA 2005 TIL 2015 (ANTAL),

2015

Gennemsnitligt antal bøger oversat

øg

itt

lig

øn

lit

ræ

gli

tte

ræ

tte

lti

øg

lit

rik

Note: Figuren er baseret på 1.358 personer, fordi der mangler information om oversatte bøger for 101 personer og

om subgenre for 24 personer og både antal oversatte bøger og subgenre for 97 personer. Derudover er svarene fra 3

personer ikke inkluderet i figuren, da vi anså dem for ekstreme observationer (over 100 bøger oversat).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Bø

ltu

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_8

Der er ikke nogen signifikant sammenhæng imellem lønindkomst og det gennemsnit-

lige antal oversatte værker.

8.2 Offentlig og privat kunststøtte og legater

Dette afsnit omhandler forfattere og oversættere, der har søgt og/eller modtaget

offentlig eller privat kunststøtte eller legater fra 2005 til 2015.

39 % af respondenterne har søgt offentlig/privat kunststøtte/legater, mens 31 % af

respondenterne har modtaget offentlig/privat kunststøtte/legater i perioden 2005-

2015. Når adspurgt, hvorfra denne støtte blev modtaget, svarede langt størstedelen

Statens Kunstfond (eller det tidligere Statens Kunstråd, siden 2014 inddraget under

Statens Kunstfond) og dernæst Autorkontoen ved Dansk Forfatterforening (man be-

høver dog ikke at være medlem for at ansøge). Derudover angav de adspurgte diverse

private fonde som kilder til modtaget kunststøtte og legater. Blandt de private fonde

var der ikke en eller flere, der optrådte mere hyppigt end andre.

TABEL 22: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES LØNINDKOMST FORDELT PÅ, HVORVIDT DE

HAR SØGT OG/ELLER MODTAGET OFFENTLIG ELLER PRIVAT KUNSTSTØTTE ELLER LEGATER

MELLEM 2005 OG 2015 (KR.), 2014 OG 2015

Fordeling af

Søgt offent

lig eller privat

kunststøtte eller

legater

Gennemsnitlig

lønindkomst

(1.000 kr.)

observationer i

procent (fordeling

af observationer

i procent for dem

uden lønindkomst)

Nej

Total

223

376

316

39 (39)

61 (61)

100 (100)

Gennemsnitlig

overskud af selv

stændig registre

ret virksomhed

(1.000 kr.)

136

135

Fordeling af obser

vationer i procent

for dem med over

skud af selvstæn

dig registreret

virksomhed

100

Heraf modtaget offentlig eller privat kunststøtte eller legater

Nej

Total

202

306

223

80 (79)

20 (21)

100 (100)

136

100

Note: Første del af tabellen er baseret på hele analyseudvalget (1.583 personer), hvoraf 671 personer ikke har

modtaget lønindkomst. Det gennemsnitlige overskud af selvstændig virksomhed er baseret på 561 personer. Den

anden del af tabellen inkluderer kun dem i analyseudvalget, der har søgt offentlig eller privat kunststøtte eller

legater (616 personer). Blandt dem er der 259 personer, der ikke har lønindkomst. Det gennemsnitlige overskud af

selvstændig virksomhed er her baseret på 232 personer.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Som det fremgår af tabel 22, har gruppen, der har modtaget offentlig eller privat

kunststøtte en lavere lønindkomst end dem, der ikke har modtaget sådan støtte. Vi

finder også, at de, der har søgt offentlig eller privat kunststøtte (hvad enten disse har

modtaget støtte som resultat heraf eller ej), i gennemsnit har en lavere lønindkomst

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_8

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

end dem, der ikke har søgt sådan støtte. Derimod er det gennemsnitlige overskud af

selvstændig registreret virksomhed lidt højere for dem, der har modtaget offentlig

eller privat kunststøtte eller legater end for dem, der ikke har.

Det er især de skønlitterære forfattere (63 %) og multigenreforfatterne (55 %), der har

søgt offentlig/privat kunststøtte/legater.

FIGUR 31: ANDEL AF FORFATTERE OG OVERSÆTTERE, DER HAR SØGT OG MODTAGET

OFFENTLIG ELLER PRIVAT KUNSTSTØTTE (PROCENT), 2015

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

63%

55%

49%

45%

37%

25%

20%

29%

41%

33%

Søgt offentlig

eller privat

kunststøtte

Modtaget

offentlig eller

privat kunst-

støtte

rat

tte

ltig

enr

gli

tte

øn

lit

Note: Figuren er baseret på 1.479 personer for den del, der omhandler søgt offentlig eller privat kunststøtte, og

1.583 personer for den del, der omhandler modtaget offentlig eller privat kunststøtte.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

Afslutningsvis er det interessant at bemærke, at kun 9 personer (0,5 %), svarede, at

de havde anvendt crowdfunding i forbindelse med finansiering af deres forfatter-/

oversættergerning. Tilsvarende få (1,2 %) af de australske forfattere havde forsøgt sig

med denne form for finansiering, primært igennem diverse online platforme. Det er

således muligt at især online crowdfunding har et uudnyttet potentiale til at finansie-

re større dele af de danske forfatteres/oversætteres arbejde.

8.3 Arbejdslegater

Statens Kunstfonds legatudvalg for litteratur uddeler et- og treårige arbejdslegater

(arbejdslegater og treårige stipendier) for skabende kunstnere inden for litteraturom-

rådet. Dette afsnit belyser, hvor mange og hvem der har modtaget et enten et- eller

treårigt arbejdslegat i perioden 2006-2015.

Tabellen nedenfor viser fordelingen af modtagere af det etårige og treårige arbejds-

legat i perioden 2006-2015 for analyseudvalget. 16 % af den samlede population af

sæ

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_8

forfattere og oversættere har modtaget et eller flere arbejdslegater i perioden 2006-

2015. 84 % har altså ikke modtaget et sådant arbejdslegat.

TABEL 23: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES MODTAGELSE AF ET ELLER FLERE ARBEJDS

LEGATER I PERIODEN 20062015 FORDELT PÅ ET OG TREÅRIGE ARBEJDSLEGATER

(PROCENT), 2015

Modtaget etårigt arbejdslegat

Nej

Modtaget treårigt arbejdslegat

Nej

Note: Tabellen er baseret på 1.583 personer. Dem, der har modtaget et arbejdslegat, kan godt have modtaget mere

end et.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.

