Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 206
Offentligt
1782347_0001.png
Antenne tv efter 2020?
- danskernes frie og gratis adgang til tv er truet
Se Kanal Hovedstaden live og on-demand på
www.kanalhovedstaden.dk
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Henvendelse af 24/8-17 fra Mediehuset København vedr. notat om Antenne tv efter 2020
1782347_0002.png
Indhold
0.
1.
Der må ikke gå fisk i MUX-ene ...................................................................................................... 3
Beskrivelse af DTT sendenettet i Danmark ................................................................................... 4
1.1. Overordnet
.................................................................................................................................... 4
1.2. Hvad er en MUX
............................................................................................................................ 4
1.3. DTT sendenettets opbygning
...................................................................................................... 5
1.4. Sendestandarder og tv modtagerne hos seerne
...................................................................... 5
2.
3.
HbbTV
–
internet tv via DTT.......................................................................................................... 6
Vigtigheden af DTT sendenettet for distribution af free to air / gratis tv, herunder lokal-tv ...... 7
3.1. Hvorfor vi skal passe på DTT sendenettet i fremtiden
............................................................ 7
3.2. Forholdene på Kabel tv kontra DTT
............................................................................................ 7
4.
5.
Ejerskab af radio spektrum / Infrastruktur og fremtidig brug ...................................................... 7
Inddragelse af 700 MHz båndet til mobil og trådløst bredbånd .................................................. 8
5.1. Det er i EU besluttet at frigøre / inddrage
................................................................................. 8
5.2. International regulering af radiofrekvenserne
......................................................................... 8
6.
7.
8.
Hvad er der tilbage i DK ................................................................................................................ 8
Gatekeeper rollen og økonomi ................................................................................................... 10
Ikkekommercel lokal-tv’s
etali g for distri utio i DTT ettet
................................................ 10
Bilag 1: Oversigt over MUX fordeling og kapacitet i DTT nettet i dag. .............................................. 11
Bilag 2: Illustration af radiofrekvens spekteret og hvad det bruges til: ............................................ 13
Sendesamvirket Hovedstaden
Reventlowsgade 14, 4. mf.
1651 København V
www.kanalhovedstaden.dk
Jørgen Christiansen, formand
Tlf. 2424 8387
e-mail:
[email protected]
August 2017
2
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Henvendelse af 24/8-17 fra Mediehuset København vedr. notat om Antenne tv efter 2020
1782347_0003.png
0. Der må ikke gå fisk i MUX-ene
Antenne tv
–
free-to-air tv i luftrummet over Danmark
Muligheden for at sende radiobølger over Danmark er en naturresurse, der kræver national
parlamentarisk kontrol.
Radio frekvensspektret er som fisk i vandet en knap ressource, der skal reguleres nationalt og
internationalt for at sikre samfundets interesserer. Danmark har forhandlet sig til 8 MUX, som vi har
national politisk indflydelse på. 8 kvoter som vi kan beslutte at anvende til forskellige formål.
Der må ikke gå fisk i forhandlinger om fordelingen af MUX-ene. Lad os undgå at frekvensspektret bliver
helt overladt til MUX-kongerne.
3 MUX er allerede disponeret, da 1 MUX pt. er næsten ubrugeligt og 2 MUX skal anvendes til mobilt
bredbånd. Så er der 5 MUX tilbage som kan anvendes til tv distribution efter 2020 (se den nuværende
fordeling i bilag 1 og en forklaring af de tekniske nøgleord).
Antenne TV er under kraftigt pres på grund af indhug i kapaciteten og skift af sendeteknik som kræver
nye tv-modtagere i hjemmene.
Dette vil få alvorlige konsekvenser for borgernes frie og uhindrede adgang til Public Services TV i
Danmark.
Antenne tv efter 2020
Resurserne i form af kapacitet og tekniske muligheder, for at sende radiobølger i luften, beskrives som
radiofrekvensspekteret, hvilket udnyttes til forskellige formål herunder Antenne tv / DTT, mobil telefoni
og mobilt bredbånd. Antenne tv (i det følgende kaldet DTT) sendenettet sikrer i dag borgernes frie og
uhindrede adgang til tv kanalerne til en hver tid hvor som helst i landet. Men der er stærke økonomiske
interesser i at få en større del af frekvensspekteret til mobil telefoni og mobil bredbånd / internet, ikke
bare i Danmark men i hele Europa.
