KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 201
Offentligt

Årsberetning 2016

, -(t)en, -(t)er

ret

(en damehat)

-(t)erne

-en, -er, -erne

ret

ning

sb.

, -r, -de, -t

ret

-en, -e, -ne

ret

ter

sb.

-de, -t

(give

vb.,

-r,

ogen ret til)

sb.,

-n

(rime-

ret

gel

at noget skal

lig grund til

de)

; have sin

eksistere el. gæ

berettigelse

-et, -er,

i sms.

tidsskrift

sb.

tidsskrifts-,

tidsskrift- el.

tikel.

tidsskrift(s)ar

-et

el.

tids-

tidsspild

sb.

spilde

sb.

, -t.

sb.

, -et, tids-

tidsspørgsmål

pl.

-ene.

spørgsmål,

bf.

-ede.

tidsstemple

vb.

sb.,

-en, -er.

tidsstempling

2016/4 · december

Nyt fra Sprognævnet bliver gratis

og digitalt fra 2017

Kære læsere!

I mere end 30 år er

Nyt fra Sprognævnet

dumpet ind ad abonnenternes brevsprækker

4 gange årligt. Læserskaren har været stor

– over 4000 abonnenter om året i de bedste

år – men i de seneste 10 år har den desværre

været støt dalende således at den nu kun lig-

ger på omkring 2100.

Vi tager det ikke som udtryk for at inte-

ressen for sproget eller bladet som sådan er

blevet ringere. Tværtimod kan vi se at der

er mange der følger med i de mange artikler

og spørgsmål og svar der trykkes i bladet, og

at de også inder vej til ofentligheden. I for-

året var fx artikelserien om sprogteknologi

et centralt omdrejningspunkt for en debat i

Folketinget som mundede ud i at der nu skal

aholdes en høring om emnet. Og senest blev

historien om bogstavet X i Nyt fra Sprognæv-

net 2016/3 taget op af et af de store dagblade.

Vores samfund er i de seneste år blevet

mere og mere digitalt, og det har betydet at

udgiterne til distribution af trykt materiale

er blevet dyrere. Især udgiterne til porto,

fakturering og ikke mindst servicering af

abonnenterne er steget voldsomt, og det har

ført til at udgiterne til udgivelse af bladet nu

overstiger indtægterne, og her er udgiterne

til skrivning og redigering af artiklerne end-

da ikke regnet med.

Nævnet har derfor set sig om eter alter-

nativer til den nuværende udgivelsesform og

besluttet at

Nyt fra Sprognævnet

fremover

udelukkende vil blive udgivet digitalt. Til

gengæld vil bladet være gratis for alle.

For jer som abonnenter betyder det at I

fremover vil kunne læse

Nyt fra Sprognævnet

på jeres computer, telefon, tavlecomputer/

tablet eller som e-tidsskrit på samme måde

som mange i dag allerede læser deres avis. I

kan fortsat abonnere på

Nyt fra Sprognævnet,

og I vil så få tilsendt et digitalt nyhedsbrev pr.

e-mail 4 gange om året, dvs. hver gang bladet

udkommer. Og I vil fortsat have adgang til

at søge i alle de gamle numre fra

Nyt fra

-et, -er,

i sms.

tidsskrift

sb.

tidsskrifts-,

tidsskrift- el.

el.

sskrift(s)artik

tid

-et

el.

tids-

tidsspild

sb.

, -t.

spilde

sb.

, -et, tids-

tidsspørgsmål

pl.

-ene.

spørgsmål,

bf.

-ede.

tidsstemple

vb.

sb.,

-en, -er.

tidsstempling

2016/4 · december

Nyt fra Sprognævnet bliver gratis

og digitalt fra 2017

Kære læsere!

udgiterne til distribution af trykt materiale

er blevet dyrere. Især udgiterne til porto,

fakturering og ikke mindst servicering af

abonnenterne er steget voldsomt, og det har

ført til at udgiterne til udgivelse af bladet nu

overstiger indtægterne, og her er udgiterne

til skrivning og redigering af artiklerne end-

da ikke regnet med.

Nævnet har derfor set sig om eter alter-

nativer til den nuværende udgivelsesform og

besluttet at

Nyt fra Sprognævnet

fremover

udelukkende vil blive udgivet digitalt. Til

gengæld vil bladet være gratis for alle.

For jer som abonnenter betyder det at I

fremover vil kunne læse

Nyt fra Sprognævnet

på jeres computer, telefon, tavlecomputer/

tablet eller som e-tidsskrit på samme måde

som mange i dag allerede læser deres avis. I

kan fortsat abonnere på

Nyt fra Sprognævnet,

og I vil så få tilsendt et digitalt nyhedsbrev pr.

e-mail 4 gange om året, dvs. hver gang bladet

udkommer. Og I vil fortsat have adgang til

at søge i alle de gamle numre fra

Nyt fra

-et, -er,

i sms.

tidsskrift

sb.

tidsskrifts-,

tidsskrift- el.

tikel.

tidsskrift(s)ar

-et

el.

tids-

tidsspild

sb.

spilde

sb.

, -t.

sb.

, -et, tids-

tidsspørgsmål

pl.

-ene.

spørgsmål,

bf.

-ede.

tidsstemple

vb.

sb.,

-en, -er.

tidsstempling

I mere end 30 år er

Nyt fra Sprognævnet

dumpet ind ad abonnenternes brevsprækker

4 gange årligt. Læserskaren har været stor

– over 4000 abonnenter om året i de bedste

år – men i de seneste 10 år har den desværre

været støt dalende således at den nu kun lig-

ger på omkring 2100.

Vi tager det ikke som udtryk for at inte-

ressen for sproget eller bladet som sådan er

blevet ringere. Tværtimod kan vi se at der

er mange der følger med i de mange artikler

og spørgsmål og svar der trykkes i bladet, og

at de også inder vej til ofentligheden. I for-

året var fx artikelserien om sprogteknologi

et centralt omdrejningspunkt for en debat i

Folketinget som mundede ud i at der nu skal

aholdes en høring om emnet. Og senest blev

historien om bogstavet X i Nyt fra Sprognæv-

net 2016/3 taget op af et af de store dagblade.

Vores samfund er i de seneste år blevet

mere og mere digitalt, og det har betydet at

2016/4 · december

Nyt fra Sprognævnet bliver gratis

og digitalt fra 2017

Kære læsere!

I mere end 30 år er

Nyt fra Sprognævnet

dumpet ind ad abonnenternes brevsprækker

4 gange årligt. Læserskaren har været stor

– over 4000 abonnenter om året i de bedste

år – men i de seneste 10 år har den desværre

været støt dalende således at den nu kun lig-

ger på omkring 2100.

Vi tager det ikke som udtryk for at inte-

ressen for sproget eller bladet som sådan er

blevet ringere. Tværtimod kan vi se at der

er mange der følger med i de mange artikler

og spørgsmål og svar der trykkes i bladet, og

at de også inder vej til ofentligheden. I for-

året var fx artikelserien om sprogteknologi

et centralt omdrejningspunkt for en debat i

Folketinget som mundede ud i at der nu skal

aholdes en høring om emnet. Og senest blev

historien om bogstavet X i Nyt fra Sprognæv-

net 2016/3 taget op af et af de store dagblade.

Vores samfund er i de seneste år blevet

mere og mere digitalt, og det har betydet at

udgiterne til distribution af trykt materiale

er blevet dyrere. Især udgiterne til porto,

fakturering og ikke mindst servicering af

abonnenterne er steget voldsomt, og det har

ført til at udgiterne til udgivelse af bladet nu

overstiger indtægterne, og her er udgiterne

til skrivning og redigering af artiklerne end-

da ikke regnet med.

Nævnet har derfor set sig om eter alter-

nativer til den nuværende udgivelsesform og

besluttet at

Nyt fra Sprognævnet

fremover

udelukkende vil blive udgivet digitalt. Til

gengæld vil bladet være gratis for alle.

For jer som abonnenter betyder det at I

fremover vil kunne læse

Nyt fra Sprognævnet

på jeres computer, telefon, tavlecomputer/

tablet eller som e-tidsskrit på samme måde

som mange i dag allerede læser deres avis. I

kan fortsat abonnere på

Nyt fra Sprognævnet,

og I vil så få tilsendt et digitalt nyhedsbrev pr.

e-mail 4 gange om året, dvs. hver gang bladet

udkommer. Og I vil fortsat have adgang til

at søge i alle de gamle numre fra

Nyt fra

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Om Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet.

Nævnet arbejder på videnskabeligt grundlag med at følge det danske sprogs

udvikling. Med basis i denne viden giver vi råd og oplysning om sproget og spro-

gets status og fastlægger den danske retskrivning. Sprognævnet samarbejder med

ofentlige institutioner, organisationer og førende sproglige forskningsmiljøer både

nationalt og internationalt.

Nævnet blev oprettet i  og består af et forsknings- og informationsinsti-

tut, en bestyrelse og et repræsentantskab. I forsknings- og informationsinstituttet

arbejder  fastansatte forskere og videnskabelige medarbejdere,  administrative

medarbejdere og et tilsvarende antal midlertidigt ansatte, studentermedhjælpere og

praktikanter under ledelse af en direktør. Repræsentantskabet består af op til  re-

præsentanter for forskellige institutioner og sammenslutninger som arbejder med

det danske sprog, fx Stats-, Justits-, Kultur- og Undervisningsministeriet, univer-

siteterne, radio og tv samt lærernes, journalisternes, forfatternes og skuespillernes

foreninger.

Sprognævnet er desuden hjemsted og sekretariat for Dansk Tegnsprogsråd,

som er oprettet med virkning fra . januar  ved en ændring af Lov om Dansk

Sprognævn (lov nr.  af ..). Tegnsprogsrådet består af  medlemmer

som repræsenterer institutioner og organisationer som arbejder med tegnsprog og

brugere af tegnsprog.

Mission

Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og

oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning.

Vision

Dansk Sprognævn er en udadvendt forsknings- og informationsinstitution som

styrker sprog og kommunikation i det danske samfund og hjælper alle til at udtryk-

ke sig på et klart og formålstjenligt sprog. I alle sine aktiviteter holder nævnet en

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

passende balance mellem sprogets funktioner som bærer af tradition og som spejl

af samtidens kultur og samfundsforhold.

Hovedopgaver

Nævnets opgaver er fastsat ved lov nr.  af .. om Dansk Sprognævn, æn-

dret ved lov nr.  af .. og lov nr.  af ...

Ifølge denne lov har nævnet tre hovedopgaver:

• at give råd og oplysninger om det danske sprog, udbrede kendskabet til sprog-

lige normer og udbrede viden om sprogholdninger og sproglige strategiers

betydning for kommunikationen. At registrere og bearbejde de afgivne råd og

oplysninger så de kan genanvendes i oplysningsarbejdet og publiceres til gavn

for ofentligheden.

• at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den oicielle danske

retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven.

• at tilvejebringe viden om det danske sprogs udvikling, anvendelse og status ved

at indsamle nye ord mv., bearbejde det indsamlede materiale og gøre denne

viden tilgængelig for ofentligheden i bøger og tidsskriter.

Dansk Tegnsprogsråd har fået til opgave at udarbejde principper og retningslinjer

for arbejdet med at følge og dokumentere dansk tegnsprog og at give råd og oplys-

ning om dansk tegnsprog.

Sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd (Afdeling for Dansk Tegnsprog) har til

opgave at besvare henvendelser om dansk tegnsprog og vejlede om tegnsprogsbrug,

samarbejde med relevante interessegrupper og institutioner indenfor tegnsprogs-

området og sekretariatsbetjene Dansk Tegnsprogsråd.

Sprognævnet har en særlig forpligtelse til at samarbejde med sprogråd og -nævn

i Norden, og nævnet samarbejder også med tilsvarende institutioner i Europa.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Indhold

Forord

· 5

Årsberetning 

· 6

Medlemmer

· 6

Medarbejdere

· 7

Møder

· 8

Dansk Tegnsprogsråd

· 10

Tværgående funktioner

· 11

Samarbejde med andre institutioner

· 14

Oplysning og rådgivning

· 17

Spørgsmål og svar

· 17

Elektronisk svarbase

· 17

Sprognævnets hjemmeside og nettjenester

· 18

Sprogportalen sproget.dk

· 19

Vejledning mv.

· 21

Nævnet i medierne

· 21

Nævnet på de sociale medier

· 22

Formidling af viden til uddannelsesinstitutionerne

· 23

Formidling af viden til offentlige institutioner

· 23

Oplysning og rådgivning om dansk tegnsprog

· 23

Normering

· 25

Retskrivningsordbogen

· 25

Samarbejde med Microsoft

· 26

Forskningsberetning for



· 27

Forskningsudvalget

· 27

Interne forskningsprojekter

· 28

Eksternt inansierede forskningsprojekter

· 34

Publikationer

· 37

Aktivitetsplan for 

· 45

Årets økonomiske resultat

· 47

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Forord

 stod i digitaliseringens tegn. Ganske vist har nævnet igennem mange år ar-

bejdet med at digitalisere samlinger, excerpter og ordbøger, og ganske vist har der

igennem lere år været websider og sprogportaler som dsn.dk og sproget.dk, men

nævnet har dog stadig holdt fast ved at visse ting kom på tryk, som fx forsknings-

publikationer og Nyt fra Sprognævnet og ikke mindst årsberetningen. De bliver nu

også digitale.

Allerede nu er  forskningspublikationer tilgængelige på publikationsplatfor-

men OJS som stilles til rådighed af Statsbiblioteket (nu: Det Kongelige Bibliotek),

og som det sidste følger nu nævnets konferenceserie eter. Det er ligeledes besluttet

at Nyt fra Sprognævnet fra og med  skal udkomme gratis elektronisk, og at

abonnenterne i stedet for det trykte blad kan abonnere på et elektronisk nyheds-

brev, som de får i deres elektroniske postkasse hver gang der udkommer et nyt

nummer.

Heller ikke årsberetningen går ram forbi. Årsberetningen for  udkommer

kun elektronisk og vil kunne læses på nævnets hjemmeside, og sådan bliver det

fremover.

Et af argumenterne for at gå i den digitale retning er naturligvis økonomi.

Udgiterne til trykning og ikke mindst porto er i de seneste år løbet i vejret, og den

administrative håndtering af de mange publikationer og abonnenter kræver et

betydeligt antal arbejdstimer. Men det er ikke det eneste argument – det har nemlig

vist sig at de elektroniske publikationer når meget længere ud. Typisk udkommer fx

vores videnskabelige publikationer i - eksemplarer – men her i slutningen af

året kunne vi se at der på publikationsplatformen i løbet af  er blevet downloa-

det . artikler.

Alligevel er det lidt vemodigt helt at give slip på den trykte bog, og derfor vil vi

fortsat udgive visse ting på tryk, og så kæle ekstra meget for det. Det skete allerede i

 med Jørgen Nørby Jensens bog „Nye danske ord med historie“, som blev udgi-

vet i et handy format med et frisk layout i begyndelsen af december, og som i løbet

af en måned nåede at blive solgt i  eksemplarer.

Det elektroniske format er kommet for at blive, og nævnet har i  styrket sin

tilstedeværelse på de sociale medier med en Facebookproil og en Twitterproil og

og har hurtig fået mange følgere. Det handler om at gøre viden om sprogets udvik-

ling og aktuel dansk sprogbrug tilgængelig der hvor brugerne er – og brugerne har

tydeligvis taget godt imod vores tilbud.