TABEL 24: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES LØNINDKOMST OG OVERSKUD AF SELVSTÆN

DIG REGISTRERET VIRKSOMHED FORDELT PÅ, HVORVIDT DE HAR MODTAGET ARBEJDS

LEGATER FRA 2006 TIL 2015 (KR.), 2014 OG 2015

Fordeling af

observationer i

Modtaget

arbejds

legater

Gennemsnitlig

lønindkomst

(1.000 kr.)

procent (forde

ling af observa

tioner i procent

for dem uden

lønindkomst)

Nej

Total

159

346

316

16 (17)

84 (83)

100 (100)

159

131

135

Gennemsnitligt

overskud af selv

stændig registre

ret virksomhed

(1.000 kr.)

Fordeling af

observationer i

procent for dem

med overskud

af selvstæn

dig registreret

virksomhed

100

Note: Tabellen er baseret på 1.583 personer. Den gennemsnitlige lønindkomst er baseret på 912 personer. Det gen-

nemsnitlige overskud af selvstændig registreret virksomhed er baseret på 561 personer.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og Slots- og Kulturstyrelsen (2015) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

16 % af forfattere eller oversættere har modtaget mindst ét etårigt arbejdslegat i

perioden 2006-2015. 2 % har modtaget ét treårigt arbejdslegat i perioden 2006-2015.

Den gennemsnitlige lønindkomst i 2014 for forfattere og oversættere, der har

modtaget et arbejdslegat, er på 159.000 kr. og langt mindre end for dem, der ikke har

modtaget et sådant (345.000 kr.). Derimod er det gennemsnitlige overskud fra selv-

stændig registreret virksomhed højere for modtagere af arbejdslegater end for dem,

der ikke har modtaget et sådant.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_8

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

8.4 Priser og uansøgte hæderslegater

Dette afsnit omhandler forfatteres og oversætteres modtagelse af priser og/eller uan-

søgte hæderslegater i forbindelse med arbejdet som forfatter/oversætter inden for de

seneste 10 år.

20 % af respondenterne i analyseudvalget har modtaget priser eller uansøgte hæder-

slegater.

Fordelt på de forskellige beløbskategorier har næsten 50 % af dem, der har modtaget

en pris eller hæderslegat, modtaget en eller flere priser eller uansøgte hæderslegater

på 30.000 kr. eller mere. Tabel 25 viser fordelingen på beløb for dem, der har modta-

get priser eller uansøgte hæderslegater.

TABEL 25: FORDELING PÅ BELØBSSTØRRELSER FOR DE FORFATTERE OG OVERSÆTTERE,

DER HAR MODTAGET EN FLERE PRISER OG/ELLER UANSØGTE HÆDERSLEGATER INDEN FOR

DE SIDSTE 10 ÅR (PROCENT), 2015

En eller flere priser

eller uansøgte hæ-

derslegater

Note: Figuren er baseret på 302 personer. Bemærk, at en person godt kan have modtaget både flere priser og/eller

uansøgte hæderslegater og også inden for en eller flere af beløbskategorierne.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Prisen eller det uansøgte hæderslegats beløbskategorier

1-14.999 kr.

15.000-29.999 kr.

30.000 kr.

eller mere

Langt størstedelen af dem, der svarede ja til at have modtaget priser eller uansøgte

hæderslegater, har blot modtaget 1 til 2 priser eller hæderslegater fordelt på en eller

flere af de nævnte beløbsgrupper.

I forhold til den overordnede fordeling af forfatterne/oversætterne på hovedgenrer

(46 % faglitterære, 29 % skønlitterære, 12 % multigenre og 13 % oversættere), ligger

de skønlitterære forfattere højt på antallet af modtagne priser og hæderslegater,

sammenlignet med de andre tre grupper. Oversætterne, på den anden side, ligger lavt

på mængden af modtagne priser og hæderslegater i forhold til størrelsen på denne

gruppe.

Fordelt på subgenrer er det novelleforfatterne, der har modtaget flest priser eller

uansøgte hæderslegater. Næsten halvdelen af denne gruppe har nemlig modtaget

priser eller uansøgte hæderslegater. I gruppen af forfattere til lyrik og poesi har lidt

over 1/3 angivet at have modtaget en sådan hæder.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_8

FIGUR 32: GENNEMSNITLIGT ANTAL PRISER OG HÆDERSLEGATER FORDELT PÅ BELØBS

KATEGORIER FOR DE FORFATTERE OG OVERSÆTTERE, DER HAR MODTAGET DISSE, FORDELT

PÅ SUBGENRER (ANTAL), 2015

1,8

Gennemsnitligt antal priser og

hæderslegater

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

ræ

gli

tte

ræ

tte

lti

lle

øg

bø

0-14.999 kr.

15.000-29.999 kr.

30.000 kr. eller

derover

sli

itt

ltu

-o

Note: Figuren er baseret på personer, der har angivet at have modtaget priser og hæderslegater (313 personer).

Derudover mangler 57 personer, fordi de ikke indgår i nogen af subgenre-kategorierne, da de enten har angivet ikke

at have udgivet noget eller er tegneserieforfattere. Den endelige tabel er derfor baseret på 282 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Af figuren nedenfor fremgår det, hvorledes de respondenter, der har modtaget priser

og uansøgte hæderslegater, også har brugt betydeligt mere af deres tid (al min tid

eller meget af min tid) på arbejde med forfatter-/oversættergerningen, sammenlignet

med de af deres kollegaer, som ikke har modtaget priser og uansøgte hæderslegater.

Bø

øn

lit

lig

vis

rik

lit

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_8

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

FIGUR 33: FORFATTERE OG OVERSÆTTERES TIDSFORBRUG PÅ FORFATTER/OVERSÆTTER

GERNINGEN FORDELT PÅ MODTAGERE OG IKKE MODTAGERE AF PRISER/HÆDERSLEGATER DE

SIDSTE 10 ÅR (PROCENT), 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

25%

10%

24%

41%

20%

19%

30%

12%

18%

Al min tid

Meget af min tid

Ca. halvdelen af

min tid

Lidt af min tid

Intet af min tid

Har modtaget

priser/hæderslegater

Har IKKE modtaget

priser/hæderslegater

Note: Figuren er baseret på 1.581 personer, idet 2 personer ikke har besvaret spørgsmålet.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

Vi kan endvidere konstatere, at de, der har modtaget priser/hæderslegater, har en

lavere gennemsnitsløn end dem, der ikke har. Det gennemsnitlige overskud fra selv-

stændig registreret virksomhed er derimod højere for de forfattere/oversættere, der

har modtaget priser og uansøgte legater.

