Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 36
Offentligt
1687550_0001.png
SAML
Søndergade 12, 1. Postboks 1221
9100 Aalborg
tlf. 9813 9681
mobil 2020 9140
E-mail:
[email protected]
Til Folketingets Kulturudvalg
Sendt per mail.
Aalborg, den 14. november 2016
Foretræde for Kulturudvalget den 16. november 2016
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, takker hermed for muligheden for
foretræde for Kulturudvalget den 16. november 2016, og sender hermed et uddybende bilag, som
nævnt i vores anmodning af den 19. oktober 2016.
Ny bekendtgørelse for ikke-kommerciel lokal radio.
SAML har udarbejdet høringssvar med både generelle og konkrete bemærkninger til Slots- og
Kulturstyrelsens udkast til ny bekendtgørelse for ikkekommerciel lokalradio, som er sendt til Slots-
og Kulturstyrelsen samt de mediepolitiske ordførere.
Vi vil her uddybe nærmere nogle af de generelle bemærkninger:
Forhøjelse af den samlede pulje til ikkekommerciel lokal radio og tv i MUX 1. SAML foreslår at
puljen forhøjes fra de nuværende 51,3 millioner årligt til 75 millioner årligt. I de nuværende 51,3
mill er 3,5 mill. øremærket til MUX 1-stationernes betaling til DIGI-TV, og 2 mill er afsat til
uddannelsesformål samt ca 600.000 til Radio- og TV-Nævnets administration af ordningen, hvilket
giver et beløb på 45 millioner årligt til drift af samtlige ikke-kommercielle radio- og TV-stationer.
Årsagen til forslaget er, at denne pulje, i modsætning til øvrige public service mediers tildeling af
licensmidler, ikke er blevet prisreguleret gennem flere år. Situationen er således i dag, at på trods af
færre ikke-kommercielle radiostationer er det årlige tilskud i 2016 faldet med ca. kr. 20.000,- i
forhold til 2006. Den almindelige prisudvikling forårsager, at stationernes økonomi forringes år for
år.
Derudover vil der i 2017 komme flere TV-stationer i MUX 1 og i 2018 formentlig flere ikke-
kommercielle radiostationer, der alle vil være tilskudsberettiget. Resultatet vil således være, at det
årlige tilskud per station vil blive mindre end i 2016.
Samt ikke mindst, at det politiske ønske og formål med den såkaldte ny-ordning for
ikkekommerciel lokal radio og tv var at højne kvaliteten på de nævnte stationer. Dette er søgt løst
med bekendtgørelser, der stiller programmæssige krav til de enkelte stationer. Krav de
ikkekommercielle elektroniske medier gerne vil leve op til og opgaver de gerne løser. Men skal det
lykkes, så er det nødvendigt med rimelige rammebetingelser for de ikkekommercielle.
SAML erkender, at licensmidlerne er begrænsede men vi foreslår at den nævnte stigning på 23,70
millioner årligt findes ved at beskære Public Service puljen med samme beløb.
1
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Henvendelse af 14/11-16 fra Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) om udkast til bekendtgørelse om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed
1687550_0002.png
SAML
Søndergade 12, 1. Postboks 1221
9100 Aalborg
tlf. 9813 9681
mobil 2020 9140
E-mail:
[email protected]
Derudover foreslår vi, at der afsættes et engangsbeløb på ikke mindre end 5 millioner til opstart af
nye ikkekommercielle lokalradioer i de kommuner, hvor der i dag ikke findes ikkekommerciel lokal
radio. Det vil være i lighed med den ordning, der blev indført da ikkekommercielt TV blev
digitaliseret og overgik til betaling til DIGI-TV.
Vi anbefaler desuden, at der gennemføres en informationskampagne i hele landet, inden Radio- og
TV-Nævnet igangsætter ansøgning om sendetilladelser til ikkekommerciel lokalradio.
Midlerne til de to ovenfor nævnte forslag foreslår vi findes i de overskydende licensmidler.
Af konkrete forslag i udkastet til ny bekendtgørelse er noget af det væsentligste, vores forslag om at
også ikkekommerciel lokalradio fremover kan genudsende max 50% af de tilskudsberettigede timer,
som vi foreslår forhøjes til 20 timer ugentligt.