Jørn Lund

Formand

Sabine Kirchmeier

Direktør

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Årsberetning 

edlemmer

Repræsentantskab for perioden 1.1.2016-31.12.2016

Center for Læseforskning, lektor

Mads Poulsen

Center for Sprogteknologi, seniorforsker

Bolette Sandford Pedersen

Danmarks Lærerforening, lærer

Greta Jørgensen

DR, sprogredaktør

Martin Kristiansen

Dansk Forfatterforening, forfatter

Ellen Boen

Dansk Journalistforbund, journalist

Lotte Dahlmann

Dansk Skuespillerforbund, skuespiller

Henrik Petersen

Dansk Standard, korrekturlæser

Helen Købke

Danske Medier, redaktør

Jens Grund

Danske Skønlitterære forfattere, forfatter

Ida Jessen

Danske Universiteter, prodekan

Henrik Busch

Danske Universiteter, lektor

Lise Lotte Weilgaard Christensen

Danske Universiteter, lektor

Dorthe Duncker

Danske Universiteter, lektor

Hans Götzsche

Danske Universiteter, lektor

Inger Schoonderbeek Hansen

Danske Universiteter, professor

Lars Heltot

Danske Universiteter, professor

Jørgen Lange homsen

Dansklærerforeningen (gymnasiet), lektor

Ivar Lærkesen

Dansklærerforeningen (læreruddannere), lektor

Hanne Beermann

DANTERMcentret, professor

Bodil Nistrup Madsen

Det Danske Akademi, forfatter og oversætter

Pia Juul

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, seniorredaktør

Henrik Lorentzen

Digitaliseringsstyrelsen, redaktionschef

Lisann Troelsen

EU's sprogtjenester, juristlingvist

Rie Kofoed

Folketingets Administration, redaktionssekretær

Anne Jensen

Forbundet Kommunikation og Sprog, forbundsformand

Per Lindegaard Hjorth

Foreningen Norden, organist

Bente Dahl

Grænseforeningen, generalsekretær

Knud-Erik herkelsen

Justitsministeriet, kontorchef

Anne Berg Mansfeld-Giese

Kulturministeriet, journalist

Birgit Meister

Kulturministeriets institutioner, direktør

Michael Wright

Kulturministeriets Stednavneudvalg, institutleder

Bente Holmberg

Lektoratsudvalget, lektor

Nina Møller Andersen

Ministeriet for Børn og Undervisning, undervisningskonsulent

Benedikte Kieler

Modersmål-Selskabet, translatør

Jørgen Christian Wind Nielsen

Uddannelsesforbundet, formand

Dan Sæderup

Professionshøjskolernes Rektorkollegium, rektor

Stefan Hermann

Statsministeriet, konsulent

Anita Furu

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Translatørforeningen, translatør

Michael T. Tettinek

TV, sprog-, stemme- og værtscoach

Lisbeth Eskelund Madsen

Personligt medlem, professor

Frans Gregersen

Personligt medlem, professor

Jørn Lund

Bestyrelsen

•

Jørn Lund

(formand)

Dorthe Duncker

(næstformand)

Henrik Busch

Frans Gregersen

Bente Holmberg

Birgit Meister

Jørgen Schack

(medarbejderrepræsentant)

edarbejdere

Til nævnets forsknings- og informationsinstitut har der i  været knyttet føl-

gende medarbejdere:

Videnskabeligt personale

Margrethe Heidemann Andersen,

cand.mag., ph.d., seniorforsker,  t. fra ..

Philip Diderichsen,

cand.mag., ph.d., videnskabelig medarbejder

Pia Jarvad,

cand.mag., seniorforsker  t. og seniorordning  % til ..

Eva Skate Jensen,

dr.phil., seniorforsker

Jørgen Nørby Jensen,

cand.mag., seniorkonsulent

Anita Ågerup Jervelund,

cand.mag., seniorkonsulent. Stedfortræder for direktøren

Sabine Kirchmeier,

cand.mag., ph.d., direktør

Anne Kjærgaard,

cand.mag., ph.d., postdoc, projektforsker til .. med opga-

ver fordelt mellem Sprognævnet og Afdeling for Dansk Tegnsprog, forsker fra

.. fordelt mellem Sprognævnet og Afdeling for Dansk Tegnsprog

Anna Kristiansen,

cand.mag., ph.d.-studerende til ..

Anni Renner Mortensen,

bibliotekar  t.,  t. fra .. til ..

Ida Elisabeth Mørch,

cand.mag., seniorkonsulent

Janne Boye Niemelä,

cand.mag., videnskabelig medarbejder  t. Afdeling for

Dansk Tegnsprog

Lene Rotne,

cand.mag., ph.d.-studerende

Jørgen Schack,

cand.mag., seniorforsker

Katrine Lund Støiholm,

cand.mag., videnskabelig medarbejder,  t. fra ..

Kontorpersonale

Marianne Dall,

kontormedarbejder  t. til ..

Anette Klett,

fuldmægtig  t.,  t. fra ..

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Timelønnet

medhjælp

Kenneth Andersen,

stud.mag.  t. fra ..

Sune Just Christensen,

stud.mag.  t. fra ..

Catrine Faarbæk,

stud.mag. til ..

Lasse Halberg Haarbye,

stud.mag.  t. fra ..

Karen Holk Jeppesen,

stud.mag.  t. fra ..,  t. fra ..

Emma Hove Jørgensen,

stud.mag.  t. fra ..

Katrine Lassen Jørgensen,

stud.mag. til ..

Anna Kali,

stud.mag.  t. fra ..

Michael Kramer,

stud.mag.  t. fra ...

Katrine Lund Støiholm,

stud.mag.  t. til ..,  t. fra .. til ..

Zeerak Mustafa Waseem,

stud.mag. til ..

Konsulenter

Pia Jarvad,

cand.mag., seniorforsker  t. fra ..

Ansættelse i løntilskud

Catrine Voigt,

cand.mag., fra ..

øder

Repræsentantskabsmøder

Repræsentantskabet har holdt to møder i .

På det første møde, som blev holdt den .., drøtede repræsentantskabet

årsberetningen, kommareglerne og nævnets publikationer og formidling, især

mulighederne for at inddrage de sociale medier.

Det andet møde, som blev holdt .., handlede især om evalueringen af

repræsentantskabsperioden og visionerne for de kommende år. Endvidere blev

repræsentantskabet orienteret om den årlige opdatering af Retskrivningsordbogen

på nettet. Mødet satte således punktum for den . repræsentantskabsperiode eter

at den nye organisation trådte i krat. I foråret  blev udpegningen af nye med-

lemmer igangsat, og allerede i slutningen af året forelå beskikkelserne for repræ-

sentantskabet for - på nær de personlige medlemmer, som skal udpeges i

begyndelsen af .

Referater af repræsentantskabets møder kan ses på nævnets hjemmeside under

menupunktet „organisation“.

Bestyrelsesmøder

Bestyrelsen har i  holdt ire møder, heriblandt et heldagsseminar, hvor man

bl.a. diskuterede kommareglerne og visionerne for nævnets arbejde samt planlagde

repræsentantskabsmøderne. Bestyrelsen gjorde en ihærdig indsats for at sikre

nævnets økonomi, men desværre var det ikke muligt at få Kulturministeriet til

at friholde nævnet for en række besparelser dels som følge af nævnets lytning til

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Radiohuset, dels som følge af de generelle besparelser som statsinstitutionerne er

blevet pålagt. Endvidere godkendte bestyrelsen instituttets forslag til digitalisering

af Nyt fra Sprognævnet og nævnets oprettelse af proiler på Facebook og Twitter.

Referater af bestyrelsens møder kan ses på nævnets hjemmeside under menupunk-

tet „organisation“.

Fagrådsmøder

Fagrådet for retskrivning

Fagrådet for retskrivning skal først og fremmest godkende normændringer af ikke-

principiel karakter i ordbogen, fx dobbeltformsændringer og ændringer i paragraf-

ferne i retskrivningsreglerne, og skal derudover være opmærksom på hvilke æn-

dringer der kunne være principielle og derfor skal forelægges repræsentantskabet.

Fagrådet har desuden til opgave at følge den overordnede redigering af den alfabe-

tiske del af ordbogen og at være rådgivende mht. fx ordudvalget i ordbogen. Dette

gælder også den løbende opdatering af den digitale ordbog, som i  er blevet

forøget med bl.a.  nye opslagsord.

Derudover kan fagrådet drøte spørgsmål ifm. publicering af Retskrivningsord-

bogen på de forskellige platforme og forholdet mellem den trykte og den digitale

ordbog.

Fagrådet har i  bestået af Lars Heltot, Inger Schoonderbeek Hansen,

Henrik Lorentzen (formand) samt af direktør Sabine Kirchmeier og redaktions-

gruppen, som består af Anita Ågerup Jervelund (sekretær), Margrethe Heidemann

Andersen og Jørgen Nørby Jensen.

I  har fagrådet holdt to møder. På begge møder blev redaktionens forslag til

nye opslagsord og andre tilføjelser til den digitale ordbog drøtet. Fagrådet har des-

uden drøtet en henvendelse fra to af repræsentantskabets medlemmer, Rie Kofoed

og Anne Jensen, som indeholdt et ønske om en mere brugervenlig udformning af

retskrivningsreglerne.

Fagrådet for publikationer

Dansk Sprognævns fagråd for publikationer har til formål at udvikle og kvalitets-

sikre nævnets publikationer, først og fremmest Nyt fra Sprognævnet, artikler som

publiceres på nettet og diverse andre udgivelser. Hvad angår Nyt fra Sprognævnet,

har fagrådet til opgave at godkende svar som skal ofentliggøres. Derudover har

fagrådet rådgivende funktion i forhold til nævnets publiceringsstrategi og den sam-

lede publikationsportefølje. Fagrådet kan også foreslå nye publikationer. Fagrådet

har en funktionsperiode på  år og følger repræsentantskabsperioden.

Fagrådet har i  bestået af i alt ire medlemmer. Fra repræsentantskabet

har Anne Jensen (formand for fagrådet) og Nina Møller Andersen deltaget. Fra

instituttet har Sabine Kirchmeier og Jørgen Nørby Jensen (sekretær for fagrådet)

deltaget.

Fagrådet for publikationer har i  holdt ire møder, og medlemmerne har

derudover været i jævnlig mailkontakt. På møderne er især artikler og svar til Nyt

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

fra Sprognævnet blevet behandlet, ligesom nævnets publiceringsstrategi er blevet

diskuteret.

Med udgangen af  nedlægges fagrådet for publikationer. Det erstattes af en

intern redaktionsgruppe.

Fagrådet for sprogteknologi og fagsprog

Fagråd for sprogteknologi og fagsprog bestod til og med  af Dorthe Duncker,

Bodil Nistrup Madsen, Bolette Sandford Pedersen (formand), Lotte Weilgaard,

Rie Kofoed, Philip Diderichsen (sekretær) og Sabine Kirchmeier. Samtlige repræ-

sentantskabsmedlemmer i fagrådet går af eter denne repræsentantskabsperiode,

så fagrådet skal nykonstitueres i . Fagrådet har til formål at udvikle og følge

Sprognævnets initiativer indenfor fagsprog og sprogteknologi. Blandt de overord-

nede emner der falder ind under fagrådets arbejde, er

• Sprognævnets behandling af fagsprog og særlige initiativer indenfor fagsprog

• udviklingen af sprogresurser både nationalt og internationalt der kan have

betydning for udviklingen af dansk fagsprog og sprogteknologi, fx en national

sprogbank og en national termbank

• håndteringen af dansk i forbindelse med moderne teknologi, fx talegrænsela-

der til mobiltelefoner, kommunikation på dansk med robotter og lign.

• overvågning af om og i givet fald hvordan sprogudviklingen påvirkes af brugen

af sprogteknologiske produkter som maskinoversættelse, talegenkendelse og

skrivestøtteværktøjer som fx stavekontrol

• problemstillinger vedr. automatisk datafangst fra bl.a. internettet og de sociale

medier samt håndtering af store datamængder

• problemstillinger vedr. rettigheder til sproglige data, fx i ophavsretsloven, per-

sondataloven og forvaltningsloven.

Fagrådet drøter endvidere Sprognævnets egne sprogteknologiske og fagsproglige

tiltag, fx indsamling og opmærkning af data, udviklingen af ordlister, taggere og

korpus- og søgeværktøjer, samt i hvilket omfang disse kan stilles til rådighed for at

stimulere udviklingen af dansk sprogteknologi.

Fagrådet færdiggjorde i  den i  påbegyndte artikelserie om dansk

sprogteknologi i Nyt fra Sprognævnet. Fagrådet tog som opfølgning initiativ til

en kronik om emnet, som kom i Politiken i september . Artiklerne er blevet

læst med interesse, bl.a. af Folketingets kulturudvalg, der sidenhen har planlagt en

sprogteknologisk høring i Folketinget ultimo marts .

ansk tegnsprogsråd

Sprognævnet er hjemsted og sekretariat for Dansk Tegnsprogsråd. Rådet består af 

medlemmer som repræsenterer institutioner og organisationer som arbejder med

tegnsprog og er brugere af tegnsprog.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Navn

Elisabeth Engberg-Pedersen

(formand)

Bo Hårdell

Hanne Langeland

Indstillet af

Dansk Sprognævn

Danske Døves Landsforbund

Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold

Ansat ved

Københavns Universitet

Tegnsprogstolken.dk

Socialstyrelsen

Jette Kristoffersen

Ole Ravnholt

Tegnsprogsrådet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Dansk Sprognævn

Center for Tegnsprog – Tolkeuddannelsen (UCC)

Ved sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd (også kaldet Afdeling for Dansk Tegn-

sprog) er der ansat to videnskabelige medarbejdere på deltid, Janne Boye Niemelä

( timer om ugen) og Anne Kjærgaard ( timer om ugen). Desuden har afde-

lingen tilknyttet stud.polyt. Kenneth Andersen (studentermedhjælper,  timer om

ugen) og cand.mag. Catrine Voigt (i praktik med løntilskud ..-..

og ansat i job med løntilskud ..).

En del af afdelingens arbejde i  har bestået i at indrette afdelingen, bl.a. ved at

indrette et videostudie til optagelse af videoer af dansk tegnsprog, etablere arbejds-

gange og udarbejde en række dokumenter, bl.a. en strategi for Dansk Tegnsprogråd

og Afdeling for Dansk Tegnsprog, en forretningsorden og en mediestrategi.

Dansk Tegnsprogsråd aholdt  møder i løbet af  og aholdt desuden et

internt seminar for rådsmedlemmerne om hvilke former for tegnsprog rådet og

afdelingen fokuserer på.

værgående funktioner

Biblioteket

Bibliotekaren varetager udover biblioteksfunktionen også administrative opgaver

bl.a. med tilknytning til nævnets forlagsvirksomhed og hjælper forskerne med lit-

teratursøgninger, referenceopgaver og andre ad hoc-opgaver.

Bibliotekarens arbejde er primært at få ryddet op i samlingerne og skabe ens-

artethed, overblik og kontinuitet. Der har gennem årene været forskellige måder

at klassiicere bøgerne på, hvilket selvsagt ikke er hensigtsmæssigt. For at tilgodese

forskernes behov og få det fulde udbytte af biblioteket er der derfor iværksat en

delvis omklassiicering.

Dansk Sprognævns forlag

Sprognævnet har gennem alle årene udgivet forskellige bøger og hæter. I de senere år

er udgivelsesvirksomheden vokset til et egentligt forlag som tager sig af alle trin i ud-

givelsesprocessen, fra ide over indhentning af tilbud fra eksterne (graikere, illustrato-

rer og trykkerier) til redaktionelt arbejde, satskorrektur, markedsføring og salg.

Publikationerne spænder over følgende typer: rapporter fra aholdte seminarer

eller konferencer i Sprognævnets konferenceserie, nye bøger i Dansk Sprognævns

skriter, årsberetning og tidsskriter via publikationsplatformen OJS (dvs. Statsbib-

liotekets open access-platform OJS (Open Journal System)).

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

januar

maj

Nordiske Studier i Leksikograi

Ida Elisabeth Mørch: Korrekt stavning. Den lille hjælper.

Dansk Sprognævns skrifter 47

OJS

I skriftserien, men udkommet

hos Dafolo Forlag

Eget forlag, tryk og OJS

Eget forlag, tryk

juli

NyS 50

Årsberetning 2015

august

Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Schack: Den der skriver

i gjort.

Staveproblemer i folkeskolens ældste klasser.

Dansk Sprognævns skrifter 48

Klart sprog i Norden

Eget forlag, tryk

Eget forlag, OJS

Nordisk Forening for Leksikograi, OJS

oktober

Sprog i Norden

Ny forskning i grammatik 23

november

december

LexicoNordica 21

Jørgen Nørby Jensen: Nye danske ord med historie

Dansk Sprognævns skrifter 49

Eget forlag, tryk

Eget forlag, OJS

december

Udgivelser i 2016.