TABEL 26: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES LØNINDKOMST FORDELT PÅ, HVORVIDT DE HAR

MODTAGET PRISER OG/ELLER UANSØGTE HÆDERSLEGATER FRA 2005 TIL 2015 (KR.), 2014

OG 2015

Fordeling af

Modtagne

priser/uansøgte

hæderslegater

Gennemsnitlig

lønindkomst

(1.000 kr.)

observationer i

procent (fordeling

af observationer

i procent for dem

uden lønindkomst)

Nej

Total

288

323

316

20 (20)

80 (80)

100 (100)

Gennemsnitlig

overskud af selv

stændig registreret

virksomhed

(1.000 kr.)

241

109

135

Fordeling af obser

vationer i procent

for dem med

overskud af selv

stændig registreret

virksomhed

100

Note: Tabellen er baseret på 1.581 personer, fordi der mangler information om modtagelse af priser/uansøgte

hæderslegater for 2 personer. Den gennemsnitlige lønindkomst er baseret på 912 personer. Det gennemsnitlige

overskud af selvstændig registreret virksomhed er baseret på 561 personer.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_8

8.5 Anseelse og salg

Dette afsnit omhandler forfatteres og oversætteres oplevelse af, hvad de finder vigtigt

i forhold til anseelse og salg.

Priser og hæderslegater opleves som enten meget vigtige eller delvist vigtige for en

forfatters/oversætters anseelse af 59 % af de danske forfattere og oversættere, imens

de vurderes som meget eller delvist vigtige for salget af en forfatters/oversætters

arbejde af 49 %. Endnu vigtigere er dog, ifølge mere end 4/5 af respondenterne, hen-

holdsvis gode anmeldelser og omtaler

og positive vurderinger og omtaler fra læsere

for både en forfatters/oversætters anseelse, og salget af dennes produktion.

FIGUR 34: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES MENING OM VIGTIGHED AF FORSKELLIGE

PARAMETRE FOR DERES ANSEELSE (PROCENT), 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

og ighe

om d a

ta f a

le nm

o el

so r an dels

m se er

fo el

rfa se

tte

fo o igh

ra g

ns om d a

ee ta f v

lse le ur

so fra deri

m læ ng

fo se

rfa re

tte

hæ V

de igt

rsl igh

eg ed

er af p

fo ri

so r an ser

m se og

fo el

rfa se

tte

20%

22%

38%

Ved ikke

Ikke vigtig

30%

51%

Delvis vigtig

Meget vigtig

50%

29%

Note: Figuren er baseret på 1.479 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

22 Det kan f.eks. dreje sig om anmeldelser eller omtaler i aviser eller litterære magasiner, på print eller digitalt.

23 Det kan f.eks. dreje sig om brugeranmeldelser eller kommentarer på diverse digitale og sociale medier, eller

mund til mund-omtale.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_8

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

FIGUR 35: FORFATTERES OG OVERSÆTTERES MENING OM VIGTIGHED AF FORSKELLIGE

PARAMETRE FOR SALG AF BØGER (PROCENT), 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

og igt

om igh

ta ed

le af

rf a

or nm

sa eld

af else

bø r

og ighe

om d a

ta f

fo le f vurd

r s ra er

alg læ ing

af ser

bø e

hæ ed

de af p

rsl ris

sa ega er o

lg te g

af r fo

bø r

23%

45%

40%

28%

Ved ikke

Ikke vigtig

Delvis vigtig

33%

44%

47%

16%

Meget vigtig

Note: Figuren er baseret på 1.479 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

Ser vi på de fire hovedgenrer, er det blandt de skønlitterære (62 %) og multigen-

re-forfatterne (57 %), at vi finder flest, der oplever anmeldelser og omtaler som meget

vigtige for deres anseelse som forfatter, mens de skønlitterære skiller sig ud ved også

at have flest (51 %), der oplever anmeldelser og omtaler som meget vigtige for salg af

deres udgivelser. Generelt er det dog et betydeligt flertal af alle respondenterne, på

tværs af genrer, der oplever anmeldelser og omtaler som enten meget vigtige eller del-

vist vigtige, for både anseelse og salg. Ser vi den oplevede vigtighed af vurderinger og

omtaler fra læsere for henholdsvis anseelse og salg, ligger oversætterne noget lavere

end de andre hovedgenrer i forhold til at opleve disse som meget vigtige med lidt over

1/3 imod ca. 1/2 hos de andre genrer. Ikke desto mindre finder vi igen, at der på tværs

af genrer er en oplevelse af vurderinger og omtaler fra læsere som mindst delvist

at være vigtig for både anseelse og salg. Vigtigheden af priser og hæderslegater for

henholdsvis anseelse og salg er i en betydelig højere grad opgivet som værende meget

vigtigt for de skønlitterære forfattere set i forhold til de andre hovedgenrer.

Ser vi på tværs af aldersgrupper, er der, i forhold til både anmeldelser og omtaler og

vurderinger og omtaler fra læsere, ikke nogen nævneværdig forskel på den oplevede

vigtighed heraf, hverken i forhold til anseelse eller salg. Ved spørgsmålet om den ople-

vede vigtighed af priser og hæderslegater skiller den yngste aldersgruppe på 20-39 år

sig i mellemtiden ud. Især i forhold til deres anseelse som forfatter/oversætter finder

ca. 1/2 af de 20-39-årige, at priser og hæderslegater er meget vigtige for dem, imens

dette tal ligger imellem 1/5 og en 1/3 hos de andre aldersgrupper.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_8

Markedsføring

Blot 39 % af respondenterne mener, at deres læsere er en af de vigtigste aktører for

markedsføring og formidling af deres arbejde. Allerflest, hele 73 %, finder, at deres

redaktør og/eller forlag er vigtigst i denne sammenhæng. Tilsvarende billede så vi i

den australske undersøgelse, hvor også forfatternes forlægger tilskrives afgørende be-

tydning for promoveringen af dennes arbejde. Men mens de australske forfattere, på

tværs af samtlige genrer, oplevede sig selv som den vigtigste aktør i promoveringen

af deres arbejde, vælger kun 2 % af de danske forfattere og oversættere sig selv som

vigtigst i denne sammenhæng. I begge lande tilskrives boghandlerne en relativt lille

betydning, taget i betragtning af at de trods alt, digitalt eller fysisk, stadig fungerer

som den største salgskanal.