Samt at hver ansøger kun kan tildeles én sendetilladelse. At tildele mere end en sendetilladelse per
ansøger vil igen åbne en ladeport for tilskudsrytteri.
Forskellige problematikker i gældende bekendtgørelse for ikkekommercielt Tv i MUX 1:
SAML erkender, der i nuværende medieforlig ikke er aftalt en evaluering af nyordningen for Tv,
der trådte i kraft primo 2014, og at Kulturministeren tidligere på året har afvist at åbne for dette.
Men vi vil alligevel benytte lejligheden til at påpege nogle af de problematikker vi ser i gældende
bekendtgørelse. Vi har gennem det seneste år været i skriftlig kontakt med Radio- og Tv-Nævnet,
idet vi med baggrund i en række af Radio- og TV-Nævnets afgørelser ser en fare i, at Nævnet med
gældende bekendtgørelse kommer til at agere som et programråd. Det kan vi ikke forestille os er
hensigten.
Et af de overvejende problemer er den tilbagevendende polemik om begreberne ”lokalt indhold”,
som er definitionen i bekendtgørelsen contra begrebet ”lokal forankring”, som er den formulering,
SAML har foreslået. Vi har siden forarbejdet med at udforme nyordningen for ikkekommercielt tv
advaret mod at begrebet ”lokalt indhold” anvendes i bekendtgørelsen.
Årsagen er, som vi nu kan se af Radio- og TV-Nævnets tolkning af begrebet, at tv-stationerne
begrænses i deres programproduktion. Begrebet er for snævret og betyder, at TV-stationernes rolle
som demokratiskabende, folkeoplysende, borgerinddragende og ikke mindst eksperimenterende
elektroniske medier begrænses. F.eks. har en station fået påtale og sanktion for at sende interviews
med lokale folketingskandidater under den seneste valgkamp. Det giver efter vores bedste
formening ingen mening.
Radio- og Tv-Nævnet påpeger i sit svar til SAML, at det er en politisk beslutning, hvis begrebet
”lokalt indhold” skal ændres til ”lokal forankring”, vi kan ikke være uenig med Nævnet i den
betragtning.
Der er årligt afsat 3,5 millioner til dækning af TV-stationernes betaling til DIGI-TV, men da
betalingen til DIGI-Tv er på ca 5,5 millioner årligt presses tv-stationerne økonomisk.
2
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Henvendelse af 14/11-16 fra Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) om udkast til bekendtgørelse om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed
1687550_0003.png
SAML
Søndergade 12, 1. Postboks 1221
9100 Aalborg
tlf. 9813 9681
mobil 2020 9140
E-mail:
[email protected]
Det er problematisk, at der i Medieforliget er afsat fast sendetid til tegnsprogskanalen i MUX 1,
særligt da denne tid er i prime time. SAML vil foreslå, at der ses på om det er muligt at flytte
tegnsprogstolkningen af DR’s nyhedsudsendelser m.fl., således at der tolkes direkte i hver
nyhedsudsendelse. Derved kan den afsatte tid til tegnsprogstolkning i MUX 1 anvendes af de
ikkekommercielle tv-stationer.
Som nævnt i vores høringssvar om ny bekendtgørelse for ikkekommerciel lokalradio er SAML
temmelig uforstående overfor Radio- og Tv-Nævnets tolkning af begrebet public access. Nævnet
har truffet afgørelser på tv-området, som bekymrer SAML meget, bl.a. at public access ikke
omfatter foreninger i sendetilladelsesområdet, det er udelukkende borgere. Vi vil derfor anbefale at
gældende bekendtgørelse for ikkekommerciel tv i MUX 1 ændres i lighed med vores forslag til
bekendtgørelse for ikkekommerciel lokalradio.
Endelig vil vi foreslå, at bilaget om sendesamvirkernes formål med mere til gældende
bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1 ændres som foreslået i SAML’s høringssvar om
ny bekendtgørelse for ikke-kommercielle lokale radiostationer, samt at der konsekvens rettes i
bekendtgørelsen.
Ikkekommerciel radio og tv er to sammenlignelige medier blot med forskellige produktions- og
distributionsformer. SAML anbefaler, således at gældende vilkår og krav til de to medier ensartes så
vidt som betingelserne kan være sammenfaldende, herunder at begrebet ”lokal forankring” er
gældende for begge, at også ikkekommerciel radio kan genudsende de støtteberettigede timer samt
formålet med sendesamvirker for begge typer er ens.