NyS 51

Arbejdet med publikationsplatformen indbefatter retrodigitalisering, det vil sige

skanning af ældre trykte serier og tidsskriter. I  drejede det sig om  bind af

Ny forskning i grammatik. I  er der foretaget ca. . downloads af viden-

skabelige artikler på OJS.

Sprognævnets forlag forsøger at udvikle en mere udadvendt proil ved at tilpasse

markedsføringen af de meget forskellige udgivelser eter målgruppe. Som noget nyt

har forlaget i år forsøgt sig med dagbladsannoncering kombineret med en post-

kortkampagne.

Som supplement til øvrige salgskanaler har Sprognævnet etableret en webshop

(www.dsn-webshop.dk) i samarbejde med Mercoprint A/S. Formålet er at hjemme-

sidens besøgende har hurtig adgang til køb af vores publikationer.

Forlagsarbejdet varetages af Anni Renner Mortensen og Ida Elisabeth Mørch.

Nyt fra Sprognævnet

Nævnet besluttede i  at omlægge udgivelsen af Nyt fra Sprognævnet til gratis

distribution via et elektronisk nyhedsbrev. Det skete i lyset af at udgiterne til porto

og administration af abonnenter var steget så voldsomt at omkostningerne ved

udgivelsen af det trykte blad ikke længere stod mål med indtægterne. Samtidig har

antallet af abonnenter været jævnt faldende. I  var der  abonnenter sva-

rende til et fald på  %. Der arbejdes på at artiklerne i bladet i højere grad bringes i

spil og synliggøres for lere via de sociale medier og nævnets hjemmeside.

Administration

Nævnets administration varetages af en gruppe bestående af direktøren, en bog-

holder, som også varetager lønopgaver, samt tre videnskabelige medarbejdere, som

ved siden af deres faglige opgaver også løser administrative opgaver såsom lokal

it-support, telefonpasning, posthåndtering, viceværtfunktioner, indkøb, praktisk

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

støtte til konferencer, salg af publikationer og administration af fx abonnenter af

Nyt fra Sprognævnet og NyS. Nævnets it-infrastruktur varetages overordnet af

Statens It. Infrastrukturen til nævnets drits- og lønregnskab varetages af Statens

Administration.

Desværre mistede vi i foråret  vores gode kollega Marianne Dall, som døde

ganske pludseligt. Nævnet valgte ikke at genbesætte stillingen, men at skære ned på

de administrative opgaver, bl.a. kunne administrationen af abonnenter til Nyt fra

Sprognævnet spares ved overgangen til elektronisk distribution.

Nævnet har måttet konstatere at lytningen af forskellige funktioner under

Statens Administration, især HR- og regnskabsfunktioner, har medført en øget

belastning for nævnets administrative medarbejdere. Det har derfor været nødven-

digt i  at øge de administrative lønudgiter på bekostning af kerneområderne

for at opfylde nævnets løn- og regnskabsforpligtelser. Det samme vil formentlig

være tilfældet i  og fremover.

Løn og personale

Nævnets sikkerheds- og samarbejdsudvalg har i  især fulgt udviklingen i næv-

nets økonomi samt planlagt den lovpligtige undersøgelse af arbejdsmiljøet. Næv-

nets studentermedarbejdere har en observatør i udvalget.

Økonomi

Sprognævnet har i forbindelse med lytningen til nye lokaler i det gamle radiohus

på Rosenørns Allé  fået revurderet bevillingen. Nævnet har fra  og frem til

 fået tilført , mio. kr., fra  falder beløbet til , mio. kr. Bevillingsregule-

ringen dækker afskrivninger og inansielle udgiter i forbindelse med ombygning af

lokaler.

Nævnet har i løbet af  tilpasset sit udgitsniveau til den økonomiske situa-

tion ved at undlade at genbesætte �½ forskerstilling og �½ administrativ stilling

samt ved at foretage en række besparelser på driten. Samtidig er nogle af målene i

rammeatalen for - blevet tilpasset den lavere økonomiske ramme.

Nævnet har hat højere indtægter end sædvanligt via indtægtsdækket virk-

somhed (kurser, konsulentydelser mv.), hvilket trods de pålagte besparelser har

gjort det muligt at fastholde produktiviteten stort set på samme niveau som i .

Endvidere er der indgået nye strategiske alliancer med private virksomheder og

ofentlige institutioner som bidrager til udvikling af nye tiltag som kommer sprog-

brugerne til gode og understøtter udbredelsen af viden om et klart og formålstjen-

ligt dansk: Vi har sammen med irmaet Edutasia udviklet et gratis online komma-

kursus, vi samarbejder med Ordbogen.com om undervisningsplatformen Educas

og med Microsot om forbedringen af den danske stavekontrol.

Nævnet går ud af  med et overskud på . kr.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

amarbejde med andre institutioner

Netværket for sprognævnene i Norden

I  har netværkets nordiske bevilling udgjort . kr. Formandskabet for

netværket varetages af det land som har varetaget det nordiske formandskab i det

forudgående år. I  lå formandskabet i Danmark, i  ligger det i Finland.

Netværket har prioriteret at aholde et årligt netværksmøde og et nordisk sprog-

møde. Sprogmødet organiseres af det land som har formandskabet det pågældende

år. I  blev sprogmødet aholdt i Vasa i Finland. Endvidere er der nedsat en

række arbejdsgrupper der skal søge at inde ekstern inansiering til projekter på

de områder som netværket har prioriteret. Det drejer sig bl.a. om sprogteknologi,

klarsprog, fagsprog, tegnsprog og en udvidelse af den nordiske børneordbog.

Europæisk samarbejde

Sprognævnet er medlem af den Europæiske Samarbejdsorganisation for Nationale

Sproginstitutioner (EFNIL). Nævnet har siden  været repræsenteret i organisa-

tionens bestyrelse og hat næstformandsposten siden  (genvalgt i ).

Medlemsorganisationerne er nationale institutioner hvis arbejdsområder er

forskning, dokumentation og strategi/politik i forbindelse med de oicielt aner-

kendte standardsprog indenfor EU’s medlemslande. Der er p.t.  ordinære og

associerede medlemmer.

Temaet på årsmødet , som fandt sted i Warszawa, var sproglige stereotyper

og fordomme. EFNIL har i kølvandet på årsmødet nedsat en arbejdsgruppe for

klarsprog, hvor bl.a. Danmark, Norge og Finland er repræsenteret.

Nævnet har i  fortsat været projektleder på projektet European Language

Monitor (ELM) som formidler de væsentligste aspekter af sproglovgivningen i alle

EU-lande og et antal europæiske lande udenfor EU. ELM’s hjemmesiden inde-

holder bl.a. nøgletal for sproglig praksis, fx valg af undervisningssprog i skoler og

på universiteterne samt citater fra love og bekendtgørelser mv. på engelsk og på

originalsproget. Den kan ses på www.efnil.org/projects/elm. Der er igangsat en ny

runde af ELM i .

EFNIL har en hjemmeside, www.efnil.org, hvor man kan inde yderligere oplys-

ninger.

Sprognævnet deltager via EFNIL endvidere i EU-initiativet

Cracking the Lan-

guage Barrier,

et netværkssamarbejde der skal udvikle metoder til at overvinde

sprogbarriererne i Europa, samt i EU-projektet ELRC, som har til formål at for-

bedre adgangen til automatisk oversættelse for ofentlige institutioner i EU på basis

af EU’s maskinoversættelsesprogram mt@eu. Projektet er en del af EU’s infrastruk-

turprogram til fremme af det digitale indre marked. Nævnet har bl.a. aholdt en

velbesøgt EU-workshop om maskinoversættelse for ofentlige institutioner som

fandt sted i København i foråret .

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Danske samarbejdspartnere

Det Danske Akademi

I september  indgik nævnet en atale med Kulturministeriet og Det Danske

Akademi således at akademiet fremover påtager sig en ny rolle i sprogdebatten så

litteraturens bidrag til det danske sprog og dets vækst kan styrkes.

Det er atalt at Det Danske Akademi vil tage følgende konkrete initiativer:

• Dansk Sprognævn og Det Danske Akademi vil aholde et årligt møde hvor de

drøter det danske sprogs udvikling og mulighederne for yderligere fælles tiltag.

• Det Danske Akademi vil afgive skritlige responsa på Dansk Sprognævns forslag

til ændringer i dansk retskrivning.

• Det Danske Akademi vil opfordre sine medlemmer til i højere grad at deltage i

sprogrelaterede arrangementer, som fx Kulturnatten eller Sprogets Dag.

• Det Danske Akademi vil opfordre danske forlag til at give Dansk Sprognævn

og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab adgang til at søge ord i elektroniske

udgaver af litterære værker.

Der har ikke været aholdt fælles arrangementer mellem de to institutioner i .

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL)

Sprognævnet driver sprogportalen sproget.dk i samarbejde med DSL, og de to

institutioner samarbejder i øvrigt om indsamling af nye ord og om indsamling og

bearbejdning af store tekstmængder.

Andre kontakter

Flere af nævnets medarbejdere er endvidere engageret i faglige selskaber og institu-

tioner mv.:

Margrethe Heidemann Andersen

er medlem af redaktionen af Nydanske Sprogstu-

dier (NyS) og er desuden projektleder for svarbasen. Hun foretager endvidere

fagfællebedømmelser, bl.a. for Nordic Journal of Linguistics.

Philip Diderichsen

er sekretær for fagrådet for fagsprog og sprogteknologi.

Pia Jarvad

var medlem af styregruppen for sproget.dk indtil .., og hun har

vejledt studerende på forskellige akademiske niveauer i ordforrådsemner som

aløsningsord, semantik, faste forbindelser og i sprogpolitik og den engelske

indlydelse på dansk. Hun er således dansk medlem i netværket Global Angli-

cism Database.

Jørgen Nørby Jensen

er sekretær for fagrådet for publikationer og redaktionssekre-

tær for Nyt fra Sprognævnet. Han er projektleder for netordbogen Nye ord i

dansk  til i dag og har desuden ført tilsyn med sproget.dk.

Eva Skate Jensen

er nordisk sekretær, koordinator for Grammatiknetværket, med-

lem af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab, bestyrelsen for Collstrops

Fond, bestyrelsen for Selskab for Nordisk Filologi, Det Danske Sprog- og Lit-

teraturselskab, styrelsen for Universitets-Jubilæets danske Samfund og eksternt

medlem af forskergruppen Funktionel Grammatik og Pragmatik på Roskilde

Universitet. Hun underviser på ph.d.-kurser og deltager jævnligt i bedømmel-

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

sesarbejde for universiteterne (ph.d.-ahandlinger, stillingsbesættelser, adjunkt-

pædagogikumvejledning og -bedømmelse). Hun er beskikket som censor i cen-

sorkorpset for dansk på universiteterne og i censorkorpset for lingvistik. Hun er

ph.d.-vejleder for Lene Rotne, som er indskrevet som ph.d.-stipendiat ved Insti-

tut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet. Hun foretager

ote fagfællebedømmelser (for Ny forskning i grammatik, MUDS-rapporterne,

Nordic Journal of Linguistics, Arkiv för Nordisk Filologi, Studier i Nordisk,

Globe, Skandinaviske Sprogstudier, Acta Linguistica Hafniensia, nationale og

internationale sprogvidenskabelige antologier m.l.); hun er medlem af the

editorial board for Nordic Journal of Linguistics, af panelet for foredrag til Gra-

mino, og hun er serieredaktør for Ny forskning i grammatik. Hun er medlem af

en international forskergruppe om sproget i de nye digitale kommunikations-

former kaldet

Social media from Nordic to global contexts: Digital data, methods,

and analyses.

Sidstnævnte forskergruppe ledes af Marjut Johansson (Finland),

Marianne Rathje (Danmark) og Kristy Beers Fägersten (Sverige) og støttes af

NOSHS. Sammen med Marianne Rathje (SDU) og Tina hode Hougaard (AU)

leder hun et netværk for dansk forskning i sprogbrug i de nye medier.

Anita Ågerup Jervelund

er sekretær for fagrådet for retskrivning og har siden

.. været medlem af bestyrelsen for LEDA (Leksikografer i Danmark).

Hun har ført tilsyn med sproget.dk og har siden .. været medlem af spro-

get.dk’s styregruppe. Hun er endvidere Sprognævnets repræsentant i Stednav-

neudvalget.

Sabine Kirchmeier

er fortsat medlem af bestyrelsen for EFNIL (siden ..,

næstformand siden ..). Hun blev i  medlem af bestyrelsen for Dan-

ske Taler. Hun er desuden medlem af det nordiske netværk

LUNAS – Language

Use in Nordic Academic Settings

og medlem af programkomiteen samt reviewer

for

LUNAS-konferencen

i København i foråret . Hun er også reviewer

for

LREC – Linguistic Resources and Evaluation Conference.

Hun er endvidere

medlem af styregrupperne for Center for Sprogteknologis FKK-projekt

Se-

mantic Processing across Domains,

for projektet

Webtilgængelighed for læsesvage

døve,

som styres af Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland,

for sprogportalen sproget.dk samt medlem af Terminologigruppen i Danmark.

Hun er censor i dansk og datalingvistik på de erhvervssproglige universitetsud-

dannelser.

Anne Kjærgaard

er medlem af de nordiske sprognævns klarsprogsnetværk. Hun er

desuden medlem af FORVIR (Forum for Videnmodellering i Ofentligt Regi)

og Dansk Sprognævns repræsentant i Terminologigruppen.

Jørgen Schack

er medlem af Undervisningsministeriets opgavekommission for dansk

(læsning, retskrivning og nationale test) og censor i dansk sprog ved Køben-

havns Universitet. Han er endvidere medlem af Det Danske Sprog- og Littera-

turselskab. Jørgen Schack har i  været medlem af en ekspertgruppe nedsat

af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen for Undervisning

og Kvalitet. Ekspertgruppens opgave har været at udarbejde en faglig udredning

af digitale udfordringer og muligheder i relation til prøven i dansk retskrivning.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Oplysning og rådgivning

Svarstatistik.

pørgsmål og svar

Antallet af henvendelser til nævnets telefontjeneste er faldet med  %. Til gengæld

er antallet af registrerede svar øget med  % til . Endvidere har der været en

stor stigning i distribution af viden via andre kanaler, se nedenfor.

2011

Telefoniske svar

Registrerede svar i svarbasen

Svar publiceret på sproget.dk

7909

122

2012

7792

131

2013

6780

123

2014

5435

127

2015

6170

131

2016

5575

151

Stigning i %

-7%

13 %

29 %

 % af spørgsmålene har handlet om ortograi,  % om tegnsætning,  % om

orddannelse og bøjning (morfologi),  % om syntaks,  % om ordforråd og

semantik og  % om andre forhold, fx etymologi, fonetik og pragmatik.  % af

spørgsmålene har drejet sig om hvor man skal sætte komma, dernæst er der typisk

mange spørgsmål om fx brugen af

hans

sin, dem

i relativsætninger, om

store eller små bogstaver eller et eller lere ord.

Andet 8 %

Morfologi 11%

Tegnsætning 20%

Ortograi 25%

Syntaks 21%

Ordforråd og semantik 15%

Den procentuelle fordeling mellem spørgsmålene har været forbavsende stabil

igennem lere år. Den eneste forskel i forhold til  er at der er et par procent lere

spørgsmål om syntaks, og tilsvarende færre i kategorien andet.

lektronisk svarbase

Projektets formål er at sikre at al information er samlet ét sted for nævnets medar-

bejdere når der skal rådgives og oplyses om det danske sprog. Det er her man kan

inde alle registrerede spørgsmål og svar, det er her man kan inde oplysninger om

hvad kolleger har skrevet i klummer eller i Nyt fra Sprognævnet, og det er her man

kan inde inspiration til formidlings- og forskningsartikler.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

I  er der blevet ofentliggjort  nye spørgsmål og svar på sproget.dk. Desuden

fortsætter arbejdet med at indtaste registrerede, mundtlige protokolsvar i den

elektroniske svarbase, ligesom søgestrenge til Nyt fra Sprognævnet fortsat løbende

bliver indtastet. I januar  blev et søgbart register til Nyt fra Sprognævnet lagt

på nævnets hjemmeside.

Projektet ledes af Margrethe Heidemann Andersen, og derudover deltager Ida

Elisabeth Mørch og Eva Skate Jensen i projektet.

prognævnets hjemmeside og nettjenester

Sprognævnets hjemmeside (www.dsn.dk) præsenterer nævnet og dets virksomhed.