Personlig illustration 6

Jakob er i midten af fyrrerne og har levet af at oversætte skønlitteratur i ca. 10 år. For-

inden arbejdede han i det private erhvervsliv, hvor han i en årrække havde lavet lidt skøn-

litterære oversættelser i sin fritid. Opgaver, han primært havde fået igennem sit private

netværk. I dag har han “efterhånden

så mange kontakter og redaktører på forskellige

forlag, så nu er jeg ikke længere nervøs for at komme til at mangle nogen sådan fore-

løbigt”.

Opgaver er der nok af. Men Jakob arbejder også meget. Efter at have fulgt sine

to yngste børn i skole om morgenen arbejder han ved computeren fra kl. 8.30 til kl. 17

kun afbrudt af små pauser. Efter at der er spist aftensmad og børnene er puttet omkring

kl. 20-21, “sætter

jeg mig ind ved computeren igen, og så sidder jeg et par timer mere,

det er sådan en normal dag. Og så som regel også en 6-8 timer lørdag og/eller søndag

de fleste uger. Så det bliver da tit til en 50-60 timer”.

Jakob kunne godt tænke sig at

have lidt mindre travlt, men “problemet

er jo, med litterære oversættelser, de er ikke

ligefrem supergodt lønnet, så hvis det skal løbe rundt, så skal der ligesom hales nogen

penge hjem. Der er jo ikke noget, der hedder fast løn, jeg får kun et honorar i det omfang,

jeg afleverer opgaven. Så derfor er jeg nogle gange nødt til at tage lidt mere, end jeg

egentlig har tid til, for at få det til at hænge sammen”.

arbejder han f.eks. på en meget

lang bog, kan der nemt gå flere måneder, inden han modtager betaling, og han kan derfor

være nødt til at tage ekstra opgaver ind, for at der løbende går penge ind på kontoen.

Herudover prøver han at brede sig så meget som overhovedet muligt på tværs af

kontakter og det “højlitterære og det lidt mere letbenede”, hvilket også gør det svært

at sige nej til opgaver, men gør ham mindre sårbar i længden; “Jeg

har kollegaer, der har

oversat 120 bøger, og pludselig har de ikke noget at lave, fordi et forlag er lukket, eller

en redaktør er blevet fyret eller går på pension, og så kommer der nogle nye til, som

har deres egne kontakter”.

Får han en henvendelse fra et forlag, han ikke har arbejdet

for før, tør han således heller ikke sige nej, selvom han er midt i en periode, hvor han i

forvejen har taget alt for meget ind. Ligeledes er han bevidst om at “holde

en god om-

gangstone”

og “være

på god fod”

med forlagets redaktør og redaktion, fordi “hvis

man

har to oversættere…, og de er præcis lige dygtige og har præcis lige god tid, jamen så

tror jeg, de vælger den, de personligt bedst kan lide”.

På samme måde er forlagsrecep-

tionerne ikke blot en lejlighed til at få “gratis

pindemadder”,

men i høj grad en mulighed

for at “holde

linjen varm”.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_8

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

Jakob har modtaget flere legater, bl.a. et arbejdslegat fra Statens Kunstfond; “det

var faktisk første gang, jeg søgte, jeg syntes ikke rigtig, at jeg sådan kunne være det

bekendt næsten, eller jeg regnede næsten med, at det fik jeg ikke alligevel”.

Det var en

stor anerkendelse, men han oplever også, at den slags legater er noget, der hører til “en

lidt mere sluttet kreds”

imens f.eks. en god anmeldelse i et større dagblad med mange

læsere “føles

lidt mere sådan, bredere, som lidt mere folkelig anerkendelse”.

Jakob kan

nemlig godt føle, at oversættere ellers “for

det brede publikum er fuldstændig usynlige.

Der er ikke ret mange almindelige læsere, der tænker på, at der har siddet nogen og

brugt flere måneder af sit liv på at oversætte den tekst”.

Ligesom han oplever, at det

er de færreste anmeldere, der nævner oversættelsen, “medmindre

den er rigtig ræd-

selsfuld, [eller] hvis det er en eller anden kendt forfatter”.

Men når det så sker, er det

“fantastisk

skønt, det er virkelig rart, det kan man leve højt på i dagevis”.

Efter at have arbejdet fuldtid som oversætter i ca. 10 år, har Jakob nemmere ved at

leve af det nu, end da han startede. Han har med tiden opbygget en rutine, der gør, at

han nu arbejder hurtigere, ligesom mængden af opgaver, der kommer ind, med tiden er

blevet mere stabil og jævn. Men han oplever samtidig, at han har færre rettigheder nu

end før i tiden, hvor man f.eks. fik et ekstra honorar, hvis ens oversættelse også udkom

som lydbog, e-bog eller bogklubudgave; “Men

det gør man ikke mere, nu sælger man

rettighederne en gang for alle for et engangsbeløb, og så kan de gøre med det, hvad de

vil”.

Kort sagt er kontrakterne blevet ringere, og honorarerne er forblevet de samme;

“Selvfølgelig

jo mere rutineret man er, og jo bedre ens ry er, jo bedre er ens forhand-

lingsposition. Så der er nogen, som har oversat for samme forlag i mange år, og som si-

ger – nej, det vil jeg ikke gå med til, og jeg vil have sådan og sådan – og så siger de ja”.

Men på trods af sine 10 år i branchen og sit gode ry mener Jakob ikke, at han “har

særlig

meget at skyde med i den forbindelse. Så der siger jeg som regel bare ja”.

Han håber,

at han om nogle år kan forhandle sig frem til et lidt højere honorar og vil modtage lidt

flere bibliotekspenge. Så vil han arbejde lidt mindre og bruge tid på også at skrive noget

selv. Men alt i alt føler han sig “faktisk

ret privilegeret

”,

fordi han kan

“

leve fornuftigt af

noget, man holder af at lave. Det er jo en skøn ting”.

Afslutningsvis kan det nævnes, at 1/5 af de danske forfattere og oversættere svarede,

at de havde oplevet, at deres ophavsret var blevet krænket. Tallet iblandt de austral-

ske forfattere var noget højere, hvilket kunne hænge sammen med, at de tilhører et

større sprogområde. 1/4 af danskerne svarede, at de ikke kunne sige, hvorvidt deres

ophavsret var blevet krænket, og samme mængde af de australske forfattere havde

samme oplevelse. Tallene for krænket ophavsret indikerer således en udfordring for

branchen, hvor ulovlig distribuering, i disse digitale tider, er gjort både nemmere og

mere uigennemsigtig via diverse online platforme.