Fra 2020 indskrænkes DTT sendenettets kapacitet i Danmark ved at 1/6 overgår til mobil bredbånd, og
sendestandarden ændres samtidigt, så nuværende tv modtagere ikke længere kan bruges (se høring
om udkast til udbud fra Kulturministeriet
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60623
).
Danmark har efter beslutning i EU valgt at inddrage 700 MHz båndet i DTT sendenettet til brug for
mobil bredbånd hvilket indebærer, at der bliver en MUX mindre (ud af 6) i det danske DTT sendenet fra
2020.
Free-to-air kanaler I DTT sendenettet
I denne omlægning af kapacitetsudnyttelsen i DTT sendenettet skal der sikres tilstrækkelig plads til
dansk free-to-air tv til modtagelse via Antenne tv.
I et mediebillede med øget dominans af udenlandsk indhold, er det vigtigt at inddrage og understøtte
borgernes handle- og beslutningsevne i det danske folkestyre, samt styrke dansk kultur og sprog.
Der skal lægges vægt på sammenhængskraft lokalt, regionalt og nationalt.
Følgende kanaler skal distribueres free-to-air med mulighed for at sende regionalt:
3
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Henvendelse af 24/8-17 fra Mediehuset København vedr. notat om Antenne tv efter 2020
1782347_0004.png
1. DR kanaler, TV2 regioner, Folketingskanalen, ikkekommerciel lokal-tv og
Tilgængelighedskanalen (tidligere Tegnsporgskanalen)
2. DR kanalerne, TV2regioner og Ikkekommercieltv sendes i HD kvalitet.
3. Distributionen skal administreres af nonprofit selskabet DIGI-TV, der ændres til en
andelsvirksomhed (amba)med kanalerne som medlemmer. Brugerne af kanalen inddrages i
udviklingen, anvendelsen, økonomi og administrationen af de MUX hvor kanalerne sendes.
4. Der skal tilknyttet en HbbTV tjeneste til kanalerne som giver borgerne adgang til alle
programmer fra hele landet On Demand.
5. Free-to-air kanalerne skal være
” ust arry”
for at sikre at alle til en tv kanal hørende tjenester
inklusiv HbbTV fremføres transparent, komplet og uændret i alle tv distributionsnet Danmark,
så borgerne kan få adgang til internet tv og on demand via HbbTV.
6. Det undersøges om der er mulighed for at etablere et ekstra MUX i Region Hovedstaden fra
2020 for at få mere kapacitet til lokal-tv.
7. Myndigheder og beredskabet sikres forsat kommunikations adgang til borgerne via free-to-air
tv ved katastrofe og undtagelsestilstand. Distribution via DTT sendenettet teknisk set er langt
sikre end distribution via kabel tv og mobil.
1. Beskrivelse af DTT sendenettet i Danmark
1.1. Overordnet
Det jordbaserede digitale tv sendenet (DTT) - også kaldt Antenne tv - er i det følgende kaldet DTT
nettet.
Via DTT sendenettet distribueres tv kanaler som frit kan modtages fra luften alle steder i Danmark
via stueantenne, antenne på taget eller mobilt i f.eks. båd eller campingvogn. Adgang til DTT
sendenettet er gratis uden andre udgifter end en tv modtager og antenne, der kræves ikke
abonnement for at tilgå sendenettet.
Ud uddet af tv ka aler i DTT ettet i kludere free to air / gratis ka aler so DR’s
kanaler,
ikkekommerciel lokal-tv og Folketingskanalen samt en række betalingskanaler herunder TV2 hvilke
kræver Boxer abonnement for at kunne modtage.
DTT sendenettet er en tv distributions infrastruktur der benytter radiobølger i luften som
bæremedie (til forskel fra kabel tv der benytter kobber og fiber kabler i jorden).
Muligheden for at sende radiobølgerne over Danmark kan man sige er en naturresurse som
beskrives som radiofrekvensspekteret hvilket udnyttes til forskellige formål herunder DTT, mobil
telefoni og mobil bredbånd internet.
Radiospekteret er opdelt i og beskrives i frekvensområder som MHz bånd (MHz, forkortelse af
megahertz som angiver en frekvens i mio. svingninger), hvor forskellige dele af spekteret har
forskellige karakter og udnyttelsesmuligheder til f.eks. tv, analog radio, DAB, mobil telefoni,
kommunikation i lukkede net (f.eks. politi, militær) og trådløse mikrofoner m.m.