Den vigtigste indgang til sproglig rådgivning og opslagsværker på nettet er sproget.dk.

På nævnets hjemmeside bringes nyheder om nævnets aktiviteter.

Antallet af besøgende og søgninger på nævnets nettjenester i  er samlet set

øget med , % i forhold til  til i alt , mio. søgninger om året, svarende til

i gennemsnit . søgninger dagligt. Antallet af søgninger på dsn.dk er faldet

med , %, mens antallet af søgninger i Retskrivningsordbogen på dsn.dk og på

ordbogen.com er steget med hhv. , % og , % i forhold til . Antallet af

søgninger i Nye ord i dansk er i  steget med , % i forhold til .

Søgning eller besøg på

nævnets nettjenester.

Søgning på nævnets nettjenester

dsn.dk

Antal sessioner

Søgninger i Retskrivningsordbogen

Via dsn.dk

Via ordbogen.com

Nye ord i dansk via dsn.dk

Antal søgninger

sproget.dk

Antal sessioner

Besøgende/søgninger i alt

5.205.267

67.103.059

6.362.044

70.585.071

22,2 %

5,1 %

99.259

103.869

4,6 %

2.366.607

57.933.544

2.898.749

59.763.809

22,5 %

3,2 %

1.531.227

1.456.600

-4,9 %

2015

2016

Stigning i %

Opdateringen af hjemmesiden har i  resulteret i at venstremenuen har fået en

række nye menupunkter. Strukturen afspejler nævnets tre hovedopgaver i menu-

punkterne „Retskrivning“, „Nye ord i dansk“ og „Spørgetelefonen“. Projektgruppen

har arbejdet på at navngive menupunkterne sådan at sidens besøgende kan inde

frem til det indhold de forventer at inde, fx „Grammatik og komma“. Andre nye

menupunkter viser hvad Sprognævnet kan tilbyde bl.a. uddannelsesinstitutioner

og organisationer som har brug for konsulenttjenester og kurser – disse punkter

omfatter „Skoletjenesten“, „Udgivelser“, „Arrangementer“ og „Book os!“. Dertil

kommer menupunktet „Vi arbejder også med“, som omfatter en række undersider

om medarbejdernes aktuelle forsknings- og formidlingsprojekter.

Projektgruppen har gennem  trufet beslutning om hjemmesidens nye

design. Designet, som vil blive implementeret i , er lavet af graiker Pernille

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Kleinert. En væsentlig bestanddel af designet består af et antal illustrationer som

laves af illustrator Katrine Clante.

I forbindelse med at Nyt fra Sprognævnet fra  udgives som et mailny-

hedsbrev, har webredaktionen været involveret i at gøre siden klar til at modtage

tilmeldinger til maillisten, ligesom der er indgået en designatale om Nyt fra

Sprognævnet med Pernille Kleinert. Dermed kommer det visuelle udtryk mellem

hjemmesiden og Nyt fra Sprognævnet til at hænge bedre sammen.

Webredaktionen består af Anni Renner Mortensen, Philip Diderichsen og Ida

Elisabeth Mørch (projektleder).

Afdeling for Dansk Tegnsprogs hjemmesider

Afdeling for Dansk Tegnsprog har i løbet af  omstruktureret og udvidet siden

dsn.dk/tegnsprog (og tilhørende undersider), bl.a. indeholder siden nu en række

svar på spørgsmål om dansk tegnsprog der er blevet stillet til afdelingen i årets løb.

I eteråret  gik afdelingen i gang med at etablere en ny side om dansk tegn-

sprog, dansktegnsprog.dk. Grundlæggende er konceptet for siden det samme

som for sproget.dk. Dog gælder det for dansk tegnsprog at der ikke er så mange

resurser om dansk tegnsprog som man kan tilgængeliggøre via siden. Desuden er

den sprogpolitiske situation for dansk tegnsprog noget anderledes end for dansk.

Dansk tegnsprog er et minoritetssprog i Danmark, og derfor er sidens indhold både

på dansk tegnsprog og på dansk. Målgruppen for siden er personer der har dansk

tegnsprog som modersmål, samt personer der behersker dansk tegnsprog på et el-

ler andet niveau. Siden skal bl.a. indeholde spørgsmål og svar om dansk tegnsprog,

temasider om forskellige aspekter af dansk tegnsprog, quizzer og nyheder. I løbet

af  er der indgået atale med et konsulentirma om opsætning og design af

siden, og indholdsproduktionen er sat i gang. Siden lanceres på tegnsprogsdagen

... Dansktegnsprog.dk er inansieret af afdelingens egne midler.

Sprognævnets webshop

I  ik Sprognævnet i samarbejde med Mercoprint A/S etableret webshop-

pen dsn-webshop.dk. Den er en naturlig salgskanal for Sprognævnets udgivelser,

men der er også håb om at den vil kunne sænke tidsforbruget på administration i

forbindelse med andre aktiviteter. Man kan således betale for besøg i Sprognævnets

skoletjeneste i webshoppen, ligesom man kan købe foredrag om nævnet og ordli-

ster fra Retskrivningsordbogen.

Anni Renner Mortensen og Ida Elisabeth Mørch har ansvar for kommunikatio-

nen med Mercoprint om webshoppen.

progportalen sproget.dk

Formålet med sproget.dk er at give professionel sproglig hjælp ved at give adgang

til svar på sproglige spørgsmål. Desuden giver sproget.dk adgang til oicielle og

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

autoritative ordbøger og opslagsværker og tilbyder oplysning og rådgivning til den

nysgerrige og interesserede sprogbruger.

Fra søgefeltet får man bl.a. adgang til Retskrivningsordbogen, Den Danske

Ordbog, Ordbog over det danske Sprog, Nye ord i dansk og Schultz' Dansk Syno-

nymordbog; man inder svar på sproglige spørgsmål stillet til Dansk Sprognævn

og redaktionen af ordnet.dk, oplysninger om retskrivningsregler, typiske sproglige

problemer med tilhørende øvelser, nyttige ordlister mv., og man kan gå i dybden

med sproglige temaer som „Udtale“, „Etymologi“, „Ordsprog“ m.l. I små quizzer

kan man derudover teste sin viden om fx typiske retskrivningsproblemer, gamle

ord og ordsprog, ord fra vores nabosprog, pendulord mv.

To gange i  er der kommet en portion nye svar fra Sprognævnet på sproget.

dk – der er nu  svar tilgængelige – en del er fra Nyt fra Sprognævnet, en anden

del er redigeret speciikt til sproget.dk.

I forbindelse med en opdatering af ordlisten med indbyggerbetegnelser på

sproget.dk inddrog redaktionen sine følgere på de sociale medier. Det gjorde vi

blandt andet med det formål at brugernes bidrag og hjælp ville give dem en tættere

tilknytning til hjemmesiden.

Kampagnen startede .. med dette opslag:

Vi lagde også opslag på LinkedIn og Instagram, og alle steder fremkom der en

række kommentarer med indbyggerbetegnelser fra hele landet.

.. sluttede indsamlingen af indbyggerbetegnelser med at vi trak lod om

en Retskrivningsordbog. Vinderen blev C. Andersen fra Nakskov.

Udover de brugerindsendte indbyggerbetegnelser blev listen suppleret med

betegnelser fra Den Danske Ordbog og Retskrivningsordbogen. Den oprindelige

ordliste indeholdt indbyggernavne for danske købstæder som Dansk Sprognævn

ofentliggjorde i sin årsberetning for -.

På de sociale medier har interessen for sproget.dk for alvor taget fart det sidste

år. I  er sproget.dk's følgerskare på Facebook således steget fra godt . til

. følgere. Indholdet i de  ugentlige Facebookopslag spænder vidt, men især

opslag om danske dialekter, typiske sproglige problemer og ny sprogbrug hitter.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Også på Instagram har sproget.dk fået vind i sejlene det seneste år. I - ugentlige

opslag fokuseres der på sproget i det ofentlige rum, fx skilte med sjove sprogfejl

eller eksempler på kreativ, humoristisk eller nytænkende sprogbrug. I begyndelsen

af  fulgte i alt . brugere sproget.dk på Instagram, med udgangen af  er

tallet nået . – og det stiger støt uge for uge. Mange af følgerne deler deres egne

billeder af sprog og sprogbrug med os, og sproget.dk på Instagram er således i høj

grad et samarbejde mellem redaktionen og følgerne.

Grundet Laurids Kristians Fahls engagement i andre projekter har DSL's

redaktionelle indsats på sproget.dk i det forløbne år været mindre end normalt.

Af samme grund blev cand.mag. Trine Bentsen ansat i DSL-regi på sproget.dk i 

måneder i slutningen af , primært for at afrunde samarbejdet med det digitale

bureau Adapt om en forbedring af strukturen på og designet af søgeresultatsiden.

Resultatet af samarbejdet blev en brugertestrapport på baggrund af hvilken redak-

tionen er gået i gang med at se på hvordan sproget.dk – og herunder især søgeresul-

tatlisten – kan struktureres endnu bedre og dermed yderligere forbedre brugernes

udbytte af deres besøg på siden.

Siden udvikles og drives i et samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Det

Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Sprognævnets redaktør er Ida Elisabeth

Mørch, og DSL's redaktør er Laurids Kristian Fahl. Desuden er der tilknyttet en

programmør (Jonas Nielsen) og studentermedhjælpere fra begge institutioner. På

DSN har det i  været Katrine Jørgensen (indtil april ), Karen Holk Jeppe-

sen (fra april ) og Sune Just Christensen.

ejledning mv.

Medarbejderne i Sprognævnet har holdt foredrag og har medvirket i radio og tv

med oplysning om nævnets virksomhed og om sprogproblemer i almindelighed.

Nævnet har hat besøg af skoleelever, studerende fra de højere læreanstalter og

grupper af sproginteresserede; alle er blevet orienteret om nævnets virksomhed.

Desuden har studerende og forskere konsulteret nævnet i forbindelse med

formulering og udarbejdelse af opgaver, specialer, eksamens-, ph.d.- og forsknings-

projekter, og de har fået vejledning af nævnets ansatte.

ævnet i medierne

Nævnet har fortsat aktiviteterne med en sprogklumme i Jyllands-Posten og deltaget

i radioprogrammet Sproglaboratoriet i DR’s P, bl.a. de programmer som drejer sig

om årets ord. Endvidere leverer nævnet et fast bidrag til bladet Dansk, som udkom-

mer  gange om året, samt sproglige indslag i diverse radioprogrammer.

Nævnet har i  leveret markant færre indslag i medierne i forhold til .

Det skyldes først og fremmest at der har været færre medarbejdere, og at andre op-

gaver er blevet prioriteret. Bl.a. har nævnet været mere aktivt på de sociale medier,

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

og via mediestrategien kommunikeres der mere målrettet om nævnets aktiviteter

og tilbud. Nævnet er desuden blevet omtalt en del i aviser og netmedier i løbet at

året, nemlig  gange.

2007

Interviews radio

Interviews tv

Interviews aviser/blade

Kronikker

Læserbreve/debatindlæg

Klummer

I alt

Mediestatistik.

104

2008

2009

2010

117

2011

133

2012

108

197

2013

2014

2015

2016

ævnet på de sociale medier

Nævnet besluttede i foråret  at udfærdige en ny formidlingsstrategi som i

højere grad satser på de sociale medier og på at distribuere nyhedsbreve, bl.a. Nyt

fra Sprognævnet digitalt. Strategien sigter mod at udbrede kendskabet til nævnet

via de kanaler som har lest brugere, og dermed på længere sigt at fastholde og øge

antallet af brugere til bl.a. svartjenesten.

Nævnet åbnede 9. november  en Facebook- og en Twitterproil. Facebook-

proilen opdateres normalt  gange om ugen og bruges især til at gøre opmærksom

på fx nævnets publikationer og tilbud på nævnets hjemmeside og sproget.dk,

Twitterproilen bruges kun til særlige kampagner. I hele december kørte nævnet

en sproglig julekalender på Facebook, ligesom der løbende blev fulgt op på afstem-

ningen om årets ord i samarbejde med Sproglaboratoriet på DR P. Endvidere

har Facebookproilen været brugt til at markedsføre bogen „Nye danske ord med

historie“.

Eter ca.  måned havde nævnet fået  følgere på Facebook, hvilket må

betragtes som et særdeles tilfredsstillende resultat. Siden  har nævnet hat en

YouTube-kanal, som der fremover ligeledes skal udvikles mere indhold til.

Sproget.dk har i lere år været til stede på Instagram og Facebook. Også her er

antallet af interessenter øget i  (se Sprogportalen sproget.dk).

I foråret  etablerede Afdeling for Dansk Tegnsprog en side på Facebook

(https://www.facebook.com/dansktegnsprog.dsn/) hvor interesserede kan følge

afdelingens arbejde. På siden lægges der især informationer om nye spørgsmål og

svar om dansk tegnsprog, og der ofentliggøres relevante nyheder om dansk tegn-

sprog.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

ormidling af viden til

uddannelsesinstitutionerne

Formålet er at udbrede kendskabet til Sprognævnets ydelser i undervisningssekto-

ren og at styrke kompetencerne i retskrivning og korrekt sprogbrug hos elever og

lærere. Initiativerne i forhold til uddannelsessektoren er fortsat i . Fokus har

især været opbygning af samarbejdsrelationer i forhold til gymnasieskolen, herun-

der indsamling af materiale og baggrundsviden. Initiativerne i forhold til folkesko-

len er fortsat, og der er lanceret en egentlig skoletjeneste på nævnets hjemmeside

med mulighed for køb af foredrag og besøg i nævnets webshop.

Der er udviklet et undervisningsmateriale om hvordan man søger i Retskriv-

ningsordbogen, som er blevet publiceret på nævnets hjemmeside og lanceret bl.a.

på EMU. Der er endvidere i samarbejde med irmaet Edutasia udviklet et online-

kommakursus som lanceres i januar . Endvidere er der kommet gang i distri-

butionen af sproglige opgaver til folkeskolen i samarbejde med undervisningsplat-

formen Educas (ordbogen.com). Statistikkerne viser at lærerne i folkeskolen har

stillet . opgaver med udgangspunkt i materialet på Sprognævnets hjemme-

side og  opgaver i relation til materiale på sproget.dk.

ormidling af viden til offentlige institutioner

Formålet er at udbrede kendskabet til Sprognævnets ydelser i den ofentlige forvalt-

ning. Dette søges først og fremmest opnået via arrangementer og netværksaktivi-

teter. I løbet af  har der været aholdt to seminarer (se under Forskning, mål ,

delmål .). Seminarerne har til formål dels at indsamle information om ofentlige

institutioners håndtering af den borgerrettede kommunikation, dels at formidle vi-

den om Sprognævnets arbejde. Dette arbejde vil fremover formentlig generere lere

ønsker om besøg på nævnet eller foredrag fra nævnet på de pågældende institutio-

ner. Der er i  blevet afviklet  foredrag/besøg.

En spørgeskemaundersøgelse af ofentlige institutioners borgerrettede kommu-

nikation er under udgivelse.

Formålet med udvikling af særlige rådgivningstilbud i dialog med de berørte

sektorer er at nævnets oplysnings- og rådgivningstilbud får maksimal udbredelse

og dermed maksimal efekt. Opbygningen af samarbejdsrelationer med private

aktører og med interesseorganisationer mv. giver nævnet en langt større aktionsra-

dius end det ellers ville være muligt indenfor nævnets økonomiske rammer.

plysning og rådgivning om dansk tegnsprog

Afdeling for Dansk Tegnsprog har i løbet af  etableret en svartjeneste, hvor

interesserede kan stille spørgsmål om dansk tegnsprog. Svartjenesten besvarede

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

i løbet af   sproglige spørgsmål. De leste af spørgsmålene drejede sig om

oversættelse, etymologi og semantik.

Dansk tegnsprog er ikke noget velbeskrevet sprog, og kun en af afdelingens

videnskabelige medarbejdere har dansk tegnsprog som modersmål. For at kunne

besvare spørgsmål om dansk tegnsprog er der derfor etableret en såkaldt referen-

cegruppe. Referencegruppen består af cirka  medlemmer med dansk tegnsprog

som modersmål. Medlemmerne repræsenterer en bred geograisk, aldersmæssig og

uddannelsesmæssig spredning, og afdelingen indsamler informationer fra med-

lemmerne i forbindelse med spørgsmål om fx tegns udførelse og betydning.