8.6 Sammenfatning

De væsentligste resultater i dette kapitel kan opsummeres således:

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_8

Udgivelser

• Oversættere har ikke overraskende flere udgivelser end alle andre forfattergrup-

per.

• Forfatterne til børne- og ungdomslitteraturen ligger også højt på antal udgivelser

sammenlignet med de andre genrer, med knap fire gange så mange udgivelser som

både romanforfatterne og de almenkulturelle forfattere i løbet af de sidste 10 år.

• 36 % af respondenterne har fået en eller flere af deres bøger oversat til andre

sprog.

Offentlig eller privat kunststøtte og legater

• 39 % af respondenterne har søgt offentlig/privat kunststøtte/legater, mens 31 % af

respondenterne har modtaget offentlig/privat kunststøtte/legater i perioden 2005-

2015.

• Det er særligt de skønlitterære forfattere (63 %) og multigenre-forfatterne (55 %),

der har søgt offentlig/privat kunststøtte/legater.

• De, der har modtaget offentlig eller privat kunststøtte, har en lavere gennemsnitlig

lønindkomst end dem, der ikke har modtaget sådan støtte. Til gengæld har de et

større gennemsnitligt overskud af egen virksomhed.

Priser og uansøgte hæderslegater

• 20 % af respondenterne har modtaget priser eller uansøgte hæderslegater. Fordelt

på de forskellige beløbskategorier har næsten 50 % af denne gruppe modtaget pri-

ser eller hæderslegater på 30.000 kr. eller derover.

• De, der har modtaget priser/hæderslegater, har en lavere gennemsnitsløn end dem,

der ikke har, til gengæld har også de et højere gennemsnitligt overskud af egen

virksomhed.

Arbejdslegater fra Statens Kunstfond

• 16 % af forfatterne eller oversætterne har modtaget mindst et etårigt eller treårigt

arbejdslegat i perioden 2006-2015.

• For forfattere og oversættere, der har modtaget enten et etårigt eller treårigt

arbejdslegat, er den gennemsnitlige lønindkomst i 2014 på 159.000 kr., hvilket er

langt mindre end for dem, der ikke har modtaget et sådant (345.000 kr.).

Anseelse og salg

• Priser og hæderslegater opleves som enten meget vigtige eller delvist vigtige for en

forfatters/oversætters anseelse af 59 % forfatterne og oversætterne, og de vurderes

som meget eller delvist vigtige for salget af en forfatters/oversætters arbejde af

49 %.

• Det er blandt de skønlitterære (62 %) og multigenre-forfatterne (57 %), at vi finder

flest, der oplever anmeldelser og omtaler som meget vigtige for deres anseelse

som forfatter, og de skønlitterære skiller sig også ud ved at have flest (51 %), der

oplever anmeldelser og omtaler som meget vigtige for salg af deres udgivelser. Det

samme gælder for priser og hæderslegater.

• 39 % af respondenterne mener, at deres læsere er en af de vigtigste aktører for

markedsføring og formidling af deres arbejde. Allerflest, hele 73 %, finder, at deres

redaktør og/eller forlag er vigtigst i denne sammenhæng.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_9

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

DE SKØNLITTERÆRE FORFATTERE

Gruppen af forfattere og oversættere er en stor og heterogen gruppe, der ikke alene

inkluderer personer med en ambition om at arbejde med eller leve af forfatter-/over-

sættergerningen, men også personer, der i den ene eller anden sammenhæng har haft

mulighed for at udgive deres skrevne arbejde uden nødvendigvis at betragte dette

som kernen i deres beskæftigelse, eller betragte sig selv som værende hverken fuld-

tids- eller deltidsforfattere/-oversættere.

De faglitterære forfattere udgør næsten halvdelen af analyseudvalget (46 %). En

betydelig del af disse forfattere beskriver sig selv som arbejdende inden for et andet

fag, hvor den skrivende praksis udgør en vigtig del (43 %), ligesom en betydelig del

beskriver deres beskæftigelse som “Andet arbejde uden direkte relation til hverken

forfatter-/oversættergerningen eller den skrivende praksis” (10 %). Undersøgelsen har

desuden vist, at det også er blandt de faglitterære forfattere, at vi finder de højeste

indkomster og den største udbredelse af reelle fuldtidsansættelser, såsom fuldtids-

undervisere og universitetsansatte.

Vi vil derfor i dette kapitel se nærmere på de skønlitterære forfattere, som i højere

grad må antages at have behov for og/eller ambition om at leve af forfatter-/oversæt-

tergerningen og derfor kan forventes at have andre levevilkår, sammenlignet med

f.eks. de forskellige typer af faglitterære forfattere. Vi vil derfor undersøge, i hvilken

udtrækning og eventuelt hvordan de skønlitterære adskiller sig fra den samlede

gruppe af forfattere og oversættere.

29 % af vores analyseudvalg er i denne undersøgelse kategoriseret som skønlitterære

forfattere, hvilket svarer til 428 personer. Gruppen af skønlitterære forfattere vil

først blive belyst ud fra karakteristika såsom subgenre, alder og uddannelse. Derefter

undersøges de skønlitteræres tidsanvendelse i relation til arbejde mere eller mindre

relateret til forfattergerningen, lønindkomst, overskud af egen virksomhed samt mod-

tagelse af priser og legater.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_9

FIGUR 36: SKØNLITTERÆRE FORFATTERE FORDELT PÅ SUBGENRER (PROCENT), 2015

Roman

41%

42%

Novelle

Lyrik og poesi

Børne- og

ungdomslitteratur

Note: Figuren er baseret på 411 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

De to største subgrupperinger inden for de skønlitterære forfattere udgøres af hen-

holdsvis romanforfattere og forfattere til børne- og ungdomslitteraturen. Novellefor-

fatterne og lyrik og poesi-gruppen er repræsenteret med færrest personer.

FIGUR 37: SKØNLITTERÆRE FORFATTERE FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER (PROCENT), 2015

17%

34%

20-39 år

40-59 år

60-79 år

80 år eller derover

46%

Note: Figuren er baseret på 423 personer.