Links:
https://www.ebu.ch/member-services/eu-policy/spectrum
https://www.ebu.ch/files/live/sites/ebu/files/Publications/Policy%20sheets/Radio%20Spectrum_E
N.pdf
1.2. Hvad er en MUX
DTT sendenettet er opdelt i en række multiplekser i daglig tale kaldt en MUX.
4
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Henvendelse af 24/8-17 fra Mediehuset København vedr. notat om Antenne tv efter 2020
1782347_0005.png
En MUX repræsentere et frekvensområde i DTT sendenettet hvor der kan sendes et antal tv
kanaler alt efter billede-kvalitet og tekniske distributions standarder.
En MUX til distribution af digital tv optager det frekvensområde en analog kanal optog tidligere.
Frekvensområderne som benyttes til tv distribution (ligesom for radio, mobil m.m.) er placeret i
frekvensbånd i radiofrekvensspekteret (beskrives som f.eks. 700 MHz båndet) hvilket er fastlagt
igennem internationale aftaler.
De pågælde de frekve s å d til tv distri utio er opdelt i MUX’er
for at håndtere tv kanalerne og tilhørende data følgende fælles standarder på området således at
tv modtagerne kan finde og vise tv kanaler korrekt.
Det er nødvendigt med internationale aftaler på frekvens området da radiobølger pr. natur ikke
følger landegrænser, hvorfor man har aftaler der bestemmer hvilke frekvenser der benyttes til
hvilke formål og hvordan for ikke at komme til at genere hinandens tjenester og samtidigt gøre det
muligt at modtage på tværs af landegrænser.
(I udkast til nyt udbud fra KUM vedr. DTT sendenettet kaldes en MUX en sendemulighed)
1.3. DTT sendenettets opbygning
Det landsdækkende DTT sendenet består rent fysisk af et antal sendere som spreder tv signaler ud
over landet på forskellige sendefrekvenser. Der er 18 hovedsendere og mere end 20
hjælpesendere som er placeret i høje sendemaster, for at sikre bedst mulig dækning uden at
bygninger, træer og andet skygger for tv signaler.
Der sendes i dag med 6 landsdækkende MUX’er,
hvor af
en MUX er regionalt opdelt således at der
kan sendes både landsdækkende kanaler og regionale kanaler med dækningsområde svarende til
TV2 regionerne som f.eks. Kanal Hovedstaden.
Links:
http://www.dr.dk/hjaelp/tv
http://digitalt.tv/dvb-t-boxer-tv-sendemaster-se-danmarkskortet/
http://www.digitalinfo.dk/
http://digitalt.tv/find-dtt-sendemaster-og-mux-data-med-ny-app/
1.4. Sendestandarder og tv modtagerne hos seerne
TV modtager til digital tv skal være tilpasset gældende standarder for det sendenet hvorfra der
skal modtages tv.
Distribution af tv kanaler i DTT sendenettet i Danmark følger den fælles nordiske standard
specificeret af standardiseringsorganisationen NorDig (nordig.org) som bygger på og er
koordineret med internationale standarder (ETSI, EBU, mfl.).
Der sendes i dag med MPEG4 standarden i DTT sendenettet, hvilket også benyttes af kabel og
satellit tv. Alle tv modtagerne kan modtage free to air / gratis kanalerne, men for at modtage
betalingskanalerne skal tv modtageren være udstyret med en dekoder (enten som en enhed på tv
5
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Henvendelse af 24/8-17 fra Mediehuset København vedr. notat om Antenne tv efter 2020
1782347_0006.png
modtageren eller som selvstændig boks) og et tv abonnement kort fra Boxer.
Hvis man ændrer på distributionsstandarden i DTT sendenettet fra nuværende DVB-T til den nyere
og mere effektive standard DVB-T2 for at få plads til flere kanaler og bedre billede kvalitet, er det
nødvendigt at seerne anskaffer sig nye tv modtagere eller en dekoder boks for at kunne modtage
tv kanalerne.
Note:
I dag sender Boxer med DVB-T2 i DTT sendenettet i MUX 5 og 6 hvorfor der kræves en Boxer
boks for at se de kanaler der sendes der.