I forbindelse med svartjenesten har afdelingen behov for at trække på de (tem-

melig få) resurser der eksisterer om dansk tegnsprog. Ud over en række ordbøger

drejer det sig især om den elektroniske tegnbase som Ordbog over Dansk Tegn-

sprog har etableret. Tegnbasen er ikke ofentligt tilgængelig, men ordbogsre-

daktionen er meget interesseret i at gøre tegnbasen tilgængelig for afdelingen så

afdelingen kan søge eter informationer og tilføje informationer i basen. I  er

afdelingen sammen med ordbogsredaktionen gået i gang med at undersøge mulig-

hederne for at få direkte adgang til basen.

Derudover er der bl.a. blevet skrevet udkast til et tema til sproget.dk om dansk

tegnsprog (henvendt til personer der ikke har noget forhåndskendskab til dansk

tegnsprog). Sprogtemaet ofentliggøres i løbet af .

Dialogmøder om dansk tegnsprog

I løbet af foråret  aholdt Afdeling for Dansk Tegnsprog i samarbejde med

Dansk Tegnsprogsråd i alt fem dialogmøder i København, Aarhus, Aalborg og

Fredericia med i alt cirka  deltagere. Dialogmøderne henvendte sig både til

tegnsprogstalende i al almindelighed og til interessenter der arbejder professionelt

med tegnsprog. Formålet med møderne var at oplyse om rådets og afdelingens ar-

bejde og komme i kontakt med relevante interessegrupper og institutioner indenfor

tegnsprogsområdet.

Deltagerne i dialogmøderne eterspurgte især at afdelingen og rådet fokuserer

på temaer som fx dokumentation af dansk tegnsprog, sproglig variation i dansk

tegnsprog, oplysning om dansk tegnsprog for tegnsprogsbrugere, synliggørelse af

og oplysning om dansk tegnsprog for ikke-tegnsprogsbrugere og tolkekvalitet.

Afviklingen af møderne blev inansieret af afdelingens egne midler.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Normering

etskrivningsordbogen

I Retskrivningsordbogen ofentliggøres den oicielle danske retskrivning, som skal

følges af skolen, af alle dele af den ofentlige forvaltning, af Folketinget og myndig-

heder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene.

I  har redaktionsgruppen bestået af Anita Ågerup Jervelund, Jørgen Nørby

Jensen og Margrethe Heidemann Andersen.

Fagrådet for retskrivning har i  bestået af Sabine Kirchmeier, Lars Heltot,

Henrik Lorentzen, Inger Schoonderbeek Hansen samt redaktionsgruppen. Henrik

Lorentzen var i  formand for fagrådet, og Anita Ågerup Jervelund var sekretær.

Siden  er de digitale udgaver af Retskrivningsordbogen blevet opdateret

med nye opslagsord og mindre tilføjelser, fx lere betydningsoplysninger, én gang

om året eter præsentation i repræsentantskabet på det årlige oktobermøde. I 

er Retskrivningsordbogen blevet forøget med  nye opslagsord og ca.  tilføjel-

ser i eksisterende ordbogsartikler. Publiceringen fandt sted . december  i alle

digitale udgaver af Retskrivningsordbogen, dvs. på dsn.dk, sproget.dk, RO

Plus,

Ordbogen.com og ordbog.gyldendal.dk. Samtidig med opdateringen blev listerne

over tilføjelserne tilgængelige på Sprognævnets hjemmeside, hvor der også ligger

en generel information om den løbende opdatering.

Forholdet mellem den trykte og den digitale ordbog er anderledes end hidtil

da de ikke længere er identiske. Den trykte ordbog opdateres ikke med den digi-

tale ordbogs tilføjelser fra de årlige opdateringer. Alle oplag af den trykte ordbog

(. udg., ) er dog fortsat gældende, og der vil først blive udgivet en ny udgave

af Retskrivningsordbogen når der skal indføres ændringer af stavemåder eller i

retskrivningsreglerne. Med udgangen af  er der udkommet i alt  oplag af den

trykte ordbog svarende til ca. . eksemplarer.

Brugere af Retskrivningsordbogen har også i  hat mulighed for at købe

adgang til webapplikationen Retskrivningsordbogen Plus (RO

) til de gængse

platforme, dvs. smartphone, tabletcomputer, Mac og pc, via Forlaget Systimes web-

shop. RO

, der også fungerer når man ikke er på internettet, indeholder en række

avancerede søge- og iltreringsfunktioner, fx fuldtekstsøgning på eksempler og

deinitioner, iltrering på ordklasser og bøjningsoplysninger m.m. RO

er udviklet i

samarbejde med Progresso.

Retskrivningsordbogen har siden juni  været tilgængelig på ordbogsporta-

len Ordbogen.com, som bruges af mange folkeskoler, universiteter og andre ofent-

lige institutioner, og de leste søgninger i Retskrivningsordbogen bliver foretaget

via Ordbogen.com. I  var der ca.  mio. søgninger. På Sprognævnets hjem-

meside, www.dsn.dk, er der i  blevet foretaget ca.  mio. søgninger i Retskriv-

ningsordbogen. Dette er en lille forøgelse i forhold til .

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

amarbejde med Microsoft

I  har nævnet indledt et samarbejde med Microsot om tilbagemeldinger

på stavekontrollen i Microsot Oice. Der er dels lavet en atale om indsamling

af brugeres observationer af fejlagtige rettelser fra stavekontrollens side via en

crowdsourcingplatform, dels etableret kontakt til de udviklere der arbejder med

stavekontrollen som kan have gavn af sprogligt velfunderede analyseresultater i

form af regler der vil kunne forbedre stavekontrollen. Et eksempel her kunne være

særskrivninger hvori der indgår fuge-s før et andetled i bestemt form (fx „velfærds

servicen“, „morgenmads salonen“), der ikke altid fanges af stavekontrollen. Men det

burde de: Grammatiske overvejelser tilsiger nemlig at toordsformen ikke er sand-

synlig i disse tilfælde da genitivbestemmere (som der isoleret set kunne være tale

om) jo ikke kan have en kerne i bestemt form.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Forskningsberetning for 

Ifølge sprognævnsloven har Dansk Sprognævn „til opgave at følge det danske

sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge

den danske retskrivning“ og er forpligtet til at „arbejde på videnskabeligt grund-

lag“. Desuden er Dansk Sprognævn omfattet af lov om forskning ved arkiver, biblio-

teker, museer mv. der gælder for „visse (…) institutioner under Kulturministeriet,

hvor forskning er en væsentlig forudsætning for varetagelsen af institutionens ho-

vedopgave“. Sprognævnets forskning har altså det strategiske sigte at tilvejebringe,

vedligeholde og forny det videnskabelige grundlag for at løse nævnets opgaver, og

nævnet er især pålagt en forpligtelse til at „indsamle nye ord, ordforbindelser og

ordanvendelser, herunder forkortelser“.

Men det strategiske formål kan ikke indfris alene ved de bundne forsknings-

opgaver, for de retter sig først og fremmest imod at vedligeholde det etablerede

grundlag. Det er naturligvis en vigtig opgave for nævnet. Men det danske sprogs

udvikling kan og bør ses under mange forskellige synsvinkler der på forskellig vis

bidrager til oplysnings- og normeringsvirksomheden. Både det danske sprog og det

danske sprogsamfund forandrer sig. Derfor er de problemer som danske sprogbru-

gere søger råd og oplysning om, ikke de samme til alle tider, og de normer der skal

oplyses om og tages hensyn til i udarbejdelsen af den danske retskrivning, ligger

ikke fast én gang for alle, men er i stadig forandring.

Det gør det nødvendigt at udvikle og forny det videnskabelige grundlag for

Sprognævnets virksomhed. Derfor indgår Sprognævnet i samarbejde med andre

forskningsinstitutioner om forskning og forskeruddannelse, derfor har nævnets

forskere og seniorforskere tid til personlig forskning, derfor prioriterer nævnet

ph.d.-stipendier højt, og derfor støtter nævnet at medarbejderne søger om fonds-

støtte til deres personlige forskningsprojekter.

orskningsudvalget

Medlemmer

• Professor, dr.phil. Hanne Ruus, Københavns Universitet, udpeget af Forsknings-

rådet for Kultur og Kommunikation.

• direktør, dr.philos. Karen Skovgaard-Petersen, Det Danske Sprog- og Litteratur-

selskab, udpeget af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.

• Seniorforsker, cand.mag. Jørgen Schack, valgt af nævnets videnskabelige perso-

nale, udvalgets sekretær.

Møder

Dansk Sprognævns forskningsudvalg har holdt to møder i , hvor man bl.a. har

behandlet nævnets forskningsberetning for  og aktivitetsplan for .

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

nterne forskningsprojekter

Forskningsresurser

Ordsamlingen:

Ordsamlingen er i  vokset med  indtastede excerpter. Dette

er en pæn stigning i forhold til sidste års  excerpter.

Svarsamlingen:

Svar der anses for særlig relevante, fx fordi de ikke kan indes i

gængse ordbøger og håndbøger, eller fordi de afspejler nye udviklinger i sprognor-

mer og sprogproblemer, registreres i en database, som i  er vokset med 

svar mod  sidste år.

Svarsamlingen og svartjenesten tildeles ikke selvstændig forskningstid, men

svarene, især de der registreres, repræsenterer ote et stykke forsknings- og ud-

redningsarbejde, og samlingen er således et vigtigt kildemateriale for forskning i

sprognormernes udvikling.

Korpusresurser:

Nævnets korpusser er fortsat vokset i  takket være automa-

tisk indsamling og indeksering, primært af tekster fra Infomedia. Korpusværktøjet

Korp indeholder nu knap  mio. løbende ord, og hertil kommer en lidt mindre,

til dels overlappende, mængde ordklasseopmærkede tekster i nævnets andet kor-

pusværktøj, Ordtrawleren. Studentermedhjælper Lasse Halberg Haarbye har gjort

en stor indsats i arbejdet med at opmærke korpusserne automatisk med parseren

DanGram. Arbejdet med opmærkningen er nu i en testfase.

Adgangen til tekstsamlingerne i Netarkivet via DeIC (Danish e-Infrastructure

Cooperation) lader fortsat vente på sig.

Nye ord i dansk 1955 til i dag

Sprognævnets nyordsordbog,

Nye ord i dansk  til i dag

(www.dsn.dk/noid), er

i  blevet forøget med i alt  nye ord og udtryk fra perioden  til i dag, fx

abaya

(kendt fra ),

adrenalinjunkie

(fra ),

americano

(fra ),

bingewat-

che

(fra ),

bomuldshund

(fra ),

bootleg

(fra ),

brexit

(fra ),

clog

(fra ),

digital indfødt

(fra ),

dåseløve

(fra ),

euroislam

(fra ),

leksi-

tar

(fra ),

hoisin

(fra ),

hudsult

(fra ),

inklusionsbarn

(fra ),

isla-

mofob

(fra ),

LOL

(fra ),

mikrobryggeri

(fra ),

mobbeofer

(fra ),

nulfejlskultur

(fra ),

quickix

(fra ),

rastahår

(fra ),

sambafodbold

(fra ),

snooze

(fra ),

socialpornograi

(fra ),

spøgelsesstuderende

(fra

),

syrerock

(fra ),

uddannelsesparat

(fra ),

voksenmobbe

(fra ) og

økofreak

(fra ). Der er desuden blevet foretaget tilbagedateringer af en række

eksisterende opslagsord i ordbogen.

Nye ord i dansk

 til i dag opdateres løbende med nye opslagsord. I  har

redaktionen bestået af Jørgen Nørby Jensen og Margrethe Heidemann Andersen.

Nye ord i dansk

bruges jævnligt af journalister og andre sproginteresserede, fx i

DR K’s sprogquiz, og har dermed en meget bred appel. Der har været over .

søgninger i ordbogen i , hvilket svarer til en forøgelse med , %. Endvidere

blev der i december  udgivet en publikation der uddyber historien bag nogle af

de nye ord: „Nye danske ord med historie“ af Jørgen Nørby Jensen. Bogen blev en

stor succes med mere end  solgte eksemplarer.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Den skriftlige sprogfærdighed i grundskolen og gymnasieskolen

Nævnet har som et af sine centrale udviklingsmål at kortlægge stavefærdigheden

og andre aspekter af den skritlige sprogfærdighed i folkeskolen og gymnasiesko-

len. Der er aholdt ét seminar med repræsentanter for folkeskolen og gymnasiet

fra hhv. Undervisningsministeriet og Dansklærerforeningen for at kvaliicere de

forskningsresultater der er opnået. Nævnets resultater er desuden blevet fremlagt

og diskuteret på lere faglige seminarer. Der er udarbejdet interne rapporter fra mø-

derne der beskriver hvilke områder der skal prioriteres i det videre arbejde.

Publikationen „Den der skriver

i gjort“ af Anita Ågerup Jervelund og Jørgen

Schack udkom i  og er blevet udbredt via forskellige fagtidsskriter. Bogen

beskriver fejl og fejltyper i folkeskolens ældste klasser i - og sammenfatter

resultaterne af analysen af staveprøverne. Resultaterne viser at stavefærdigheden

er en smule (ca.  %) ringere i den undersøgte periode i sammenligning med en

tilsvarende undersøgelse fra , at

r-fejl

og særskrivning er langt de hyppigste

fejl hos elever i folkeskolen, samt at drenge laver signiikant lere stavefejl end piger.

Der er endvidere foretaget analyser af hvordan opfattelsen af tryk påvirker staveev-

nen (sammensatte ord), og der er foretaget analyser af elevernes tegnsætning.

Opbygning af et korpus af danske gymnasiestile

Møder med repræsentanter for ministeriet og for dansklærerne har vist at der

for gymnasiernes vedkommende først og fremmest er brug for at se på elevernes

sammenhængende tekstproduktion. Der er derfor iværksat et pilotprojekt hvor

nævnet undersøger stile fra gymnasiernes afgangsprøver , som for første gang

aleveres digitalt via netprøver.dk. Projektet skal se på mulighederne for at foretage

automatiske analyser af elevernes beherskelse af især dansk stavning og syntaks,

og hvilken viden om ordvalg og tekstforståelse man i øvrigt kan uddrage ved at

behandle de elektroniske stile med korpuslingvistiske metoder. Der er i samarbejde

med ministeriets fagreferenter og netprøver.dk indsamlet og bearbejdet  stile

med en god geograisk spredning.

Sproget i de nye kommunikationsformer

Projektet har til formål at undersøge hvordan sproget bruges i de nye kommunika-

tionsformer, især de skritlige (Facebook, Twitter, sms m.m.). Fokus ligger på om

sprogbrugen i de nye kommunikationsformer fungerer eter principper der allerede

er kendt fra traditionelle måder at skrive på, eller om der kan iagttages nye måder

at skrive på der speciikt er knyttet til det pågældende medium/den pågældende

genre.

Projektets fokus indebærer at man dels ser på sprogbrugen i de nye kommuni-

kationsformer i sin egen ret, dels at man sammenligner med solidt funderet viden

om sprogbrugen i traditionelt skritsprog. Genreovervejelser (i kommunikations-

teoretisk forstand) udgør en vigtig del af projektet. Genre skal her forstås bredt som

de karakteristiske træk der er knyttet til enhver given sproglig udveksling: Hvem

der henvender sig til hvem med hvilken hensigt, formalitetsgrader, intimitetsgra-

der, (a)symmetri mellem afsender og modtager osv.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Projektet ledes af seniorforsker, dr.phil. Eva Skate Jensen. Flere af Sprognævnets

medarbejdere bidrager til dette projekt i større eller mindre grad. Til projektet

er der desuden knyttet en ph.d.-stipendiat, nemlig Lene Rotne, der har opnået et

ph.d.-stipendium fra FKK.

Der arbejdes fortsat på at opnå ekstern inansiering, men der sættes samtidig

mindre projekter i gang inansieret af nævnets egne forskningsmidler, heriblandt

sammenlignende undersøgelser af speciikke sprogtræk i forskellige korpusser,

inkl. blogs, sms'er og tweets.

