Kronologi Flensborg Avis og mediestøtten
2007
Flensborg Avis kom i klemme, da den tidligere portostøtteordning for danske dagblade blev afløst af en ny lov om
distributionstøtte i 2007. Under lovens udarbejdelse fik både Flensborg Avis og Danske Dagblades Forening at vide, at
Flensborg Avis også ville være omfattet af den ny distributionsstøttelov, der ville tilgodese mindretalsaviser. Men det
viste sig desværre, at ordningen senere blev fortolket sådan, at den kun gjaldt mindretal i Danmark – i realiteten det
tyske mindretals dagblad Der Nordschleswiger. Flensborg Avis med hovedsæde i Flensborg og som avis for det danske
mindretal i Sydslesvig var dermed ikke omfattet af lovens supplementsordning, og det betød, at vi stod med et
ubudgetteret minus på 100.000 euro om året svarende til to journaliststillinger. På trods af velvillig hjælp fra både
Sydslesvigudvalget og den daværende formand, Kim Andersen, samt flere mediepolitiske ordførere lykkedes det ikke at
få Flensborg Avis med i den ny lov i fuldt omfang på lige fod med Der Nordschleswiger.
2013
Derfor var Flensborg Avis ekstra opmærksom, da forarbejdet til den ny mediestøttelov gik i gang i 2013. Både fra
politisk side og fra brancheorganisationen Danske Medier (tidligere Danske Dagblades Forening) var udmeldingen, at
Flensborg Avis vil være omfattet af den ny mediestøttelov på lige fod med alle andre danske medier inkl. Der
Nordschleswiger.
Det blev også bekræftet, da der i forbindelse med lovens ikrafttræden blev publiceret en liste med kommende
støttemodtagere. Heraf fremgik det, at Flensborg Avis var blevet tilgodeset på lige fod med andre.
Da direktionen på Flensborg Avis lige som andre høringsberettigede gennemgik lovudkastet, var der intet, der pegede i
retning af, at Flensborg Avis ikke opfyldte betingelserne for at blive omfattet af mediestøtten.
I lovudkastet hed det i § 2
§ 2. »Tilskud kan ikke ydes til nyhedsmedier, der ejes helt eller delvist af offentlige institutioner eller af offentligt
finansierede selskaber eller lignende.«
Da Flensborg Avis er et tysk privatejet aktieselskab med over 1000 aktionærer og over 4500 aktier, var der ingen
alarmklokker, der ringede i henhold til lovens § 2 om offentligt eje. Derfor kom det som et chok, da det i den sidste fase
af lovforberedelsesarbejdet pludselig fremgik af bemærkningerne til loven, at Flensborg Avis ville risikere at falde for
undtagelsen i lovens § 2 om offentligt ejede virksomheder.
Bemærkninger til lov om mediestøtte § 2
»Der kan ikke ydes tilskud til nyhedsmedier, der ejes helt eller
delvist af offentlige institutioner eller af offentligt
finansierede selskaber eller lignende. Et selskab betragtes som offentligt finansieret, såfremt den offentlige støtte
–
herunder licensmidler - udgør 50 pct. eller mere af den samlede drift. Bestemmelsen
er ikke udtømmende med henblik
på at der kan tages hensyn til særlige finansieringsforhold, hvor det er åbenbart at der er tale om en offentlig institution
eller et offentligt finansieret foretagende.«
2014
Flensborg Avis tog straks kontakt til Sydslesvigudvalget, til Kulturstyrelsen og til de mediepolitiske ordførere for de
politiske partier i Folketinget. Fra alle sider inklusive Danske Medier var der enighed om og opbakning til, at Flensborg
Avis ville være tilskudsberettiget, og det blev starten på den store indsats for at få løst avisens problemer.
Kulturstyrelsen var helt opmærksom på, at Flensborg Avis kunne komme i klemme i lovens § 2 og bad derfor om en
redegørelse for avisens egenindtjening gennem de seneste ti år. Det viste sig, at Flensborg Avis – i enkelte år ganske
vist knapt – opfyldte reglerne om mere end 50 procent egenindtjening. Samtidig gjorde avisen dog opmærksom på, at
der grundet avisens forholdsvis lave omsætningstal ikke skulle meget til for at ændre balancen, hvad angår de 50
procent.
Kulturstyrelsen bad derefter om en opgørelse med hensyn til de budgetterede tal for ansøgningsåret 2014. Heraf fremgik
det, at avisen i 2014 ville nå en egen-indtjening på lidt over 50 procent.
Da regnskabet forelå i 2015, viste det sig dog, at Flensborg Avis grundet en lettere tilbagegang på annonce- og
trykkeriområdet kun opnåede en egenindtjening på omkring 47 procent.
2015
Medienævnet, der administrerer loven, valgte at dispensere fra kravet om tilbagebetaling for 2014 i henhold til § 2 på et
møde i november 2015. Dispensationen blev givet af to grunde. For det første var der bred enighed i Medienævnet om,
at det aldrig havde været til hensigt at ramme Flensborg Avis med 50 procentsreglen. Dernæst blev dispensationen
givet, fordi mediestøtteloven skal revideres og fordi Medienævnet agter at indstille, at det fremover sikres, at Flensborg
Avis fortsat kan modtage mediestøtte på linje med øvrige danske mediehuse.
Også kulturminister Bertel Haarder har i en skrivelse den 3. november 2015 til Sydslesvig-udvalget, der rejste
problematikken for ministeren, svaret, at det er ministerens opfattelse, at der i lovrevisionen skal sikres en løsning, der
tilgodeser, at mindretalsaviser inklusive Flensborg Avis også fremover kan modtage mediestøtte.