2. HbbTV
–
internet tv via DTT
Broadcasterne har fået mulighed for at tilgængeliggøre internet baseret indhold på Smart tv ved hjælp
af HbbTV (Hybrid broadcast broadband TV) standard software / funktionalitet som findes i alle nyere
Smart tv i Danmark uanset fabrikat.
En HbbTV app / tjeneste er koblet op til en broadcast tv kanal, hvor broadcaster / tv stationen der
sender på pågældende kanal har den fulde kontrol over indhold, program og tjenester.
Ved at trykke på den røde knap på fjernbetjeningen når man ser en live tv kanal, f.eks. Kanal
Hovedstaden, som har en tilknyttet HbbTV tjeneste, kan man let og enkelt skifte mellem live tv og
internet baseret webtv f.eks. On Demand tv eller live tv via internet.
DR har i dag alle deres programmer som er tilgængelige via internettet på DRTV, tilgængelige på Smart
tv via den
røde
knap på fjernbetjeningen.
DRTV via Smart tv er meget populær og har et stigende brugstal, trods der ikke er lavet meget
markedsføring for netop HbbTV tjenesten.
Se DR præsentationsvideo:
https://www.youtube.com/watch?v=eb8mC2IR3bY
HbbTV får live tv, on demand og internet tv til at smelte sammen enkelt og brugervenlig ved at man
kun skal bruge tv fjernbetjeningen og kapacitet og muligheder udvides.
En forudsætning for at seerne kan få adgang til HbbTV tjenester som DRTV via et almindeligt Smart tv
er at alt data tilhørende et tv signal bliver fremført i sendenettet ud til tv modtageren.
I dag hvor DR har ko trol over ege distri utio ”e d to e d” i DTT se de ettet er DR sikret at deres
HbbTV tjenester er tilgængelige for seerne, hvilket ikke er sikkert via kabel og satellit tv, ligesom hvis DR
mister kontrollen over DTT sendenettet som primær distribution.
Der er derfor behov for at få reguleret
”must arry”
reglerne for at sikre at alle til en tv kanal hørende
tjenester inklusiv HbbTV skal fremføres komplet og uændret i alle tv distributionsnet.
Note: HbbTV er en international åben standard hvilket er inkluderet i NorDig specifikationen som er
den fælles nordiske standard for tv distribution og tv modtagere.
Links:
https://nordig.org/
http://hbbtv.org/
6
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Henvendelse af 24/8-17 fra Mediehuset København vedr. notat om Antenne tv efter 2020
3. Vigtigheden af DTT sendenettet for distribution af free to air / gratis tv,
herunder lokal-tv
3.1. Hvorfor vi skal passe på DTT sendenettet i fremtiden
DTT benyttes som primær tv signal forsyning til ca. 20% af husstandene i Danmark, men i kable tv
hjem forsynes typisk andet og tredje tv modtage med DTT så det samlede antal DTT tv modtagere
er langt større. Derudover benyttes DTT som tv signal forsyning i fritidsboligen, i campingvognen
og i båden. DTT sendenettet bruges samtidigt som tv forsyning til en lang række
antenneforeninger i Danmark.
Vi skal passe på DTT sendenettet i fremtiden fordi:
•
DTT sendenettet give i dag fri og uhindret adgang til tv kanalerne uden krav om
abonnement.
•
Tv signalerne er tilgængelige for alle i Danmark via DTT sendenettet uden tilslutning af
kabel.
•
DTT sendenettet sikre landsdækkende forsyning af tv signaler uafhængigt af kommercielle
aktører.
•
Distributions sikkerheden via DTT er tekniske set langt større en via kabel tv og mobil,
hvilket gør at DTT har en betydning i forbindelse katastrofer og undtagelsestilstand for at
myndighederne kan komme i kontakt med borgerne via tv.
•
DR og ikkekommerciel lokal-tv har DTT som primær distribution hvilket sikre
uafhængighed af de kommercielle aktører så længe DR forsat ejer og administrer de
MUX’er hvor i deres tv ka aler se des.
3.2. Forholdene på Kabel tv kontra DTT
Kabel tv og betalings tv marked domineres i dag af to store kommercielle udbyder TDC og Stofa,
som de seneste år er blevet yderligere styrket igennem opkøb af andre selskaber og strategisk
placering som signalleverandør. Her senest har Stofa købt WOW og Boxer (som sender på DTT
sendenettet), og TDC udover egne direkte kunder forsyner i dag en stor del af de selvstændige
fællesantenneanlæg.