Blandt de resultater der sigtes imod, er etablering af et søgbart korpus og lø-

bende publicering af resultater. Visse forskningsresultater er allerede ofentliggjort

mundtligt og skritligt. Fra  kan nævnes undersøgelser af under hvilke om-

stændigheder man klandrer hinanden for stavefejl på nettet, og af deiksis’ betyd-

ning for udformningen af sms’er.

Adskillige af nævnets medarbejdere bidrog med mundtlige indlæg ved .

symposium om sprogbrug og interaktion i de nye medier der blev aholdt i Dansk

Sprognævns lokaler . april. En rapport fra symposiet er under redigering af Mar-

grethe Heidemann Andersen; den ventes udgivet i foråret .

Et netværk for forskere i Danmark (og udland, især Sverige) er blevet etableret.

Det ledes af Eva Skate Jensen (Dansk Sprognævn), Marianne Rathje (Syddansk

Universitet) og Tina hode Hougaard (Århus Universitet). Sammen med Rathje og

Hougaard er Skate Jensen medlem af den NOS-HS-støttede forskergruppe

Social

media from Nordic to global contexts: Digital data, methods, and analyses.

Ortograisk rangering af korpustekster

Projektet om ortograisk rangering af korpustekster fortsatte i  under ledelse

af Philip Diderichsen og Jørgen Schack, igen med en stor indsats fra studentermed-

hjælper Sune Just Christensen. Projektet skal undersøge om der kan udvikles en

metode til automatisk at vurdere den sproglige kvalitet af korpustekster – i første

omgang baseret på Sprognævnets store korpus af avistekster fra Infomedia. Det

overordnede formål er at inde en mere solid empirisk basis for at tale om „de gode

og sikre sprogbrugeres“ skritlige sprogbrug.

Projektet har i sine første faser været eksplorativt. To pilotfaser skulle afdække

om der overhovedet var noget at komme eter – forudsiger forekomsten af ortogra-

iske fejl faktisk teksters kvalitet i bredere forstand? De foreløbige resultater tyder på

at dette er tilfældet, i hvert fald for tekster med adskillige ortograiske fejl.

Projektet er derfor nu gået over i en mere systematisk fase hvor diverse velkend-

te fejltyper identiiceres. Hyppige fejltyper er ote betingede fejl, dvs. fejl der består

af ordformer der ikke er fejl i alle sammenhænge. Projektet fokuserer i praksis nu

på betingede fejl. I  har vi således arbejdet med særskrivningsfejl (fx „drive-

in biograferne“, „public service opgave“) og ende-for-ene-fejl i substantiver (fx

„forholdende“, „beløbende“). (De viste eksempler er betingede fejl da hver enkelt

ordform jo godt kan optræde i en sammenhæng hvor den er korrekt – selv „belø-

bende“ kan, som fx i

... mindre forurenende kulfyr beløbende sig til lere hundrede

tusinde kroner ...).

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Betingede fejl er svære at inde automatisk da man ikke bare kan lave et opslag for

at se om de mangler i en liste over korrekte ordformer: Det er nødvendigt at afgøre

om fejlkandidaten faktisk er en fejl i den kontekst den forekommer i. Det kræver

en automatisk grammatisk analyse af den sætning som fejlkandidaten forekommer

i. Til det formål har vi benyttet GrammarSot-værktøjet DanProof, der kan identi-

icere betingede fejlkandidater. Da dette værktøj, især i forbindelse med særskriv-

ningsfejl, inder mange fejlkandidater der faktisk ikke er fejl, har arbejdet hovedsa-

geligt bestået i at identiicere grammatiske mønstre hvor DanProofs fejlkandidater

ikke kan være fejl. For særskrivningerne har dette været et stort arbejde, da Dan-

Proof identiicerede over . særskrivningskandidater i vores korpus, hvoraf

kun godt . viste sig faktisk at være særskrivningsfejl.

På årets MUDS-konference kunne projektdeltagerne præsentere resultater der

bekræter at tekster der i forvejen indeholder adskillige særskrivninger, tenderer til

også at indeholde yderligere sproglige problemer såsom yderligere stavefejl, gram-

matiske fejl og kohærensproblemer.

Projektet fortsætter med den systematiske identiicering af fejltyper, stadig med

det mål at inde frem til en samling af pålidelige og kvantiicerbare markører for

„usikker sprogbrug“, der så i sidste ende vil kunne frasorteres i undersøgelser der

skal indgå i den sproglige normering.

På længere sigt satses der på at metoderne i projektet kan anvendes på andre

teksttyper end avisartikler.

Offentlige institutioners skriftlige kommunikation

Dansk Sprognævn arbejder i perioden - på at udvikle et tættere samar-

bejde med ofentlige institutioner om deres skritlige kommunikation med borgere.

I projektet deltager Sabine Kirchmeier og Anne Kjærgaard.

I eteråret  nedsatte Sprognævnet en referencegruppe for godt sprog og

gode tekster i den ofentlige sektor. Referencegruppen består af repræsentanter fra

seks ofentlige institutioner. Formålet med referencegruppen er at den skal følge,

kvaliicere og levere input til Sprognævnets arbejde med klart sprog i det ofentlige.

I november inviterede nævnet til et seminar om det fremtidige samarbejde mel-

lem Sprognævnet og den ofentlige sektor. Målgruppen for seminaret var personer

der arbejder med sprog og tekster i ofentlige institutioner. Seminaret blev hurtigt

overtegnet, og det blev således besluttet at holde endnu et seminar i begyndelsen af

. Den positive deltagerevaluering af seminaret og den store interesse viser at

medarbejderne i det ofentlige har et klart behov for at styrke deres sproglige kom-

petencer, også i forhold til den stigende grad af digitalisering af den borgerrettede

kommunikation.

I løbet af eteråret iværksatte nævnet desuden en spørgeskemaundersøgelse af

danske kommuners håndtering af sproglige opgaver. Undersøgelsen viste at der er

et stort behov for lere initiativer på dette område. Det blev endvidere tydeligt at der

kan spares mange resurser rundt omkring i den ofentlige sektor ved en stærkere

koordinerende indsats som sikrer et klarere og mere forståeligt sprog i kommuni-

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

kationen med borgerne og en mere ensartet brug af fx fagudtryk. Undersøgelsen

publiceres i .

Resultaterne fra seminarerne og fra spørgeskemaundersøgelsen har dannet

udgangspunkt for det første forskningsprojekt, som er planlagt for . Temaet for

dette bliver: „Hvordan formidles fagudtryk? – Fra lovtekst til borgerrettet kommu-

nikation“. I projektet indgår bl.a. tekster fra borger.dk.

I arbejdet med den skritlige sprogbrug i den digitale ofentlige kommunikation

har nævnet lagt den strategi at forskningen skal tage udgangspunkt i en kortlæg-

ning af behovet for styrkelse af sproget i den ofentlige sektor. Fremgangsmåden har

hat en særdeles god efekt idet der er opnået et positivt samspil med store dele af

den ofentlige sektor, hvilket ikke blot får betydning for forskningsindsatsen, men

også for formidlingen af forskningsresultaterne når de foreligger i /.

Digitalisering af videooptagelser af dansk tegnsprog

Afdeling for Dansk Tegnsprog kom i løbet af  i besiddelse af en række videoop-

tagelser af dansk tegnsprog. Optagelserne blev overdraget til afdelingen da tolkeud-

dannelsen ved UCC lyttede til nye lokaler på Carlsberg.

Dansk tegnsprog er ikke noget veldokumenteret sprog, fx ved man ikke meget om

hvordan sproget har udviklet sig over tid. Videooptagelserne stammer fra midten

af ’erne og frem og kan give et unikt indblik i hvordan sproget har ændret sig

de sidste  år. Optagelserne er i formater der ikke længere er almindeligt brugte,

hovedsageligt Umatic, Betacam og DVcam, og mange af båndene er i fare for at gå

til pga. alder og uhensigtsmæssige opbevaringsforhold.

Formålet med projektet er dels at bevare båndene ved at digitalisere dem, dels at

tilgængeliggøre dem for forskere, studerende og andre interesserede. I løbet af året

er der etableret kontakt med projektet CLARIN med henblik på at gøre de digitali-

serede optagelser tilgængelige via CLARIN.

I løbet af  er der blevet etableret en database i Access hvor hvert enkelt bånd

bliver registreret, og hvor der for hvert enkelt bånd bliver taget stilling til om det

skal digitaliseres. Især Umatic-båndene er i fare for at gå til, og i  har der derfor

været fokus på denne båndtype. Ved udgangen af  var ca.  bånd sendt til

digitalisering, ca.  bånd var kasseret, og ca.  bånd var fundet værdifulde nok

til at blive bevaret indtil videre, men ikke interessante nok til at digitalisere.

Digitaliseringsprojektet bliver inansieret af afdelingens egne midler og fortsæt-

ter i .

Personlige forskningsprojekter

Margrethe Heidemann Andersen

har undersøgt holdninger til stavefejl på forskel-

lige hjemmesider. Den overordnede konklusion på undersøgelserne er at der synes

at herske en grundregel om at man ikke kommenterer andres sprogfejl på de sociale

medier, men at denne grundregel kan overtrumfes når der er særlige (ikke-sprog-

lige) behov for det, fx når en person overskrider de alment gældende regler for god

opførsel og sprogtone, eller når en person føler sig presset i en diskussion om fx

racisme.

Margrethe Heidemann Andersen

har desuden påbegyndt arbejdet med at

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

undersøge engelskpåvirkningen af dansk og er bl.a. i gang med at undersøge forhol-

det mellem direkte lån og aløsningsord i dansk.

Pia Jarvad

arbejder med et projekt om konkurrence mellem aløsningsord og de

ord som de aløser, fx importord, og med belastede eller manipulerende ord i ny-

ordsdannelsen.

Eva Skate Jensen

arbejder fortsat med sprogbrug i digital diskurs; i  har hun

for eksempel afdækket hvilke forkortelser der bruges i et stort korpus af tweets, og

hvor ote de bliver brugt. Hun er særlig optaget af hvordan de tekniske omstændig-

heder som fx muligheden for at kombinere med billeder, en evt. øvre grænse for

antallet af anslag, m.m. supplerer de almindelige kommunikative omstændigheder

(afsender-modtager-forhold, hensigten med meddelelsen osv.) og sætter præg på

hvordan der skrives.

Eva Skate Jensen

arbejder på et større forskningsprojekt om kasus i pronominer

i historisk belysning. For tiden undersøger hun især hvornår og hvordan det kom

i stand at pronominer i prædikativ funktion blev bøjet i oblik form (jf.

det er mig)

snarere end i nominativ, som man for eksempel gør det på svensk (det

är jag).

Sabine Kirchmeier

arbejder med hhv. et dansk, et nordisk og et europæisk sprogba-

rometer. Hun overtog i slutningen af  projektledelsen af EFNIL’s sprogbarome-

ter European Language Monitor (ELM), som er en kortlægning af sproglovgivning

og modersmålenes, minoritetssprogenes, nabosprogenes og fremmedsprogenes

status i skole, højere uddannelse, erhvervsliv og kultur. Der er indsamlet data til

et pilotprojekt med  lande (ELM ) i , og der er foretaget to komplette ind-

samlinger: ELM , som dækker  europæiske lande i /, og ELM , som

dækker  lande i . Resultaterne er publiceret på www.efnil.org/projects/elm. I

 er der trufet forberedelser til indsamling af data til ELM  i .

Sabine Kirchmeier

arbejder endvidere med projektet

Ændringer i danske verbers

valensmønstre.

Med udgangspunkt i de ændringer i verbernes konstruktionsmøn-

stre der er registreret i nævnets ordsamling, er det blevet undersøgt hvilke typer af

ændringer der kan konstateres, hvilke kontekster de forekommer i, og hvordan de

kan placeres i en sproghistorisk og sprogtypologisk sammenhæng.

Anne Kjærgaard

har arbejdet videre med projektet

Hvad mener du, SKAT?

om læse-

res forståelse af og holdninger til tre forskellige versioner af et brev fra SKAT.

Jørgen Schack

arbejder med danske nominaler. Projektet omfatter en række artikler

om forskellige nominaltypers struktur og semantik samt artikler om orddannelse,

herunder dannelse af varemærker o.l.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

ksternt ﬁnansierede forskningsprojekter

Moderne importord i dansk

Pia Jarvad, Margrethe Heidemann Andersen, Jørgen Nørby Jensen, Jørgen Schack

og Philip Diderichsen gik i  i gang med en ny undersøgelse af importord i

dansk. Udgangspunktet er de danske data i det nordiske importordsprojekt som

undersøgte importord i dansk og de andre nordiske sprog omkring år . Sprog-

nævnets projekt skal dokumentere i hvilket omfang og på hvilken måde dansk på-

virkes af engelsk, og om der er sket ændringer i løbet af de seneste - år, herun-

der i hvilket omfang det danske kerneordforråd er påvirket. Nævnet har modtaget

. kr. fra Kulturministeriets forskningspulje til projektet for .

Holdninger til stavefejl og kreativ sprogbrug på sociale medier

Anna Kristiansen påbegyndte i september  et -årigt ph.d.-projekt om (pri-

mært unges) holdninger til stavefejl og kreativ sprogbrug på sociale medier. Formå-

let med projektet var at inde ud af om/hvordan holdninger til ortograi og kor-

rekthed påvirkes i takt med at skritsproget med de sociale medier har fået en mere

uformel og hverdagsagtig variant. Ph.d.-stipendiet var et saminansieret projekt

mellem Roskilde Universitet og Dansk Sprognævn. Anna Kristiansen fratrådte sin

stilling i begyndelsen af året for at beskætige sig med andre opgaver. Projektet er

blevet skrinlagt.

Sproget som makeover.

En undersøgelse af danske og italienske unges skriftsprog

Lene Rotne startede i september  på et ph.d.-projekt om hvordan danske og

italienske unge skriver i forskellige kontekster på det sociale medie Facebook, og

hvordan de skriver i deres skolestile. Datasættet består af facebookdata samt skole-

stile (- fra hver elev) fra  italienske unge i alderen - år og  danske unge i

samme aldersgruppe. Data er indsamlet fra en privatskole i Rom og en privatskole i

København.

Undersøgelsen vil kunne vise hvordan de unge skriver på Facebook og i deres

skolestile. Den vil kunne vise om der vil være behov for øget undervisning i dif-

ferentieret skrivestil, og om der i de danske skoler kan være behov for det samme

store fokus på forholdet mellem tale og skrit som man har i de italienske skoler.

Projektet er inansieret af FKK. Projektet er et samarbejde mellem Dansk Sprog-

nævn og Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet

med hovedvejleder (Erling Strudsholm) på universitetet og bivejleder (Eva Skate

Jensen) på nævnet.

ROhist – Retskrivningsordbøger gennem historien (rohist.dsn.dk)

Projektet blev iværksat i , hvor nævnet ik bevilget . kr. af Kulturmi-

nisteriet til et website der kunne vise udviklingen i oiciel dansk retskrivning fra

-tallet til i dag. Projektet er udført i samarbejde med Monica von Martens,

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Göteborg Universitet, der har været primus motor for et tilsvarende svensk projekt,

http://spraakdata.gu.se/saolhist/.

På ROhist kan man fra sidens søgefelt foretage avancerede søgninger i de 

nyeste danske retskrivningsordbøger:

• Retskrivningsordbog 

• Retskrivningsordbogen 

• Retskrivningsordbogen 

• Retskrivningsordbogen 

• Retskrivningsordbogen .

De nyere retskrivningsordbøger er også tilgængelige som png- og pdf-iler. Der-

udover er følgende fem ældre retskrivningsordbøger tilgængelige i png- og pdf-

format, men altså ikke søgbare fra sidens søgefelt:

• Dansk Retskrivningsordbog 

• Dansk Retskrivningsordbog 

• Saabys Retskrivningsordbog 

• Dansk Retskrivningsordbog 

• Dansk Haandordbog .

Første projektfase er afsluttet, og der er i  modtaget en bevilling fra Brebølfon-

den til det videre arbejde. Bl.a. skal brugerne med tiden kunne søge i alle  ret-

skrivningsordbøger fra sidens søgefelt.