Kilde: Danmarks Statistik og spørgeskemaundersøgelsen.

Gennemsnitsalderen blandt de skønlitterære forfattere er 53 år, dvs. en smule lavere

end aldersgennemsnittet for det samlede analyseudvalg på 59 år (se figur 3). Den

væsentligste forskel på aldersfordeling imellem de skønlitterære forfattere og det

samlede analyseudvalg finder vi blandt henholdsvis de 20-39-årige og de 60-79-årige.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_9

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

Blandt de skønlitterære forfattere udgør de 60-79-årige lige over 1/3, imens de for den

samlede gruppe af forfattere og oversættere udgør næsten halvdelen (46 %). Tenden-

sen til, at de skønlitterære forfattere er en smule yngre end gennemsnittet, ser vi

ligeledes afspejlet i, at de 20-39-årige i denne gruppe udgør 17 % imod blot 8 % i det

samlede analyseudvalg.

FIGUR 38: SKØNLITTERÆRE FORFATTERE FORDELT PÅ HØJESTE FULDFØRTE UDDANNELSE

(PROCENT), 2014

14%

37%

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående

uddannelse

Lang videregående uddannelse

Forskeruddannelse

35%

Note: Figuren er baseret på 419 personer.

Kilde: Danmarks Statistik og spørgeskemaundersøgelsen.

Vi fandt, at de danske forfattere og oversættere samlet set er en veluddannet gruppe

(se figur 6), og det samme kan siges om de skønlitterære forfattere. En smule færre

har en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, formentlig fordi

disse uddannelser i højere grad ses hos faglitterære forfattere. Til gengæld er der en

smule flere blandt de skønlitterære, der har en kort eller mellemlang videregående

uddannelse, end det er tilfældet for det samlede analyseudvalg.

9.1 Indkomst

Den samlede indkomst fra lønindkomst, bibliotekspenge og overskud fra selvstændig

registreret virksomhed er stort set ens for de skønlitterære forfattere og hele analyse-

udvalget. Sammensætningen af indkomsten er dog anderledes. Mens den gennem-

snitlige lønindkomst for de skønlitterære forfattere er lavere end for analyseudvalget,

er både de gennemsnitlige bibliotekspenge og overskud fra selvstændig registreret

virksomhed højere.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_9

TABEL 27: GENNEMSNITLIG LØNINDKOMST, BIBLIOTEKSPENGE OG OVERSKUD AF SELV

STÆNDIG REGISTRERET VIRKSOMHED: SKØNLITTERÆRE FORFATTERE SAMT ALLE FORFATTE

RE OG OVERSÆTTERE, 2014 OG 2015

Gennemsnit

Lønindkomst (2014)

Bibliotekspenge (2015)

Overskud af registreret

virksomhed (2015)

I alt

Skønlitterære forfattere

(428 personer), 1.000 kr.

147

271

Hele analyseudvalget

(1.583 personer), 1.000 kr.

182

267

Note: Den første del af tabellen er baseret på 428 personer, og den anden del er baseret på 1.583 personer.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

Hele 37 % af forfatterne og oversætterne i analyseudvalget under 60 år har en samlet

årsindkomst (summen af lønindkomst, bibliotekspenge og overskud fra selvstændig

registreret virksomhed) på under 200.000 kr. (278 personer). Dette gælder for 32 % af

de skønlitterære forfattere.

FIGUR 39: SKØNLITTERÆRE FORFATTERES SAMLEDE ÅRSINDKOMST BESTÅENDE AF

LØNINDKOMST, BIBLIOTEKSPENGE OG OVERSKUD FRA SELVSTÆNDIG REGISTRERET

VIRKSOMHED (PROCENT), 2014 OG 2015

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

42%

32%

Alle

skønlitterære

forfattere

20%

14%

13%

11%

3% 3%

1% 1%

0% 0%

12%

Skønlitterære

forfattere under

60 år

kr.

Note: Figuren er baseret på 428 personer for alle skønlitterære forfattere og 265 personer for skønlitterære forfatte-

re under 60 år.

Kilde: Danmarks Statistik og spørgeskemaundersøgelsen.

kr.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_9

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

Lønindkomst

54 % af de skønlitterære forfattere har modtaget indkomst som lønindkomst, hvilket

er en lidt mindre andel end for hele analyseudvalget (58 %). Ser vi nærmere på løn-

indkomsten for disse 54 %, og opdeler vi indkomstintervaller af 100.000 kr., finder vi,

at hele 71 % befinder sig i den lave del af lønindkomstgrupperne på mellem 1-399.999

kr. For den samlede gruppe af danske forfattere og oversættere drejede det sig om

61 %. Ser vi på de to grupper med de laveste lønindkomster, er hele 41 % at finde her.

Dette tal svarer interessant nok med det tilsvarende tal for det samlede analyseud-

valg. Ser vi i stedet på den høje ende af lønindkomsterne (fra 500.000 kr. og mere), er

de skønlitterære forfattere gennemgående svagere repræsenteret end det samlede

analyseudvalg.

Lønindkomsten varierer væsentligt på tværs af de skønlitterære subgenrer. Samlet

set er romanforfatterne dem, der her ligger højest (gennemsnit 326.000 kr. om året,

median 336.000 kr. om året) imens forfatterne inden for lyrik og poesi, med en årlig

gennemsnitlig lønindkomst på kun ca. 85.000 kr. i 2014 og en medianindkomst på

blot 25.000 kr. i 2014, tjente markant mindst.

Overskud fra selvstændig registreret virksomhed

36 % af de skønlitterære forfattere har modtaget indkomst fra selvstændig registreret

virksomhed, hvilket er nogenlunde samme andel som hele analyseudvalget (38 %).

For disse 36 % af de skønlitterære forfattere ligger det gennemsnitlige overskud fra

selvstændig registreret virksomhed på lige over 219.000 kr. i 2015, hvilket er væsent-

ligt højere end for forfattere/oversættere i hele analyseudvalget (135.000 kr.).

Afhængighed af andre indkomstkilder

33 % af de skønlitterære forfattere har angivet at have modtaget indkomst fra

overførselsindkomst i 2015, hvilket er en mindre andel end for hele analyseudvalget.

Dette hænger sammen med, at den gennemsnitlige alder for de skønlitterære forfat-

tere er lavere end for det samlede analyseudvalg, hvilket betyder, at færre personer

får folkepension.