Langt de fleste hjem i Danmark har kabel tv eller Satellit som primær tv forsyning, men supplere
med DTT til andet og tredje tv i hjemmet og har DTT som tv forsyning i fritidsboligen, i
campingvognen og i båden.
DTT sendenettet sikrer med den fri og uhindret adgang til tv kanalerne, borgerne uafhængighed af
de kommercielle udbydere.
4. Ejerskab af radio spektrum / Infrastruktur og fremtidig brug
Frekvenser i radiospekteret er i dag en meget eftertragtede resurser på grund af den teknologiske
udvikling inden for mobil telefoni og mobilt bredbånd, hvorfor der et politisk pres på at inddrage dele
eller hele DTT sendenettet til anden brug.
7
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Henvendelse af 24/8-17 fra Mediehuset København vedr. notat om Antenne tv efter 2020
1782347_0008.png
Der er stærke økonomiske interesser i at få en større del af frekvensspekteret til mobil telefoni og
mobil bredbånd / internet, ikke bare i Danmark men i hele Europa.
5. Inddragelse af 700 MHz båndet til mobil og trådløst bredbånd
5.1. Det er i EU besluttet at frigøre / inddrage
en del af frekvenserne der benyttes til DTT,
nemlig det der bliver kaldt 700 MHz båndet til mobil og trådløst bredbånd inden 2010, hvilket
indebærer at der bliver en MUX mindre i det danske DTT sendenet.
De da ske regeri g esluttede ved ”Vækstpla for digitaliseri g i Da ark” 9. de e er
4 at
frigørelsen af 700 MHz frekvensbåndet skal være gennemført inden 2020.
http://em.dk/nyheder/2014/09-12-14-vaekstplan-for-digitalisering-af-danmark
EU regulering af radiofrekvensspekteret, se:
https://ec.europa.eu/digital-single-market/news/radio-spectrum-decisions
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1502439177121&uri=CELEX:32017D1438
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016D0687&from=EN
Frigørelse / inddragelse af 700 MHz båndet i DTT sendenettet kræver en total omlægning af
sendenettet da 700 MHz frekvensområdet benyttet i dag på tværs af alle MUX på en lang række
sendere, da sendernes sendefrekvenser er tilpasser i forhold til hinanden for ikke at konflikte og
der ved sikre korrekt tv signal.
5.2. International regulering af radiofrekvenserne
Koordinering og administration af brugen af radiofrekvenser på verdensplan foregår via WRC
(World Radiocommunication Conference) hvilket er en konference der afholdes hvert tredje /
fjerde år i ITU regi under FN.
Her besluttes her ud fra politiske beslutninger hvordan man mest hensigtsmæssigt rent teknisk
kan bruge og fordele frekvenser til de forskellige regioner og lande, så resurserne bedst muligt
udnyttes og samtidig sikre at brugen til de forskellige formål ikke konflikter med hinanden.
WRC
http://www.itu.int/en/ITU-R/conferences/wrc/Pages/default.aspx
6. Hvad er der tilbage i DK
Ifølge KUM vil der efter inddragelse af 700 MHz båndet til brug for mobilt bredbånd vil DTT sendenettet
ændres fra 6 MUX som i dag til 5 MUX hvor af 2 MUX med mulighed for regional sending.
Tidspunktet for afgivelse af frekvenserne falder sammen med udløbet af de gældende tilladelser til
DigiTV og Boxer TV.
KUM har haft udkast til udbud
med to forskellige modeller for fremtidige administration og ejerskab af
DTT nettet til høring.
De to modeller er væsentligt forskellige fra hinanden ved at i model A udbydes hele DTT sendenettet til
en kommende gatekeeper og i model B tildeles DigiTV en MUX til at sende free to air tv og beholder
ejerskabet til sendere m.m.
8
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Henvendelse af 24/8-17 fra Mediehuset København vedr. notat om Antenne tv efter 2020
Uddrag af høringsbrev:
Citat:
Den gældende tilladelse til en gatekeeper til at distribuere jordbaseret, digitalt tv (DTT)
udløber den 3. april 2020, hvorfor sendemuligheden skal genudbydes af Radio- og tvnævnet,
jf. radio- og fjernsynslovens § 3. På den baggrund sendes udkast til
bekendtgørelse om udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder i offentlig høring.