Nordisk klarsprogsprojekt

De nordiske sprognævn har en lang tradition for arbejdet med klarsprog og ind-

tager en ganske unik position i dette arbejde fordi de både omfatter praktikere og

forskere. Klarsprogsarbejdet er en del af opfølgningen på arbejdsspørgsmål  i

Sprogdeklarationen: „Norden som sproglig foregangsregion, med fokus på myn-

dighedernes sprog“. Klarsprogsgruppen er den største arbejdsgruppe i netværket.

Anne Kjærgaard og Sabine Kirchmeier er de danske repræsentanter i klarsprogs-

gruppen.

Språkrådet i Norge arrangerede en velbesøgt klarsprogskonference med temaet

Sprog og magt

i Oslo i maj , og nævnet har bidraget til udgivelsen af en konfe-

rencepublikation i serien

Klarsprog i Norden

på den nordiske publikationsplatform.

Klarsprogskonferencen  arrangeres af Dansk Sprognævn og aholdes .-.

maj på Schæfergården i Gentote. Titlen for konferencen er

Sprog og kommunika-

tion i digital borgerbetjening,

og en stor del af konferenceplanlægningen har fundet

sted i løbet af . Udgangspunktet for konferencen er at danske myndigheder

siden  har været forpligtet til at kommunikere digitalt med borgerne, og for-

målet med konferencen er at sætte fokus på hvad det betyder for kommunikationen

mellem myndigheder og borgere.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

European Language Monitor (ELM)

De europæiske sprognævns netværk, EFNIL, har siden  løbende fulgt op på

sprogenes status i Europa for at etablere en empirisk basis for udvikling af nationale

og internationale sprogpolitikker.

I  blev der arbejdet videre med grænseladen til visualisering af dataene på

nettet og med forberedelserne til indsamling af det nye datasæt, ELM , i . I til-

knytning til projektet er der også etableret et nordisk samarbejde der har til formål

at sammenligne data fra de nordiske lande.

Projektleder er Sabine Kirchmeier. Projektet inansieres af EFNIL med .

euro. Se mere på www.efnil.org/projects/elm.

Forskningsårsværk i 2016

Sprognævnets forskere og seniorforskere har gennemsnitlig  % af deres arbejds-

tid til personligt valgte forskningsprojekter indenfor nævnets område, men ikke

nødvendigvis jævnt fordelt, således at de i perioder forsker lidt mindre for dereter

samlet at afvikle optjent forskningstid. Derudover deltager de i den forskning som

instituttet er pålagt eller har påtaget sig. Forskere og seniorforskere som er frikøbt

med fondsstøtte til særlige projekter, bruger normalt  % af projekttiden på forsk-

ning og  % til institutopgaver. Ph.d.-stipendiater, som er ansat for tre år, har ca.

 % af deres arbejdstid til personlig forskning, men afvikler normalt deres institut-

forpligtelser tidligt i ansættelsen. Videnskabelige medarbejdere udenfor stillings-

strukturen har ikke personlig forskningstid, men kan deltage i institutforskning.

Tabellen viser det samlede antal forskningsmånedsværk i  fordelt på med-

arbejdere. Der er ikke splittet op på projekter. I opgørelsen medtages alle de opga-

ver som er knyttet til forskningen, dvs. også forskningsadministration, deltagelse

i styregrupper, opbygning af forskningsinfrastruktur osv. Udarbejdelse af svar i

svartjenesten og arbejdet med Retskrivningsordbogen medregnes med  %.

Forskningsmånedsværk pr.

medarbejder.

Anita Ågerup Jervelund

Anna Kristiansen

Anne Kjærgaard

Eva Skafte Jensen

Ida Elisabeth Mørch

Jørgen Nørby Jensen

Jørgen Schack

Lene Rotne

Margrethe Heidemann Ander-sen

Philip Diderichsen

Pia Jarvad

Sabine Kirchmeier

I alt

5,9

1,0

5,3

7,1

1,8

7,5

9,0

10,9

6,2

5,6

7,8

4,8

72,9

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Antallet af årsværk er faldet fra , i  til , i , hvilket betyder at vi er

tilbage til niveauet for . Faldet skyldes at Anna Kristiansen valgte at stoppe sit

ph.d.-projekt, og at Ole Ravnholt og Pia Jarvad er gået på pension uden at deres

stillinger har kunnet besættes fuldt ud.

2009

Netudgivelser

Bøger/tidsskrifter/rapporter

Artikler - forskning

Artikler - formidling

Foredrag - forskning

Foredrag - formidling

I alt

Publikationsstatistik.

ublikationer

Instituttets medarbejdere har i løbet af  udgivet  netudgivelser,  bøger,

rapporter eller tidsskriter og  artikler, heriblandt  forskningsartikler. Der er

endvidere blevet holdt  foredrag og indlæg på konferencer, heraf  som præsen-

terer nævnets forskning.

2010

2011

2012

101

2013

122

2014

114

2015

106

2016

120

-17 %

11 %

-7 %

72 %

-24 %

13 %

Antallet af forskningspublikationer er i  faldet med  i forhold til . I 

var  ud af  forskningsartikler fagfællebedømt. I  var det  ud af  forsk-

ningsartikler.

2011

5 af 15

2012

6 af 16

2013

10 af 25

2014

9 af 17

2015

13 af 15

2016

12 af 14

Udviklingen i andelen af fagfælle-

bedømte publikationer af nævnets

forskningspublikationer 2011-2015.

Netudgivelser

•

http://www.dsn.dk/noid (opdateret lere gange i )

http://www.dsn.dk/ro (opdateret december )

http://rohist.dsn.dk

http://roplus.dk

Appen Sproghjælp opdateret ..

Bøger/rapporter/tidsskrifter

Andersen, Margrethe Heidemann, Ken Ramshøj Christensen, Tanya Karoli Chri-

stensen, Jan Heegård, Torben Juel Jensen, homas Wiben Jensen & Marianne

Rathje (red.). ().

NyS . Nydanske sprogstudier.

Også publiceret på http://

www.nys.dk/.

Andersen, Margrethe Heidemann, Ken Ramshøj Christensen, Tanya Karoli Chri-

stensen, Jan Heegård, Torben Juel Jensen, homas Wiben Jensen & Marianne

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Rathje (red.). ().

NyS . Nydanske sprogstudier.

Også publiceret på http://

www.nys.dk/.

Breivik, Torbjørk & Eva Skate Jensen (red.). ().

Språk i Norden .

Publice-

ret på http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/view/.

Christensen, Marie Herget, Jan Heegård Petersen, Lars Heltot, Eva Skate Jensen,

Sune Sønderberg Mortensen & Peter Juul Nielsen (red.). ().

Ny forskning i

grammatik .

Publiceret på http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nfg/issue/

view/.

Jensen, Eva Skate (red.). ().

Travaux du Cercle Linguistique de Copenhague.

Vol. XXXV.

Jensen, Jørgen Nørby ().

Nye danske ord med historie.

Frederiksberg: Dansk

Sprognævn (Dansk Sprognævns skriter; ).

Jensen, Jørgen Nørby & Sabine Kirchmeier (red.). ().

Nyt fra Sprognævnet,

(-).

Jervelund, Anita Ågerup & Schack, Jørgen ().

Den der skriver

i gjort. Sta-

veproblemer i folkeskolens ældste klasser.

Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

(Dansk Sprognævns skriter; ).

Kirchmeier, Sabine ().

Årsberetning .

Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Mørch, Ida Elisabeth ().

Korrekt stavning. Den lille hjælper.

Frederikshavn:

Dafolo. (Dansk Sprognævns skriter; ).

Artikler

Forskning

Andersen, Margrethe Heidemann (). Compound errors in the new media

and in the schools. I: Carmen Spiegel & Daniel Gysin (red.),

Jugendsprache in

Schule, Medien und Alltag.

(s. -). Frankfurt am Main: Peter Lang GmbH.

Andersen, Margrethe Heidemann, Jensen, Jørgen Nørby & Jervelund, Anita

Ågerup (). Fordele og ulemper ved løbende opdatering af den digitale

Retskrivningsordbog. I: Asgerd Gudiksen & Henrik Hovmark (red.),

Nordiske

Studier i Leksikograi : Rapport fra . konference om Leksikograi i Norden

København .-. maj 

(s. -). København: Københavns Universitet.

Andersen, Margrethe Heidemann (). Afvigelser fra retskrivningsnormen på

blog.dk. Hvornår og hvorfor?

RASK. International Journal of Language and

Communication,

, -.

Jarvad, Pia (). Til lykke.

Folia Scandinavica Posnaniensia,

(), -. http://

dx.doi.org/./fsp--.

Jensen, Eva Skate (). he history of nominative -er in Danish and Swedish.

A case of exaptation? I: Muriel Norde & Freek van der Velde (red.),

Exaptation

& Language Change

(s. -). Amsterdam: John Benjamins Publishing

Company.

Jensen, Eva Skate (). Changes in the properties of the noun in Danish – evi-

dence from the indeinite article. I: Sten Vikner, Henrik Jørgensen & Elly van

Gelderen (red.),

Let us have articles betwixt us – Papers in Historical and Com-

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

parative Linguistics in Honour of Johanna L. Wood

(s. -). Århus: Aarhus

University. Department of English, School of Communication & Culture.

Jensen, Eva Skate, Strudsholm, Erling & Jeppesen, Kirsten Kragh (). Åbninger

og lukninger i e-mailkorrespondance på ire sprog.

Globe. A Journal of Lan-

guage, Culture and Communication,

(), -. http://dx.doi.org/./ojs.

globe.vi..

Jensen, Eva Skate (). ’Se mor kun med venstre hånd’. Om forvaltningen af

deiksis i sms.

RASK. International Journal of Language and Communication,

,

-.

Jensen, Eva Skate (). Ordklassepotentiale.

Ny forskning i grammatik,

(),

-. Publiceret på http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nfg/article/

view/.

Kirchmeier, Sabine, Kjærgaard, Anne, Piehl, Aino & Kvarenes, Margrethe ().

Language use in public administration – What do we want? Report on panel

discussion. I: Pirkko Nuolijärvi & Gerhard Stickel (red.).

Language use in public

administration. heory and practice in the European states. Contributions to the

EFNIL Conference  in Helsinki.

(s.-). Budapest: Research Institute

for Linguistics, Hungarian Academy of Sciences.

Kirchmeier, Sabine & Jensen, Eva Skate (). Nordisk sprogforståelse og kom-

munikationsstrategier.

Sprog i Norden

(), -. Publiceret på http://ojs.

statsbiblioteket.dk/index.php/sin/article/view/.

Kjærgaard, Anne & Jensen, Torben Juel (): Er 'klart sprog' lettere at forstå? En

undersøgelse af forståelsen af to versioner af et brev fra SKAT.

NyS. Nydanske

Sprogstudier,

(), -. http://dx.doi.org/./nys.vi..

Kjærgaard, Anne (). Om hvorfor ofentligt ansatte ikke bare ændrer skri-

vestil – fra problemmodel til fortolkningsmodel. I: Anne Mette Hansen & Lena

Wienecke Andersen (red.),

Studier i Nordisk -

(s. -). København:

Københavns Universitet.

Schack, Jørgen ().

Appositionsforbindelser. Ny forskning i grammatik,

(),

-. Publiceret på http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nfg/article/

view/.

Formidling

Andersen, Margrethe Heidemann (). God dag og goddag.

Nyt fra Sprognæv-

net,

(), .

Andersen, Margrethe Heidemann (). En eller et læk?

Nyt fra Sprognævnet,

(),

.

Andersen, Margrethe Heidemann (). Om bogstavet x.

Nyt fra Sprognævnet,

(), -.

Andersen, Margrethe Heidemann (). Det gror på mig.

Nyt fra Sprognævnet,

(), .

Andersen, Margrethe Heidemann (). Smiley. I: Laurids Kristian Fahl, m.l.

(red.).

EDO. Ebbas Danske Ordbog: Ord til Ebba Hjorth på -årsdagen . maj

.

(s. -). København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Andersen, Margrethe Heidemann, Jarvad, Pia & Jensen, Jørgen Nørby, ().

Smykkelov, trumpisme og gyllegate — Dansk Sprognævns nyordsliste .

Publiceret . december  på https://dsn.dk/noid/nyordslister/smykkelov-

trumpisme-og-gyllegate-dansk-sprognaevns-nyordsliste-.

Diderichsen, Philip (). Hverdagens sprogteknologi nu og i fremtiden.

Nyt fra

Sprognævnet,

(), -.

Diderichsen, Philip & Kjærgaard, Anne (). Rohist – hvem er brugerne, og hvad

laver de på www.rohist.dk?

LEDA-Nyt,

(), -.

Diderichsen, Philip, Henrichsen, Peter Juel, Kirchmeier, Sabine & Pedersen, Bolette

Sandford (, . september). Sproget er digitaliseringens sorte guld.

Politi-

ken.

Jarvad, Pia (). Lampe. I: Laurids Kristian Fahl, m.l. (red.).

EDO. Ebbas Danske

Ordbog: Ord til Ebba Hjorth på -årsdagen . maj .

(s. -). Køben-

havn: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Jarvad, Pia (). Nye ord – siden sidst.

Sprog og Samfund. Nyt fra Modersmål-

Selskabet,

(), -.

Jarvad, Pia (). Spinlonkjolen.

Nyt fra Sprognævnet,

(), -.

Jensen, Jørgen Nørby (). Metroseksuel. I: Laurids Kristian Fahl, m.l. (red.).

EDO. Ebbas Danske Ordbog: Ord til Ebba Hjorth på -årsdagen . maj .

(s.

-). København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Jensen, Jørgen Nørby (, . maj). Rigtig, rigtig irriterende.

Jyllands-Posten.

Jensen, Jørgen Nørby (). Der skal to til at være kærester.

Nyt fra Sprognævnet,

(), -.

Jensen, Jørgen Nørby (). Trække af på.

Nyt fra Sprognævnet,

(), -.

Jensen, Jørgen Nørby (, . juli). Pseudofransk.

Jyllands-Posten.

Jensen, Jørgen Nørby (, . oktober). Japanske lommemonstre.

Jyllands-Posten.

Jensen, Jørgen Nørby (). Halvleg.

Nyt fra Sprognævnet,

(), .

Jensen, Jørgen Nørby (). Au pair i lertal.

Nyt fra Sprognævnet,

(), .

Jensen, Jørgen Nørby (). Svagtsynet eller svagsynet?

Nyt fra Sprognævnet,

(),

.

Jensen, Jørgen Nørby (). Hvornår blev Kjøbenhavn til København?

Nyt fra

Sprognævnet,

(), .

Jensen, Jørgen Nørby (). Om ordet kickof.

Nyt fra Sprognævnet,

(), -.

Jensen, Jørgen Nørby (). Strålevarme- og kølesystemer.

Nyt fra Sprognævnet,

(), .

Jensen, Jørgen Nørby (). Håndlavet eller håndlavede?

Nyt fra Sprognævnet,

(),

-.

Jensen, Jørgen Nørby (). Vi er vidne(r) til.

Nyt fra Sprognævnet,

(), -.

Jensen, Eva Skate (). Den der skriver

i mand.

Nyt fra Sprognævnet,

(), -.

Jensen, Eva Skate (). Selvert. I: Laurids Kristian Fahl, m.l. (red.).

EDO. Ebbas

Danske Ordbog: Ord til Ebba Hjorth på -årsdagen . maj .

(s. -).

København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Jensen, Eva Skate (, . juni). Påmindelse.

Jyllands-Posten.

Jensen, Eva Skate (, . oktober). Godnat.

Jyllands-Posten.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Jensen, Eva Skate (, . november). Ærbødig tegnsætning.

Jyllands-Posten.

Jervelund, Anita Ågerup (). Senior adj. I: Laurids Kristian Fahl, m.l. (red.).

EDO. Ebbas Danske Ordbog: Ord til Ebba Hjorth på -årsdagen . maj .

(s.

-). København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Jervelund, Anita Ågerup (). Er du nysgerrig på verden?

Nyt fra Sprognævnet,

(), -.

Jervelund, Anita Ågerup (). Litiumionbatteri.

Nyt fra Sprognævnet,

(), .

Jervelund, Anita Ågerup (). Solsystemet.

Nyt fra Sprognævnet,

(), .

Kjærgaard, Anne (, . september). Q som i quiz og quinde.

Jyllands-Posten.