I forbindelse med, hvorledes de skønlitterære forfattere oplever, at deres privat-

økonomi er afhængig af forskellige alternative indkomstformer, er der ingen afgøren-

de forskelle i sammenligning med alle respondenterne. Blandt den samlede gruppe

af forfattere og oversættere vil 39 % definere deres privatøkonomi som afhængig af

arbejde, der ikke er relateret til forfattergerningen, og blandt de skønlitterære for-

fattere er dette tal nærmest tilsvarende (41 %). Ligeså er den del af de skønlitterære

forfattere, der vil definere deres privatøkonomi som afhængig af deres partners ind-

komst (38 %), blot en lille smule højere end tallet hos den samlede gruppe af forfatte-

re og oversættere (34 %) af respondenterne i denne undersøgelse,

Fordelt på subgenrer er f.eks. forfatterne til børne- og ungdomslitteraturen afgjort

mest økonomisk afhængig af partnerens indkomst som en alternativ indkomst, imens

der er markant flest blandt novelleforfatterne, der er afhængige af lån fra familie-

medlemmer eller venner.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

100

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_9

FIGUR 40: SKØNLITTERÆRE FORFATTERES PRIVATØKONOMIS AFHÆNGIGHED AF

FORSKELLIGE INDTÆGTSFORMER (PROCENT), 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

38%

14%

12%

41%

23%

35%

25%

Nej

62%

92%

86%

88%

59%

77%

65%

75%

Note: Figuren er baseret på 427 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

9.2 Arbejdets relation til forfattergerningen

37 % af de skønlitterære forfattere vil beskrive sig selv som fuldtidsforfattere, og 43 %

som deltidsforfattere. Dette afspejler sig også i, hvor meget tid de bruger på arbejde

mere eller mindre relateret til forfattergerningen.

ell

er Ka

an ss

ell dlem

job

dr ek

e h re

ve er

dit

tig fr

rel

el ab

job

ån

ef ke

me ret

or n

fo er i

Lå

n s til

rfa kk

om mi

lig

tte e e

ikk o

r-/ r re

e rfa

ind tte over late

da førs

sæ ret

eb r-/

gp el

æ ov

tte til

en sin

ge dk

rg mi

r l ers

, S om

er n

itt æt

nin

er te

ef ster

æ rg

te (f

r p er

rlø .ek

ro nin

du g

n, s.

kt ,

fo ko

ion

lke nt

hæ iva

ns thj

ion æl

ng tøk

ig on

m.v ,

ov i e

en r i

s t kk

åe e

lie

Lå

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_9

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

101

FIGUR 41: SKØNLITTERÆRE FORFATTERES ARBEJDSTID BRUGT PÅ FORSKELLIGE TYPER

ARBEJDSAKTIVITETER (PROCENT), 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

35%

22%

36%

32%

18%

57%

23%

68%

21%

44%

14%

22%

10%

11%

14%

32%

27%

Al min tid

Meget af min tid

Ca. halvdelen af

min tid

Lidt af min tid

Intet af min tid

Note: Figuren er baseret på 428 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

43 % af de skønlitterære forfattere bruger al deres tid eller meget af deres tid på

deres arbejde med forfattergerningen. Omvendt er der også 32 %, der angiver, at de

bruger meget af deres tid på arbejde uden relation til forfattergerningen.

Sammenholder vi lønindkomsten med den angivne tid brugt på forfatter-/oversætter-

gerningen, fandt vi blandt den samlede gruppe af forfattere og oversættere en tydelig

tendens til, at jo mere tid der dedikeres til forfatter-/oversættergerningen, des mindre

er den gennemsnitlige lønindkomst. Her fandt vi, at gruppen, der har angivet at

bruge al deres tid på arbejde med forfatter-/oversættergerningen i gennemsnit tjener

markant mindre end gruppen, der angav, at de brugte lidt af deres tid. Førstnævnte

tjente i gennemsnit knap 145.000 kr., mens sidstnævnte tjente i snit knap 389.000

kr.. Ser vi blot på de skønlitterære forfattere (tabel 28), finder vi en tilsvarende ten-

dens. Her tjener de forfattere, der angiver at have brugt lidt af deres tid på arbejde

fo l tid

rfa

tte brug

r/o t på

rsæ arbe

bru

tte jde

rge me

m på a

rni d

rbe

rfa

tte jde,

r/o hv

ve or k

rsæ om

tte pet

r b enc

lev

bru r

an nde

t k tid

rea bru

tiv

t a t på

til rug

rbe

rfa på a

jde

tte rbe

r/o jde

rsæ uden

tte rel

rge atio

rni

bru

på

els

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

102

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_9

med forfatter-/oversættergerningen i gennemsnit ca. 358.000 kr., mens de, der angav

at bruge al deres tid på arbejde med forfatter-/oversættergerningen, tjente ca. 81.000

kr. i gennemsnit.

Ser vi i stedet på det gennemsnitlige overskud fra selvstændig registreret virksom-

hed, finder vi den omvendte sammenhæng. De skønlitterære forfattere, der angiver

at bruge meget af deres tid på forfattergerningen, har det højeste gennemsnitlige

overskud fra selvstændig virksomhed (416.000 kr.), mens de forfattere, der bruger lidt

af deres tid, havde et gennemsnitligt overskud på ca. 40.000 kr.

TABEL 28: SKØNLITTERÆRE FORFATTERES VURDEREDE TID BRUGT PÅ ABREJDE MED

FORFATTER/OVERSÆTTERGERNINGEN I FORHOLD TIL LØNINDKOMST (KR.), 2014 OG 2015

Fordeling af

observationer i

Gennemsnitlig

lønindkomst

(1.000 kr.)

procent (forde

ling af observa

tioner i procent

for dem uden

lønindkomst)

al min tid

Meget af min tid

Ca. halvdelen af min tid

Lidt af min tid

Intet af min tid

Total

181

268

358

416

273

11 (36)

21 (22)

21 (14)

44 (25)

3 (4)

100 (100)

Gennemsnitligt

overskud fra

selvstændig

registreret

virksomhed

(1.000 kr.)

287

416

153

123

219

Fordeling af

observationer i

procent for dem

med overskud

af selvstæn

dig registreret

virksomhed

100

Note: Tabellen er baseret på 230 personer, der har modtaget lønindkomst, og 198 personer, der ikke har det.

Overskud fra selvstændig registreret virksomhed er baseret på 139 personer.