Bekendtgørelsen udsendes i høring i to alternative udgaver (Model A og Model B), der
adskiller sig grundlæggende i forhold til, om samtlige fremtidige DTT-sendemuligheder
udbydes til en kommende kommerciel gatekeeper med nærmere angiven pligt til at
distribuere ukrypteret tv, eller om DigiTV fortsat skal stå for distribution af ukrypteret
tv ved tildeling af én af sendemulighederne hertil, mens de resterende sendemuligheder
udbydes til den kommercielle gatekeeper med henblik på distribution af betalings-tv.
Høringen over to alternative udbudsmodeller skyldes et ønske fra kulturministeren og
de mediepolitiske ordførere om at høre interesserede parters synspunkter på fordele og
ulemper ved de to modeller, inden der træffes endelig beslutning om valg af model.
Citat slut.
Model A
vil imidlertid bl.a. indebære, at DR ikke længere i kraft af sit medejerskab til DigiTV vil stå for
distributionen af egne tv-programmer via DTT sendenettet, herved mister DR kontrollen over sin
primær kanal.
Derudover indebærer Model A både økonomiske konsekvenser og forhold vedrørende adgang til DR og
TV public services tv.
Baggrundsnotat til Høringsbrev:
Citat:
Model A i de ærer desude , at DR og TV risikerer at iste de værdier, der i dag ligger i DigiTV’s
se
de et, da DigiTV i odelle for e tlig vil skulle likvideres so selska i
. DigiTV’s værdi
ege kapital er i he hold til DR’s reg ska for
5 i alt a. 75 io.kr. Det vil være op til de
kommende distributør, i hvilket omfang denne ønsker at overtage aktiver i DigiTV til den pris, der måtte
kunne opnås enighed om.
Endelig er det en konsekvens af modellen, at borgernes mulighed for at se antenne-tv i det hele taget
som udgangspunkt vil ophøre, såfremt den kommercielle distributør måtte gå konkurs eller i øvrigt
vælge at indstille distributionsvirksomheden i tilladelsesperioden. Det gælder også muligheden for at se
DR’s og de regio ale TV
-virksomheders public service-programmer med antenne.
Cita slut.
Ændret distributionsstandard fra 2020
For begge modeller A og B er som udgangspunkt lagt til grund, at både DigiTV og den kommercielle
distributør fra 2020 vil benytte DVB-T2 som distributionsstandard og HEVC som standard for
komprimering af programmerne. Hvilket betyder at de nuværende MPEG4 tv modtagere i hjemmene
ikke kan benyttes fra 2020 og de som ønsker forsat at se tv via DTT sendenettet skal enten anskaffe ny
tv odtager eller e tv oks til at ”oversætte” sig alet.
9
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Henvendelse af 24/8-17 fra Mediehuset København vedr. notat om Antenne tv efter 2020
1782347_0010.png
Links:
Høring over udkast til bekendtgørelse om udbud af jordbaserede digitale tv sendemuligheder:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60623
Høringssvar om udnyttelse af MUX 8
http://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/KS/medier/tv/Distributoerer_af_digitalt_tv/Hoering
_MUX_8/Hoeringsnotat_MUX_8.pdf
7. Gatekeeper rollen og økonomi
Teracom ejer i dag sendemasterne og distributionssystemet til og mellem sendermasterne og har
driften af nettet. DigiTV (hvor ejerskabet er DR 2/3 og TV2 1/3) ejer senderne for MUX 1 og 2 samt SI
systemet som håndtere tv programinformation i sendenettet.
DR betaler via DigiTV Teracom for at få distribueret deres kanaler i sendenettet.
8. Ikkekommercel lokal-tv’s
etaling for distri ution i DTT
nettet
Der betales en tilsyneladende uforholdsmæssig høj pris for distribution af Ikkekommerciel lokal-tv i DTT
se de ettet hvilket egru des fra DigiTV’s side ed at der skal etales e forholds æssig a del af drift
og vedligehold.
Det vil være på sin plads at kende grundlaget for denne prissætning da den virker urimelig stor i
betragtning af at investeringerne i DTT sendenettet må være afskrevet.