Kjærgaard, Anne (). Kamerika.

Nyt fra Sprognævnet,

(), .

Mørch, Ida Elisabeth (). Ansvar eller skyld?

Nyt fra Sprognævnet,

(), .

Mørch, Ida Elisabeth (). Til mor og mig.

Nyt fra Sprognævnet,

(), .

Mørch, Ida Elisabeth (). Kampagne. I: Laurids Kristian Fahl, m.l. (red.).

EDO.

Ebbas Danske Ordbog: Ord til Ebba Hjorth på -årsdagen . maj .

(s. -

). København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Niemelä, Janne Boye & Kjærgaard, Anne (). Spørg om dansk tegnsprog.

Døve-

bladet,

(), .

Schack, Jørgen (). Etnisk. I: Laurids Kristian Fahl, m.l. (red.).

EDO. Ebbas

Danske Ordbog: Ord til Ebba Hjorth på -årsdagen . maj .

(s. -).

København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Schack, Jørgen (). Dimission eller translokation.

Nyt fra Sprognævnet,

(), .

Foredrag og konferenceindlæg

Forskning

Andersen, Margrethe Heidemann (, . oktober). Stavefejl og sprognormer på

nettet. .

Møde om Udforskningen af Dansk Sprog.

Århus: Aarhus Universitet.

Andersen, Margrethe Heidemann (, . april). Holdninger til stavefejl på blog.

dk.

. symposium om sprogbrug og interaktion i de nye medier.

Frederiksberg:

Dansk Sprognævn.

Diderichsen, Philip, Christensen, Sune Just & Schack, Jørgen (, . oktober).

Ortograisk rangering af korpustekster – automatisk identiikation af betingede

fejl. .

Møde om Udforskningen af Dansk Sprog.

Århus: Aarhus Universitet.

Jarvad, Pia (, . november). Yes, det er coolt!

Festforelæsning til Eugenius

Rajnik.

Polen: Poznan.

Jensen, Eva Skate (, . januar). Det er mig – om oblik form og nominativ form

i gammeldanske prædikativer.

. Dansk-norsk seminar i historisk lingvistik.

Norge: Lysebu.

Jensen, Eva Skate (, . april). Akortninger og forkortelser i Twitter.

. sympo-

sium om sprogbrug og interaktion i de nye medier.

Frederiksberg: Dansk Sprog-

nævn.

Jensen, Eva Skate (, . maj). Det er mig – om oblik form og nominativ form

i gammeldanske prædikativer.

Grammatik i Norden, Gramino.

Sverige: Göte-

borgs Universitet.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Jervelund, Anita Ågerup (, . oktober). Præsentation af „Den der skriver

gjort“.

Undervisningsministeriets referencegruppe.

Frederiksberg: Dansk Sprog-

nævn.

Kirchmeier, Sabine (, . februar). Empirische Grundlagen der oiziellen

Rechtschreibung i Dänemark.

Institut für Deutsche Sprache.

Tyskland: Mann-

heim.

Kirchmeier, Sabine (, . maj). Paneldebat. Akademisk sprogbrug og akademi-

ske sprogfærdigheder i et lersprogligt perspektiv i forskellige nordiske uddan-

nelsessammenhænge.

Language Use and Literacies in Nordic Academic Settings,

LUNAS.

København: Københavns Universitet.

Kirchmeier, Sabine (, . september). Gymnasiestile.

Dansk Sprognævns forsk-

ningsseminar.

Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Kirchmeier, Sabine (, . september). Stereotypes and prejudices in Scandina-

via – diferences and similarities.

th EFNIL Conference.

Polen: Warszawa.

Kirchmeier, Sabine (, . oktober). Gymnasiestile.

Undervisningsministeriets

referencegruppe.

Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Rotne, Lene (, . april). Få ingeren ud! En undersøgelse af danske og italien-

ske unges skritsprog på Facebook og i skolen.

. symposium om sprogbrug og

interaktion i de nye medier.

Frederiksberg: Dansk Sprognævn

Rotne, Lene (, . maj). I don't have time for tits. An investigation of Italian

and Danish adolescents' writing on Facebook and in school essays.

th Interna-

tional conference on youth language .

Østrig: University of Graz.

Rotne, Lene (, . september). Få ingeren ud! En undersøgelse af danske og

italienske unges skritsprog på Facebook og i skolen.

Status for Literacy .

København: Nationalmuseet.

Formidling

Diderichsen, Philip & Kjærgaard, Anne (, . januar). Retskrivningsordbøger

gennem historien.

LEDA-møde.

Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Jarvad, Pia (, . januar). Spinlonkjolen.  år i sprogets krinkelkroge.

Festse-

minar for Jørgen Schack.

Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Jarvad, Pia (, . februar). Nye og gamle ord – to sider af samme mønt.

Nivå-

gårdsamlingen.

Nivå.

Jensen, Jørgen Nørby (, . august). Det danske sprog her og nu.

Dansklektorer-

nes sommerkursus.

Roskilde.

Jensen, Jørgen Nørby (, . august). Præsentation af Dansk Sprognævn.

Itali-

enske danskstuderende.

Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Jensen, Eva Skate (, . oktober). Grammatiske termer.

Dansk Sprognævns

repræsentantskabsmøde.

Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Jensen, Eva Skate (, . oktober). Grammatiske termer.

Undervisningsministeri-

ets referencegruppe.

Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Jensen, Eva Skate, Mørch, Ida Elisabeth & Schack, Jørgen (, . oktober).

Grammatiske termer.

. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog.

Århus: Aar-

hus Universitet.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Jensen, Eva Skate (, . oktober). Digitalisering af Ny forskning i grammatik.

Grammatiknetværksmødet.

København: Københavns Universitet.

Kirchmeier, Sabine (, . januar). Sprogsituationen i Danmark, Norden og EU.

Tale til Jørn Lunds -årsfødselsdag.

København: Københavns Universitet.

Kirchmeier, Sabine (, . januar). Sprogets udvikling. Især migrant og lygt-

ning.

Dansk Journalistforbund.

København.

Kirchmeier, Sabine (, . marts). Det danske sprog.

Folkeuniversitetet.

Køben-

havn: Københavns Universitet.

Kirchmeier, Sabine (, . maj). Sprognævnets arbejde og sprogpolitiske aktivite-

ter for tænketanken om sprog.

Gymnasieskolernes Lærerforening.

København.

Kirchmeier, Sabine (, . juni). Dansk sprogpolitik.

Nynorsk Kulturcentrum.

Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Kirchmeier, Sabine (, . juli). Paneldebat ved Multilingual Europe: News and

Recent Developments from the Language Communities.

META-FORUM .

Portugal: Lissabon.

Kirchmeier, Sabine (, . august): Paneldebat ved Copenhagen Pride om ned-

sættende ord og udtryk.

Copenhagen Pride.

København: Regnbuepladsen.

Kirchmeier, Sabine (, . september). Watson og sprogteknologi.

VL-netværk.

Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Kirchmeier, Sabine (, . september). Klarsprog.

Referencegruppen for klar-

sprog.

Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Kirchmeier, Sabine (, . oktober). Om Dansk Sprognævns arbejde.

UCC-

lærerstuderende.

Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Kirchmeier, Sabine (, . oktober). Om Dansk Sprognævns arbejde.

Norsk

Språkråds sektion for klarsprog.

Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Kirchmeier, Sabine (, . november). Sprognævnet under lup.

Danske Sprogse-

minarer.

København.

Kirchmeier, Sabine (, . november). Sprognævnet under lup.

Danske Sprogse-

minarer.

Århus.

Kjærgaard, Anne (, . november). Den gode indstilling – tips og tricks.

Hor-

tens kommunedag.

Hellerup.

Kjærgaard, Anne & Kirchmeier, Sabine (, . november). Dansk Sprognævn

og arbejdet med klart sprog i det ofentlige.

Seminar om klart sprog i det ofent-

lige.

Ofentligt ansatte. Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Niemelä, Janne Boye (, . juli). Om Afdeling for Dansk Tegnsprog.

Castberg-

gaard.

Hedensted.

Niemelä, Janne Boye (, . juli). Om Afdeling for Dansk Tegnsprog.

Castberg-

gaard.

Hedensted.

Niemelä, Janne Boye & Kjærgaard, Anne (, . marts). Om Dansk Tegnsprogs-

råd og Afdeling for Dansk Tegnsprog.

Døveforeningen af .

København.

Niemelä, Janne Boye & Kjærgaard, Anne (, . marts). Om Dansk Tegnsprogs-

råd og Afdeling for Dansk Tegnsprog.

Aalborg Døveforening.

Aalborg.

Niemelä, Janne Boye & Kjærgaard, Anne (, . marts). Om Dansk Tegnsprogs-

råd og Afdeling for Dansk Tegnsprog.

Fredericia Døveforening.

Fredericia.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Niemelä, Janne Boye & Kjærgaard, Anne (, . marts). Om Dansk Tegnsprogs-

råd og Afdeling for Dansk Tegnsprog.

Aarhus Døveforening.

Århus.

Niemelä, Janne Boye & Kjærgaard, Anne (, . april). Dialogmøde med sam-

arbejdspartnere om Dansk Tegnsprogsråd og Afdeling for Dansk Tegnsprog.

Døveforeningen af .

København.

Niemelä, Janne Boye (, . august). Om Afdeling for Dansk Tegnsprog.

CFD.

Søborg.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Aktivitetsplan for 

Forskning

Der satses i  fortsat på formidling af forskningsresultater og anden informa-

tion via nævnets hjemmeside. Det nuværende kvalitetsniveau fastholdes for at

nævnet fortsat kan være en attraktiv samarbejdspartner for de forskningsmiljøer

der beskætiger sig med dansk og sprogvidenskab.

Nævnet håber at der i  endelig kommer gang i forsøg med analyser af spro-

get i de sociale medier i samarbejde med DEIC og det danske Netarkiv. Forsinkel-

sen skyldes at Netarkivet endnu ikke har kunnet gøre de ønskede data tilgængelige.

Der vil blive arbejdet videre på satsningsområderne

sproget i uddannelsessektoren,

især med analyse af gymnasiestile, og

sproget i den ofentlige sektor,

bl.a. med en

nordisk klarsprogskonference, og der vil blive søgt supplerende midler i det omfang

det er muligt.

Det forventes at projektet om moderne importord i dansk vil kaste lys over

hvordan importen af ord fra andre sprog – især fra engelsk – i de seneste  år har

påvirket det danske ordforråd.

Rådgivning og oplysning

Nævnet satser på at fastholde en høj kvalitet i sine rådgivningstilbud, på at udvikle

distributionen af information om det danske sprog via mange forskellige kanaler og

på at øge antallet af brugere indenfor særlige målgrupper.

Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne skal fortsættes i . Bl.a. vil der

fortsat blive satset på at udvikle undervisnings- og informationsmateriale som er

målrettet de enkelte grupper. Parallelt hermed vil der blive arbejdet på at udvikle

tilbud der kan styrke klart sprog i den ofentlige forvaltning, bl.a. i samarbejde med

Digitaliseringsstyrelsen.

Arbejdet med at gøre nævnets publikationer, især Nyt fra Sprognævnet, tilgæn-

gelige digitalt vil fortsætte. Der arbejdes med at udnytte mulighederne for samspil

mellem de forskellige platforme.

Normering

Nævnet vil fortsat sørge for en stabil drit af Retskrivningsordbogen på nettet og

på andre platforme for at håndtere det stigende antal brugere. Der satses på at gøre

Retskrivningsordbogen mere attraktiv ved at præsentere oplysningerne på en mere

pædagogisk måde. Målet om forøgelse af antallet af ord i Retskrivningsordbogen

med  ord om året fastholdes i  og øges til  ord for .

Der arbejdes fortsat med at udvikle sprogbrugsprincippets empiriske basis med

udgangspunkt i nævnets tekstsamlinger hvor tekster kategoriseres eter hvor fejlfrie

de er. Endvidere satses der på at udvikle samarbejdet med Microsot og andre

sprogteknologiske aktører om en højere kvalitet i dansk sprogteknologi. Der vil dog

i  blive arbejdet mindre på disse to områder, idet en del af resurserne vil blive

omfordelt til projektet om moderne importord i dansk.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Tegnsprog

Afdeling for Dansk Tegnsprog fokuserer i  på at arbejde videre på en række

af de projekter der blev igangsat i . Flere af projekterne har i løbet af 

forvandlet sig til dritsopgaver, fx skal afdelingen i løbet af  fortsætte med at

besvare spørgsmål om dansk tegnsprog og informere om sine aktiviteter på afde-

lingens Facebookside. Siden dansktegnsprog.dk skal lanceres på tegnsprogsdagen

... Digitaliseringen af gamle optagelser af dansk tegnsprog fortsætter i

, og der arbejdes videre på at tilgængeliggøre de digitaliserede optagelser på

CLARIN. Desuden arbejdes der videre på at etablere adgang til Ordbog over Dansk

Tegnsprogs tegnbase. I  står afdelingen desuden for at arrangere det nordiske

tegnsprogsnetværks årlige netværksmøde og for at arrangere et eller lere indslag

om tegnsprog på Nordisk sprogfest i Aarhus, der aholdes i september .

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Årets økonomiske resultat

Virksomhedens økonomiske

hoved- og nøgletal.

1000 kr., løbende priser

Resultatopgørelse

Ordinære driftsindtægter

– Heraf indtægtsført bevilling

– Heraf eksterne indtægter

Ordinære driftsomkostninger

– Heraf løn

– Heraf afskrivninger

– Heraf øvrige omkostninger

Resultat af ordinær drift

Resultat før inansielle poster

Årets resultat

Balance

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Egenkapital

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Lånerammen

Træk på lånerammen

Finansielle nøgletal

Udnyttelsesgrad af lånerammen

Negativ udsvingsrate

Overskudsgrad

Bevillingsandel

KPI - karakter for udgiftsopfølgning

Personaleoplysninger

Antal årsværk

Årsværkspris

Lønomkostningsandel

Lønsumsloft

Lønforbrug

15,4

519,8

57,5%

5.900,0

7.399,4

14,9

524,5

55,7%

7.000,0

7.377,8

15,7

538,4

60,5%

6.800,0

8.014,0

86,8%

54,1%

-4,4%

89,3%

94,5%

79,6%

0,3%

84,9%

87,1%

81,7%

0,0%

87,2%

11.097,9

5.795,2

243,5

10.224,2

5.143,7

12.600,0

10.939,9

12.063,3

4.576,5

283,7

11.705,6

3.855,6

12.600,0

11.905,3

11.128,1

4.132,0

287,1

11.228,3

3.060,4

12.600,0

10.970,1

-13.893,1

-12.400,0

-1.493,1

14.020,4

7.992,5

912,7

3.673,1

127,3

609,2

-14.021,1

-11.900,0

-2.121,1

13.403,0

7.815,5

700,7

3.386,4

-618,1

-40,2

-13.988,6

-12.200,0

-1.788,6

13.399,0

8.458,8

1.009,6

2.748,3

-589,6

-3,4

2014

2015

2016

Dansk Sprognævn har i forbindelse med lytningen til nye lokaler i det gamle radiohus på Rosenørns Allé

22 fået revurderet bevillingen. Nævnet har fra 2016 og frem til 2019 fået tilført 0,5 mio. kr., fra 2020 falder

beløbet til 0,4 mio. kr. Bevillingsreguleringen dækker afskrivninger og inansielle udgiter i forbindelse med

ombygning af lokaler.

Nævnet har i løbet af 2016 tilpasset sit udgitsniveau til den økonomiske situation ved at undlade at gen-

besætte 1 1/2 forskerstilling og 1/2 administrativ stilling samt ved at foretage en række besparelser på driten.

Nævnet går ud af 2016 med et overskud på 3.375 kr.

Dansk Sprognævn · Årsberetning 2016

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Sprognævnets årsberetning for 2016

Worsaaesvej 19, 4. sal

1972 Frederiksberg C

Telefon: +45 33 74 74 00

Spørgetelefon.: +45 33 74 74 74

mandag-torsdag 10-12 og 13-15

www.facebook.com/dansksprognaevn.dk/

www.twitter.com/DanskSprognaevn

ISBN 978-87-89410-72-2

Layout:

Anna Falcon

www.annafalcon.dk

Dansk Sprognævn

www.dsn.dk

Årsberetning 2016