Kilde: Danmarks Statistik (2014) og spørgeskemaundersøgelsen (2015).

9.3 Priser og legater

De skønlitterære forfattere er som gruppe højt repræsenteret inden for den del af

respondenterne, der har modtaget priser eller uansøgte hæderslegater. Fordelt på

subgenrer er det novelleforfatterne, med næsten halvdelen af denne gruppe, der har

modtaget klart flest priser eller uansøgte hæderslegater, efterfulgt af lyrik og poe-

si-gruppen, hvor lidt over 1/3 angav at have modtaget en sådan hæder.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_9

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

103

FIGUR 42: SKØNLITTERÆRE FORFATTERES MODTAGELSE AF PRISER OG/ELLER UANSØGTE

HÆDERSLEGATER FRA 20052015 FORDELT PÅ SUBGENRER (PROCENT), 2015

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

23%

77%

53%

63%

77%

Nej

47%

lle

37%

23%

om Børn

sli e-

tt og

Note: Tabellen er baseret på 411 personer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

Det er ligeledes blandt de skønlitterære forfattere (sammen med multigenre-forfat-

terne), at vi finder flest af respondenterne, der oplever anmeldelser og omtaler som

meget vigtige for deres anseelse som forfatter, ligesom de skønlitterære forfattere

skiller sig ud ved at have flest, der oplever anmeldelser og omtaler som meget vigtige

for salget af deres udgivelser. Det samme gælder for priser og hæderslegater.

Tabel 29 viser andelen af alle forfattere og oversættere samt de skønlitterære for-

fattere og oversættere, der har modtaget et etårigt eller treårigt arbejdslegat. For de

skønlitterære forfattere har 33 % modtaget et etårigt arbejdslegat, mens dette kun

er tilfældet for 16 % af det samlede analyseudvalg. Det treårige arbejdslegat er dog

uddelt til næsten lige så stor en andel af de skønlitterære forfattere (3 %) som det

samlede analyseudvalg (2 %).

rik

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

104

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_9

TABEL 29: ALLE FORFATTERES/OVERSÆTTERES OG SKØNLITTERÆRE FORFATTERES

MODTAGELSE AF ETÅRIGT OG TREÅRIGT ARBEJDSLEGAT I PERIODEN 20052015 (PROCENT)

Skønlitterære forfattere

alle forfattere/oversættere

tere.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen (2015) og Slots- og Kulturstyrelsen (2005-2015).

Modtaget etårigt

arbejdslegat

Modtaget treårigt

arbejdslegat

Note: Tabellen er baseret på 428 personer for skønlitterære forfattere og 1.583 personer for alle forfattere/oversæt-

9.4 Sammenfatning

De væsentligste resultater i dette kapitel kan opsummeres således:

• De to største subgrupperinger inden for de skønlitterære forfattere udgøres af hen-

holdsvis romanforfattere og forfattere til børne- og ungdomslitteraturen.

• De skønlitterære er yngre end den samlede gruppe af forfattere og oversættere.

• 37 % af de skønlitterære forfattere vil beskrive sig selv som fuldtidsforfattere, og

43 % som deltidsforfattere.

• 43 % af de skønlitterære forfattere bruger al eller meget af deres tid på forfatter-

gerningen.

• 32 % bruger meget af deres tid på arbejde uden relation til forfattergerningen.

• Mens den gennemsnitlige lønindkomst for de skønlitterære forfattere er lavere end

for analyseudvalget, er både de gennemsnitlige bibliotekspenge og overskud fra

selvstændig registreret virksomhed højere.

• Det gennemsnitlige overskud fra selvstændig registreret virksomhed for de skøn-

litterære forfattere var på lige over 219.000 kr. i 2015, hvilket er væsentligt højere

end for forfattere/oversættere i hele analyseudvalget (135.000 kr.).

• Af de skønlitterære forfattere er romanforfatterne dem med den højeste lønind-

komst, (gennemsnit 326.000 kr. om året), mens forfatterne inden for lyrik og poesi,

med en årlig gennemsnitlig lønindkomst på kun ca. 85.000 kr. og en medianind-

komst på blot 25.000 kr., tjente markant mindst.

• Sammenholder vi lønindkomsten med den angivne tid brugt på forfattergerningen,

finder vi også blandt de skønlitterære forfattere en tydelig tendens til, at jo mere

tid der dedikeres til forfattergerningen, des mindre er den gennemsnitlige lønind-

komst. Den omvendte sammenhæng gælder for overskud af egen virksomhed.

• De skønlitterære forfattere er højt repræsenteret inden for den del af respon-

denterne, der har modtaget priser eller uansøgte hæderslegater, det gælder især

novelleforfatterne.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

KaPITEL_10

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

105

10.

KONKLUSION

Undersøgelsens overordnede formål er at kortlægge de danske forfatteres og oversæt-

teres økonomiske levevilkår.

Undersøgelsen har bl.a. belyst følgende spørgsmål:

• Hvor meget tjener forskellige typer af forfattere i dag? Hvilke hovedkilder udgøres

forfatternes indtægt af?

• Hvordan fordeler indtægterne sig mellem aktiviteter, der er knyttet til forfatterger-

ningen, og arbejde, der ikke kan forbindes med forfattergerningen?

• Hvordan er relationen mellem forfatternes og oversætternes tidsforbrug på forfat-

tergerningen og deres indkomst?

• Hvordan er sammenhængen mellem forfatternes økonomiske forhold og parametre

som anmeldelser, priser og modtagelsen af legater?

Vi vil her besvare disse 4 spørgsmål baseret på undersøgelsens resultater.

Hvor meget tjener forskellige typer af forfattere i dag? Hvilke hovedkilder udgøres

forfatternes indtægt af?

Den samlede gennemsnitlige indkomst fra løn, bibliotekspenge og overskud af regi-

streret virksomhed er på ca. 267.000 kr. for hele vores analyseudvalg og 340.000 kr.

for gruppen under 60 år. Her ses det tydeligt, at for gruppen over 60 år er indkomsten

mindre, hvilket selvfølgelig hænger sammen med, at mange trapper ned og går på

pension.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Bog- og Litteraturpanelets rapport om danske forfatteres og oversætteres levevilkår

106

COPENHAGEN BUSINES SCHOOL 2016

RAPPORT

KaPITEL_10

TABEL 30: GENNEMSNITLIG LØNINDKOMST, BIBLIOTEKSPENGE OG OVERSKUD AF SELV