Der ønskes derfor indsigt i DigiTV’s
reg ska og afskriv i g af i vesteri ger.
Overordnet er det ulogisk at Ikkekommerciel lokal-tv skal betale for distribution i DTT nettet, da
pengene der betales med kommer fra bevillinger fra staten.
10
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Henvendelse af 24/8-17 fra Mediehuset København vedr. notat om Antenne tv efter 2020
1782347_0011.png
Bilag 1:
Oversigt over MUX fordeling og kapacitet i DTT nettet i dag.
Oversigt pr. 3 april 2017
MUX / Kanal
MUX 1
DR1
DR Ramasjang
TV2 regionerne
Tegnsprog / lokal-tv
MUX 2
DR 2
DR 3
DR K
DR Ultra
Folketinget
MUX 3
TV2
TV3
Kanal 5
TV3 Sport 1
MUX 4
TV3 Plus
TV2 News
Kanal 4
TV2 Charlie
TV2 Sport
TV2 Zulu
DK4
SVT1
MUX 5
TV3+
6’ere
Comedy Central
ID Discovery
TLC
History Channel
ZDF
Disney Channel
Nickelo. / VH1 Classic
Disney XD
MTV
VH1
NRK1
MUX 6
SD/HD
Båndbredde
i Mb/s
Total ca. 17
5,5
2,5
6,5
2,5
Total ca. 19
4,5
6
3,5
2,5
2,5
Total ca. 23
Standard
DVB-T
Admin. / dist.
Digi-TV
FTA / Gratis
FTA / Gratis
FTA / Gratis
FTA / Gratis
Digi-TV
FTA / Gratis
FTA / Gratis
FTA / Gratis
FTA / Gratis
FTA / Gratis
Boxer
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Boxer
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Boxer
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Boxer
Bemærkning
HD
SD
HD
SD
HD
HD
HD
SD
HD
HD
HD
HD
HD
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Fix bitrate
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
DVB-T
DVB-T
Total ca. 23
SD
SD
SD
HD
HD
HD
SD
SD
Total ca. 33
HD
HD
SD
SD
SD
SD
SD
SD
SD
SD
SD
SD
SD
Total ca. 33
DVB-T
DVB-T2
DVB-T2
11
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Henvendelse af 24/8-17 fra Mediehuset København vedr. notat om Antenne tv efter 2020
1782347_0012.png
TV2 Fri
Discovery
TV3 Sport 2
Canal 9
Eurosport 1
Eurosport 2
Animal Planet
MUX 7
HD
HD
HD
HD
HD
HD
HD
Frekvenserne
er overgået
til mobilt
bredbånd
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Ikke i brug
Anvendes ikke
til DTT
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Allokeret til
Teleformål
MUX 8
Anvendes
ikke
Ikke i brug
Allokeret til
DTT men
anvendes ikke
i øjeblikket
VHF frekvens
MUX 8 ligger i
VHF frekvens
som kræver
anden type
antenne hvorfor
der indtil videre
ikke er interesse
for at benytte
MUX 8 til DTT
Kilder:
Kanaloversigt fra Boxer TV:
https://www.boxertv.dk/siteassets/pdf-filer/kanalplaceringer.pdf
DigiTV:
http://www.digi-tv.dk/PDF/MUX1og2_feb_17.pdf
Noter:
DR Synstolkning:
Synstolkningskanalerne er virtuelle kanaler med samme indhold og tekniske
specifikationer som DR1, DR2 og DR3, men med anden lydside. Hver Synstolkningskanal optager kun en
lydkanals båndbredde.
Stat. MUX:
Hvor der er angivet Stat. MUX i bemærkning betyder det at på pågældende kanal / MUX
benyttes statistisk multipleksing hvilket betyder at video-bitraten varierer afhængigt af det aktuelle billede
indhold.
HD/SD ved Statistisk multipleksing / Stat. MUX:
Båndbredde / bitrate for kanaler med Stat. MUX deles
mellem et antal kanal for at opnå bedst mulige billedkvalitet, hvor max. bitrate for HD er 14 Mb/s og SD 8
Mb/s kanaler.
12
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Henvendelse af 24/8-17 fra Mediehuset København vedr. notat om Antenne tv efter 2020
1782347_0013.png
Bilag 2:
Illustration af radiofrekvens spekteret og hvad det bruges til:
Grafik: EBU
13