Vi glæder os over, at Radio- og Tv-Nævnet nu har ændret praksis ifht. kravet om Tv-stationernes
indrapporteringspligt, således at der nu kun skal indrapporteres én gang årligt, og at Radio- og Tv-
Nævnet erkender, de anvendte seer-talsmålinger ikke er fyldestgørende. SAML vil dog foreslå, at
kravet om seertal helt opgives, også set ifht. kongruensen til kravene til de ikkekommercielle
lokalradioer.
Fælles problematikker for ikkekommerciel lokal radio og tv: reklamebekendtgørelsen.
Som nævnt ovenfor har SAML gennem det seneste år været i skriftlig kontakt med Radio- og Tv-
Nævnet, senest bl.a foranlediget af en række afgørelser truffet af Nævnet vedrørende skjult reklame
i ikkekommerciel lokalradio og tv, hvor Nævnet har truffet afgørelser og givet påtale i en række
tilfælde. SAML finder en del af disse afgørelser dybt problematiske.
Vi vil gerne understrege, at der naturligvis ikke skal være hverken skjult eller direkte reklamer i de
ikkekommercielle elektroniske medier. Det kan der ikke herske tvivl om.
Men da Radio- og TV-Nævnet bygger sin fortolkning om skjult reklame efter AVMS-direktivet, der
dog ikke omfatter radio, men alligevel anlægger Nævnet en udvidende tolkning, der også omfatter
radio.
Radio- og Tv-Nævnet har bl.a. givet påtale for udsendelser, der i bedste fald kan betegnes som
almindelig forbrugerinformation, public service. Herunder en række afgørelser hvor radioer, der
bringer meddelelser om forskellige arrangementer medlemmer af radioens støtteforening arrangerer.
3
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Henvendelse af 14/11-16 fra Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) om udkast til bekendtgørelse om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed
1687550_0004.png
SAML
Søndergade 12, 1. Postboks 1221
9100 Aalborg
tlf. 9813 9681
mobil 2020 9140
E-mail:
[email protected]
Det er Nævnets tolkning, at et medlem af en støtteforening ved betaling af sit kontingent indirekte
betaler for en reklame.
SAML stiller ikke spørgsmålstegn ved det lovmedholdige i Radio- og Tv-Nævnets afgørelser, og er
klar over at Nævnets afgørelser er inappellable men vi ser en meget stor risiko for at velfungerende
støtteforeninger rundt omkring i landet ikke vil kunne fortsætte med Nævnets tolkning af
reklamebekendtgørelsen.
En velfungerende støtteforening er både med til at sikre en lokalradios økonomi, men er derudover i
høj grad et udtryk for den lokale radios brede kontakt til lokalsamfundet.
Uddannelsesmidlerne
SAML glæder sig over, at der årligt afsættes 2 millioner kroner til uddannelse af medarbejdere og
frivillige på de ikkekommercielle radio-og tv-stationer. Hvor formålet er at højne kvaliteten af de
udsendte programmer hos de ikkekommercielle stationer. Det er vores erfaring, at behovet for
undervisning i høj grad er til stede ude på de enkelte stationer, og det er vores erfaring med de
seneste års undervisning at uddannelsesmidlerne er medvirkende til at højne kvaliteten rundt
omkring både hos radio- og tv-stationer.
Blot kunne vi tænke os, at kravet om at imødekomme mediesvage gruppers behov ikke længere skal
være det primære krav. Det er et rigtig stort krav at stille og helt umuligt at imødekomme med en
årlig bevilling på 2 millioner kroner.
De ikkekommercielle radio og tv-stationer imødekommer hellere end gerne mediesvage gruppers
behov for at komme til orde, men det kan ikke løses alene med uddannelsespuljen.
SAML har gennem de seneste par år drevet Den Mobile Medieskole, der tilbyder undervisning til
ALLE ikkekommercielle radio og tv-stationer i hele landet. Skolen er mobil hvilket betyder, at det
er underviserne der kommer til stationerne og underviser i dét, den enkelte station efterspørger og
på det tidspunkt, der passer den enkelte station bedst.
Venlig hilsen
Gitte Thomsen
sekretariatsleder
4